OLR — Østre Landsret
AM2023.04.18Ø
OL-2023-Ø-00027
[AM2023.04.18Ø2] Retten i Næstveds
DOM
--- 1. marts 2023 --- 498/2023 --- 1900-73151-00157-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 20. januar 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, ved den 10. november 2022, på sin konto … i Danske Bank have modtaget 40.000 kr., der som direkte eller indirekte udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, uberettiget blev overført fra konto tilhørende Person1, idet tiltalte forud herfor stillede sin konto til rådighed for andre personer, hvorefter tiltalte videreoverførte, hævede og/eller brugte beløb svarende til 33.875 kr. med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse af pengene. 2. legemsangreb af særlig ri, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf.§ 247, stk. 1, og trusler efter straffelovens § 266, stk. 1, ved den 23. december 2022 ca. kl. 02.00 foran Adresse1 i Korsør, som tidligere straffet for forsætligt legemsangreb, at have udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, samt på en måde der var egnet til hos nogen, at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, at have truet med at foretage en strafbar handling, idet tiltalte flere gange trampede Forurettede1 i hovedet, ligesom han holdt en køkkenkniv mod Forurettede1s hals og krop, alt imens Forurettede1 lå på jorden. 3. overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2 jf. stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold2, som tidligere straffet for legemsangreb, på offentlig tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formå eller politiets tilladelse hertil samt under skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en køkkenkniv, hvis klinge oversteg 12 cm. 4. vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 ved i umiddelbar forlængelse af det forhold 2 passerede, ud for adressen Adresse2 i Korsør, som tidligere straffet for forsætligt legemsangreb, at have skubbet Forurettede2 så hun faldt, hvorefter tiltalte endnu engang skubbede Forurettede2, da hun lå på jorden.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1. i et af retten nærmere fastsat tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har oplyst, at det er korrekt, at han vedrørende forhold 1 har hævet 33.875 kr. fra sin konto.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte, Tiltalte, og af vidnerne, Forurettede1, Vidne1 (navne- og adressebeskyttelse), Forurettede2 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne2 og Vidne3 (navne- og adressebeskyttelse). Forklaringerne er blevet lydoptaget. Af retsbog af 22. februar 2023 fremgår følgende forklaringer: [FORKLARINGER UDELADT] Forklaringerne afgivet af Vidne2 og Vidne3 vil fremgå af særskilt retsbog.
I politiattest om undersøgelse af Forurettede1 på Slagelse skadestue den 23. december 2022 angives skaden at være sket den 23. december 2022 kl. 02.00. Det oplyses, at Forurettede1 blev overfaldet af anden person. Har blå øje og flere skrammer i ansigtet. Ingen smerter andre steder. Henvist til skadeanmeldelse af politi på stedet.
Til spørgsmålene om der ved undersøgelsen umiddelbart fandtes tegn på i forvejen tilstedeværende sygdom, eller at tilskadekomne var påvirket af alkohol eller lægemiddel, svarer lægen: "ja kokain (paitenten fortaler selv)". Om det objektive fund oplyses: "Ingen bevidstløshed, kvalme. opkastninger eller stærk hovedping. PT får ikke blodfortyndende medicin.
Bevidsthedsniveau: vågen, klar, orienteret i tid. sted og egne data. Inspektion: diskret hævelse og misfarvning svt. ve. kind. Ingen sår ell. fejlstilling svt. kranie, ører, ansigt inc. næse eller kæben. Palpotion: ingen ossøs (knogle) ømhed. Funktion: normal gabeevne. Normal sensPerson2ilitet for berørning. Pupiler runde og egale med naturlig reaktion på lys direkte og inddirekte.
Frie øjenbevægewlser ved H-konfigurationstest. Intet dobbeltsyn. Ingen nystagmus." Røntgenfotografering nej. Til spørgsmålene om det forefundne kan antages at være fremkommet på den angivne tid og måde, svarer lægen: ”ja”. Til spørgsmålene om det efter det foreliggende skønnes, at tilskadekomne vil få forbigående mén, svarer lægen: ”kan ikke bedømmes”.
Til spørgsmålene om det efter det foreliggende skønnes, at tilskadekomne vil få varige mén, svarer lægen: ”kan ikke bedømmes”. I politiattest om undersøgelse af Forurettede2 på Slagelse skadestue den 23. december 2022 angives skaden at være sket den 23. december2022 kl. 02.00. Det oplyses, at Forurettede2 blev overfaldet af en storebror. Er blevet taget og smidt til jorden. Har slået hovedet mod en sten.
Til spørgsmålene om der ved undersøgelsen umiddelbart fandtes tegn på i forvejen tilstedeværende sygdom, eller at tilskadekomne var påvirket af alkohol eller lægemiddel, svarer lægen ”nej”. Om det objektive fund oplyses: "Bevidsthedsniveau: Vågen, klar, orienteret i tid, sted og egne data.
