BS-1084/2024-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 23. maj 2025.

Sag BS-1084/2024-OLR (3. afdeling)

Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

Retten i Roskilde har den 11. december 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-32242/2022-ROS).

Landsdommerne Morten Christensen, Birgitte Grønborg Juul og Line Bjørklund har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Advokatnævnet, har gentaget sin påstand for byretten om, at Ad-vokatnævnets kendelse af 29. juni 2022 stadfæstes.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har nedlagt følgende påstande:

”Principalt: Ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 29. juni 2022. Den principa-le påstand svarende til påstand om frifindelse efter en materiel vurde-ring.

Subsidiært: Advokatnævnet tilpligtes at anerkende, at kendelse af 29. juni 2022 er ugyldig, idet sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst til at kunne danne grundlag for kendelse af 29. juni 2022, og/eller idet afgørelsen ik-ke er tilstrækkelig begrundet.

2

Mere subsidiært: Stadfæstelse.

Mest subsidiært: Mildere sanktion i form af påtale/irettesættelse eller nedsat bøde.”

Supplerende sagsfremstilling

Ved brev af 2. januar 2020 skrev advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger således til Person 1:

”I forbindelse med sagens behandling for nuværende ved Trafikska-denämden, vil jeg tillade mig at foretage aconto/delvis afregning for arbejde udført siden sagens opstart i 2014.

Jeg vedlægger honorarnota på kr. 80.000,00 med tillæg af moms kr. 20.000,00, og lader restbeløbet på 36.423,32 henstår her på kontoret til yderligere sagsomkostninger …”

Af den vedlagte honorarnota fremgår, at acontobeløbet blev modregnet i det af Van Ameyde Danmark på vegne af det svenske forsikringsselskab (herefter for-sikringsselskabet) indbetalte erstatningsbeløb på i alt 57.271,06 kr. samt et yder-ligere erstatningsbeløb fra Alka-forsikring på 79.152,26 kr.

Den 25. januar 2022 meddelte forsikringsselskabet, at man var indforstået med at erstatte advokatomkostninger med 21.744 SEK med tillæg af moms.

Der er fremlagt tidsrapport vedrørende sagen.

Forklaringer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne har afgivet supplerende forklaring.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at forældelsesfristen efter hans opfat-

telse er et år efter Trafikskadenämdens afgørelse og ikke en måned, som anført i hans forklaring for byretten. Ifølge tidsrapporten er han registreret på sagen første gang den 16. januar 2019. Sagen vedrørte alene udmåling af erstatning, da ansvaret var anerkendt. Han har et indgående kendskab til sådanne sager, og sagen blev behandlet grundigt.

Han forstår noget svensk og ville have spurgt, hvis der var noget, han ikke forstod. Han har ikke tidligere haft personskadeer-statningssager i Sverige, men han har haft andre typer af sager med et grænse-overskridende element til bl.a. Sverige. Forelæggelsen for Trafikskadenämden var et relevant sagsskridt.

Person 1 og han måtte udfordre den vejledende udtalelse fra Trafikskadenämden, da anerkendelsen af gener var lavere end det, Person 1 gav udtryk for. Der var ikke tale om, at udtalelsen blev påklaget,

3

men han bad efter tre måneder om en revurdering efter at have drøftet dette med Person 1. Tidsforløbet skyldtes julen, at Person 1 skulle indhente oplysninger, og at de andre forsikringsselskaber skulle ind over.

Rådgiverudgifter gøres først op, når en sag afsluttes, da der kræves halvt pro-ceduresalær, der beregnes på baggrund af erstatningens størrelse. Forsikrings-selskabet foreslog i mail af november 2018 et salær på 21.744 SEK med tillæg af moms og rykkede for svar ved mail af 15. januar 2019.

Han var ikke tilfreds med salærtilbuddet, men da han ikke har adgang til sagens akter, kan han ikke sige, om han har svaret på salærtilbuddet. Han vil dog tro, at han har adresseret det i en af de mange mails til selskabet. Foreholdt, at han efterfølgende afregne-de 100.000 kr. i acontosalær, har han forklaret, at det ikke er ham, der har afreg-net over for klienten, og at han ikke ville have gjort det på den måde.

Han var ikke involveret i afregningen af sagen. Alle afregninger blev foretaget af Advokat 1. Før problemerne i Advokatfirma P/S opstod, kunne han godt afregne. Foreholdt, at brevet af 2. januar 2020 vedrørende acontoaf-regningen på 100.000 kr. er underskrevet af ham, har han fastholdt, at han på baggrund af tidsrapporten antager, det er Advokat 1, der har foretaget afregningen.

