SS-2309/2022-HEL

D89.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 231.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HELSINGØR

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 16. december 2022

Rettens nr. 10-2309/2022 Politiets nr. 0900-73111-00006-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1999)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. juli 2022.

Tiltalte er tiltalt for

manddrab efter straffelovens § 237, ved den 25. oktober 2021 om morgenen i tiden op til kl. 08:27 på adressen Adresse 1, By 1 i Gribskov kommune ved flere knivstik at have dræbt sin mor Forurettede.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensi-oner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og at hans arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser ef-ter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i ved flere knivs-tik at have dræbt sin mor, Forurettede, men har gjort gældende, at han er straffri som følge af nødværge, jf. straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2.

Tiltalte har over for påstanden om frakendelse af retten til arv mv. nedlagt påstand om frifindelse.

Den beskikkede bistandsadvokat, advokat Birgitte Schack, har på vegne af Erstatningspart taget forbehold om erstatning og har på vegne af

Std 75274

side 2

Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 tilkendegivet, at der ik-ke er krav om erstatning.

Sagens oplysninger

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af Vidne 4, Vidne 5, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 6 og Vidne 7.

Tiltalte har i retsmødet den 2. december 2022 afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte forklarede, at han afsluttede gymnasiet for halvandet år siden. Han boede på det tidspunkt i By 2 sammen med sine tre mindre brødre, der vist er 19 og 21 år på nuværende tidspunkt. To af brødrene er tvillinger. Det er dem, der er 19 år. De blev født i Danmark. Hans mor og far var sammen dengang. Da han var 4 år, sagde hans mor sit job op og flyttede til Hongkong sammen med hans far, der arbejdede som pilot.

De flyttede alle til Hongkong. Hans mest klare minder er fra dengang, da han var 4-8 år. Det gik ikke godt ude i Hongkong. Hans far var utro, hvilket medførte et utal af konflikter i hjemmet i Hongkong, og det udviklede sig ofte voldeligt. De boede i en lejlighed. Når han hørte sine forældre skændes, prøvede han tit at afhjælpe situationen, men så blev han involveret i konflikten.

Hans far var utro mange gange. Efter 4 år blev hans forældre skilt, og moren tog de 4 børn med til Danmark. Faren blev i Hongkong. De flyttede til at starte med op i sommerhuset. Faren sagde, at han ville forsørge familien, mens de boede i sommerhuset i Danmark. Han huskede, at de blev kørt 40 km i skole hver dag. Sommerhuset har været i familiens eje i hele hans levetid. Perioden var meget kaotisk.

Han huskede, at de kørte mellem By 2 og By 1 hver dag. Han gik i skole i By 2. Han havde stadig kontakt til sin far, efter de var flyttet til Danmark. Han huskede, at han i Hongkong bl.a. havde haft problemer med at køre gennem tunneler, og at faren kaldte ham "et handicap-barn". Faren kunne også finde på at skrige ad ham eller slå, og han kunne også finde på bare at gå.

Han følte, at han var mægler mellem moren og faren efter skilsmissen. Faren besøgte dem også i Danmark. Han huskede, at han engang græd, og så slog faren ham i ansigtet. Han huskede det tydeligt.

Han kunne ikke huske, hvornår de fik huset på Adresse 2 i By 2, men han var omkring 10 eller 11 år. Han havde en meget tæt kontakt med sin mormor, blandt andet på grund af morens og farens konflikter. Mormoren og morfaren prøvede at støtte det bedste, de kunne. Moren fik ikke noget arbejde, da de kom til Danmark. Faren ville forsørge familien, men han trak sig ofte og arbejdede jo ude i Hongkong. Hvis de ikke gjorde, som faren sagde, kunne han finde på at true med ikke at ville betale. Moren levede af

side 3

penge fra faren.

Da de flyttede til Danmark, gik det ikke særlig godt. Han kunne nogenlunde holde sig selv sammen, men han havde nogle problemer. Han fik angstanfald. Han kan bedst beskrive det derhjemme som kaos, forvirring, vold og uforudsigelighed. De to små brødre kom nogle gange op at slås, hvor det kunne ende galt. Moren kunne godt være voldelig, men hun slog dem ikke. Hun kastede ting efter dem.

Sommerhuset blev generelt kun brugt om sommeren. De tog derop en måned i sommerferien. Planen var, at de skulle bo sammen, indtil han og brødrene var færdige med deres uddannelse eller skulle i praktik. Det gjaldt alle 4 børn. Men det var lidt underligt, syntes de.

Da han blev student i sommeren 2021, havde han brugt alle kræfter på at få et snit, så han kunne komme ind på medicinstudiet. Der var havde været mange voldelige og uforudsigelige episoder med moren i den periode.

Der var en periode i løbet af maj måned, hvor moren drak virkelig stærkt, og hvor der derfor ikke blev købt ind. Han huskede, at hun havde en tendens til at købe meget ost. Han fandt derfor en opskrift på makaroni og ost, da brødrene ikke fik noget mad. En aften så moren, at han var ved at lave makaroni og ost, og de skændtes om, hvorvidt maden var færdig. Moren blev gal og tog en portion mad til sig selv og kastede den på gulvet. Da han efterfølgende gik op til hende, kastede hun en skruetrækker eller lignende efter ham. Der var flere af sådanne episoder.

Moren havde også kastet en kniv efter ham, da han boede i sommerhuset. Hun havde givet ham lov til at bo i sommerhuset, hvis han ryddede op. En dag kom hun op i sommerhuset, selvom de havde aftalt, at han skulle være der alene og have ro. Da han spurgte hende, hvorfor hun kom, blev hun rasende og tog en kniv, gik over til ham med kniven og råbte ad ham. Lidt senere kastede hun kniven efter ham. Hun var meget uforudsigelig.

Moren begyndte at drikke, da han var ca. 10 år gammel, og de kom hjem fra Hongkong. Det blev ret voldsomt med tiden. Han huskede tydeligt første gang, han opdagede det. Hun sad bag sommerhuset med rødvin.

Han vidste ikke, om hun fik behandling for det. Han kunne kun huske, at hun prøvede at gå i behandling for det i 2018. De tilbød de hende antabus og alt muligt, men hun vaklede mellem om hun ville i behandling eller ej.

Han er selv diagnosticeret med Aspergers Syndrom. Det blev opdaget, da han var 13 år, og han fik diagnosen, da han var 18 år. Når man har Aspergers har man særinteresser, som man går intenst op i, man har svært ved socialt sammenspil, og man går meget op i struktur. Han har været hos mange psykologer og fået meget medicin – også antidepressiver og temperamentsdæmpende medicin, som han ville ønske, at han ikke havde fået.

side 4

Da han var 17 år, fik han massive angstanfald, og han fik Cipralex, som er antidepressiv medicin. Dosis varierede meget, men han startede med at få 20 mg, og det hjalp mildt mod angsten. Han stoppede med medicinen, da han blev student.

Han var meget imod at tage medicinen, da han var i en osteklokke, når han tog den. Korte stunder i gymnasietiden forsøgte han også at stoppe med medicinen. Der var flere gange, hvor han ikke tog medicinen, men følte skyld over det og fortalte det til sin mor. Moren pressede ham til at tage medicinen. Han blev mindre "robotagtig" og begyndte at udtrykke følelser, når han ikke tog medicinen, men moren sagde, at han ikke ville kunne gennemføre gymnasiet uden medicin.

Moren drak stærkt på det tidspunkt. Det var ikke rart at se sin mor sidde i en sofa og bare drikke. Hun ændrede personlighed. Hun blev mere voldelig og udadreagerende og begyndte at nedgøre ham og hans 3 brødre. Det var som at miste sin mor uden at kunne forstå det.

Han havde et ambivalent forhold til sine forældre. Han kunne godt se, at det, de gjorde, var destruktivt, og at det ikke var ok, men samtidig var de jo hans forældre. Han ville gerne have, at moren holdt op med at drikke. Hun var bedre, når hun var ædru, men det kunne også være slemt, når hun var ædru. Han ville bare gerne have sin mor tilbage. Den bedste periode var faktisk perioden i Hongkong. Da var hun bedst. Tingene var lidt mere okay. Herefter var der altid noget galt. Der var også gode stunder i Danmark, hvor de f.eks. tog til Bornholm eller spiste mad – men ikke så ofte.

Han forsøgte i tiden op til hændelsen at samle op på alting. At få tingene til at hænge sammen. Moren havde op til hændelsen planer om at flytte fra Adresse 2 til sommerhuset for at spare penge. Efter gymnasiet spurgte han, om han måtte flytte op i sommerhuset alene og få fred. Det fik han lov til, men hun overholdt ikke aftalen og kom op i sommerhuset og gik på ham både fysisk og psykisk.

Anklageren dokumenterede en skitse over sommerhuset (ekstrakt 2, side 205).

Han boede i kontoret og i værelset ved siden af. Det var meningen, at det skulle være midlertidigt. Han opholdt sig primært i kontoret. Han ved ikke rigtig, hvor moren opholdt sig, når hun var i sommerhuset. Hun var mest i stuen, hvor hun drak og så fjernsyn. Nogle gange faldt hun i søvn på sofaen, og så bar han hende i seng.

Moren havde købt en Touran og en Ford Fiesta, og han fik lov til at bruge den ene til at flytte i sommerhuset.

side 5

To dage før episoden ville moren køres på hospitalet. Begge biler var i sommerhuset. Vidne 1 var der også. Han og Vidne 1 talte om, hvordan de skulle få moren på hospitalet. Han sagde til Vidne 1, at han ville køre moren på hospitalet i Fiestaen, og at Vidne 1 skulle køre til huset i By 2 i Touranen.

Han kunne godt huske, at han en gang skubbede moren. Han kunne ikke huske, om det var den 18. oktober. Moren havde sagt, at han kunne være i sommerhuset alene og en dag kørte hun alligevel op til sommerhuset. Den pågældende dag havde han brugt en køkkenkniv til at skære en omelet. Da moren ankom, spurgte han hende, hvad hun lavede der for de havde jo aftalt, at han skulle være der og have fred og ro.

Det blev hun rasende over. Hun råbte og skreg og sagde, at det var hendes hus. Hertil svarede han, at hun ikke kunne bryde deres aftale. Skænderiet eskalerede, og moren greb fat i den køkkenkniv, han havde brugt til omeletten, og gik over til ham og råbte ad ham. De endte på græsplænen, hvor moren kastede kniven efter ham, Den ramte ved siden af.

Hun begyndte at gå over imod ham, som om hun ville samle kniven op igen, og så skubbede han hende, så hun væltede. Han var chokeret, og han var bange for, at hun ville kaste den igen. Han sagde undskyld, undskyld, undskyld. Herefter tog moren bilen og kørte tilbage til Adresse 2. Han mente, at han havde fortalt politiet om episoden, men ikke i detaljer.

Moren sendte en besked om, at hvis han nogensinde skubbede hende igen, skulle han finde et andet sted at bo.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 201, beskederne af 18. oktober 2021, kl. 14:18:17, kl. 18:26:13 og kl. 18:29:25.

Adspurgt til beskederne forklarede tiltalte, at det var episoden, som han talte om, og at moren sendte den første besked, efter hun var kørt tilbage til Adresse 2. Han havde ikke slået hende. Han var meget forvirret over beskederne og vidste ikke, hvad han skulle svare. Han syntes, at hun overreagerede på en situation, der var fremprovokeret af hende. Han var meget fortvivlet over, at hun kom, når han skulle være der alene.

Hans forhold til moren var, at han elskede hende overalt på denne jord, fordi hun jo var hans mor. Trods volden, uforudsigeligheden og drikkeriet følte han stadig, at han skulle stå ved hendes side. Han overvejede at få sit eget sted at bo. Han havde rigtig mange gange siden han var 16 år overvejet at komme væk, og han forstår i dag ikke, at han ikke flyttede for længe siden.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 151, foto nr. 14.

Adspurgt til dagbogsnotatet forklarede tiltalte, at han og Vidne 1 snakkede om at flytte ud, men der var altid noget, der gjorde, at det måske var ok at blive boende alligevel. Han var delvist økonomisk afhængig af moren, men alligevel ikke, for han havde et job på en tank og havde råd til at flytte væk.

side 6

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 156, foto nr. 19 og nr. 20.

Adspurgt til dagbogsnotatet på foto nr. 19 forklarede tiltalte, at "Drug free day" handlede om, at han eksperimenterede med cannabis og andre psykoaktive stoffer. Han gik meget op i sikkerhed og i at tage den rigtige dosis. Han ville have 1-2 dage om ugen uden stoffer, kaffe, mv. Han skrev "Relationship w. her still permanently destroyed. Machiavellian – need her sober, better. Best for me", fordi han prøvede at benytte sig af en teknik for at distancere sig fra hende. Det var en dissociativ følelse.

Adspurgt til dagbogsnotatet på foto nr. 20 forklarede tiltalte, at han den dag var meget frustreret og meget forvirret. Det var efter episoden, hvor moren kastede en kniv efter ham. Han skrev en helvedes masse i frustration over episoden. Han håbede ikke, at hun drak sig selv ihjel, og han ville ikke bare have hendes penge.

Anklageren dokumenterede en korrespondancetråd mellem Tiltalte og Vidne 4 (ekstrakt 5, side 15).

