AM2022.04.04Ø

[AM2022.04.04Ø] Københavns Byrets

DOM

- 30. oktober 2020 - 80-11980/2020 - 0100-81394-00624-20

Anklagemyndigheden mod T , født oktober 1991

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 7. maj 2020.

T er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 55 a, stk. 1, ved den 19. februar 2020 kl. 11.30 som fører af personbil ... mod Øst (Ø) ad Center Boulevard i krydset med Øresundsmotorvejen, 2300 København S at have benyttet håndholdt mobiltelefon eller lignende teleudstyr under kørslen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet politibetjent V1 .

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

”... Tiltalte forklarede, at han holdt for rødt lys, og at han bemærkede politibilen.

Foreholdt billede fremlagt af forsvareren forklarede tiltalte, at det er den bipper, han brugte den på- gældende dag. Centralen bruger de såkaldte bippere for at give chaufføren besked om eventuelle ture. Han skal trykke på bipperen, for at tilkendegive, at han er opmærksom på, at der er en tur. Han skal acceptere selve turen på skærmen. Bipperen bipper indtil han har accepteret turen på skærmen. Han havde bipperen på sig hele tiden. Den bruges primært, når chaufføren ikke er ved bilen.

Afhørt af forsvareren, forklarede tiltalte, at alle hans kollegaer bruger bipperen. Han har kørt taxa i halvandet til to år. De er meget afhængige af bipperen, når de ikke er ved bilen. Han holdt helt stille, da bipperen begynder at bippe. Han skal ikke kigge på den, og den har ingen display. Han kan kun trykke på den for at tilkendegive, at han er opmærksom på, at der er en ny tur. ..."

Vidnet politibetjent V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han var på arbejde den pågældende dag. Han var i efterforskningssektion og var på vej tilbage til stationen. Han sad på passagersædet. De holdt ved nedkørslen til Øresundsmotorve- jen. Vidnet bemærkede, at føreren i den modsatte side af vejen brugte et håndholdt teleudstyr, men han så ikke, om det var en mobiltelefon. Føreren havde teleudstyret i hånden i al den tid, føreren holdt for rødt.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ikke fik forevist teleudstyret af føreren den pågæl- dende dag. Han mener ikke, at han kan kræve at få den forevist. Han husker ikke hvilken farve udsty- ret havde. Vidnet og hans kollegaer var alle enige om, at det var et håndholdt teleudstyr føreren havde i hånden. Patruljebilen og føreren holdt med kort afstand til hinanden, måske 50 cm, selvom de kørte i hver deres retning. Vidnet kunne se ind ad førerens vindue.

Forevist billede fremlagt af forsvareren forklarede vidnet, at han tror, al det var den genstand, som tiltalte holdt i hånden, men at han ikke er sikker. Vidnet fastholdt, at han ikke husker farven. Han for- klarede endvidere, at føreren af bilen trykkede på skærmen af teleudstyret. ...”

Oplysninger i sagen Der er fremlagt e-mail af 26. oktober 2020 fra X1 , Dansk Persontransport, hvoraf det blandt andet frem- går:

"... Du har forespurgt om funktionen af genstanden på nedenstående foto, som jeg hermed skal besvare.

Genstanden på billedet er en bipper, der anvendes af taxichauffører, der kører med en ældre version af taxisystem. Bipperne har den eneste funktion, at den siger en lyd, når der er ledige ture i taxisyste- met. De ledige ture fremgår også på skærmen, der sidder fastspændt i taxien og skal betjenes via skærmen. En bipper anvendes typisk i de situationer, hvor chaufføren forlader taxien.

Bipperen er i følge vores opfattelse gammeldags udstyr, der alene har til formål at gøre chaufføren opmærksom på, at der er en tur, som skal håndteres via taxiens system. Den er efter vores opfattelse heller ikke omfattet af færdselslovens § 55 a. ...”

Retsgrundlaget

Af forarbejderne til færdselslovens § 55 a (LFF 2018-10-03 nr. 42) fremgår blandt andet:

”... Begreberne teleudstyr og kommunikationsapparater skal forstås som enhver form for elektrisk eller elektronisk produkt, som kan udsende eller modtage radiobølger eller begge dele. Radiobølgerne skal bruges til kommunikation, herunder brug af internettjenester, eller til stedbestemmelse. Det er ikke afgørende, om udstyret eller apparatet konkret har udsendt og/ eller modtaget radiobølger i gerningsøjeblikket, men alene om udstyret eller apparater giver adgang hertil.

Forbuddet vil således med den foreslåede ændring af § 55 a, stk. 1, fremover omfatte både mobilte- lefoner, tablets, GPS'er, computere, smartwatches, walkie-talkier m.v. Forbuddet vil endvidere om- fatte fremtidigt nyt teleudstyr og andre nye kommunikationsapparater, hvis disse produkter kan ud- sende og/eller modtage radiobølger med henblik på kommunikation eller stedbestemmelse. Forbud- det vil derimod ikke omfatte fysiske hjælpemidler, herunder høreapparater og pacemakere, der ikke er beregnet til egentlig kommunikation.

