OLR — Østre Landsret
AM2020.10.14Ø
OL-2020-Ø-00042
____________
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
D O M Afsagt den 14. oktober 2020 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Louise Saul og Johann Herzog (kst.) med domsmænd). 9. afd. nr. S-1922-20 : Anklagemyndigheden mod T (Født oktober 1978) (advokat Jens Iversen, besk.) Næs tved Rets dom af 22. juni 2020 (4259/2020) er anket af tiltalte med påstand om formildelse, navnlig således at tiltalte idømmes en kombinationsdom.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Personlige forhold Der er til brug for ankesagen indhentet supplerende undersøgelse fra Kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende tiltalte. Erklæringen er afgivet den 24. september 2020. Konklusionen heri er, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Det er oplyst, at tiltalte har afviklet den ved dommen af 10. april 2019 idømte samfundstjeneste. Tiltalte er yderligere straffet ved dom afsagt den 24. oktober 2019 af Retten i Næstved for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, og § 291, stk. 1, med 6 dagbøder à 500 kr. 1
___ ___ ___ Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han har tæt kontakt til kommunen og misbrugscentret, hvor han får rigtig god hjælp. Han og F er ikke længere kærester. Han er blevet truet af F’s nuværende kæreste med, at han vil få tæsk i fængslet. Han er også af den grund bange for at komme i fængsel. Han får medicin, som dæmper hans angst og impulsstyring.
Tiltaltes socialrådgiver og kontaktperson, X3, Slagelse Kommune, har oplyst, at han har kendt tiltalte i halvandet år. Tiltalte har på det seneste gjort meget brug af den hjælp og behandling, som kommunen kan tilbyde. Med sin ADHD og PTSD har tiltalte vanskeligheder, og han har haft svært ved at overholde aftaler, men det er lykkedes ved fælles hjælp.
I forhold til tiltaltes behandling vil det være fint med en dom, hvori der indgår samfundstjeneste.
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 123, § 266 og § 243, jf. § 89, findes passende udmålt til fængsel i 8 måneder. Det tiltrædes, at der efter forholdenes karakter ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes omfang og karakter, og at tiltalte ved dommen den 10. april 2019 er straffet for trusler fremsat over for samme forurettede.
Det er indgået, at straffen for trusler mod vidner blev skærpet ved lov nr. 141 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven, og at der ifølge forarbejderne tilsigtes en forhøjelse af straffen med en tredjedel i forhold til den straf for vidnetrusler, der hidtil har været fastsat af domstolene. Landsretten stadfæster herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 20-10-2020 Stefan Andersen Kontorfuldmægtig 2
RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 22. juni 2020 Rettens nr. 4259/2020 Politiets nr. 1900-70325-00050-19 Anklagemyndigheden mod T Født oktober 1978 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 13. maj 2020.
T er tiltalt for I. trusler efter straffelovens § 266, ved den 7. september 2019 ca. kl. 14.00 på Adresse1, på en måde der var egnet til· hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at have truet med at foretage en strafbar handling, idet han til F fremsendte en sms med teksten "Dø". 2-3. trusler efter straffelovens§ 266 og vidnetrusler efter straffelovens§ 123, ved den 14. september 2019 ca. kl. 15. 20 på Adresse2, på en måde der var egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at have truet med at foretage en strafbar handling, idet han til F udtalte: "åben nu det vindue ellers bliver det værst for dig selv" og "Du skal fucking ikke tage billeder af mig, så ved du hvad der kommer til at ske", eller lignende, ligesom han med trussel om vold i anledning af F’s forventede forklaring til politiet, udtalte: "Hvis du har meldt det til politiet kommer du til at dø", eller lignende. 1
4. vidnetrusler efter straffelovens§ 123 ved den 29. september 2019 ca. kl. 22.40 på Adresse2, med trussel om vold i anledning af F’s forventede forklaring til politiet, at have udtalt: "Hvis du bruger den her korrespondance imod mig og melder det til politiet så slår jeg dig, X1 og X2 ihjel", eller lignende. 5 - 9. trusler efter straffelovens § 266, ved den 7. oktober 2019 i tiden mellem ca. kl 08.25 til kl. 09.05 på Adresse1, på en måde der var egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at have truet med at foretage en strafbar handling, idet han telefonisk til F blandt andet udtalte: - "Jeg smadrer dig, fatter du det, du bliver smadret.