Adspurgt til de pågældende screenshots sendt til Vidne 4 forklarede tiltalte, at han sendte morens beskeder til ham til sin mormor, for de havde en tæt kommunikation. Han forsøgte at række ud til sin mormor, når han var fortvivlet over morens handlinger og ikke havde det godt. Moren blev tit sur over det og sagde, at han ikke kunne stole på mormoren. Han forsøgte derfor at sende noget til mormoren "under radaren".

Anklageren dokumenterede fra politirapport "Resumé af den 18/10-2021"(ekstrakt 4, side 51).

Adspurgt til internetsøgningerne foretaget den 18. oktober 2021 forklarede tiltalte, at det handlede om, at han gerne ville være kirurg og retsmediciner. Han spillede et spil, hvor man skulle få et mord til at ligne et selvmord, og lavede søgningerne af retsmedicinsk interesse. Han lavede søgningerne efter episoden med moren.

Efter konfrontationen tog hans mor tilbage til Adresse 2. Han så hende en til to dage senere, da hun kom tilbage og sagde, at han gerne måtte være der. Derefter var moren i sommerhuset, og han lod hende være. Et par dage senere, den 23., kørte han hende på hospitalet.

Anklageren afspillede lydoptagelse af 1813-opkald og henviste til transskriptionen af opkaldet i ekstrakt 1, side 138-140.

Adspurgt til samtalen med akuttelefonen forklarede tiltalte, at den fandt sted lørdag eftermiddag. Moren havde været i sommerhuset sammen med ham. Han var desperat og havde skrevet en mail til morens "alkohol-afruser" og bedt hende få moren til at stoppe med drikkeriet. Han kørte moren til

side 7

afrusning, og da de ikke havde plads i Hillerød, endte de på Glostrup Hospital. Han blev lidt hos hende, da hun var sulten, hvorefter han kørte tilbage til sommerhuset i Fiestaen.

Så vidt han huskede, lagde han sig til at sove, da han kom hjem. Om søndagen ryddede han op. Han ringede til moren flere gange og spurgte, om hun var okay, og om der var noget, der skulle smides ud. Han vidste intet om, hvornår hun skulle udskrives. Han røg lidt cannabis og tog 5 mg Diazepam. Det var mildt beroligende og hjalp ham med at sove. Han blev vækket mandag morgen kl. 05.00 af moren, der sendte ham nogle fuldstændig vanvittige beskeder.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 41-47, besked nr. 21-27, 29-37, 39-44, 46-51 og 53-55 fra 25. oktober 2021 i tidsrummet kl. 04:58:21 til 06:04:51.

Adspurgt til beskederne forklarede tiltalte, at han vist lå at sov, da han fik den første besked. Han var ret forvirret. Han prøvede bare at forklare hende, at de jo havde den her aftale om, at han kunne bo i sommerhuset og ikke på Adresse 2. Han blev vred og meget, meget fortvivlet.

Adspurgt til besked nr. 23 forklarede tiltalte, at han godt kunne huske, at han skrev sådan. Han prøvede bare at få det til at fungere og at koordinere morens flytteprojekt. Hun var i gang med at bygge et anneks, som han skulle bo i, indtil han var færdig ed medicinstudiet.

Adspurgt til besked nr. 24 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad moren mente.

Adspurgt til besked nr. 25 forklarede tiltalte, at han altid var i en position, hvor moren blev rasende, hvis han talte med mormoren. Han prøvede at tale direkte med sin mor, men han blev altid skudt ned, eller også blev de "semi"gode venner.

Adspurgt til besked nr. 26 og nr. 27 forklarede tiltalte, at han ikke havde det særlig godt med morens beskeder.

Adspurgt til besked nr. 30 forklarede tiltalte, at han var ret forvirret over beskeden. Han vidste ikke, hvad moren mente med "fejltagelse". Måske var fejltagelsen, at han havde kontaktet mormoren.

Adspurgt til besked nr. 33 forklarede tiltalte, at det vedrørte en episode for lang tid siden, hvor han var så desperat for at få moren afruset og lavede en intervention. Det var vist i november 2020. Han tog morens bilnøgle, så hun ikke kunne køre. Hans bror Vidne 2 holdt moren nede, så hun ikke kunne drikke. Det eskalerede fuldstændigt, så han gav op. Mormoren var også involveret. Mormoren og morfaren kom over og var med ham i kælderen.

side 8

Moren kørte også over til mormoren og morfaren og skældte dem ud.

Adspurgt til besked nr. 36-37 forklarede tiltalte, at moren var sur over, at han havde talt med mormoren.

Adspurgt til besked nr. 39 forklarede tiltalte, at moren nok mente, at han ringede til mormoren.

Adspurgt til besked nr. 40 og nr. 41 forklarede tiltalte, at det ikke passede, det han skrev.

Adspurgt til besked nr. 42 og nr. 44 forklarede tiltalte, at moren pludseligt var blevet sur over værelset og derefter over mormoren. Han forstod det ikke.

Adspurgt til besked nr. 46-48 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad det handlede om. Han var dybt fortvivlet og meget forvirret over det, moren skrev.

Adspurgt til besked nr. 53-55 forklarede tiltalte, at han kunne huske dem "ish".

Adspurgt til beskederne om morgenen den 25. oktober 2021 forklarede tiltalte, at det var for meget for ham, at tingene pludseligt blev ændret, så han ikke skulle bo i sommerhuset alene. Han var fortvivlet og meget forvirret. Han tænkte ikke på så meget og prøvede bare at tale sin mor til fornuft.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 20, besked af 25. oktober 2021, kl. 06:04:18.

Adspurgt til beskeden forklarede tiltalte, at det var korrekt, at han ikke var indstillet på at flytte nogen steder. Når man lige er stået op, så tænker man ikke lige, at man skal flytte nu. Det var hans umiddelbare første reaktion, men det var ikke en beslutning om, at han ikke ville flytte, ligegyldigt hvad hun sagde. Han var lige stået op, og hans hoved var ikke gået i gang.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 34, foto af besked af 25. oktober.

Adspurgt til beskeden forklarede tiltalte, at han godt kunne huske, at han sendte den. Han huskede også samtalen med moren. Han prøvede at fokusere på, hvad der skete. Dagen før havde moren virket ok. Han vidste ikke, hvorfor hun kaldte ham egoistisk og navlebeskuende, men det var måske, fordi han gerne ville være alene i sommerhuset.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 36-37, foto af beskeder af 25. oktober.

side 9

Adspurgt til beskederne forklarede tiltalte, at han svarede, at han ikke flyttede nogen vegne, da det var hans umiddelbare første reaktion. Da Vidne 1 skrev, at moren havde været der og havde taget bilen, blev han nervøs.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 40, foto af beskeder af 25. oktober.

Adspurgt til mormorens besked kl. 07:42 forklarede tiltalte, at han huskede, at han var i gang med sin morgenmad, da han havde et opkald med mormoren. Moren var vist ankommet på det tidspunkt. Han talte med mormoren efter at moren ankom, men han kunne ikke huske om hvad. Han kunne heller ikke huske, om han ringede til mormoren eller omvendt.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 215, opkald af 25. oktober 2021, kl. 07:25:02.

Adspurgt til opkaldet forklarede tiltalte, at han ikke var sikker på, om det var dén samtale, men at han havde en samtale med broren Vidne 1, hvor Vidne 1 sagde, at moren var på vej, og at han ville ringe til 112, hvis han ikke hørte fra tiltalte senest kl. 9. Det gjorde ham ekstra nervøs. Moren var vist ikke ankommet, da han talte med Vidne 1. Han kan ikke huske, om han så moren uden for sommerhuset.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 25. oktober 2021 (ekstrakt 6, side 92), forklarede tiltalte, at det var korrekt, at han lagde på, da han så Touranen og antog, at moren var på vej ind. Da hun ankom, sad han ved spisebordet, så vidt han huskede. Han kunne ikke huske, da hun kom ind i huset, men han antager, at hun kom ind ad hoveddøren ved terrassen. Det hele blev "blurry"på det tidspunkt.

Adspurgt til beskeden fra Vidne 1 kl. 07:27 "Mor er ankommet oppe hos Tiltalte"(ekstrakt 4, side 40) forklarede tiltalte, at han ikke kiggede på gruppechatten.

Anklageren dokumenterede luftfoto af sommerhuset (ekstrakt 2, side 186).

Adspurgt til fotoet forklarede tiltalte, at markeringerne af indgangsdøren og Touranen og Fiestaens placering er korrekte. Han huskede ikke, om han så moren parkere Touranen, men man kan godt se bilen fra det sted, hvor han sad og spiste morgenmad.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 213, opkald af 25. oktober 2021, kl. 07.35:35.

Adspurgt til opkaldet forklarede tiltalte, at han talte med mormoren relativt kort tid efter samtalen med Vidne 1. Han huskede ikke, hvad der skete i

side 10

tiden mellem hans samtale med Vidne 1 og med mormoren. Det sidste han sagde til mormoren, var, at det ikke virkede ordentligt, og at han ville trække sig ind på sit værelse. Det var dér, moren stod ved døren til mellemværelset med en kniv. Hun sagde, "Du trækker dig på ingen måde ind på værelset".

Det er rigtigt, at han ikke har fortalt dette før, men i begyndelsen var det hele sort, og det er først senere, at han er begyndt at danne sig et overblik over, hvad der skete. Han trak sig i stedet tilbage mod køkkenet, og moren begyndte at fægte med kniven mod ham. Han stod på det tidspunkt ved ved nedgangen til køkkenet. Der er to nedgange til køkkenet, og han stod ved køkkenbordet.

Anklageren dokumenterede skitse af sommerhusets indretning (ekstrakt 2, side 205).

Adspurgt til skitsen forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvor moren havde kniven fra. Det var en stor køkkenkniv, som endte med at være drabsvåbnet. Derefter gik tingene ret hurtigt. Han bakkede tilbage i køkkenet og greb fat i en anden kniv og sagde "Hvad fanden er det, der sker". Moren råbte og skreg. Hun blev mere og mere ophidset. Han lagde sin kniv på siden af køkkenbordet for at afdæmpe situationen og sagde "Mor, hvad sker der, prøv at gå i 2 minutter, og så taler vi om det". Hans hjerte pumpede. Moren havde gjort mange ting, men hun havde aldrig stået med en kniv på den måde.

Moren gik tilbage i mellemværelset, og han greb sin telefon og lavede søgninger på nettet. Han brugte tit dét med at søge på nettet, når han var i paniske situationer. Han søgte på at slå forældre ihjel for at se, hvor galt det kunne ende. Han lagde derefter telefonen i lommen. Han lavede på det tidspunkt 2 søgninger, og senere lavede han igen nogle søgninger.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 221, 1. afsnit, og side 237-238, vedrørende internethistorik den 25. oktober 2021, i tidsrummet 07:41 til 08:16.

Adspurgt til søgningen kl. 07:41 med søgeordene "Slå en forældre ihjæl"forklarede tiltalte, at han lavede søgningen, da moren havde trukket sig tilbage til mellemværelset, og han ventede på hende. Han lavede søgningen fordi han tænkte på, hvor galt det kunne ende. Det er en vane, han har. Han gør det også i f.eks. eksamenssituationer. Han vidste ikke, hvorfor han tænkte, at det var sådan, det kunne ende – men der havde jo været andre voldelige episoder. Hans instinkt var ikke at løbe sin vej. Det har altid været, at han skulle fikse situationen. Han var mere end noget andet fortvivlet, nervøs og bange.

Adspurgt til søgningerne kl. 07:44 med søgeordene ”dræbe en forældre” og opslag på Hjemmeside/manddrab forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske at have søgt på hjemmesiden.

side 11

Adspurgt til søgningen kl. 07:45 med søgeordene "dræbe alkoholisk mor" og de efterfølgende søgninger forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske rækkefølgen af søgningerne. Perioden, hvor moren trak sig tilbage til mellemværelset, var lidt sort, men han kunne godt huske, hvad der skete, da hun kom tilbage.

Da hun kom tilbage, begyndte hun at råbe og skrige, at han var et problembarn. Han greb kniven på bordet og sagde "Kør væk, jeg skal nok flytte" igen og igen. Det endte med, at han stod foran Touranen med kniven fra køkkenet. Moren stod også med en kniv og var ved at sætte sig ind i bilen. Han kunne mærke, at hun var ved at blive irriteret og sur igen. Han kastede derfor kniv væk over til højre fra bilen, rakte hænderne op og sagde "Se - vil du ikke nok køre, jeg skal nok flytte."

Moren kastede sin kniv efter ham, og den landede til højre for ham, hvorefter hun skulle til at sætte sig ind i bilen. Instinktivt greb han den kniv, hun havde kastet, og løb indenfor. Han satte sig på sengen indenfor døren med ryggen til vinduet. Han troede på det tidspunkt, at hun var kørt. Det var på det tidspunkt, at han lavede de vanvittige søgninger. Han var panisk og stresset til det absolut maksimale. Han tænkte på, hvad der var sket, hvis det var gået galt. Det var én centimeter fra, at hans mor havde stukket ham eller han hende.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 239, vedrørende internetsøgninger foretaget den 25. oktober 2021, i tidsrummet 07:53 til 07:56.

Adspurgt til søgningerne forklarede tiltalte, at han ikke tænkte på at dræbe moren, men på, hvad der var sket, hvis det var gået galt og han var kommet til at stikke hende. Han lavede også en søgning på Behandlingssted, som var stedet, hvor hans mor gik i alkoholistbehandling. Han lavede søgningerne i en sådan hast, at han ikke nåede at læse dem. Han var fuldstændig ude af den. Han havde før tænkt, at han måske burde have ringet til Behandlingssted. Han havde ikke fortalt dem om volden.

Da han var til afhøring første gang, var alt sort i hans hoved. Han troede på det tidspunkt, at han havde lavet søgningerne, efter at han havde stukket moren.

Foreholdt følgende fra afhøringsrapport af 16. november 2021 (ekstrakt 6, side 103):

"Adspurgt om sigtede op til gerningen havde søgt på internettet om at dræbe eller blive dræbt, svarede sigtede tøvende "nej""

forklarede tiltalte, at han var så ude af den, og at han ikke var sikker på, hvad

side 12

der var hoved og hale i det hele. Alt var sort. Siden er det lige så stille og roligt kommer til ham.

Han kunne huske, at han stadig havde kniven fra moren i hånden, da han lavede søgningerne. Så hørte han døren åbne, og moren råbte noget og kom ind med en helt tredje kniv, som han ikke ved, hvor kom fra. Herefter gik det meget hurtigt. Moren langede ud efter ham med højre hånd. Hun var lige ved at ramme ham i maven med kniven. Han rejste sig hurtigt op og greb fat om hendes håndled med sin venstre hånd.

Hun drejede sig, og han kom i en ubalanceret position. Han kunne ikke helt huske hvordan, men hun fik siden mod ham, og han var ved at vælte bagover. Han gik i fuldstændig i panik og stak hende 2 gange ned ad siden af ryggen. Hans hånd gled ned ad kniven, og han skar sig i hånden. Det næste han kunne huske, var at han skreg, og at han stod med morens kniv i hånden.

Han gik rundt i fortvivlelse i ca. 10 sekunder og lagde så kniven ved siden af elkedlen ved køleskabet. Han var i fuldstændigt chok. Derefter gik han i total panik og styrtede ind på sit værelse og ringede til politiet. Han oplyste, at han havde stukket sin mor. Under samtalen løb telefonen tør for strøm. Han kan ikke huske, om han var i kontakt med Vidne 1 efter at have stukket moren ned langs ryggen.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 195, besked af 25. oktober 2021, kl. 07:48.

Adspurgt til beskeden forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske den. Han kunne huske, at moren sagde, at hun ville sende ham på et Asperger-hjem.

Anklageren afspillede alarmopkaldet til 112 og henviste til transskriptionen af opkaldet i ekstrakt 1, side 111-121.

Adspurgt til opkaldet forklarede tiltalte, at han huskede at have to samtaler. En, hvor hans telefon gik død, og så den samtale, som lige er afspillet. Den første gang var lige efter, at det var sket. Han fortalte, at moren havde truet ham med en kniv. Han rendte panisk rundt mellem moren, det bagerste værelse og ud til stofferne, der var gemt udenfor sommerhuset.

Han tænkte på alt - moren, sin hånd, stofferne og ambulancen. Hans hoved var ved at eksplodere. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, og han prøvede at holde fokus på sin hånd, mens han styrtede rundt i panik. Han hørte en bil komme, og da han kom ud, sagde de, at han skulle række hænderne op og lægge sig ned. Han lod sig arrestere.

I dag tænker han, at det var en ulykkelig afslutning på noget, som aldrig nogensinde skulle være sket. Han ville ønske, at han var løbet sin vej, eller at han havde sagt noget tidligere, og at hans mor ikke var død. Det skulle ikke være endt på den måde.

side 13

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det blev værre og værre med hans mor, efter at hun var begyndte at drikke. Det seneste år var der ikke en eneste dag uden en konflikt. Det eskalerede, og der var utallige gange, hvor moren havde drukket så meget, at han blev bekymret for hende og ringede efter en ambulance.

Adspurgt til forholdet til sine mindre brødre forklarede tiltalte, at han skærmede dem rigtig, rigtig meget. Han forsøgte at undgå, at farens adfærd og morens alkoholisme skulle påvirke dem for meget, hvilket var en af grundene til, at han ikke tog væk. Han tænkte på at holde sammen på det hele. Han prøvede at holde moren sammen, holde brødrene sammen og holde faren på afstand.

Hans diagnose gør, at han har behov for forudsigelighed. Det betyder rigtig meget for ham. Han har behov for at vide, hvad der kommer til at ske. Den forudsigelig fik han ikke hos sin mor. Han har fået et endnu tættere forhold til sin mormor og morfar. Han taler med dem hver dag. De er forudsigelige. Han kan stole på dem, og han ved, hvor han har dem. Hvis der er noget, de ikke synes er okay, så siger de det til ham. Der er ingen løgne. Han havde derfor behov for at tale med sine bedsteforældre, når der havde været konflikter.

Moren havde nogle gange nogle psykoseagtige episoder, hvor hun nærmest var en anden person. Der havde været en anden episode i sommerhuset. Moren stod og hakkede grøntsager med en kniv, og så kiggede hun på ham og sagde, at han ikke burde være der. Han skyndte sig væk.

Han gik i panik og var skrækslagen, da hans mor igen stod foran ham med en kniv. Hun havde også en gang kastet med en skruetrækker. Han var bange for hende og dybt fortvivlet. Det var hans mor, der stod med en kniv. Hun langede ud efter ham, og han er rimelig sikker på, at hun ville have ramt ham, hvis han ikke havde flyttet sig. Han er også ret sikker på, at hun ville have stukket ham, hvis han ikke havde stukket hende de 2 gange. Det var langt ud over, hvad han havde været ude for før. Det kom ud af det blå. Hun har været truende før, men at fægte mod ham med en kniv var aldrig sket tidligere.

Om søgningerne på internettet forklarede tiltalte, at det er noget, han har behov for, når han bliver presset eller panisk. Det har noget med behovet for forudsigelighed at gøre. Under den panik der opstod, tænkte han på alt. Alt var oppe at vende i hovedet på ham.

Adspurgt til, om det kun var ham og moren, der var til stede i sommerhuset, forklarede tiltalte, at det kun var de to. Han talte ikke med andre samtidig med, at han talte med alarmcentralen, for han havde kun én telefon."

Tiltalte har i retsmøde den 13. december 2022 afgivet følgende supplerende

side 14

forklaring:

"Foreholdt følgende fra sin forklaring den 2. december 2022 (retsbogen side 11):

"Da hun kom tilbage, begyndte hun at råbe og skrige, at han var et problembarn. Han greb kniven på bordet og sagde "Kør væk, jeg skal nok flytte" igen og igen."

og adspurgt til, hvor tiltalte var på det tidspunkt, forklarede tiltalte, at han var i køkkenet. Der var to nedgange til køkkenet. Han var ovre ved den side, som er tættest på indgangen til mellemværelset. Perioden var som sagt en lille smule sort for ham, men han huskede meget tydeligt, at moren trak sig tilbage til mellemværelset. Han prøvede at dæmpe situationen.

Mens moren var væk, stod han og ventede nervøst ved køkkenet. Han er tilbøjelig til at sige, at han stod ved mikro'en og i hvert fald i højre side af køkkenet. Det var den side, der var tættest på indgangen til mellemværelset.

Adspurgt til internetsøgningerne forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske rækkefølgen, men så vidt han huskede, lavede han på det her tidspunkt én internetsøgning. Han huskede det som, at der var to perioder med internetsøgninger, men hele perioden var som sagt lidt sort for ham.

Foreholdt, at internetsøgningerne blev foretaget kontinuerligt og uden pauser, forklarede tiltalte, at i den periode, hvor hans mor trak sig tilbage til mellemværelset, lavede han måske en søgning. Måske lavede han ikke en søgning på det tidspunkt. Han forsøgte, da han afgav forklaring i retten, at huske det så klart som muligt. Det, der stod ham meget, meget klart, var perioden efter.

Han huskede, at han lavede de fleste af søgningerne, da han havde jagtet sin mor væk og var gået indenfor igen og havde sat sig. Han lavede de fleste af søgningerne efter, at han havde forsøgt at dæmpe situationen ved at få sin mor ud til bilen. Han sad ved indgangen med den kniv, som han instinktivt havde taget.

Adspurgt af anklageren, hvor han instinktivt havde taget kniven fra, forklarede tiltalte, at da moren var kommet tilbage fra mellemværelset, greb han en kniv fra køkkenbordet, da moren var kommet tilbage med sin kniv. Han blev ved at sige til hende, at hun skulle køre væk, og at han nok skulle flytte. Tingene gik på det tidspunkt meget hurtigt inde i hans hoved. De endte jo ude ved bilen, hvor hans mor stod og skulle til at sætte sig ind i bilen. Han stod med sin kniv foran sig. Han rystede og var meget fortvivlet over situationen.

Foreholdt, at morens telefon "connectede" med hendes bil kl. 08.17 - ét minut efter, at tiltaltes internetsøgninger stoppede, og "disconnectede" igen kl. 08.21, hvorved det så ud som om, at moren havde siddet ude i bilen i ca.

side 15

4 minutter, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, hvor lang tid moren sad i bilen. Han sad med ryggen til vinduet ud mod bilen. Han kunne derfor ikke se, om hun kørte eller ikke kørte, eller hvad der skete. På det tidspunkt var han fuldstændig panisk og sad og lavede internetsøgningerne.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 280.

Adspurgt til, om det kunne være moren, der gik ud af terrassedøren, da den åbnede kl. 08.16.37 og lukkede igen efter 5 sekunder, henset til, at hendes telefon "connectede" med hendes bil kl. 08.17, forklarede tiltalte, at det kunne han ikke huske.

Adspurgt til, om han gik efter moren kort tid efter, idet terrassedøren åbnede igen kl. 08.16.51 og forblev åben, forklarede tiltalte, at det kunne han ikke huske. I hans hoved gik det hele meget, meget hurtigt, og han husker det "i glimt".

Adspurgt til, hvor mange knive, der var i spil, forklarede tiltalte, at der var tre knive i spil. Den kniv, som blev fundet ude ved bilen, var den kniv, han kastede ud til højre, da moren var ved at blive sur igen. Han kastede kniven, lige før hun satte sig ind i bilen.

Adspurgt til, hvordan det kunne hænge sammen med, at tiltaltes søgninger stoppede kl. 08.16, og at morens telefon "connectede" med hendes bil kl. 08.17, forklarede tiltalte, at han vidste, at der gik lidt tid, før en telefon automatisk tilsluttede sig via Bluetooth.

Adspurgt bekræftede tiltalte, at kniven, der blev fundet ved siden af moren, var den kniv, der dræbte hende.

Adspurgt til den kniv, moren havde, forklarede tiltalte, at kniven endte nede ved køkkenbordet.

Foreholdt, at der blev fundet to knive - en urtekniv og en brødkniv - på køkkenbordet, og adspurgt, om det var én af de to knive, forklarede tiltalte, at han huskede ret klart, at det var én af de to knive. Ved nærmere eftertanke var han ikke helt sikker. Han huskede, at hans mor kom ind med en kniv, og at han efter episoden gik ned og lagde den på køkkenbordet.

Adspurgt til, om tiltalte var blodig på det tidspunkt, svarede tiltalte ja og forklarede, at på det tidspunkt blødte hans hånd i hvert fald. Han huskede ikke hvilken en af knivene, der blev brugt.

Anklageren dokumenterede uddrag af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, ekstrakt 2, side 56.

Adspurgt til, hvordan moren havde fået seks skader efter knivstik, idet tiltalte

side 16

tidligere havde forklaret om to knivstik i siden af ryggen, forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske, hvordan det skete. Det gik meget, meget hurtigt.

Foreholdt af forsvareren følgende uddrag af afhøringsrapport af 25. oktober 2021 (ekstrakt 6, side 92):

"Sigtede kunne ikke huske hvad der skete i tidsrummet fra han lagde på med Vidne 1, og til hun havde en kniv, og sigtede så stak hende. Det var den samme kniv, som hun stod med, som han stak hende med. Hun havde en kniv. Sigtede blev bange for sit liv og stak hende."

bekræftede tiltalte, at det var sådan, han havde forklaret til politiet."

Vidne 4 har afgivet følgende forklaring:

"Adspurgt til, om hun havde kontakt til Forurettede i hendes ungdom og barndom, forklarede vidnet, at hun har haft kontakt til hende hele vejen igennem, og at Forurettede voksede op hos hende. Forurettede og Tiltaltes far, Erstatningspart, blev gift for mange år siden. Da tvillingerne var 1½ år, flyttede Forurettede og børnene til Hongkong, da faren fik et job derude. Vidnet besøgte dem to gange om året.

Vidnet vidste, at der var mange skænderier mellem Forurettede og Erstatningspart. Forurettede opdagede, at Erstatningspart var utro mange gange. Utroskaben betød, at Forurettede og de fire børn flyttede hjem til Danmark omkring 2007-2008. Erstatningspart blev ude i Hongkong. Huset på Adresse 2 havde været lejet ud, mens de var i Hongkong, men blev ledigt, da Forurettede og børnene flyttede hjem til Danmark.

Sommerhuset blev købt før huset på Adresse 2.

I starten boede Forurettede og børnene i sommerhuset, fordi Adresse 2 skulle sættes i stand. Istandsættelsen tog ca. 1½ år. Da de kom hjem fra Hongkong, voksede drengene op på Adresse 2. Sommerhuset fungerede som sommerhus.