Han ved ikke, om det også er sådan i Sverige, at afreg-ningen først sker til sidst. Han var mere opmærksom på det materielle i sagen end på salærafregning.

Der har ikke i sagen været spørgsmål om at få erstatning for behandlingsudgif-ter. Han mener ikke, at Person 1 har givet udtryk for, at hun havde afholdt behandlingsudgifter, og han har ikke taget initiativ til at spørge hende.

Han har ikke anmodet Advokatfirma P/S om udlevering af sagens akter, da en sekretær i firmaet, som han havde kontakt til, oplyste, at hans fysiske sager var blevet bortskaffet. Han arbejdede analogt og havde sagerne i papirform. Han havde ikke lyst til at tage kontakt til Advokat 1.

Vidne har forklaret, at han i juli 2021 fik fuldmagt fra Person 1 til at

behandle sagen på hendes vegne. Han har efterset acontofakturaen på 100.000 kr., og den var sendt af advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Det var hele tiden hensigten, at refusion for behandlingsudgifter og advokatomkostninger ville blive udbetalt ved sagens afslutning. Han ved ikke, om spørgsmålet om behandlingsudgifter har været nævnt i forhold til advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Efter at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var udtrådt af sagen, forfulgte de kravet over for forsikringsselskabet, som dog afslog kravet under henvisning til, at udgifterne kunne have været dækket af det offentlige. Kravet er ikke gjort gældende over for de danske for-sikringsselskaber.

Salærklagesagen endte med, at Person 1 fik 92.000 kr. af det samlede salær tilbage.

4

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Advokatnævnet har yderligere anført, at der ikke er grundlag for hjemvisning. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ikke forsøgt at få sagens akter udleveret fra advokatfirmaet, som han ellers havde krav på. Advokatfirmaet har arkiveringspligt, og undla-delse af at udlevere sagens akter ville i sig selv udgøre en overtrædelse af god advokatskik.

Sagen er i det hele ikke behandlet med fornøden grundighed. Henvendelsen af 26. februar 2021 til Trafikskadenämden er således et utjenligt forsøg på at komme videre, selv om Trafikskadenämdens udtalelse ikke kan påklages. Hen-vendelsen indeholder i øvrigt ikke nogen begrundelse, men er blot en ukritisk videresendelse af klientens redegørelse uden yderligere bemærkninger.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger overtog sagen i december 2018 eller januar 2019, men fulgte ikke op på forsikringsselskabets tilbud af 14. november 2018 vedrørende dækning af advokatudgifter, uanset at han havde en handlepligt. Han har derfor ikke fremmet sagen med fornøden hurtighed, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, men har derimod udvist smøl. Endelig drøftede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke spørgsmålet om be-handlingsudgifter med klienten.

Bøden på 40.000 kr. skyldes, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 18. marts 2016 blev ikendt en bøde på 20.000 kr. af Advokatnævnet. Da denne afgørelse blev indbragt for domstolene, er gentagelsesvirkningen på 5 år stadig gældende. Bøden bør ikke nedsættes, heller ikke selv om Advokatnævnet ikke får fuldt medhold.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har yderligere gjort gældende, at det under behandlingen i by-retten ikke var bestridt, at han ikke havde adgang til akterne i den sag, klagesa-gen udspringer af. Advokatnævnet bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for kritik.

Grundlaget for klagesagen var en påstand om, at Person 1's krav mod for-sikringsselskabet var forældede, men Person 1 har ikke lidt tab som følge af forældelse.

Hans henvendelse af 26. februar 2020 til Trafikskadenämden var ikke en klage, men en anmodning om en revurdering af den vejledende udtalelse, hvilket er helt almindeligt. Det er inden for en normal ramme, at der gik tre måneder, før anmodningen blev sendt.

Det er almindeligt først at forfølge dækning af rådgiverudgift ved sagens uden-retlige afslutning. Udgangspunktet er halvt proceduresalær af den opnåede er-

5

statning, og opgørelse kan derfor først ske, når erstatningen kendes. Advokat-nævnet har ikke udfordret dette. Da han ikke har haft adgang til sagens akter, kan han ikke påvise, at han har tilkendegivet over for forsikringsselskabet, at han ville vende tilbage vedrørende tilbuddet om dækning af advokatsalær.

”Smøl” og ”utjenligt sagsbehandlingsskridt” er ikke nævnt i Advokatnævnets kendelse, og ankesagen er begrænset til prøvelse af kendelsen og de retslige spørgsmål, som har været til pådømmelse for byretten.

Det fremgår af sagens akter, at der i 2016 var sendt dokumentation for behand-lingsudgifter til forsikringsselskabet. Da han indtrådte i sagen, var der intet, der tydede på, at der var yderligere behandlingsudgifter.

