BS-47222/2020-SON

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 158.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I SØNDERBORG

DOM

afsagt den 12. januar 2023

Sag BS-47222/2020-SONSagsøger(advokat Solveig Værum Nørgaard)modAnkestyrelsen(advokat Mads Mygind Bojsen)Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2Dommer 2 og Dommer 3.Sagens baggrund og parternes påstandeDenne sag, der er modtaget den 1. december 2020, drejer sig om prøvelse af An-kestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019, hvorefter Sagsøger ikkehar ret til at modtage pensionstillæg til sin førtidspension efter flytning til Po-rtugal.Sagsøger, har fremsat påstand om, at Ankestyrelsen skalanerkende, at der ikke var grundlag for at lade Sagsøgers pensions-tillæg bortfalde ved bosættelse i Portugal pr. 1. august 2019.Sagsøgte, Ankestyrelsen, har fremsat påstand om frifindelse.

Sagsøger har fri proces.

2

Oplysningerne i sagen

Sagsøger, der er født den Dato 1985, pådrog sig kort efter sin fød-sel en hjerneskade. Han er diagnosticeret med spastisk lammelse og ADHD og blev tilkendt førtidspension i 2009.

I 2019 flyttede Sagsøger til Portugal, da hans forældre var flyttet til landet.

Udbetaling Danmark traf den 29. juli 2019 afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til udbetaling af pensionstillæg efter flytningen til Portugal. Af-gørelsen blev påklaget af Sagsøger.

Den 29. oktober 2019 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet:

”… Begrundelsen for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til at modtage førtidspensionens til-læg efter flytning til Portugal.

Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at du er fraflyttet Danmark efter den 1. januar 2013.

Om reglerne Retten til at få pension i udlandet omfatter folkepensionens grundbeløb samt visse personlige tillæg. Når du er fraflyttet Danmark efter 1. januar 2013, har du ikke ret til at tage førtidspensionens tillæg med til udlandet.

…

Regler

Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.

Love og bekendtgørelser Vi har truffet afgørelse efter Lov om social pension.

Vi henviser til:

•§ 3, stk. 5, om hvilke dele af pensionen, der kunne medtages til udlan-det

3

•§ 39, stk. 2, nr. 2, om at der skal ske omregning ved ændring af de per-sonlige forhold

Vi har ligeledes truffet afgørelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsord-ninger.

Vi henviser til:

•Artikel 2, om at forordningen finder anvendelse på flytninger

•Artikel 4, om ligebehandling

•Artikel 6, om sammenlægning af perioder

•Artikel 7, om forbud mod diskrimination på baggrund af bopæl

…”

Sagsøgers mor, Person, skrev til Statsministeren om sagen, og i et svar fra Beskæftigelses- og ligestillingsminister af 23. august 2021, fremgår blandt andet følgende:

”… Jeg har som minister ikke mulighed for at tage stilling til din søns kon-krete situation.

… Hvis man som førtidspensionist er omfattet af den nye ordning, kan man kun tage pensionstillægget med, hvis man bosætter sig i lande inden for EU/EØS, i Schweiz eller i lande, som Danmark har indgået en internatio-nal aftale om pension med.

I Folketinget vedtog vi den 1. januar 2013 en ny regel om førtidspension, der betyder, at man ikke kan få udbetalt pensionstillæg, hvis man er om-fattet af den nye ordning, og man bosætter sig i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Den nye regel ændrede ikke ved, hvor meget af førtidspensio-nen man som førtidspensionist på ny ordning kan tage med, hvis man bo-sætter sig i lande inden for EU/EØS og Schweiz eller de lande, vi i Dan-mark har indgået internationale aftaler med.

…”

4

Som følge heraf sendte Ankestyrelsen den 30. september 2021 et brev til Be-skæftigelsesministeriet, om høring om Danmarks særregler i bilag XI, pkt. 2 li-tra a) og b) i EF-forordning 883/04. I svar af 11. januar 2022 til Ankestyrelsen har Beskæftigelsesministeriet blandt andet anført følgende vedrørende denne sag:

”… Ud fra de foreliggende oplysninger vurderer ministeriet følgende:

1) Ankestyrelsen har oplyst, at personen ikke tidligere har haft erhvervs-mæssig beskæftigelse. Det medfører, at den pågældende falder ind under de danske undtagelsesbestemmelser i bilag XI, stk. 2, litra a), hvorefter eksportabilitetsprincippet efter artikel 7 i EF-forordning 883/04 ikke fin-der anvendelse for dansk pension, som en ikke-erhvervsaktiv person har erhvervet ret til. Den pågældende vil herefter som ikke-erhvervsaktiv alene kunne eksportere sin tilkendte førtidspension efter reglerne i lov om social pension.

