469/2007

Ikke generel tilsidesættelse af beskatningsordning, der indeholdt EU-retsstridige elementer Den 15. august 1998 ophørte Bendt Knutssøns (B) fulde skattepligt i Danmark pga. flytning til Frankrig. På fraflytningstidspunktet var B hovedaktionær i et aktieselskab, som blev afviklet pr. 2. december 1998 ved en solvent likvidation. B blev i indkomståret 1998 beskattet af en urealiseret avance på aktierne i selskabet, idet den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a indebar, at fortjeneste på aktier, som var ejet på fraflytningstidspunktet, skulle beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. Der var til beskatningsordningen knyttet en mulighed for Skatteministeriet for at give henstand med skattebetalingen, dog betinget af sikkerhedsstillelse og betaling af et tillæg. B oplyste, at bl.a. kravet om sikkerhedsstillelse, som Skatteministeriet erkendte var i strid med EU-Traktatens artikel 43 om den frie etableringsret, var årsag til hans beslutning om at afstå aktierne ved likvidation af selskabet. B nedlagde for Højesteret påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at hans aktieindkomst for indkomståret 1998 skulle nedsættes med et beløb svarende til den urealiserede avance på aktierne, idet B gjorde gældende, at den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a var i strid med EU-Traktatens artikel 43 om den frie etableringsret. Skatteministeriet nedlagde påstand om frifindelse. Højesteret frifandt Skatteministeriet. Højesteret fandt med henvisning til EU-Domstolens praksis, at beskatningsordningen efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a forfulgte et formål af almen interesse og var egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette formål. Det forhold, at den i øvrigt lovlige beskatningsordning indeholdt visse elementer, der gik ud over, hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet, og som derfor var EU-retsstridige, kunne ikke medføre, at hele ordningen blev tilsidesat, men kun, at de EU-retsstridige elementer skulle tilsidesættes. Dette resultat måtte fastholdes, selv om skatteyderen for at undgå sikkerhedsstillelse og skattetillæg valgte at afstå aktierne, her ved likvidation. Det forhold, at der muligt er andre ulemper knyttet til beskatningsordningen – f.eks. i henseende til omstrukturering og succession – kunne ikke føre til et andet resultat for så vidt angår beskatningen af B, der ikke efter det oplyste havde været berørt af sådanne mulige ulemper. Landsretten var kommet til det samme resultat.