Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2018.11.07V

OL-2018-V-00020

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
07-11-2018
Sagsemne
beløb 500.000 -
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2018.11.07V Retten i Sønderborgs

DOM

Dato: 14. december2017 Rettens sagsnr.: K01-1776/2017 Politiets sagsnr.: 3300-76141-00151-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1968 og Tiltalte2, født september 1955 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. april 2017. Tillægsanklageskrift ler modtaget den 30. november 2017.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1. begge tiltalte, straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved den 28. juli 2016 på ukendt sted, i forening, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtig at have fremkaldt, bestyrket eller fremkaldt den vildfarelse hos Forurettede1, at han mod betaling af låneomkostninger ville modtage et lån på 2.400.000 kr., hvorved de tiltalte bestemte Forurettede1 til at indbetale 125.000 kr. på Tiltalte1 s konto i Bank med reg. nr. ... konto nr. ..., selvom de tiltalte hverken havde vilje eller evne til at skaffe lånet, hvorved Forurettede1 led et formuetab på i alt 125.000 kr. 2. begge tiltalte, straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved den 12. oktober 2016 på ukendt sted, i forening, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtig at have fremkaldt, bestyrket eller fremkaldt den vildfarelse hos Forurettede2, at han mod betaling af låneomkostninger ville modtage et lån på 7.000.000 kr., hvorved de tiltalte bestemte Forurettede2 til at indbetale 350.000 kr. på Tiltalte1 s konto i Bank med reg. nr. ... konto nr. ..., selvom de tiltalte hverken havde vilje eller evne til at skaffe lånet, hvorved Forurettede2 led et formuetab på i alt 350.000 kr. 3. begge tiltalte, straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved den 26. oktober 2016 på ukendt sted, i forening, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtig at have fremkaldt, bestyrket eller fremkaldt den vildfarelse hos Forurettede3, at han mod betaling af låneomkostninger ville modtage et lån på 2.000.000 kr., hvorved de tiltalte bestemte Forurettede3 til at indbetale 6.000 kr. på Tiltalte1 s konto i Bank med reg. nr. ... konto nr. ..., selvom de tiltalte hverken havde vilje eller evne til at skaffe lånet, hvorved Forurettede3 led et formuetab på i alt 6.000 kr. 4. begge tiltalte, straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved den 9. og 10. november 2016 på ukendt sted, i forening, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtig at have fremkaldt, bestyrket eller fremkaldt den vildfarelse hos Forurettede4, at han mod betaling af låneomkostninger ville modtage et lån på 15.000.000 kr., hvorved de tiltalte bestemte Forurettede4 til at indbetale 59.375 kr. på Tiltalte1 s konto i Bank med reg. nr. ... konto nr. ..., selvom de tiltalte hverken havde vilje eller evne til at skaffe lånet, hvorved Forurettede4 led et formuetab på i alt 59.375 kr. 5.

Tiltalte2, straffelovens § 279 ved i forening med en ukendt kvinde, for derigennem at skaffe sig uberettiget vinding den 10. oktober 2017 på Forurettede5, Adresse1 i By1 at have indgået en aftale med hoteldirektør Vidne1 om leje af et hotelværelse på ubestemt tid med diverse fortæring, i hvilken forbindelse tiltalte og den ukendte kvinde fremkaldte og udnyttede den vildfarelse hos hoteldirektøren, at de havde vilje og evne til at betale for ophold og fortæring, hvorved tiltalte og den ukendte kvinde, da dette ikke var tilfældet og da de opholdt sig på Forurettede5 i 38 dage, påførte hotellet et formuetab på 56.268 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har tillige nedlagt påstand om konfiskation hos Tiltalte1 med 135.871,23 kr. og 57.125 kr., jf. straffelovens§ 75, stk. 1. De tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede1, Adresse2, By2 har påstået, at de tiltalte skal betale 125.000 kr. i erstatning (forhold 1) Forurettede2, Adresse3, By3 har påstået, at de tiltalte skal betale 642.377 kr. i erstatning (forhold 2) Forurettede4, Adresse4, By4 har påstået, at de tiltalte skal betale 59.375 kr. i erstatning (forhold 4) Forurettede5, Adresse1, By1 har påstået, at tiltalte, Tiltalte2 skal betale 56.268 kr. i erstatning (forhold 5) De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse i forhold 1 til 4.