2) Den pågældende person har således ret til at medtage sin tilkendte før-tidspension ved bopæl i udlandet, i det omfang han opfylder bopælskri-teriet i § 3, stk. 3, i lov om social pension, dvs. hvis den pågældende efter det fyldte 15. år har haft mindst 10 års fast bopæl i Danmark eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Såfremt der er tale om en ikke-dansk EU-borger, så vil denne skulle op-fylde samme bopælskrav, jf. ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i EF-for-ordning 883/04.

3) Derimod vil personen som udgangspunkt ikke kunne modtage førtids-pensionens pensionstillæg i et andet EU-land, jf. § 3, stk. 5, i lov om social pension, idet den pågældende efter det oplyste ikke tidligere har haft er-hvervsmæssig beskæftigelse og dermed falder under de danske undtagel-sesbestemmelser, jf. bilag XI, stk. 2, litra a).

4) Med en udvidet fortolkning af familiemedlemsbegrebet, kan personen eksportere førtidspension og førtidspensionens pensionstillæg efter arti-kel 7 i EF-forordning 883/04, da personen derved undtages fra begræns-ningen i bilag XI, stk. 2, litra a) jf. bilag XI, stk. 2, litra b), i EF-forordning 883/04.

Ifølge artikel 1, litra i), nr. 1), i), i EF-forordning 883/04, defineres et "fami-liemedlem" som enhver person, der betegnes eller anerkendes som fami-liemedlem eller betragtes som hørende til husstanden i henhold til den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes. I nr. 2) fremgår det, at hvis den lovgivning i en medlemsstat, der finder anvendelse i henhold til nr. 1), ikke giver mulighed for at sondre mellem familiemedlemmer og de øv-

5

rige personer, som lovgivningen finder anvendelse på, betragtes ægtefæl-len, mindreårige børn samt myndige børn med krav på forsørgelse, som hørende til familien.

Ankestyrelsen har i sin høring af 30. september 2021 anmodet om mini-steriets udtalelse om, hvorvidt udtrykket familiemedlem kan fortolkes udvidende, og Ankestyrelsen har i den sammenhæng henvist til to afgø-relser truffet af EU-Domstolen (C-7/75 og C-63/76).

Det er ministeriets vurdering, at den gældende definition af familiemed-lem i forordning 883/04 udgør en konsolidering af bl.a. denne praksis, og at personen i den konkrete sag således ikke kan betragtes som familie-medlem efter den gældende forståelse. Det er således ministeriets vurde-ring, at pågældende person som modtager af førtidspension forsørger sig selv. …”

Retsgrundlag

Ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev i Lov om social pension indført en regel i § 3, stk. 5, hvorefter retten til at medtage pension i udlandet begrænses til ikke at omfatte pensionstillægget.

Bestemmelsens ordlyd er følgende:

”… Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensio-nens grundbeløb. …”

Formålet med bestemmelsen er nærmere uddybet i bemærkningerne til lovfor-slaget LFF 2012 53, fremsat den 1. november 2012, hvoraf fremgår:

”… 2.4.2.1. Gældende ret Efter de gældende regler i lov om social pension er der ret til at medtage hele førtidspensionen til udlandet, når betingelserne for at medtage pen-sionen til udlandet i øvrigt er opfyldt. Førtidspensionen består af én skat-tepligtig ydelse, som skal dække forsørgelsen. Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., (gammel ordning) består førtidspen-

6

sion af en række forskellige ydelser, herunder et skattepligtigt grundbe-løb og et skattepligtigt pensionstillæg samt en række fortrinsvis skattefrie tillægsydelser. Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har førtidspensionister efter gammel ordning ikke ret til at medtage pensionstillægget til lande uden for EU/EØS og Schweiz.

