11/2015

Om opgørelsen af årsløn ved fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab og om tidspunktet for ophør af krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste A var den 19. oktober 2008 involveret i en færdselsulykke, hvor han påkørte en hest, som var ansvarsforsikret hos Alm. Brand Forsikring. A pådrog sig ved ulykken en personskade, og sagens hovedspørgsmål angik opgørelsen af årslønnen ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne og tidspunktet for ophør af As krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der var enighed om, at erhvervsevnetabet som følge af ulykken kunne fastsættes til 75 %. Efter erstatningsanvarslovens § 7, stk. 1, regnes som årsløn skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, det går forud for skadens indtræden. Efter stk. 2 skal årslønnen dog fastsættes efter et skøn, når ”særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende”. A havde i året forud for skaden – og tillige i hvert fald i de tre forudgående år – haft arbejde svarende til to fuldtidsstillinger. Højesteret fandt, at to eller flere samtidige arbejdsforhold hos forskellige arbejdsgivere med en samlet arbejdsindsats og indtægt, som væsentligt overstiger det sædvanlige, ikke i sig selv kan begrunde, at årslønnen skal fastsættes efter et skøn, og at der ikke efter det oplyste om As arbejds- og indkomstforhold var grundlag for at fravige hovedreglen i erstatningsansvarslovens § 7, stk. 1. Årslønnen skulle derfor fastsættes som As samlede erhvervsindtægt i året forud for ulykken. Om ophørstidspunktet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fandt Højesteret, at Alm. Brand Forsikring den 1. februar 2011 havde opgjort og udbetalt erstatning for erhvervsevnetab efter et rimeligt skøn og på et forsvarligt grundlag, og forsikringsselskabet skulle derfor ikke betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt i juni 2011, hvor Arbejdsskadestyrelsen ansatte erhvervsevnetabet til 75 %. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte derfor den 1. februar 2011. Højesteret ændrede herefter landsrettens dom for så vidt angår spørgsmålet om opgørelse af årslønnen og byrettens dom for så vidt angår spørgsmålet om ophørstidspunktet for kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.