SS-2137/2011-ALB

D7.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 238.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I AALBORG

D O M

afsagt den 5. september 2011 af 11. afdeling

Rettens nr. 11-2137/2011 Politiets nr. 5100-89110-00050-10

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1962)

Anklageskrift er modtaget den 18. april 2011.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 7, jf. § 1 og § 2, ved i tiden frem til den 13. april 2010 un-der udøvelse af erhverv på Adresse i Område ved By at have været ansvarlig for at en so blev behandlet uforsvarligt, idet den var udsat for unødig smerte og lidelse og ikke blev behandlet omsorgsfuldt i relation til dets sundhedsmæssige behov, idet soen den 13. april 2010 bev le-veret til slagtning på Danish Crown i Sæby med en ca. 10 cm. stor, højrød endetarmsprolaps.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte har forklaret, at han driver svinebrug fra Adresse i Område. I 2010 havde han 1100 søer. Han har nogle ansatte, blandt andet en ansvarlig driftsleder. Drifts-lederen var i april 2010 Person 1. Driftslederen har i det daglige ansvaret for besætningen og sørger således for at der bliver ført tilsyn med besætningen. Tiltalte har yderligere 4 ansatte, som passer hver deres stald-område. Det er korrekt, at tiltalte som arbejdsgiver har det overordnede ansvar for besætningen. Tiltalte har også andre beskæftielser. På bedriften er hans hovedområde planteavlen. Tiltalte bor på ejendommen. Det gjorde Person 1 ikke.

Std 75271

side 2

Den 13. april 2010 blev soen afhentet. Tiltalte var formentlig til stede på ejendommen, men han havde ikke med soen at gøre. Han havde ikke været ude i det afsnit, hvor soen gik i dagene op til den 13. april 2010.

Der forefindes et udleveringsrum til søer. Har også et udleveringsrum til grise i vækst. Om mandagen begyndte man at tage søer fra til slagtning, og de første blev sat i udleveringsrummet. Søerne bliver afhentet til slagtning om onsdagen. Det var driftslederen, der havde ansvaret, men det kunne også godt være nogen af de andre medarbejder, der satte søer i udleverings-rummet.

De dyr, der stod i besætningen, var egnet til at gå i besætningen. Hvis ikke stod de på sygestien.

Tiltalte ved ikke, hvornår den pågældende so blev hensat i udleverings-rummet, der bliver tømt 1 gang om ugen. Når soen kom i udleverings-rummet, blev den besigtiget af en af de ansatte. Den blev også besigtiget, mens den stod i udleveringsrummet. Udleveringsrummet var delt op, og der kunne stå op til 4-5 søer i rummene.

Man meldte søer til afhentning via internettet. Det var herefter op til slagteriet, hvornår afhentningen skulle finde sted. Hvis en so ikke kunne slagtes, blev den taget fra.

Chaufførens notat om afhentning kl. 10.58 kan godt passe. Der var ingen faste rutiner, der gjorde, at grisene blev tilset til et fast tidspunkt hver dag, men grisene bliver - og blev - tilset mindst 1 gang i døgnet. Den, der tilser besætningen, går inde mellem dyrene, så man kan se, hvis der er noget galt.

En endetarmsprolaps ville være nem at se. I langt de fleste tilfælde ville en gris med endetarmsprolaps blive aflivet. Tiltalte har ikke så tit været ude for tilfælde af endetarmsprolapser. Det var nok nogle gange om året.

Tiltalte har set de i sagen fremlagte fotos. Hvis han selv havde konstateret endetarmsprolapsen, ville han nok have drøftet situationen med Person 1.

Dyrlægen kom på stedet hver 28. dag. Dyrlægen gik altid forbi sygestien.

Hvis en gris skulle tages fra, var det medarbejderne selv, der traf afgørelsen. De drøftede det ikke altid med dyrlægen.

Udspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at Person 1 har været ansat som driftsleder på gården i 11 år. I maj 2011 søgte Person 1 nye udfordringer. Person 1 har altid været en meget dygtig og loyal med-arbejder, der har udført sit arbejde til tiltaltes fulde tilfredshed.

side 3

Udleveringsrummet var indrettet med spaltegulv, og der var ilagt gummi-måtter. Stalden var indrettet efter de mål, som en almindelig stald har. Gummimåtterne lå løse. Hvis der gik en syg gris i udleveringsrummet, var det en fejl. Den skulle have gået på sygestien.

Tiltalte lægger meget vægt på dyrevelfærd og har i den forbindelse haft mange besøg af f.eks. skoleklasser og andre landmænd. Han har senest haft besøg af et canadisk tv-hold, der lavede udsendelse om dyrevelfærd. Tiltalte har også haft uanmeldte kontrolbesøg, og der har aldrig været bemærkninger til deres behandling af dyrene. Han har aldrig tidligere haft en dyreværnssag.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er embedsdyrlæge, på daværende tidspunkt afdelingsdyrlæge, på slagteriet. Hun har ansvaret for de øvrige dyrlæger på stedet.

Vidnet har den 13. april 2010 anmeldt en sag om en so. Hun så soen første gang i forbindelse med aflæsningen. Chaufføren gjorde vidnet bekendt med, at han havde en so med, og at soen stod i et særskilt skillerum.

Det er den dyrlæge, der står i stalden, når dyret kommer, der laver en anmeldelse, hvis det er nødvendigt. Det var helt tilfældigt, at det var vidnet, der stod i modtagelsen den pågældende dag. Almindeligvis ville det have været en af de øvrige dyrlæger, der stod i stalden. Årsagen til, at hun stod der, kan have været sygdom eller lignende hos en af de øvrige.

Vidnet var ikke ude i vognmandens bil for at se soen. Vognmanden bakkede til rampen, og dyrene kom ud. Hun kiggede nærmere på grisen for at finde ud af, hvad der skulle ske med den. Ifølge vidnets papirer var klokken 14.30. Vidnet konstaterede, at soen havde en endetarmsprolaps. Der var en del af endetarmen, der hang 10 cm ud. Der var meget rødt. For enden var der helt sort, hvilket er tegn på nekrose (vævsdød).

Prolapsen var således på vej til at blive afstødt fra kroppen. Vidnet kunne desuden se fibrinudtrækninger, men det var tættere på anus. Fibrin er den første del af en inflammation. Vidnet kunne se, at endetarmen var voldsom hævet, meget rød og væskefyldt. Det var slimhinden, der var skudt ud. Det var ikke endetarmsvæggen. Rødmen er et tegn på blodophobning og på inflammation.

Endetarmsprolapsen kan opstå meget hurtigt. Hvis de er friske, ser de anderledes ud end i nærværende sag. Nogen gange ville man selv kunne skubbe prolapsen på plads. Man ville ikke kunne skubbe prolapsen i nærværende sag ind igen.

Da hun så soen i nærværende sag, talte hun med en kollega. De var enige om, at skaden måtte have været der i minimum 1 uge. Hvis man skal tidsfæste prolapsen mere nøjagigt, må man efterfølgende undersøge den nærmere. Prolapsen i nærværende sag var fast, når hun mærkede på den,

side 4

hvilket betyder, at den var fyldt med bindevæv. Når der kan konstateres bindevæv, er der tale om en kronisk skade.

Vidnet mener ikke, at skaden kan være opstået i løbet af 1-2 dage før indleveringen til slagteriet.

Det var chaufføren, der havde sat soen til side, da han havde set skaden. Soen blev kasseret. Man må ikke obducere dyrene i stalden, så hvis de skulle have sikret sig prolapsen til nærmere undersøgelse, skulle hun have ventet med at kassere grisen, og lade den komme ind på slagteriet. Dette ville have givet diverse hygiejniske problemer på slagteriet.

Udspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at der godt kan være prolapser, der bliver sendt til obduktion hos professor Person 2 på Landbohøjskolen. Det er afhængigt af hvilket slagteri, der er tale om. Hvis prolapsen i denne sag var blevet sendt til Landbohøjskolen, ville professor Person 2 efter en nærmere undersøgelse kunne stadfæste nøjagtigt, hvor gammel prolapsen var.

