BS-73/2012-HRS

~DBW2704.TMP

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 236.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HORSENS

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 1. oktober 2012 i sag nr. BS 150-73/2012:

3F Horsens og Omegn som mandatar for Sagsøger Adresse, By 8700 Horsens mod Rampe Sluse Teknik ApS Anhøj 20, Lund 8700 Horsens

Sagens baggrund

Sagen, som er anlagt den 18. januar 2012, vedrører spørgsmålet, om Rampe Sluse Teknik ApS' installation af gps-overvågning af den funktionæransatte Sagsøgers bil var en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, som bevirkede at Sagsøger var berettiget til at hæve aftalen med den virkning, at Rampe Sluse Teknik skal betale løn i firmaets opsigelsesperiode. Alternativt drejer sagen sig, om Sagsøger blev bortvist, eller om han med firmaets accept selv valgte at fratræde med det samme.

Derudover er der spørgsmål, om en bestemmelse i ansættelseskontrakten om, at Sagsøger i 3 måneder efter forholdets ophør ikke måtte besøge firmaets kunder er en kundeklausul, om ansættelsesaftalen i så fald opfyldt betingelserne i ansættelsesbevisloven, og om Sagsøger har krav på en godtgørelse for klausulen og for mangler i ansættelsesaftalen.

Parternes påstande

Sagsøgeren, 3F Horsens og Omegn, har som mandatar for Sagsøger endelig påstået, at sagsøgte, Rampe Sluse Teknik ApS, skal betale 241.840 kr. til Sagsøger med procesrente af 44.705,20 kr. fra sagens anlæg og af 197.134,80 kr. fra den 3. februar 2012.

Rampe Sluse Teknik ApS har påstået frifindelse.

Rampe Sluse Teknik ApS har selvstændigt påstået, at Sagsøger til

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 2/13

selskabet skal betale 18.000 kr. med procesrente fra den 23. januar 2012.

Sagsøger har påstået frifindelse over for denne påstand.

Sagsøgers påstand er opgjort således:

4 måneders løn á 36.000 kr.144.000 kr.

Feriegodtgørelse (12,5 %)18.000 kr.

Pension (8 %)11.520 kr.

Kompensation kundeklausul (3 mdr. x 50 %)58.320 kr.

Ansættelsesbevis10.000 kr.

I alt241.840 kr.

Oplysningerne i sagen

Fra den 1. oktober 2008 blev Sagsøger ansat som salgs- og servicekonsulent hos Rampe Sluse Teknik ApS (i det følgende kaldt RST). Han kørte i firmaets bil rundt som sælger til kunder.

Efter kontrakten var arbejdstiden 37 timer om ugen, og arbejdet skulle udføres på skiftende adresser. Månedslønnen var 36.000 kr. før skat.

Efter udløbet af prøvetiden kunne Sagsøger opsige aftalen med 1 måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned. Opsigelse kunne fra virksomhedens side ske efter funktionærlovens regler.

Der er enighed om, at virksomheden havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Ansættelsesforholdet var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst.

§ 9 i ansættelseskontrakten af 27. august 2008 lyder:

”Medarbejderen skal iagttage tavshed med hensyn il forhold hvis hemmeligholdelse i sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af virksomheden. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsesforholdets ophør. Ved ansættelsesforholdets ophør må medarbejderen ikke besøge virksomhedens eksisterende kunder i de efterfølgende 3 måneder.”

I et tillæg af 27. august 2008 til ansættelseskontrakten er det skrevet:

”Vedr. kørsel i firmabil:

Firmabil må kun anvendes mellem hjem og arbejdssted og ikke bruges privat.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 3/13

Bilen skal udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Tilkaldevagt:

…

Den enkelte medarbejder må i vagtperioden benytte firmabil til privatkørsel i begrænset omfang.”

I slutningen af juli 2011 blev Sagsøger bekendt med, at virksomheden havde installeret satellitstyret overvågningsudstyr i den firmabil, han benyttede.

Han oplyste telefonisk, at han ikke ville finde sig i dette, og den 26. juli 2011 afleverede han et håndskrevet brev til virksomheden med teksten:

”Jeg opsiger min stilling som salgskonsulent hos Rampe Sluse Teknik ApS pr. dags dato.”