Forurettede havde arbejde, indtil hun fødte tvillingerne. Da hun kom hjem fra Hongkong, fik hun penge af Erstatningspart, men det var på betingelse af, at hun imødekom hans ønsker – det var meget med, at hun skulle gøre, som han gerne ville have, hun skulle gøre. Hvis Erstatningspart f.eks. gerne ville bo henholdsvis på Adresse 2 eller i sommerhuset, når han var i Danmark, skulle han det. Der var ingen aftaler om det eller nogen myndigheder blandet ind i det. Adspurgt hertil bekræftede vidnet, at Forurettede levede lidt på Erstatningsparts nåde.

Forurettede kunne leve godt af det, hun fik fra Erstatningspart. Forurettede brugte ikke tiden på noget. Forurettede var mest optaget af, at ægteskabet var gået i stykker, og af, hvad Erstatningspart lavede. Hvis Erstatningspart blev sur over noget og blokerede Forurettede på telefonen, satte Forurettede tiltalte ind i sagen.

Så skulle tiltalte kontakte Erstatningspart, så Forurettede kunne få kontakt til Erstatningspart. Forurettede var ked af, at ægteskabet var gået stykker, men det var samtidig en meget uholdbar situation for Forurettede, at hun ikke vidste, om hun fik nogen penge eller ej, eller hvordan fremtiden så ud.

side 17

Forurettede kunne være begyndt at arbejde, for hendes arbejdsgiver, IBM, havde exceptionelt givet hende 6 års orlov til at komme tilbage, men det gjorde hun ikke.

Vidnet havde meget tæt kontakt med Forurettede i alle årene – næsten dagligt. Forholdet mellem dem var meget fint, indtil alkoholismen nåede et vist punkt.

Tilsyneladende begyndte Forurettede at drikke for 14-15 år siden. Det startede nok, da Forurettede og børnene kom hjem fra Hongkong. Vidnet opdagede det dog først senere. Den uholdbare situation mellem Forurettede og Erstatningspart gik ud over børnene. Der var drama og skænderier.

Vidnet og hendes mand startede en ”talerække” med Erstatningspart om et frivilligt forlig omkring nogle penge. Erstatningspart tjente utrolig mange penge ude i Hongkong. De holdt møder med Erstatningspart flere gange i løbet af 5-6 måneder i deres hus. Forurettede var ikke med til møderne. Vidnet og hendes mand havde forsøgt at lave nogle beregninger af, hvad der økonomisk skulle til, for at drengene fortsat kunne være i deres hjem og gå i deres skoler.

Dagen før det afsluttende møde med Erstatningspart fik vidnet blindtarmsbetændelse, og blev indlagt, hvorfor Forurettede deltog for første gang. På mødet meddelte Erstatningspart, at han slet ikke ville betale noget, at det hele var fuldstændig ligegyldigt, og at Forurettede og børnene kunne flytte i en halvandet værelses lejlighed. Det var omkring 2014-2015.

Da den frivillige ordning ikke kunne blive til noget, startede de en retssag ude i Hongkong et par måneder efter. De næste 2 år kørte der så en retssag ude i Hongkong, der drejede sig om, hvorvidt Erstatningspart skulle betale til Forurettede og børnene. Indtil da havde der ikke været nogle officielle aftaler om børnepenge. Det var på frivillig basis, at Erstatningspart betalte.

Det endte med, at Erstatningspart blev dømt til at betale ca. 10 mio. Hongkong-dollars, som lå omkring nogle og firs til nogle og halvfems kroner i kurs.

Pengene var til børnene, men skulle administreres af Forurettede, indtil børnene havde afsluttet deres endelige uddannelse. Det drejede sig om mere end 10 år. Da Forurettede døde, manglede der to afdrag, som derfor skulle gå til børnene direkte.

Adspurgt til om situationen var stressende for Forurettede, indtil det med pengene faldt på plads, forklarede vidnet, at det var det helt sikkert, og at det nok også var derfor, at drikkeriet startede. Vidnet kunne komme derover kl. 10 om formiddagen, hvor der stod et glas rødvin foran faren, så han var også en del af det.

Hendes forhold til Forurettede ændrede sig, fordi drengene blev bange, når Forurettede var beruset, hvorefter drengene kontaktede hende. Det kunne være på alle tider

side 18

af døgnet. Det kunne være kl. 02.00 om natten. Forurettede vækkede børnene om natten, når hun var beruset. Til sidst havde vidnet sin taske stående ved hoveddøren, for hun vidste ikke, hvornår hun skulle ud af den.

I lang tid kunne vidnet overtale Forurettede til at tage ud til Behandlingssted, som er et behandlingssted for alkoholikere. Behandlingssted gav Forurettede nogle piller, som skulle hjælpe hende med at stoppe med at drikke. Der kunne være perioder, hvor Forurettede havde drukket i 3 uger i træk, hvor hun skulle tage piller i en uge. Så kunne der gå en uge, hvor hun ikke drak. Derefter begyndte hun at drikke igen.

Forurettede var ikke Forurettede, når hun drak. Hun var en total fremmed. Oprindeligt var hun ikke en struktureret pige, der overholdt sine aftaler, men hun var en sjov pige. Når hun drak, blev hun fjendtlig og ondskabsfuld.

For eksempel havde vidnets ældste søn Person fået lov at låne nogle penge af Forurettede til en ombygning af sit hus. Person var klar over, at Forurettede drak, og konfronterede hende med hendes alkoholmisbrug. Det blev Forurettede sur over. Hun kontaktede derefter Persons svigerforældre i Østrig og sagde, at Person og konen havde lånt penge af hende, som de ikke havde betalt tilbage, og at Forurettede ikke havde nogen penge. Dette var ikke sandt. Forurettede sagde også til Person, at Personsdatter var alkoholiker, hvilket heller ikke var sandt. Det var et eksempel på, at Forurettede gik til angreb på folk verbalt.

Forurettede overvejede at sælge Adresse 2. Hun ville hellere bo i sommerhuset, fordi børnene var ved at være færdige med skolen. Forurettede syntes, at de alle sammen skulle bo i sommerhuset. Forurettede havde økonomisk set råd til at blive boende på Adresse 2 5-6 år mere. Men Forurettede ville sælge Adresse 2 og havde kontaktet en ejendomsmægler.

Adspurgt til episoden den 18. oktober 2021 forklarede vidnet, at tiltalte havde kontaktet Behandlingssted. Det blev Forurettede klar over, fordi hendes psykolog ved Behandlingssted, Vidne 6, begyndte at ringe hende op, hvilket ikke var normal kutyme. Da Behandlingssted ringede til Forurettede, tænkte Forurettede, at det var tiltalte, der havde ringet, og nok ikke vidnet. Vidnet fik besked fra Forurettede om, at tiltalte havde skubbet til hende, så hun havde ondt i nakke og ryg. Det var mandag. Hun kørte derover om aftenen.

Anklageren læste op fra ekstrakt 5, side 30.

Vidnet forklarede, at Forurettede kørte tilbage til Adresse 2, og at vidnet også kørte dertil. Hun kunne ikke se, at der var andet galt med Forurettede end, at hun drak.

Adspurgt til, om de snakkede om episoden, forklarede vidnet, at Forurettede var kommet så langt ud på det tidspunkt, at hendes fjendtlighed også blev rettet mod vidnet. Forurettede var af den opfattelse, at vidnet kontrollerede hende. Vidnet vidste aldrig rigtig, hvad situation hun ville møde Forurettede i.

side 19

Forurettede var på Adresse 2 indtil den 20. oktober 2021. Den aften ca. kl. 20.30 kørte vidnet derover. Da hun ankom, stod Forurettede ved siden af den blå bil. Hun gik over mod Forurettede. Forurettede sagde: "Hvad vil du?" og satte sig ind i bilen og kørte væk. Ifølge børnene var Forurettede beruset.

Forurettede tog op i sommerhuset, fordi der skulle komme en bekendt dagen efter og lave en udbygning til sommerhusets anneks, som tiltalte skulle bo i. Forurettede ville gerne have, at tiltalte blev boende hjemme 10 år mere. Tiltalte var en substitut for den mand, Forurettede ikke havde.

Vidnet skulle have været med i sommerhuset men det blev ikke, da hun skulle have en Covid-vaccination. Hun blev syg i tre dage med ca. 40 i feber og var lidt fraværende i weekenden, men hun fik lørdag at vide, at Forurettede var blevet indlagt.

Forurettede ringede til vidnet søndag aften omkring kl. 20.30-20.40. Forurettede var på hospitalet, det var i hvert fald, hvad hun fik at vide. Forurettede fortalte gennem 50 minutter, at hun ville flytte alle op i sommerhuset nu – stik imod, hvad der før havde været planen. Forurettede ville bestille en container og smide alt på Adresse 2 ud. Hun prøvede at tale Forurettede lidt ned. Samtalen sluttede med, at Forurettede fortalte, at hun ville få antabus dagen efter, når lægen kom, og bad vidnet hentede hende bagefter.

Mandag morgen blev hun klar over, at Forurettede havde forladt hospitalet selv. Vidnet fik en besked fra tiltalte om det. Tiltalte sendte hende en kopi af en besked, som han havde fået fra Forurettede.

Anklageren læste op fra ekstrakt 4, side 34.

Hertil forklarede vidnet, at hun på det tidspunkt ikke var klar over, at Forurettede har forladt hospitalet. Hun var heller ikke klar over, at der var en bil på Adresse 2. Tiltalte havde den anden bil i sommerhuset. Hun formodede, at begge biler var i sommerhuset.

Adspurgt til vidnets besked ”Nu må hun stoppe” (ekstrakt 4, side 35) forklarede vidnet, at Forurettede skulle stoppe med hele tiden at gå til angreb på tiltalte.

Forurettede havde jo lovet tiltalte, at han måtte bo i sommerhuset, fordi han havde brug for noget fred. Til gengæld skulle tiltalte rydde op i sommerhuset. Forurettede var en samler. Hun købte og købte og købte, og der var kasser alle steder.

Vidnet skrev kort tid efter til Forurettede "Hvad sker der?", men fik ikke noget svar .

Anklageren læste op fra ekstrakt 4, side 36.

side 20

Hertil forklarede vidnet, at Forurettede primært var træt af, at drengene ringede til vidnet. Hun skrev til tiltalte, at det kunne være en god løsning, at børnene boede på Adresse 2. Hun tænkte, at hvis børnene kunne bo på Adresse 2, som var tæt på, hvor hun og hendes mand boede, kunne hun hjælpe børnene. Forurettede kunne så bo i sommerhuset.

Adspurgt til tiltaltes svar forklarede vidnet, at han jo lige havde lavet en aftale med Forurettede.

Adspurgt til, at tiltalte ringede til hende om morgenen den 25. oktober 2021, kl. 07.35 (ekstrakt 5, side 12), forklarede vidnet, at hun i hvert fald ved, at hun sagde til tiltalte, at han skulle se at komme væk fra sommerhuset. I mellemtiden havde hun talt med Vidne 1. Vidne 1 havde fortalt hende, at Forurettede var beruset og var kommet hjem fra hospitalet natten før, og at Forurettede havde vækket ham og bedt om nøglerne til bilen. Forurettede havde sagt til Vidne 1, at hun skulle hente nogle cigaretter, og at hun ikke kom tilbage.

Grunden til, at vidnet sagde til tiltalte, at han skulle se at komme væk, var, at Forurettede igennem de forløbne måneder havde haft ”blackouts” , hvor hun simpelthen ikke anede, hvad hun foretog sig. Hun var samtidig blevet meget fjendtlig, så man vidste ikke, hvad hun kunne finde på.

De havde haft en episode på Adresse 2, hvor Forurettede var meget, meget beruset og ville køre, og hvor børnene havde taget bilnøglerne fra hende. Tiltalte gav nøglerne til vidnet og hendes mand og bad dem tage nøglerne med hjem. Kl. 04.00 om morgenen stod Forurettede i deres hus og råbte og skreg som en vanvittig.

De ville ikke udlevere nøglerne og så tog Forurettede vidnets bilnøgler og råbte, at hun ville smadre vidnets bil. Det var kun fordi, Forurettede var så beruset, at det lykkedes hendes mand at få fat i bilnøglerne. Forurettede var meget truende i sin adfærd og fortsatte med at råbe, indtil hun pludselig forsvandt ud ad døren. De skyndte sig at tage tøj på og kørte over til drengene.

Forurettede var på gåben, så de kunne nå at komme derover, inden Forurettede ”gik ombord i dem” . Det var så voldsomt, at de sad og passede på drengene hovedparten af formiddagen, fordi Forurettede var fuldkommen vanvittig. Der var så mange episoder, hvor Forurettede ikke vidste, hvad hun gjorde eller var meget fjendtlig.

Vidnet vidste derfor ikke, hvilken tilstand Forurettede var i den morgen, men da Vidne 1 havde sagt, at Forurettede havde drukket, sagde vidnet til tiltalte, at han skulle se at komme væk.

