AM2024.12.05Ø

AM2024.12.05Ø2 Retten på Frederiksbergs

DOM

Dato: 23. september 2022 Rettens sagsnr.: 7347/2022 Politiets sagsnr.: SAK-2018-3100101-913 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande.

Statsadvokaten har ved tilkendegivelse af 26. august 2022 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende oprindeligt har fremsat krav om erstatning uden at opgøre kravet i anledning af, at Københavns Politi den 19. april 2017 og 20. maj 2017 foretog ransagninger af en lejlighed beliggende Adresse på Frederiksberg.

Erstatningssøgende fremsatte ved e-mail af 22. juni 2017 til Københavns Politi krav om erstatning, som ikke nærmere var opgjort. jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten har den 18. januar 2019 imødekommet kravet med 1.200 kr. pr. ransagning, i alt 2.400 kr. med tillæg af renter i overenstemmelse med de af Rigsadvokaten fastsatte takster for erstatning for ikke-økonomisk skade.

Sagen er blevet sambehandlet med sagen 11818/21, og erstatningssøgendes forklaring i denne sag er også gengivet nedenfor. Under hovedforhandlingen har Erstatningssøgende nedlagt endelig påstand om, at anklagemyndigheden dømmes til at anerkende, at Erstatningssøgendes konventionsrettigheder efter EMRK. artikel 5, 8 og 13 er blevet krænket. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende. Erstatningssøgende har i hovedtræk forklaret (11818/2021), at det er korrekt, at han talte i telefon med en betjent. Han var af den opfattelse, at betjenten gik for langt og gjorde sig selv inhabil. Han følte, at han blev presset til at lade sig afhøre, idet politimanden truede med at efterlyse ham.

Anmeldelsen førte til, at der blev skrevet om ham i Program, og der var også et indslag. Han har ikke medbragt artiklen. Det handlede om, at han skulle være en bolighaj og en bedrager og voldelig, og at han snød sine lejere. Det betød, at kriminelle typer henvendte sig til ham for at søge juridisk rådgivning om hvidvaskning af penge. Han arbejder i dag med juridiske rådgivning fra udlandet.

Det er hans opfattelse, at oplysningerne i indslaget stammede fra politiet, hvilket også i en eller anden form fremgik i indslaget. Han følte sig krænket over politiets behandling af ham.

Erstatningssøgende har i hovedtræk forklaret (7347/2022), at han accepterede den første ransagning for at bevise sin uskyld, men da politiet kom igen, ville han ikke acceptere ransagningen, fordi han følte, at politiet gik Frederiksberg Kommunens ærinde, idet kommunen var anmelder i forhold til den anden ransagning. Forfølgelse er nok et for stort ord, men det var krænkende.

Derfor var han også lettet over, at landsretten nåede frem til, at ransagningen den 20. maj 2019 var ulovlig. Det krænkende bestod også i den omtale, der havde været af ham i Program, som var en medvirkende årsag til, at han flyttede til udlandet. Han fandt det også særligt krænkende, at statsadvokaten slog fast, at politiet havde tilsidesat deres vejledningspligt.

Han syntes også, at det viser noget om sagen, at Københavns Politi lod den tilkendte erstatning udbetale til Gældsstyrelsen, selv om han var blev oplyst om, at beløbet ville blive indsat på hans nemkonto. Han er af den opfattelse, at hele forløbet er udtryk for en magtkamp mellem anklagemyndigheden og politiet, som går ud over den enkelte borger.

Han har også set politiet samarbejde ulovligt med boligselskaber, hvor politirapporter produceres alene med det formål at lade dem indgå i civile sager om udsættelse af lejemål. Oplysningerne i sagen Ved Statsadvokaten i Københavns afgørelse af 18. januar 2019 blev Erstatningssøgende tilkendt en erstatning på 2.400 kr. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: "...

Erstatning for ransagning Jeg har i dag besluttet delvist at imødekkomme Deres krav om erstatning. Det betyder, at jeg kan yde Dem 2.400 kr. i erstatning for ransagning. Jeg har imidlertid ikke kunnet imødekomme Deres krav om erstatning for billedoptagelse. ... Erstatningsbeløbet Erstatningsbeløbet er opgjort efter de takster, som Rigsadvokaten har fastsat, jf.

Rigsadvokatens Meddelelse nr. 1/2017, og fremkommer således: Ransagning foretaget den 19. april 2017 1.200 kr. Ransagning foretaget den 20. maj 2017 1.200 kr. I alt 2.400 kr. Sagsforløb: Det fremgår af sagen, at Københavns Politi foretog ransagninger på adressen Adresse, på Frederiksberg (rettelig … ) den 19. april 2017 samt den 20. maj 2017.

Ransagningen den 19. april 2017 skete på baggrund af en anmeldelse foretaget tidligere samme dag ved anmelders henvendelse i ekspiditionen på Hovedbanegården. Ifølge anmelder skulle der være op mod 22 udenlandske personer, der blev tilbageholdt mod deres vilje.

