BS-58804/2023-HJR

Krav om mellemkommunal refusion var ikke forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet A havde bopæl i Varde Kommune frem til 1993, hvor han blev indskrevet på et forsorgshjem først i Esbjerg Kommune og efterfølgende i Guldborgsund Kommune. I 2000 blev han indlagt på Amtshospitalet i Vordingborg, og han fik efterfølgende bevilget et botilbud efter servicelovens § 108 i Vordingborg Kommune, hvor han havde ophold frem til sin død i 2017. Guldborgsund Kommune havde betalt for A’s ophold i Vordingborg Kommune, og Guldborgsund Kommune havde fremsat refusionskrav over for Varde Kommune vedrørende udgifterne til opholdet. Hovedspørgsmålet i sagen var, om et refusionskrav på 2.920.491 kr., som Guldborgsund Kommune havde rettet mod Varde Kommune vedrørende udgifter afholdt til A’s ophold mv. i perioden 2007-2011, var helt eller delvist forældet eller var bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet. Varde Kommune havde gjort gældende, at refusionskravet var forældet efter den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. Der var enighed mellem parterne om, at kravet i denne sag skulle rejses senest 3 år efter, at hjælpen var ydet, jf. den dagældende retssikkerhedslov § 9 c, stk. 11. Forældelseslovens § 28 bestemmer, at når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældelseslovens bestemmelser anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. Det fremgår af forarbejderne til § 28, at der herved opstilles en formodning for, at specielle forældelsesregler i anden lovgivning suppleres af de almindelige forældelsesregler. I mangel af holdepunkter for det modsatte er det således forældelseslovens regler, der gælder. Højesteret har i dom af 28. juni 2019 (UfR 2019.3264) fastslået, at der efter forholdets særlige beskaffenhed ikke er grundlag for at anvende forældelseslovens regler om afbrydelse af forældelsesfristen på krav i medfør af retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion. På den anførte baggrund, og i øvrigt af de grunde som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at det samme gjaldt med hensyn til den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelsesloven. Der var således ikke grundlag for at anvende den absolutte forældelsesfrist på 10 år i forældelsesloven på krav i medfør af retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion. Kravet var derfor ikke forældet af den grund. Højesteret var også enig med landsretten i, at der efter sagens omstændigheder ikke var grundlag for at fastslå, at Guldborgsund Kommune havde udvist passivitet. Højesteret kom derfor frem til det samme resultat som landsretten. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen