Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2021.05.06Ø

OL-2021-Ø-00029

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
06-05-2021
Sagsemne
psykisk vold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

1

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 6. maj 2021 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Peter Mortensen, Ane Røddik Christensen og Anna Rudolf (kst.) med domsmænd).

2. afd. nr. S-3135-20: Anklagemyndigheden mod T (Født maj 1985) (advokat Michael Jan Lindquist, besk.)

Glostrup Rets dom af 4. november 2020 (B5-12055/2020) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet i forhold I, stadfæstelse af byrettens bevisresul tat i forhold 2 samt skærpelse.

Advokat Michael Meyn har på vegne forurettede F nedlagt påstand om erstatning på 20.210 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet F samt via Skype af vidnet V4.

De for byretten af vidnerne V1, politiassistent V2 , V3 , V5 , V6 , V7 , V8 , V9, V10 , V11 og V12 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke var med på hospitalet, da F fik en abort. Han tog derhen på opfordring fra F’s far. F gav ham først lov til at komme ind på stuen, men bad derefter sygeplejersken om at bede ham om at forlade stuen. Derefter ventede han udenfor. F’s mor var hos hende. Han skulle være der som hendes mand. Han tilbød at køre dem hjem fra hospitalet, men det afslog F , så han kørte efter dem. De stoppede på tanken, hvor han opfordrede F til at køre mere roligt. Han

2 kørte efter dem fra tanken for at sikre sig, at hun kom godt hjem. F virkede ikke bange for ham. De an- kom til hendes forældres hjem i Slagelse, hvor han steg ud og herefter forlod stedet på opfordring fra F’s mor.

Han husker fortsat ikke en episode med en knust bilrude. Foreholdt afhøringsrapport af 11. juni 2020, s. 10, 3. afsnit, bekræftede tiltalte det forklarede. Der var ca. 400 meter fra deres hjem til bilen, og han var ikke i nærheden af bilen.

Om episoden med nøglerne forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor F vendte ryggen til, da han skulle kaste nøglerne til hende. Hun blev bange, men han ved ikke hvorfor. Han var ikke vred over, at han ikke kunne låne bilen.

Den 6. september 2019 sov han i sin seng, da han hørte et brag. Han havde forinden afslået at hente et glas vand og en klementin til F . F stod derfor selv op og snublede på det sidste trin op ad trappen og ramte et bord. Der lå en radio på bordet, men den gik ikke i stykker. Han ringede på eget initiativ til en læge efter at have givet F et håndklæde. Hun blødte kraftigt.

De fik en tid på skadestuen, og han tog efter F’s øn- ske med derhen. F tilkaldte hans søster, som arbejder på Hvidovre Hospital. Han kastede radioen ind i væggen, idet han var bange for at miste barnet, fordi F ikke passede godt på sig selv. Han græd af bekym- ring for F og barnet.

Han husker en episode, hvor de var i Ringsted i F’s fars butik. Han tog fat om F’s hals bagfra med begge arme for sjov, fordi F drillede og fjollede. Han sagde til F’s mor: "Se, sådan kan jeg få F til at falde til ro" eller lignende. Det var ikke et kvælertag.

Under episoden med stofbænken var han sur over, at F opførte sig respektløst over for sin familie i hans hjem. Han påtalte det men F stoppede ikke. Hun begyndte at svine tiltalte til. Bænken landede på sengen, men den ramte ikke F . F græd ikke, men blev irriteret. Han har aldrig spyttet på F eller slået hende i ansigtet eller på kroppen, og han har aldrig sparket eller skubbet hende eller revet hende i håret.

Han har aldrig isoleret F, men tværtimod opfordret hende til at være sammen med sin familie og sine venner. Han har heller ikke kontrolleret hendes dagligdag. Han prøvede at hjælpe hende til at få nye venner. F havde venner i Slagelse, men hun kendte ikke nogen i Albertslund. Hun havde et par kollegaer som venner, men de kom ikke i deres hjem. Han har ikke overhørt hendes telefonsamtaler.

Han har ignoreret hende, men kun hvis hun begyndte at tale grimt, slå og rive. Han har aldrig kaldt hende skældsord, men han har nævnt, at hun har social angst. Han ved ikke, om hun havde det før ægteskabet. Han har aldrig truet hende eller hendes familie.