Ransagningen den 20. maj 2017 blev foretaget på baggrund af en anmeldelse sendt pr. mail fra Frederiksberg Kommunens Borgerservice til Københavns Politi den 9. maj 2017. Anmeldelsen vedrørte muligt ophold af personer uden lovligt opholdsgrundlag på ovennævnte adresse. De var således mistænkt for mulig overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 2.

Der blev ikke ved ransagningen fundet noget af betydning for sagen, hvorfor påtale blev opgivet på stedet. Det fremsatte erstatningskrav Ved mail af 22. juni 2017 til Københavns Politi, hvorfra jeg har medtaget det, fremsatte De krav om erstatning, som De ikke nærmere havde opgjort.

Begrundelse for delvis nægtelse af erstatningskravet Min afgørelse om at nægte Dem erstatning for billedoptagelse skyldes, at billeder optaget i forbindelse med ransagning i almindelighed anses for underordnet accessorium til ransagningen, hvorfor billedoptagelserne ikke giver ret til særskilt erstatning.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens §1018 b (erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse). ..." Ved afgørelse af 14. juni 2019 stadfæstede Rigsadvokaten statsadvokatens afgørelse. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: "... Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse. Jeg kan i forhold til din anmodning om, at erstatningskravet behandles efter retsplejelovens § 1018 c oplyse, at dette ikke ændrer på min vurdering af sagen, og jeg finder således heller ikke, at du vil være berettiget til yderligere erstatning efter retsplejelovens § 1018 c. ..."

Rettens begrundelse

og afgørelse Sagen er indbragt for retten i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a, der har overskriften "Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning".

Det fremgår af retsplejelovens § 1018 f, at imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af Rigsadvokaten eller Justitsministeren, kan erstatningssøgende inden 2 måneder efter meddelelsen af afslaget begære kravet indbragt for den byret...." Ved Rigsadvokatens afgørelse blev det afslået at yde yderligere erstatning.

Erstatningssøgende har, som den seneste påstand er formuleret, ikke nedlagt en erstatningspåstand, men alene en anerkendelsespåstand, hvorefter anklagemyndigheden skal dømmes til at anerkende, at Erstatningssøgendes konventionsrettigheder efter EMRK. artikel 5, 8 og 13 er blevet krænket.

Således som påstanden nu er formuleret, finder retten herefter, at den nedlagte påstand ikke kan tages under påkendelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, da der ikke er tale om et erstatningssøgsmål, og Erstatningssøgende henvises derfor til at anlægge civilt søgsmål. Retten afviser herefter sagen.

Thi kendes for ret

: Sagen afvises. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Retten på Frederikbergs

DOM

Dato: 23. september 2022 Rettens sagsnr.: 11818/2021 Politiets sagsnr.: SAK-2019-3100101-52 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande.

Statsadvokaten har ved tilkendegivelse af 1. september 2020 i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende oprindeligt har fremsat krav om erstatning i anledning af, at erstatningssøgende i tiden fra den 31. august 2017 til den 29. oktober 2018 var mistænkt men ikke sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244.

Københavns Politi har den 29. oktober 2018 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, standset efterforskningen, hvilket er meddelt erstatningssøgende ved en skrivelse af 29. oktober 2018. Erstatningssøgende fremsatte ved telefonisk henvendelse til Københavns Politi den 8. november 2018 krav om erstatning uden beløbsangivelse.

Sagen er blevet sambehandlet med sagen 7347/2022, og erstatningssøgendes forklaring i denne sag er også gengivet nedenfor. Under hovedforhandlingen har Erstatningssøgende nedlagt endelig påstand om, at anklagemyndigheden dømmes til at anerkende, at Erstatningssøgendes konventionsrettigheder efter EMRK. artikel 5, 8 og 13 er blevet krænket Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende. Erstatningssøgende har i hovedtræk forklaret (11818/2021), at det er korrekt, at han talte i telefon med en betjent. Han var af den opfattelse, at betjenten gik for langt og gjorde sig selv inhabil. Han følte, at han blev presset til at lade sig afhøre, idet politimanden truede med at efterlyse ham.

Anmeldelsen førte til, at der blev skrevet om ham i Program, og der var også et indslag. Han har ikke medbragt artiklen. Det handlede om, at han skulle være en bolighaj og en bedrager og voldelig, og at han snød sine lejere. Det betød, at kriminelle typer henvendte sig til ham for at søge juridisk rådgivning om hvidvaskning af penge. Han arbejder i dag med juridisk rådgivning fra udlandet.

Det er hans opfattelse, at oplysningerne i indslaget stammede fra politiet, hvilket også i en eller anden form fremgik af indslaget. Han følte sig krænket over politiets behandling af ham.

Erstatningssøgende har i hovedtræk forklaret (SS 7347/2022), at han accepterede den første ransagning for at bevise sin uskyld, men da politiet kom igen, ville han ikke acceptere ransagningen, fordi han følte, at politiet gik Frederiksberg Kommunens ærinde, idet kommunen var anmelder i forhold til den anden ransagning. Forfølgelse er nok et for stort ord, men det var krænkende.