Forbuddet vil med den foreslåede ændring af § 55 a, stk. 1, omfatte enhver benyttelse af det hånd- holdte teleudstyr eller kommunikationsapparat, herunder bl.a. modtagelse og foretagelse af opkald, modtagelse og foretagelse af SMS og MMS, brug af internettet til f.eks. at læse e-mails, se film, høre musik, være på sociale medier, kommunikere via Skype eller lignende samt brug af udstyrets eller apparatets kamera og andre optagefunktioner.

Det vil også være i strid med den foreslåede bestem- melse i § 55 a, stk. 1, at holde teleudstyr eller andet kommunikationsapparat i hånden for at se på uret på displayet. Da føreren ofte er nødt til at håndtere udstyret for at få uret vist på displayet, vil dette derfor også være at betragte som benyttelse i forhold til den foreslåede bestemmelse.

Det er alene den håndholdte benyttelse, som vil være omfattet af forbuddet. Håndfri benyttelse af det omfattede udstyr, f.eks. via headset, stemmestyring eller en kabel eller trådløs forbindelse, her- under USB, Bluetooth, Wi-Fi, NFC (Near Field Communication) eller lignende, vil derfor ikke være om- fattet af forbuddet i den foreslåede § 55 a, stk. 1, men kan, som tilfældet er efter gældende ret, af- hængig af de konkrete omstændigheder være omfattet af den generelle opmærksomhedsbestem- melse i færdselslovens § 3, stk. 1.

Der vil i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 55 a, stk. 1, være tale om håndfri benyttelse, hvis udstyret eller apparatet i kørselssituationen fuldt ud betjenes (herunder nummerindtastning, op- kaldsafslutning, diktering/indtastning af sms, webadresser, koordinater, fysiske adresser m.v.) uden fysisk brug af udstyrets eller apparatets egne betjeningsknapper eller display m.v.

Det vil således f.eks. ikke være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 55 a, stk. 1, hvis udstyret eller apparatet fuldt ud betjenes ved hjælp af stemmestyring, ved hjælp af indbyggede eller eftermonterede betje- ningsknapper, display eller lignende på køretøjets instrumentbræt, rat, midterkonsol eller lignende steder på køretøjet eller ved hjælp af headset.

Der vil ligeledes være tale om håndfri benyttelse i forhold til den foreslåede bestemmelse, hvis udsty- ret eller apparatet er anbragt i en holder fastgjort i køretøjet. Udstyr eller apparater, der ikke kan be- tjenes via ovennævnte tekniske håndfri løsninger, skal således være anbragt i en holder fastgjort i køretøjet, hvis benyttelsen heraf skal kunne betragtes som håndfri.

Dette krav indebærer f.eks., at et smartwatch i forhold til den foreslåede bestemmelse vil være at betragte som håndholdt teleudstyr, hvis kommunikationsfunktioner ikke må anvendes under kørsel, med mindre der hertil er knyttet en håndfri betjeningsløsning som f.eks. styring via headset.

Det vil dog uanset en dertil knyttet håndfri betjeningsløsning ikke være i strid med den foreslåede § 55 a, stk. 1, at kigge på sit smartwatch for at se klokken. ...”

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter tiltaltes og vidnet politibetjent V1’s forklaringer finder retten, at tiltalte holdt en såkaldt "bipper" i hånden, da han den 19. februar 2020 kl. 11.30 holdt for rødt i krydset Center Boulevard og Øresundsmotor- vejen.

Retten lægger efter tiltaltes forklaring samt e-mail af 26. oktober 2020 fra X1 i Dansk Persontransport til grund, at bipperen har til formål at advisere taxachaufføren om en ny tur.

Under henvisning til det for retten oplyste om bipperens indretning og funktion, sammenholdt med forar- bejderne til færdselslovens § 55 a, finder retten, at den pågældende bipper er omfattet af forbuddet mod håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater.

Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen.

Straffastsættelse Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 55 a. Forvandlingsstraffen er fæng- sel i 6 dage.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T straffes med en bøde på 1.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

:::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 2. afdelings

DOM

- 4. april 2022 - S-1304-21 (landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Anna Rudolf (kst.))

Anklagemyndigheden mod T , født oktober 1991, (advokat Tyge Trier, besk.)

Københavns Byrets dom af 30. oktober 2020 (80-11980/2020) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 29. marts 2021 anket af T med endelig påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Fotos af den i sagen omhandlede ”bipper” har under hovedforhandlingen været forevist for landsretten. Det er i den forbindelse oplyst, at der ikke er display på apparatet, og at der er en enkelt betjeningsknap.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V2 .

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig kun kan acceptere en tur ved at trykke på skærmen til terminalen, der sidder i bilen. Når han trykker på knappen på bipperen, stopper den med at give lyd fra sig, men han skal som nævnt stadig trykke på skærmen for at acceptere turen.

Den pågældende dag begyndte bipperen at give lyd fra sig, mens han holdt stille for rødt lys, og han tog bipperen op i hånden og trykkede på knappen på den for at afbryde lyden. Han havde normalt bipperen i lommen eller klipset fast i bæltet. Han plejer at have bipperen tændt, når han kører, da han samtidig plejer at have fravalgt lyden fra skærmen.