Vidnet huskede, at tiltalte under en af telefonsamtalerne gav telefonen til Forurettede, fordi hun måske kunne berolige Forurettede. Det kunne hun jo nogle gange. Men Forurettede råbte og skreg fuldkommen vanvittigt. Vidnet forstod ikke hovedparten af det, Forurettede sagde. Vidnet hørte ordene "kontrol" og "du skal ikke" og så videre. Hun prøvede at tale Forurettede til ro. Tiltalte sagde til vidnet over telefonen, ”Jeg tror ikke, det her går mormor. Jeg trækker mig stille og roligt tilbage til mit værelse.” Så skrev hun til Forurettede, at hun blot ville tale med Forurettede om børnene.

side 21

Anklageren læste op fra ekstrakt 4, side 40.

Adspurgt til vidnets besked kl. 07:42 forklarede vidnet, at hun fik fortalt af tiltalte, at Forurettede ville ringe til kommunen og få tiltalte smidt ud. Det var noget, tiltalte fortalte, før han gik hen og satte telefonen foran Forurettede.

Det var hele var meget, meget koncentreret den morgen. Hvis vidnet havde været okay, var hun nok kørt til sommerhuset med det samme. Hun svigtede tiltalte den morgen. Et eller andet sted vidste hun godt, at det her var rivende galt. Hun prøvede, mens hun sad og skrev med sin ældste søn i London, at få det hele til at falde på plads i sit hoved. Der gik en halv times tid, inden hun vækkede sin mand og sagde, at den var helt gal, og at de skulle afsted.

Adspurgt til, om problemet var, at Forurettede ville have sommerhuset for sig selv, forklarede vidnet, at man ikke kunne definere, hvad der var problemet, for Forurettede kunne ændre det hele i løbet af 3 sekunder. Det var det, der gjorde det hele så fjendtligt og uforudsigeligt. Nogle dage før var det et spørgsmål om, at Forurettede skulle bo på Adresse 2 og tiltalte skulle bo alene i sommerhuset, så skulle de alle sammen bo i sommerhuset, og så skulle børnene lige pludselig bo på Adresse 2, og Forurettede skulle bo i sommerhuset. Sådanne beskeder, der gik imod hinanden, havde de fået i årevis.

Adspurgt til, om dén telefonsamtale, hvor Forurettede råbte, skreg og skældte ud, var det sidste, vidnet hørte til Forurettede, bekræftede vidnet dette.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte har håndteret morens vrede og alkoholisme fuldkommen imponerende i betragtning af, at han har en autist-diagnose. Det var tiltalte, der kørte familien. Han sørgede for mad og for en vis form for orden. Han sørgede for, at tvillingerne blev vækket om morgenen, så de kom i skole, for det var ikke altid, der var fred om natten. Tiltalte var den, der ligesom kørte det.

Når der var direkte konfrontationer og råberi, var tiltalte altid den, der kunne få talt tingene til ro. Tvillingernes frustrationer over Forurettedes drikkeri gjorde, at de sloges, og det var tiltalte, der talte dem til ro. Tiltalte elskede sin mor meget højt. Det viste han, når han prøvede at berolige hende. Det lykkedes ham rigtig mange gange at få Forurettede i ro ved selv at være stille og rolig og få talt det ned. Tiltalte har ikke været én, der råbte.

Adspurgt til, om vidnet havde hørt eller oplevet, at tiltalte skulle have været fysisk overfor Forurettede, forklarede vidnet, at det havde hun overhovedet ikke. Tiltalte havde altid været meget, meget høflig og meget hjælpsom med overvægt til den kærlige side.

Adspurgt hertil forklarede vidnet, at det selvfølgelig var et problem for tiltalte med al den rod og uforudsigelighed. Allerede i børnehaven fandt man ud af, at tiltalte havde brug for forudsigelighed og struktur. På et meget

side 22

tidligt tidspunkt fik Forurettede at vide, at hun skulle skabe forudsigelighed og struktur for tiltalte og hjælpe ham, eventuelt ved at vise med brikker, hvad han skulle. Det oplevede han dog aldrig ske.

Vidnet tror, at tiltalte i mange, mange år har levet med en overlevelsesstrategi, hvor han prøvede at lukke ned for sine følelser. Når han havde sine frustrationer, kom han af med noget ved at skrive i sine dagbøger. Han havde en enorm mængde dagbøger.

Han gjorde det også ved at sidde og søge i ting. Da han gik til studentereksamen sidste år, havde han en årskarakter tæt på 12. Da han skulle til op til eksamen, søgte han på "eksamenssnyd", fordi han var så presset, da der på det tidspunkt ikke var nogen pauser i Forurettedes drikkeri. Det medførte de der frustrationer hos tiltalte, som han skulle af med. Han endte med at få en høj karakter.

Adspurgt til om det skal forstås sådan, at han altid undersøger alle muligheder, bekræftede vidnet dette og forklarede, at tiltalte er fantastisk velbegavet. Det er aflæsningen af situationer, mennesker og ansigtsudtryk, som er forsinket hos ham. Han skal have det ”over i sin rationelle jeg” , for at kunne forstå det, og i tiden imellem er han nødt til at gøre noget – enten skrive i sine dagbøger eller søge et eller andet.

Adspurgt til, om der var noget særligt den morgen, der gjorde, at hun tænkte, at der kunne ske noget, forklarede vidnet, at hun blev nødt til at gå en lille smule tilbage for at svare. For 14 år siden, da Forurettede kom hjem fra Hongkong, var der en skolepsykolog, der lavede en indberetning til kommunen om fjernelse af børnene. Vidnet vidste ikke på det tidspunkt, at Forurettede drak.

Der skete ikke noget, og børnene blev ikke fjernet. For ca. 4½ - 5 år siden bad Vidne 1 en lærer på sin skole om hjælp til at lave en indberetning til kommunen, fordi han ikke kunne holde det ud derhjemme mere. Det kom der heller ikke nogen reaktion på.

På et tidspunkt kunne vidnet ikke overtale Forurettede til at tage til Behandlingssted og få sine piller. Vidnet og hendes mand kontaktede Behandlingssted og bad om hjælp til Forurettede. Behandlingssted fortalte, at de havde sagt til Forurettede, at de ville lave en indberetning til kommunen, hvis hun var fuld igen, og at det var derfor, Forurettede ikke ville ud til Behandlingssted.

Det viste sig, at Forurettede havde samlet et lager af Risolid piller. En dag kom tiltalte over til vidnet med Forurettede. Han kunne se, at noget var galt. Noget andet end, at Forurettede bare var meget, meget beruset. Hun tog Forurettedes blodtryk, som var så lavt, at Forurettede var lige ved at forsvinde. Hun ringede efter en ambulance. Det viste sig, at Forurettede havde spist 37 Risolid piller.

Mindst 4 gange havde vidnet og hendes mand fået Forurettede indlagt på hospitalet, og hver gang forlod Forurettede hospitalet, inden behandlingen var færdig.

Vidnets frygt den morgen var, at Forurettede skulle skade tiltalte, fordi hun var så aggressiv.

side 23

Hændelsen er en familietragedie, som efter vidnets bedste overbevisning kunne have været undgået, hvis kommunen havde reageret på et tidligt tidspunkt. Hun er overbevist om, at hvis kommunen havde sagt, at de ville fjerne børnene, hvis Forurettede ikke gik i behandling, ville Forurettede være gået i behandling. Vidnet og hendes mand ville med det samme være flyttet over på Adresse 2 og have taget sig af drengene.

Grunden til, at vidnet er overbevist om, at Forurettede i så fald ville være gået i behandling, var, at da tvillingerne 14 dage før hændelsen fyldte 18 år, sagde Forurettede, at det var dejligt, at de fyldte 18 år, for nu kunne kommunen ikke komme efter hende mere.

Vidnet forklarede, at de tidligere har tilbudt Forurettede, at hun kunne tage på behandlingsophold, og at de ville tage sig af drengene imens. Til sidst var de så bange, at de kontaktede Bispebjerg Hospitals psykiatrisk afdeling for at høre, om man kunne tvangsindlægge Forurettede, så de kunne holde børnene i sikkerhed."

Vidne 5 har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han har fungeret som Forurettedes far og tiltaltes morfar. Han kom tidligt ind i Forurettedes liv.

Han var inde over tingene i familien ligesom sin kone. Forurettede begyndte åbenbart allerede at drikke, da de anlagde retssagen mod hendes eksmand. Han bemærkede dog en ændring af Forurettede. Forurettede var drevet af en grænseløs selvmedlidenhed, og hun brugte det som undskyldning for bl.a. at begynde at drikke. Problemerne startede, da hun blev gift med drengenes far.

Han havde et meget forskelligt værdisæt fra hende. Vidnet og hans kone prøvede diplomatisk at sige til Forurettede, at hun måske skulle vente lidt med at få børn, indtil forholdet stabiliserede sig, men det skete ikke, og det udviklede sig også, som de havde frygtet.

Forurettede var ked af, at hendes ægteskab gik i stykker. Hun havde en drøm om et tæt, konventionelt parforhold. Eksmanden havde et helt andet syn på det. Det var en stor sorg for Forurettede, og hun kom sig aldrig over det.

For 8 - 10 år siden blev det synligt også for vidnet, at Forurettede havde et alkoholproblem. Hun ændrede fuldstændig karakter. Inden hun blev gift, var hun en ualmindelig dejlig pige. Kærlig, omsorgsfuld og sjov at være sammen med. Hun ændrede sig til at blive enormt aggressiv. Hun kunne ikke være sammen med nogen, uden at det gik galt. Hun angreb alt og alle. I første omgang rettede det sig mod ham og hans kone.

Angrebene var verbale og ikke fysiske. Hvor de før altid havde kunnet tale om forskellige ting, kunne de ikke det mere. Forurettede kom i tide og utide med sine problemer til ham og hans kone. Hun var meget privilegeret i forhold til mange andre fraskilte kvinder, idet hun var økonomisk uafhængig og havde fire dejlige børn, hus i By 2 og et sommerhus. Men hun var ikke glad.

side 24

Hovedårsagen til det var, at hendes ægteskab var forlist. Det kom hun sig aldrig over. Hun brugte børnene til at komme i kontakt med sin eksmand. Men al kontakt til eksmanden endte i skænderier og perfide udvekslinger af sms'er og så videre. De sagde til Forurettede, at hun skulle stoppe med kommunikationen. Alligevel opfordrede Forurettede primært tiltalte til at kontakte sin far for derigennem at kunne få en forbindelse.

Forurettede havde en mærkelig argumentation over for børnene, hvor hun sagde, at hvis de ikke kontaktede deres far, kunne de blive gjort arveløse. Det var besynderligt. Vidnet huskede, at tiltalte indgik et kompromis om, at han ikke ville snakke med sin far og i stedet sendte faren én sms én gang om ugen.

Børnenes far inviterede børnene på ferie til Finland og Hongkong, og de tog med men meget mod deres vilje og mest af hensyn til Forurettede, som bad dem holde kontakt til faren. Det var ikke nogen god ide, at børnene havde kontakt til deres far. Det var ikke konstruktivt. Det var en kontakt, som ingen af børnene satte pris på overhovedet.

Han så sidste gang Forurettede ca. 8-10 dage før episoden. Han havde inden da set hende løbende og jævnligt, fordi hun drak tæt i 7-8 år. De fik bekymrende beskeder fra børnene – primært tiltalte – om, at moren drak. Vidnet og hans kone brugte en masse tid med at rykke ud og snakke med Forurettede, og de forsøgte at få hende til at forstå, at hun var nødt til at gå i behandling. Vidnet og hans kone boede 5 minutters kørsel fra Forurettede og drengene. Vidnet var ikke involveret i WhatsApp-gruppen, men han var hele tiden informeret om, hvad der foregik, og han og hans kone drøftede løbende, hvad de skulle gøre.

Tiltalte ringede til dem nogle dage før hændelsen. Tiltalte var meget opstemt over, at han for 5. eller 6. gang havde fået overtalt Forurettede til at gå til afrusning. Tiltalte kørte Forurettede på hospitalet. Hver gang hun blev indlagt på Gentofte og de påbegyndte afrusningen, fik Forurettede at vide, at hun skulle blive der og tale med en psykolog. Hun forlod altid hospitalet dagen efter.

Sidste gang, Forurettede var indlagt, var i dagene omkring episoden, og vidnet huskede, at Forurettede ringede og bad om at blive hentet. Han sagde nej til at hente hende, for han ville ikke støtte hende i at tage afsted. Forurettede smækkede røret på.

Han er ikke psykiater eller psykolog, men med den reaktion, som Forurettede udviste derefter, mente han, at Forurettede var gået i total psykose.

Hun blev fuldstændig hysterisk, og vækkede børnene kl. 02.00 om natten og bad dem gå tur med hunden. Episoden skete natten før begivenheden. Forurettede bad Vidne 2 gå med hunden, og Vidne 2 sagde nej, fordi han skulle i skole dagen efter. Vidne 2 fortalte vidnet, at Forurettede blev fuldstændig balstyrisk. Vidne 2 havde også fortalte vidnet, at han aftenen før var gået op til Forurettede med et computerproblem, og at det endte i et kæmpe skænderi.

side 25

Vidne 2 følte bagefter hændelsen, at det var hans skyld, at hans mor flippede ud og tog op i sommerhuset. Vidne 2 bebrejder stadig sig selv og lider under det.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte håndterede konfrontationerne i årevis ved at være mægler i en fuldstændig dysfunktionel familie. Tiltalte havde ikke temperament. Tiltalte mæglede og appellerede til sin mor om at holde op med at drikke. Tiltalte serverede morgenmad for sin mor hver eneste morgen. Vidnet har aldrig oplevet, at tiltalte har taget fat i Forurettede eller råbt ad hende.

