Tilbage til sager

BRByretterne

SS-3918/2011-FRB

OL-2011-BYR-00112

Appelleret
Dato
08-06-2011
Sagsemne
Kendelser om varetægtsfængsling i surrogat, dørlukning og navneforbud i sag om legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

R1.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 241.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

Den 8. juni 2011 kl. 10.10 blev retten sat i retssal H af Dommer. Protokolfører var Medarbejder ved retten.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 2-3918/2011 Politiets nr. BE 0109-73251-00112-11

Anklagemyndigheden mod Anholdte 1 cpr-nummer Født 1994 og Anholdte 2 cpr-nummer Født 1995

Anklager mødte for anklagemyndigheden og frem-lagde rapport og bilag.

Kl. 10.10 fremstilledes Anholdte 1, der bekræftede at være anholdt 7. juni 2011 kl. 10.25 og at være født Dato 1 1994.

Som retsrepræsentant for Den Sociale Døgnvagt mødte Person 1.

Som kontaktperson for Anholdte 1 mødte Person 2.

Retten beskikkede advokat Peter Giersing, der var mødt, som forsvarer for anholdte.

Retsplejelovens § 754, stk. 1, jf. § 752, stk. 1 blev iagttaget.

Anholdte blev gjort bekendt med, at hun sigtes for

legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 6. juni 2011 i et tidsrum mellem kl. 16.00 og kl. 18.43 i lejligheden på Adresse, Brønshøj i forening med Anholdte 2 at have tildelt Forurettede flere spark og slag i ansigtet, hvorved der opstod åbne sår og underhudsblødninger over og under højre øje, slået hen-des hoved ind i et skab samt med tændte cigaretter, at have brændt hul i hu-den på Forurettedes pande svarende til midt på panden, og hen-des håndryg på højre hånd, hvorved der med stor sandsynlighed vil frem-komme varige mén i form af ar efter brandsår.

Anklageren begærede dørene lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 1

Forsvareren tilsluttede sig anmodningen.

Std 75286

side 2

Forsvareren begærede navneforbud

Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

Journalist Person 3 fra Ekstra Bladet protesterede imod dørlukning, men ikke imod navneforbud. Journalist Person 4 fra Ritzau til-sluttede sig protesten.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Anholdte er 16 år. Henset til sigtelsens karakter finder retten ikke, at referat-eller navneforbud er tilstrækkeligt til at varetage hensynet til sigtede, hvorfor begæringen om, at retsmødet holdes for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 1, tages til følge.

Thi b e s t e m m e s :

Dette retsmøde holdes for lukkede døre.

Der afsagdes herefter sålydende

K E N D E L S E :

Efter sigtelsens karakter finder retten, at offentlig gengivelse af anholdtes navn, stilling eller bopæl vil udsætte denne for unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

Retten finder endvidere, at de i retsplejelovens § 31, stk. 3, nævnte hensyn ikke taler mod nedlæggelse af navneforbud, hvorfor

b e s t e m m e s :

Det forbydes offentligt i forbindelse med denne sag at gengive navn, stilling eller bopæl for Anholdte 1, ligesom den pågældendes identitet ikke på an-den måde må offentliggøres.

Person 3 fra Ekstra Bladet kærede kendelsen om dørlukning til Østre Landsret og oplyste, at der vil blive indgivet kæreskrift.

Dommeren gav anholdtes kontaktperson Person 2 tilladelse til at overvære retsmødet.

Dørene lukkedes kl. 10.15.

Anholdte fik lejlighed til at tale med sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 764,

side 3

stk. 3.

Anholdte nægtede at have tildelt Forurettede flere spark og slag i ansigtet, idet hun alene kunne erkende at have slået hende 1 gang med flad hånd i ansigtet. Anholdte erkendte sig i øvrigt skyldig i sigtelsen.

Anholdte ønskede ikke at afgive forklaring.

