AM2024.05.29V

AM2024.05.29V Retten i Koldings

DOM

Dato: 5. april 2023 Rettens sagsnr.: 3-4382/2022 Politiets sagsnr.: 3700-76402-00002-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1972 Anklageskrift er modtaget den 30. maj 2022. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018 som indehaver af virksomheden Virksomhed, cvr-nr. …, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger eller at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 45.082 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, har forklaret, at han er indehaver af virksomheden, Virksomhed, som han oprettede for 13-14 år siden. Det var en autohandel på hobbyplan. Han solgte nærmest ingenting i virksomheden, men han kan godt lide at følge med i bilauktioner med biler fra leasingselskaber. Det kræver, at man har et aktivt cvr.nr. Denne sag vedrører salgsmoms vedrørende to biler.

Han havde kun prøvet at sælge biler med dansk afgift. Han købte en bil til sin daværende kæreste, fordi de skulle på skiferie. Det var en bil uden dansk afgift. Han købte den gennem virksomheden. og så skulle hun købe den og selv betale afgiften. Da de kom hjem fra skiferie, ville hun sælge bilen privat, da hun gerne ville have en anden bil. Han købte på en ny bil til hende på samme måde som den anden bil.

Hun afregnede selv afgiften. De gik fra hinanden kort tid efter, omkring årsskiftet 2018/2019. Han skrev til Skat den 23. januar 2019, hvor han spurgte, om han havde momsfradrag for køb af de to biler. Faktura for den første bil, han købte, kan man se på bilag 16. og den næste bil fremgår af sagens bilag 17. Han lavede fakturaerne, bilag 18 og 19, til sin daværende kæreste, Person.

Der blev tillagt moms på begge fakturaer. Bilerne blev solgt videre samme dag, som han købte dem. Skat svarede, at et fradrag var forudsat, at momsen var angivet på fakturaen fra sælgeren. Han ringede til skat, men han husker ikke, hvem han talte med. Han tolkede på baggrund af den samtale, at han godt kunne få momsfradrag. Skat ville se nogle bilag, som han fremsendte til Skat.

Det er korrekt, at han har betalt moms til sælgeren, og at han lagde moms på beløbet, da han solgte bilerne videre til ekskæresten. Det var nyt for ham at købe biler uden dansk afgift, og han ved godt, at han skulle have angivet salgsmomsen. Hende, han talte med ved Skat, indvilgede i at rette det til, da de talte sammen i telefonen. Det skete umiddelbart efter den 4. januar 2019.

Han modtog først bødeforlægget 2 år senere. Han var godt bekendt med, hvordan momsfradrag fungerer, men han kendte ikke til salg af biler uden afgift. Det beroede på en misforståelse mellem ham og hende fra Skat. Han gik ud fra, at det var i orden, efter han havde talt med hende. Han husker ikke, om han spurgte hende, hvordan han skulle forholde sig, når bilen blev solgt.

Han husker ikke, om han loggede ind på Skat og tjekkede, at det var rettet til. Vidne har som vidne forklaret, at hun er ansat ved Skattestyrelsens afdeling for udbetalingskontrol i Haderslev. De laver kontrol af virksomheders negative angivelser vedrørende moms- og lønsumsafgifter. Hun har været i kontakt med tiltalte i 2019, da han sendte en efterangivelse.

Hendes kontakt med tiltalte fremgår af sagsnotatet, bilag 13. Der skete ikke udbetaling, da den blev stoppet i kontrollen. Hun kan godt huske, at hun havde en samtale med tiltalte den 8. februar 2019. Hun bad formentlig om at få tilsendt bilag vedrørende salg. Hun blev opmærksom på, at der skulle have været angivet salgsmoms, da tiltalte oplyste, at han havde solgt bilerne videre.

Medarbejderne ved udbetalingskontrollen indberetter eller retter aldrig selv i virksomheders angivelser. Hun har heller ikke sendt ham videre til andre medarbejdere, der kunne gøre det. Det er virksomheden selv, der skal gøre det. Man indberetter købs- og salgsmoms elektronisk. Når man indberetter købsmoms. kommer der et popop-vindue op, hvis man er i negativ saldo på moms.

Skattekontrol bliver opmærksom, fordi der skal betales noget til virksomheden. Hun kender ikke noget til, at tiltalte skulle have været i tvivl om salgsmomsen. Det sker ikke tit, at virksomheder glemmer at indberette salgsmoms, men det sker dog. Reglerne om købs- og salgsmoms er ikke svære at forstå. Den første købsmoms på et lille beløb blev udbetalt til virksomheden, den efterfølgende blev stoppet.

Når det fremgår, at Skat har rettet angivelsen, så er det fordi der er kommet en afgørelse fra Skat, hvor de retter angivelsen. Sagens bilag 23 og 24 er Skattestyrelsens forslag og afgørelse, som er sendt til tiltalte. Der har været fremlagt afgørelse fra Skattestyrelsen af 10. april 2019.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte gennem virksomheden, Virksomhed, købte og videresolgte to biler, og at både købesummen og salgsprisen blev tillagt moms.