Det gælder tilsvarende efter lov om social pension, at folkepensionister ikke har ret til at medtage pensionstillægget som en del af folkepensionen til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Efter overenskomst om social sikring, som Danmark har indgået med an-dre lande, fraviges blandt andet lovens krav om bopæl. Efter de indgåede overenskomster, vil der ikke kunne udbetales pensionstillæg ved bopæl i et af disse lande.

Efter de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne, der er indgået siden 2003, hvor reglerne om førtidspension efter lov om social pension trådte i kraft, kan pensionstil-lægget ikke udbetales til modtagere af folkepension og førtidspension ef-ter lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., mens førtidspension efter lov om social pension kan udbetales.

2 .4.2.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at førtidspensionister efter lov om social pension (ny ord-ning), der fremadrettet tager fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz eller tilkendes førtidspension under fast bopæl i et sådant land, alene vil have ret til at medtage en del af førtidspensionen.

…

Det foreslås, at der ikke er ret til at modtage førtidspensionens pensions-tillæg under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Opdelingen af førtidspensionen, således at en del heraf udgøres af et pen-sionstillæg, vil kun blive relevant i tilfælde, hvor en førtidspensionist ta-ger fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz eller en person får tilkendt førtidspension, mens personen har fast bopæl uden for EU/EØS og Schweiz.

…

Førtidspensionsbeløbets størrelse, som det er fastsat efter gældende reg-ler, er uændret, og førtidspensionen vil fortsat kunne beregnes, udbetales etc. som hidtil efter gældende regler, medmindre der er tale om pensioni-ster, som ikke kan modtage pensionstillægget i udlandet. Med forslaget bringes reglerne for førtidspension på ny ordning i bedre overensstemmelse med de regler, der allerede gælder for folkepension og

7

førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensionstillægget ikke kan medtages til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der gøres op med, at der gælder væsentligt gunstigere regler for førtidspensionister på ny ord-ning end for førtidspensionister på gammel ordning og for folkepensioni-ster under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, hvor leveom-kostningerne kan være meget lavere. …”

Under bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår følgende:

”… Til nr. 1 (§ 3, stk. 5) Ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forordningen om social sikring fører til, at en person, der er omfattet af forordningen, kan få udbetalt pensio-nen under bopæl i et andet EU/ EØS–land og Schweiz, med samme beløb som ved bopæl i Danmark i det omfang, de øvrige betingelser for ret til pension er opfyldt. Det kan endvidere fremgå af indgåede overenskom-ster om social sikring mellem Danmark og andre lande, at visse regler i lov om social pension er fraveget. …”

Med henblik på at medvirke til at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. TEUF artikel 45 (tidligere EØF artikel 51) har Rådet vedtaget forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Af forordningen fremgår blandt andet følgende:

”Ligebehandling Artikel 4. Personer, som er omfattet af denne forordning, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning som vedkommende medlemsstats egne statsborgere, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i denne forordning … Sammenlægning af perioder Artikel 6.

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, medregner den kompetente institution i en medlemsstat, hvis lovgivning gør: - erhvervelse, bevarelse, varighed eller generhvervelse af retten til ydelser - dækning i henhold til lovgivningen eller - adgang til eller fritagelse for tvungen forsikring, frivillig forsikring og frivillig fortsat forsikring betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, i nødvendigt omfang forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, som om der er tale

8

om perioder, der er tilbagelagt efter for pågældende institution gældende lovgivning. ... Ophævelse af bopælsbestemmelser Artikel 7. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, må kontanty-delser, som en person har krav på efter lovgivningen i en eller flere med-lemsstater eller efter denne forordning, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at den pågæl-dende eller dennes familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er be-liggende. …”

Af en dansk særregel i forordningens bilag XI, stk. 2 a, fremgår følgende:

”… Uanset bestemmelserne i denne forordnings artikel 6 har personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gæl-der i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog denne forordnings artikel 4. …”

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand anføres, at

den ved lov nr. 1380/2012 indførte regel i lov om social pension § 3 stk. 5 ikke finder anvendelse ved sagsøgers flytning indenfor EU. Ved lov nr. 1380/2012 blev indført en regel i lov om social pension § 3 stk. 5, hvorefter retten efter § 3 stk. 3 til at medtage sin pension til udlandet begrænses til alene at omfatte grundbeløbet og ikke pensionstillægget.

