Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-916/2019-OLR

OL-2020-Ø-00080

Appelleret
Dato
12-06-2020
Sagsemne
Byrettens skyldkendelse stadfæstet. Fængselsstraffene blev for alle de tiltaltes vedkommende skærpet. Udvisningen, for så vidt angår den tiltalte, som i byretten blev idømt betinget udvisning, blev ændret til ubetinget udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Byrettens afgørelser om k
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

ALO003

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 99.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 12. juni 2020 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Henrik Hjort Elmquist med nævninger).

3. afd. N nr. S-916-19: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 12 (CPR nr. 9) (advokat Klaus Jensen, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. 3) (advokat Mette Grith Stage, besk.) 3) Tiltalte 14 (CPR nr. 13) (advokat Sten Balslev, besk.) 4) Tiltalte 10 (CPR nr. 5) (advokat Jane Ranum, besk.) 5) Tiltalte 3 (CPR nr. 11) (advokat Kåre Pihlmann, besk.) 6) Tiltalte 13 (CPR nr. 12) (advokat Henrik Garlik, besk.) 7) Tiltalte 4 (CPR nr. 14) (advokat Michael Juul Eriksen, besk.)

- 2 -

8) Tiltalte 11 (CPR nr. 7) (advokat Rune Wiborg, besk.) 9) Tiltalte 15 (CPR nr. 15) (advokat Henrik Garlik, besk.) 10) Tiltalte 16 (CPR nr. 16) (advokat Karoline Døssing Normann, besk.)

Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 (3723/2018) er den 3. april 2019 anket af anklagemyndigheden i forhold til Tiltalte 11 med påstand om skærpelse, herunder således at der sker ubetinget udvisning.

Tiltalte 16 har den 5. april 2019 anket dommen med påstand om frifindelse i forhold 2 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har herefter samme dag anket dommen i forhold til de 10 tiltalte med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse, herunder således at der sker ubetinget udvisning af Danmark for så vidt angår Tiltalte 11.

De tiltalte har efterfølgende kontraanket med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Forurettede 6 har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om er-statning.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten men ikke størrelsen af kravet.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte Tiltalte 16, Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 13, Tiltalte 4 og Tiltalte 15 samt af vidnerne Vidne 3, Vidne 5, Forurettede 2, Forurettede 4, Vidne 6, Vidne 10,

- 3 -

Forurettede 6, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 14, Vidne 17, politiassistent Vidne 18, Vidne 20 og politiassistent Vidne 28.

De i byretten af Tiltalte 14, og af i byretten medtiltalte Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 1, Tiltalte 6 og Tiltalte 5 samt af vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Vidne 4, Forurettede 3, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 13, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 19, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, politiassistent Vidne 26, politiassistent Vidne 27 og Forurettede 1 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte 16 har forklaret, at han stadig ikke kan huske, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017, men det kan godt passe, at han var på indre Nørrebro. Han kan muligvis godt have været i kontakt med nogle af de tiltalte. Han havde løbende kontakt med Tiltalte 2, og de har sikkert haft kontakt den pågældende dag, men han husker ikke, hvad de talte om. Masteoplysningerne for hans telefon siger ham ikke noget. Han husker ikke, om han mødtes med Tiltalte 2, men det har han sikkert gjort. Han deltog ikke i et møde på Assistens Kirkegård. Han bor i By 4.

Forevist foto uden for 7-Eleven på Vej 2 forklarede han, at det ikke er ham, der er på billedet. Forevist foto af et par beslaglagte sko af mærket Nike, forklarede han, at det godt kan være, at det er hans sko.

Han ved ikke, hvilken position Person 3 havde i Brothas. Han hørte i nyhederne, at Person 3 var død.

Han kan ikke genkende nogen af personerne i bilerne. Han kendte lidt til Tiltalte 4, men kendte ikke til hans position i LTF. Han ved ikke, hvad ”nomad” er. Han sås ikke med Tiltalte 4, og Tiltalte 4 har aldrig ringet til ham. Han kender ikke noget til de tre biler og har ikke siddet i nogen af dem.

- 4 -

Tiltalte 2 kommer også fra By 4. Han har kendt ham i mange år, og de sås på det på-gældende tidspunkt. Af de medtiltalte i byretten var det Tiltalte 8, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, han kendte bedst. Andre af de medtiltalte var bekendte fra Nørrebro.

Han var blevet løsladt i oktober 2017 og fik herefter Tlf nr. 9. Det var en midlertidig telefon.