Han og F mødtes i 2017 på Facebook via en fælles kusine. Det var ikke et arrangeret ægteskab, men der es forældre blev tidligt inddraget i forholdet. Før ægteskabet var de ofte ude at spise, men de boede ikke sam- men. De første to måneder af deres forlovelse skulle F’s bror være med, men herefter kunne de mødes alene. De blev muslimsk gift den 22. september 2018. Han arbejdede dengang som driftskoordinator i en

3 virksomhed fra kl. 8-16. F arbejdede dengang hos X1 med varierende arbejdstider. Hun havde en mo- biltelefon, som hun kunne bruge i arbejdstiden. Han har ikke kontrolleret, hvem hun har talt med. Han har aldrig betalt hendes telefonregning.

Det var primært tiltaltes familiemedlemmer, som besøgte dem i deres hjem. Han og F deltes om de prak- tiske opgaver i hjemmet, og det gav ikke anledning til uoverensstemmelser. De boede i et rækkehus i to plan med naboer til begge sider. De havde god kontakt til deres naboer. Han har aldrig forbudt F at tale med naboerne. Samlivet ophørte, da F i januar 2020 fik det dårligt og tog hjem til sin mor.

Han har aldrig styret F på ferierejser. De rejste syv gange sammen, og F virkede glad på rejserne. Hun kunne frit bruge hans telefon på rejserne. Han har ikke oplevet, at F har været bange for ham, men hun er bange for, at nogen tager hendes barn fra hende. Han har ikke før januar 2020 hørt om, at F skulle have følt sig forulempet. F’s far og bror har en gang truet ham, fordi de havde set et blåt mærke på F. De undskyldte efterfølgende, da F havde fortalt dem, at mærket ikke havde noget med ham at gøre.

F havde adgang til hans konto, men ikke omvendt. Da de blev gift, gav han hende tre bankkonti. Det var hans forpligtelse at betale deres udgifter. Han begyndte at optage deres samvær efter Balirejsen i januar eller februar 2019, fordi F begyndte at true ham med, at han ikke ville komme til at se sit barn vokse op og lignende. F har fundet på det med pistolen på grund af den verserende forældremyndighedssag.

Vidnet F har supplerende forklaret blandt andet, at hun første gang blev udsat for vold, lige efter at hun og tiltalte kom hjem fra Paris, idet hun fik et knytnæveslag i ansigtet. Det var på grund af nogle højttalere, som tiltalte havde givet til hendes bror. Hun fik et blåt øje af slaget. Det skete en torsdag, og hun ringede efterfølgende til sin arbejdsgiver, X2 , og meldte sig syg.

Tiltalte forsøgte at gøre det godt igen. Der var kun vidnet og tiltalte til stede under episoden med stofbænken. Vidnet og hendes bror drillede godmodigt hinanden, og det ville tiltalte ikke have. Tiltalte tog bænken og kylede den på hende. Hun lå på sengen i venstre side. Han kastede bænken, og hun nåede at værge for sig med armene. Hun blev ramt af bænken.

Ved episoden med bilruden slæbte han hende i jakken og håret et langt stykke hen til bilen. Han tog hendes støvle og smadrede bagruden med den. Herefter gik tiltalte, og hun kørte væk i bilen, fordi hun var bange. Hun kørte til en fiskerestaurant. Det kan godt passe, at den hed sted.

Episoden med bruseren fandt sted en lørdag i oktober/november 2018. De havde skændtes hele dagen. Hun var mudret, fordi tiltalte havde kastet lidt rundt med hende på en rasteplads, fordi hun ikke ville med hen til hans forældre. Han prøvede altid at tage hende hjem til dem, så hun kunne få skæld ud og blive iret- tesat af dem. Han spurgte: "Hvem spiller du lækker for?", hvorefter han slæbte hende ved håret ind i bruse- ren, tændte og gik. Han kaldte hende beskidt og en satan.

Episoden med nøglerne fandt sted, mens hun var gravid. Hun ville hvile sig, og tiltalte blev fornærmet. Hun vendte sig for at gå, og han kylede nøglerne i ryggen på hende. Det gjorde ondt. Det var ikke et kast, fordi hun skulle have nøglerne.

