AM2017.07.05Ø

AM2017.07.05Ø2 Retten i Holbæks

DOM

Dato: 30. marts Rettens sagsnr.: 60-3099/2016 Politiets sagsnr.: 1200-76113-00017-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1984 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. november 2016.

Tiltalte er tiltalt for databedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden fra den 2. januar 2015 til den 18. november 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding under sin ansættelse som deltidsbogholder hos Forurettede, svigagtigt igennem et elektronisk lønbehandlingssystem at have foranlediget, at der af flere omgange blev overført i alt ca. 330.000 kr. for meget til hendes egen konto i form af løn, hvorved Forurettede blev udsat for et tilsvarende formuetab eller risiko herfor.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede v/Vidne1 har påstået, at tiltalte skal betale 330.000 kr. i erstatning Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne1, Vidne2 og Vidne3.

Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således: [FORKLARINGER UDELADT] Oplysninger om personlige forhold Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 22. december 2016 oplyst at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har vedstået oplysningerne i Kriminalforsorgens personundersøgelse af 22. december 2016 og supplerende om sine personlige forhold forklaret, at hun stadig arbejder har to ugentlige vagter på 24 timer hver og derefter 6 sammenhængende fridage.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte var ansat i Forurettede til at bistå med bl.a. betaling af regninger og udbetaling af løn. Det er oplyst, at Forurettede var en mindre håndværksvirksomhed med op til 7. Der foreligger ikke noget ansættelsesbevis for tiltalte, og der er ikke enighed mellem tiltalte og Forurettede om, hvilken arbejdstid der var aftalt.

Der er dog enighed om, at der var aftalt en timeløn på 150 kr. fra omkring januar 2015; en sats som efter tiltaltes opfattelse blev forhøjet til 160 kr. i løbet af 2015. Der er endvidere enighed om, at tiltalte modtog løn hver 14. dag. Vidne1 har i retten forklaret, at tiltalte blev ansat med en ugentlig arbejdstid på 6-8 timer.

Han har også forklaret, at han ikke foretog løbende kontrol af det beløb, som tiltalte overførte til sig selv som løn. Det kan konstateres at tiltalte i perioden fra 2. januar 2015 til den 18. november 2015 foranledigede sig udbetalt løn for i alt 2.475 timer. Den samlede lønoverførsel i perioden udgjorde 388.215 kr.

For ugerne 9 og 10 udbetalte tiltalte sig løn to gange med i alt 141 timer svarende til en daglig arbejdstid på 10,1 timer, hvis der arbejdes alle 14 dage, og en daglig arbejdstid på 14,1 timer, hvis der alene arbejdes 10 hverdage i perioden.

For ugerne 23 og 24 udbetalte tiltalte sig løn to gange med i alt 314 timer svarende til en daglig arbejdstid på 22,4 timer, hvis der arbejdes alle 14 dage, og en daglig arbejdstid på 31,4 timer, hvis der alene arbejdes 10 hverdage i perioden.

For ugerne 29 og 30 udbetalte tiltalte sig løn tre gange med i alt 228 timer svarende til en daglig arbejdstid på 16,3 timer, hvis der arbejdes alle 14 dage, og en daglig arbejdstid på 22,8 timer, hvis der alene arbejdes 10 hverdage i perioden. I maj og juni 2015 omtrent svarende til uge 19 til 27 udbetalte tiltalte sig udover 14-dags lønningerne tillige månedsløn for henholdsvis 130 timers og 79 timers arbejde.

Det fremgår af oplysninger fra SKAT, at tiltalte fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 arbejdede 1095 timer på en døgninstitution samt oppebar uddannelsesstøtte.

Henset til det uregelmæssige mønster i udbetalingerne til tiltalte og antallet af timer for de enkelte lønperioder sammenholdt med oplysningerne om, at tiltalte i samme periode arbejdede 1095 timer på en døgninstitution og om, at Forurettede var en mindre håndværksvirksomhed, er det bevist, at tiltalte svigagtigt tilegnede sig beløb tilhørende Forurettede.

Tiltaltes forklaring om, at hun i alt væsentligt har arbejdet i de timer, som hun har angivet, tilsidesættes som utroværdig. Det kan i mangel af en ansættelseskontrakt ikke præcist afgøres, hvor mange timer tiltalte udførte arbejde for Forurettede.