Hans blå jakke af mærket Moncler er en meget almindelig jakke. Tiltalte 8 og Tiltalte 2 har også haft en sådan jakke, og et af vidnerne i byretten havde en tilsvarende jakke på.

Tiltalte 2 har forklaret, at det ikke er ham, der er på den foreviste videoovervågning. Han kan ikke huske, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017. Han ved ikke, hvordan hans telefon er havnet i den sorte Mercedes. Måske har han lånt den ud eller sat den til opladning. Han husker ikke, hvornår han fik telefonen igen. Han husker ikke et opkald den 23. oktober 2017 kl. 16.26 til Tiltalte 16. Tiltalte 16 og han er vokset op sammen og talte ofte sammen, men han husker ikke, om de talte sammen den pågældende dag.

Han ved med sikkerhed, at han ikke har været i den sorte Mercedes den pågældende dag. Det kan godt passe, at Tlf nr. 15 er hans søsters telefonnummer. Han husker ikke, om det var ham, der talte i telefon med hans søster den 23. oktober 2017 kl. 23.24.

Han boede fem minutter fra Blågårds Plads hos sin mor.

I byretten havde Forurettede 3 den samme jakke af mærket Moncler på. Der er mange unge, der har denne jakke.

Tiltalte 10 har forklaret, at det ikke er ham, der er på billedet fra Kapelvej - slide 32. Han har ikke forklaret i byretten, at det godt kan være, at det er ham, men at han ikke kunne se det. Kasketten med teksten ”Loyal to Familia” er ikke hans. Han var blevet bedt om at holde den af en person ved navn Person 6. Han lagde den i sit skab, da han ikke ønskede, at andre skulle se den. Han bruger ikke sin telefon særlig meget. Det er således helt sædvanligt, at der er perioder, hvor der ikke er aktivitet på telefonen. Da

- 5 -

han blev anholdt, fik han ikke at vide af politiet, hvad han var sigtet for. Det fik han først at vide i grundlovsforhøret.

Forevist fotos fra Griffenfeldsgade den 2. november 2017, forklarede han, at han ikke er på billederne. Det er heller ikke ham på billedet fra Kapelvej – slide 33.

Han bestrider ikke, at han er ven med bandemedlemmer, men han er ikke selv bandemedlem. Han talte både med medlemmer af LTF og Brothas, og han ville ikke have noget med konflikten at gøre. Tiltalte 15 er hans barndomsven. Han kom i området ved Folkets Park sammen med Tiltalte 15.

Han kan ikke passe skoene, der er beslaglagt som koster 2013. Efterforskeren sagde, at han godt kunne se, at skoene ikke passede ham. Han bruger str. 44 i sko.

De sko, han havde på, da han blev anholdt, har ikke en helt hvid sål, idet det kun er den forreste del af sålen, der er hvid. Han kan ikke huske, om han den 23. oktober 2017 havde jakken, der er beslaglagt som koster 2002, men han tror det ikke. Han har aldrig benægtet, at det er hans jakke. Jakken har ikke hætte. Han har i perioder skæg. Han husker ikke, om han havde skæg i perioden omkring den 23. oktober 2017, men han tror det ikke. Han går med kasket hver eneste dag.

Han har rørt ved rigtig mange koben, men ved ikke, om han har rørt ved det koben, der blev fundet i den sorte Mercedes.

Det kan godt passe, at Tlf nr. 7 var hans telefonnummer. Han har ikke haft telefonkontakt med andre af de tiltalte end Tiltalte 15 og Tiltalte 13. Oplysningerne i rapporten af 5. september 2018 om hans telefonkontakt til dem kan godt passe. Han kan ikke huske, hvad han har talt i telefon med Tiltalte 13 om. Han kender Tiltalte 13's lillebror. Han ved ikke, om Tiltalte 13 var en del af LTF.

Han har siden 2012 haft familie i Mjølnerparken. Hans bedsteforældre, moster og onkel bor der. Han kom i Mjølnerparken ca. hver anden eller hver tredje dag.

- 6 -

Han kendte de fem personer, der er nævnt i forhold 1, og ville hilse på dem alle fem, hvis han mødte dem. Der har aldrig været uvenskab mellem ham og dem.

Når han har mødt LTF’ere, har Tiltalte 15 også været der. Han har aldrig været til LTF-arrangementer.

Det kan godt passe, at han har en anorak af mærket Carhartt.

Tiltalte 13 har forklaret, at han ikke husker, hvem han skrev om i brevet til Tiltalte 4. Tiltalte 4 svarede ikke på brevet. Tiltalte 4 var ikke en egentlig ven, men en god bekendt.

