BR — Byretterne
SS-1639/2020-RAN
OL-2020-BYR-00096
D34.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 4. juni 2020
Rettens nr. 4-1639/2020 Politiets nr. 4200-72331-00013-19
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 276 a, indbrud, ved den 21. september 2019 i tidsrummet mellem kl. 02.30 og kl. 03.40 fra Adresse 1 i By 1 ved rudek-nusning at have skaffet sig adgang til adressen og stjålet en hund af mrk. Old English Boxer.
2. straffelovens § 276, tyveri, ved mellem den 12. december 2019 kl. 00.00 -den 13. december 2019 kl. 00.00 fra Adresse 1 i By 1 med rette nøgle at have skaffet sig adgang, hvorefter han stjal en hund - dværgpinscher ved navn Lola, som var registreret ved Dansk Hunderegister til Forurettede 1.
3. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 14. december 2019 ca. kl. 03.00 ud for Føtex, Guldsmedgade 20 i Aar-hus C, at have tildelt Forurettede 2 et knytnæveslag i ansigtet.
4. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, samt straffelovens § 123, vidnetrusler, ved den 14. december 2019 ca. kl. 04.15 på Adresse 1 i By 1 at have tildelt Forurettede 1 -Flere slag i ansigtet som lussinger og med knyttet hånd -Revet hende i håret og banket hendes hoved flere gange ind i en billed-ramme og væggen
-nikket hende flere skaller
Std 75284
side 2
-tildelt hende et hård knytnæveslag i maven så Forurettede 1 faldt om på gulvet,
ligesom tiltalte efter den udøvede vold udtalte i anledning af Forurettede 1's forventede forklaring til politiet eller retten : ”jeg skal ind og sidde i 2 år, jeg glemmer dig ikke” eller lignende, hvilket medførte at Forurettede 1 udtalte, at hun ikke ville rette henvendelse til politiet.
5. straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225, jf. § 21, ved den 14. december 2019 ca. kl. 04.15 på Adresse 1 i By 1 i forbindelse med, at han udsat-te Forurettede 1 for vold beskrevet i forhold 4 at have forsøgt at tiltvinge sig anden kønslig omgængelse end samleje med Forurettede 1, idet tiltalte udtalte: ”nu skal jeg kneppe dig, som du har kneppet mit liv” , eller lignende for herefter at trække sine bukser ned og fremtage sit lem, som han pressede mod hendes ansigt og mund, mens han med den anden hånd havde fat om-kring hendes hår og udtalte: ”sut min fucking pik” eller lignende, hvilket fo-rehavende mislykkedes dels på grund af hendes modstand, dels fordi hans te-lefon ringede.
6. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved u-middelbart efter det i forhold 4 og 5 beskrevne uden for Adresse 1 i By 1 i forbindelse med, at Forurettede 1 forsøgte at undslippe, at have hevet og trukket i hende, herunder trukket hende i håret, slået hende med knytnæve i ansigtet og på kroppen, samt sparket til Forurettede 1 mens hun lå på jorden.
7. straffelovens § 291, stk. 2, hærværk af betydelig omfang, ved den 14. decem-ber 2019 ca. kl. 04.00 at have sparket på Forurettede 1's bil, der holdt par-keret parkeringspladsen ud for Adresse 1 i By 1, hvorved der skete skade for 25.925,63 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 3, erkendt sig delvist skyldig i for-hold 4 og 6, men har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 5 og 7.
Advokat Camilla Ernst har på vegne af Forurettede 2 påstået, at tiltal-te skal betale i alt 9.883,22 kr. i erstatning.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
Advokat Jakob Buch-Jepsen har på vegne af Forurettede 1 påstået, at tiltal-te skal betale en samlet erstatning på 96.898,58 kr.
side 3
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten for så vidt angår erstatning for svie og smerte, men ikke størrelsen af kravet
Tiltalte har i øvrigt bestridt erstatningspligten og størrelsen af de rejste krav.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede 1 var kærester indtil den 14. december 2019. De havde været kærester i knapt halvandet år. De boede ikke sammen, men sov sammen næsten hver nat. Han var oftest hos hende, men hun kom også hjem til ham. Deres forhold var præget af mange konflikter og gensidig vold.
Forurettede 1 havde mange hunde derhjemme. 10 af hundene var hendes brors, som hun passede, mens han sad i fængsel. Broren stod derfor som ejer af dis-se hunde. De andre hunde tilhørte Forurettede 1. Det er korrekt, at han blev anholdt i Nordjylland. Han var oppe hos en kammerat. Den 15. december fandt han ud af, at politiet gerne ville tale med ham.
Han opholdt sig i Aalborg fra den 14. december til den 22. februar, hvor han blev anholdt.
Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at han var ude hos Forurettede 1 hver dag, men at han også havde en hund derhjemme, som han skulle hjem og se til hver dag. Der var ingen penge imellem ham og Forurettede 1. Han har aldrig truet Forurettede 1 med at tage en hund fra hende, hvis ikke hun betalte ham nogle penge tilbage. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 21. september 2019. Blod-pletten på Forurettede 1's dyne kan godt stamme fra ham, hvis han for eksempel hav-de kradset hul på et sår eller lignende.
Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at han den 12. december også havde været hjemme hos Forurettede 1. De havde skændtes, og Forurettede 1 tog hjemmefra i raseri. Han pakkede sine ting sammen, og Forurettede 1 sagde, at han enten skulle tage begge hunde med sig eller ingen af dem for ikke at skille dem ad. Da han havde én hund derhjemme, valgte han kun at tage Lola med sig.
De to hunde, som hun talte om, var to dværgpinschere, der kom fra samme sted. Han mener, at samtalen om hundene foregik telefonisk. Han ved ikke, hvor Forurettede 1 var henne, da de talte sammen. Lola og Vega var deres fælles hunde. De havde en favorithund hver, og hans var Lola. De havde fået hundene gra-tis. Han havde nøgle til Forurettede 1's lejlighed. det er korrekt, at Lola senere blev fundet hos hans mor.