Den morgen, hændelsen fandt sted, blev vidnet løbende informeret om, hvad der foregik. Vidnet var bekymret, for Vidne 1 havde ringet og sagt, at den var fuldstændig gal, og at han havde sagt til tiltalte, at hvis ikke han havde hørt fra tiltalte inden kl. 09.00, ville han ringe efter politiet. Det havde Vidne 1 sagt, fordi Forurettede var fuldstændig ude af koncepterne.

På det tidspunkt blev de bange for, at det kunne udvikle sig til et korporligt møde, for Forurettede var efterhånden også blevet fysisk aggressiv. Børnene var imponerende loyale overfor deres mor, og de fortalte ikke til vidnet eller hans kone, hvor slemt det egentlig var. Senere har han fået at vide, at Forurettede på et tidligere tidspunkt havde truet Vidne 1 med en kniv.

Adspurgt af forsvareren bekræftede vidnet, at de holdt hånden over deres mor.

Vidnet blev af anklageren foreholdt nedennævnte uddrag af afhøringsrapport af 23. november 2021, ekstrakt 4, side 73:

”Jeg spurgte afhørte, om Forurettede havde været truende overfor afhørte?

Afhørte fortalte om den episode hjemme på Adresse 2, hvor han havde tagetForurettedes bilnøgler ellers havde Forurettede aldrig været fysisk over for afhørte eller andre. Hun havde heller aldrig truet med genstande.”

Vidnet forklarede til foreholdet, at han blev afhørt to gange. Første gang var, da de ankom oppe i sommerhuset.

På opfordring fra forsvareren blev vidnet tillige foreholdt følgende uddrag af samme afhøringsrapport, side 72:

”Jeg spurgte afhørte, om Vidne 1 havde fortalt afhørte noget efter hændelsen, som politiet skulle vide?

Afhørte forklarede dertil, at Vidne 1 havde fortalt om en episode, hvor Forurettede havde truet Vidne 1 med en kniv.”

side 26

Adspurgt til vidnets forklaring om, at Forurettede var blevet tiltagende voldelig, forklarede vidnet, at Forurettede var truende over for ham, da hun en måned før hændelsen var meget, meget påvirket af spiritus, og han tog bilnøglerne fra hende. Forurettede ringede på døren kl. 02.00- 03.00 om natten, så huset var ved at falde ned, og hun råbte og skreg, så naboerne kunne høre det. Forurettede ville have sine nøgler, men han ville ikke give hende dem. Så gik hun ind og tog nøglerne til hans kones bil. Han blev nødt til meget bestemt at tage nøglerne fra Forurettede, og så begyndte hun at true ham."

Vidne 1 har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, han ikke var så gammel, da de kom hjem fra Hongkong, men at han godt kunne huske det. Han huskede, at tiltalte blev taget i brug af hans mor for at kommunikere mellem forældrene. Han huskede, at der var meget snak fra hans mors side omkring de her forskellige adfærdsproblemer, der var, så snart de kom hjem fra Hongkong.

Adspurgt til, om det var rigtig forstået, at der var mange turbulente episoder i deres barndom, at de voksede op alene hos deres mor, og at der ikke var meget kontakt til faren i Hongkong, bekræftede vidnet dette.

Det var meget hektisk og meget ukontrolleret efter Hongkong. Tiltalte tog alle de tjanser, som hans mor ikke kunne tage grundet sit alkoholmisbrug. Det startede med små ting, men voksede op til alt mellem himmel og jord, fordi hans mor simpelthen faldt så dybt i alkoholen, at hun blev til en anden person.

Adspurgt af anklageren, om vidnets mor også nogle gange var en god mor, forklarede vidnet, at alle mennesker har deres gode perioder, men det tager ikke væk for alt det andet, og det var desværre størstedelen af tiden, at den her gode side ikke var til stede overhovedet. Til sidst drak hun kun, så der var kun den her anden person.

Adspurgt til lørdag den 23., hvor tiltalte kørte deres mor til afrusning, forklarede vidnet, at han boede på Adresse 2 dengang. Vidnet bekræftede, at det var tanken, at Adresse 2 skulle sælges, og at de alle skulle flytte til By 1. Der var sat andre planer i gang. Grundet sin og tiltaltes frustrationer over deres mor, lavede vidnet for nogle år siden en indberetning til kommunen omkring familiesituationen.

Han prøvede desperat at få en lejlighed, for han ville være uafhængig. Men kommunen kunne ikke hjælpe dem og de havde ikke råd til det selv. Han og tiltalte ville gerne flytte sammen, men de kunne ikke finde et sted at bo. De var desværre afhængige af deres mors penge.

Han huskede ikke, hvad han lavede om søndagen, men han huskede godt mandag morgen. Han overnattede i huset sammen med sine små brødre Vidne 3

side 27

og Vidne 2. Moren kom om morgenen. Hun kom ind til ham og bad om bilnøglerne i et meget hårdt tonefald. Hun krævede at få bilnøglerne. Da han gav hende bilnøglerne, kunne han tydeligt mærke, at tingene ikke var som de skulle være. Det kunne han mærke, fordi han var så vant til hendes drikkeri og adfærd, at han genkendte det, inden hun overhovedet åbnede sin mund. Han vidste ikke helt præcist, hvad hun var sur over. Hun fik bilnøglerne.

Fordi vidnet kunne mærke, at "tingene var så afsporet med hende", blev vidnet meget bekymret overfor alles tilstedeværelse. Han vidste, at tiltalte og moren var oppe i sommerhuset, så han antog, at der ville forekomme noget deroppe. Han startede med at ringe til mormoren og fortalte hende om situationen. Bagefter ringede han til tiltalte, og fortalte, at moren nok var på vej op til sommerhuset.

På et tidspunkt den morgen talte han med tiltalte, da moren ankom oppe i sommerhuset. Det vidste vidnet, for tiltalte sagde i telefonen, at han kunne se, at bilen var på vej ind på parkeringspladsen.

Vidnet bekræftede, at han herefter skrev en besked kl. 07.26 i WhatsApp-gruppen om, at deres mor var ankommet oppe hos tiltalte.

Vidnet huskede, at han var så bekymret. Han var bekymret for tiltaltes velvære. Han sagde til tiltalte, at hvis han ikke hørte fra ham, ville han ringe til politiet og få dem til at tjekke op på situationen i sommerhuset. Han mente det, han sagde til tiltalte, fuldt ud. Der havde været så mange episoder med moren, og det sidste han ville have, var, at nogen af dem, han holdt mest af, kom til skade på grund af den her sygdom. Efterfølgende prøvede han bare at få livet til at gå, så godt han kunne.

Han talte lidt med sine to små brødre, fik dem op af sengen, og sendte dem i skole. Han tog bussen i skole. Kort tid efter blev han taget til side og fik at vide, at hans mor var død.

Anklageren læste op fra ekstrakt 5, side 195, besked af 25. oktober 2021, kl. 07:48:00.

Adspurgt hertil forklarede vidnet, at de på grund af opholdet i Hongkong talte engelsk med hinanden. De følte sig mere trygge ved det engelske sprog. Engelsk er deres primære sprog. De har altid fundet mere støtte hos deres bedsteforældre i de her situationer. Deres mormor kunne bedre trænge igennem til deres mor, end de kunne. De ringede meget til deres bedstemor i desperation. Moren hadede det.

Moren begyndte at tage rigtig meget afsky fra mormoren på grund af alle de problemer, moren havde. Moren blev ved med at true dem med, at de ikke kunne finde et andet sted at være, end det sted, hun kunne give dem. Hun blev som en "slaveejer", og de skulle bare følge hendes ordrer.

side 28

Adspurgt til, hvornår vidnet fik at vide, at moren var død, forklarede vidnet, at tiltalte ringede til ham over "Telegraph", inden politiet kom. Det var et meget hurtigt opkald, men han vidste, at der var noget galt. Han kunne ikke huske, hvad tiltalte sagde, da han ringede. Det var meget vagt, men han vidste, så snart han fik opkaldet, at noget var grusomt galt. Han prøvede altid at forberede sig på det værste, og her forventede han det værste.

Adspurgt af forsvareren til, hvorfor han ville ringe til politiet, hvis han ikke hørte fra tiltalte, forklarede vidnet, at i forhold til alle de andre gange, hvor moren havde en episode, kunne han mærke noget grusomt galt den her morgen. Der var mere end bare en vrede den her morgen. Det var i en sådan grad, at han selv følte sig utryg ved at være i samme rum som moren. Det var nok også derfor, at han den morgen var så villig til at give hende bilnøglerne. Hun var dybt beruset den morgen.

Adspurgt af forsvareren om, hvad han var bange for, der skulle ske, forklarede vidnet, at kun ens fantasi kunne forestille sig det.

Adspurgt af forsvareren, hvad vidnets fantasi kunne forestille sig, forklarede vidnet, at den morgen var alting på bordet. Han var bekymret for sin families liv generelt. Han frygtede for tiltaltes liv.

Han havde en personlig episode med moren få uger før, hvor han fortalte moren, at han havde talt med sin personlige vejleder om morens alkoholforbrug. Det reagerede moren kraftigt på. Moren truede ham med en kniv fra køkkenet. Han delte ikke episoden med nogen. Det foregik i køkkenet, hvor han snakkede med moren om situationen med hans bror, hvordan familien var, og han kritiserede hende over hendes alkoholisme.

Det tog hun ikke så godt. Han sagde, at han nok skulle tage det hele tilbage, og at han nok skulle gå til de personer, han havde talt med, og sige til dem, at der ikke var noget problem. Kniven var i køkkenet. Moren holdt kniven ud mod ham.

Adspurgt hertil bekræftede vidnet, at denne episode gjorde, at han var mere bekymret end normalt om morgenen den 25. oktober 2021. Han kunne mærke, at det værste sagtens kunne ske.

Vidnet blev af forsvareren foreholdt nedennævnte uddrag af afhøringsrapport af 25. oktober 2021, ekstrakt 4, side 108:

”Jeg ringer til ham, siger han skal passe på. Fordi hun var i en tilstand, hvor hun var villig til at gøre hvad som helst, for at få ham væk.” .

Vidnet bekræftede, at han forklarede sådan til politiet.

Vidnet blev af forsvareren foreholdt nedennævnte uddrag af samme afhøringsrapport af 25. oktober 2021, ekstrakt 4, side 114:

side 29

”Min mor hun er ikke stærk nok og i den tilstand hun er, hvor hun er så beruset, så den eneste mulige tankegang jeg havde, det var, at hun højst sandsynligt ville bruge et våben for at komme i overmagt til ham, fordi hun kan ikke tagge ham ”face on face” ”.

Vidnet bekræftede, at han forklarede sådan til politiet.

Adspurgt til, hvorfor han ikke fortalte nogen, om den kniv-episode, han selv oplevede, forklarede vidnet, at han rent logisk ikke havde noget svar på det. Det var vel næsten en grad af Stokholm-syndrom end noget andet. Han gad ikke flere problemer, og den bedste måde var nogle gange at gemme problemerne i nuet. Han havde erfaring med, at det ikke hjalp at række ud efter hjælp hos kommunen. Han prøvede endda også at ringe til kommunen, men han fik stadig ingen hjælp."

Vidne 2 har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet bekræftede, at han er vokset op på Adresse 2 sammen med sin mor og sine brødre. Det var meget dysfunktionelt. Der var rigtig mange problemer i familien. Der var rigtig mange skænderier mellem ham og moren. Moren skændtes også meget med de andre i familien. Hans mor drak meget. Der var meget få tidspunkter, hvor hun egentlig var ædru. Det medførte alle mulige problemer. Moren boede også på Adresse 2.

Hun var ikke super meget hjemme i tiden op til, at hun døde. Han vidste ikke, hvorfor hun ikke var så meget hjemme, eller hvor hun var henne. Han huskede bare, at Vidne 3, Vidne 1 og han boede alene på Adresse 2. Tiltalte var i sommerhuset.

Vidnet bekræftede, at det var meningen, at Adresse 2 skulle sælges, og de alle skulle flytte op i sommerhuset.

Vidnet forklarede, at han havde kontakt med sin mor søndag den 24. oktober 2021, hvor han var færdig med en danskaflevering meget sent. Han gik op på sin mors værelse på 2. etage. Han vidste ikke, om hun var der eller ej, men det var hun. Det var omkring kl. 23.30. De talte lidt sammen. Han var stolt af skoleopgaven. Han spurgte, om hun vil rette den igennem. Hun virkede småpåvirket, og der lå en vinflaske.

Han kommenterede ikke yderligere på det, men de kom op at skændes. De skændtes om hans computer - om hvorvidt den skulle repareres eller skulle købes en ny. Det kom så langt ud, at de råbte og bandede ad hinanden. Herefter sagde moren, at hun havde fået nok, og at hun ikke gad det her, og at hun ville køre nu. Hun sagde ikke, hvor hun ville køre hen.