Anklageren dokumenterede fra bilag 3-1, 3-3, 3-4, 11-1.

Anklageren oplyste, at anholdte tidligere er straffet

vedRetten på Frederiksbergs dom af 3. november 2010 med betinget fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 244.

Kontaktpersonen oplyste, at hun blev kontaktperson for anholdte i januar måned. Anholdte har en del fravær fra skole og hendes mor har for 2 uger si-den henvendt sig til hende, fordi hun var bekymret for anholdte.

Anklageren begærede anholdte fængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, samt retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2 i surro-gat, jf. retsplejelovens § 765.

Retsrepræsentanten oplyste, at der er plads på Institution 1.

Forsvareren protesterede herimod.

Anholdte gav samtykke til surrogatanbringelse, såfremt der sker vare-tægtsfængsling.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Efter de foreliggende oplysninger, herunder anholdtes delvise erkendelse er der særligt bestyrket mistanke om, at anholdte har gjort sig skyldig i over-trædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Under hensyn til det oplyste om anholdtes forstraf findes der bestemte grun-de til at frygte, at anholdte på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet. Betin-gelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, findes herefter opfyldt.

Under hensyn til oplysningerne om forholdets grovhed kan lovovertrædelsen ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, lige-som hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at anholdte ikke er på fri fod. Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, tillige opfyldt.

side 4

Under hensyn til, at tiltalte har erkendt stort set hele forholdet, findes der ik-ke grundlag for at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgnin-gen i sagen. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er herefter ik-ke opfyldt.

Varetægtsfængslingens formål kan opnås ved at anholdte anbringes på en lukket institution for unge, hvorfor det i medfør af retsplejelovens § 765

b e s t e m m e s :

Anholdte 1 anbringes på en lukket institution for unge som fængslingssurrogat.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes til 4 uger således, at den udløber den 6. juli 2011.

Forsvareren tog kæreforbehold.

Dørene åbnedes.

Anholdte blev ført ud.

*

Kl. 11.00 fremstilledes Anholdte 2, der bekræftede at være anholdt 7. juni 2011 kl. 13.26 og at være født Dato 2 1995.

Retten beskikkede advokat Peter Giersing, der var mødt, som forsvarer for anholdte.

Anholdtes mor Person 5 var mødt.

Person 1 fra Den Sociale Døgnvagt var mødt.

Retsplejelovens § 754, stk. 1, jf. § 752, stk. 1, samt § 764, stk. 3, blev iagt-taget.

Anholdte blev gjort bekendt med, at hun sigtes for

legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 6. juni 2011 i et tidsrum mellem kl. 16.00 og kl. 18.43 i lejligheden på Adresse, Brønshøj i forening med Anholdte 1 at have tildelt Forurettede flere spark og slag i ansigtet, hvorved der op-stod åbne sår og underhudsblødninger over og under højre øje, slået hendes hoved ind i et skab samt med tændte cigaretter, at have brændt hul i huden på Forurettedes pande svarende til midt på panden, og hendes håndryg på højre hånd, hvorved der med stor sandsynlighed vil fremkomme

side 5

varige mén i form af ar efter brandsår.

Anklageren begærede dørene lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 1.

Forsvareren tilsluttede sig anmodningen.

Forsvareren begærede navneforbud.

Der var ingen repræsentant fra pressen til stede.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Anholdte er 15 år. Henset til sigtelsens karakter finder retten ikke, at referat-eller navneforbud er tilstrækkeligt til at varetage hensynet til sigtede, hvorfor begæringen om, at retsmødet holdes for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 1, tages til følge.

Thi b e s t e m m e s :

Dette retsmøde holdes for lukkede døre.