Muligheden for dækning af behandlingsudgifter og advokatomkostninger har ikke været forskertset. Sagen var ikke lukket. Ved sagens afslutning laves der en samlet opgørelse, og så må der stævnes for resten. Person 1 har ikke haft risiko for tab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører en prøvelse af Advokatnævnets kendelse, hvorefter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at varetage Person 1's sag med tilstrækkelig grundighed.

Advokatnævnet har herunder fundet, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger sagsbehandling bærer præg af manglende kendskab til processen ved Trafikskadenämden, idet Ad-vokatnævnet særligt har lagt vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tre måneder efter Tra-fikskadenämdens afgørelse af 6. november 2020 forsøgte at påklage denne, selv om den ikke kunne påklages.

Det fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved mail af 5. december 2020 til Trafikskadenäm-den anmodede om en oversigt over grundlaget med henblik på ”kla-ge/anmodning om revurdering” . Ved brev af 26. februar 2021 anmodede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om en ”revurdering/bemærkninger til det videre forløb” . Trafikska-denämden meddelte imidlertid den 3. marts 2021, at man henholdt sig til sin beslutning.

Landsretten finder ikke, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger efterfølgende henvendelser med an-modning om en revurdering af sagen ved Trafikskadenämden, der var sluttet ved beslutningen af 14. oktober 2020, som ikke kunne påklages, udgør en over-trædelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Denne del af kendelsen ophæves derfor.

6

Advokatnævnet har videre lagt vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har fulgt op på Person 1's mulighed for dækning af behandlingsudgifter og advokatom-kostninger.

Det fremgår, at der den 14. juni 2016 var mailkorrespondance mellem Person 1 og den tidligere advokat på sagen om godtgørelse for udgifter til læge-erklæring, og at Person 1's dokumentation for blandt andet udgifter til fy-sioterapi og fysisk træner var sendt til forsikringsselskabet.

Det fremgår endvidere, at forsikringsselskabet den 14. november 2018 tilbød et advokatsalær på 21.744 SEK med tillæg af moms. Ved mail af 15. januar 2019, der den 16. januar 2019 blev videresendt til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, rykkede forsikrings-selskabet for svar.

Den 23. marts 2021 meddelte forsikringsselskabet, at man anså sagen for foræl-det den 14. november 2020, svarende til en måned efter Trafikskadenämdens afgørelse, og at man ikke kunne tilbyde at foretage sig videre.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger udtrådte af sagen i juni 2021. Landsretten finder at kunne lægge til grund, at forsikringssagen på dette tidspunkt i realiteten måtte anses for af-sluttet.

Ved mail af henholdsvis 6. juli 2021 og 7. juli 2021 til Vidne oplyste forsik-ringsselskabet, at advokatfirmaet aldrig havde reageret på tilbuddet om at er-statte advokatsalær med 21.744 SEK med tillæg af moms, og at kravet om be-handlingsudgifter ikke var forfulgt over for selskabet. Vidnes forklaring er i overensstemmelse hermed.

Det påhviler under disse omstændigheder Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at godtgøre, at han har foretaget relevante sagsskridt med henblik på at forfølge Person 1's krav på dækning for behandlingsudgifter og advokatsalær. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at han ikke kan dokumentere sine mulige sagsskridt, da han ikke har adgang til sagens akter. Allerede fordi det efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger forklaring må lægges til grund, at han ikke har anmodet sit tidligere Advokatfirma P/S om adgang til akterne, har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke løftet sin bevisbyrde.

Landsretten tiltræder herefter, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved ikke over for forsikringssel-skabet at have fulgt op på muligheden for dækning af behandlingsudgifter og advokatomkostninger ikke har varetaget sagen med tilstrækkelig grundighed, og at han derfor har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, hvorfor landsretten stadfæster denne del af Advokatnævnets kendelse.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Person 1 muligt ikke har lidt tab ved Appelindstævnte, tidligere Sagsøger forsømmelse, da forsikringsselskabet efterfølgende afslog at

7

dække behandlingsudgifterne, men udbetalte beløbet på 21.744 SEK med tillæg af moms vedrørende advokatsalær.

Da Advokatnævnets kendelse kun delvis er stadfæstet, findes bøden at burde nedsættes til 20.000 kr. Bøden er fastsat under hensyn til, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 18. marts 2016 er idømt en bøde for overtrædelse af retsplejelovens § 126, stk. 2.

Efter sagens udfald ophæves sagens omkostninger, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres, således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger idømmes en bøde på 20.000 kr.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part.

Publiceret til portalen d. 23-05-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant Advokatnævnet, Advokat (H) Martin Simonsen