AM2022.06.24V

[AM2022.06.24V] Retten i Aalborgs

DOM

- 19. oktober 2020 - 7-8741/2019 - 5100- 74255-00014-19

Anklagemyndigheden mod T , født april 1973

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. december 2019.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 2 jf. stk. 1 ved den 20. december 2018 ca. kl. 12.00 formentlig fra adressen Adresse1 i Aalborg, via internettet, un- der særligt skærpende omstændigheder, uberettiget at have videregivet meddelelse eller billeder vedrø- rende en andens private forhold eller under omstændigheder som åbenbart kan forlanges unddraget of- fentligheden, idet tiltalte på sin profil på Facebook delte et link til en videosekvens optaget i december 2018 i Marokko samt senere på samme Facebook profil at have delt navnet på et site med videosekvensen, som begge viste handlingen, hvorved X1 blev dræbt under anvendelse af kniv.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T har forklaret, at det er korrekt, at han lagde et link til en video omkring drabet i Marokko op på sin Facebookprofil den 20. december 2018. Ekstrabladet havde den 17. december 2018 skrevet om hændel- sen. Det var BBC, der begyndte at skrive om sagen. Ekstrabladet linkede til en marokkansk artikel om afte- nen den 17. december 201 8. Tiltalte mente, at den danske regering undertrykte drabene på kvinderne.

Han var på daværende tidspunkt … for Parti i Nordjylland. Han er nu menig medlem af partiet. Han er en aktiv debattør og havde fulgt Marakeshaftalen, og han var skeptisk over for denne aftale. Den 18. decem- ber 2018 fik den danske stat og regering bekræftet, at der var sket et drab i Marokko.

Den danske regering må have fået kendskab til drabene den 17. december 2018 om aftenen, da det stod omtalt i Ekstrabladet om morgenen den 18. december 2018. Onsdag den 19. december 2018 fik Ekstrabladet en udtalelse fra fa- milien, der ikke vidste, hvad der var sket. Tiltalte havde læst i de marokkanske medier, at ISS havde opsøgt et andet hold rejsende, men havde lavet dem gå, da de var muslimer.

Han fandt videoen senere på aftenen

den 19. december. De danske medier begyndte også at kommentere på videoen onsdag den 19. december 2018. Der var meget tvivl om, hvorvidt videoen var ægte. Han var selv skeptisk, da han så videoen, men han mente dog, at den var ægte, efter at han havde set den. De danske medier skrev, at politiet ville efterforske forholdene omkring videoen.

Onsdag aften kom det frem, at den danske regering ville indkalde til presse- møde den 20. december 2018 omkring drabene i Marokko. Han lavede et opslag den 20. december 2018, hvor han skrev en tekst og henviste til linket til videoen. Det skulle være op til folk selv at bestemme, om de ville se videoen, og det var årsagen til at han henviste til et link. Han kunne have brugt autoplay-funktionen, men undlod dette.

Det drejede sig efter hans opfattelse om ren dokumentation om tingenes tilstand, da drabene var politisk. Linket gik dødt, og han slettede det fredag morgen kl. 05.09. Han henviste herefter til videoen på en hjemmeside. Han kan ikke huske i dag, hvad han præcist skrev omkring henvisningen til sitet. Videoen var tilgængelig, hvis man vil se den. Tiltalte synes, at det var en enormt tragisk sag.

Han ville ikke selv se videoen, hvis det var hans egne børn. Det var alene af politiske grunde, at han henviste til videoen, da han ville vise, at verden nogle gange er modbydelig, og at man er nødt til at forholde sig til dette.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han er selvstændig og arbejder med biosikkerhed inden for landbruget. Han driver desuden en virksomhed, der leverer våben, blandt andet til forsvaret og politiet. Han har ikke selv en militær baggrund. Hans virksomhed har endvidere uddannet vagter på … skibe, der sej- ler i Ardenbugten. Han debatterer på offentlige platforme.

Han ved ikke, hvor mange, der ser hans opslag. Han tænker ikke på målgruppen, når han laver opslag på Facebook. Han havde ikke været politisk aktiv, in- den han blev medlem af Parti . Han havde fulgt med i konflikten omkring ISS i mellemøsten. Tiltalte havde selv været inde på en marokkanske nyhedsside, da der var rygter om, at der var sket en halshugning.