Akutte prolapser kan gå ind og ud. Den i nærværende sag kunne på grund af størrelsen og på grund af, at den ikke var akut, ikke gå ud og ind.

Gummimåtter er helt i orden som underlag i en sygesti.

Person 1 har som vidne forklaret, at han har været ansat hos tiltalte som driftsleder fra den 1. marts 2000 til 1. maj 2011. Vidnet havde hoved-ansvaret for driften i staldene for dyrene og de ansatte. Han var i staldene hver dag, og han tilså selv nogle af dyrene. De havde hver især deres ansvarsområde med hensyn til hvilke dyr, de tilså.

Vidnet kan godt huske episoden ved udleveringen af den pågældende so. Han blev opmærksom på om morgenen, hvor soen blev afhentet, at den havde en prolaps. Inden leveringen skulle soen have et stempel. Vidnet så i den forbindelse en mindre prolaps. Vidnet er sikker på, at soen ikke kan have haft prolapsen, da den blev sat i udleveringsrummet.

Hvis det havde været tilfældet, ville den være blevet aflivet eller hensat på sygestien. Han mener, at det var ham, der havde sat soen i udleveringsrummet. Da han så prolapsen, kontaktede han vognmanden. Han gjorde vognmanden bekendt med prolapsen. Vognmanden ville se soen. De andre dyr blev læsset først. Vognmanden så soen, og enden på det blev, at de skilte soen fra de andre, og sendte den med på slagteriet.

Prolapsen havde ikke udviklet sig, siden vidnet havde set den om morgenen. Vidnet har ikke set prolapsen tidligere på ugen. Som han husker det, kunne prolapsen godt trække sig ud og ind. Soen havde gået i udleveringsrummet i max. 7 dage, idet der hentes grise til slagteriet hver 7. dag. Han kan ikke huske nærmere, hvornår grisen kom i udleve-ringsrummet.

Udleveringsrummet er bygget til udlevering med bokse, foderkurve, vandkurve samt gummiunderlag. Der var fodringsanlæg. De

side 5

tilså grisene hver dag, og det var som regel vidnet, der gjorde det. Den konkrete so var ikke svækket eller lignende. Vidnet har aldrig tidligere været involveret i en dyreværnssag.

I de fleste tilfælde ville en gris med prolaps blive aflivet. Det var vidnet, der tog stilling til, om en gris skulle aflives. Hvis dyrlægen var der, kunne han godt spørge dyrlægen til råd.

Udspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han tilså soen om morgenen den 13. april 2010. De har kaffepause fra 09.00-09.30. Han kan ikke huske, om det var før eller efter kaffepausen, han tilså soen. Fast rutine var, at dyrene tilsås 1 gang i døgnet.

Vidnet mener, at den endetarmsprolaps, han så, svarede til en knytnæve i størrelse. Den kunne trække sig ind, som han husker det, men han kan ikke i dag huske, om den trak sig helt ind. Prolapsen så frisk ud. Det var, som om der var ar på den. Han tror ikke, at der var døde partier på den, men kan ikke udelukke, at det har været tilfældet. Han rørte ikke ved prolapsen. Han besluttede sig for at tale med vognmanden om prolapsen.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han har transporteret den pågældende gris til slagteriet. Han kan godt huske transporten. Grisen blev transporteret adskilt fra de øvrige grise. Driftslederen ringede til vidnet et kvarter før ankomsten til gården. Vidnet ankom til stedet, og der var 10-14 grise til læsning. Grisene blev læsset, og vidnet konstaterede, at soen med endetarmsprolap-sen var kommet op på vognen.

Vidnet skulle ikke have haft soen med, idet den havde en prolaps på størrelse med en knytnæve. Den måtte ikke gå sammen med de andre. Han havde også grise med fra andre besætninger, og der kunne være smittefare. Vidnet lavede en opdeling, så soen kom til at gå for sig selv. Vidnet ankom til slagteriet, hvor han gjorde dyrlægen bekendt med, at han havde en syg so med.