Der afsagdes herefter sålydende

K E N D E L S E :

Efter sigtelsens karakter finder retten, at offentlig gengivelse af anholdtes navn, stilling eller bopæl vil udsætte denne for unødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

Retten finder endvidere, at de i retsplejelovens § 31, stk. 3, nævnte hensyn ikke taler mod nedlæggelse af navneforbud, hvorfor

b e s t e m m e s :

Det forbydes offentligt i forbindelse med denne sag at gengive navn, stilling eller bopæl for Anholdte 2, ligesom den pågældendes identitet ikke på anden måde må offentliggøres.

Dørene lukkedes kl. 11.10.

Dommeren gav anholdtes mor tilladelse til at overvære retsmødet.

Anholdte erkendte at have slået Forurettede en gang med flad hånd, men nægte-de sig i øvrigt skyldig.

side 6

Anholdte forklarede, at hun og Anholdte 1 er gode veninder. Hun har været veninde med Forurettede. Forurettede har kysset med anholdtes ekskæreste. Derfor er de ikke venner mere. Den pågældende dag var de i Person 6's lejlighed. Person 6 er også anholdtes veninde. De hyggede sig til at starte med. Til stede var an-holdte, Person 7, Forurettede, Person 6, Person 8 og Anholdte 1.

Anholdte spurgte Forurettede, om hun havde kysset med hendes ekskæreste. Forurettede svarede nej. Herefter ringede anholdte til sin ekskæste, som bekræftede, at de havde kys-set. Forurettede indrømmede nu, at hun havde løjet. Anholdte blev sur på Forurettede og skuffet over hende. Nogle af de andre begyndte at råbe ad Forurettede. Anholdte 1 spyttede på hende. Anholdte gjorde ikke noget.

Anholdte 1 og Forurettede var nu ude i køkkenet. De begyndte at skændes og Anholdte 1 brændte Forurettede med en cigaret på hånden. Det var ikke rart at se på. Anholdte overvejede at sige til Anholdte 1, at hun skulle stoppe, men hun vidste, at Anholdte 1 ville blive ved. Anholdte 1 var sur, fordi Forurettede havde løjet over for anholdte. De skænd-tes, fordi Forurettede havde løjet. Det var det, de diskuterede.

På et tidspunkt tog Anholdte 1 Forurettedes hoved og bankede det ind i et skab to gange. De var stadig ude i køkkenet. De var stadig kun de samme tre. Forurettede græd. Anholdte stak nu Forurettede en lussing med flad hånd, fordi hun var sur på Forurettede. Anholdte kunne ikke styre det. Anholdte 1 tog Forurettede i håret og rev hende ned på gulvet og sparkede hende. Anholdte gjorde ikke noget ved det.

Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. På et tidspunkt satte Forurettede sig op i vindueskarmen, hvor Anholdte 1 brændte Forurettede med en cigaret, mens hun talte om smerte. Anholdte 1 sagde, at Forurettede skulle mærke den smerte, som anholdte følte indeni. Anholdte tænkte ikke på at stoppe det. Anholdte 1 begyndte nu at brænde noget af Forurettedes hår af. Forurettede brændte også selv noget hår af.

Hun tror, Forurettede gjorde det, fordi hun ikke ville have, at de skulle gøre det. På det tidspunkt var Forurettede rigtig ked af det. Hun ønskede at snakke alene med anholdte og Anholdte 1 gik ud af køkkenet. Forurettede undskyldte overfor anholdte og sagde, at hun var ked af, at hun havde løjet. Anholdte accepterede hendes undskyld-ning. De var i køkkenet i ca. 2 timer.

Anholdte har ikke holdt eller brugt Forurettedes telefon. Da anholdte forlod lej-ligheden gik hun sammen med Anholdte 1, Person 9, som var kommet dertil senere, og Person 7.

Forespurgt af forsvareren forklarede anholdte, at der i forløbet var stille peri-oder. Anholdte 1 bad om Forurettedes hånd, da hun ville brænde hende. Forurettede prø-vede at trække hånden til sig, da Anholdte 1 ville brænde hende på hånden. An-holdte er en smule bange for Anholdte 1. De har været veninder i en måneds tid. De havde ikke forinden episoden snakket om, hvad der skulle ske. Det var ikke meningen, det skulle ske.