Tiltalte 10 er en bekendt, der er ven med hans lillebror. Han ryger af og til en cigaret sammen med Tiltalte 10.

Han husker ikke, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017. Han deltog ikke i et møde på Assistens Kirkegård.

Det er et spøgelsesmærke fra Le Fix, der er på de bukser, som han havde på den 2. november 2017, og som blev fundet af politiet. Han har ikke nogen grå handsker. Han har for nylig skiftet frisure.

Tiltalte 4 har forklaret, at han ikke talte med de andre i bilen om, hvad de skulle. De personer, der hoppede ind i bilen på Hothers Plads, blev i bilen til Sankt Hans Torv. Han ved ikke, om der var nogen kommunikation med de andre biler, da de holdt i lyskrydset på Tagensvej. Han har ikke hørt nogen råbe noget ud ad vinduet. Han bemærkede ikke, at de to andre biler kørte ind i busbanen.

Han kørte ikke standby-kørsel, men kørte videre på helt normal vis. Han holdt for rødt ved krydset ved Lygten og blev her overhalet af den sorte Mercedes. Da den sorte Mercedes overhalede ham, fulgte han efter. Lyssignalet var lige skiftet fra rødt til gult, da han kørte efter.

- 7 -

”Nomad” betyder, at man er fritstillet. Man har som ”nomad” ikke beføjelser over for an dre. Han var ikke med, da LTF blev grundlagt. Han har været med i LTF i et par år som menigt medlem.

Han vil ikke fortælle om andre, og han vil således ikke fortælle, hvem der sad ved siden af ham i bilen. Han vil heller ikke sige, hvem der sad på bagsædet.

Han havde lånt bilen af en kammerat ved navn Person 7. Han fandt efterfølgende ud af, at bilen var leaset. Der var ikke andre LTF’ere, der havde rådighed over bilen.

Han er ikke ven med nogen af de andre tiltalte og har aldrig ringet til nogen af dem.

Han kørte som bil nr. 2 efter den sorte Mercedes. Han kunne ikke se de personer, der stod ved busstoppestedet, da han holdt ved krydset.

Efter at de var kørt fra Mjølnerparken, var der ikke nogen, der havde maskering på, og det var ikke meningen, at der skulle ske noget.

Han kendte ikke Tiltalte 12, der hoppede ind i bilen på Hothers Plads. Alle dem, der hoppede ind i bilen ved Hothers Plads, herunder Tiltalte 12, var med i bilen indtil Sankt Hans Torv. Han kan ikke huske, om Tiltalte 12 var med til at spise på Sankt Hans Torv. Han fortsatte ad Tagensvej, til de kom til Sankt Hans Torv, hvor personerne i bilen hoppede ud.

Tiltalte 15 har forklaret, at han aldrig har bekræftet, at det er ham på billedet fra Griffenfeldsgade den 2. november 2017. Han har kun sagt, at det godt kan ligne ham. Den jakke, som personen på billedet fra Griffenfeldsgade har på, er ikke hans, idet lynlåsen på hans jakke er gået stykker. Han genkender ikke personen, der står til højre på billedet. Det er ikke Tiltalte 10. Han kender en af personerne på billederne fra Grif-fenfeldsgade den 2. november 2017, men vil ikke fortælle hvem.

- 8 -

Foreholdt teleoplysninger fra den 23. oktober 2017 om eftermiddagen, forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor han var på Nørrebro den 23. oktober 2017, men han opholder sig meget der. Det er helt normalt, at der er perioder, hvor der ikke er aktivitet på hans telefon.

Han har ikke nogen ide om, hvordan hans dna er kommet på hammeren, men han kan have brugt den ved en tidligere lejlighed.

Det kan godt passe, at han af politiet er blevet truffet sammen med Tiltalte 10 14 gange i perioden 16. juni 2017 til 27. februar 2018.

Han var et almindeligt medlem af LTF. Han havde ikke noget med bandekonflikten at gøre. Han kender kiosken og Folkets Salon på Griffenfeldsgade. Han kom tit på stedet. Tiltalte 10 kom der ikke, da han ikke er medlem af LTF. Han kendte ikke Tiltalte 4 og Tiltalte 12. Han vidste ikke, at den sorte Mercedes var leaset.

Hans forældre har boet på Vej 3 i over 20 år, og hans søskende bor der også. Han har opholdt sig hos dem. Jakken med kosternummer 2003 blev fundet hos hans forældre. Lynlåsen er gået i stykker, så jakken kan ikke lynes. Han købte jakken i juni 2017, og lyn-låsen gik i stykker en måned efter. Den hvide hættetrøje – koster 2202 – har han købt i Prag i februar 2018. Hættetrøjen af mærket Ralph Lauren – koster 2201 – er købt tidligere. Han har ikke nogen sorte handsker og heller ikke nogen ansigtstildækning.