Person 1 bad Sagsøger om at aflevere telefon, bilnøgler, computer og andet, der tilhørte virksomheden.

Der er i kontrakten eller tillægget ikke skrevet noget om dataovervågning eller særlig kompensation for, at Sagsøger efter ansættelsesforholdets ophør ikke må besøge virksomhedens kunder.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Person 1, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

Sagsøger har forklaret, at han blev ansat som servicekonsulent og skulle køre omkring Vejle og hjælpe med at finde nogle kunder. Firmaet indgik serviceaftaler på porte, brandporte, portsluser og andet. Han havde ikke med den efterfølgende service at gøre. Det var rent salgsarbejde. Firmabilen kunne han bruge privat, hvis han spurgte Person 1. Ellers blev den kun brugt til arbejde.

Tilkaldevagt var han med i op til ferier, men ikke i øvrigt. Vagterne lå efter kl. 16. Når man kunne bruge bilen i privat omfang efter kontrakten, betød det, at man efter forespørgsel godt kunne få lov til det. Han har flere gange fået lov til det. En gang fik han lov til at bruge bilen til en tur med familie til Italien. Han kender ikke til, om andre fik lov til det.

I uge 27 i 2011 blev han ringet op af Person 1 om, at en nabo skulle låne hans bil. Det undrede ham, men han afleverede den onsdag morgen hos Person 1 privat, hvor han hentede den igen om eftermiddagen. Da kunne han se, at et

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 4/13

rum til f.eks. visitkort var rodet. Han spurgte Person 1, hvorfor der var rodet, men Person 1 sagde, at han ikke vidste ikke noget om det. Han gik på ferie med sin kæreste Vidne 1 og tænkte ikke mere over det. Han lagde også mærke til, at en ledning, han selv havde monteret i bilen, var flyttet. Han troede, at Person 1 havde sat overvågningssystem i hans bil.

Han ringede til sin kæreste Vidne 1, som var ansat på kontoret i firmaet, og som fortalte, at hun kunne se, at hans bil holdt i Aarhus. Han kørte hjem og ringede og sms'ede til Person 1, men fik ikke svar. Tirsdagen efter ringede Person 1, som var på ferie i Spanien. Han spurgte Person 1, om han havde sat overvågning i bilen. Det benægtede Person 1 flere gange.

Han insisterede over for Person 1 og sagde, at han ikke ville finde sig i det. Person 1 sagde, at han ikke havde pligt til at fortælle det. Dertil svarede han, at han så sagde op. Person 1 svarede, at han så skulle aflevere nøgler, bil, tankkort, dankort og en bærbar computer. Han skulle også sige Vidne 1 op, men det kunne han jo ikke som ansat.

Efterfølgende pakkede han sine sager og kørte ud i firmaet, hvor servicemontørerne Vidne 3 og Person 2 tog imod. Han skrev sin opsigelse og afleverede sine ting til Vidne 3 og Person 2, som ikke vidste noget om opsigelsen. Vidne 1 var i mellemtiden blevet fyret af Person 1's kone, Vidne 2. Vidne 3 er også svigersøn til Person 1.

Person 1 var blevet sur med det samme, da han sagde op. Han kom ikke tilbage og arbejdede, fordi han jo ikke havde bil eller computer. Han fik ikke at vide, at han var fritstillet, men Person 1 havde jo sagt, at han skulle aflevere det hele med det samme. Derfor kunne han ikke arbejde, og derfor betragtede han sig selv som bortvist.

Et par stykker af de andre biler var også overvåget, fordi nogle ikke havde passet deres arbejde. Proceduren var, at folkene fik det at vide, før overvågningen blev sat i. Han har ikke selv været med i det, men andre har sagt, at de fik nogle advarsler om, at overvåningen ville blive sat i. Han selv havde deltaget i nogle mandagsmøder, hvor han spurgte Person 1, om han var tilfreds med det arbejde, han lavede.

Person 1 var altid tilfreds. Der var ikke nogle faste tal eller kriterier for, hvad de skulle nå. Størstedelen af de ansatte havde ikke overvågning i bilen. Det må være, fordi de klarede deres arbejde ordentligt. Nogle havde sagt til ham, at de ville flytte, hvis Person 1 satte overvågning i deres biler.