4

Om episoden med radioen forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt, at hun faldt op ad trappen og slog hove- det mod et bord. Hun lå i sin seng, da tiltalte kom hjem, og han bad hende stå op. Han blev sur over, at hun på grund af graviditetsbetinget væske i kroppen ikke kunne bære sin vielsesring. Han begyndte at skubbe hende, og han tog radioen og slog hende i hovedet.

Hun var chokeret over, at han gjorde det og tænkte, om hun skulle beskytte sit hoved eller sit barn i maven. Hun husker ikke, hvad der skete efterfølgende. Hun op- tog en video med sin telefon, der viser blod og en smadret radio. Tiltalte gik modvilligt med til at ringe til skadestuen. Hun holdt om hans venstre ben og tiggede ham om at ringe.

Han ville ikke ringe, fordi han var bange for, at hun ville sige, at det var ham, der havde gjort det. Hun ved ikke, hvorfor hun optog videoen. Tiltalte var med til undersøgelsen på hospitalet. Hun fortalte på skadestuen, at hun var faldet på trappen, fordi tiltalte var med.

Tiltalte har flere gange sparket hende og spyttet på hende. Tiltalte har en gang for sjov demonstreret kvæ- lertag på hende foran hendes mor. Der har været flere episoder med kvælertag. Hun mener ikke at have provokeret tiltalte. Hun har aldrig slået ham, men hun kan have skubbet tilbage i selvforsvar. Hun anmeldte ikke volden, fordi hun elskede ham, og fordi hun var bange. Desuden anmelder man ikke sin mand i hendes kultur. Hun har fortalt begge deres familier, at hun var blevet slået. Hun er sikker på, at familierne troede på hende, men tiltaltes familie var flove over tiltaltes opførsel.

Hun ved ikke, hvorfor hun ikke måtte gå til julefrokost. Der var mange ting, som hun ikke måtte, f.eks. del- tage i en 28-års fødselsdag. Hun skulle fortælle, hvor hun skulle hen. Under ægteskabet forsøgte hun at holde fast i sine venner via Snapchat, hvor samtalerne ikke gemmes. Hun måtte ikke have kontakt med sine drengevenner. Han har lyttet til hendes telefonsamtaler.

Hun måtte efterhånden ikke se sin familie uden ham, fordi han mente, at hun blev en anden type. Han blandede sig, når hun talte med dem. Han har ofte truet hende og hendes familie, f.eks. med at smadre hende, skyde hende en kugle for panden og lignende. Han ignorerede hende, når han ikke fik sin vilje, nogle gange i flere dage, så det endte med at hun skulle sige undskyld, selv om han havde slået hende.

Han forlangte, at hun også skulle undskylde over for hans familie. Under ægteskabet ændrede hun sig meget, idet hun blev opgivende og ikke længere kunne finde sig selv. Hun blev deprimeret og fik lav selvtillid, fordi tiltalte f.eks. sagde, at ingen kunne lide hende, at hun ikke var noget værd, og at hun var psykisk syg.

Tiltalte sagde til alle fagpersoner, herunder politiet, at hun var psykisk syg, hvilket ikke er rigtigt. Hun valgte at få en abort, fordi hun ville ud af det hele og ikke ville have et barn med tiltalte. Hun gik i fertilitetsbehandling, fordi hun havde ondt af tiltalte og selv havde et ønske om en kernefamilie. Hun følte sig ensom og havde det skidt på grund af aborten.

Hun blev venner med en af tiltaltes bekendte, som dog trak sig, fordi hun overhørte tiltalte sige til vidnet, at hvis hun ikke var hjemme inden fem minutter, ville hun blive låst ude. Hun havde en kollega, der besøgte hende i hjem- met en gang, men det var akavet, fordi tiltalte lyttede og blandede sig, og de ikke kunne tale frit. Hun havde ikke en social fobi.

Denne sag er ikke anmeldt på grund af forældremyndighedssagen. Hun ønsker retfær- dighed.

Hun nævnte en episode med en pistol i Familieretshuset, og hun står 100 pct. fast ved, at tiltalte har truet hende med en pistol. Hun anmeldte det først til politiet et par måneder efter fødslen, da det var en meget hård fødsel.

5 Hun arbejdede i Hørsholm på fuld tid. Hun havde en arbejdstelefon, som hun kunne benytte. På nogle fe- rier var der andre familiemedlemmer med. Han slog hende ikke foran andre, bortset fra en episode, hvor han prøvede at kaste et glas efter hende foran hendes mor i Tyrkiet. Der har ikke været vidner til volden, men naboen må have hørt lyde, hvilket hun har nævnt for politiet.