Henset til at tiltalte videresolgte bilerne samme dag, som de blev købt, og efter vidnet Vidnes forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte forsætligt undlod at indberette salgsmomsen, da han indberettede købsmomsen til Skat.

På baggrund af de fremlagte fakturaer, Skattestyrelsens afgørelse, og da tiltalte ikke har bestridt størrelsen af de angivne beløb, lægges det til grund, at statskassen ved tiltaltes undladelse af at angive salgsmomsen ville være blevet unddraget 45.082 kr. i moms. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal betale en bøde på 45.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 11. afdelings

DOM

(dommerne Peter Buhl, Alexander M. P. Johannessen og Linda Hebo Lange (kst.)) Dato: 29. maj 2024 Rettens sagsnr.: S–0828–23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1972, (advokat Mads Kjær Jensen, Vejle) Retten i Kolding har den 5. april 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-4382/2022).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Der er for landsretten yderligere fremlagt en mailkorrespondance af 23. og 24. januar 2019 mellem tiltalte og en medarbejder i Skattestyrelsen. Forklaringer Tiltalte og vidnet Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han købte den første bil, en 7-personers Opel Zafira, da han og hans daværende kæreste skulle bruge bilen til at køre på skiferie med familien. Han kunne kun finde en sådan bil på en auktion, hvor man skulle bruge et CVR-nr. for at byde. Han købte derfor bilen via sin virksomhed og videresolgte bilen til sin kæreste.

Årsagen til, at han efterfølgende købte Audi Q5’en, var, at kæresten ikke længere ville have den første bil, efter at de var kommet tilbage fra ferie. Hun ville gerne have en bil, som var mere ”lækker”. Hun afhændede herefter selv den første bil.

Hun gik med til, at han kunne byde op til 125.000 kr. for Audi Q5’en på en ny auktion, og det lykkedes ham at købe bilen for 119.000 kr. plus moms, hvorefter han solgte bilen til kæresten. Hun sørgede selv for at få nummerplader på den nye bil og at betale afgift i den forbindelse. Han kan ikke huske, hvornår han lavede den fornyede momsangivelse.

Han kan heller ikke huske, om han aktivt skrev ”0” i feltet vedrørende salgsmoms, eller om dette stod anført i forvejen. Han var i kontakt med Skattestyrelsen, inden han lavede indberetningen. Mailen af 23. januar 2019 var hans første mail til Skattestyrelsen, men han havde talt med Skattestyrelsen inden da. Han rettede henvendelse for at høre, om han kunne fratrække moms på købet af de to biler.

Hans tvivl gik på, om der var momsfradrag, når han havde købt bilerne uden afgift. Svaret den 24. januar 2019 var, at det kunne han godt, hvis købsmomsen stod på fakturaen. Det var lidt et standardsvar. Efter indberetningen havde han en dialog med Skattestyrelsen vedrørende dokumentation, og han fremsendte nogle fakturaer efter ønske fra Skattestyrelsen.

Han havde i den forbindelse telefonisk kontakt til Vidne fra Skattestyrelsen. Han talte med Skattestyrelsen i alt 3 gange i januar og februar 2019. Årsagen var, at han var i tvivl om, hvordan momsangivelsen skulle ske. Da der ikke var fortjeneste ved videresalget af bilerne, og da hans kæreste havde betalt afgift på bilerne, var det hans opfattelse, at momsen skulle gå i nul.

Efter indtastningen af købsmomsen ved den fornyede angivelse troede han, at der ikke skulle ske mere. Han troede ikke, at han ville få moms tilbage. Han blev efterfølgende vejledt af Vidne, og han troede, at angivelsen blev rettet til af hende, og at alt herefter var godt. Han har alene solgt en håndfuld biler i alle de år, hvor han har haft virksomheden. De få biler, som han har solgt, har ikke været med moms.

Han har tidligere stort set altid angivet moms til nul, da virksomheden har stået stille. Vidne har supplerende forklaret, at virksomhedens angivelse den 2. september 2018 var den ordinære angivelse, mens angivelsen den 4. februar 2019 var en efterangivelse. Det var den sidstnævnte angivelse, der blev udtaget til kontrol.

Det foregår normalt på den måde, at nogle medarbejdere i udbetalingskontrollen gennemgår alle sager, hvor der skal ske momsudbetalinger. De kontakter herefter virksomhederne og kan vælge at anmode om dokumentation i form af bilag, hvis ikke de mener, at virksomheden har givet en god begrundelse for momsudbetalingen. Hun havde telefonisk kontakt med tiltalte i forbindelse med efterangivelsen.