På et tidspunkt blev de ansatte kaldt sammen af Person 1 om noget overvågning. Han husker ikke nærmere, hvad der skete på mødet. Han ved ikke, hvorfor der ikke kom overvågning i alle biler, men det var nok, fordi der var modstand imod det. Han har ikke sagt til Person 1, at han ikke ville have overvåget sin bil. Det har ikke været oppe at vende mellem dem.

Hvis Person 1 havde informeret om, at der skulle sættes overvågning i bilen, kunne han jo selv have valgt, om han fremover ville arbejde for Person 1. Det er ikke rart at blive overvåget under sin ferie. Hvis Person 1 havde varslet overvågning, ville han have fundet noget andet arbejde.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 5/13

Han var opmærksom på, at han efter § 9 i kontrakten ikke måtte besøge kunder efter ansættelsesforholdets ophør. Person 3, som er Stilling, kendte han privat, før han blev ansat af Person 1. De har mødtes privat hos Person 3. Han ringede til Person 3 og sagde, at han ikke længere var hos Person 1, fordi han havde sagt op, og at han rejste tilbage til Nassau, hvorfra Person 3 kunne få et nyt tilbud, hvis han ville.

Det var ikke en lang samtale. De talte kun kort om, at han ikke længere var hos Person 1. Han besøgte Person 3 igen omkring den 10. december 2011 som konsulent hos Nassau. Person 3 sagde, at der ikke var noget at komme efter, fordi han ikke havde lyst til at skifte. Han vidste egentlig godt, at han ikke havde mulighed for at få Person 3 med. Det var ikke et privat besøg, men han havde ikke et skriftligt tilbud med.

Hos RST var han lige under Person 1. Han var ikke en del af ledergruppen. Person 1 og han talte om konkrete projekter, han skulle have. Da han sagde stillingen op, nåede de ikke at tale om, at han skulle arbejde i opsigelsesperioden. Person 1 sagde bare, at han skulle aflevere bil og alt andet. Han mener, at han havde en månedsløn til gode.

Når han opsagde stillingen pr. dags dato, skyldes det, at han blev bedt om det af Vidne 2. Han fortalte Vidne 3, at han havde sagt op, men han husker ikke, om han sagde noget til Vidne 3, om han var blevet bortvist. Det hele gik så stærkt, og bølgerne gik lidt højt. Han havde det ikke godt med det, der var sket. Lidt senere på formiddagen talte han igen med Person 1. De talte pænt sammen.

Derefter talte han vist ikke mere med Person 1, før han ringede og spurgte Vidne 2, hvorfor han ikke fik den sidste månedsløn. Vidne 2 sagde, at han ikke skulle have løn, og han gik derfor til 3F. Han husker ikke, hvornår han gik til 3F.

Han ved ikke, hvorfor 3F kræver løn for 4 måneder. Det var også dengang krisetider, hvilket påvirkede salget. Han blev skilt i foråret 2008, da han mødte Vidne 1, som kom ind i firmaet. Person 1 tog det pænt, da han var nede i forbindelse med skilsmissen og ikke solgte så godt. Der gik vel et par måneder efter han sagde op, før han startede hos Nassau.

Han søgte også et par andre steder, da hans tidligere chef hos Nassau ringede og sagde, at han kunne få sit gamle job tilbage og med en overbygning som key account manager. Det var han glad for. Ud over Virksomhed A/S har han ikke kontaktet RSTs kunder. Person 3 var lidt mere end bare end kunde. Han var glad for Person 1 og Vidne 2 og ville så vidt muligt ikke røre deres kunder. Derfor kontaktede han ikke andre.

Bagefter er han blevet beskattet af fri bil, fordi han blev taget i en fartkontrol i Italien. Derved opdagede Skat det. Derefter var det ikke muligt at køre i bilen privat. Han bryder sig ikke om at arbejde med overvågning. Han har aldrig udtalt, at det var godt, at servicemontører havde overvågning i bilen, fordi de ikke lavede noget.