Tiltalte Tiltalte2 har erkendt erstatningskravets størrelse i forhold 5.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte, Tiltalte1, er tidligere straffet for bedrageri ved Retten i Holbæks udeblivelsesdom af 22. december 2014 med 10 dagbøder af 500 kr. og for tyveri ved Retten i Koldings udeblivelsesdom af 2. marts 2016 med 4 dagbøder af 125 kr. Tiltalte, Tiltalte2, er tidligere straffet for databedrageri ved Retten i Sønderborgs dom af 29.juni 2016 med 5 dagbøder af 300 kr.

Det fremgår af udtalelse fra Kriminalforsorgen af 20. marts 2017, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Den fremgår af udtalelse fra Kriminalforsorgen af 27. marts 2017, at Tiltalte2 med betænkelighed findes egnet til at udføre samfundstjeneste. Kriminalforsorgen er dog indstillet på at forsøge af gennemføre et eventuelt vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1, 2 og 4 Det findes efter Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4s forklaringer bevist, at de tiltalte har formået at få Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4 til at indbetale henholdsvis 125.000 kr., 350.000 kr. og 59.375 kr. til Tiltalte1 s bankkonto under påskud af, at de tiltalte ville formidle lån til dem fra udenlandske långivere.

Det findes bevist, at de tiltalte aldrig har haft til hensigt at formidle de pågældende lån. Retten har lagt vægt på, at de tiltaltes forklaringer fremstår indbyrdes uoverensstemmende, udetaljerede og uunderbyggede og for tiltalte Tiltalte1’s vedkommende meget usammenhængende. Forklaringerne virker således i høj grad utroværdige og vidtløftige.

De modtagne beløb er indgået på Tiltalte1 s private konto, og det er ikke påvist, at nogen del af de indbetalte beløb er gået til indbetaling af stiftelsesomkostninger på lån til Forurettede1, Forurettede2 eller Forurettede4. Der er der imod sket indkøb og formidlet private udlån fra Tiltalte1s konto i et omfang, der står i misforhold til hans indkomstforhold.

De tiltalte, der efter både deres egen forklaring og vidnerne Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede4s forklaringer har arbejdet sammen, findes på den baggrund skyldige i den rejste tiltale i disse forhold.

Der er tale om bedrageri begået af flere i forening, efter nøje planlægning og for et betydeligt beløb, og retten finder på den baggrund, at forholdene er af særlig grov beskaffenhed og skal henføres til straffelovens § 286, stk. 2. Forhold 3 Forurettede3 er ikke mødt under sagen.

Retten finder uden hans forklaring om, hvorfor han har indbetalt 6.000 kr. til Tiltalte1 s konto ikke, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at de tiltalte er skyldige i den rejste tiltalte i dette forhold, hvorfor de frifindes.

Forhold 5 Efter vidnet Vidne1s og tiltaltes egen forklaring findes det bevist, at tiltalte er tjekket ind på hotellet sammen med Person1 på to værelser i 38 dage, og at de samlet inklusive fortæring har forbrugt for 56.268 kr. På baggrund af Vidne1s forklaring findes det bevist, at tiltalte flere gange er anmodet om betaling, men har holdt hende hen.

Retten finder tiltaltes uunderbyggede forklaring om hans forventede betalingsmuligheder utroværdig, og retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte har haft fortsæt til at begå bedrageri overfor Forurettede5, idet han gennem hele forløbet har været klar over, at han ikke ville være i stand til at betale for opholdet. Tiltalte findes således skyldig i den rejste tiltale.

Straffen for Tiltalte1 til fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2. Straffen for Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2. Retten har lagt vægt på de betydelige beløb, de tiltalte har besveget for og den planlagte fremgangsmåde.

Retten har på den baggrund ikke fundet grundlag for at gøre straffen for nogen af de tiltalte betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der er beslaglagt 135.871,23 kr. fra Tiltalte1s bankkonto. Det findes godtgjort, at de 57.125 kr., der er beslaglagt hos ejendomsmægler Person2 stammer fra Tiltalte1, der siden har forsøgt at få beløbet tilbage.

Retten finder, at de to beløb er restbeløb af udbyttet fra de begåede bedragerier, hvorfor betingelserne for at konfiskere beløbene i medfør af retsplejelovens § 75, stk. 1 er til stede. De nedlagte erstatningspåstande vedrørende forholdene 1, 2 og 4 tages til følge med de beløb, som de tiltalte uretmæssigt har tilegnet sig, idet de tiltalte ikke kan pålægges at godtgøre de afledte udgifter, Forurettede2 har haft.