Dermed skal han ikke trykke på skærmen under kørsel for at afbryde lyden, men kan gøre det på knappen på bipperen. Det fungerer bedre for ham, da han så kan have sin fulde fokus på trafikken. Der er ikke retningslinjer for, om bipperen skal være slukket under kørsel. Der er kun en enkelt knap på bipperen, der sidder på højre side, som han kan betjene uden at kigge på den.

Det er en knap, der skal ”skubbes”, og det er den samme knap, som man skal bruge for at tænde og slukke bipperen. Lyden fra bipperen er høj, dyb og vedvarende, og den er den samme, uanset om man er inde i bilen eller uden for bilen. Han har ikke fået nogen formel oplæring i at bruge bipperen. Han har talt med sine kolle- gaer om den.

Han har ikke fået at vide, at det skulle være ulovligt at bruge bipperen i bilen, hvilket også ville være mærkeligt, da han stiger ind og ud af bilen mange gange i løbet af en dag. Det er hans indtryk, at de øvrige chauffører også bruger bipperen under kørsel. Efter hans opfattelse kan man ikke kalde bipperen for gammeldags. Der er ikke en holder til bipperen i bilen.

Da han blev stoppet af politiet, havde han kørt for

X2 A/S i ca. 8 måneder. Han kørte på fuld tid. I dag arbejder han med VVS og er stadig afhængig af sit køre- kort.

Vidnet V2 har forklaret blandt andet, at han er kommunikationschef for X2 A/S . Han har været ansat i selskabet i over 20 år. Han har forståelse for, hvordan det tekniske udstyr fungerer for chaufførerne. Tiltalte har været ansat i selskabet som chauffør for et par år siden. Grundsystemet i bilerne er 20 år gammelt, men er efterfølgende opdateret. Det er hovedformålet med bipperen, at den skal bruges uden for bilen.

Når bip- peren giver lyd fra sig, er der enten en besked til den pågældende chauffør fra centralen eller en tur, som chaufføren skal reagere på. Det gør chaufføren efterfølgende inde i bilen, hvor skærmterminalen sidder. Bipperen er dermed en slags primitiv personsøger, der har en ”alert-funktion”. Lyden er efter hans opfat- telse ikke forstyrrende for kørslen.

Bipperen giver tre hurtige bip og lyder som en trafikalarm. Der er ikke tale om en vedvarende tone. Chaufføren har derefter et kort vindue til at acceptere turen. Der er ikke egentlige retningslinjer for brugen af bipperen, men man skal følge færdselsloven og herunder være op- mærksom i trafikken. Det foreviste foto er den bipper, som han taler om.

Det er korrekt, at der ikke er dis- play på bipperen, men kun en knap, der anvendes til at tænde og slukke apparatet. Han har hørt, at mange chauffører under kørsel har bipperen tændt, men samtidig får et lydsignal fra skærmen, hvorefter de tryk- ker på skærmen for at afbryde lyden. På den måde fungerer bipperen som en slags lydforstærker for lyden fra skærmen.

Efter hans opfattelse giver det ikke mening at trykke på bipperen under kørsel, medmindre man helt vil slukke for den. Han ved ikke, om det skulle være ulovligt at betjene bipperen under kørsel, men han har aldrig hørt, at nogen er blevet dømt i den situation. Der er efter hans opfattelse ikke tale om et kommunikationsapparat, da der er tale om envejskommunikation.

Bipperen kan derfor ikke sammenlignes med en mobiltelefon. Selskabet har i en længere periode været ved at udskifte udstyret, men mange chauf- fører har valgt alligevel at bruge bipperen, da den er nem at håndtere, selv om den nye terminal kan med- bringes, når man er uden for bilen. Selskabet har 1.800 biler kørende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen fra vidnet V2 , har landsretten lagt til grund, at ”bippe- ren” efter sit formål skal bruges uden for bilen, og at apparatet ved tre korte bip tilkendegiver til chauffø- ren, at der enten er en besked til den pågældende fra centralen, eller at der er en tur, som chaufføren kan acceptere.

Chaufføren vil efterfølgende skulle læse beskeden eller acceptere turen under anvendelse af skærmen på bilens terminal, som sidder fastgjort i bilen. Under kørsel, eller når chaufføren i øvrigt befinder sig i bilen, vil en besked til den pågældende chauffør eller en melding om en ledig tur fremgå af skærmen i bilen, hvor terminalen tillige vil give lyd fra sig, medmindre den er sat på lydløs funktion.

Tiltalte har for landsretten forklaret, at han holdt bipperen i hånden, da han holdt stille for rødt lys, og at han slukkede for lyden fra apparatet ved at betjene knappen på siden af apparatet.

På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten efter bevisførel- sen, at bipperen er omfattet af anvendelsesområdet for færdselslovens § 55 a, stk. 1, og at tiltalte har gjort sig skyldig i tiltalen ved at benytte bipperen håndholdt under kørsel som sket.

Straffen findes passende, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 55 a, stk. 1. Der er efter sagens omstæn- digheder ikke grundlag for strafbortfald.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.