Person 1 har forklaret, at han er direktør og eneanpartshaver i RST, som sælger serviceydelser til porte, ramper og andet. De er i alt 15 personer, herunder 12 serviceteknikere, 2 piger på kontoret og ham selv. Da Sagsøger

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 6/13

ringede, fortalte han Sagsøger, at det var rigtigt, at han havde sat gps i bilen. Sagsøger sagde, at han så sagde arbejdet op. Dertil sagde han, at det var Sagsøgers valg, men at der så skulle komme en skriftlig opsigelse. Han aftalte med Vidne 3, at Vidne 3 skulle modtage Sagsøger. Sagsøger skulle aflevere bil og nøgler. Tidspunktet var ikke belejligt, da han – Person 1 – jo var på ferie. Han afbrød ferien og rejste hjem. Han vidste, at Sagsøger var startet ved et konkurrerende firma.

Han sagde ikke til Sagsøger, at Sagsøger var fritstillet. Opsigelsesskrivelsen skrev Sagsøger selv. Vidne 3 modtog den bare sammen med Sagsøgers telefon og computer, hvorpå hele kundekartoteket lå. Gps-overvågning i bilerne havde været drøftet på fællesmøde med montørerne. Det var den eneste måde, de kunne se, om serviceteknikerne kørte ud, også på Sjælland. Medarbejderne fik at vide, at det ville komme.

Sagsøger mente, at der var nogle af montørerne, som ikke lavede noget, og at der skulle gps i bilerne, så man kunne tjekke det. Gps'er blev sat i løbende, f.eks. når der kom nye biler, eller bilen af anden grund var ledig. Det kostede for meget at tage den ud, når den skulle bruges på opgaver.

Midt i august efter Sagsøger var holdt, ringede Sagsøger og sagde, at han sad og åd og drak på Person 1's regning. Han fornemmede, at Sagsøger troede, at han skulle have løn, men det skulle han jo ikke, når han selv havde sagt jobbet op. Sagsøger ringede 14 dage efter ved normal lønudbetaling og spurgte, om han fik sin løn. Han sagde til Sagsøger, at han ikke skulle have løn.

De talte ikke sammen mere, før han fik brevet fra 3F. Sagsøger har kontaktet flere af firmaets kunder. Person 3 er den eneste, der konkret vil skrive det. De andre er gode, store kunder, som han ikke vil inddrage i en retssag. De kan heller ikke helt huske datoerne for henvendelserne.

Sagsøger havde ikke nogen kundeklausul, bortset fra at han ikke måtte opsøge deres kunder i de første 3 måneder. § 9 var ikke en kundeklausul, men bare udtryk for en almindelig loyalitetsforpligtelse.

Kontrakten er i øvrigt en ren standardkontrakt. Da Sagsøger ikke ville være der mere, var det bedst for alle parter, at han kom væk med det samme. Det er vigtigt, at tidligere ansatte ikke kontakter deres kunder efter ansættelsesforholdets ophør. Sagsøger måtte ikke tage ud og besøge kunderne i et andet firmas regi. Det betød efter hans opfattelse, at Sagsøger ikke måtte besøge kunderne. Sagsøger kendte jo alle deres forhold i firmaet.

Det er ikke korrekt, at han bad om at få Sagsøgers bil, fordi hans nabo skulle låne den. Men han lånte Sagsøgers bil på et tidspunkt, hvor Sagsøger tilbød at hjælpe en af montørerne. Derved blev Sagsøgers bil frigivet, og han fik den. Han sagde ikke til Sagsøger, at han skulle bruge den. Han var taget på ferie, da Sagsøger fik bilen igen og sagde ikke, at der var sat gps i.

Vidne 1 er almindelig kontorassistent og han sagde det heller ikke til hende. han ved ikke, hvordan Vidne 1 fandt koden til at komme ind i gps-programmet. Han havde ikke sagt til nogen, at der var installeret gps i bilerne. Normalt taler han ikke så meget

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 7/13

med folk i firmaet, når han er på ferie. Installation af overvågning i bilerne er overhovedet ikke en væsentlig ting. De ansatte har en arbejdstid på 37 timer, og det vil han gerne følge. Det er der ikke noget unormalt i.

Flere af servicemontørerne havde også fået overvågning i bilerne. Nogle af dem fik det at vide, og andre gjorde ikke. Et par stykker var meget negative, og resten var ligeglade. En af de negative fik også overvågning i bilen. Kriteriet for, hvem der fik overvågning, hvor meget de præsterede.