Hun har ikke sagt til tiltalte, at det var ubehageligt, at han kontrollerede hende. Han må ud fra deres mange skænderier have kunnet udlede, at han overskred hendes grænser. Tiltalte har ikke direkte sagt, at hendes familie ikke måtte komme i deres hjem, men han har sagt det i relation til hendes veninder fra Slagelse. Hun kunne besøge dem i smug.

Hun var så psykisk nedbrudt, at hun ikke kunne sige fra over for tiltalte. Han har rigtigt mange gange sagt, at hun ikke måtte forlade hjemmet, mens han f.eks. var på netcafe. Hun havde ikke adgang til tiltaltes bankkonto. Når hun sagde fra over for tiltalte, skete der f.eks. det, at han slæbte hende i håret ud til bilen. Hun lærte heraf, at hun ikke skulle svare igen.

Hun er bekendt med, at tiltalte optog videoer af hende. Han provoke- rede hende bevidst med det, fordi han vidste, at hun ikke kunne lide det. Han truede hende med at vise vi- deoerne til andre. De var i Paris kort efter deres bryllup. Hun var gravid. Hun var ikke sammen med tiltalte, før de blev gift.

Vidnet V4 har supplerende forklaret blandt andet, at F ændrede sig over den periode, de arbejdede sammen. F blev mere og mere alvorlig, men hun fik fra F indtryk af, at det skyldtes deres fertilitetspro- blemer. F sørgede for, at kollegaerne ikke kom for tæt på, hvilket gav anledning til bekymring hos i hvert fald to kollegaer. Der var ikke mistanke om vold i ægteskabet.

F deltog generelt i sociale arrangementer på arbejdspladsen. Hun kom, når hun blev inviteret. Da vidnet var hjemme hos F, var det på F’s initiativ. De sad i haven, da tiltalte kom hjem. Han hilste på, og tiltalte og F smådrillede hinanden, hvorefter han gik. Tiltalte virkede ikke overrasket over, at F havde besøg. Det var ikke vidnets indtryk, at F havde so- cial fobi.

Hun vidste, at F trænede meget, så hun studsede ikke over forklaringen om, at hun var faldet på løbebåndet. Hun husker ikke, da F blev gift. Hun kender ikke til, at F var i Paris med tiltalte. Hun fik en sms fra F den 1. december 2017 om, at F var blevet svimmel og var faldet på trappen kl. 5 om morge- nen. Hun fik senere at vide, at faldet var resulteret i en abort.

De talte efterfølgende om, hvordan aborten påvirkede F. I midten af november 2017 havde F lige fundet ud af, at hun var gravid. Efter sommeren 2018 hørte hun om F’s fertilitetsproblemer.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at han er uddannet som kørselsleder og tolk. Han har en gravid kæreste, som han skal giftes med til sommer. Han har kun set sit og F’s barn en gang. Retssagen om forældremyndighed og samvær er berammet til den 26. maj 2021.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, skyldig efter anklageskriftets forhold I, idet landsretten dog navnlig efter F’s forklaring for landsretten tillige finder det bevist, at tiltalte har spyttet på hende og sparket hende. Landsretten finder det således godtgjort, at den udøvede vold fandt sted løbende i hele den anførte gerningsperiode, herunder efter den 1. juli 2018.

Om forhold 2 bemærkes, at F har afgivet en troværdig forklaring om, at tiltalte under deres samliv ud- satte hende for groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd, som var egnet til utilbørligt at styre hende.

6

Landsretten finder herefter at kunne lægge til grund, at tiltalte bestemte, hvem F kunne omgås og under hvilke omstændigheder, i perioder ignorerede hende, kaldte hende de af byretten anførte skældsord, tru- ede hende og hendes familie samt den 6. september 2019 efter episoden med radioen nægtede at rekvi- rere lægehjælp.

F’s forklaring understøttes af de af vidnerne V6 , V7 , V11 og V12 afgivne forklaringer om, at F i løbet af samlivet med tiltalte ændrede karakter og blev ked af det, psykisk knækket og ikke længere troede på sig selv.