Du er død F", - " Du er færdig F, du er helt færdig", - "Jeg har lyst til at totalt smadre dig fuldstændig", - "Jeg havde totalt smadret dig, hvis du stod foran mig lige nu", - "Du når ikke engang at få fred, for du lever ikke når dagen er omme, det lover jeg, om jeg så skal flække hele hjernen på dig foran X1", - "Hvis du siger ordet hjælp en gang til, så kommer jeg til at kværke dig i de ord", - "Jeg håber at du kalder på det fede svin og hans følgere, og de er derude når jeg kommer, for jeg tager dem gladelig med F, om jeg så skal tage din søn med, jeg er ligeglad, og hvis du ikke er hjemme når jeg kommer derud, så kører jeg ud til din mor, og så tager jeg hende med, fatter du det" - "Du får aldrig fred F, jeg lover dig, at hvis jeg ser dig så knækker jeg dig midt over", - "Du kommer til at halte, og jeg er pisse ligeglad med om jeg skal køre dig ned", eller lignende. 10. psykisk vold efter straffelovens § 243, ved på ikke nærmere anførte tidspunkter efter den 1. april 2019 og frem til anmeldelsen den 7. oktober 2019 på Adresse1 som tilhørende eller nært knyttet til F’s husstand, gentagne gange over en længere periode, at have udsat F for groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre F, idet han gentagne gange indfandt sig på hendes bopæl og overvågede hendes færden, samt satte en seddel på hendes vindue med påskriften, at hun skulle holde sig fra gifte mænd, ligesom han gentagende gange kontaktede F, idet han op til 40 gange om dagen ringede og sendte sms til hende, hvor han gennem nedværdigende og krænkende hån, bl.a. ved at kalde hende "luder" eller lignende, ved trusler som anført i forhold 1-4, og ved trusler om at slå sig selv ihjel såfremt hun ikke fulgte hans anvisninger, manipulerede hende og beskadigede hendes selvfølelse, således at den udviste adfærd oplevedes af F som selvforskyldt, ligesom han fratog hende sin selvbestemmelsesret over hvilke sociale relationer hun måtte indgå i, idet han en enkelt gang forlangte, at hun skulle være hjemme hos ham. 2
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved dom af I 0. april 2019 for overtrædelse af straffelovens § 266 med fængsel i 20 dage. Dommen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Prøvetid I år fra endelig dom.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i ambulant behandling for misbrug af narkotiske stoffer, primært an1fetamin, siden september 2019. Han er blevet udredt og har i sommeren 2019 fået konstateret ADHD. Han er i dagbehandling, hvor han skal møde frem hver dag. Når forløbet er slut, skal han i praktik. Han har ikke længere et problem med ludomani.
Han er på kontanthjælp og får hjælp til at administrere sin økonomi. Hans faste udgifter bliver betalt, og han hæver derefter et kontant beløb hver uge. Han og F er kærester igen. Det forløb han er i, har stabiliseret ham, og han er bange for at sætte det over styr, hvis han skal i fængsel.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 123, § 266 og § 243. Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på forholdenes karakter, tiltaltes hurtige recidiv, og at forholdene er begået mod samme forurettede, som ved tiltaltes tidligere dom. Efter forholdenes karakter er der - uanset tiltaltes positive udvikling - ikke grundlag for at idømme tiltalte en betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. 3
Sanne Egekvist Udskriftens rigtighed bekræftes. /smj RETTEN I NÆSTVED, den 25. juni 2020 Jeanne Lindholm retsassistent 4
