BS-28327/2018-ROS

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ROSKILDE

KENDELSE

afsagt den 9. juni 2023

Sag BS-28327/2018-ROS

Sagsøger (advokat Nina Gejlsbjerg Larsen)

mod

TRYG FORSIKRING A/S (advokat Jesper Ravn)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagsøger har meddelt retten, at et af hende indhentet responsum om juridiske forhold, der er udarbejdet af professor, dr.jur. Person 1 den 17. august 2022, ønskes medtaget i en materialesamling, der skal anvendes under hovedforhandlingen til brug for den juridiske argumentation på samme måde som partsindlæg og anden juridisk litteratur i øvrigt.

TRYG FORSIKRING A/S har påstået dette responsum nægtet anvendt.

Af TRYG FORSIKRING A/S’ processkrift herom af 7. juni 2023 fremgår blandt andet følgende:

”Sagsøger har den 24. maj 2023 indleveret et responsum fra processor, dr.jur. Person 1 dateret den 17. august 2022, og sagsøger har bedt retten tage stilling til, om responsummet kan tillades anvendt i den juridiske materialesamling, hvilket giver anledning til følgende

2

bemærkninger, idet Tryg Forsikring påstår, at responsummet nægtes anvendt, jf. retsplejeloven (RPL) § 341 a, stk. 2 modsætningsvist.

ANBRINGENDER

Responsummet fremstår som og er direkte en stillingtagen til nærværende sag anlagt mod Tryg Forsikring, og det fremgår direkte af responsummet, at Person 1 har gennemgået sagens bilag, herunder Retslægerådets og AES’ udtalelser, med henblik på at fremkomme med bemærkninger til bevisbedømmelsen generelt, og herunder konkret at foretage en retlig subsumtion af sagens faktum og jus, idet det anføres, at:

” Først redegøres kort for den i dansk ret gældende kausalitetsbetingelse, jf. afsnit 2. I afsnit 3 redegøres for, hvordan der føres bevis for kausalitet i sager om påkørsel bagfra, mens der i afsnit 4 tages stilling til, hvornår skadelidtes forudbestående sårbarhed kan tillægges betydning.

I afsnit 5 redegøres for, hvorvidt der i nærværende sag er kausalitet mellem færdselsulykken den 13. marts 2013 og de hos skadelidte indtrådte gener (herunder senfølgerne), mens der i afsnit 6 gøres nogle særlige bemærkninger til skadelidtes påstand om erstatning for erhvervsevnetab og AES udtalelse herom. I afsnit 7 gives en konklusion.”

Det følger af RPL § 341 a, stk. 2, at erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt.

Udgangspunktet for anvendelse af responsa i dansk ret har tidligere været fastslået af Højesteret i bl.a. U.2011.479 H, hvor Højesteret afskar fremlæggelsen af et responsum, der ikke alene indeholdt en redegørelse for fremmed ret, men også en konkret vurdering af sagsøgerens retsstilling. På denne baggrund, og da responsummet var ensidigt indhentet efter sagen anlæg, kunne responsummet ikke inddrages i sagen.

Højesteret modificerede dette udgangspunkt i U.2014.138 H, der omhandlede et responsum om dansk ret, herunder navnlig en vurdering af, hvorvidt en aftale var omfattet af Handelsagentloven. Højesteret udtalte, at et ensidigt indhentet juridisk responsum om dansk ret kan indgå i en sag på samme måde som partsindlæg og juridisk litteratur.

Tryg Forsikring bemærker, at Højesterets afgørelse blev afsagt før tilblivelsen af RPL § 341 a, der blev indført ved lov nr. 1725 af 27. december 2016 om ændring af retsplejeloven. I lovforarbejderne (bemærkning til nr. 6 i lovforslag nr. 20 af 5. oktober 2016) forholdt lovgiver sig konkret til muligheden for at indhente ensidigt indhentede

3

erklæringer forud for og efter sagens anlæg, og det helt klare udgangspunkt var herefter, at

” Det foreslås således med stk. 1, at det i overensstemmelse med nyere retspraksis fastsættes i loven, at ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer om konkrete tekniske, økonomiske eller lignende forhold som udgangspunkt kan fremlægges til brug for bevisførelsen, hvis erklæringen er indhentet, før retssagen blev anlagt, dvs. før indgivelse af stævning, jf. stk. 1, 1. pkt.”

