AM2023.04.17Ø

[AM2023.04.17Ø] Københavns Byrets

DOM

- 12. april 2022 - SS 3-20883/2021 - 0100-74255-00090-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1987

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 6. september 2021.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. led, ved den 15. august 2019 i tidsrummet fra ca. kl. 14.11 og frem tiI et pt. ukendt tidspunkt, uberettiget at have videregivet meddelelser om Forurettedes private forhold, idet tiltalte på Facebook Messenger tog kontakt til Person og videregav følgende oplysninger: "Hej Person. Forurettede er involveret i en politisag", "Jaa, han er sigtet i en sag", "Han er sigtet for at have frihedsberøvet og voldtaget en kvinde" og "Altså han er kun sigtet og sidder varetægtsfængslet".

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"… Tiltalte forklarede blandt andet, at han den 15. august 2019 arbejdede som kriminalreporter på Avis Den 1. januar fik han nyt job hos …. Mens tiltalte arbejde hos Avis, skrev han en artikel om Foruret- tede.

Forevist bilag 3-1, underbilag, artikel af 15. august 2019, forklarede tiltalte, at det er artiklen, som han skrev om Forurettede, der var sigtet for voldtægt mv. Før tiltalte skrev artiklen, lavede han re- search. Han skrev til en person, som kendte Forurettede. Det er almindelig praksis, at man som jour- nalist indsamler informationer for at danne sig et billede af det, som man skriver om.

Det kan være informationer til baggrund, som journalisten ikke nødvendigvis har tænkt sig at anvende i en artikel, men som gør journalisten klogere på, hvad sagen handler om. I forbindelse med den omhandlede artikel indsamlede tiltalte informationer til baggrund. Han skrev på Facebook til personen, som var Facebook-ven med Forurettede.

Det kan sagtens passe, at personen hed [Navn på Person] som angi- vet i anklageskriftet. Han kontaktede hende over Messenger.

Forevist bilag 3-1, underbilag, Messenger-korrespondance, forklarede tiltalte, at det er hans profilbil- lede. Tiltalte genkender samtalen i Messenger-korrespondancen. Det er tiltalte, som har skrevet be- skederne fra profilen "[Navn på Tiltalte]". I korrespondancen indsamler han informationer til bag- grund. Han var vidende om, at der var nedlagt navneforbud vedrørende Forurettede.

I forhold til nav- neforbuddet gjorde han sig den overvejelse, at et navneforbud så vidt han ved gælder offentlig gen- givelse. Derfor mente han, at Messenger-korrespondancen ikke var i strid med navneforbuddet. Det er almindelig praksis, at man som journalist kontakter folk for at få noget at vide.

Tiltalte husker ikke, om han som sådan gjorde sig overvejelser om, hvorvidt det var det var nødvendigt at oplyse, at Foru- rettede var sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt. Han har formentlig betragtet det som nødven- digt. For at få relevante informationer fra en kilde må man fortælle lidt om den kontekst, som infor- mationerne skal belyse.

Når en kilde spørger, hvorfor man vil vide noget, må man give lidt den anden vej for at få en god relation til kilden. Tiltalte synes, at det havde været svært at stille spørgsmålene til Person uden at give de omhandlede oplysninger.

Han tror, at det er sædvanlig praksis på alle me- dier at kontakte personer, der kender en sigtet, og oplyse noget om sigtelsen i forbindelse med, at der stilles spørgsmål til personerne.

Når tiltalte skrev "Altså han er kun sigtet og sidder varetægtsfængslet", var det for at oplyse Person om, at Forurettede ikke var tiltalt eller dømt. Oplysningerne fra Person havnede ikke i artikler.

De oplysninger, som tiltalte selv havde om sagen mod Forurettede, kom fra Københavns Byrets dom- mervagt, hvor der var et retsmøde med grundlovsforhør for lukkede døre. Selve sigtelsen var dog for åbne døre. Det var således offentligt tilgængelige oplysninger i den forstand, at alle kunne have sat sig ind og hørt, hvad politiet mente, at Forurettede havde gjort mod den unge kvinde.

Tiltalte var ikke selv til stede i retsmødet. Da han var på Avis, var der en ordning, hvor der i dommervagten sad to personer, som vist er pensionerede politimænd. De to personer skrev noget ned om dagens sager og sendte det rundt til de medier, som abonnerede på det.

Tiltalte har ikke efterfølgende fulgt sagen mod Forurettede, og han vidste ikke, hvad sagen var endt med, før anklageren fortalte det under hovedforhandlingen i nærværende sag.

Tiltalte er ikke sigtet for noget med en artikel eller noget med et navneforbud. Så vidt tiltalte ved, har Pressenævnet ikke rejst en sag i anledning af det forløb, som har givet anledning til nærværende sag. Tiltalte ville vide det, hvis Pressenævnet havde rejst en sag. …”

Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra mail af 21. marts 2020 fra Forurettede (bilag 3-1) med underbilag (Messenger-kor- respondance af 15. august 2019 og artikel af 15. august 2019 med overskriften "Sigtet for voldtægt og kid- napning: Var kæreste med offer"), retsbog af 14. august 2019 i sag SS 93-19918/2019 (uden bilagsnummer) samt afgørelse af 16. juni 2021 fra Rigsadvokaten (uden bilagsnummer).

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring og Messenger-korrespondancen i bilag 3-1, finder retten det bevist, at tiltalte videregav de omhandlede oplysninger til Person.

Retten lægger til grund, at tiltalte selv modtog de omhandlede oplysninger, fordi de blev videregivet til Avis af en person, som var til stede under den offentlige del af et retsmøde i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør m.m.