Hun passede den, mens han opholdte sig i Aalborg.
Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han havde været til en fest den 14. december 2019, da han så, at Forurettede 2 blev smidt ud fra en bar inde i by-en. Forurettede 2 var en bekendt, og han gik hen til ham. De gik med armene om hinanden op ad gaden og talte sammen. Pludselig sagde Forurettede 2 noget til ham, der gjorde ham gal. Han kan ikke huske, hvad det var. Han slog Forurettede 2 én gang i ansigtet med knyttet hånd, og så manglede Forurettede 2 den ene for-tand. Senere på natten fortalte han sin far, hvad der var sket.
side 4
Tiltalte har videre forklaret vedrørende forhold 1, 2 og 3, at han og Forurettede 1's forhold var on/off. Alligevel sov de sammen næsten hver nat. Han fik nøglen til hendes lejlighed, da han blev løsladt i april 2019. Fra den dag sov han hos Forurettede 1 ca. totredjedele af nætterne. Dværgpinscherne var ikke registreret i det dansk hunderegister, da de gik fra hinanden.
Han havde fundet dem på DBA, og det var ham, som i første omgang tog kontakt til sælgeren. Sælgeren ville ikke have penge for hundene, men ville blot have, at de skulle have en god familie at bo hos. Han og Forurettede 1 hentede hundene sammen. Han betalte om-kring 1.700 kr. i brændstof og brobizz for at få hentet dem hjem. De hentede hundene ca. halvanden måned inden den 13. december.
Den 14. december havde han fået en del at drikke og var fuld. Han var på vej hjem til Forurettede 1 sammen med en kammerat, som på vejen skulle sættes af i By 2. De kørte galt ude på motorvejen og endte ude på en mark. Hans kammerat stak af, og hans forældre kom og hentede ham og kørte ham hjem til Forurettede 1. Han ringede mange gange til Forurettede 1 på vej derud, men hun svarede ikke.
De havde dog på forhånd aftalt, at han skulle komme ved 2-tiden. Han fik først kontakt med Forurettede 1, da hans mor, Person 1, ringede hende op. Han og Person 1 bankede på ude hos Forurettede 1 og gik ind, idet døren var ulåst. På det tids-punkt var Forurettede 1 på vej ned ad trapperne. De gik ud i køkkenet, hvor Forurettede 1 og hans mor kort snakkede sammen.
Hans forældre kørte igen, og de vinkede farvel til dem. Da de var kørt, vendte Forurettede 1's humør som på en tallerken. Hun var i dårligt humør og spurgte, hvem han havde været i byen med. Han sag-de, at han ikke ville snakke om det, fordi han havde det dårligt på grund af u-lykken.
Forurettede 1 blev ved med at udspørge ham, og til sidst fortalte han, at han blandt andet havde været i byen sammen med en, der hedder Person 2. Hun spurgte, om det var hende, som han engang havde kneppet, og da han svare-de ja, lossede hun ham i skridtet. I refleks slog han hende med flad hånd i an-sigtet. Han blev gal og gav hende flere lussinger med flad hånd. Forurettede 1 holdt sine hænder op foran ansigtet.
Der var tale om hårde slag, men han slog ikke til. Efter første lussing forsøgte han at stoppe sin hånd, men da Forurettede 1 så slog ham i ansigtet med flad hånd, slog han hende flere gange. De stod pande mod pande, da hun slog ham i skridtet, for hun var gået helt tæt på ham, da hun udspurgte ham. Han har ikke på noget tidspunkt nikket Forurettede 1 en skalle.
Han vil gætte på, at han gav hende fire eller fem lussinger i alt.
Forurettede 1 forsøgte at løbe ud af døren, men hun væltede rimelig hårdt ude ved trappen. Han ved ikke, om hun i den forbindelse fik bulen i panden. Han var på det tidspunkt ved at falde ned. Da Forurettede 1 kom ud på gaden, begyndte hun at skrige. Han gik ud og rev hende i armen og håret for at få hende med ind igen, så han kunne snakke hende ned. Hun havde fat i bildøren med den an-den hånd.
Han så, da Forurettede 1 skvattede, men han så ikke, at hun ramte noget. Han gik efter Forurettede 1 udenfor for at se, hvor hun skulle hen. Han ville gerne snakke med hende om, hvad der var sket. Han troede i første omgang, at hun skulle ud for at ryge. Han rev først Forurettede 1 i armen, da hun begyndte at skrige, og da hun ikke ville slippe bildøren, tog han også fat i håret på hende.
Han havde følelsen af, at der pludselig blev revet hår af, og så slap han hende.
side 5
Forurettede 1 løb over på den anden side af gaden og ind i en opgang. Han så ikke, an-dre mennesker. Han lagde ikke mærke til, om Forurettede 1 blødte. Hun skreg bare ud i luften. Han er ret sikker på, at han sagde til hende, at hun skulle komme med ind igen. Han har ikke på noget tidspunkt sparket Forurettede 1 eller slået hende med knyttet næve.
Forurettede 1 var ikke på noget tidspunkt nede at ligge på jorden, og han tog ikke kvælertag på hende. I starten var de lige gode om det, men han kunne godt mærke, at det blev for meget, da han begyndte at trække hende i håret, for han kunne se på Forurettede 1, at det gjorde ondt.
Foreholdt ekstraktens side 218, sms fra tiltalte til Forurettede 1 af 15. december 2019, har tiltalte forklaret, at han var ked af, at han kom til at slå Forurettede 1. Han vidste, at han havde mistet chancen for altid, fordi han havde slået hende og rykket hende i håret. Han ville være gået ned for at melde sig selv, men han fik det aldrig gjort.
Da ham og hans kammerat kørte galt, gik han i chok, og han var ikke sig selv. Han følte sig dog ikke længere beruset, da han kom hjem til Forurettede 1. Det hele foregik ude i køkkenet. Forurettede 1 lå kun ned, da hun faldt ude i gangen. Hun landede på trappen.