Da hun rejste sig, kunne han se, at hun var beruset. På det tidspunkt var det ca. midnat. Han gav hende lov til at køre. Andre gange havde de forsøgt at stoppe hende. Tiltalte var rigtig god til at sørge for, at hun ikke kom i fare og kørte bil påvirket. Men den aften var han træt, blandt andet fordi han nogle

side 30

gange blev vækket kl. 03.00 om natten og bedt om at gå tur med hunden. Han havde ikke fået ordentlig søvn i længere tid, så han lod hende bare gå. Han var vred og ked af det og lå vågen. Han ringede til moren ved 06.00-tiden. Han undskyldte over at have råbt. Han sagde til hende, at han bare gerne ville forklare hende, hvorfor han blev ked af det og vred.

Han forsøgte at forklare hende, hvorfor det, hun havde sagt, påvirkede ham. Men det endte i et endnu værre skænderi. Han vidste ikke, hvor hans mor var, da han ringede til hende, men han kunne høre, at hun var i sin bil. Han kunne høre papir, der raslede, og at bilmotoren var i gang.

Vidnet blev foreholdt nedennævnte uddrag af afhøringsrapport af 25. oktober 2021, ekstrakt 4, side 88-89:

”Ca. kl. 0700 ringede afhørte til sin mor og sagde undskyld, hvor moderen sagde at hun sad i bilen og hyggede sig med noget morgenmad. Spontant udbrød afhørte, at han ikke vidste om der var fordi moderen var beruset eller stadigvæk ikke kunne se situationen omkring laptoppen fra afhørtes synsvinkel, men diskussionen omkring laptoppen startede på ny, hvor de samme ting blev sagt og samtalen blev afsluttet.”

Vidnet bekræftede, at han forklarede sådan til politiet. Han skrev efterfølgende to beskeder til hende. Han kaldte hende en spade. Han troede også, at han senere sendte en besked, hvor han sagde undskyld. Han kunne ikke umiddelbart huske det.

Adspurgt, om hans mor også nogle gange var en sød mor, forklarede vidnet, at hans mor nogle gange var en sød mor, men at de tidspunkter blev mere og mere sjældne. Det var ikke umiddelbart nogen sjov barndom, men han havde ikke prøvet noget andet.

Adspurgt til, om moren nogensinde havde været voldelig over for ham, forklarede vidnet, at hun havde prøvet at slå ham én gang før, men hun ramte ham ikke på grund af højdeforskellen, og fordi han undveg."

Vidne 3 har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er bror til tiltalte.

Adspurgt af anklageren bekræftede vidnet, at det alene var hans mor, der stod for opdragelsen.

Adspurgt af anklageren hvordan hans barndom var, forklarede vidnet, at han ikke rigtig kendte til noget andet, så derfor troede han, at det var normalt, at det var sådan. Først da han var ca. 16-17 år og gik på efterskole, lagde han mærke til, at tingene ikke var, som de skulle være. Det var det, at hans far ville slå, og at hans mor og far hele tiden skændtes og ikke kunne være sammen. Han og tvillingebroren var hele tiden oppe at slås. Der var

side 31

skænderier dagligt. Det var ikke trygt derhjemme. Han troede bare, at det skulle være sådan.

Moren forsøgte at tage sig af dem, men det føltes meget presset - som om noget var galt. Det virkede som om, at der var noget, der gik hende meget på. Han vidste godt, at faren havde været utro, og at det havde taget hårdt på hans mor. Moren var meget alene og stod alene med 4 små børn. Hun fik dog tilbudt hjælp af bedsteforældrene, var han ret sikker på. Han fornemmede dog, at moren helst ville gøre tingene selv.

Adspurgt af anklageren om de var på ferier sammen i hans barndom, forklarede vidnet, at det var de. Nogle gange alene med deres mor, andre gange sammen med faren og en gang i mellem alle sammen. Det endte bare ikke særlig godt. Han huskede en skitur, hvor faren simpelthen brækkede hans mors finger, og at hans far skred ud af huset. Han huskede også, at tiltalte måtte gå ud efter faren. Vidnet kunne ikke huske, hvor gamle de var på det tidspunkt. Han mente ikke, at han var ældre end 7-8 år. Han huskede, at han var bange.

De tog også ud til Hongkong en gang imellem. Det var korte besøg. Efter to dage sagde moren: "Vi tager hjem NU", og så rejste de hjem.

Adspurgt af anklageren, om de ikke havde det godt, forklarede vidnet, at han i hvert fald ikke havde det godt, og det havde hans brødre heller ikke. Når han i dag kigger tilbage på det, så var det bare ikke godt overhovedet.

Adspurgt af anklageren, hvornår han sidst så sin mor, forklarede vidnet, at det var søndag den 24. oktober 2021. Han var lige kommet hjem fra en bytur. Han var godt beruset og sad på sit værelse og spiste chips. Det var ved midnatstid. Hans mor kom ind og spurgte efter bilnøglerne. Han vidste ikke, hvor de var. Så gik hun ud, og det var det sidste, han så til hende. Han talte ikke rigtig med hende, for det var han for beruset til. Han sov om natten på Adresse 2 og tog selv afsted i skole næste morgen.

Han fik først at vide, hvad der var sket, da han kom hjem fra skole, for hans telefon var gået død. Han kom hjem til et helt tomt hus, og vidste ikke, hvad der var sket. Han fik et telefonopkald fra politiet, og så kom politiet over på Adresse 2 og fortalte det. Han fik at vide, at hun var blevet stukket. Han fik først at vide, at hun var død. Han tænkte, at hun døde af alkohol. Det var hans stensikker på. Og så fik han at vide, at hun var stukket. Det troede han først ikke rigtig på. Det virkede stadig totalt surrealistisk."

Vidne 6 har afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun er sygeplejerske, alkoholbehandler og psykoterapeut hos Behandlingssted, som er et alkoholbehandlingssted. Hun havde Forurettede i behandling i godt og vel et år forud for hændelsen.

side 32

Inden da havde Forurettede haft en anden behandler hos Behandlingssted.

Forurettede var afhængig af alkohol og fik hjælp til opnå afholdenhed, hvilket var det, hun ønskede. Forurettede fik både medicin, samtaleterapi og gruppeterapi. Ved tilbagefald fik Forurettede efter eget ønske abstinensbehandling med Benzodiazepin. Ved ambulant afrusning kom man ind hver dag og blev vurderet i forhold til, hvor mange piller der var behov for til det næste døgn. Forurettede kom på daglig basis, når hun var i abstinensbehandling. Forurettede ønskede behandling og fulgte behandlingen. Forurettede vidste godt, at hun havde et problem.

Forurettede havde det dårligt. Når Forurettede var ædru, havde hun også udfordringer, der bidrog til, at der opstod tilbagefald. De ville gerne havde Forurettede udredt for en eventuel psykisk lidelse, men det var Forurettede ikke indstillet på. De syntes, at hun skulle udredes for en ustabil personlighedsforstyrrelse.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 236-237, besked af 22. oktober 2021 fra Forurettede.

Hertil forklarede vidnet, at hun ikke talte med Forurettede om beskeden. Hun skrev tilbage til Forurettede, at det var vigtigt, at Forurettede talte med Behandlingssted om det. Forurettede mødte ikke til samtaler i den periode. Hun aflyste tre gange i træk. Hun skrev, at hun var optaget af andre ting, men at hun var ædru. Vidnet fik mistanke om, at Forurettede ikke var okay, og foreslog en samtale. Vidnet blev kontaktet af tiltalte, der udtrykte bekymring for Forurettede. Tiltalte sagde til hende, at Forurettede ikke måtte vide, at han havde kontaktet Behandlingssted.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 4, side 238, besked af 18. oktober 2021 fra tiltalte.

Hertil forklarede vidnet, at hun blev rigtig ked af det og rimelig chokeret, da hun fik mailen. Godt nok havde hun en mistanke, men hun fik et andet billede af, hvordan det var med Forurettede, for tiltalte skrev, at det var et mareridt. Hun nævnte ikke mailen for Forurettede. Tiltalte gjorde jo meget ud af, at Forurettede ikke måtte vide det. Hvis hun skulle ringe til tiltalte, skulle hun sende ham en mail først, for at han kunne være uden for Forurettedes rækkevidde, så hun ikke opdagede det.

Forurettede kom hos Behandlingssted i årevis. Den sidste tid gik det godt, og Forurettede fik lov at tage antabus derhjemme og blot komme til samtaler i Behandlingssted. Af tiltalte fik hun at vide, at Forurettede slet ikke tog antabussen, og at hun var begyndt at drikke igen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun var rigtig ked af det og chokeret over, at det ikke gik særlig godt, og over at det var et mareridt derhjemme. Tiltalte var frygtelig bange for, at Forurettede skulle opdage, at de talte sammen. Da vidnet fik fortalt, hvordan tingene var derhjemme, blev der tegnet et helt andet billede af Forurettedes misbrug.

side 33

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at behandleren og lægen havde talt med Forurettede om, at hun burde udredes for en ustabil personlighedsstruktur, fordi hun havde så mange tilbagefald. Hun vidste ikke, om Borderline var et tema. Hun er ikke ekspert.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke kontaktede kommunen, men at behandleren før hende lavede en underretning til kommunen, fordi der var børn i hjemmet, og Forurettede drak. Kommunen bekræftede modtagelsen af underretningen, men Behandlingssted hørte ikke mere. Forurettede fortalte selv, at kommunen havde valgt ikke at gøre noget."

Vidne 7 har i retsmødet den 9. december 2022 afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han har været tiltaltes læge stort set hele tiltaltes liv og indtil oktober 2020, hvor han solgte sin praksis. Han kendte til de diagnoser, som tiltalte har.

Diagnoserne Asperger og autisme var ikke stillet af ham. Det er nogle meget brede diagnoser. Han henviste på et tidspunkt tiltalte til Psykiater efter at have haft mange samtaler med tiltalte.

Tiltalte virkede ikke som sådan autistisk, når han var afslappet og velfungerende. Med hensyn til Asperger, er det vidnets opfattelse, at hvis man ville lægge dét i det, at tiltalte var utrolig omhyggelig omkring at gå ind i ting og være systematisk, kunne man godt sige, at tiltalte var Asperger. Men det var måske mest det, at tiltalte havde svært ved at håndtere følelser -også i sit voksenliv, der var kendetegnende.

Tiltalte ville helst have, at verdenen var ordnet, og at han havde styr på det. Tiltalte brugte megen tid på at undersøge ting. Vidnets bedste kendskab til tiltalte var gennem en masse samtaler, hvor de snakkede meget om følelser. I samtalerne lærte tiltalte at gå fra at være meget systematisk til at lære at vise følelser gennem farver. Derefter begyndte tiltalte at åbne op for, at han faktisk også havde en følelsesmæssig side. Så man kunne godt putte tiltalte i en diagnosekasse, men der var også en meget stor variation i det.

Vidnet havde snakket meget med tiltalte, inden han henviste ham til Psykiater. Tiltalte var utrolig vidende og systematisk, når han var afslappet. Det var, når tiltalte blev lidt presset, og der blev uro, at diagnoserne viste sig. Tiltalte havde behov for at have styr på tingene.

Når de snakkede om ting, tænkte tiltalte i den logiske rækkefølge af, hvad der skete. De talte om, at hvad man skulle gøre, når ting kom skævt ind i verden. Det var i den forbindelse, at de arbejdede med, at tiltalte skulle sætte farver på sine følelser.

side 34

Hvis der skete et eller andet for tiltalte, som gjorde ham meget presset, kørte alle kanalerne "op på fjernsynet" med, hvad mulighederne var, og sådan fortsatte det, indtil tiltalte måske fik styr på det. Indtil da var det ligesom at få 30 skærme op foran sig.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte reagerede på morens alkoholmisbrug ved at tage ansvar for familien. Han tog sig af sine brødre og sin mor. Han blev den voksne meget tidligt. Han sørgede for madpakker til brødene."

Vidnet har i retsmøde den 13. december 2022 afgivet følgende supplerende forklaring:

"Vidnet forklarede supplerende, at han havde nogle bemærkninger til de internetsøgninger, der blev omtalt i retsmødet fredag den 9. december 2022 (ekstrakt 5, side 237 - 241).

Med det kendskab, han havde til tiltalte og tiltaltes baggrund, gav alt dette mening, fordi tiltalte hele sin barndom havde skulle passe på sin mor og brødre, samtidig med at han skulle prøve at bevare kontrollen. Også i pressede situationer har tiltalte prøvet at passe på sin familie. I pressede situationer har det for tiltalte været som at få et signal på 30 tv-skærme samtidig.

Tiltaltes verden skal være forudsigelig og med faste rammer. Derfor vil en person som han søge at løse problemer, og det gør han ved at skaffe oplysninger. Og hvis han ikke kan finde svaret, søger han hjælp.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at ovenstående var vidnets opfattelse af tiltalte baseret på vidnets faglige kendskab som tiltaltes tidligere praktiserende læge og på et personligt kendskab til tiltalte."

Øvrige oplysninger

Der er dokumenteret fra følgende dokumenter:

Fotorapport (ekstrakt 1 side 98-106), Findestedsundersøgelse Forurettede (ekstrakt 3 side 21-24), Kriminalteknisk erklæring vedr. gerningssted (ekstrakt 2 side 161-171), Fotomappe (ekstrakt 2 side 184-260), Kriminalteknisk erklæring (3.0 Konklusion Identifikation) (ekstrakt 2 side 274), Fotomappe (ekstrakt 2 side 280), Obduktionserklæring og supplerende obduktionserklæring (ekstrakt 3 side 40-81), Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (ekstrakt 2 side 32-33 og side 76),

side 35

Erklæring vedr. blod i køretøj (ekstrakt 2 side 129), Erklæring vedr. retsgenetiske undersøgelser (ekstrakt 5 side 270), internethistorik (ekstrakt 5 side 237-241), Personundersøgelse Tiltalte (ekstrakt 6 side 142-148) Oversigt over Bluetooth Connection (ekstrakt 5 side 60), Politirapport af 12. november 2021 (ekstrakt 6, side 99), erklæring af 1. november 2021 fra Psykiatrisk Center Sct. Hans vedrørende tiltalte

Der er endvidere afspillet 112-opkald (ekstrakt 1 side 111-121) og fra 1813-opkald (ekstrakt 1 side 138-140).