I forarbejderne var formuleringen ”sagkyndige erklæringer om konkrete tekniske, økonomiske eller lignende forhold” afgrænset over for ” juridiske responsa om dansk ret, jf. stk. 2.” , men anvendelsen af juridiske responsa blev ikke yderligere berørt.

Højesteret havde lejlighed til at forholde sig til den nye bestemmelse i U.2018.2830 H, hvor et holdingselskab havde anlagt sag mod Skattestyrelsen vedrørende et spørgsmål om udbytteskat, og parterne tvistede – i relation til responsummet – om det var at betragte som et responsum om dansk ret eller fremmed ret, der skulle fremlægges i overensstemmelse med de regler, som gælder for erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter (stk. 1). Højesteret udtalte i dommens præmisser, at

” Efter § 341 a, stk. 2, kan erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, inddrages til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt.

N og F har anmodet om, at professor dr. Person 2 responsum af 26. marts 2018 kan indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation, men ikke som bevis.

Professor dr. Person 2 juridiske responsum af 26. marts 2018 drejer sig primært om forståelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Holland og Danmark. Det indeholder endvidere en kritisk omtale af en hollandsk dom, som angik, hvorvidt en juridisk enhed kunne anses for hjemmehørende i Holland i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Holland og USA, og som Vestre Landsret har omtalt i præmisserne for den indankede dom.

Under disse omstændigheder tillader Højesteret, at N og F kan inddrage professor dr. Person 2 responsum af 26. marts 2018 til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt

4

Med formuleringen ”under disse omstændigheder” synes Højesteret navnlig at lægge vægt på responsummets indhold, der angik en konkret forståelse af en dobbeltbeskatningsaftale og en hollandsk dom og fandt således, at responsummet i den pågældende sag var udtryk for en vurdering af dansk ret eller i hvert fald, at responsummet ikke indeholdt omtale af konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter.

Til støtte for begæringen om, at responsummet ikke tillades fremlagt, gøres det af Tryg Forsikring gældende, at det af professor, dr.jur. Person 1 udarbejdede ”responsum” ikke er at betragte som et klassisk juridisk responsum om gældende dansk ret, jf. RPL § 341 a, stk. 2, men i stedet må betragtes som en ensidigt indhentet erklæring, hvorfor anvendelsen heraf skal ske efter bestemmelsens stk. 1.

Responsummet er således indhentet uden forudgående aftale eller orientering herom og på et tidspunkt, hvor der er indhentet sagkyndige erklæringer i form af udtalelser fra Retslægerådet og AES. Responsummet har da også netop til formål at tolke på Retslægerådets udtalelse i forsøget på at påvirke retten til at ”tilsidesætte” udtalelsen fra AES.

Dermed omgås princippet om, at en part ikke ensidigt kan indhente et ”overskøn” idet det samtidig bemærkes, at selvom Retslægerådets udtalelse baserer sig på et lægefagligt grundlag, så udgør AES-udtalelsen – som sagsøger netop ønsker, at retten ser bort fra – en juridisk sammenfatning af såvel den medicinske- som den erstatningsretlige årsagssammenhæng, der er lovfæstet i erstatningsansvarsloven § 10.

Som det således fremgår af responsummet har professor, dr.jur. Person 1 ikke alene redegjort for et retsspørgsmål, men han har konkret og detaljeret forholdt sig til, og kritiseret, udtalelsen fra AES, og der er efter Tryg Forsikrings opfattelse væsentlig forskel på det i sagen fremlagte responsum og de responsa, der almindeligvis tillades fremlagt i retssager.