Da Sagsøger lige var startet i firmaet, var han meget aktiv og aggressiv og fik lov at passe sig selv. Sagsøger gjorde det virkelig godt, men i forbindelse med skilsmissen gik han totalt ned i kadence, og det havde han forståelse for. 1½ år efter gik det stadig ikke bedre, og han hørte, at Sagsøgers bil bare stod hjemme ved Sagsøger. Derfor begyndte de at afholde mandagsmøderne. Sagsøger sagde, at han selv bestemte over sit job. Han giver generelt ikke advarsler, og Sagsøger vidste godt selv, at han skulle op i gear.

Det er noget sludder, når Sagsøger siger, at han var blevet bedt om at fyre Vidne 1. Da Sagsøger sagde sit arbejde op, havde de ikke længere noget at bruge Vidne 1 til, og derfor fyrede de hende selv. Salgsafdelingen blev simpelthen nedlagt. Vidne 1 blev fyret samme dag, og hun blev også fritstillet, fordi Sagsøger jo forlod firmaet med det samme. Derfor havde de ikke længere brug for Vidne 1, som kunne skulle bruges i salgsfunktionen.

Ingen måtte låne bilerne privat. Det er åbenbart sådan, at Sagsøger har brugt bilen på ferie til Italien. Det fandt Skat ud af, og de indledte en sag mod RST. Men sagen blev sluttet, fordi Skat ikke kunne føre bevis nok. Det var, fordi Sagsøger var fotograferet i Italien en dag efter, han havde tanket i Horsens. Det er ved tillægget til kontrakten præciseret, at de ansatte ikke må bruge bilerne i fritiden.

Sagsøger har derefter forklaret, at han var i Italien sammen med Vidne 1. De tankede nok i Horsens dagen før, de kørte til Italien. Tankningen skete på firmaets regning. Vidne 2 og Person 1 sagde, at de ikke skulle gøre noget ved skattesagen, som Vidne 2 og Person 1 nok selv skulle styre. Efter ansættelsesforholdets ophør gik han selv til Skat efter råd fra en advokat. Der har været korrespondance med Skat. De talte ikke med Person 1 og Vidne 2 om deres egen del af skattesagen.

Vidne 1 har forklaret, at hun er og var kæreste med Sagsøger. Hun var ansat på kontor hos RST fra september 2009 til slutningen af 2011, hvor hun lavede fakturaer og tilbud. Primært var det fakturering, men hun passede også telefon. Hun lavede også tilbud for montørerne og arbejdede derfor ikke kun for Sagsøger.

Der var overvågning i nogle af bilerne. Ved ansættelsen blev folk informeret om det. En fik det også gjort under ansættelsen, men han fik det at vide. Hun

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 8/13

vidste ikke, at der blev sat overvågning i Sagsøgers bil. Sagsøger havde en mistanke om det, men hun slog det hen. En dag ringede Sagsøger og spurgte, om hun ville tjekke det. For fredens skyld tjekkede hun det og kunne se, at der var overvågning. Det kunne hun se i et program i firmaets computer, som hun havde adgang til. Koden havde hun fået af Vidne 2.

Hun sagde til Sagsøger, at der var overvågning, men at hun ikke kunne forstå det, for han var jo ikke informeret om det. Sagsøger og hun havde talt om overvågning før. Sagsøger mente, at det måtte være mistillid fra arbejdsgiverens side. Da Sagsøger stoppede, blev hun sagt op. Hun blev ringet op af Vidne 2 en formiddag og fik at vide, at Sagsøger havde sagt sin stilling op, og at hun derfor også skulle gå.

Hun skulle aflevere computer og telefon og nøgler. Sagsøger var glad for at være i firmaet, men man er vel altid ude efter andet, der byder sig. Der var ikke bedre bud end hos RST. Hun husker ikke, om hun har talt med Vidne 2 om, at Sagsøger havde talt om at sige op selv.

Vidne 2 har forklaret, at hun nu er skilt fra Person 1 og ikke længere ansat i RST.. Under ægteskabet stod hun for administration og økonomi i firmaet, mens Person 1 var ude i marken og tale med kunder og montører.