Bortset fra episoden den 6. september 2019, hvor tiltalte nægtede at rekvirere lægehjælp, er det efter be- visførelsen ikke muligt at tidsfæste enkeltepisoder, der har en karakter som omfattet af straffelovens § 243. Landsretten finder det desuagtet ubetænkeligt at lægge til grund, at der var tale om et fast mønster af psy- kisk vold, som fandt sted under hele samlivet og således også efter den I. april 2019 og frem til samlivsop- hævelsen den 19. januar 2020. Landsretten finder på den baggrund tiltalte skyldig i forhold 2 i overens- stemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Straffen findes passende udmålt i medfør af de bestemmelser, som er anført i byrettens dom.

Landsretten har ved straffens udmåling lagt vægt på karakteren af den udøvede vold, og at dele af forhold I er henført under straffelovens § 244, stk. 2.

Landsretten har for overtrædelsen af straffelovens § 243 om psykisk vold taget udgangspunkt i forarbejdernes tilkendegivelse om, at der som udgangspunkt ikke bør ud- måles en straf på under 60 dages fængsel for overtrædelse af denne bestemmelse, og har endvidere lagt vægt på gerningsperiodens udstrækning og karakteren af den psykiske vold.

Der er foretaget en samlet ud- måling efter princippet om modereret kumulation i straffelovens § 88, stk. I, 1. pkt., idet der efter forarbej- derne for en overtrædelse af straffelovens § 243 skal straffes i sammenstød med § 244.

Der er endelig lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og at der således er gen- tagelsesvirkning efter straffelovens § 247, stk. 1.

De juridiske dommere tiltræder af de af byretten anførte grunde byrettens bestemmelse om erstatning.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

7 (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 07-05-2021

Tina Skjødt Sørensen Kontorfuldmægtig

1 Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 4. november 2020

Rettens nr. 85-12055/2020 Politiets nr. 0700-73241-00227-20

Anklagemyndigheden mod T Født maj 1985

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift og tillægsanklageskrift er modtaget henholdsvis den 17. september 2020 og 28. september 2020.

T er tiltalt for

1. vold efter straffelovens§ 244, stk. l, jf. til dels stk. 2, jf.§ 247, stk. 1, ved på ikke nærmere angivne tidspunkter i perioden fra den 1. oktober 2017 til den 19. januar 2020 på Vej1 i Albertslund, som tidligere straffet for vold, gentagne gange at have udøvet vold mod sin hustru F , idet tiltalte − flere gange spyttede hende i ansigtet, − flere gange tildelte hende slag i ansigtet og på kroppen, − flere gange tildelte hende spark på kroppen, − flere gange skubbede hende, − flere gange rev hende i håret,

2 − tog kvælertag på hende, − førte en bænk ned på hendes overkrop og lår med høj kraft, mens hun lå ned, − kastede et nøglebundt i ryggen på hende, − samt kastede en radio efter hende, der ramte hende i hovedet.

2. psykisk vold efter straffelovens § 243, jf. § 247, stk. 1, ved på ikke nærmere angivne tidspunkter i perioden fra den 1. april 2019 til den 19. januar 2020 bl.a. på Adresse1 i Albertslund, som tidligere straffet for vold, gentagne gange at have udsat sin hustru F for groft nedværdigende eller krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre F , idet tiltalte − isolerede hende fra hendes familie og netværk, idet tiltalte bestemte, hvilke personer hun måtte omgås og have kontakt med, − tog kontrol over hendes dagligdag, idet tiltalte bestemte, hvornår og hvordan hun måtte indgå i so- ciale sammenhænge med andre, idet hun skulle spørge om lov, hvis hun ønskede at forlade hjem- met, og idet tiltalte skulle være på medhør, hvis hun havde telefonsamtaler, − ignorerede hende, hvis hun ikke fulgte hans anvisninger for hendes adfærd, − omtalte hende som om, at hun ikke var noget værd, idet tiltalte kaldte hende "datteren af en hund", "beskidt luder", "æreløs" eller lignende, − tog kontrol over hendes økonomi, idet tiltalte hver måned skulle efterse hendes indtægter og udgif- ter, samt pressede hende til at overføre penge til ham til at dække sine egne udgifter, − fremsatte trusler mod hende og hendes familie, − samt ved i forlængelse af vold udøvet mod hende i et enkelt tilfælde at have nægtet at ringe efter lægehjælp, så hun var tvunget til at gå ned på knæ og tigge ham herom.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F har påstået, at tiltalte skal betale 20.210 kr. i erstatning med tillæg af renter.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne F , V1 , pa. V2 , V3 , V4 og V5 , V6 , V7 , V8 , V9 , V10 , V11 og V12 .