Han har ikke på noget tidspunkt sagt til Forurettede 1, at han godt vidste, at han skulle ind og sidde for det, han havde gjort, og at han ikke ville glemme hende. Han havde ikke sin penis fremme under forløbet. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 har fundet på at sige det til poli-tiet. Han mener ikke, at hans telefon ringede, mens de var inde i huset. Han hverken sparkede til eller ramte Forurettede 1's bil.
Tiltalte har videre forklaret, at hans forældre hentede ham igen hos Forurettede 1. Han havde først en aftale med Forurettede 1 om, at han skulle komme ud til hende in-den kl. 00.00. Senere ændrede hun det til, at han skulle komme inden kl. 02.00. De talte sammen i telefonen i løbet af aftenen. Forurettede 1 havde fat i bilens venstre fordør. Ruden var rullet ned, så hun havde fat i rammen.
Forurettede 1 gav 25.000 kr. for bilen. Forurettede 1 skreg, imens hun holdt fast i døren. Det var ikke hans opfattelse, at hun ville køre væk. Der var ikke noget snak om, at hun ik-ke havde lyst til at komme ind i bilen, eller om de skulle køre en tur. Forurettede 1 har længe haft nogle skader ved sit ene øre, som ofte hæver op, og hun er af og til på hospitalet for at få fjernet noget væske derfra.
Han har været med hende to gange, senest to til tre måneder inden episoden. Det overrasker ham ikke, at Forurettede 1 stadig er sygemeldt. Hun arbejdede ikke, mens han har været sammen med hende. Forurettede 1 bad ham ikke på noget tidspunkt om at gå. Forurettede 1 havde lidt blod ved næsen efter den første lussing.
Foreholdt forklaringen fra grundlovsforhøret har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at Forurettede 1 ville have ham til at forsvinde. Det var først noget, hun sag-de, da han havde slået hende. Han havde ikke lyst til at gå, før han havde snakket med hende.
Forurettede 2 har som vidne forklaret, at det er korrekt, at han den 14. december 2019 kontaktede politiet, fordi han havde fået slået sine to fortæn-der i stykker. Han mødt tiltalte nede i byen. Han var højtråbende og aggres-siv i sin adfærd. Han kendte tiltalte og gik derfor hen til ham og spurgte, om
side 6
han havde lyst til at snakke. Pludselig sagde tiltalte, at han skulle tale til ham med respekt og slog ham med et knytnæveslag i ansigtet. Lige efter slaget sagde tiltalte undskyld, og at han havde slået den forkerte. De stod i en lille gruppe på fire til fem mennesker og snakkede. Slaget kom helt umotiveret. Han havde ikke sagt noget provokerende til tiltalte. Dagen efter kom han til akut tandlæge. I dag er begge hans fortænder lavet. For mange år siden slog han en lille flig af sin højre fortand.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at hun har været kærester med tiltal-te. Deres forhold var meget turbulent, og hun kan ikke sætte en præcis dato på, hvornår det endeligt ophørte. De blev kærester i december 2018. I de-cember 2019 var de også kærester. De boede ikke sammen. Tiltalte sov ind imellem hos hende. Hun boede på Adresse 1 i By 1.
Hun passede sin brors hund med hvalpe, og derudover havde hun sine egne hunde. Tiltaltes hund var også hjemme hos hende af og til. Den hed Zindy og var en Husky. Tiltal-te har aldrig været registreret ejer af hendes hunde, og de har aldrig søgt om det. Lola og Vega, de to dværgpinchere, fik hun i december 2019. Hun hav-de hentet dem sammen med tiltalte. Hun skulle ikke betales for hundene.
De var fælles om at tage initiativ til at hente dem. Tiltalte havde ikke fast nøgle til hendes lejlighed, men han havde hendes nøgle på sig den 14. december, fordi den havde ligget i hans bil. Der var vold i deres forhold, men det var ik-ke gensidigt. Tiltalte havde en voldelig adfærd.
Den 21. september 2019 kontaktede hun politiet, fordi hun var kommet hjem til et smadret hus, og en af hendes hvalpe, en Old English Boxer var blevet stjålet. Der var blevet kastet brosten gennem vinduerne. Den omhandlende hvalp, skulle hun have solgt for et sted mellem 2.500-5.000 kr. Hun fik den afleveret tilbage et par dage efter. Hun kendte ikke vedkommende, som kom med den.
Det var en meget forvirret dame, som sagde, at hun havde fået be-sked på at komme med hunden. Tiltalte havde ikke sovet hjemme hos hende i nogle dage. Den pågældende dag havde hun været til fødselsdag hos en ve-ninde. Tidligere på dagen havde hun og tiltalte været sammen på en legeplads i By 2, hvor de snakkede om, at deres forhold var slut. Hun kan ikke sva-re på, hvornår tiltalte sidst havde været i hendes hjem.
Da hun var hos sin ve-ninde ringede tiltalte og spurgte, om hun kunne hente ham, hvilket hun svare-de nej til. Tiltalte blev meget gal og råbte og skreg i telefonen og kaldte hen-de alt muligt. Det er grunden til, at hun er sikker på, at det var tiltalte, som senere smadrede hendes hjem. Der var blod på dynen, gulvet og hoveddøren, og det var der ikke, da hun tidligere forlod sit hjem.
Der var ingen penge imellem hende og tiltalte. Hun blev hentet af en veninde, som hun sov hos den nat. Hvalpen, der blev stjålet, var mellem seks til otte uger gammel.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 22. september 2019 har vidnet forklaret, at hun ikke husker, at hun til politiet skulle have forklaret, at hun skyldte til-talte 1.500 kr. Tiltalte har brokket sig over det før. Hun har ikke forklaret, at tiltalte havde truet med at tage en af hendes hunde, hvis ikke hun betalte de 1.500 kr. tilbage. Det er korrekt, at hun har forklaret, at den stjålne hund var
side 7
mere speciel end de andre.
Den 13. december 2019 fik hun stjålet Lola. Lola var væk, da hun kom hjem senere på dagen. Hun havde været ude ved sin søster, fordi tiltalte havde væ-ret modbydelig at høre på. Tiltalte havde truet med at tage Lola, og hun sag-de, at det synes hun ikke, at han skulle gøre. Hun sagde også, at det var synd at skille Lola og Vega ad, fordi de var søskende. Hun gav ham dermed ikke tilladelse til at tage Lola.