Det har utvivlsomt været lovgivers hensigt at ramme de som ønsker at tage deres førtidspension med udenfor EU.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger - lovforslagets § 11:

9

” Ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forordningen om social sikring fører til, at en per-

son, der er omfattet af forordningen, kan få udbetalt pensionen under bopæl i et andet EU/ EØS–land og Schweiz, med samme beløb som ved bopæl i Danmark i det omfang, de øvrige betingelser for ret til pension er opfyldt. Det kan endvidere fremgå af indgåede overenskomster om social sikring mellem Danmark og andre lande, at visse regler i lov om social pension er fraveget”

Under de almindelige bestemmelser i pkt. 2.4.2.2 fremgår det bl.a.

” Det foreslås, at førtidspensionister efter lov om social pension (ny ordning), der fremadrettet tager fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz eller tilkendes før-tidspension under fast bopæl i et sådant land, alene vil have ret til at medtage en del af førtidspensionen.”

…

” Opdelingen af førtidspensionen, således at en del heraf udgøres af et pensionstillæg, vil kun blive relevant i tilfælde, hvor en førtidspensionist tager fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweiz eller en person får tilkendt førtidspension, mens personen har fast bopæl uden for EU/EØS og Schweiz.”

Det er med andre ord tydeligt lovgivers intention, at bestemmelsen alene skal ramme borger som bosætter sig udenfor EU.

Det fremgår af Lov om social Pension § 11 og EU-reglerne, at de danske pen-sionsregler modificeres af bl.a. forordning 883/2004.

Forordning nr. 883/2004 fraviger de danske regler.

Det fremgår af art 7 i forordning nr. 883/2004 (eksportabilitetsprincippet), at

” Medmindre andet er fastsat i denne forordning, må kontantydelser, som en person har krav på efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater eller efter denne forordning, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at den pågældende eller dennes familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den institution, som det påhviler at udrede ydelsen, er beliggende.”

Der er dermed som udgangspunkt et forbud mod at betinge ydelser, herunder pensionstillægget af bopæl i Danmark, som man defacto her gjort.

Det er derfor relevant at undersøge, om der er undtagelser til denne bestem-melse.

Det fremgår af præamblen pkt. 42:

10

” I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet med forudsætningerne for denne forordnings udvidelse til at gælde for alle EU-borgere og for at finde en løsning, som tager hensyn til enhver begrænsning i forbindelse med særlige karakteristika i ordnin-ger, der bygger på bopæl, er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en særlig fravigelse i bilag XI — under teksten »DANMARK«, der drejer sig om erhvervelse af ret til social pension udelukkende for den nye kategori af ikke-erhvervsaktive, som nu er omfattet af denne forordning, på grund af de særlige træk i den danske ordning og i lyset af, a disse pensioner kan overføres til et andet land efter en bopælsperiode på ti år under den gæl-dende danske lovgivning (pensionsloven).”

Det fremgår af art 3 stk. 2:

” Med forbehold af bilag XI finder denne forordning anvendelse på alle almindelige og særlige sociale sikringsordninger, med eller uden bidragspligt, samt på ordninger vedrørende en arbejdsgivers eller en reders forpligtelser.”

Dvs. at forordningen også finder anvendelse på førtidspension

Så langt er der enighed om mellem parterne.

Omdrejningspunktet for sagen skal findes i uenigheden om forståelsen af for-ordningens bilag XI stk. 2a.

Bilag XI stk. 2a lyder:

” Uanset bestemmelserne i denne forordnings artikel 6 har personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pen-sion, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog denne forordnings artikel 4.”

Bestemmelsen i bilag XI stk. 2a 1. led tager sigte på optjening af retten til pen-

sion.Bestemmelsenopsættersombetingelseforatfårettildanskpension,atmanskalhavehaftbopælimindst3åriDanmark.Detteerenfravigelseaf ligebehandlingsbestemmelsen i art 4 og sammenlægningsprincippet i artikel 6, der i udgangspunktet giver ret sammenlægning af perioder uanset, hvor de er optjent og hvor lange perioder, at der er tale om.