Retten bemærker, at Rigsadvokaten i brev af 16. juni 2021 har meddelt tiltalte, at det er besluttet at standse efterforskning for overtrædelse af navneforbuddet ved hans offentliggørelse af artiklen af 15. au- gust 2019, herunder med henvisning til, at oplysningerne i artiklen ikke ses at være egnede til at identifi- cere Forurettede.

Efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. led, straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser vedrørende en andens private forhold. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 på baggrund af lovforslag nr. 20 af 3. oktober 2018. l afsnit 2.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag er anført:

”… Beskyttelsen efter § 264 d, stk. 1, 1. led, angår "private forhold". Herunder hører bl.a. interne familie- forhold, seksualforbindelser, sygdom, stof- eller spiritusmisbrug, selvmord og selvmordsforsøg. Op- lysninger om uddannelse, erhverv og arbejde vil derimod normalt ikke angå private forhold.

Oplys- ninger om, at en person har begået et strafbart forhold, falder antagelig uden for beskyttelsen, men vil efter omstændighederne kunne være strafbart efter straffelovens § 267 om ærekrænkelser eller databeskyttelseslovgivningen. Omvendt kan oplysninger om, at den pågældende har været offer for en forbrydelse afhængig af det strafbare forholds karakter falde inden for beskyttelsen. ... …”

Retten bemærker, at der er anvendt formuleringen "Oplysninger om, at en person har begået et strafbart forhold ...", og at der ikke er en angivelse af, at udsagnet kun skulle omfatte oplysninger om, at en person er dømt for et strafbart forhold.

Efter en samlet vurdering, herunder henset til det ovenfor anførte, finder retten, at tiltaltes videregivelse af oplysninger ikke kan anses for omfattet af straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. led. Derfor frifindes tiltalte.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger, idet dog bemærkes, at vederlag til en privatantaget forsva- rer ikke vedkommer det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 1. led.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte frifindes.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 18. afdelings

DOM

- 17. april 2023 - S-1136-22 (landsdommerne Ulla Staal, Henrik Hjort Elmquist og Gry Berdiin Maris (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1987, (advokat Rasmus Heugh Wandall, beskikket)

Københavns Byrets dom af 12. april 2022 (SS 3-20883/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet for byretten.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har ikke afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Retsgrundlag Straffelovens § 264 d, som senest er ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffe- loven m.m. (Freds og ærekrænkelser m.v.), har følgende ordlyd:

”§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver medde- lelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmel- sen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person. Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.”

Om bestemmelsen fremgår af lovforslag nr. L 20 af 3. oktober 2018, s. 11, bl.a.:

”2.7.1. Gældende ret 2.7.1.1. Straffelovens § 264 d kriminaliserer den, der uberettiget videregiver meddelelser eller bil- leder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under om- stændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder endvi- dere anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Bestemmelsen i straffelovens § 264 d omfatter meddelelser og billeder, uanset hvordan disse er fremkommet. Bestemmelsen kriminaliserer videregivelse, hvilket omfatter videregivelse i enhver form, herunder både privat og offentlig videregivelse. … Efter bestemmelsen skal videregivelsen være uberettiget. Heri ligger, at ikke enhver handling, der er omfattet af gerningsindholdet, vil være strafbar.

Der kan generelt gives samtykke til de handlinger, der er omfattet af straffelovens § 264 d, hvorefter handlingen ikke er uberettiget. Samtykket skal være givet til selve videregivelsen samt til videregivelsens omfang. … Beskyttelsen efter § 264 d angår identificerbare enkeltpersoner. … Beskyttelsen efter § 264 d, stk. 1, 1. led, angår »private forhold«.

Herunder hører bl.a. interne fami- lieforhold, seksualforbindelser, sygdom, stof- eller spiritusmisbrug, selvmord og selvmordsforsøg. Oplysninger om uddannelse, erhverv og arbejde vil derimod normalt ikke angå private forhold.

Oplys- ninger om, at en person har begået et strafbart forhold, falder antagelig uden for beskyttelsen, men vil efter omstændighederne kunne være strafbart efter straffelovens § 267 om ærekrænkelser eller databeskyttelseslovgivningen. Omvendt kan oplysninger om, at den pågældende har været offer for en forbrydelse afhængig af det strafbare forholds karakter falde inden for beskyttelsen.

Beskyttelsen antages også at omfatte foreningers private forhold. Beskyttelsen gælder i forhold til både rigtige og urigtige oplysninger om de pågældende private for- hold.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter tiltaltes forklaring lægger landsretten til grund, at tiltalte som journalist på et dagblad indsamlede op- lysninger om Forurettede til brug for en artikel om pågældende, og at tiltalte i den forbindelse via Facebook Messenger kontaktede en ham ukendt person, der kendte Forurettede, og til vedkommende videregav de i tiltalen gengivne oplysninger om Forurettede, herunder at vedkommende var varetægtsfængslet som sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt.

Det følger af straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at det er strafbart uberettiget at videregive medde- lelser vedrørende en andens private forhold.

Landsretten finder, at tiltalte ved at videregive de angivne oplysninger om en verserende straffesag mod Forurettede for grov kriminalitet har videregivet oplysninger om pågældendes private forhold, som er om- fattet af beskyttelsen efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt. Da Forurettede ikke havde givet samtykke til videregivelsen, og da videregivelsen ikke skete som led i en saglig reportage af betydelig nyheds- og infor- mationsværdi, finder landsretten, at videregivelsen ikke kan anses for retmæssig. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., til 10 dagbøder à 500 kr. med en forvandlings- straf på fængsel i 10 dage.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med 10 dagbøder à 500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.