Det kom ret tidligt frem, at der var tale om en dansk pige og en norsk pige. Der florerede falske billeder, som blev fjernet igen. Der var stilstand af den officielle dækning af sagen. Det var den generelle holdning både i partiet Parti og hos ham selv, at Marakesh-aftalen var en dårlig sag for statsminister Lars Løkke Rasmus- sen. Det gik tre dage, før drabene, af den danske stat blev betragtet som terror.

Tiltalte tog et bevidst valg om, at han alene ville lægge et link op på sin Facebookprofil. Der skulle to klik på linket til, før videoen blev afspillet. Tiltalte ved ikke, hvor mange, der havde klikket på linket. Han havde advaret om linket på sin Face- books ide. PET havde ikke bekræftet, om videoen var ægte, da tiltalte lagde videoen op. Videoen var ikke tilgængelig særlig længe.

Videoen er også forsvundet på den site, som han henviste til, men den kan stadig væk findes på internettet i dag. Han havde navnet på den danske pige fra medierne. Lars Løkke Rasmussen nævnte på sit pressemøde om morgenen den 20. december 2018 pigernes navne. Tiltalte ville dokumen- tere det politiske drab. Det var en skidt sag for den marokkanske stat og den danske stat.

Han fandt vide- oen på sitet ved søgning på nettet.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke i dag husker, hvorvidt opslaget var offentligt på hans Face- bookprofil, men det mener han, at det var. Han havde omkring 400 venner på Facebook på daværende tids- punkt. Det var måden han beskrev videoen på, der var en advarsel. Facebook har en algoritme, hvor opslag kommer op på venners feed. Opslag kommer frem på de venners Facebook feed, hvor man tidligere har kommenteret og været aktiv på hinandens opslag. Det er således ikke alle venner, der vil se opslaget.

Der er fremlagt en udtalelse af 3. januar 2020 fra Kriminalforsorgen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det fremgår af straffelovens § 264 d, stk. 1, at den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed, kan straffes efter denne bestemmelse, der også finder anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Tiltalte har forklaret, at det var hans opfattelse, at den danske regering forsøgte at undertrykke halshugnin- gen, da der var tale om politisk sag. Tiltalte fandt det omtalte link til videooptagelsen, men advarede samti- digt i henvisningen om det grusomme indhold af videoen. For at se videoen skulle man trykke på det nævnte link og derefter afspille videoen, der derved ikke automatisk kom frem på hjemmesiden.

Tiltalte har endvidere forklaret, at videoen forsvandt i løbet af kort tid, hvorefter han igen fandt videoen på nettet og lavede en henvisning til det nævnte site. For at finde videoen dette sted, skulle man anvende et søgeord, som han ikke havde oplyst, og derefter afspille videoen.

Retten finder, at tiltaltes henvisning til et "link" eller "site" på nettet ikke er omfattet af ordlyden af be- stemmelsen, og retten finder på baggrund af de almindelige fortolkningsprincipper inden for strafferetten, at bestemmelsen ikke ved udvidende fortolkning kan udvides til også at indeholde tiltaltes handlinger.

Retten tager på denne baggrund tiltaltes frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Poul Erik Nielsen dommer

::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 6. afdelings

DOM

- 24. juni 2022 - S-2237-20 (dommerne Lis Frost, Hans-Jørgen Nymark Beck og Anne Lægaard Bindslev (kst.) med domsmænd)

Anklagemyndigheden mod T , født april 1973, (advokat Rasmus Amandusson, Aalborg)

Retten i Aalborg har den 19. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7- 8741/2019).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.

Tiltalte, T , har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Hernings dom af 30. marts 2021 med en bøde for overtrædelse af færdselsloven og Retten i Aalborgs dom af 23. november 2020 med bøde og førerretsfrakendelse for over- trædelse af færdselsloven.

Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at opslaget blev oprettet på hans private Facebook-profil. Opslaget på profilen var offentligt, og profilen var indstillet som en offentlig profil i standardindstillingen. Han ønskede, at så mange som muligt blev orienteret om sagen. Det var i løbet af eftermiddagen den 20. december 2018, at linket var dødt. Det blev oplyst i en af kommentarerne til opslaget.

Han henviste derfor i stedet til … . Det var en canadisk hjemmeside. Det var hans forventning, at man kunne finde videoen der, da hjemmesiden plejede at have lignende materiale. Han ville ikke smække videoen i hovedet på folk. Advarslen om indhol- det af videoen ligger i teksten på opslaget, hvor han beskriver indholdet.