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Mentalerklæringen, der er dateret den 17. februar 2022, indeholder følgende konklusion:

"Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for det påsigtede, som han til dels erkender trods begrænset hukommelse for forløbet. Han var ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer på tidspunktet for det påsigtede. Observanden er godt begavet og li-der ikke af epilepsi.

Observanden er vokset op i By 2 og et par år i Kina med sine forældre, indtil de blev skilt, da han var 9 år. Herefter boede han og hans brødre sammen med deres mor. Opvæksten beskrives med gode materielle forhold, men præget af forældrenes konflikter og senere morens uforudsigelighed, som samlet gjorde de hjemlige forhold utrygge.

Observanden gennemførte almindelig skolegang uden faglige problemer og blev student i 2021 med højt karaktergennemsnit, men socialt var han udfordret hele opvæksten og blev udredt som 12-årig. Han havde aldrig nære venskaber eller kærester og holdt sig for sig selv. Han var hjemmeboende, da det påsigtede skete, og planen var at påbegynde medicinstudiet på universitetet fra februar 2022.

Observanden har siden tidlig barndom udvist symptomer på psykisk forstyrrelse, og blev primært diagnosticeret som lidende af ADHD, senere blev diagnosen ændret til Aspergers syndrom, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, bl.a. præget af mangelfulde sociale færdigheder og særinteresser. Han er aldrig beskrevet som psykotisk af behandlere og var kun kortvarigt i medicinsk behandling for ADHD.

Observanden har oplyst om brug af multiple stoffer, men benægtet at have oplevet psykotiske episoder i forbindelse hermed. Det har ikke været muligt at danne sig et overblik over forbruget og eventuel afhængighed heraf. Ved herværende undersøgelse findes han ikke psykotisk, men præget af følelsesmæssig umodenhed og socialt passiv og fjern. Aktuelt findes han ligeledes præget af en belastningstilstand.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan

side 36

ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ringe risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.

Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af kriminalforsorgen med vilkår om lægelig ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 5. april 2022 har udtalt følgende:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte sagsakter, herunder erklæringer af henholdsvis den 17. februar 2022 ved le-dende Læge 1, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, og den 3. marts 2022 ved behandlingsansvarlig Læge 2, Retspsykiatrisk afdeling R, Psykiatrisk Center Set. Hans, Glostrup, om Tiltalte, udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt be-gavet. Der er ikke oplysninger om rusmiddelpåvirkning på tidspunktet for det påsigtede.

Tiltalte er opvokset under gode materielle forhold. Efter forældrenes skilsmisse har han fra 9-års alderen boet hos sin mor, sammen med sine yngre søskende. Forholdene i barndomshjemmet var præget af et uharmonisk forhold mellem forældrene, og senere af moderens misbrug og affektlabilitet. Han har i sommeren 2021 bestået studentereksamen med høje karakterer og planlagde start på universitetet.

Under skolegangen har han klaret sig fagligt godt, men socialt var han isoleret og uden nære venner eller kærester. Han har fra barnealderen været præget af psykiske problemer og blev diagnosticeret med ADHD. Denne diagnose er senere ændret til Aspergers syndrom, idet han især har været præget af kontaktproblemer og optagethed af særinteresser.

Tiltalte angiver misbrug af flere typer af euforiserende stoffer, men omfanget af misbruget har ikke kunnet konkretiseres.

Tiltalte findes ved mentalundersøgelsen uden psykotiske symptomer, men følelsesmæssigt umoden og emotionelt tilbagetrukken. Han beskrives aktuelt at være i en belastningstilstand.

På denne baggrund finder Retslægerådet, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet ikke pege på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf, til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. oktober 2021 .

side 37

Rettens begrundelse

og afgørelse

Vedrørende skyldspørgsmålet:

Forurettede afgik ved døden den 25. oktober 2021 i sit sommerhus i By 1. Dødsårsagen var ifølge obduktionsrapporten stik-og snitlæsioner i hovedet og brystkassen og følgerne heraf, herunder navnlig indre og ydre forblødning. Det fremgår af obduktionsrapporten, at Forurettede var blevet tilføjet et stiksår i venstre isseregion, to snitsår i venstre side af nakkeregionen, to stiksår i henholdsvis den højre og venstre øvre del af ryggen og endelig et stiksår på højre kind. I sidstnævnte stiksår blev der ved obduktionen fundet spidsen af en kniv, som lå ved siden af afdøde, da politipatruljen ankom til stedet.

Alarmcentralen modtog kl. 08.26.55 et alarmopkald fra afdødes søn, tiltalte, der i opkaldet oplyste, at han havde stukket sin mor med kniv, og tiltalte har under straffesagen erkendt, at han ved knivstik har forvoldt moderens død.

Tiltalte har forklaret, at han stak moderen to gange ned ad siden af ryggen, men retten lægger til grund, at samtlige stik- og snitsår er tilføjet afdøde af tiltalte, idet han og afdøde var alene i sommerhuset.

Tiltalte har gjort gældende, at han handlede i nødværge og dermed er straffri efter enten straffelovens § 13, stk. 1 eller stk. 2.

Tiltalte, der i en periode op til gerningstidspunktet havde boet alene i familiens sommerhus, har forklaret, at han tidligt om morgenen den 25. oktober blev vækket ved et antal Messenger-beskeder fra sin mor, der ville ændre deres aftale om, hvorledes familien, der tillige bestod af tiltaltes tre yngre brødre, fremover skulle indrette sig i sommerhuset, hvor de for en periode skulle have bopæl. Ifølge tiltalte blev moderen i de efterfølgende beskeder mere og mere vred, og tiltalte har forklaret, at beskederne gjorde ham forvirret, fortvivlet og vred.

Tiltalte har om moderen forklaret, at hun begyndte at drikke, da han var ca. 10 år gammel, og at hun i de følgende år udviklede et voldsomt alkoholmisbrug, som han og resten af familien flere gange forgæves forsøgte at få hende i behandling for.

Moderens uforudsigelige og til tider aggressive og udadreagerende adfærd som følge af alkoholmisbruget var ifølge tiltalte en voldsom belastning for familien, som han tidligt påtog sig opgaven at holde sammen på.

Forklaringen om afdødes alkoholmisbrug og følgerne heraf for familien støttes af detaljerede og troværdige forklaringer fra afdødes forældre og tre andre sønner samt forklaringerne fra afdødes alkoholbehandler og tiltaltes tidligere praktiserende læge.

Den 23. oktober havde tiltalte kørt afdøde til afrusning på Glostrup Hospital, og han har forklaret, at han den 25. oktober blev nervøs, da broderen

side 38

Vidne 1 skrev, at moderen havde været i hjemmet og var kørt derfra i bil.

Om forløbet herefter har tiltalte forklaret, at moderen ankom til sommerhuset og kort herefter fægtede med en stor kniv mod ham, mens hun råbte og skreg, og at han på dette tidspunkt selv kortvarigt stod med en kniv. Ifølge tiltalte gik moderen herefter ind i et af værelserne, og imens lavede han et antal internetsøgninger på sin telefon.

Lidt efter befandt han og moderen sig ved den bil, moderen var ankommet i, og begge havde igen en kniv i hånden. Tiltalte kastede hurtigt sin kniv fra sig, og lidt efter kastede moderen sin kniv i retning mod tiltalte, der samlede moderens kniv op og løb indenfor.

Ifølge tiltalte lavede han herefter - siddende på en seng indenfor døren med ryggen mod vinduet og i den forventning, at moderen var kørt fra stedet - endnu et antal internetsøgninger, der ligesom de tidligere søgninger hovedsagelig omhandlede drab af en forælder, herunder drab ved selvforsvar, men tillige en søgning på Behandlingssted, moderens alkoholbehandlingssted.

Det er dokumenteret, at tiltalte lavede i alt 31 søgninger i tidsrummet fra kl. 07.41 til kl. 08.16. Det er endvidere dokumenteret, at Forurettedes telefon blev tilsluttet hendes bil via Bluetooth kl. 06.20, hvor bilens tænding derfor er blevet aktiveret, at forbindelsen blev afbrudt kl. 07.26.13, og at telefonen blev tilsluttet bilen igen kl. 08.17.47, hvor bilens tænding således på ny blev aktiveret.

Bluetoothforbindelsen blev imidlertid afbrudt ca. 4 minutter senere kl. 08.21.41, og tiltalte har forklaret, at hans mor pludselig kom ind ad døren, råbte noget og kom imod ham med en kniv, som hun langede ud efter ham med.

Ifølge tiltalte undveg han udfaldet og kom op at stå, greb fat i moderens håndled men kom ud af balance, fordi moderen drejede sig, hvorefter han gik i panik og stak moderen to gange ned ad ryggen med den kniv, moderen havde kastet fra sig udenfor og som han stadig havde i hånden.

Tiltalte er diagnosticeret som autist med Aspergers Syndrom, og han har modtaget såvel terapeutisk som medicinsk behandling herfor. I en alder af 17 år begyndte han tillige at få angstanfald. Ifølge de foreliggende oplysninger, herunder forklaringerne fra ham selv, mormoderen og egen læge, indebar hans psykiske skrøbelighed et særligt behov for ro, struktur, forudsigelighed og overblik.

Han havde ved tidligere lejligheder foretaget søgninger på internettet om tænkte scenarier for at kompensere for dette behov i pressede situationer, ifølge mormoderens forklaring f.eks. ved søgning på "eksamenssnyd", når han skulle til eksamen, selv om han ikke havde planer om og heller ikke har udført eksamenssnyd.

Retten finder, at tiltalte i tiden op til konfrontationen med moderen i stigende grad havde været udsat for et pres, som han på grund af sin særlige psykiske skrøbelighed havde dårlige forudsætninger for at håndtere med stigende frustration, stress, fortvivlelse og desperation til følge. Dette pres var forårsaget af moderens tiltagende uforudsigelige adfærd, som var betinget af den personlighedsforandring, der var forårsaget af hendes massive,

side 39

mangeårige alkoholmisbrug, og som i stadig højere grad havde udmøntet sig i ondskabsfuld forhånelse, vredesudbrud, trusler og navnlig verbale men også enkelte fysiske udfald i form af kast med kniv og skruetrækker, når hun var beruset. Drabet fandt sted i forbindelse med et sådant affektudbrud fra moderens side.

Retten finder, at det efter tiltaltes forklaring og alarmopkald, Messenger-beskederne og telefonsamtalerne om morgenen den 25. oktober før gerningstidspunktet, de tekniske oplysninger om tilslutning og afbrydelse af Forurettedes telefonforbindelse og om tiltaltes internetsøgninger må lægges til grund, at der har været tale om et forløb, hvor han og moderen to gange inden gerningstidspunktet havde stået over for hinanden begge bevæbnet med kniv, og hvor hun stærkt ophidset og vredt havde truet ham på livet, men hvor de begge havde trukket sig tilbage.

Umiddelbart efter konfrontationen ved bilen, hvor politiet efterfølgende fandt en kniv i græsset, var han gået ind i sommerhuset i den tro, at moderen havde forladt stedet.

Det var på dette tidspunkt, han havde foretaget endnu et antal af omtalte internetsøgninger, som efter rettens opfattelse skal bedømmes i lyset af hans særlige psykiske skrøbelighed og måde at håndtere oplevelsen af kaos på - ikke som led i forberedelsen af et drab.

På dette tidspunkt, hvor han endnu var ophidset og bange efter de forudgående konfrontationer, men ikke forventede, at moderen ville dukke op på ny, var hun vendt tilbage og var kommet ind i sommerhuset, hvor hun havde forskrækket ham ved at fare frem imod ham med fornyede højlydte affektudbrud og trusler.

Det er uklart, om afdøde i denne situation igen var bevæbnet med kniv, men tiltalte må antages at have opfattet situationen på den måde, at dette var tilfældet, og at han derfor var i overhængende livsfare. Det var i denne situation, han så sig nødsaget til stikke moderen ned med en kniv for at redde sit eget liv.

Retten finder, at tiltalte har overskredet grænserne for lovligt nødværge, idet der herved må lægges afgørende vægt på, at de dræbende knivstik er tilføjet Forurettede i ryggen, samt på antallet af stik. Tiltaltes angreb er dog straffrit efter straffelovens § 13, stk. 2, fordi det er rimeligt begrundet i den ved moderens udfald mod ham fremkaldte skræk og ophidselse, idet det efter omstændighederne, herunder navnlig forløbet lige før den endelige konfrontation og den pressede situation, tiltalte befandt sig i, er forståeligt, at han for at forsvare sig selv reagerede ved en række ukontrollerede knivstik mod hende.

Efter det anførte er tiltalte straffri efter straffelovens § 13, stk. 2, og han frifindes derfor for drab.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

side 40

Dommer