Vidne 3 har forklaret, at han huskede sin observation på Assistens Kirkegård meget detaljeret, da han blev afhørt af politiet i august 2018. Dette skyldtes, at det, han havde observeret, stak helt ud fra det sædvanlige. Han ville normalt ikke stoppe op, hvis han så en gruppering, men gruppen lignede nogen, der ikke ville kunne identificeres og var klar til at gå i krig.

Da han så grupperingen, tænkte han med det samme, at det angik, at der skulle ske noget, der ikke var rart. Han observerede gruppen i et par minutter, og det så ud som om, at der blev foretaget en briefing. Han hørte ikke, hvad der blev briefet om. En af personerne kom lidt senere. Personen, der briefede, var ikke så høj, men tæt og bred.

Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 7. august 2018, side 2, sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Ham, der stod i midten var en mindre bred/muskuløs fyr. Én af dem, der kom til, var en lidt høj og

- 9 -

ranglet fyr med kasket, der slæbte sig hen til gruppen, som om han ikke gad at være der. ”forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han så ikke nogen våben.

Vidne 5 har forklaret, at han gik på græsarealet med sin hund, da bilerne kom kørende. Flere af personerne råbte noget, da de steg ud af bilerne. Han så ikke, om personerne kom tilbage til bilerne. Han rettede henvendelse til politiet samme aften.

Forurettede 2 har forklaret, at han fastholder, at Person 3 bare lavede sjov. De stod ikke henne ved lågen men inde i gården. Han så ikke nogen maskerede personer komme løbende.

Han har ikke forklaret til politiet, at de alle sammen efterfølgende mødtes og opdagede, at gerningsmændene havde smadret en opgangsdør til nr. 40. Der blev ikke smadret en rude i nr. 40 den 23. oktober 2017.

Han og Tiltalte 10 kender hinanden og sås også under bandekonflikten. Tiltalte 10 havde familie i Mjølnerparken, som bor i samme gård som ham. Det er korrekt, at Tiltalte 10's onkel har et værksted. Han kender også Tiltalte 15. Han har ikke haft nogen uoverensstemmelser med Tiltalte 15.

Forurettede 4 har forklaret, at der var bandekrig den 23. oktober 2017, men han og hans bror havde ikke noget at gøre med konflikten. Han kender ikke noget til, at der blevet fundet et skarpladt skydevåben i et trådhegn i Mjølnerparken om aftenen den 23. oktober 2017.

Han går ud fra, at meningen med, at personerne kom løbende, var, at de ville give dem nogle tæsk. Det kunne også være en skræmmekampagne. Hvis man vil dræbe nogen, har man pistoler med. Han følte sig sikker i Mjølnerparken, men frygtede at blive skudt, hvis han gik uden for Mjølnerparken. Personerne, der kom løbende, ville godt have kunnet fange dem, hvis de ville.

Han ved ikke, om Tiltalte 10 har været medlem af Black Jackets. Forholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 2. august 2018, side 4, 1. afsnit, hvoraf fremgår: ”Forespurgt til Tiltalte 10, svarede han, at han kun havde mødt ham en gang, og forklarede, at han var med

- 10 -

Person 3, da banden black jackets eksisterede. Tiltalte 10 var nu med de andre. ”, forkla rede han, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han ved ikke, hvem ”de andre” er.

Vidne 6 har forklaret, at bilerne holdt midt i kørebanen. Han kunne ikke se nogen årsag til, at de stoppede der. Det lignede en sikkerhedseskorte. Det var 6-10 personer, der steg ud. De havde alle anden etnisk baggrund end dansk. Det virkede som om, de omfordelte sig i bilerne. Der blev råbt ”kør” , efter at p ersonerne havde omfordelt sig. Han opfattede det sådan, at det var rettet mod en Mercedes, der holdt i vejen. De tre biler kørte videre ad Frederikssundsvej i høj fart og stadig tæt på hinanden.

Vidne 10 har forklaret, at hun kun lagde mærke til én bil, der holdt ind ved busstoppestedet, og som personerne løb ud af. Den holdt i første vognbane ved krydset, hvor den gav gas og kørte hurtigt hen til stoppestedet, hvor den standsede.