Hun og Person 1 var i Spanien, og Sagsøger ringede ved 9.30-tiden. Et stykke tid inde i samtalen satte Person 1 medhør på. Sagsøger var sur, fordi han mente, at Person 1 havde sat overvågning i hans bil. I snakken frem og tilbage sagde Sagsøger, at han ikke ville finde sig i det, og at han sagde op. Sagsøger sagde "øjeblikkeligt", "på stedet" eller "pr. dags dato". Det var Sagsøger, der stoppede med det samme. Hun var ikke i tvivl om, at det var lige med det samme. Det blev ikke omtalt, at Sagsøger skulle arbejde i en opsigelsesperiode. Person 1 sagde: "Det er fuldstændig din egen beslutning". Det var ordene.

Sagsøger afleverede pc, kort, telefon og bil til Vidne 3, en af deres montører. Hun hørte igen fra Sagsøger i slutningen af august, da Sagsøger ikke have fået en lønseddel. Hun sagde til Sagsøger, at han jo ikke skulle have løn, når han selv havde sagt op. Hun bad ham om at tale med Person 1. Ellers har hun ikke talt med Sagsøger efter opsigelsen.

Medarbejderne måtte ikke bruge bilerne privat. Skat trak kravet tilbage i anledning af en sag, der blev med Sagsøgers bil. Anmelderen i Italien havde vist givet en forkert dato, og det kørte hun hårdt på i brevene til Skat. Bilen var samtidig blevet vasket og tanket på en tank i Horsens. Derfor kom RST ikke til at betale moms for bilen. Hun ved ikke, hvordan sagen mellem Sagsøger og Skat er endt.

Overvågning i bilerne er drøftet i virksomheden. Det kom, da de startede op på Sjælland. De satte overvågning i alle nye biler. De talte også med Sagsøger, som sagde, at der skulle overvågning i bilerne, fordi montørerne snød. De gamle montører ville være imod det. Det vidste de. Derfor for de lidt med

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 9/13

lempe. Person 1 nævnte spørgsmålet om overvågning på et fællesmøde. Nogle af montørerne sagde, at de ville sige op, hvis der kom overvåning i deres biler. Så blev det ikke til mere.

Under samtalen, da hun og Person 1 var i Spanien, talte de slet ikke om overvågning. Hun ringede og opsagde Vidne 1. Begrundelsen var, at Sagsøger havde sagt sit job op. Ellers fortalte hun ikke Vidne 1 om telefonsamtalen. Vidne 1 var lidt trykket og sagde, at man sommetider pludselig får en hjerneblødning.

De forsøgte sammen med Sagsøger at samle dokumentation i skattesagen. Hun og Person 1 skrev med Skat, mens Sagsøger og Vidne 1 var ansat. De vidste godt, at Sagsøger og Vidne 1 var i Italien. Hun husker ikke, om skattesagen var afsluttet, da Sagsøger og Vidne 1 forlod firmaet.

Vidne 3 har forklaret, at han er gift med Person 1's datter. Han blev ringet op af Person 1 og bedt om at tage mod Sagsøgers computer, bilnøgler og andet. Person 1 havde sagt, at Sagsøger havde sagt op. Ellers talte de ikke om noget. Sagsøger fortalte, at han havde sagt op, fordi han havde fået en gps-tracker i sin bil. De talte ikke om, hvornår Sagsøger skulle stoppe. Han har ikke selv, hvad han ved af, noget overvågningsmodul installeret i sin bil.

Parternes synspunkter

3F Horsens og Omegn har som mandatar for Sagsøger gjort gældende, at RST ApS uberettiget har bortvist Sagsøger, hvorfor Sagsøger har krav på løn i arbejdsgivers opsigelsesperiode.

Sagsøger var under alle omstændigheder berettiget til at anse sig som opsagt/ bortvist, idet RST ApS ved – uden samtykke eller i øvrigt oplysning herom -at foranstalte overvågning af Sagsøger, retsstridigt har krænket dennes integritet, private sfære og dermed misligholdt ansættelsesforholdet i væsentlig grad.

Derfor har Sagsøger krav på løn i RST ApS’ opsigelsesperiode, og Rampe Sluse Teknik ApS har således ikke krav på erstatning i henhold til funktionærlovens § 4. Sagsøger er i henhold til funktionærlovens regler berettiget til en godtgørelse, udgørende 50 % af 3 måneders løn for at være blevet pålagt en kundeklausul, som Sagsøger har følt sig bundet af.