På baggrund af Vidne1s oplysninger om aftalt arbejdstid sammenholdt med oplysningerne om virksomhedens størrelse og tiltaltes øvrige beskæftigelse i samme periode lægger retten ved vurderingen af det besvegne beløbs størrelse til grund, at tiltalte har arbejdet for Forurettede 15 timer ugentligt.

Det besvegne beløb andrager således 271.771 kr. og tiltalte har i dette omfang gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279 a. Det er efter sagens omstændigheder og herunder navnlig størrelsen af det besvegne beløb ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens 286, stk. 2. Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. staffelovens § 279 a, jf. § 285, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer. Retten har ved staffens udmåling i skærpende retning lagt vægt på størrelsen af det besvegne beløb og på, at der er tale om bedrageri i et ansættelsesforhold.

Retten har i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte er hidtil ustraffet og på, at arbejdsgiveren ikke har udført nogen form for løbende kontrol. Efter sagens udfald tager retten efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstande til følge med 271.777 kr. med procesrente fra den 30. april 2017.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/Vidne1, Adresse, 4300 Holbæk, betale 271.777 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. april 2017. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 16. afdelings

DOM

(landsdommerne Dorthe Wiisbye, Michael Kistrup og Cecilie Boel Winther (kst.) med domsmænd). Dato: 5. juli 2017 Rettens sagsnr.: S-1105-17 Anklagemyndigheden Tiltalte, født april 1984, (advokat Lars Ulrich Pedersen, besk.). Holbæk Rets dom af 30. marts 2017 (60-3099/2016) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Vidne1. De forklaringer, som vidnerne Vidne2 og Vidne3 har afgivet i byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke boede sammen med sin kæreste. Hun havde i perioden et 8-årigt barn. Forurettede var en tømrervirksomhed.

Vidne1s ex-kone arbejdede på kontoret med bogholderiopgaverne før tiltalte. Tiltalte overtog ex-konens arbejdsopgaver. Der var ikke nogen ”ordentlighed” i virksomheden. Til at begynde med hjalp ex-konen hende med at få orden på opgaverne. Tiltalte var bogholder og personlig assistent for Vidne1. Hun måtte bede medarbejderne om oplysninger om deres timetal, og skulle godkende timetallene.

I begyndelsen arbejdede hun på Vidne1s bopæl, hvor virksomheden også lå. Senere spurgte hun Vidne1, om hun kunne arbejde hjemmefra, og det sagde han ja til. På et tidspunkt i 2015 var hun på ferie på Kreta. Hun arbejdede også, mens hun var på Kreta. Hun medbragte en computer til Kreta. Hun skulle til at begynde med få styr på regninger mv. De talte ikke om hendes arbejdstid.

Hun brugte mange timer på arbejdet, fordi der var bunker af papirer, der skulle ordnes. Der var mange regninger, der skulle betales. Der var endvidere mange udeståender. Hun skrev også rykkere, men efter tredje rykker sendte hun opkrævningen videre til en inkassoadvokat. Hun skulle endvidere udføre en række private opgaver for Vidne1. Herunder skulle hun holde øje med Vidne1s ex-kone.

Hun skulle af og til hente ex-konens bil. Der var mange private opgaver for Vidne1. De opgaver for Vidne1, som hun har forklaret om i byretten ”af upassende karakter”, drejede sig ikke om seksuelle ydelser. Hun ønsker ikke at forklare, hvad det var for opgaver. På et tidspunkt blev hun og Vidne1 enige om, at hendes arbejdstid skulle være 74 timer for hver 14-dags-periode.

Det var også aftalt, at hun skulle have løn for de private ydelser. Hendes timeløn svingede. Når timelønnen på et tidspunkt pludselig på ny blev noteret på lønsedler som lidt lavere end 160 kr., skyldtes det vistnok, at hun også havde arbejde på den selvejende institution og derfor ikke kunne arbejde helt så mange timer for Vidne1. De løntræk, der er sket på erhvervskontoen, er gjort af Selskab.

Der var en kassekredit på 125.000 kr. Hun drøftede ofte virksomhedens cashflow i virksomheden med Vidne1, fordi kreditten ofte var trukket helt i bund. Hun afleverede kvartalsmappe til revisoren. Revisoren fik ikke de bilag, som hun havde brug for til sit revisorarbejde, fordi tiltalte ikke kunne finde dem. Tiltalte havde ikke noget med momsregnskabet at gøre. Vidne1 havde ikke orden i sine skattebetalinger.