Sagsøger er ikke omfattet af persongruppen, som der henvises til i bilag XI stk. 2a 1. led allerede fordi, at han ER dansk statsborger og tilkendt førtidspension som bosiddende i Danmark. Sagsøger har ret til førtidspension alene på bag-grund af de danske regler. Der er i forbindelse med erhvervelse af ret til førtids-

11

pensionikke noget grænseoverskridende element og forordningen er derfor ikke involveret heri.

Det grænseoverskridende element opstår først, da sagsøger flytter til Portugal EFTER erhvervelsen af retten til førtidspension.

Sagsøger kan således IKKE være omfattet af første led af bilag XI art 2a, da han jo netop ikke erhvervede ret efter disse regler.

Det fører os videre til 2. led af bestemmelsen, hvoraf fremgår ” Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog denne forordnings artikel 4.” (min fremhævning).

I andet led af bestemmelsen henvises til ” sådanne personer” .

Sagsøgte har gjort gældende, at ved ”sådanne personer” henvises til enhver, som ikke har været erhvervsaktiv.

Dette er sagsøger uenig i. Det er sagsøgers opfattelse, at det ved henvisningen må forståsde personer, som netop har erhvervet ret til social pension under henvisning til bestemmelsens 1. led.

Havde man ønsket, at det var en bestemmelse uafhængig af første led, så ville man ikke have sat bestemmelsen i forlængelse af 1. led og ville ej heller have anvendt henvisningen ”sådanne personer” , men i stedet henvist til at gælde de personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse.

Denne forståelse understøttes også af præamblens pkt. 37:

” Som Domstolen gentagne gange har udtalt , skal bestemmelser, som afviger fra princippet om, at sociale sikringsydelser kan udføres til et andet land, tolkes snævert. Dette betyder, at de kun kan finde anvendelse for ydelser, som opfylder de nærmere angivne betingelser. Heraf følger, at kapitel 9 i afsnit III i denne forord-ning kun kan finde anvendelse på ydelser, der både er særlige og ikke-bidragspligtige, og som er opført i bilag X til denne forordning.” (min fremhævning)

Det er ikke nævnt i forarbejderne til lov om social pension § 3 stk. 5, at denne bestemmelse vil ramme alle EU-borgere, som ikke har været erhvervsaktive. Tværtimod fremgår det utvetydigt af forarbejderne, at bestemmelsen IKKE gæl-der indenfor EU. Forordning 883/2004 ligger forud for lovforslag nr. 53/2012, hvorfor forarbejderne i fald, at det havde været hensigten at undtage alle, som ikke havde været erhvervsaktive, i så fald burde være nævnt i forarbejderne.

12

At dette er forståelsen, understøttes også af sagens bilag 10, hvor tidligere Beskæftigelses- og ligestillingsminister ved brev af den 23.08.21 – altså skrevet under retssagens verserende - skriver til sagsøgers mor vedrørende dennes henvendelse vedrørende sagsøgers førtidspension, at ” I Folketinget vedtog vi den 1. januar 2013 en ny regel om førtidspension, der betyder, at man ikke kan få udbetalt pensionstillæg, hvis man er omfattet af den nye ordning, og man bosætter sig i lande uden for EU/EØS og Schweiz.

Den nye regel ændrede ikke ved, hvor meget af førtidspensionen man som førtidspensionist på ny ordning kan tage med, hvis man bosætter sig i lande inden for EU/EØS og Schweiz eller de lande, vi i Danmark har indgået internationale aftaler med.”

…

Der er således ikke holdepunkter for at udvide forståelsen af bilag XI pkt. 2a til også at omfatte sagsøger i denne sag, hvorfor sagsøgte skal erkende og efterføl-gende ændre sin afgørelse og tillægge sagsøger ret til at medtage sit pensions-tillæg til andre lande indenfor EU/EØS området.

Forordning 883/04 eller 1408/71: Subsidiært gøres gældende, at forordning 883/04 er et tilvalg for sagsøger, idet sagsøger er tilkendt førtidspension før forordningens ikrafttræden.

Forordning 883/04 er trådt i kraft den 1. maj 2010.