Tiltalte sov ikke hjemme hos hende i den periode. Hun mener ikke, at de var kærester på det tidspunkt. Hun blev registreret som ejer af Lola og Vega efter episoden den 14. december. Aftalen havde hele tiden været, at hundene skulle være hos hende. Hun havde forsøgt at få dem registreret tidligere, men sælgeren skulle først have styr på nogle ting.
Tiltalte var kommet ind i lejligheden med den nøgle, som han havde i sin bil. Han havde ikke givet hende besked om, at han kom. De var kærester, da de sammen hentede hundene i København.
Vidnet har videre forklaret, at tiltalte aldrig har haft en nøgle til hendes lejlig-hed i sit nøglebundt. Blodet på hoveddøren var der, hvor ruden var blevet smadret med sten. Blodet på gulvet var inde i stuen. Hun kan ikke huske, hvornår hun og tiltalte blev kærester igen efter episoden den 21. september. Tiltalte erkendte til sidst, at det var ham, som havde begået indbruddet i hen-des lejlighed. Det har hun ikke fortalt til politiet.
Foreholdt anmeldelsesrapporten, side 48, har vidnet forklaret, at det er kor-rekt, at forholdet med Lola først blev meldt i forbindelse med voldsepisoden den 14. december. Hun skrev til tiltalte noget i dur med, at hvis han skulle være så modbydelig, så skulle han tænke på dyrene og ikke kun tage den ene.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 3. marts, side 215, har vidnet forklaret, at hun ikke kan svare på, om tiltalte føler, at det også var hans hunde. Det var aftalt, at hundene skulle være hos hende.
Den 14. december kom tiltalte hjem til hende om natten. De havde skrevet sammen, og tiltalte ville ud til hende. Hun havde sagt, at det var en dårlig idé, idet han havde drukket og ikke skulle køre bil. Hun udelukkede at hente ham. Det var normalt, at de skrev sådan sammen, selvom de ikke længere var kærester. Hun skrev til tiltalte, at hun gik i seng, og at de kunne tales ved da-gen efter.
Da hun lå og sov, fik hun et opkald fra tiltaltes mor, som fortalte, at tiltalte var kørt galt og havde brug for hende. Hun tænkte de værste tan-ker. Hun troede, at hun fik tiltalte i røret, da tiltaltes mor sagde, at de holdt uden for hendes lejlighed. Hun gik ned ad trappen og låste dem ind. Tiltalte skubbede til hende og gik op ad trapperne. Han var fuld. Hans mor stod i gangen og var helt ude af den.
Hun fortalte, at de ville køre ud til ulykkesste-det for at se, hvad der var sket. Da tiltaltes forældre var kørt, råbte tiltalte ned, hvem fuck hun havde skrevet med. Hun svarede, at hun ikke havde skrevet med nogen. Tiltalte bad hende om at låse sin telefon op, så han kunne kigge. Det havde ikke været normalt i forholdet. Tiltalte kastede telefonen på
side 8
sengen og gik nedenunder for at ryge. Hun sagde, at hun ikke ville have det. Grunden til det var, at hun har en datter, der lå og sov. De stod inde i stuen og skændtes, og hun kunne ikke forstå, hvad tiltalte ville have hende til at si-ge. Tiltalte spurgte på en hård og aggressiv måde, hvem hendes mand var. Han slog hende i ansigtet flere gange, så hun måtte holde fast i et bord.
Hun sagde, at hun ikke kunne mere, fordi hun var ved at besvime. Tiltalte slog hende både med knyttet og flad hånd, imens han blev ved med at råbe, hvem hendes mand var. Hun kunne mærke, at hun blødte. Han trængte hende op mod væggen, holdt fast i hendes hår og slog hendes hoved ind i billederam-merne på væggen.
Hun kan ikke svare på, hvor mange gange tiltalte slog hende i ansigtet, og hvor mange gange, han slog hendes hoved ind i billed-rammerne. Der var tale om mange slag. Hun havde ikke mulighed for at trække sig tilbage. Tiltalte bad hende om at gå på knæ og sige undskyld 100 gange over, at han var kørt galt, idet han sagde, at det var hendes skyld. Hun gik på knæ og sagde undskyld, så mange gange hun kunne.
Han sagde, at hun nu skulle mærke, hvordan det var at blive slået. Han gik et skridt tilbage og slog hende med knyttet hånd i maven. Slaget var så hårdt, at det tog pu-sten fra hende, og hun kunne derfor ikke sige undskyld flere gange. Tiltalte rev hende over i sofaen, hvor han nikkede hende et par skaller mellem øjnene og sagde, at han nu ville kneppe hende, som hun havde kneppet hans liv.
Han bad hende igen om at gå på knæ og sagde, at hun skulle sutte hans fucking pik. Han tog sine bukser ned. Han trak hende i håret og pressede hendes mund ind imod hans tissemand. Hun holdt sin mund lukket. Tiltaltes telefon ringede, og han tog den. Han gik ud i køkkenet for at snakke, så hun ved ik-ke, hvem det var. Han raslede rundt med nogle skuffer derude. Hun kan godt huske, at hun har tegnet noget for politiet.
Forevist tegning har vidnet forklaret, at man kommer ind i stuen nederst i bil-ledet ved den mørkeblå streg. Tiltalte slog hende første gang bag bordet, og så fortsatte det henne ved rammerne. Cirklen øverst på billedet var der, hun skulle gå på knæ første gang. Herefter rev tiltalte hen i sofaen. Det var midt i billedet og i midten af stuen, at tiltalte tog sine bukser ned og pressede hen-des mund ind imod hans tissemand.
Da tiltalte gik ud i køkkenet, blev hun først stående total stiv inde i stuen og vidste ikke, hvordan hun skulle bevæge sig. Hun løb op til sin datter for at si-ge, at hun var ok, men tiltalte opdagede det og løb op til hende. Han råbte, at hun skulle gå med ned igen. Tiltalte slog hende flere gange på vej ned ad trappen. Tiltalte gik udenfor, og hun gik med for at råbe efter hjælp.