Det tilkommer ikke Rampe Sluse Teknik ApS at påberåbe sig kundeklausulens eventuelle ugyldighed, da Rampe Sluse Teknik ApS ikke kan påberåbe sig sin egen misligholdelse. Det kan ikke lægges til grund, at Sagsøger har opsøgt Rampe Sluse Teknik ApS’ kunder efter opsigelsesperiodens udløb på en sådan måde, at kundeklausulen er overtrådt.

Betingelserne for håndhævelse af kundeklausulen er under alle omstændigheder ikke til stede, jfr. funktionærlovens § 18 a.

Ansættelsesbevisloven er overtrådt, idet ansættelsesaftalen mangler væsentlige oplysninger om den pålagte klausul.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 10/13

Rampe Sluse Teknik ApS har gjort gældende, at Sagsøger den 26. juli 2011 telefonisk opsagde sin stilling ”på stedet” , og at det udtrykkeligt af den skriftlige opsigelse udarbejdet af Sagsøger fremgår, at Sagsøger opsagde sin stilling ”pr. dags dato” . Sagsøger afleverede de facto firmabil, nøgler, computer og alle øvrige effekter tilhørende Rampe Sluse Teknik ApS den 26. juli 2011 og er ikke efterfølgende mødt på arbejde. Sagsøger er ikke blevet hverken bortvist eller fritstillet. Bevisbyrden for bortvisning eller fritstilling påhviler Sagsøger, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Rampe Sluse Teknik ApS har til støtte for den selvstændige påstand gjort gældende, at Sagsøger i strid med funktionærlovens regler har opsagt sit ansættelsesforhold uden varsel, og at Rampe Sluse Teknik ApS i overensstemmelse med funktionærlovens § 4 er berettiget til en erstatning på en halv måneds løn.

Om kravet om godtgørelse for kundeklausul har Rampe Sluse Teknik ApS gjort gældende, at ansættelseskontrakten ikke indeholder nogen kundeklausul, men blot en præcisering af markedsføringslovens beskyttelse af arbejdsgivers erhvervshemmeligheder. Sagsøger har de facto ikke følt sig bundet af klausulen, idet han i stort omfang har kontaktet Rampe Sluse Teknik ApS’ kunder efter sin fratræden.

Det er efter funktionærloven en gyldighedsbetingelse for en kundeklausul, at der betales kompensation efter funktionærlovens regler. En kundeklausul uden skriftlig aftale om kompensation er således ikke gyldig og kan derfor ikke udløse kompensation for medarbejderen.

Sagsøger kan selvsagt ikke både få udbetalt løn og kompensation for påstået kundeklausul for samme periode, og Sagsøger kan selvsagt under ingen omstændigheder få udbetalt kompensation for en påstået kundeklausul for en periode efter at Sagsøger har fået nyt job, henset til den i funktionærlovens fastsatte modregningsadgang.

Om mangelfuldt ansættelsesbevis har Rampe Sluse Teknik ApS gjort gældende, at ansættelsesbeviset ikke indeholder en kundeklausul, og at Sagsøger under alle omstændigheder ikke har følt sig bundet af den påståede kundeklausul. Synspunktet om mangelfuldt ansættelsesbevis er udtryk for en juridisk efterrationalisering, og en eventuel godtgørelse efter ansættelsesbevisloven skal derfor udmåles til et væsentlig mindre beløb end påstået af Sagsøger.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det ligger inden for både arbejdstagerens og arbejdsgiverens ret at kontrollere, om den anden kontraktpart yder det, som er aftalt, herunder arbejder inden for den aftalte arbejdstid.

Rampe Sluse Teknik sælger serviceløsninger og yder service til kunder over

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 11/13

hele landet. De ansatte montørers og konsulenters ydelser består i, at de kører rundt til kunder, hvilket i nogle tilfælde giver firmaet en indtægt og i andre tilfælde ikke. En kontrol af den enkelte ansattes indtjening er således ikke tilstrækkelig til at konstatere, om den pågældende overholder den aftalte arbejdstid. Måling af de ansattes ydelser kan heller ikke som i en virksomhed med fast arbejdssted foretages ved kontrol af ankomst- og hjemgangstidspunkt.