Da personerne fra bilen havde slået manden ved busstoppestedet, kørte en anden bil forbi, og bilerne kørte sammen derfra. Den anden bil kom tæt på, og der blev råbt noget, hvorefter bilen kørte videre. Hun så den anden bil, efter at en mand ved busstoppestedet havde råbt ”stop” . Overfaldet stoppede, da manden havde råbt stop. Den bil, der blev råbt fra, kørte først derfra og herefter bilen med overfaldsmændene.

Manden, der blev overfaldet, stod ved opgangen, og faldt med det samme til jorden. Over-faldsmændene slog og hakkede på ham hurtigt og med kraft.

Hun befandt sig i krydset, da overfaldet begyndte, og hun var kommet over krydset, da de kørte derfra.

Forurettede 6 har forklaret, at han ikke husker mere i dag, end han forklarede i byretten. Han husker ikke, om angrebet stadig var i gang, da der blev råbt stop. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 27. oktober 2017, side 4, 1. afsnit, hvoraf fremgår. ”Pludselig var der én, der råbte ”Stop stop!” , hvorefter det stoppede, og gerningsmændene forsvandt. ”, forklarede han, at det godt kan være, at han har forklaret sådan. Gerningsmændene talte dansk.

- 11 -

Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 23. oktober 2017, side 2, hvoraf fremgår: ”Afhørte fik et slag i hovedet, så han faldt ned på jorden. Da afhørte lå ned, kom endnu en bil til stedet, og ud af den steg ca. 4-5 mænd. De gik også til angreb på afhørte, der blev slået og sparket på hele kroppen. ”, forklarede han, at han ikke husker, at der kom en bil til.

Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 27. oktober 2017, side 3, hvoraf fremgår: ”A gik hen mod afhørte, imens han sagde ”Er du en af dem fra Nordvest?” , eller sådan noget. Samtidig kom der flere andre personer ud fra bilen, og afhørte bemærkede, at der kom en bil mere til bag ved Mercedes’en, hvor d er også kom personer ud fra. Afhørte kunne ikke beskrive den anden bil. Afhørte mente, at der kom i alt ca. 10 personer ud fra de to biler. ”, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.

Han havde ikke venner, der var i konflikt med LTF.

Vidne 11 har forklaret, at hun ikke mener at have set, at personerne var ma-skerede, mens de sad i bilerne. Hvis hun har set det, var det, da de var udenfor. Hun kan ikke sige, hvilket sprog personen råbte på til bilen ved siden af, men det lød mellemøstligt. Det virkede meget målrettet, da personerne angreb personen på fortovet ved busstoppestedet.

Da der blev grønt, kørte hun over krydset og holdt ind ved Taffelbay konditori. Da hun kiggede derhen igen, lå personen på fortovet, og gerningsmændene var på vej ind i bilen.

Bilen i 2. vognbane kørte ind i krydset for rødt lys i høj fart. Den kørte også hurtigt forbi kiosken. Bilen i 2. vognbane var den første, der kørte over krydset. Forevist overvågnings-video fra kiosken forklarede vidnet, at hun fortsat husker det sådan, at bilen i 2. vognbane kørte over krydset og forbi kiosken før den bil, der holdt ind i busbanen.

Hun så kun en bil holde ind i busbanen. Hun lagde ikke mærke til, at der holdt en bil bag den bil, der holdt tættest på hende, da hun holdt for rødt lys i krydset.

Vidne 12 har forklaret, at hun i dag ikke rigtig husker, hvad der skete, inden personen blev overfaldet. Der kom en person løbende fra den modsatte retning og råbte

- 12 -

stop. Overfaldet var stadig i gang, da han råbte stop. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af hende den 23. oktober 2017, side 2, 3. afsnit, hvoraf fremgår: ”Ud af bilen sprang 4-5 mænd, hvor alle var iført kasket og bar maskering. ”, forklarede hun, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Hun husker ikke, at de var maskerede.

Vidne 14 har forklaret, at hun hørte noget uvenskabelig råben og derfor kiggede ud. Der holdt to biler i forlængelse af hinanden, og hun havde fokus på den bagerste bil. Hun så, at drengene skubbede til hinanden for at komme hurtigt ind i den bagerste bil. Hun havde ikke fokus på den forreste bil og så ikke nogen stige ind i denne.

Vidne 17 har forklaret, at han først kom kørende i indadgående retning og så, at der skete noget ved kiosken, hvor der stod en række unge mennesker. Han vendte derfor bilen og kørte tilbage. Han parkerede bilen på hellen over for busstoppestedet. Hans ven, der var med i bilen, blev i bilen.

