BR — Byretterne
AM2022.09.08B
[AM2022.09.08B2] Retten i Helsingørs
DOM
- 8. september 2022 - 1-1524/2022 - 0900-88110-00030-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1943
Anklageskrift er modtaget den 12. maj 2022 og tillægsanklageskrift er modtaget 10. juni 2022.
Tiltalte er tiltalt for 1. bilskrotbekendtgørelsens § 55, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 stk. 1, (jf. Bekendtgørelse nr. 1337 af 8. december 2019), ved fra den 16. juni 2021 på ejendommen Adresse1 i By1, at have opmagasineret en Jaguar Mark X skrotbil, der var klassificeret som farlig affald med EAK-kode 160104, selvom den skulle have været afleveret til et miljøgodkendt modtageanlæg, hvilket Kommune den 9. september 2020 havde indskærpet med en frist til den 15. juni 2021.
2. bilskrotbekendtgørelsens § 55, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 stk. 2 (jf. Bekendtgørelse nr. 1337 af 8. december 2019), ved fra den 16. juni 2021 på ejendommen Adresse1 i By1, at have opmagasineret en minigraver af mærket Fiat, der var klassificeret som farlig affald med EAK-kode 160104, selvom den skulle have været afleveret til et miljøgodkendt modtageanlæg, hvilket Kommune den 9. september 2020 havde indskærpet med en frist til den 15. juni 2021.
3. overtrædelse af affaldsaktørbekendtgørelsen § 37, stk. 1, nr. 3, og nr. 5, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, jf. § 8, stk. 6 (nugældende affaldsaktørbekendtgørelse § 57, stk. 1, nr. 3, og nr. 6, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, jf. § 8, stk. 6), ved efter den 2. august 2021 på adressen Adresse1 i By1 at have undladt at aflevere en lastvognsmotor og en drejebænk hos Virksomhed1 A/S efter konkret anvisning fra Kommune, samt have undladt at indsende dokumentation herfor.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf samt tvangsbøder.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnet Vidne1.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der er dokumenteret fra fotos af bil, minigraver, lastvognsmotor og drejebænk.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han driver et landbrug med en ældre bror. Landbruget giver underskud. Han modtager pension fra Ingeniørforeningen. Det kan godt passe, at hans a-indkomst i 2021 var 364.000 kr.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 og 2 Spørgsmålet i forhold 1 og 2 er, hvorvidt tiltalte har gjort sig skyldig i at have undladt at overholde Kommu- nes indskærpelse af 9. september 2020 om aflevering af en Jaguar Mark X og en minigraver af mærket Fiat til et miljøgodkendt modtageanlæg, jf. bekendtgørelse nr. 1337 af 8. december 2019 (bilskrotbekendtgørel- sen) § 4, stk. 1 og stk. 2, jf. § 55, stk. 1, nr. 2.
Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede fotos og forklaringen afgivet af miljømedarbejder Vidne1, lægger retten til grund, at bilen og minigraveren er udtjente. Manglende efterlevelse af indskærpelsen ud- gør derfor vedrørende disse køretøjer en overtrædelse af de omhandlede bestemmelser i bilskrotbekendt- gørelsen.
På den baggrund finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2.
Forhold 3 Spørgsmålet i forhold 3 er, hvorvidt tiltalte har gjort sig skyldig i at have undladt at overholde Kommunes anvisning af 1. juli 2021 om aflevering af en lastvognsmotor og en drejebænk hos Virksomhed1 A/S, samt at have undladt at indsende dokumentation herfor, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 3, og nr. 5, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, jf. § 8, stk. 6 (nugældende affaldsaktørbekendtgørelse § 57, stk. 1, nr. 3, og nr. 6, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, jf. § 8, stk. 6).
Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede fotos og forklaringen afgivet af miljømedarbejder Vidne1, lægger retten til grund, at lastvognsmotoren og drejebænken står udendørs, ikke har været anvendt i mange år, og at de ødelægges ved den udendørs opbevaring. Manglende efterlevelse af anvisningen udgør derfor vedrørende lastbilmotoren og drejebænken en overtrædelse af de omhandlede bestemmelser i af- faldsaktørbekendtgørelsen.
På den baggrund finder retten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til en samlet bøde på 7.000 kr., jf. bilskrotbekendtgørelsens § 55, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 stk. 1 og stk. 2 (jf. Bekendtgørelse nr. 1337 af 8. december 2019) og affaldsaktørbekendtgørelsen § 37, stk. 1, nr. 3, og nr. 5, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, jf. § 8, stk. 6 (nugældende affaldsaktørbekendtgørelse § 57, stk. 1, nr. 3, og nr. 6, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, jf. § 8, stk. 6).
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Ved fastsættelsen af bødens størrelse har retten lagt vægt for forholdenes karakter og omfang. På bag- grund af tiltaltes forklaring lægger retten i forhold 1 i formildende retning til grund, at bilen, som tiltalte skulle have afleveret til et miljøgodkendt modtageanlæg, nu er solgt.
Retten finder, at der efter bevisresultatet i forhold 2 og 3 er fornødent grundlag for fortløbende tvangsbø- der i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, og de foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold findes ikke at tale imod idømmelse af tvangsbøder. Begyndelsestidspunktet for tvangsbøderne fastsættes til den 1. december 2022.
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal betale en bøde på 7.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. fra den 1. december 2022, indtil en minigraver af mærket Fiat er fjernet fra adressen Adresse1, By1.
Tiltalte skal betale månedlige tvangsbøder på 500 kr. fra den 1. december 2022, indtil en lastvognsmotor og en drejebænk er fjernet fra adressen Adresse1, By1.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