Forordningen finder dog kun anvendelse for de, som forud for forordningens ikrafttræden er tilkendt pension, HVIS disse tilvælger dette.

Det fremgår af art. 87 stk. 5 modsætningsvist

” De rettigheder, der tilkommer personer, som før denne forordnings anvendelse i en medlemsstat har fået tilkendt en pension, kan på de pågældendes anmodning tages op til revision under hensyntagen til denne forordnings bestemmelser.”

I forordning 1408/71 er der ikke begrænsninger i eksportabilitetsprincippet i art 10, da pensionstillægget ikke er anført i bilag IIa jf. art 10a.

Forordning 1408/71 finder anvendelse, idet sagsøger er omfattet af ”arbejdsta-ger” begrebet i artikel 1, der er tale om et særdeles omfattende begreb, det frem-går bl.a.

”I denne forordning:

a)Betyder udtrykkene ”arbejdstager” og ”selvstændig erhvervsdri- vende” henholdsvis enhver person:

13

…. ii) der, inden for rammerne af en social sikringsordning for samtlige indbyggere eller for hele den erhvervsmæssigt beskæftigede del af be-folkningen, er tvunget forsikret mod en eller flere risici, der svarer til de sikringsgrene, på hvilke denne forordning finder anvendelse: - Når det efter vedkommende sikringsordnings administrations- el-

ler finansieringsmetode er muligt at identificere den pågældende som arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller”

I bilag 1 til forordningen er under Danmark anført

” Som arbejdstager anses i henhold til forordningens artikel 1, litra a) nr. ii, enhver per-son, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste

a) For tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen arbejdsulykker og erhvervssygdomme. b) For tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).” (min fremhævning)

Som førtidspensionist i Danmark ER man omfattet af ATP reglerne jf. ATP lovens § 2a stk. 6, hvor den pågældende kommune/ Udbetaling Danmark i så henseende anses for ”arbejdsgiver” .

Sagsøger er derfor også af denne grund ej heller begrænset i sin ret til eksport af førtidspensionstillægget. …”

Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:

”… 3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Ankesty-relsens afgørelse af 29. oktober 2019 om nedsættelse af sagsøgers pension var i overensstemmelse med retsgrundlaget. Det gøres i den forbindelse navnlig gældende, at Ankestyrelsen efter sagsøgers flytning til udlandet med rette ned-satte sagsøgers førtidspension, jf. lov om social pensions § 3, stk. 5, og at denne nedsættelse ikke var i strid med reglerne i EF-forordningen. Da Ankestyrelsens afgørelse i øvrigt ikke er behæftet med sådanne mangler, der kan føre til afgø-relsens ugyldighed, er der ikke noget grundlag for at ophæve denne.

Om reglerne i lov om social pension bemærkes yderligere, at sagsøgers ret til at modtage førtidspension i udlandet, jf. lovens § 3, stk. 3, kun omfattede førtids-pension undtaget førtidspensionens pensionstillæg, jf. § 3, stk. 5. Lov om social pensions § 3, stk. 5, indeholder ingen territorielle begrænsninger og finder såle-

14

des anvendelse ved enhver bosættelse i udlandet og dermed også Portugal, hvor sagsøger havde bopæl. Det var derfor med rette, at sagsøgers pension blev nedsat med et beløb svarende til førtidspensionens pensionstillæg, som blev op-gjort efter lov om social pensions § 49, stk. 1, nr. 9.

Som det også fremgår af de særlige bemærkninger til lov om social pensions § 3, stk. 5, fører reglerne i EF-forordningen imidlertid til, at personer, der er om-fattet af forordningen, kan få udbetalt pension under bopæl i et andet EU/EØS-land og Schweiz med samme beløb som ved bopæl i Danmark, i det omfang de øvrige betingelser for ret til pension er opfyldt.

Ligebehandlingsbestemmelsen er udtrykt i EF-forordningens artikel 4, som fo-reskriver, at personer omfattet af forordningen skal have de samme rettigheder i henholdtil dansk lovgivning om social pension som danske statsborgere. Sagsøger er dansk statsborger og blev ved nedsættelsen af pensionen stillet som

enhveranden dansk statsborger, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæfti- gelse indenflytning til udlandet. Ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forord- ningen var således ikke til hinder for nedsættelsen af sagsøgers pension.