Vidnet var godt klar over, at han ikke skulle have haft soen med. Prolapsen var forholdsvis lille - på størrelse med en knytnæve. Han tog soen med, fordi den nu var kommet op i bilen.

Forevist transportseddel [bilag 1.3] har vidnet forklaret, at kl. 13.45-14.15 var det tidspunkt, hvor han skulle ankomme til slagteriet. Han ankom til slagteriet kl. 14.05. Kl. 10.58 var det tidspunkt, han ankom hos tiltalte. Han ved ikke, hvorfor der står den 14. april 2010 ud for aflæsningstidspunktet. Den 13. april 2010, som der også står øverst på transportsedlen, er den rigtige dag.

Vidne 3 har forklaret, at han siden 1993 har været besætnings-dyrlæge hos tiltalte. Han kommer hos tiltalte minumum 12 gange om året, hvortil kommer eventuelle akutte tilfælde, hvor han er blevet tilkaldt.

side 6

Hvis en gris får udskudt endetarmen, bliver den sat i sygesti. Det er ikke en helt sjælden sygdom hos grise. I sygestien skal der være blødt leje, gerne gummimåtter.Ofte vil endetarmen trække sig sammen igen, eller prolapsen blive afstødt. Dyret skal løbende vurderes og eventuelt smertebehandles.

Hvis vidnet så en gris med udskudt endetarm, og den ellers så rask ud, ville han anbefale, at den sættes i sygestien og herefter afvente nærmere. Aflivning kan også komme på tale. Efter en uge skal der være helt klare tegn på bedring, ellers skulle man tage affære og skride til aflivning. Dette fremgår af udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd. En prolaps kan trække sig ud og ind, især når den er ny.

Når dyret står op, kan prolapsen suges ind, og når dyret ligger ned, skudt ud igen. Dette kan efter vidnets opfattelse også ske, hvis skaden var 3 dage gammel. De er dygtige til at passe dyr hos tiltalte. Tiltaltes gård ligger efter vidnets opfattelse i top 10 vedrørende "dyre-management". Det er vidnets klare opfattelse, at tiltaltes dyr bliver tilset hver dag.

Han mener, at der skal en patologisk undersøgelse til, hvis det skal siges nøjagtigt, hvor gammel en prolaps er.

Udspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han har set de i sagen omhandlede fotos (bilag 1.3). Han har fået at vide, at nogle af billederne var taget, mens grisen var i live, men de sidste var taget, da grisen var blevet aflivet. Hvis vidnet havde konstateret prolapsen, ville han have sat grisen i sygesti. Nekroserne opstår, fordi slimhinden er blevet ødelagt. Vidnet kan ikke give et bud på, hvor gammel prolapsen i nærværende sag var. Der vil skulle en patologisk undersøgelse til.

Der er til brug for sagen fremlagt fotos af den omhandlede so.

Af en tidligere udtalelse af 18. september 2007 fra Det Veterinære Sund-hedsråd fremgår blandt andet:

"... Det blev ved skrivelse af den 4. juni 2009 fra Fødevarestyrelsen til Rå-det oplyst, at det ved kontrolbesøg i svinebesætninger ikke var unor-malt at se både smågrise, slagtesvin og søer med udskudt endetarm. Dyrene blev ikke behandlet eller aflivet, i stedet afventedes det, at pro-lapsen nekrotiserede og faldt af. Rådet blev anmodet om at besvare ne-denstående spørgsmål:

Spørgsmål 1: Anser Rådet den ovenfor beskrevne metode for at være forsvarlig be-handling af dyr?