Ved installation af gps-udstyr har det været muligt for Rampe Sluse Teknik at kontrollere, hvor deres firmabiler befandt sig på givne tidspunkter; ikke hvor de ansatte befandt sig, eller hvad de i øvrigt foretog sig.

Under disse omstændigheder finder retten, at overvågning på denne måde er saglig og egnet til at opfylde Rampe Sluse Tekniks mål om at kontrollere, at firmaets som arbejdsgiver modtager kontraktmæssig ydelse fra blandt andet Sagsøger. Overvågningen overskrider således ikke firmaets ledelsesret i forhold til ham.

Iværksættelse af overvågning er imidlertid en ændring af arbejdsvilkårene, som forudsætter forudgående orientering af de ansatte, som herefter har lejlighed til at tage stilling til, om de vil fortsætte arbejdsforholdet på de nye vilkår.

Person 1 orienterede på et møde de ansatte om iværksættelse af overvågning af bilerne. Sagsøger, der har forklaret, at han i virksomheden var lige under Person 1, men ikke med i ledergruppen, har ikke sagt til Person 1, at han ikke ønskede at køre i en overvåget firmabil.

Selv om Sagsøger ikke opfattede dette møde som en orientering om, at der ville blive sat overvågningsudstyr i netop hans firmabil, finder retten, at Rampe Sluse Teknik under disse omstændigheder ikke har misligholdt aftalen i en sådan grad, at Sagsøger var berettiget til at hæve den.

Sagsøger har derfor ikke krav på løn i virksomhedens opsigelsesperiode.

Sagsøger opsagde den 26. juli 2011 sin stilling ”pr. dags dato” . Dette må efter ansættelseskontraktens § 7 og funktionærlovens § 2, stk. 6, forstås således, at Sagsøger ville fratræde med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, det vil sige ved udgangen af august 2011. Det var under disse omstændigheder Rampe Sluse Teknik, der var nærmest til at afklare, om Sagsøger ønskede at fratræde straks. Ved at undlade dette, kunne Sagsøger opfatte sig som fritstillet, og han har således krav på løn i sin egen opsigelsesperiode.

Rampe Sluse Teknik skal derfor betale Sagsøger løn i hans egen

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 12/13

opsigelsesperiode, og Sagsøger frifindes for Rampe Sluse Tekniks selvstændige påstand.

Det følger af funktionærlovens § 18 a, stk. 1, at en forpligtelse for arbejdstageren til blandt andet ikke at tage erhvervsmæssig kontakt til sin tidligere arbejdsgivers kunde (kundeklausul) kun gyldigt kan indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt.

Da kravet på kompensation ikke fremgår af Sagsøgers ansættelseskontrakt, kunne virksomheden ikke gøre kundeklausulen gældende over for ham. Det er herefter heller ikke en mangel ved ansættelseskontrakten, at den ikke indeholder en bestemmelse om kompensationen.

Rampe Sluse Teknik frifindes herefter for kravet om kompensation for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Rampe Sluse Teknik skal derfor til Sagsøger betale en måneds løn med feriepenge og pension, i alt 43.380 kr., med renter som nedenfor bestemt.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Retten har herved lagt vægt på, at det var nødvendigt for Sagsøger at anlægge sagen for så vidt angår tvisten om ansættelsesforholdets ophør. Rampe Sluse Teknik har ikke sandsynliggjort, at den større påstand har påført virksomheden meromkostninger.

Det forhold, at Sagsøger kun har vundet denne del af sagen for ca. en tredjedels vedkommende – idet Rampe Sluse Teknik har tabt sagen for sin selvstændige påstand – fører derfor ikke til, at Rampe Sluse Teknik som udgangspunkt ikke skulle betale sagsomkostninger for denne del. Sagsøger har imidlertid tabt sagen vedrørende tvisten om mangelfuldt ansættelsesbevis.

Under disse omstændigheder finder retten, at parterne hver har vundet og tabt sagen for omtrent lige meget.

Thi kendes for ret

:

Rampe Sluse Teknik ApS skal inden 14 dage til Sagsøger betale 43.380 kr. med procesrente fra den 18. januar 2012.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Side 13/13

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22