Spørgsmålet i sagen er rettere, om sagsøger var omfattet af eksportabilitetsprin-cippet, som er kommet til udtryk i EF-forordningens artikel 7, hvorefter der ikke må ske nedsættelse af kontantydelser, som en person har krav på efter dansk lovgivning, med den begrundelse, at den pågældende eller dennes familiemed- lemmer bosætter sig i en anden medlemsstat,medmindre andet er fastsat i for- ordningen.Det fremgår af EF-forordningens artikel 83, at særreglerne for an- vendelsen af visse medlemsstaters lovgivning er anført i bilag XI.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger som følge af de i EF-forord-ningen fastsatte særregler for Danmark ikke er omfattet af eksportabilitetsprin-cippet i forordningens artikel 7 og dermed ikke som følge af EF-forordningen havde ret til førtidspensionens pensionstillæg ved flytning til udlandet.

I EF-forordningens bilag XI er det for så vidt angår Danmark bestemt, at eks-portabilitetsprincippet i artikel 7 ikke gælder for social pension til personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. herved bilag XI, pkt. 2, litra a, sidste pkt. Sagsøger har ikke haft erhvervsmæssig beskæftigelse.

Det følger af bilagets pkt. 2, litra b, at pkt. 2, litra a, dog ikke gælder for familie-medlemmer til personer, der har eller har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark.I den forbindelse bemærkes det, at sagsøgers forældre har haft er- hvervsmæssig beskæftigelse i Danmark.

Det gøres imidlertid gældende, at sagsøger og dennes forældre er ikke familie- medlemmeri EF-forordningens forstand. Reglerne i lov om social pension,

15

hvorefter sagsøgers pension udredes, sondrer således ikke mellem familiemed-lemmer og øvrige personer. Som følge heraf skal der ved ”familiemedlemmer” i EF-forordningen forstås ” ægtefællen, mindreårige børn samt myndige børn med krav på forsørgelse” , jf. artikel 1, litra i, pkt. 2. Sagsøger er følgelig ikke omfattet af forordningens bilag XI, pkt. 2, litra b.

Sagsøger har med henvisning til kapitel VIII i vejledningen om social pension gjort gældende, at reglerne i EF-forordningens bilag XI, pkt. 2, litra a, alene er en undtagelse til sammenlægningsprincippet og ikke finder anvendelse i sagsø-gers tilfælde. Dette har ingen støtte i reglerne i EF-forordningen, idet bilag XI, pkt. 2, litra a, både henviser til EF-forordningens artikel 6(sammenlægningsprin- cippet) og artikel 7 (eksportabilitetsprincippet).

Det følger da også af kapitel IX i vejledningen om social pension, at de danske særregler i EF-forordningen ligeledes er en undtagelse tileksportabilitetsprincip- pet og fører til, at personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse, ikke kan medtage pensionstillæg, herunder førtidspensionens pensionstillæg som i sagsøgers tilfælde.

Sammenfattende gælder EF-forordningens artikel 7 ikke for sagsøger, jf. forord-ningens bilag XI, pkt. 2, litra a, sidste pkt., hvorfor EF-forordningens artikel 7 ikke var til hinder for, at Ankestyrelsen traf afgørelse om nedsættelse af sagsø-gers pension i overensstemmelse med lov om social pensions § 3, stk. 5. Da sagsøger herved er stillet som enhver anden dansk statsborger i en tilsvarende situation, var ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forordningens artikel 4 ligele-des ikke til hinder for, at Ankestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med reglerne i lov om social pension.

Der er ikke i øvrigt på baggrund af sagsøgers anbringender i sagen grundlag for at finde, at Ankestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019 ikke var i overens-stemmelse med EF-forordningen eller EU-retten i øvrigt, herunder forordning 1408/71 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det er således uden betydning for sagen, at førtidspensionens pensionstillæg ikke er oplistet i EF-forordningens bilag X, idet bilaget oplister de ”særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser” , der gælder for medlemsstaterne, og relaterer sig til forordningens artikel 70 herom.