Hun ringede først til tiltalte og spurgte ham, hvorfor han havde angivet et negativt momstilsvar. Tiltalte forklarede, at han havde købt to biler. Hun bad om at få tilsendt bilag herpå. Medarbejderne i udbetalingskontrollen retter ikke selv i angivelserne. Det må de ikke. Det er virksomheden, som har ansvaret for at indtaste både købs og salgsmoms, og virksomheden har egen kode til systemet.

Tiltalte burde ikke have været i tvivl om, at han skulle angive salgsmoms, når han havde købt genstande med moms, som han også havde videresolgt med moms. Hun kan i dag ikke huske, om tiltalte gav udtryk for tvivl vedrørende salgsmoms, da de talte sammen i telefonen. Foreholdt sit sagsnotat forklarede hun, at det, som står anført heri, var det, der faktisk blev sagt.

Hun ved ikke, om man i indberetningssystemet aktivt skal indtaste ”0” i forbindelse med en momsangivelse, eller om dette står i forvejen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Anklageskriftets udformning Tiltalte er ved anklageskriftet af 30. maj 2022 tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Det følger af anklageskriftet, at den kriminelle handling består i som indehaver af virksomheden Virksomhed, CVR-nr. ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger eller at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Anklageskriftet indeholder endvidere oplysninger om, at dette skulle være foregået i perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018 samt det momsbeløb, som han er tiltalt for at have unddraget det offentlige.

Sagen angår tiltaltes efterangivelse af moms den 4. februar 2019, og de angiveligt urigtige eller udeladte oplysninger vedrører moms for perioden den 1. januar 2018 til den 30. januar 2018 og knytter sig til momsen på salget af de to biler, hvor tiltalte den 4. februar 2019 alene efterangav købsmomsen.

Efter en samlet vurdering og under hensyn til sagens karakter og omfang finder landsretten, at anklageskriftet indeholder en sådan beskrivelse af det forhold, der er rejst tiltale for, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og således har kunnet tilrettelægge sit forsvar forsvarligt.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at anklageskriftet ikke også indeholder oplysning om, hvilket beløb tiltalte angav i negativt momstilsvar, og hvad momstilsvaret rettelig var. Endvidere finder landsretten af de samme årsager, at angivelsen af, hvornår de urigtige eller fortiede oplysninger skulle have været afgivet, er en biomstændighed, hvor retten vil kunne fravige tiltalen, jf. nærmere herom nedenfor.

Kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til beskrivelsen af det forhold, der rejses tiltale for, er herefter opfyldt.

Skyldspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes forklaring og de fremlagte fakturaer, lægger landsretten til grund, at tiltalte gennem sin virksomhed, Virksomhed, henholdsvis den 1. februar 2018 og den 4. april 2018 købte to biler, som han samme datoer og til tilsvarende priser videresolgte til sin daværende kæreste, og at både købs og salgspriserne var tillagt moms.

Landsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at tiltalte på vegne af virksomheden den 4. februar 2019 foretog en efterangivelse af moms i Skattestyrelsens elektroniske indberetningssystem med virkning for indkomstperioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018, idet han indberettede købsmoms som følge af købet af de omhandlede biler, men ikke samtidig indberettede salgsmoms i anledning af bilernes videresalg.

Der opstod herved et uberettiget momstilsvar i tiltaltes favør, og statskassen ville således være blevet unddraget 45.082 kr. i moms, hvis ikke udbetalingen forinden var blevet standset af Skattestyrelsen. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte på tidspunktet for den urigtige efterangivelse den 4. februar 2019 handlede med forsæt til at unddrage statskassen den nævnte afgift.

Det fremgår af tiltaltes henvendelse til Skattestyrelsen af 23. januar 2019 og af hans forklaring i retten, at formålet med henvendelsen til Skattestyrelsen var at få afklaret, om han kunne fradrage købsmomsen, og at han fik den opfattelse, at han kunne fradrage momsen. Det fremgår af forklaringen fra Vidne, at tiltalte havde fået købsmoms refunderet, som han havde angivet den 2. september 2018.

Landsretten finder, at tiltalte ved den 4. februar 2019 at angive købsmomsen, men ikke salgsmomsen, således at der opstod et tilsvar i hans favør, må have indset, at han med overvejende sandsynlighed ville få udbetalt et beløb, som han ikke var berettiget til.

Landsretten finder således, at tiltalte ikke har afgivet en overbevisende forklaring om, hvordan han under disse omstændigheder har kunnet have haft en anden opfattelse. Det tiltrædes derfor, at det er bevist, at tiltalte havde forsæt til unddragelse.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med tiltalen, dog således at han findes skyldig i at have afgivet de urigtige oplysninger eller at have fortiet oplysningerne til brug for afgiftskontrollen for perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018 (og ikke ”i” den nævnte periode som anført i anklageskriftet), jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, 2. pkt.

Straffastsættelsen Landsretten tiltræder, at bøden under hensyn til størrelsen af det unddragne afgiftsbeløb skal udmåles til 45.000 kr. i medfør af de ovennævnte bestemmelser. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.