BS-5814/2021-HJR

En påstand, som krævede behandling af et spørgsmål, der ikke var behandlet af landsretten, blev ikke afvist I 2018 anlagde et vejlaug sag mod ejerne af en ejendom på en privat fællesvej med påstand om, at ejerne skulle anerkende, at de ikke havde vejret til fællesvejen. I juli 2019 frifandt byretten A og B med henvisning til, at de gjorde brug af vejen til færdsel til og fra deres ejendom, inden vejlauget erhvervede adkomst til vejen. Vejlauget kunne derfor ikke fortrænge A og Bs vejrettighed. Vejlauget ankede dommen til landsretten, som stadfæstede byrettens dom med den begrundelse, at adgangen til at håndhæve ejerrettigheder over en fast ejendom, som ejes af flere ejere, som udgangspunkt tilkommer ejerne i forening – et såkaldt nødvendigt procesfællesskab. Vejen var noteret i tingbogen med tre ejere, hvoraf to var afgået ved døden. Landsretten lagde til grund, at dødsboerne ikke havde udlagt eller overdraget de ideelle anparter af vejen. Da alle vejens ejere således ikke var en del af søgsmålet, blev A og B frifundet. Procesbevillingsnævnet meddelte den 22. januar 2021 vejlauget tilladelse til at anke dommen til Højesteret. Vejlauget nedlagde i ankestævningen påstand om, at A og B skulle anerkende, at de ikke havde vejret til fællesvejen. A og B nedlagde i ankesvarskriftet påstand om afvisning af vejlaugets påstand, idet landsretten ikke havde taget stilling til spørgsmålet om vejret, men havde frifundet A og B allerede fordi, der forelå et nødvendigt procesfællesskab. Højesteret udtalte, at spørgsmålet om nødvendigt procesfællesskab efter de foreliggende oplysninger var omdrejningspunktet for vejlaugets ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Uanset dette begrænsede Procesbevillingsnævnet ikke i medfør af retsplejelovens § 371, stk. 1, vejlaugets anketilladelse således, at det alene er spørgsmålet om nødvendigt procesfælleskab, som er til prøvelse for Højesteret. Højesteret fandt ikke grundlag for at afvise vejlaugets anerkendelsespåstand. Højesteret tillod endvidere, at en af vejlauget senere nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning til landsretten kunne tages i betragtning.