Ingen hævelse, misfarvning, sår el. fejlstilling svt. kranie, ører. ansigt inc. næse eller kindben Ingen knogleømhed Funktion: NormaI gabeevne. Normal sensibilitet for berøring Pupiller runde og egale med naturlig reaktion på lysdirekte og indirekte. Frie øjenbevægelser ved H-konfigurationstest. Intet dobbeltsyn. lngen nystagmus. Følger Flow Chart commotio. GSC15 + muligbevidstløshed." Røntgenfotografering nej.
Til spørgsmålene om det forefundne kan antages at være fremkommet på den angivne tid og mide, svarer lægen: "ja". Til spørgsmålene om det efter det foreliggende skønnes, at tilskadekomne vil få forbigående mén, svarer lægen: "kan ikke vurderes". Til spørgsmålene om det efter det foreliggende skønnes, at tilskadekomne vil få varige men, svarer lægen: "kan ikke vurderes".
Der er blevet fremlagt anmeldelsesrapport, tro og loveerklæring og udskrifter af tiltaltes konto vedrørende forhold 1, fotografier af Forurettede1 vedrørende forhold 2, fotografi af kniv vedrørende forhold 3 og fotografier af Forurettede2 vedrørende forhold 4. Der er endvidere blevet fremlagt oversigtskort og fremvist videooptagelse vedrørende forhold 2 til 4.
Tiltalte er tidligere straffet, herunder ved dom den 12. marts 2013 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, § 291, stk. 1, jf. idet hele § 89, § 293A, færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1. ptk. 1 og § 117D, stk. 2, jf. § 56 stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89 med fængselsstraf i 60 dage. Bødestraf på 20.000 kr. Forvandlingsstraf i 20 dage.
Førerretsfrakendelse jf færdselslovens § 126 stk. 1, nr. 2, jf. § 128 i 3 år indtil 16. september 2015. Løsladt den 28. maj 2013 og ved dom den 29. september 2022 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 med fængselsstraf i 80 dage. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen indkomst for tiden. Han lever af sin familie og bor hos familien.
Han tjener noget på spil og har haft arbejde i ny og næ som jord- og betonarbejder. Han har sidst haft fast arbejde for 4 måneder siden., hvorefter han har levet af familien. Han har 3 børn; det ældst barn har han med én kvinde, og de 2 yngste har han med en anden kvinde, som de bor hos i Fredericia. Han har ingen penge og ingen bil eller motorcykel i eget navn. Han har tidligere haft en bil, der er blevet skrottet.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. december 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Ad forhold 1 Det fremgår af udskrifterne af tiltaltes konto, at der den 10. november 2022 blev oveført 40.000 kr. til tiltaltes konto fra Person2 og Person1. I de følgende dage blev der hævet i alt 33.875 kr. fra kontoen. Tiltalte har erkendt, at det er ham, der har hævet dette beløb.
Retten lægger efter den fremlagte anmeldelsesrapport og tro og loveerklæring til grund, at det fra Person1 og Person2 overførte beløb stammer fra en strafbar handling.
Retten finder, at tiltalte har afgivet en særdeles usandsynlig forklaring om sin konto generelt og om det overførte beløb, herunder at beløbet kunne stamme fra en spillegevinst, selvom han ikke vidste, om han havde vundet, eller at beløbet kunne stamme fra en af hans venners spillegevinst, som han dog ikke nåede at undersøge, inden han blev fængslet.
Retten bemærker i den forbindelse, at beløbet på 40.000 kr. blev indsat på tiltaltes konto den 10. november 2022, mens tiltalte først blev anholdt og varetægtsfængslet den 23. december 2022. Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om forhold 1.
Retten lægger herefter til grund, at tiltalte, der ikke har nogen indkomst eller formue, må have indset eller have haft en bestemt formodning om, at beløbet stammede fra et strafbart forhold. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 290 a. stk. 1.
Ad forhold 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdet og forklaret, at han ikke husker så meget fra aftenen, men at det var ham, der blev angrebet af de andre.
På baggrund af vidneforklaringerne afgivet af Forurettede1 og Vidne2, som retten har fundet troværdige, sammenholdt med den foreviste videooptagelse, de fremlagte fotografier af Forurettede1s skader og politiattesten, finder retten det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i vold og trusler mod Forurettede1, som beskrevet i anklageskriftet.
Bevisresultatet understøttes endvidere af Forurettede2s forklaring om, at hun hørte tiltalte sige derhjemme, at han ville slå Forurettede1 ihjel. Retten finder, at volden rettelig er henført under straffelovens § 245, stk. 1, i det tiltalte, som forklaret af Forurettede1, flere gange, hårdere og hårdere, trampede Forurettede1 i hovedet, mens denne lå ned på et gadeareal.