Derfor var han også lettet over, at landsretten nåede frem til, at ransagningen den 20. maj 2019 var ulovlig. Det krænkende bestod også i den omtale, der havde været af ham i Program, som var en medvirkende årsag til, at han flyttede til udlandet. Han fandt det også særligt krænkende, at statsadvokaten slog fast, at politiet havde tilsidesat deres vejledningspligt.

Han syntes også, at det viser noget om sagen, at Københavns Politi lod den tilkendte erstatning udbetale til Gældsstyrelsen, selv om han var blevet oplyst om, at beløbet ville blive indsat på hans nemkonto. Han er af den opfattelse, at hele forløbet er udtryk for en magtkamp mellem anklagemyndigheden og politiet, som går ud over den enkelte borger.

Han har også set politiet samarbejde ulovligt med boligselskaber, hvor politirapporter produceres alene med det formål at lade dem indgå i civile sager om udsættelse af lejemål.

Oplysningerne i sagen Ved Statsadvokaten i Københavns afgørelse af 28. februar 2019 afslog statsadvokaten af tilkende Erstatningssøgende erstatning med følgende begrundelse: "… Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Efter praksis ydes der som udgangspunkt ikke erstatning for en sigtelse, tiltale eller deltagelse i domsforhandling, jf. Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1988, side 705.

Da du alene har været mistænkt i sagen, finder jeg ikke, at der er grundlag for at yde erstatning. Jeg finder heller ikke, at der i denne sag foreligger ekstraordinære omstændigheder, der medfører, at det ovenstående udgangspunkt bør fraviges.

Jeg finder endvidere ikke, at du på baggrund af sagens udstrækning, hvor du alene har været mistænkt, har krav på erstatning. ..." Ved afgørelse af 30. april 2019 stadfæstede Rigsadvokaten statsadvokatens afgørelse med samme begrundelse. ”…

Rettens begrundelse

og afgørelse. Sagen er indbragt for retten i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a, der har overskriften "Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning".

Det fremgår af retsplejelovens § 1018 f, at imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af Rigsadvokaten eller Justitsministeren, kan erstatningssøgende inden 2 måneder efter meddelelsen af afslaget begære kravet indbragt for den byret. ..." Ved Rigsadvokatens afgørelse blev det afslået at yde erstatning.

Erstatningssøgende har, som den seneste påstand er formuleret, ikke nedlagt en erstatningspåstand, men alene en anerkendelsespåstand, hvorefter anklagemyndigheden skal dømmes til at anerkende, at Erstatningssøgendes konventionsrettigheder efter EMRK. artikel 5, 8 og 13 er blevet krænket.

Således som påstanden nu er formuleret, finder retten herefter, at den nedlagte påstand ikke kan tages under påkendelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, da der ikke længere er tale om et erstatningssøgsmål, og Erstatningssøgende henvises derfor til at anlægge civilt søgsmål. Retten afviser herefter sagen.

Thi kendes for ret

: Sagen afvises. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 18. afdelings

DOM

(landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Henrik Hjort Elmquist og Berit Holmelund).

Dato: 5. december 2024 Rettens sagsnr.: S-3593-22 og S-3595-22: Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende Erstatningssøgende, født oktober 1978, (advokat Casper Andreasen, beskikket) Dommene afsagt af Retten på Frederiksberg den 23. september 2022 (sag nr. 7347/2022 og 11818/2021) er anket af Erstatningssøgende med endelig påstand om, at anklagemyndigheden dømmes til at anerkende, at Erstatningssøgendes konventionsrettigheder efter EMRK artikel 5 og 8 er blevet krænket.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Erstatningssøgende. Erstatningssøgende har vedrørende S-3595-22 supplerende forklaret bl.a., at politiet oplyste, at han ville blive efterlyst og anholdt, hvis han ikke mødte op til afhøring.

Han talte ikke med nogen advokat i den sammenhæng, da der ikke var grundlag for beskikkelse. Han ville endvidere ikke sigtes, fordi han frygtede at blive registreret som følge heraf. Sagen handlede om en falsk voldsanmeldelse, og han ønskede ikke, at sagen fik for meget opmærksomhed, da det kunne give presseomtale.

Vedrørende S-3593-22 har Erstatningssøgende forklaret bl.a., at han godt kan leve med formelle fejl fra politiets side, men at han ikke kan leve med, at politiet handler uden for deres materielle beføjelser. Der etableres i så fald en parallel retsorden. TV2 Lorry omtalte sagen, og han bliver fortsat kontaktet som følge heraf, ligesom der stadig ligger historier på nettet om sagen.

Han havde ikke nogen virksomhed, men et bofællesskab. Han opsagde samtlige lejere og tilbagebetalte deres deposita. Derefter tog han en samtale med sin udlejer. Det tab, som han eventuelt har haft, er blevet overvæltet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter indholdet af Erstatningssøgendes påstand i de to sager tiltræder landsretten, at de nedlagte påstande ikke kan tages under påkendelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, og at Erstatningssøgende i stedet er henvist til at anlægge civilt søgsmål. Herefter, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens domme om afvisning.

Thi kendes for ret

: Byrettens domme stadfæstes. Erstatningssøgende Erstatningssøgende skal betale sagernes omkostninger for landsretten.