Tiltalte bad hende om at gå ind igen. Hun nægtede det og holdt fast i sin bildør. Til-talte rev hende hårdt i håret for at trække hende tilbage, ligesom han slog hende flere gange. Hun gled, så hun til sidst måtte give slip på døren. Han trak hende i håret hen over asfalten og hen imod et kælderrum i nærheden.
Det næste hun husker er, at hun løb over gaden og hen til en opgang, hvor hun rev døren. Tiltalte løb efter hende hele vejen op til hoveddøren til de mennesker, som lukkede hende ind. Hun løb og faldt og løb og faldt. Hun
side 9
holdt fast i gelænderet og slæbte sig op af trapperne til hoveddøren. Tiltalte stak af, da han hørte andre stemmer.
Foreholdt tiltaltes forklaring har vidnet forklaret, at hun ikke kan genkende noget af den. Hun faldt ikke på noget tidspunkt ude i gangen. Det eneste tidspunkt hun var nede ved jorden var udenfor, hvor hun satte sig på hug og holdt fast om tiltaltes ben, så han ikke kunne trække hende ind igen. Hun skreg om hjælp. På vej ned ad trappen, efter at hun havde været oppe hos sin datter, sagde tiltalte, at han godt vidste, at han skulle ind at sidde i to år for det. Hun opfattede det sådan, at han lige så godt kunne blive ved med at slå på hende. Han sagde også, at han ikke ville glemme hende. Det opfattede hun som en trussel.
I forbindelse med, at hun holdt fast i bilen, kom der skader på den. Tiltalte sagde på et tidspunkt udenfor, at hun havde 24 timer til at skaffe ham 30.000 kr. I den forbindelse sparkede han på bilen, så der kom buler. Det mener hun, at hun fortalte til politiet allerede ved første afhøring. Hun blev hentet af am-bulancen og blev kørt ud på centret for voldtægtsofre.
Hun er flere gange blevet kontaktet af tiltalte efterfølgende. Han har skrevet til hende, at han var ked af det, der var sket. Han ringede også til hende efter episoden. Hu tog telefonen og sagde, at han aldrig skulle kontakte hende igen, og så lagde hun på.
Vidnet har videre forklaret, at det er korrekt, at tiltaltes mor ikke var hos hende i ret lang tid. Hun vinkede ikke farvel til hans forældre, da de kørte. Hun så ikke tiltaltes far. Da de gik ned ad trappen første gang, var hun lidt forvirret, for hun var ikke helt klar over, hvordan tiltaltes tilstand var. På det tidspunkt fik hun ingen slag.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 14. december 2019 har vidnet forklaret, at hun ikke til politiet har forklaret, at hun fik adskillige slag på vej ned ad trappen første gang. Inde i stuen sparkede tiltalte til en stol, der fløj under bordet. En af hendes rammer flækkede midt på træet, men faldt ikke ned fra væggen. Der var meget blod i lejligheden, og ovenpå sprøjtede der blod op på væggen, fordi han der havde taget hendes hoved og banket det ind i væg-gen. Hun var ovre hos Vidne 1, indtil hun blev hentet med ambulancen Hun ved ikke, hvor tiltalte løb hen.
Tiltalte tog bukserne ned, så det hele var fremme, men hun fokuserede ikke på, om de var helt nede omkring anklerne. Hans tissemand rørte hende kun på læberne og gummerne på ydersiden. Hun føler ikke, at hun på noget tids-punkt havde mulighed for at ringe efter politiet, for tiltalte vadede frem og tilbage. Da hun var kommet ned, efter at have været oppe hos sin datter, sad hun på trappen og fik skrevet til tiltales mor, at hun skulle komme med det samme. Hun havde svært ved at fokusere med øjnene, så hun ved ikke helt, hvad hun fik skrevet. Der var ikke noget snak om, at hun skulle med tiltalte
side 10
ud at køre.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 18. marts 2020 har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun til politiet den dag fortalte, at der var begået hærværk på hendes bil. Tiltalte sparkede på den flere steder, og der kom i hvert fald en bule på den ene dør.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 3. marts 2020, side 214, har vidnet for-klaret, at hun ikke kan svare på, hvor mange buler, der kom i hendes bil. Det er korrekt, at hun har afleveret to regninger til politiet. Den sidste regning er den samlede regning.
Den 14. december havde tiltalte stadig nogle ting hos hende, blandt andet no-get tøj og nøgler til et feriehus.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han bor Adresse 2. Han boede der også i september og december 2019. Han havde en genbo ved navn Forurettede 1. Hun boede lige over for ham. Forurettede 1 og tiltalte var kæ-rester på det tidspunkt. Tiltalte var tit hjemme hos Forurettede 1, men han oplevede jævnligt, at de var uvenner. Der var mange hunde ovre hos Forurettede 1.
Han kan ikke huske, at han ringede til politiet den 21. september 2019 i forbindelse med en episode, der skulle have været med nogle hunde. Han er meget dårlig til at huske, og samtidig skete der så meget ovre hos Forurettede 1, at det var svært at huske fra hinanden. Han kan godt huske, at han en dag hørte en rude blive knust, og at han ud af sit vindue så den knuste rude i Forurettede 1's lejlighed.
Det lignede ikke, at der var nogen hjemme. Han mistænkte tiltalte for at have gjort det, men mere husker han ikke om det. Der var ca. 500 meter fra hans lejlighed og over til Forurettede 1's.
Det er korrekt, at han ringede til politiet den 14. december 2019 og sagde, at de var nødt til at komme, fordi den var helt gal ovre hos hans genbo. Han sad og spillede computer, da han hørte et brag. Han reagerede ikke, før han hørte et kæmpe brag mere. Han kiggede ud af vinduet og så tiltalte rykke Forurettede 1 ned ad trapperne og udenfor. Tiltalte var meget sur.
