Tilbage til sager

BRByretterne

BS-917/2004-FRB

Appelleret
Dato
21-06-2007
Sagsemne
Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til den personskade, han pådrog sig efter et færdselsuheld, at der skal ske nedsættelse af erstatning og godtgørelse med 1/3, jf. færdselslovens § 101, stk. 2
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D80.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 241.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

DOM

Afsagt den 21. juni 2007 i sag nr. BS 02-A-917/2004:

Sagsøger Adresse, By mod Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren ved grov uagtsomhed har med-virket således til den personskade, han pådrog sig efter et færdselsuheld den 20. marts 2002, at der skal ske nedsættelse af erstatning og godtgørelse med 1/3, jf. færdselslovens § 101, stk. 2.

Sagsøgeren har i sagen nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerken-de fuldt ansvar for sagsøgerens tilskadekomst ved færdselsulykken den 20. marts 2002.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstan-den:

At sagsøgers personskade må antages at skyldes undvigemanøvre i forbin-delse med en ukendt varebils vognbaneskift.

Det bestrides for sagsøger, at der foreligger nogen omstændigheder, som kan begrunde, at erstatningsansvaret kan nedsættes, idet der ikke foreligger den fornødne kvalificerede grove uagtsomhed fra sagsøgers side i forbindelse med færdselsuheldet.

Bevisbyrden for den påståede kvalificerede grove uagtsomhed hos sagsøger påhviler sagsøgte og byrden er ikke løftet ved de foreliggende syn og skøns-besvarelser eller sagens akter i øvrigt.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D80

Side 2/3

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgers kørsel på skadestidspunktet skulle kunne kvalificeres som "groft skødesløst" o. lign.

Det gøres særskilt gældende, at sagsøgers eventuelle hastighedsoverskridel-se ikke i sig selv kan begrunde nedsættelse af erstatningen.

Det bestrides herunder, at der er bevis for, at sagsøger skulle have kørt 120 km/t umiddelbart inden sporafsætningen.

Sagsøgte har anerkendt erstatningspligten overfor sagsøgeren i forbindelse med uheldet men har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for fri-findelsespåstanden:

at den erstatning og godtgørelse, der tilkommer sagsøger i anledning af færdselsuheldet den 20. marts 2002, skal reduceres med 1/3.

Til støtte herfor gøres det gældende,

at sagsøger, jf. færdselslovens § 101, stk. 2, andet punktum, ved grov u-agtsomhed har medvirket til skaden.

Til støtte herfor gøres det gældende,

at sagsøger med sin kørsel forud for og op til færdselsuheldet har tilside-sat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og andre,

at sagsøger har kørt med mere end en betydelig for høj hastighed,

at det må anses for godtgjort, at sagsøger har ført køretøjet med 120 km/t,

at det må anses for godtgjort, at sagsøger havde kunnet bringe køretøjet til - kontrolleret - standsning, hvis han havde kørt 80 km/t,

at sagsøger har handlet groft skødesløst, og

at sagsøger derved på tilstrækkeligt kvalificeret grov vis, har medvirket til sin egen personskade.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det fremgår samstemmende af vidneforklaringerne i politirapporterne opta-get i forbindelse med det i sagen omhandlede trafikuheld, at sagsøgeren kør-te meget hurtigt og herunder, at han med høj hastighed kørte over for rødt lys i det sidste vejkryds, før uheldsstedet. Når disse forklaringer sammenhol-des med det, skønsmanden, bilinspektør Skønsmand, anfører i sine er-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D80

Side 3/3

klæringer, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at sagsøgeren i hvert fald kørte med 120 km/t på stedet, hvor der var en hastighedsbegræns-ning på 80 km/t.

Retten lægger yderligere til grund, at sagsøgeren måtte foretage en undvige-manøvre som følge af, at en varebil enten kørte ud på vejen eller skiftede vognbane foran ham, og at han i den forbindelse mistede herredømmet over sin bil.

Lyssignalet var imidlertid som anført skiftet til rødt, før sagsøgeren passerede krydset, og det fremgår af skønsmandens erklæring, at den tvær-gående trafik endnu ikke var begyndt at køre. Da varebilens fører således ik-ke havde anledning til at forvente, at sagsøgeren ville komme kørende med høj hastighed, finder retten ikke, at varebilens manøvre kan betegnes som u-sædvanlig eller upåregnelig.

Endelig lægges det efter indholdet af skønserklæringen til grund, at sagsøge-ren kunne have nået at bremse således, at uheldet ville være undgået, hvis han havde kørt med en hastighed lavere end 116 km/t.

På det således foreliggende grundlag finder retten, at uheldet alene kan til-skrives, at sagsøgeren førte bilen med en alt for høj hastighed, hvilket efter vidnernes forklaringer om forholdene og omstændighederne i øvrigt må be-tegnes som både hensynsløst og uforsvarligt. Retten finder derfor, at sagsø-geren ved grov uagtsomhed har medvirket således til sin egen tilskadekomst, at der skal ske nedsættelse af erstatningen med 1/3. Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgerens retshjælpsforsikring, subsidiært Stats-kassen, betale sagsomkostninger til sagsøgte. Disse fastsættes således, at 27.785,13 kr. skal dække omkostningerne ved syn og skøn, mens 20.000 kr. som et passende beløb skal dække sagsøgtes advokatomkostninger.

Thi kendes for ret

:

Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgerens retshjælpsforsikring, subsidiært Statskas-sen, 47.785,13 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D80

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til den personskade, han pådrog sig efter et færdselsuheld, at der skal ske nedsættelse af erstatning og godtgørelse med 1/3, jf. færdselslovens § 101, stk. 2
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/6397