Han var henne ved kiosken to gange. Første gang han var derhenne, havde han fat i en af gerningsmændenes arm, og der blev sagt ”onkel” , og gerningsmændene gik ind i bilerne. Han gik tilbage til sin bil for at hente noget vand og gik herefter tilbage. Han havde ikke noget vand i bilen, men fik efterfølgende vand i kiosken. Videoklippet, hvor man ser ham komme gående, er anden gang, han var henne ved gerningsstedet. Anden gang, han var derhenne, var gerningsmændene der ikke. Det kan godt passe, at han ikke har forklaret til politiet, at han var henne ved gerningsstedet to gange.

Han er helt sikker på, at han var helt tæt på overfaldet og hev i en af gerningsmændene, og at han sagde stop. Han var tæt på overfaldet, da han råbte stop.

Vidnet politiasssistent Vidne 18 har forklaret, at anholdelsen foregik stille og roligt. De fem forurettede i forhold 1 var de fem højeststående medlemmer af Brothas. I 2017 var gruppen fra Nordvest allieret med dem fra Mjølnerparken og i konflikt med LTF.

Vidne 20 har forklaret, at de to biler kørte ind i buslommen, mens den tredje bil kørte langsomt forbi. Han kørte over krydset, da der blev grønt. Han kørte i inderbanen, mens den tredje bil kørte stille forbi i yderbanen. På vej op til Lygten overhalede

- 13 -

han den tredje bil. Da han holdt ved Lygten, kom den tredje bil op og holdt ved siden af ham. Han så herefter, at de to biler, der var kørt ind i buslommen, kom kørende i fuld fart og kørte over for rødt, og den tredje bil kørte ligeledes over for rødt. Forevist videoovervågning fra området ved kiosken forklarede vidnet, at det ser ud som om, at bil nr. 2 er hans.

Forevist videoovervågning fra området ved Begravelsesforretningen, forklarede vidnet, at det er ham, der kører i yderbanen. Fra kiosken og frem til Begravelsesforretningen kørte han side om side med bilen. Forevist videoovervågning fra kiosken forklarede vidnet, at han kan have husket forkert vedrørende bilerne.

Vidnet politiassistent Vidne 28 har forklaret, at man ikke bliver registreret ”med til -knytning” . Man bliver kun registreret som medlem.

LTF Køge er nedlagt. De tiltalte, der tidligere var registreret som medlemmer af LTF Køge, er ikke længere medlemmer af eller tilknyttet LTF. Tiltalte 9 havde en af de ledende roller i afdelingen i Køge.

Tiltalte 14 var på gerningstidspunktet tilknyttet LTF og blev efterfølgende medlem. Tiltalte 14 er afregistreret som bandemedlem.

For så vidt angår Tiltalte 13 og Tiltalte 4 er der ingen ændring i forhold til det, der er anført i dokumentationsrapporterne.

Det er fortsat politiets vurdering, at Tiltalte 15 er medlem af LTF.

Tiltalte 16 har været registreret som medlem af afdelingen i Sjælør, der blev nedlagt i juni 2018. Det er politiets vurdering at han siden sommeren 2018 har været medlem af LTF Nørrebro.

Tiltalte 2 var efter politiets vurdering medlem af LTF Sjælør, der blev nedlagt. Det er politiets vurdering, at han i dag ikke har tilknytning til LTF.

Tiltalte 10 var efter politiets vurdering tilknyttet LTF på gerningstidspunktet og blev efterfølgende medlem. Det er vurderingen, at han stadig er det.

- 14 -

”Nomad” er udtryk for, at man har en koordinerende funktion. Det er en slags mellemle -derfunktion. Tiltalte 4 var i det ledende lag i afdelingen, men var ikke den øverste ledende i afdelingen.

Person 8 er efter politiets vurdering med i National nomads.

Da LTF’s præsident blev løsladt i foråret 2017, blev der i LTF iværksat en større ekspansi on. LTF-medlemmer viste deres tilstedeværelse i Sigynsgade, og der blev optaget nye medlemmer fra området. Der blev endvidere afholdt en grillfest i maj med mange deltagere. Dette var med til at tænde konflikten med Brothas. Hen over sommeren samlede Brothas sig, og de voldelige hændelser begyndte i juli 2017. Konflikten varede til april 2018. Det er korrekt, at der i en del af drabssagerne er brugt stjålne køretøjer.

Der er ikke rejst tiltale mod nogen af de tiltalte for fortsat at være medlem af LTF.