Der holdt en bil lige ud for hendes dør, og han formoder, at tiltalte ville have hende ind i bilen. Han så, at tiltalte gav Forurettede 1 en god højre i ansigtet. Han kunne ikke se, om der var tale om et slag med knyttet eller flad hånd. Forurettede 1 kom ned at ligge, og så kunne han ikke se mere fra den vinkel, hvor han stod, men også fordi bilen holdt i vejen.
Han tog overtøj på for at løbe over og hjælpe, men han nåede ikke at komme ud af lejligheden, før Forurettede 1 stod i hans opgang. Han kan ken-de tiltalte og er sikker på, at det var ham, som havde udøvet vold imod Forurettede 1. Forurettede 1 blødte fra næsen. Han kan ikke huske, hvordan tiltalte havde fat i Forurettede 1. Han mener ikke, at Forurettede 1 havde særlig meget tøj på. Det var nok om-kring midnat.
Forurettede 1 skreg og råbte efter hjælp ude på parkeringspladsen. Det så han ud af vinduet, og det var på det tidspunkt, at han tog sit overtøj på. Han hjalp Forurettede 1 og fik stoppet hendes blødning. Der var lys tændt inde i Forurettede 1's lejlighed, og døren stod helt åben, da Forurettede 1 blev trukket ned ad trapper-
side 11
ne. Forurettede 1 faldt om på jorden ved slaget. På det tidspunkt havde han politiet i røret. Tiltalte var løbet efter Forurettede 1 over til hans opgang, men løb væk, inden han nåede ind i opgangen, formentlig fordi han hørte hans stemme. Forurettede 1 var kommet ind i hans lejlighed, længe inden tiltalte nåede hen til hans opgang.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 14. december 2019 har vidnet forklaret, at det muligvis er korrekt, at han til politiet har forklaret, at tiltalte tog kvæ-lertag på Forurettede 1. Han kan ikke huske det. Han mener ikke, at han har forkla-ret, at han så tiltalte sparke Forurettede 1.
Foreholdt afhøringsrapporten af den 10. marts 2020 har vidnet forklaret, at han muligvis har forklaret til politiet, at han så tiltalte sparke Forurettede 1. Sådan husker han det ikke i dag. Han så ikke Forurettede 1 slå tiltalte.
Foreholdt opkaldet til alarmcentralen har vidnet forklaret, at det er hans stemme, man kan høre på optagelsen.
Vidnet har videre forklaret, at der var gadelamper, hvor de boede, og at de var tændt om natten. Forurettede 1 og tiltalte havde tit være uvenner, og han tror, at han i den forbindelse har set Forurettede 1 slå på tiltalte, måske i form af krads. Han mener ikke, at han til politiet har forklaret, at Forurettede 1 røg hen over til bilen ved slaget. Det var i hvert fald ikke sådan, at det skete. Han kan ikke huske, at han skulle have fået sin forklaring læst op.
Foreholdt afhøringsrapporten har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han til politiet har forklaret, at han ikke kunne genkende tiltalte. Han er i dag sikker på, at det var tiltalte, som var hjemme hos Forurettede 1 den 14. december.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hans kone vækkede ham natten til den 14. december. Tiltalte havde ringet og sagt, at han var kørt galt på motorvejen sammen med en kammerat. De kørte afsted og fandt ham. Han var alene. Han kom ind i bilen. Tiltalte vidste ikke, hvor kammeraten var. Han fortalte, at han havde været inde i byen, hvor han hav-de slået en af hans brors kammerater.
Han var ulykkelig over det og sagde, at han gerne ville køres ud til Forurettede 1. Herefter faldt han i søvn, fordi han var fuld. Imens de kørte, ringede hans kone til Forurettede 1 og sagde, at de kom. Det var ham, som kørte. Hans kone fulgtes med tiltalte ind til Forurettede 1 og var derinde i et minuts tid. Han vendte bilen imens.
Tiltalte og Forurettede 1 vinkede farvel til dem, da de kørte væk, og de vinkede igen. Da de nåede motorvejen, ringede Forurettede 1 til hans kone og sagde, at tiltalte havde slået hende, og at hun havde ringet efter politiet. Han vendte straks bilen og kørte tilbage til Forurettede 1's lejlig-hed. Da de kom, stod døren åben, og der var ikke nogen hjemme eller uden-for.
Fra de kørte og var tilbage igen, var der gået 10-12 minutter. Der var in-gen trafik på vejene. De fik telefonisk kontakt med tiltalte, som fortalte, at han var nede på skolen. De hentede ham der og kørte hjem. Tiltalte faldt i søvn med det samme og nåede derfor ikke at fortælle, hvad der var sket.
side 12
Anklageren oplyste, at sigtede tidligere er straffet
ved dom af 19. september 2011 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244,
ved Vestre Landsrets ankedom af 24. marts 2014 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 219, og § 245,
ved dom af 10. oktober 2018 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 232, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 264 d, og § 266. Prøveløsladt den 15. maj 2019 mod en prøvetid på 2 år. Reststraf 61 dage.
ved udeblivelsesdom af 27. september 2019 med bøde 4.000,00 kr. for over-trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 22. februar 2020.
Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, har den 19. december 2019 afgivet en erklæring, hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Objektiv undersøgelse Undersøgte er iklædt en fleece-heldragt, herunder en langærmet hvid t-shirt, sorte trusser og sorte strømper.
Undersøgte er en yngre kvinde med udseende svarende til de angivne 23 år. Legemsbygning almindelig, ernæringstilstand middel, højde 163 cm, vægt 53 kg.
Af særlige kendetegn ses langt mørkt hår, delvist affarvet, opsat i en knold, samt spredte tatoveringer på krop, arme og ben.
Undersøgte medvirker velvilligt til undersøgelsen og svarer beredvilligt på de stillede spørgsmål. Undersøgte fremstår træt, men i øvrigt psykisk upåfal-dende. Hun fremstår ikke psykotisk eller påvirket af alkohol, medicin og/eller euforiserende stoffer.