Højesterets afgørelser nævnt ovenfor er ikke til hinder for at afskære anvendelsen af responsummet i nærværende sag, idet præmisserne i U.2014.899 H og den efterfølgende lovfæstelse heraf i RPL § 341 a alene vedrører juridiske responsa i begrebets almindelige forstand.

Herved forstås en redegørelse fra en eller flere juridiske fagpersoner om forståelsen af et eller flere retsspørgsmål (abstrakt fortolkning), eventuel i kombination med mere generelle bemærkninger om, hvordan den konkrete subsumption af forskellige fakta under retsreglen bør ske.

5

Ved den nævnte forståelse får de juridiske responsa samme karakter som eksempelvis uddrag fra en lærebog, en afhandling eller et andet juridisk værk, og netop sammenhængen mellem de juridiske fremstillinger og juridiske responsa svarende til dem, der lå til pådømmelse i U.2014.899 H og for så vidt også i U.2018.2830 H, er efter Tryg Forsikrings opfattelse en bærende del af begrundelsen for, at juridiske responsa kan indgå i parternes juridiske argumentation. De nævnte responsa behandles så at sige ens med de øvrige juridiske bidrag, som disse har slægtskab med.

Tryg Forsikring er naturligvis opmærksom på den af sagsøger påberåbte kendelse fra Vestre Landsret, der tillod et lignende responsum fremlagt, men kendelsen kan efter Tryg Forsikrings opfattelse ikke sammenlignes med nærværende sag. Responsummet i den konkrete sag blev indhentet efter afsigelse af byrettens dom og til brug for vurdering af eventuel anke og således også inden ankestævning blev indleveret (responsummet indgik herefter i ankesagen).

Dermed var tilladelsen af responsummet i den pågældende ankesag i overensstemmelse med udgangspunktet som nærmere anført i den kommenterede retsplejelov, 10, udg., 2018, side 909, hvorefter:

” Såfremt en erklæring om et konkret forhold af teknisk, økonomiske eller lignende karakter er ensidigt indhentet før sagens anlæg, er den ofte indhentet som et led i de almindelige overvejelser om grundlaget for at anlægge en retssag – og den kan derfor efter RPL § 341, stk. 1, som udgangspunkt fremlægges.”

Hvis udfaldet af Vestre Landsrets kendelse skulle kunne tolkes således, at sagens parter frit kan fremlægge juridiske responsa om en konkret sags løsning, herunder med vurderinger og kritik af de i sagen indhentede skøns-/sagkyndige erklæringer, vil det kunne medføre, at der lægges et utilbørligt pres på de dommere, der skal afgøre sagen.

Det vil samtidig indebære en risiko for, at parterne intensiveres til at indlade sig på en ”battle of legal experts” , hvor parten med de største økonomiske ressourcer eller med de bedste akademiske kontakter stilles processuelt stærkere.

Også af denne årsag bør det af sagsøger indhentede responsum ikke tillades fremlagt.”

Af Sagsøger processkrift af 7. juni 2023 om samme spørgsmål fremgår blandt andet:

6

”Sagsøgte har d.d. indleveret et formålsbestemt processkrift vedrørende det responsum, sagsøger har indhentet til sin materialesamling til brug for proceduren under hovedforhandlingen på lige fod med uddrag fra anden relevant litteratur og partsindlæg.

Det fastholdes, at responsummet kan tages med i sagsøgers materialesamling med direkte hjemmel i RPL § 341 a, stk. 2.

I den civile retspleje sondres mellem;

1) Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer om faktiske/faktuelle forhold, og

2) Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer om bedømmelse af juridiske forhold.

Sagkyndige erklæringer om faktiske/faktuelle forhold (1 ) af enten teknisk, økonomisk eller lignende karakter omhandler selvebevisførelsen, da disse erklæringer bruges til at belyse sagens faktiske omstændigheder. Inden for den type erklæringer sondrer man mellem erklæringer indhentet før og efter sagsanlæg, idet det kan være betænkeligt at lade erklæringer, som er indhentet efter sagens anlæg, indgå i sagens pådømmelse, da der i RPL kapitel 19 om syn og skøn netop er processer for, hvordan sagens faktum skal belyses ved hjælp af sagkyndig bistand, således at hensynet til parternes kontradiktion varetages.