Anklageren dokumenterede fra bilag 3-1, 6 og 7.

Anholdte forklarede supplerende, at det er korrekt, at hun har sagt til Forurettede, at hun skulle give sin mobiltelefon til Person 6, da hun skulle på toilet-tet. De var bange for, at Forurettede ville ringe til politiet. Anholdte har ikke en ring med et uglesymbol, og hun har ikke slået Forurettede flere gange med knyt-

side 7

næve. Anholdte har ikke brændt Forurettede på foden.

Foreholdt, at anholdte skulle have holdt lighteren forklarede anholdte, at hun ikke holdt en lighter. Anholdte filmede med sin mobiltelefon i to sekunder, da Anholdte 1 bankede Forurettedes hoved ind i et skab. Anholdte har slettet det igen. Anholdte 1 har et billede på sin mobiltelefon af episoden.

Anholdte forklarede, at hun har hørt Anholdte 1 true Forurettede under forløbet.

Anholdte havde ikke en kniv med og har ikke renset negle med en kniv. Hun har ikke sagt, at hun ville slå Forurettede ihjel. Anholdte har været truende over for Forurettede på den måde, at hun ville slå Forurettede. Anholdte ved ikke, hvad der er sket med Forurettedes telefon. Anholdte har ikke haft en samtale med Forurettedes far. Anholdte har ikke forårsaget en bule i Forurettedes hoved.

Anklageren oplyste, at anholdte ikke tidligere er straffet.

Anholdte forklarede om sine personlige forhold, at hun skal starte i en skole, når kommunen har fundet en skole til hende. Hun bor hos sin mor.

Anholdtes mor oplyste, at anholdte har problemer. Anholdte har haft et forløb med kommunen siden oktober sidste år, hvor anholdte fik en depres-sion og havde angst. Hun begyndte også at skære i sig selv. Anholdte har været indlagt til udredning på Bispebjerg Hospital. Hun lider af en person-lighedsforstyrrelse. Hun blev udskrevet i februar måned.

Anklageren begærede anholdte fængslet i 4 uger i surrogat i medfør af rets-plejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 2, jf. § 765.

Forsvareren og anholdte protesterede herimod og nedlagde subsidiært på-stand om, at anholdte i medfør af retsplejelovens § 765 anbringes på en luk-ket institution for unge, idet anholdte giver samtykke til en sådan anbringel-se.

Social- og sundhedsforvaltningens repræsentant oplyste, at der er plads på Institution 2.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Efter anklagemyndighedens oplysninger forestår der i fængslingsperioden efterforskningsskridt i form af genafhøring af Forurettede og vidner samt fornyet afhøring af medsigtede.

Efter de foreliggende oplysninger er der begrundet mistanke om, at anholdte har gjort sig skyldig i den rejste sigtelse.

side 8

Under hensyn til sagens karakter og til, at anholdte og forurettede på flere punkter har afgivet divergerende forklaringer, findes der bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre.

Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, opfyldt, og an-klagemyndighedens begæring om varetægtsfængsling af anholdte tages der-for til følge.

Det findes herefter ikke på nuværende tidspunkt nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling i henhold til retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2.

Varetægtsfængslingens formål kan opnås ved at anholdte anbringes på en lukket institution for unge, hvorfor det i medfør af retsplejelovens § 765

b e s t e m m e s :

Anholdte 2 anbringes på en lukket institution for unge som fængslingssurrogat.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes til 4 uger således, at den udløber den 6. juli 2011.

Forsvareren tog forbehold for kære.

Dørene åbnedes.

Retten hævet kl. 11.55.

Dommer

Kendelser om varetægtsfængsling i surrogat, dørlukning og navneforbud i sag om legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2303