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

3

F henvendte sig den 6. september 2019 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at der i venstre side af hovedet var en 0,2 x 0,2 cm flænge. F havde i følge politiattesten oplyst, at hun var snublet ned ad trappen og havde slået hovedet ned i et bord.

Tiltalte er ved dom af 15. marts 2016 straffet med 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjene- ste for vold og trusler. Prøvetid på 1 år.

Det fremgår af personundersøgelse af 5. oktober 2020, at T er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Ved ren betinget dom anbefales 1 års tilsyn af kriminalforsorgen.

Tiltalte har om sine personlige forhold vedstået oplysningerne i personundersøgelsen.

Rettens begrundelse

og afgørelse F har afgivet en troværdig forklaring om, at hun dels har været udsat for dels fysisk vold og dels psykisk udøvet af hendes (tidligere) mand tiltalte T . Forklaringen fra F har været i overensstemmelse med hen- des familiemedlemmers observationer af hende i perioden herunder flere tilfælde af blå mærker på F .

F’s forklaring om overfaldet med radioen støttes af de objektive konstateringer på skadestuen af skade i hovedet.

F’s forklaring har tillige kunne støttes af uafhængige vidner som hendes tidligere arbejdsgiver V4 og V3 fra burgerbaren, hvor F havde søgt tilflugt.

Efter forklaringerne fra F og de øvrige vidner har retten ikke fundet grundlag for at finde tiltalte skyldig i spyt og spark. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.

På baggrund af forklaringerne finder retten, at tiltalte gentagne gange over en periode har udsat F for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre hende. Kal- denavnene har retten dog nærmere præciseret til psykisk syg, dværg og beskidt.

Der har ikke været ført det til domfældelse fornødne bevis vedrørende parternes økonomiske forhold ved fremlæggelse af eksempelvis kontoudtog, at der alene med forklaringerne har været grundlag for at dømme for psykisk vold vedrørende kontrol af F’s økonomi. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tilta- len.

Volden er begået gentagne gange over en periode af en hendes (tidligere) mand tiltalte T fra F’s hus- stand. Volden er derfor omfattet af straffelovens § 244, stk. 2.

4

Efter en samlet vurdering finder retten tiltalte skyldig efter anklageskriftet med ovennævnte frifindelse for dele af tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. § 247, stk. 1, og§ 243, jf. § 247, stk. 1.

Retten har lagt vægt på lovovertrædelsernes grovhed og oplysningerne om tiltalte, herunder at han tidli- gere er straffet for vold. For så vidt angår den del af voldudøveisen, der er foregået efter den I. juli 2018, har retten fordoblet straffen, jf. strafskærpelsen ved lov nr. 718/2018 med indførelse af§ 244, stk. 2, sam- menholdt med strafniveauet før skærpelsen i eksempelvis TfK 2012.352 Ø og TfK 2015.202 0.

For så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 243 har retten ikke fundet grundlag for at anvende de laveste straf- positioner (mindre end 60 dages fængsel), jf. lovbemærkningerne til lov nr. 329/2019. Henset til at tiltalte tidligere er straffet for vold er straffen yderligere skærpet med mindste 1/3, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 366/1994.

Der har ikke været tilstrækkeligt grundlag til at udmåle straffen højere end påstået af ankla- gemyndigheden.

Tiltalte er fundet skyldig i at have kastet en radio efter F, der ramte hende i hovedet og medførte behand- ling på sygehuset. T skal derfor efter retsformanden bestemmelse betale svie og smerte opgjort til 210 kr.

Rettens formand finder, uanset voldens karakter, herunder at volden er begået over en årrække, at der ikke foreligger et sådant særligt groft angreb på forurettedes person eller frihed, at der er grundlag for at til- kende hende en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 eller 3.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F betale 210 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. december 2020.

Henrik Kirk Tomberg kst. dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 12. november 2020

5

Thit Bøs Alkjær kontorfuldmægtig

AM2021.05.06Ø · TfK: TfK2021.775
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/6aee1b02-ac2d-4ad6-81cd-974b8f5ae438