Personlige oplysninger Tiltalte 13 har forklaret, at han og hans kone fik en søn for en uge siden. Hans kone og børn besøger ham i fængslet. Han kan fortsætte hos Lejerbo, når han bliver løsladt.

Tiltalte 14 har forklaret, at han blev far til en søn i august 2019. Han er ude af bandeexit og er helt afregistreret. Han afsoner på en almindelig afdeling. Han vil gerne færdiggøre sin uddannelse.

Tiltalte 4 har forklaret, at han ikke ved, om han besøgte sin nyfødte datter i Pakistan i 2017. Han har ikke nogen særlig indsigt i pakistanske samfundsforhold.

Tiltalte 11 har forklaret, at han taler flydende arabisk men med accent. Han er ikke del af noget bandemiljø. Han vil stadig gerne uddanne sig til tømrer. Hans familie har fulgt ham under sagen. Han taler arabisk med sine forældre. Han var på ferie i Irak i 2015.

- 15 -

Tiltalte 12 er senest straffet ved Retten i Århus’ dom af 2. september 2019 med en tillægsstraf af betinget fængsel i 60 dage, en bøde på 9.000 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 3, § 121, stk. 1, § 136, stk. 1, og § 266 b, stk. 1, samt færdselsloven.

Tiltalte 14 er senest straffet ved Østre Landsrets ankedom af 16. september 2019 med en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder samt betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 2, § 279 a, jf. § 285, stk. 1, til dels jf. § 23, og § 281, stk. 1, jf. § 285, stk. 1, samt færdselsloven.

Tiltalte 15 er senest straffet ved Østre Landsrets ankedom af 29. oktober 2019 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Tiltalte 13 er senest straffet ved Københavns Byrets dom af 17. september 2018 med 8 dagbøder a 625 kr. for overtrædelse af straffelovens § 121, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 Det findes efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, der er anført af by-retten, bevist, at personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 og Forurettede 5 som fastslået af byretten. Der er derimod heller ikke for landsretten ført bevis for, at personerne i de tre biler havde forsæt til at dræbe en eller flere af de nævnte fem personer.

Det tiltrædes, at forholdet havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at de personer, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Der er ikke grundlag for tillige at henføre forholdet under straffelovens § 266.

Forhold 2

- 16 -

Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at alle personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for Forurettede 6, og at volds-udøvelsen skete i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse. Der er heller ikke for landsretten ført det til domfældelse fornødne bevis for, at alle eller enkelte af personerne i bilerne havde drabsforsæt.

Det tiltrædes, at også dette forhold havde baggrund i den verserende konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at per-sonerne, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

Om de enkelte tiltaltes skyld bemærkes herefter følgende:

Tiltalte 4 har erkendt, at han var chauffør i den grå Mercedes, og Tiltalte 12 har erkendt, at han er den person, der af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand L” . På den baggrund og af de grunde, der er anført af byretten og ovenfor, tiltrædes det, at Tiltalte 4 og Tiltalte 12 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at Tiltalte 2 var chauffør i den sorte Mercedes og således den gerningsmand, der af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand B” , og at Tiltalte 3 var chauffør i den mørke Hyundai og således den gerningsmand, der er benævnt ”gerningsmand F” .

Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at Tiltalte 11 er ”gerningsmand G” , at Tiltalte 15 er ”gerningsmand D” , at Tiltalte 13 er ”gerningsmand A” , og at Tiltalte 10 er ”gerningsmand C” . I r elation til Tiltalte 10 bemærkes, at de fundne mørke sko med hvide såler ikke er tillagt betydning ved bevisbedømmelsen.

For så vidt angår Tiltalte 14, tiltrædes det efter bevisførelsen, herunder te-lefonsamtalerne den 23. oktober 2017 om eftermiddagen med Tiltalte 9, videoovervågningerne fra Adresse 1 i Køge og Hothers Plads, ATK-fotoet, antræffelsen af ham i Folkets Park den 23. oktober 2017 kl. 18.25 og oplysningerne om hans tilknytning til LTF, at det er bevist, a t han er ”ger -ningsmand H” .

På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte, tiltrædes det herefter, at Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 11, Tiltalte 15, Tiltalte 13, Tiltalte 10 og Tiltalte 14 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

- 17 -

For så vidt angår Tiltalte 16 udtaler 3 dommere og 8 nævninger: Af de grunde, der er anført af byretten, finder vi det bevist, at Tiltalte 16 er ”gerningsmand O” . På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte finder vi derfor Tiltalte 16 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 16 er ”gerningsmand O” . Jeg stemmer derfor for at frifin de Tiltalte 16.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes Tiltalte 16 herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

Thi bestemmes

:

Byrettens skyldkendelse stadfæstes.”