Det er alene bestemmelserne i forordnin-gens kapitel 9 om ”særlige ikke-bidragspligtige ydelser” , som kun finder an-vendelse på ydelser, hvis de er oplistet i bilag X, jf. præamblens punkt 37. Før-tidspensionens pensionstillæg er ikke en ”særlig ikke-bidragspligtig kontanty-delse” , hvorfor kapitel 9 i forvejen ikke finder anvendelse på pensionstillægget.

Sagsøger har endvidere med henvisning til forordning 1408/71 anført, at sagsø-ger er omfattet af denne forordnings arbejdstagerbegreb, idet sagsøger er om-

16

fattet af ATP-lovens § 2 a, stk. 6. Sagsøger er imidlertid ikke omfattet af arbejds-tagerbegrebet i forordning 1408/71, da sagsøger ikke er ”beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste” , jf. herved bilag 1 til forordning 1408/71. Forordning 1408/71 er under alle omstændigheder ophævet og erstattet af EF-forordningen, jf. herved EF-forordningens præambel, pkt. 3 og 44, samt artikel 90, hvorfor reg-lerne i forordning 1408/71 er uden betydning for afgørelsen af denne sag.

Sluttelig bemærkes, at Ankestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2019, der er til prøvelse, ubestridt indeholder visse formelle fejl i form af flere forkerte datoan-givelser. Disse fejl er imidlertid konkret uvæsentlige og kan derfor ikke føre til, at afgørelsen er ugyldig. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at Sagsøger opfyldte betingelserne i lov om social pension § 3, stk. 3, ved sin flytning til Portugal i 2019, og at han dermed beva-rede retten til førtidspension efter flytningen. Efter lov om social pension § 3, stk. 5, omfatter retten til at modtage pension i udlandet ikke førtidspensionens pensionstillæg. Bestemmelsen er efter sin ordlyd ikke territorialt begrænset.

Ved en dansk statsborgers flytning til et andet EU-/EØS-land eller Schweiz er dette udgangspunkt modificeret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som trådte i kraft den 1. maj 2010.

Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøger er omfattet af den personkreds, som forordning nr. 883/2004 finder anvendelse på, jf. artikel 2, jf. artikel 3, stk. 2, og at han derfor efter forordningens artikel 7 (eksportabilitets-princippet) kan medtage sin fulde førtidspension inklusive tillæg ved en flyt-ning inden for EU-/EØS eller Schweiz, med mindre han er omfattet af den per-songruppe, der efter de danske særregler i forordningens bilag XI, pkt. 2, litra a, sidste pkt., ikke kan støtte ret på artikel 7.

Af forordningens bilag XI, pkt. 2, litra a fremgår det, at uanset bestemmelserne i denne forordnings artikel 6 har personer, der ikke har haft erhvervsmæssig be-skæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog denne forordnings artikel 4.

17

Ved læsning af undtagelsesbestemmelsen findes ”sådanne personer” , som om-talt i forordningens bilag XI, pkt. 2, litra a, sidste pkt. at skulle forstås som per-soner, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere medlems-stater, som omtalt i bestemmelsens første punktum. Bestemmelsen angiver ikke, at den ikke omhandler danske statsborger, hvilket også ville være i strid med forordningens artikel 4.

Der er enighed om, at Sagsøger ikke har haft erhvervsmæssig be-skæftigelse i en eller flere medlemsstater, og han findes derfor som omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forordningens bilag XI, pkt. 2, litra a ikke at have ret til eksport af sin pension i henhold til forordning nr. 883/2004 artikel 7. Det anførte i forarbejderne til lov om social pension kan henset til lovens klare ord-lyd ikke føre til et andet resultat.

Allerede fordi forordning 1408/71 er ophævet, kan Sagsøger ikke støtte ret på denne forordning i forhold til eksport af sin pension.

Efter det anførte tager retten Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.

Sagsøger skal som tabende part betale sagsomkostninger til Ankesty-relsen. Sagsøger har haft fri proces under sagen. Statskassen skal der-for betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne er efter sa-gens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgifter med 60.000 kr. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

Statskassen skal betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med 60.000 kr. Belø-bet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 12-01-2023 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (H) Solveig Værum Nørgaard, Sagsøger, Sagsøgte Ankestyrelsen, Advokat (L) Mads Mygind Bojsen