5/2015

Værnetingsaftale mellem forsikringsgiver og forsikringstager var efter Domsforordningen ikke bindende for en skadelidt, der efter national ret havde hjemmel til at anlægge direkte krav mod forsikringsselskabet Sagen drejer sig om et erstatningskrav i anledning af skader på Assens Havn, der opstod i efteråret 2007. Assens Havn har som skadelidte anlagt sag ved Sø- og Handelsretten direkte mod ansvarsforsikringsselskabet for skadevolder (forsikringstager), der er gået konkurs. Under sagen var der rejst spørgsmål om værneting, og dette spørgsmål blev udskilt til særskilt behandling. Sø- og Handelsretten afviste ved dom af 22. december 2014 sagen med henvisning til, at der ikke var værneting i Danmark, men derimod i England i henhold til en værnetingsaftale i forsikringsaftalen mellem forsikringsgiver og forsikringstager. Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om Assens Havn kunne anlægge sag direkte mod skadevolders forsikringsselskab i medfør af forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, eller om Assens Havn var bundet af den aftale om værneting, der var indeholdt i forsikringsaftalen mellem skadevolder og forsikringsselskabet. Højesteret havde under sagen forelagt et spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af værnetingsreglerne i Domsforordningen. Højesteret udtalte, at EU-Domstolen ved dom af 13. juli 2017 (C-368/16) havde anført bl.a., at forordningens værnetingsregler skal fortolkes således, at en værnetingsklausul i en aftale mellem forsikringsgiver og forsikringstager ikke er bindende for den skadelidte, der ønsker at anlægge sag direkte mod forsikringsgiveren ved sit hjemting eller ved retten i det land, hvor skadetilføjelsen er foregået, og at dommen ikke indeholder noget forbehold om, at dette resultat er betinget af, at den skadelidte i det konkrete tilfælde må anses for en svag part i økonomisk eller juridisk henseende. Højesteret fandt herefter, at det følger af Domsforordningen, at Assens Havn kunne anlægge sagen om skaden ved en dansk domstol, såfremt der er hjemmel til et direkte søgsmål mod forsikringsselskabet i de nationale retsregler, som skal anvendes i sagen. Med henvisning til, at Assens Havns krav havde nærmest tilknytning til Danmark, fandt Højesteret, at spørgsmålet om hjemmel til direkte søgsmål mod Navigators Management skulle afgøres efter dansk ret, og at forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, herefter fandt anvendelse. På denne baggrund konkluderede Højesteret, at sagen med rette var anlagt i Danmark, og ophævede derfor Sø- og Handelsrettens dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved Sø- og Handelsretten