Ad forhold 3 Tiltalte har forklaret, at han tog en kniv med hjemmefra, hvilket ligeledes fremgår af Forurettede2s forklaring. Tiltalte har dog endvidere forklaret, at han efterlod kniven på en markedsplads i nærheden af kirken.
Ud fra Forurettede1 og Vidne2 forklaringer sammenholdt med den foreviste videooptagelse finder retten del bevist at tiltalte har været i besiddelse af kniven og anvendt den til at true med som beskrevet i forhold 2. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet.
Ad forhold 4 Tiltalte har erkendt, at han skubbede til sin søster i forbindelse med, at han blev overfaldet af alle de andre og derfor skubbede dem væk. Han så, at hun blev stående.
På baggrund af Forurettede2s vidneforklaring, som retten har fundet både sikker og troværdig, sammenholdt med de foreviste fotografier af Forurettede2 og den fremlagte politiattest, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet.
Straffen fastsættes til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 290 a, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266. stk. 1. samt knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. t, jf. § 1, stk. J og § 2, stk. 1, nr. 1.
Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på karakteren af den begåede kriminalitet, herunder at tiltalte, der flere gange tidligere er blevet dømt for vold, har begået grov vold over for en person, som han tidligere er blevet dømt for at have begået vold imod, og truet denne med en kniv. Retten har endvidere lagt vægt på størrelsen af det i forhold 1 omhandlede beløb.
Retten har som følge af voldens karakter, og da tiltalte tidligere er dømt for vold, ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte er fundet skyldig i grov vold og trusler med kniv begået i tilknytning til nattelivet. Tiltalte er endvidere tidligere flere gangen dømt for vold.
På denne baggrund tages anklagemyndighedens påstand om opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 c til følge. Henset til længden af den idømte straf, finder retten, at opholdsforbuddet længde passende kan fastsættes til 1 år.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 måneder. Tiltalte idømmes forbud i 1 år mod i tidsrummet fra kl. 24 til 6 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør at § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte Tiltalte skal Straffes med fængsel i 7 måneder. Tiltalte idømmes forbud i 1 år mod i tidsrummet fra kl 24 til 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 23. afdelings
DOM
--- 18. april 2023 --- S-747-23 (landsdommerne Gunst Andersen, Mette Koue (kst.) og Mathias Eike (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1992, (advokat Jørgen Bent Thusholdt, besk.) Retten i Næstveds dom af 1. marts 2023 (498/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede1, Vidne2 og Forurettede2. De i byretten af vidnerne Vidne1 og Vidne3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte, Tiltalte, har supplerende forklaret bl.a. til forhold 1, at han havde en mobiltelefon den 10. november 2022.
Han havde til adgang til Mobilepay, men han havde ikke adgang til en netbank. Han skulle den 10. november hæve 100 kr., men han så, at der var flere penge på kontoen, end han havde regnet med. Han undersøgte ikke, hvor pengene kom fra, men han tænkte, at det var fedt, at han havde penge. Der er flere personer, der har adgang til hans spillekonto.
Han brugte nogle af pengene i Cirkle K, hvor han købte gavekort, alkohol og cigaretter mv. Han har også hævet et kontantbeløb, som han brugte på en bytur, og anvendt penge på værtshuset, der ejes af Person3. Han har ikke modtaget et brev fra Danske Bank. Til forhold 2-4 har tiltalte forklaret bl.a., at han den 23. december 2022 omkring kl. 02.00 gik i gyden ved Pub, da han skulle sove hos en veninde, Person4.
Person4 bor i den gule bygning, som man kan se på videooptagelsen fra gyden bag Pub. Det var derfor, at han kom tilbage til Pub. Han så, at Forurettede1 kastede sig ned på jorden. Han ved ikke, om det skyldtes, at Forurettede1 var fuld, eller om Forurettede1 havde fået det dårligt. Han nåede ikke hen til Person4, men tog i stedet hen til sin stedfar. Han havde forinden skubbet til sin søster, Forurettede2.
Han har ikke kendskab til, at Forurettede2 var bevidstløs den nat. Hun besvimer nogle gange, når hun har drukket for meget alkohol. Da han blev anholdt, opholdt han sig ved sin stedfar, der bor i Adresse3. Han gemte sig under en seng, da han var eftersøgt at politiet. Han havde tidligere på aftenen hentet en kniv hjemme hos sin mor, der bor i Adresse4, da han generelt følte sig truet, efter dommen i september 2022.
Han var tilmeldt på moderens adresse, men han boede der ikke. Han var eftersøgt af politiet, da han ville vente med at afsone dommen fra september 2022 til efter jul. Han ønskede at holde jul sammen med sin farmor og farfar, da farfaren var meget syg. Han har boet sammen med sin søster i fem år i deres mors lejlighed. Det er en toværelseslejlighed med begrænset plads.
