AM2025.06.24V

AM2025.09.11V Retten i Sønderborgs

DOM

Dato: 6. november 2024 Rettens sagsnr.: A7-2983/2024 Politiets sagsnr.: 3300-84130-00163-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1979 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tilkendegivelse er modtaget den 11. juli 2024.

Påstande

Anklagemyndigheden har i tilkendegivelse af 24. maj 2024 nedlagt påstand om frakendelse af Tiltaltes danske indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, jf. § 8 A, stk. 1. Tiltalte har påstået frifindelse. Den 16. december 2013 modtog Justitsministeriet (daværende ressortministerium) en ansøgning om dansk statsborgerskab fra Tiltalte.

I ansøgningen om statsborgerskab pkt. 3 har Tiltalte på tro og love skrevet under på, at alle oplysningerne i ansøgningsskemaet er korrekte, og at oplysningerne er givet under strafansvar, jf. straffelovens § 161.

I ansøgningsskemaets pkt. 10 har hun desuden på tro og love under strafansvar skrevet under på, at hun ikke har begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet, herunder forhold, som hun ikke er sigtet, tiltalt eller straffet for.

Desuden har Tiltalte i ansøgningens pkt. 5 skrevet under på en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund samt erklæret sig at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsstatsprincipper. Tiltaltes sag om dansk indfødsret blev behandlet ved cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ved brev af 22. april 2015 til Tiltalte oplyste Justitsministeriet, at ministeriet forventede at optage hende på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat af Folketinget i oktober 2015. Ved lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse blev Tiltalte meddelt dansk indfødsret med virkning fra den 28. december 2015. Tiltalte er i loven anført som nr. 2068.

Det blev i indfødsretsaftalen af 29. juli 2018 aftalt, at det fremover, 2 år efter vedtagelsen af lov om indfødsrets meddelelse systematisk ville blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessag på grund af fortielse af strafbare forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksatte på den baggrund en gennemgang af sager vedrørende personer, der i perioden fra 2014 til juli 2018 havde erhvervet dansk indfødsret.

Ved opslag i Kriminalregisteret den 14. juni 2019 konstaterede Udlændinge-og Integrationsministeriet, at der var uoverensstemmelser mellem oplysningerne i Kriminalregisteret og oplysningerne afgivet af Tiltalte i forbindelse med ministeriets behandling af hendes ansøgning.

Det fremgår således af Kriminalregisteret, at Tiltalte den 28. juni 2017 blev idømt 6 måneders fængsel, hvoraf 2 måneder af straffen skal afsones, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 23, for forhold begået mod datteren, født 18. maj 2000, fra datteren var begyndt i børnehave til den 1. april 2016, samt at fuldbyrdelsen af den resterende del af staffen udsættes mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom, heraf et år under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Dommen var angående Tiltalte upåanket, mens hendes daværende ægtefælle ankede dommen, og ved Østre Landsret blev han idømt en skærpet straf på ubetinget fængsel i 8 måneder. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i anmodning om indbringelse af 16. juni 2023 om dommen anført følgende: "...