Facebook slettede opslaget i for- året 2021, og han ved ikke, hvor mange der nåede at se opslaget. Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2019, side 6, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at der på det tidspunkt var 229 Facebook-brugere, som havde delt hans opslag med linket. Den danske stat havde ikke anerkendt drabet som en terrorhand- ling på tidspunktet for opslaget.

Han anså det for vigtigt, at det skete ikke blev undertrykt. Han mener, at hans opslag var sagligt, også selvom han i opslaget citerer en fiktiv figur i en film.

Han blev sigtet i marts 2019. Debatten på hans profil i anledning af linket var både politisk og om indholdet af videoen. Det havde ikke været drøftet i partiet, hvad partiets officielle holdning til drabet skulle være. Debatten om Marakesh-aftalen foregik løbende på tidspunktet for drabene, og aftalen var blevet under- skrevet en uge forinden. Drabene blev også omtalt som Marakesh-drabene.

Ved det oprindelige opslag skulle man klikke to gange for at se videoen. Ved det første klik blev læseren ført videre til sitet "…", hvor man skulle trykke 'play'' for at se videoen. Det var en ret dårlig kvalitet. Politiet

ville muligvis have kunnet få oplyst fra Facebook, hvor mange der havde benyttet linket i opslaget. Den ca- nadiske hjemmeside er en stor database. Han har efterfølgende undersøgt, om videoen var tilgængelig på siden og det var den.

Havde han været forælder til en af de dræbte, havde han ikke ønsket at se filmen, men ville have accepte- ret nødvendigheden af, at den blev vist på grund af den lavintensitets krig, der foregik. Han havde ikke overvejet, at delingen af linket kunne være strafbart. Der er andre eksempler på, at tragiske begivenheder har været delt, bl.a. Zapruder-filmen og senest optagelserne i forbindelse med anholdelsen af George Floyd.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er villig til at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til grund, at tiltalte den 20. december 2018 om aftenen oprettede et opslag på sin Facebook-profil, hvor han indsatte et link til en videosekvens, der viste handlinger i forbindelse med drabet af bl.a. X1 . Ved at klikke på linket ville læsere af Facebook-op- slaget blive ført til en hjemmeside, hvor videoen var umiddelbart tilgængelig og kunne afspilles.

Landsret- ten lægger videre efter tiltaltes forklaring til grund, at han den 21. december 2018 tidligt om morgenen slettede linket, da det ikke længere var muligt at se videoen på den pågældende hjemmeside, og henviste i stedet til en anden hjemmeside, hvor man kunne fremsøge videosekvensen.

Formålet med opslagene har været, at andre skulle have mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af videoen, og identiteten på de to dræbte kvinder fremgik af Facebook-opslaget.

Videosekvensen, der er nærmere beskrevet i kriminalteknisk erklæring af 31. januar 2019, har et indhold, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

En voterende udtaler herefter: Jeg tiltræder af de grunde, der er anført i byrettens dom, at tiltaltes opslag ikke er omfattet af ordlyden i straffelovens § 264 d, hvorfor jeg stemmer for at stadfæste byrettens dom.

De øvrige voterende udtaler: Facebook-opslaget med linket til videosekvensen og senere med henvisning til en anden hjemmeside inde- holdende videosekvensen udgør en videregivelse, der er omfattet af straffelovens § 264 d, stk. 1, eller en situation som ganske må ligestilles hermed, jf. straffelovens § 1.

Det har været muligt for tiltalte at belyse de kritisable forhold, som han ønskede at give udtryk for i sit op- slag, uden at dele indholdet af videosekvensen, der viser drabet på de to kvinder. Videregivelsen har på den anførte baggrund efter en samlet vurdering - og uanset at der har været tale om en politisk motiveret yt- ring - ikke været berettiget.

På den anførte baggrund - og da der efter videregivelsens karakter og omfang foreligger særligt skærpende omstændigheder - stemmer vi for at finde tiltalte skyldig i tiltalen.

I overensstemmelse med stemmeflertallet findes tiltalte skyldig i tiltalen.

5 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 måneder, mens 1 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 måneder. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 89.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Der var enighed om, at det efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold er forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor, jf. § 62, stk. 1, jf. § 56.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , skal straffes med fængsel i 4 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsæt- tes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af,

• at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, • at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og • at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse in- den for en længstetid på 8 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.