Sanktionsfastsættelsen Straffen for forhold 1 og 2 findes – som udgangspunkt – passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 år.

Der er herved lagt vægt på forholdenes alvorlige og grove karakter, og at begge forhold er begået med baggrund i en verserende bandekonflikt. Der er således lagt vægt på, at de tiltalte i forening og efter forudgående planlægning en eftermiddag løb ind i et beboelseskvarter, og hvor flere af de tiltalte medbragte slag- eller stikvåben, med forsæt til at udøve grov vold over for fem medlemmer af den bandegruppering, som LTF var i konflikt med, og at de herefter på åben gade i forening udøvede et groft overfald mod Forurettede 6 som beskrevet af byretten.

Udgangspunktet på fængsel i 6 år skal herefter vurderes i forhold til hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold og tidligere straffe.

Tiltalte 12 Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder og 4 stemmer for fængsel i 7 år.

- 18 -

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 12 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på Tiltalte 12's forstraffe og det hurtige recidiv i forhold til dommen af 22. september 2017.

Tiltalte 2 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1.

Tiltalte 14 Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 4 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 14 ved Østre Landsrets dom af 19. oktober 2018 blev straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder og ved Østre Landsrets dom af 16. september 2019 blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 11. oktober 2017, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte 10 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1.

Straffen omfatter ikke de betingede frihedsstraffe ved dommene af 3. november 2016 og 8. december 2016, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte 3 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89.

- 19 -

Tiltalte 13 Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89.

Tiltalte 4 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1.

Tiltalte 11 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89.

Tiltalte 15 Straffen fastsættes som en tillægs- og fællesstraf til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Straffen omfatter reststraffen på 246 dage ved prøveløsladelsen den 18. august 2016, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Tiltalte 16 Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på Tiltalte 16's forstraffe og det hurtige recidiv efter dommen af 11. oktober 2017.

Udvisning

Tiltalte 4 Tiltalte 4 er i denne sag idømt fængsel i 6 år for grov vold og forsøg herpå med bag-grund i en bandekonflikt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Tiltalte 4 skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig som fastslået af byretten.

- 20 -

Tiltalte 11 Der er afgivet 13 stemmer for at udvise Tiltalte 11 med indrejseforbud for be-standig og 5 stemmer for at stadfæste byrettens afgørelse om betinget udvisning.

Flertallet har lagt vægt på, at Tiltalte 11, der er 24 år og irakisk statsborger, er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, jf. til dels § 21, og idømt fængsel i 6 år.

Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1-3 og 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, at Tiltalte 11 skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte 11 kom til Danmark, da han var 7 år.

Han er ikke gift og har ingen børn, men hans forældre og søskende bor i Danmark. Han taler flydende arabisk og er dermed ikke helt uden forudsætninger for at begå sig i Irak, hvis han udvises dertil.

Efter arten og grovheden af den kriminalitet, Tiltalte 11 er fundet skyldig i, findes de hensyn, der taler for udvisning med indrejseforbud for bestandig at være så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning på baggrund af Tiltalte 11's tilknytning til Danmark.

Ubetinget udvisning med indrejseforbud for bestandig er således ikke et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Mindretallet har lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 11 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-3 og 6 og § 32, stk. 2, nr. 5.

Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens afgørelse om erstatning til Forurettede 6.

Tiltalte 12, Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 11, Tiltalte 15 og Tiltalte 16 har været fortsat frihedsberøvede under anken.

- 21 -

Tiltalte 14 har været frihedsberøvet fra den 5. december 2017 til den 20. august 2019.

…*

T h i k e n d e s f o r r et :

Tiltalte 12 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 14 straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.

Tiltalte 10 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 13 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 4 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 4 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 11 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 11 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 15 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Tiltalte 16 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Byrettens afgørelser om konfiskation, erstatning og sagsomkostninger stadfæstes.

- 22 -

Tiltalte 16 skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende ham, dog således at statskassen endeligt bærer halvdelen af salæret til forsvareren.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende de øvrige tiltalte.

*) Slettet ved berigtigelse den 26. juni 2020 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.

Byrettens skyldkendelse stadfæstet. Fængselsstraffene blev for alle de tiltaltes vedkommende skærpet. Udvisningen, for så vidt angår den tiltalte, som i byretten blev idømt betinget udvisning, blev ændret til ubetinget udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Byrettens afgørelser om konfiskation, erstatning og udvisning i øvrigt blev stadfæstet
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1161