Svar ad 1: En rektalprolaps (endetarmskrængning/udskudt endetarm) kan opstå momentant eller over kortere eller længere tid afhængigt af den til grund liggende styrke af stærke trængninger eller bugpressen. En rek-talprolaps kan bestå af simpel udadkrængning af hele tarmvæggen

side 7

frem gennem anus (endetarmsåbningen) eller en krængning af endetar-mens slimhindelag. Friske prolapser kan kompliceres ved en efterføl-gende opståen af ødem (væskeophobning) i slimhinde og tarmvæg samt ved blødninger, læsioner eller vævsdød (nekrose) i de udadkræn-gede dele.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, ad-færdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at dyr med endetarmspro-laps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelse opstår. Behandling kan afhængig af lidelsens grad bestå af me-dicinsk behandlng, en simpel reponering, en reponering med anlæggel-se af sufficient sutur, en kirurgisk fjernelse af udadkrængede dele eller - såfremt behandling ikke skønnes dyreværnsmæssig eller økonomisk forsvarlig - ved aflivning af dyret.

Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behand-ling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i aflastnings- eller sygesti med passende og bekvem strøelse, tildeles smertebehandling og vurderes dagligt for evt. yderligere lokal eller universel behandling. Hvis dyret ikke inden for den første uge kommer sig af sin lidelse eller fremviser en væsentlig bedring, skal det aflives.

Rådet finder, at dyr med endetarmsprolaps, der ikke behandles, jf. ovenstående udsættes for en grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke behandles omsorgsfuldt og pas-ses under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte pratiske og videnskabelige erfaringer. Rådet anser den af Fødevarestyrelsen be-skrevne praksis som uforsvarlig behandling af dyr, medens en vurde-ring af graden af uforsvarlighed til bero på en konkret vurdering af det enkelte forhold. ...."

I udtalelse af 30.oktober 2009 fra Det Veterinære Sundhedsråd hedder det desuden:

"... Rådet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt at meddele føl-gende anvisninger om forholdsregler, der bør iagttages i tilfælde, hvor der menes at foreligge overtrædelse af eller eksisterer begrundet mis-tanke om overtrædelse af dyreværnsloven:

side 8

......

2. I relevante tilfælde en patologisk-anatomisk beskrivelse af den eller de pågældende lidelser, herunder en skønsmæssig vurdering af, hvor længe tilstanden har stået på.

For på bedst mulig måde at kunne indgå i grundlaget for Rådet vurde-ring af disse sager er det nødvendigt, at påviste patologiske forandrin-ger er nøje beskrevet både kvalitativt og kvantitativt, således at disse kan indgå i sagernes vurdering med den objektive værdi, som de beret-tiger til.

Relevant materiale bør om muligt opbevares nedfrosset til brug for evt. nærmere undersøgelse.

Beskrivelserne under 1) og 2) bør suppleres med fotooptagelser af re-levant materiale.

3. Vedrørende anmeldelser af forhold i besætninger eller andre op-holdssteder bør sådanne anmeldelser indeholde en udførlig beskrivelse af dyret, dets opholdssted og relevante forhold vedrørende foder, drik-kevand og pasning i øvrigt.

..."

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det må efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at der fra Tiltaltes besætning blev afleveret en so med en endetarmsprolaps på slagte-riet. Det må videre lægges til grund, at grisen i tiden, før den blev afhentet, gik i udleveringsrummet, hvor der blandt andet var et særligt blødt underlag i form af gummimåtter.

De foreliggende oplysninger giver ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at vurdere, hvor gammel prolapsen har været. det tillægges herved betyd-ning, at der ikke til brug for sagen er sikret vævsprøver til brug for en even-tuel patologisk undersøgelse af endetarmsprolapsen. Retten kan på den bag-grund ikke afvise, at prolapsen kan være opstået få dage inden afhentningen.

Herefter, og når henses til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser om, hvordan grise med endetarmsprolaps skal behandles, finder retten det ikke bevist, at soen blev udsat for unødig smerte og lidelse m.v. Det tillægges i den forbindelse betydning, at grisen i dagene op til afhentningen gik i udle-veringsstien, der - ligesom sygestien - havde gummimåtter på gulvet.

Retten frifinder derfor Tiltalte for den rejste tiltale.

side 9

Thi kendes for ret

:

Tiltalte frifindes.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger.

Dommer