Hovedet Undersøgte angiver ømhed ved berøring i hårbunden, stort set over det hele. Læsion 1: I højre tinding ses en rødlig længdeforløbende hudafskrabning, målende 1 x 0,5 cm, hvor der i omgivelserne ses, hvad der muligt er lim fra sygehusbehandling. Læsion 2: I højre side af panden ses et spættet rødligt blodunderløbent mærke, målende 2 cm i diameter. Læsion 3: På hele venstre nedre øjenlåg og yderste del af venstre øvre øjenlåg
side 13
ses et blåt til rødligt spættet blodunderløbent mærke, tværforløbende målende 4 x 2 cm. Læsion 4: På højre ydre øres øverste kant ses et blåt blodunderløbent mærke, målende 0,8 cm i diameter. Læsion 5: I venstre tinding, umiddelbart foran tilhæftningen af øret, ses et utydeligt blåt blodunderløbent mærke, med hævelse på op til 0,5 cm, målende 2 cm i diameter. Læsion 6: Hele venstre ydre øre fremstår hævet, med en tykkelse på op til 1,1 cm, med et rødligt blodunderløbent mærke i hele forløbet, længdeforlø-bende målende 7 x 3 cm, beliggende på såvel for- som bagside af øret.
Der ses ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, øjenlågshuden, ansigtshuden, huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Næsen er uden læsioner eller følelige brud.
Læsion 7: På overlæben, midtlinien, ses et blåt blodunderløbent mærke, målende 2 cm i diameter. Læsion 8: På venstre side af underlæben ses et rødt blodunderløbent mærke, målende 1 cm i diameter. Underlæben har intakte læbebånd. Der er egne tænder i over- og undermund, tandstatus normal. Undersøgte kan ikke åbne munden fuldt ud, grundet ømhed i kæbeled og kæbemuskulatur. Der er ingen læsioner langs kæberanden.
Hals Der er ingen læsioner på halsens for- og sideflader.
Bryst Der ses ingen læsioner.
Bug Der ses ingen læsioner.
Ryg Der ses ingen læsioner.
Arme Læsion 9: På forsiden af højre skulder og forsiden af højre overarm ses et længdeforløbende spættet blåviolet blodunderløbent mærke, målende 10 x 4 cm, iblandet en rødlig hudafskrabning, målende 4 cm i diameter. Læsion 10: På indersiden af højre albuebøjning ses et spættet rødligt blodun-derløbent mærke, målende 3 cm i diameter.
Læsion 11: På lillefingersiden af højre håndled ses en rødlig hudafskrabning, målende 0,4 cm i diameter. Læsion 12: På højre håndryg, ud for tommelfingerstrålen i mellemhånden, ses en rødlig hudafskrabning, målende 0,2 cm i diameter. Læsion 13: I højre håndflade, på grundstykket af højre fjerde finger, ses en rødlig hudafskrabning, målende 0,2 cm i diameter.
Læsion 14: Midt på forsiden af venstre overarm ses et blåt blodunderløbent
side 14
mærke, målende 2 cm i diameter. Læsion 15: På venstre håndryg, ud for anden og tredje fingerstråles mellem-hånd, ses et rødligt blodunderløbent mærke, målende 5 cm i diameter. Læsion 16: I venstre håndflade, ud for grundleddet af højre anden finger, ses et rødligt utydeligt blodunderløbent mærke, målende 1 cm i diameter. Læsion 17: I venstre håndflade, på grundstykket af højre fjerde finger, ses en rødlig hudafskrabning, målende 0,2 cm i diameter.
Fingerneglene på højre hånd er op til 3 mm lange, stedvist let flossede, men uden egentlige brud af selve den fastsiddende del af neglene. På venstre hånd er neglene på første til fjerde finger op til 3 mm lange og ligeledes stedvist flossede, uden egentlige brud, mens neglen på venstre femte finger er op til 9 mm lang.
Ben Læsion 18: Opadtil på ydersiden af højre lår ses et område med en tværforlø-bende rødlig hudafskrabning, målende 3 x 0,1 cm. Læsion 19: Opadtil på ydersiden af højre underben ses en spættet rødlig hudafskrabning med delvist skorpedække, målende 4 cm i diameter. Læsion 20: Opadtil på ydersiden af højre underben ses to længdeforløbende rødlige hudafskrabninger, hver målende 4 x 0,1 cm.
På ydersiden af højre ankel ses et påsat plaster, der er delvist gennemvædet af blodlignende væske, ej undersøgt nærmere af hensyn til heling.
Læsion 21: Midt på venstre lår ses et spættet rødligt til blåligt blodunderlø-bent mærke, målende 8 cm i diameter. Læsion 22: På indersiden af venstre underben, gående fra knæet og ned til midten af underbenet, ses et længdeforløbende spættet blåviolet blodunderlø-bent mærke, målende 14 x 4 cm, iblandet enkelte rødlige hudafskrabninger. På bagsiden af venstre underben ses et stribeformet område med jordlignende skidt.
De ydre kønsorganer og endetarmsåbningen er ikke undersøgt.
..."
Retsgenetisk afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, har (forhold 1) afgivet en erklæring, hvoraf fremgår:
" KONKLUSION
Prøver/effekter sikret af politiet
a) KT nr. 1: Vatpind(e) med materiale Ifølge fremsender sikret fra: Dyne
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. resultater fremsendt elektronisk til Rigspolitiet, taler for, at en del af det
side 15
undersøgte dna stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte."
Der er tillige indsendt prøver taget på / fra foriretetede til brug for forholdene 4, 5 og 6, men der er ikke fundet DNA stammende fra tiltalte i disse prøver.
Rettens begrundelse
og afgørelse
ad forhold 1:
Tiltalte har forklaret, at han var på adressen den dag, hunden blev stjålet. Vidne 1 har forklaret, at han så tiltalte ved døren til Forurettede 1's bopæl på et tidspunkt, hvor der var blevet knust en rude, men kan ikke huske, om det-te var i september måned. Der er fundet DNA i en blodplet på en dyne i stuen, som med en sikkerhed på 1 til 1.000.000 stammer fra tiltalte.
