Tilbage til sager

BRByretterne

SS-5111/2021-GLO

OL-2021-BYR-00278

Afgørelse / Dom
Dato
10-06-2021
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3. Påstand om ubetinget frakendelse af førerretten, bortset fra til lille knallert, samt konfiskation af personbil.
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D13.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 251.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 10. juni 2021.

Rettens nr. A1-5111/2021/A1-4067/2021 Politiets nr. 0700-81022-00124-21/0700-81022-00124-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer 090185-****

Anklageskrift er modtaget den 29. april 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3, ved den 3. april 2021 ca. kl. 22.00 at have ført personbil, Mazda MX-3, Reg. nr. ad Islevdalvej mod syd, 184 m før nr. 175, Rødovre med mindst 108 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har dernæst nedlagt påstand om, at tiltalte ubetinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortsetfra lille knallert, i et af retten nærmere fastsat tidsrum, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 1, jf. stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af personbil, Mazda MX-3, Reg. nr., ejet af Vidne 1 i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Køretøjets ejer, Vidne 1, har nedlagt påstand om frifindelse angående konfiskationspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne

Std 75327

side 2

politiassistent Vidne 2 og Vidne 1.

Tiltalte har forklaret, at han den pågældende dag havde været til påskefrokost hos sin mor og var gået hjem for at hente nogle piller mod halsbrand. Han blev her ringet op af en kammerat, hvis far lige var blevet indlagt med en blodprop. Bilnøglerne lå derhjemme, og han tog herefter bilen for at køre hen til kammeraten. Tiltalte havde mange tanker i hovedet på grund af kammeratens opkald, og i uopmærksomhed fik han derfor trykket for meget på speederen. Han tror ikke selv, at han kørte 108 km/t, men det kan godt være, at hastigheden kom derop. Han vidste ikke, at man kun måtte køre 50 km/t på stedet, hvor han blev målt.

Han kørte i Vidne 1's bil. Han har været samlevende med Vidne 1 de sidste 16 år, og de har et barn sammen og venter et barn mere. De har fællesøkonomi. Bilen bliver betalt fra deres fælles budgetkonto, men Vidne 1 overfører mere til budgetkontoen end ham, således at hun overfører til betaling for de løbende afdrag på bilen. De betaler også telefon og computer hver for sig, men alt andet betaler de fælles.

Vidne 1 købte bilen i august 2020. Tiltalte brugte jævnligt bilen, men han skulle spørge om lov inden. Hvis Vidne 1 ikke var hjemme, skulle han ringe og spørge hende, om han måtte låne bilen. Han spurgte ikke den pågældende dag Vidne 1, om han måtte låne bilen, og Vidne 1 var ikke klar over, at han havde taget den.

Politiassistent Vidne 2 har forklaret, at han arbejder i Københavns Vestegns Politi, hvor han er ansat i færdselsafdelingen. Han er uddannet til at lave laserkontrol og har arbejdet hermed i mere end 15 år.

Han var den pågældende dag ude at foretage måling med laser. Han havde foretaget forskriftsmæssig displaykontrol, afstand 0-kontrol og sigtekontrol, ligesom laseren var godkendt ved kalibrering. Han foretog målingen af tiltalte, mens tiltalte kørte i sydgående retning. Tiltalte blev målt til en hastighed på 112 km/t på 184 meters afstand. Han foretog herefter sammen med sin kollega eftersættelse af tiltalte, der kort efter blev bragt til standsning. De mistede tiltalte af syne i 3-5 sekunder. Han havde dog noteret de første cifre på nummerpladen og var ikke i tvivl om, at det var tiltalte, han havde foretaget måling af.

Tiltalte var alene i bilen, da han blev stoppet og sagde, at han ikke havde tænkt over, hvor hurtigt, han kørte, samt at han ikke var en del af et arrangement på "Striben". Tiltalte oplyste, at bilen var ejet af hans samlevende. Tiltalte sagde ikke noget om, at han ikke måtte låne bilen, men vidnet kan dog heller ikke huske, om han spurgte ind hertil. Bilen blev beslaglagt på stedet.

Vidne 1 har forklaret, at hun er ejer af køretøjet, som hun købte i august 2020. Afdragene på bilen og vægtafgift blev trukket på fra en budgetkonto, som vidnet havde fælles med tiltalte. Hun indbetalte dog selv

side 3

de beløb, som blev trukket vedrørende bilen til budgetkontoen. Hun havde fælles budgetkonto med tiltalte, men ikke fællesøkonomi. Hun betalte selv for benzin til bilen. Hun havde tidligere ejet biler sammen med tiltalte, men købte denne bil alene. Der var en udbetaling på bilen på 45.000 kr. Hun havde disse penge fra salget af en tidligere bil, som var ejet i fællesskab med tiltalte.

Hun var den 3. april 2021 til påskefrokost sammen med tiltalte hos tiltaltes mor, der bor ca. 5 minutters gang fra tiltalte og vidnet. Tiltalte var gået hjem for at hente nogle piller mod halsbrand. Da han havde været væk i over 40 minutter, begyndte hun at undre sig, hvorefter hun ringede til ham. Tiltalte svarede ikke ved første opkald, men ved andet opkald talte hun med tiltalte og den betjent, der havde foretaget måling af tiltalte.