I forhold 5 tages erstatningspåstanden, der er erkendt størrelsesmæssigt, til følge.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 10 måneder. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 1 år. Hos tiltalte Tiltalte1 konfiskeres 135.871,23 kr. og 57.125 kr. De tiltalte skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger.

De tiltalte skal inden 14 dage in solidum betale følgende erstatningskrav: 125.000 kr. til Forurettede1, Adresse2, By2. 350.000 kr. til Forurettede2, Adresse3, By3. 59.375 kr. til Forurettede4, Adresse4, By4. Beløbene forrentes med procesrente fra den 6. december 2017. Tiltalte, Tiltalte2, skal inde 14 dage betale 56.268 kr. i erstatning til Forurettede5, Adresse1, By1.

Beløbet forrentes med procesrente fra den 7. december 2017. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 4. afdelings

DOM

(dommerne Kirsten Thorup, Ida Skouvig og Katrine Busch (kst.) med domsmænd) Dato: 7. november 2018 Rettens sagsnr.: S–0071–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1968, (advokat Tage Siboni, Frederiksberg) og Tiltalte2, født september 1955, (advokat Stig Jørgensen, Haderslev) Retten i Sønderborg har den 14. december 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K011776/2017).

Påstande

Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældende i overensstemmelse med tiltalen for byretten samt skærpelse. Anklagemyndigheden har endvidere gentaget påstanden om konfiskation.

De tiltalte har ikke bestridt størrelsen af de beløb, som er omfattet af konfiskationspåstanden, og tiltalte Tiltalte1 har for landsretten anerkendt, at beløbet på 57.125 kr., som er omfattet af konfiskationspåstanden, tilhører ham.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1-4, således at ”fremkaldt, bestyrket eller fremkaldt den vildfarelse…” er ændret til ”fremkaldt, bestyrket eller udnyttet den vildfarelse…” Forurettede1, Forurettede4 og Forurettede5 har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet. Forurettede2 har gentaget sin påstand om erstatning på 642.377 kr.

Forurettede3 har nedlagt påstand om erstatning på 6.000 kr. De tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning. De tiltalte har anerkendt kravene størrelsesmæssigt, dog således at Forurettede2s erstatningskrav alene anerkendes for så vidt angår 350.000 kr.

Forklaringer De tiltalte og vidnerne Forurettede2, Vidne1, Vidne2, Forurettede1, Vidne3 og Forurettede4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Forurettede3. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at de tiltalte er skyldige i bedrageri i forhold 1, 2 og 4. Efter Forurettede3s forklaring for landsretten sammenholdt med det, som byretten har anført vedrørende forhold 1, 2 og 4, er det ligeledes bevist, at de tiltalte er skyldige i forhold 3.

Under hensyn til, at der er tale om 4 bedragerier til et samlet beløb på 540.375 kr., og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, henføres forhold 1-4 under straffelovens § 286, stk. 2. Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det endvidere af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte Tiltalte2 er fundet skyldig i forhold 5.

Byrettens afgørelse om konfiskation stadfæstes, idet det bemærkes, at tiltalte Tiltalte for landsretten har anerkendt, at beløbet på 57.125 kr. tilhørte ham. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffene er udmålt som sket.

Efter forholdenes karakter sammenholdt med oplysningerne om de tiltaltes gode personlige forhold er det forsvarligt at gøre straffene betinget med vilkår som fastsat nedenfor. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning i forhold 1 og 4. Det tiltrædes endvidere, at Forurettede2s erstatningskrav vedrørende forhold 3 er taget til følge med 350.000 kr.

Den øvrige del af Forurettede2s erstatningskrav tages ikke under påkendelse. I forhold 3 tages Forurettede3s påstand om erstatning på 6.000 kr. til følge. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for begge de tiltalte gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, at de tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at de tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte Tiltalte1 udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år, og at tiltalte Tiltalte2 udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år.

De tiltalte skal in solidum betale 6.000 kr. til Forurettede3. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Erstatningerne skal betales inden 14 dage.

AM2018.11.07V
Kreditbedrageri, T1 og T2 svigagtigt modtaget betaling af låneomkostninger, T2 ikke betalt for hotelophold, særlig grov beskaffenhed, i forening, betydelige beløb, planlagt fremgangsmåde
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/5598f22a-efb9-4320-a336-2d708f7989d1