Sammenholdt med Forurettede 1's forklaring om, at blodpletten i stuen - og et par an-dre steder - ikke var der inden hun kom hjem og fandt ud af, at hunden var væk, er der ikke rimelig tvivl om, at tiltalte har begået indbrud og stjålet en boxerhvalp. Tiltalte er herefter skyldig i sagens forhold 1.
ad forhold 2:
Som sagen er forelagt retten kan det ikke udelukkes, at tiltalte har været af den overbevisning at de to dværgpinchere var hans og Forurettede 1's fælles ejendom. Det må lægges til grund, at registrering af ejerskab for Forurettede 1 i Dansk Hunde-register er sket længe efter den 12 december 2019.
Tiltalte har herefter ikke haft forsæt til at tilegne sig en fremmed rørlig ting og har derfor ikke overtrådt straffelovens § 276.
Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte ikke havde fået tilladelse til at gå ind i huset, at han ikke boede der og at hun ikke har givet ham nogen nøgle. Tiltalte har u-berettiget skaftet sig adgang, som beskrevet i tiltalen og kan derfor dømmes for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, som påstået af anklage-ren.
ad forhold 3:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Erkendelsen støttes af det i øvrigt foreliggende, hvorfor det er bevist at tiltalte er skyldig i vold efter
side 16
straffelovens § 244, stk. 1, i gentagelsestilfælde i sagens forhold 3.
ad forhold 4:
Tiltalte her vedrørende dette forhold og forhold 6 erkendt, at han har slået Forurettede 1 flere gange med flad hånd og revet hende i håret. Tiltalte er på dette grundlag og efter Forurettede 1's detaljerede og troværdige forkla-ring, som understøttes af det i øvrigt foreliggende, navnlig den retsmedicin-ske erklæring vedrørende skader på Forurettede 1, som understøtter langt mere mas-siv voldsudøvelse end den erkendte, skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 1, i gentagelsestilfælde som beskrevet i anklageskriftet vedrørende for-hold 4.
Det er godtgjort, at tiltalte har sagt "jeg skal ind og sidde i 2 år, jeg glemmer dig ikke", hvilket situationen taget i betragtning, navnlig at udtalelsen er fremsat i forbindelse med at tiltalte udøvede omfattende vold mod Forurettede 1, må betragtes som en trussel om yderligere vold eller anden overlast. Truslen er efter sin karakter og de omstændigheder, den er fremsat under, omfattet af straffelovens § 266, hvorfor tiltalte er skyldig i overtrædelse af denne be-stemmelse.
Det er ikke ved bevisførelsen godtgjort, at truslen er relateret til en afgivet eller forventet forklaring til politiet eller i retten, hvorfor tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 123.
ad forhold 5:
Det er ved Forurettede 1's detaljerede og troværdige forklaring set i sammenhæng med voldsudøvelsen og Forurettede 1's forklaring om, at tiltalte tilsyneladende blev yderligere ophidset af at udsætte hende for ydmygende behandling, bevist, at tiltalte forsøgte at tvinge Forurettede 1 til at sutte på hans lem og at dette forehaven-de blev opgivet af årsager som ikke kan betragtes som tilbagetrædelse. Det udelukker ikke forklaringens rigtighed, at der ikke er konstateret DNA spor fra tiltalte i forurettedes ansigt.
ad forhold 6:
Efter tiltaltes erkendelse af at have trukket Forurettede 1 i håret udenfor og Forurettede 1's detaljerede forklaring om, at hun blev trukket i og tildelt yderligere slag i an-sigtet og på kroppen, er det bevist at tiltalte er skyldig i vold i gentagelsestil-fælde i sagens forhold 6. Det er dog ikke bevist at tiltalte har sparket Forurettede 1, idet Vidne 1's oplysninger om, at det så ud som om tiltalte sparkede, dels er usikker, dels kan have ved-rørt spark på forurettedes bil.
ad forhold 7:
side 17
Det er ved Forurettede 1's forklaring, som understøttes af Vidne 1's forklaring om, at tiltalte sparkede, mens han og Forurettede 1 var udenfor, bevist at tiltalte har sparket til Forurettede 1's bil.
Det kan efter den lange tid, som gik inden forholdets formelle anmeldelse, bilens alder og det beviste hærværk ikke med sikkerhed konstateres, hvad værdien af de skader, tiltalte må påtage sig ansvaret for, udgør.
Tiltalte dømmes derfor efter straffelovens § 291. stk. 1 for hærværk med ska-de for en ukendt (mindre) værdi.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder, jf. straffelovens § 276 a, § 264, stk. 1, nr. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, *§ 266, § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225, jf. § 21, og § 291, stk. 1 jf. til dels § 89.
Straffen omfatter også reststraffen på 61 dage ved prøveløsladelsen den 15. maj 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Retten har lagt vægt på tiltaltes forstraffe for vold, berigelse og blufærdig-hedskrænkelse, voldsudøvelsens omfang og det hurtige recidiv til vold.
Retten tager erstatningspåstanden vedrørende forhold 3 til følge.
Tiltalte skal betale erstatning til Forurettede 1 for svie og smerte. Det må lægges til grund, at forurettede fortsat er uarbejdsdygtig som følge af den udøvede vold og tvang, hvorfor kravet ikke nedsættes.
Erstatningen for tort efter erstatningsansvarslovens § 26 fastsættes efter krænkelsens karakter til 20.000 kr.
Der er ikke på det foreliggende grundlag for at tilkende erstatning for skader på forurettedes bil, da det ikke kan konstateres, hvilken del af den anførte re-parationsudgift tiltalte er ansvarlig for.
Erstatningsbeløbet fastsættes herefter samlet til 56.450,00 kr. som forrentes fra dato.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte, skal straffes med en fællesstraf med fængsel i 1 år og 4 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v/ advokat Camilla Ernst
side 18
betale 9.883,22 kr. med tillæg af procesrente fra 4. juni 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 v/ advokat Jakob Buch-Jepsen betale 56.450,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juni 2020.
Dommer
* Berigtiget den 12. august 2020 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.
Dommer