Sagkyndige erklæringer om faktiske/faktuelle forhold har siden 2016 været reguleret i RPL § 341 a, stk. 1, som er en kodificering af mange års retspraksis.

Sagkyndige erklæringer om juridiske forhold(2) [også benævnt juridiske responsa] reguleres derimod i RPL § 341 a, stk. 2. Ved denne type erklæringer sondrer man i stedet mellem erklæringer om bedømmelsen af henholdsvis dansk og udenlandsk ret.

Såfremt det juridiske responsum angår udenlandsk ret, da behandles erklæringen på tilsvarende vis som en sagkyndig erklæring om faktiske/faktuelle forhold (1), mens det i forhold til juridiske responsum angående dansk ret ikke spiller nogen rolle, om responsummet/erklærin-gen er indhentet henholdsvis før eller efter sagsanlæg.

Det er tilfældet for det responsum, sagsøger har indhentet i denne sag.

7

Juridiske responsum om dansk ret behandles ikke ligesom sagkyndige erklæringer om faktiske/faktuelle forhold, idet denne type erklæringer ikke relaterer sig til selve bevisførelsen. Det er netop også derfor, at en erklæring/et responsum angående dansk ret ikke fremlægges som egentligt bevis/bilag i sagen men i stedet indgår i den juridiske argumentation på lige fod med eksempelvis partsindlæg og anden juridisk litteratur.

Det spiller ingen rolle, om responsummet er blevet til før eller efter sagens anlæg, dels fordi parterne normalt berører sagens juridiske problemstillinger i processkrifter, materialesamling og procedure, og dels fordi forhandlingsprincippet ikke gør sig gældende med hensyn til gældende dansk ret, som forudsættes retten bekendt. Dette er illustreret med

Højesterets begrundelse og resultat

i U.2014.138H, som gør op med tidligere praksis angående anvendelsen af sagkyndige erklæringer om juridiske forhold.

Bestemmelsen i RPL § 341 a, stk. 2, er en kodificering af Højesterets resultat i kendelsen U.2014.138H.

Med henvisning til det ovenfor anførte fastholdes det ligeledes, at den af sagsøger påberåbte kendelse fra Vestre Landsret, hvor man netop forholdt sig til en helt identisk ’problemstilling’ og tillod et lignende responsum fra samme fremlagt i sagsøgers materialesamling, kan sammenlignes med nærværende sag. Det er uden betydning, om responsummet er indhentet henholdsvis før eller efter sagsanlæg.

Samlet gøres det derfor gældende, at retten under henvisning til RPL § 341 a, stk. 2, uden betænkelighed kan tillade, at responsummet indgår i sagsøgers materialesamling.”

Retten afsagde

KENDELSE

Det følger af retsplejelovens § 341 a, stk. 2, at erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt.

Retten finder herefter, at den af Sagsøger ensidigt indhentede erklæring om juridiske forhold fra professor, dr.jur. Person 1 kan indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation på samme

8

måde som partsindlæg og juridisk litteratur, og at den således vil kunne indgå i en materialesamling til brug for parternes procedure.

Det af TRYG FORSIKRING A/S anførte om erklæringens indhold, tidspunktet for dens indhentelse eller dens betydning, herunder fremadrettet, kan ikke føre til en anden vurdering.

THI BESTEMMES:

Professor, dr.jur. Person 1's erklæring af 17. august 2022 om juridiske forhold kan indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation.

Publiceret til portalen d. 09-06-2023 kl. 08:01 Modtagere: Sagsøger, Advokat (L) Nina Gejlsbjerg Larsen, Sagsøgte TRYG FORSIKRING A/S, Advokat (H) Jesper Ravn