Vidne1 sagde, at fogedretten ville komme i anledning af en skatterestance. Det var vistnok i begyndelsen af 2015. Vidnet Vidne1 har supplerende forklaret blandt andet, at han aftalte med tiltalte, at hun skulle arbejde 6-8 timer om ugen i virksomheden. De har ikke aftalt, at hun skulle arbejde 74 timer for hver 14-dages-periode.

Før tiltalte blev ansat, brugte han selv hver fredag aften på at ordne de opgaver, som tiltalte siden overtog. Hun burde kunne udføre sine arbejdsopgaver på måske 5-6 timer om ugen. Han har ikke senere talt med tiltalte om, at hun skulle arbejde i virksomheden i flere timer end oprindelig aftalt. Han gjorde det klart for tiltalte, at hvis der skulle bruges mere end 6-8 timer om ugen, skulle han først spørges om det.

Regningerne kommer i postkassen. Tiltalte hjalp ham ikke privat, herunder heller ikke med rengøring eller børnepasning. Tiltalte har heller ikke udført andre ydelser for ham. Han havde et årligt overskud i virksomheden på cirka 300.000 kr., som han kunne udtage som løn til sig selv. Det var en lille virksomhed. Nogle gange var der 7 ansatte og på andre tider 3 ansatte, som tiltalte skulle lave lønsedler for.

Tiltalte har en enkelt gang spurgt ham, om hun måtte får a conto-løn, hvilket han afslog. Derefter gjorde hun det alligevel. Resultat og balance for 1. januar til 30. juni 2015 er udarbejdet af revisor. Han har ikke tidligere set beløbet, der angår forudbetaling til tiltalte. Han har måske en eller to gange glemt at indberette de ansattes timetal.

Det er svært at få en mindre tømrervirksomhed til at løbe rundt, og i løbet af sommeren 2015 blev det økonomisk meget vanskeligt. Tiltalte fik aldrig sørget for at give revisor adgang til lønsystemet. På et tidspunkt opdagede han, at tiltalte var den person i virksomheden, som fik mest i søn- og helligdagsbetaling. Da gik det op for ham, at der var noget galt.

Virksomheden er siden blevet lukket, fordi den ikke var rentabel. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun i dag har to børn. Hun bor ikke sammen med sin kæreste. Hun afdrager i dag på det SU-beløb, hun uretmæssigt modtog i 2015.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte svigagtigt tilegnede sig beløb tilhørende Forurettede, ligesom landsretten herunder tiltræder, at tiltaltes forklaring om, at hun har arbejdet i virksomheden det antal timer, som hun har opgivet, er tilsidesat som utroværdig.

Efter det, som er noteret om vidnet Vidne1 forklaring under afhøring hos politiet om det aftalte ugentlige antal arbejdstimer for tiltalte, og når henses til, at der ikke forefindes en ansættelseskontrakt, lægger landsretten til grund, at tiltalte var ansat til at arbejde i virksomheden i 10 timer om ugen.

Endvidere lægges det efter vidnet Vidne1 forklaring for byretten til grund, at tiltaltes timeløn var 150 kr. i timen. Efter tiltaltes forklaring og ifølge perioderegnskabet for første halvår 2015, der er udarbejdet af virksomhedens revisor, er virksomheden noteret for et tilgodehavende på i alt 38.281,21 kr. hos tiltalte.

På grundlag heraf lægger landsretten til grund, at dette beløb er et lån eller lignende til tiltalte, og beløbet skal derfor skal fragå ved fastlæggelsen af, hvilket samlet lønbeløb tiltalte har modtaget fra virksomheden i 2015.

Herefter har den løn, som tiltalte faktisk har fået udbetalt for 2015, udgjort i alt 349.933 kr., medens hun ifølge det anførte om timeløn og samlet arbejdstid alene havde krav på i alt 69.000 kr. Differencen imellem disse beløb, svarende til det uretmæssigt tilegnede beløb, overstiger det beløb, som byretten har dømt tiltalte for at have besveget virksomheden for.

Landsretten tiltræder derfor i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand byrettens bevisresultat for så vidt angår det uretmæssigt tilegnede beløb. Af de grunde, som byretten har anført, findes straffen passende.

Herunder tiltræder landsretten – navnlig henset til den manglende løbende kontrol fra arbejdsgiverens side – at fængselsstraffen er gjort betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste som bestemt i dommen. Efter sagens resultat tiltræder landsrettens juridiske dommere byrettens afgørelse om erstatning. Landsretten stadfæster derfor i det hele dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.