Han har sin adresse registeret på denne adresse, men han opholder sig der ikke permanent. Vidnet Forurettede1 har supplerende forklaret bl.a., at værtshuset Pub også kaldes for ”Pub”. Der var en god stemning, mens han var inde på pubben. Da han og tiltalte senere var uden for pubben, truede tiltalte ham med en kniv. Han smed sig i den forbindelse ned på jorden, hvorefter tiltalte trampede ham flere gange i hovedet.
Det foregik ved en parkeringsplads, der ligger tæt ved hushjørnet af den gule bygning, som man kan se på videooptagelsen fra gyden ved Pub. Deres fælles veninde, Person4, boede dengang i den gule bygning. Han løb fra stedet, da tiltalte gik henimod i gyden ved Pub, hvor han kunne høre, at tiltalte talte med Vidne3.
Forevist fotos har han forklaret, at politiet tog billeder af hans skader, mens han stod uden for Butik. Vidnet Vidne2 har supplerende forklaret bl.a., at der er en port ved Pub, hvor tiltalte kom farende fra. Tiltalte sad oven på Forurettede1, da vidnet kom hen til dem. Han kunne se, at tiltalte havde en kniv. Tiltalte rejste sig op og gik hen imod vidnet.
Tiltalte rettede herefter sit fokus mod Forurettede1 igen og forsøgte at sparke eller trampe Forurettede1 i hovedet. Han kan ikke huske, om tiltalte trampede eller sparkede, men det var rettet mod Forurettede1 hoved. Tiltalte stoppede først med at sparke mod Forurettede1, da der kom en anden person muligvis en pige. Denne person og tiltalte gik herefter sammen hen mod porten ved Pub.
Vidnet Forurettede2 har supplerende forklaret bl.a., at hun løb efter tiltalte, da han løb hjem til deres mors bopæl. Hun kunne høre, at tiltalte åbnede en køkkenskuffe, og at han herefter løb ud igen. Hun hørte, at tiltalte sagde, at han ville dræbe Forurettede1, og hun kunne se, at der manglede en stor køkkenkniv. Da hun kom tilbage til Pub, opstod der tumult mellem hende og tiltalte.
De stod på det tidspunkt ca. 300-350 meter fra Pub. Hun og tiltalte kom ned at ligge på jorden. Hun tog fat i tiltaltes krave og spurgte ham, om det var sådan, man behandlede sin familie. Tiltalte tog fat i snorene på hendes hættetrøje og pressede hendes hoved mod brostenen. Hun slog sit hoved og besvimede.
Hun gik hen til en parkeringsplads, der ligger ved det gule hus, som man kan se på videooptagelsen fra gyden ved Pub, og ringede efter politiet. Det var også i dette område, at hun fandt køkkenkniven. Da politiet ankom, tog de billeder af hende. På billederne kan man bl.a. se, at hendes bukser var beskidte. Politiet tog også et billede af hendes hovedbund, da hun havde fortalte dem, at hun havde slået hovedet.
Det er hendes mors adresse, Adresse4, der er anført på politiattesten. Da hun var yngre besvimede hun ofte, da hun havde nedsat lungefunktion. Hun har ansøgt om at besøge sin bror i arresten, men hun fik ikke tilladelse til at besøge ham. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har tre børn. Han har arbejdet som jord og betonarbejder, indtil efteråret 2022.
Han har for tiden ingen indkomst, men har fået penge af sin søster og sine forældre til at leve for. Han har aktuelt ingen bolig, og han vil gerne flytte fra Korsør, når han bliver løsladt. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1-3 Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte i sagens forhold 1-3 af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Forhold 4 Landsretten finder, at vidnet Forurettede2 har afgivet en sikker og troværdig forklaring om, at tiltalte skubbede hende en gang, da hun lå på jorden.
På baggrund af denne forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, findes det alene bevist, at tiltalte har skubbet Forurettede2 en gang. Med den ovenfor anførte begrænsning tiltrædes det herefter, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale i forhold 4. Straffastsættelse Landsretten tiltræder også, at der ved fastsættelse af straffen skal tages hensyn til de omstændigheder, som byretten har fremhævet.
Der skal endvidere tages hensyn til den generelle skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som er forudsat i forarbejderne til lov nr. 358 af 29. april 2018, der trådte i kraft den 1. maj 2018. Landsretten fastsætter herefter straffen til fængsel i 8 måneder.
Opholdsforbud Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der er givet tiltalte et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c, og at forbudsperioden er fastsat til 1 år. Forbudsperioden regnes efter bestemmelsens stk. 4, fra endelig dom. I forbindelse med udståelse af fængselsstraffen forlænges forbuddet tilsvarende.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