Tiltalte skulle spørge om lov, hvis han lånte bilen. Tiltalte havde ikke spurgt, om han måtte låne bilen den pågældende dag, og hun var ikke klar over, at han brugte den. Bilnøglen lå derhjemme. Hun ønsker ikke at svare på, hvorvidt hun vil melde tiltalte for brugstyveri af bilen.

Det har været hårdt at være uden bilen, mens den har været beslaglagt. Hun er gravid og har 10 dage til termin. Hun har i sin dagligdag brug for bilen for at komme på arbejde og til transport af datteren til fritidsaktiviteter, ligesom det er besværligt at komme ud til hendes forældre med bus og tog. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun økonomisk har råd til en ny bil, hvis denne bliver konfiskeret.

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret fra kontrol og måleskema af 3. april 2021 for laser nr. 16281 samt fra kontrol af laserhastighedsmåleudstyr.

Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at tiltaltes førerret har været inddraget fra den 5. april 2021.

Det fremgår af udskrift fra CRM, at Vidne 1 fra den 8. august 2020 har været registreret som ejer af Mazda CX-3 med Reg. nr..

Personlige oplysninger

Retten har ved sagens behandling hverken været i besiddelse af straffeattest eller særakt for tiltalte. Det fremgår af fremlagt udskrift fra Kriminalregisteret, at tiltalte den 8. april 2016 er straffet med bøde på 2.500 kr. for hastighedsovertrædelse.

Rettens begrundelse

og afgørelse

side 4

Det er efter tiltaltes erkendelse, der dog er afgivet med usikkerhed i forhold til hastigheden, og politiassistent Vidne 2's forklaring om den foretagne måling bevist, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der

kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 5. april 2021, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 1, jf. stk. 2.

Der er ved fastsættelsen af straf og frakendelsesperiode lagt vægt på, at tiltalte i førstegangstilfælde har foretaget hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget fængsel.

Påstanden om konfiskation af personbil Mazda MX-3, Reg. nr., tages til følge, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på, at forholdet er begået efter lov nr. 534 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel) trådte i kraft den 31. marts 2021. Det fremgår herefter af færdselslovens § 133 a, stk. 2:

"Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.

I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person."

I forarbejderne (LFF 2020-12-16 nr. 127) fremgår det under bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser bl.a.:

"Til nr. 13 ... Ifølge den foreslåede § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det forudsættes, at der er tale om en snæver undtagelse, idet udgangspunktet vil være, at køretøjer benyttet til vanvidskørsel som udgangspunkt konfiskeres, og ejeren herefter må søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod føreren. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren ikke

side 5

er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen vil være uforholdsmæssig indgribende.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illusorisk.

Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder, som ejeren af køretøjet ikke med rimelighed ville kunne have forudset på tidspunktet for overdragelse af køretøjet til føreren, vil kunne begrunde, at konfiskation undlades med henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav er illusorisk.

Førerens død eller konkurs i tilfælde, hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, forudsat at ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de omstændigheder, der gør kravet dækningsløst.

I medfør af den foreslåede § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal der som altovervejende udgangspunkt ske konfiskation af ejerens køretøj, medmindre ejeren kan godtgøre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende.

Det vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet må anses for illusorisk. Det forhold, at føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre afdrag, vil imidlertid ikke i sig selv medføre, at kravet kan anses som illusorisk.

Konfiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren, hvis det kan dokumenteres, at det anvendte køretøj på gerningstidspunktet var stjålet. ... I de tilfælde, hvor føreren har lånt køretøjet af en privatperson, eksempelvis et familiemedlem, må ejeren som udgangspunkt søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav.

Ejeren må i almindelighed forudsættes at have tilstrækkeligt kendskab til låneren til at kunne vurdere risikoen for, at låneren ikke har mulighed for at dække et eventuelt ersattningskrav, og som udgangspunkt vil køretøjet således skulle konfiskeres, uanset om et erstatningskrav reelt er illusorisk.

Konfiskation vil kunne undlades, hvis ejeren godtgør, at denne ikke havde anledning til at kende til de forhold, som gør et erstatningskrav illusorisk."

I nærværende sag har køretøjets ejer, Vidne 1, været samlevende med tiltalte gennem de seneste 16 år. De har tidligere ejet biler sammen, og udbetalingen til den i sagen omhandlede bil er sket med midler fremskaffet gennem salg af parrets tidligere fælles bil. Vidne 1 var bekendt med, at tiltalte jævnligt brugte bilen, selv om han efter det forklarede dog skulle spørge om lov først, hvilket han ikke gjorde i forbindelse med kørslen i nærværende sag. Parterne har herudover fælles budgetkonto, hvorfra afdragene på bilen er blevet betalt.

Retten finder efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at konfiskation må anses for uforholds-mæssigt indgribende for Vidne 1.

Da der endvidere ikke foreligger sådanne særlige grunde, der taler imod konfiskation i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 13, er

side 6

konfiskationspåstanden taget til følge.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Ubetinget frakendelseTiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 5. april 2021.

Personbil af mærket Mazda MX-3, Reg. nr., konfiskeres.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3. Påstand om ubetinget frakendelse af førerretten, bortset fra til lille knallert, samt konfiskation af personbil.
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/88