Det fremgår af Retten i Odenses dom af 28. juni 2017, at Tiltalte og forurettedes far er dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, til dels medvirken hertil, jf. straffelovens § 23, ved i perioden fra på et tidspunkt mens den forurettede gik i børnehave til den 1. april 2016 i hjemmet på adresserne Adresse1, Adresse2 og Adresse3, i Odense i forening og efter fælles forståelse, ved gentagne gange og i perioder dagligt at have udsat deres datter, Forurettede, født den 18. maj 2000, for vold, herunder vold med genstande, herunder ved som forældre at have haft viden om det passerede og til dels overværet det og undladt at gribe ind over for den anden forælders vold, samt anstiftet til volden ved at fortælle den anden forælder om Forurettedes adfærd med en viden eller bestemt formodning om, at dette ville medføre, at Forurettede blev udsat for vold, Idet forurettedes far i hele perioden flere gange ugentligt og senere månedligt med flad hånd og med knyttet hånd slog Forurettede på kroppen og i hovedet, fra august 2005 til den 1. april 2016 flere gange ugentligt og senere månedligt med genstande, herunder pinde, kosteskaft og bælter, både således at remmen og spændet blev anvendt til at slå med, flere gange slog Forurettede på kroppen med genstandene, ved én lejlighed i perioden fra 15. juni 2004 til den 1. juli 2010, i hjemmet på adressen Adresse1 Odense, placerede begge Forurettedes hænder på en eller flere varme kogeplader, ved én lejlighed i perioden fra den 21. september 2015 til januar 2016, i hjemmet på adressen Adresse3 , i Odense, med flad hånd og med knyttet hånd, slog Forurettede på kroppen og slog mod hendes hoved, hvilket slag hun afværgede med armene, ved ën lejlighed i januar 2016, i hjemmet på adressen Adresse3, Odense, med flad hånd og med knyttet hånd, slog Forurettede på kroppen (efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab) hvilket Tiltalte medvirkede til på den ovenfor beskrevne måde, og idet Tiltalte i hele perioden jævnligt med flad hånd og med knyttet hånd slog Forurettede på kroppen og i hovedet, fra 2009 til 1. april 2016 ved flere lejligheder med en grydeske slog Forurettede flere gange på kroppen, herunder på benene og på håndfladerne, ved en lejlighed ultimo februar/primo marts 2016, i hjemmet på adressen Adresse3, Odense, rev Forurettede i håret (efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab), ved én lejlighed primo marts 2016, i hjemmet på adressen Adresse, Odense, rev Forurettede i håret, og i forbindelse med denne fastholdelse i håret rev eller skubbede Forurettede således, at hun slog hovedet mod væggen og gulvet (efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab). ..." Gerningsperioden ligger for størstedelens vedkommende forud for Tiltaltes ansøgning om dansk statsborgerskab og for vedtagelsen af lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse, hvorved Tiltalte erhvervede dans statsborgerskab med virkning fra den 28. december 2015.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnet enhedschef Vidne. [FORKLARINGER UDELADT]

Rettens begrundelse

og afgørelse Denne sag drejer sig om Tiltaltes danske statsborgerskab skal frakendes hende efter indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, jf. § 8 A, stk. 1. Tiltalte blev ved byretten fundet skyldig i grov vold og medvirken hertil mod datteren begået i forening og i fælles forståelse med ægtefællen over en lang periode mod et barn.

Gerningsperioden ligger for størstedelens vedkommende forud for Tiltaltes ansøgning om dansk statsborgerskab og for vedtagelsen af lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse, hvorved Tiltalte erhvervede dansk statsborgerskab med virkning fra den 28. december 2015.

Uanset at Tiltalte under straffesagen har fastholdt sin uskyld, finder retten under hensyn til dommens resultat og det strafbare forholds grove karakter det betænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte på ansøgningstidspunktet vidste eller bestemt måtte formode, at der var tale om kriminelle forhold.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 til indfødsretsloven fremgår, at i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom, vil det være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende, sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter indfødsretslovens § 8 A.

Retten finder, at Tiltalte har haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger, og dette forhold har været bestemmende for hendes erhvervelse af indfødsret. Hun har ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab haft pligt til at oplyse om de strafbare handlinger.

Betingelserne for at frakende indfødsretten er herefter som udgangspunkt opfyldt, og der skal ske frakendelse af det danske statsborgerskab, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til privatliv og familieliv og det EU-retlige proportionalitetsprincip.

Tiltalte er født i 1979, og hun var forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab registreret som statsløs. Hun er oprindeligt fra Libanon. Hun blev i 1999 familiesammenført med sin daværende ægtefælle, med hvem hun har 3 biologiske børn, der er myndige børn og bor i Danmark. Hun har kontakt til to af børnene. Hun forstår dansk, men taler sproget dårligt. Hun modtager førtidspension.

Hun har ikke været på det danske arbejdsmarked. Hun har fortsat tilknytning til Libanon, hvor hendes mor og familie er bosat.

Straffedommen af 28. juni 2017 er til hinder for, at Tiltalte i dag ville kunne erhverve dansk statsborgerskab, jf. § 19, stk. 2 i cirkulære af 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, hvorefter ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens § kapitel 9, er udelukket fra optagelse på et lovforslag om dansk indfødsrets meddelelse.

Under hensyn til forholdets grovhed finder retten efter en proportionalitetsafvejning, at frakendelse af Tiltaltes danske statsborgerskab ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter menneskerettighedskonventionen og EU-retten. Tiltalte frakendes herefter dansk statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, jf. § 8 A, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltaltes indfødsret frakendes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 3. afdelings

DOM

(dommerne Erik P. Bentzen, Claus Rohde og Matthias Brorsen (kst.) med domsmænd) Dato: 24. juni 2025 Rettens sagsnr.: S–2189–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1979, (advokat Marcus Milther Rey, Sønderborg) Retten i Sønderborg har den 6. november 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. A7-2983/2024).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at hun havde permanent og ubegrænset opholdstilladelse, inden hun søgte om statsborgerskab. Hun søgte om statsborgerskab, fordi hun ellers er statsløs. Der var ikke en særlig grund til, at hun søgte netop på dette tidspunkt, men hun ville gerne have tilknytningen til et land.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte blev meddelt indfødsret ved vedtagelsen af lov nr. 1704 af 21. december 2015 med virkning fra den 28. december 2015 på baggrund af en ansøgning modtaget af Justitsministeriet den 16. december 2013.

