3/2025

Om udlevering til strafforfølgning i Ukraine skulle nægtes i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2 Højesteret har afsagt kendelse i to sager om udlevering til strafforfølgning i Ukraine. Sag 3/2025 angik en ukrainsk statsborger (S1), der indrejste i Danmark i 2022. I marts 2024 anmodede de ukrainske myndigheder om udlevering af S1 til strafforfølgning for fire indbrudstyverier i Ukraine. Som led i udleveringssagen afgav de ukrainske myndigheder oplysninger om de forhold, der kunne påregnes under frihedsberøvelse af S1, hvis han blev udleveret til Ukraine. Endvidere garanterede de ukrainske myndigheder, at S1 ikke ville blive udsat for behandling omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om udlevering på grund af fængselsforholdene i Ukraine skulle nægtes i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2, hvorefter udlevering ikke kan finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Højesteret fandt på baggrund af karakteren og indholdet af de garantier, som de ukrainske myndigheder havde afgivet, sammenholdt med S1’s individuelle forhold, at der på trods af en række rapporter mv. om fængselsforholdene i Ukraine ikke var en reel risiko for, at S1 ville blive udsat for forhold i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Herefter, og da andre forhold ikke kunne begrunde, at S1 skulle nægtes udleveret til Ukraine, stadfæstede Højesteret byrettens kendelse, sådan at anmodningen om udlevering af S1 til Ukraine blev taget til følge. Sag 2/2025 angik en person, der tilhørte en særligt udsat gruppe. Højesteret tiltrådte i denne sag, at udleveringslovens § 6, stk. 2, var til hinder for udlevering og stadfæstede derfor landsrettens kendelse om, at anmodningen om udlevering af S2 til Ukraine ikke blev taget til følge.