Efter den nugældende indfødsretslovs § 8 A skal den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret, har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 2 i lov nr. 453 af 20. april 2022 bl.a., at der vil kunne ske frakendelse af det danske statsborgerskab efter den foreslåede ordning, uanset om det svigagtige forhold har fundet sted før eller efter lovens ikrafttræden, og uanset om det danske statsborgerskab er erhvervet før eller efter lovens ikrafttræden.

Højesteret har i dom af 29. november 2016 (UfR 2017.694) og i dom af 8. februar 2023 (UfR 2023.1896) fastslået, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens § 8 A, der er indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002, og ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022, er tillagt tilbagevirkende kraft, således at bestemmelsen finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A, at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsret, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Det følger samtidig af forarbejderne, at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende.

Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 fremgår bl.a., at det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom vil være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.

I sin ansøgning har Tiltalte skrevet under på, at hun ikke har begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet, herunder forhold, som hun har begået, men endnu ikke er sigtet, tiltalt eller straffet for.

Det fremgår af § 19, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, som Tiltaltes ansøgning efter enhedschef Vidnes forklaring er behandlet efter, at ansøgere, der i øvrigt er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.

Af bilag 2, pkt. 5 fremgår bl.a., at en ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra straffens udståelse.

Tiltalte blev den 28. juni 2017 i Retten i Odense idømt 6 måneders fængsel, heraf 4 måneders betinget med vilkår om 2 års prøvetid og 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen, for overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, til dels § 23, for grov vold og medvirken hertil begået mod datteren i forening og i fælles forståelse med ægtefællen.

Gerningstidspunktet var fra da datteren, der er født i 2000, gik i børnehave til den 1. april 2016. Tiltalte har ikke anket dommen. Gerningsperioden ligger for størstedelens vedkommende i perioden forud for Tiltaltes ansøgning om og opnåelse af dansk statsborgerskab.

Landsretten tiltræder efter det strafbare forholds grove karakter og varighed, at det kan lægges til grund, at Tiltalte på ansøgningstidspunktet og på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget om tildeling af dansk indfødsret vidste eller måtte formode, at de forhold, som hun blev dømt for, var kriminelle forhold.

Landsretten finder herefter, at Tiltalte forsætligt har afgivet urigtige oplysninger, og at det udviste svigagtige forhold har været bestemmende for hendes erhvervelse af dansk indfødsret. Betingelserne for at frakende Tiltalte indfødsretten er herefter som udgangspunkt opfyldt.

Der skal derfor ske frakendelse af indfødsretten, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, statsborgerretskonventionen og det EU-retlige proportionalitetsprincip, jf. herved EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes).

Landsretten lægger til grund, at Tiltalte ved frakendelse af sin danske indfødsret vil bevare sit hidtidige opholdsgrundlag, og at en frakendelse ikke har betydning for hendes børns indfødsret. Landsretten var ved proportionalitetsvurderingen endvidere lagt vægt på, at Tiltalte har opnået dansk indfødsret ved svig.

Tiltalte er født i 1979, og hun var forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab registreret som statsløs. Hun er fra Libanon og indrejste i 1999 i Danmark, hvor hun blev familiesammenført med sin daværende ægtefælle, som hun i 2013 blev skilt fra. Hun har tre voksne børn i Danmark, og hun har kontakt til to af børnene.

Hun forstår dansk, men taler sproget dårligt, og hovedforhandlingen er foregået med tolkebistand. Hun har ikke været på arbejdsmarkedet. Hendes familie bor i Libanon, og hun har kontakt med familien, som hun besøger i Libanon hvert andet år.

Landsretten tiltræder herefter, at en proportionalitetsafvejning fører til, at frakendelse af indfødsretten ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter menneskerettighedskonventionen, statsborgerretskonventionen og EU-retten. Den tid, der er forløbet efter Tiltaltes erhvervelse af dansk indfødsret i 2015, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.