BS-22142/2020-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 213.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

RETSBOG

Den 28. juni 2021 kl. 09.00 holdt Københavns Byret offentligt retsmøde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-22142/2020-KBH

Alm. Brand Forsikring A/S

(advokat Nanna Baade)

mod

Ankestyrelsen

Nærværende retsbog vedrører spørgsmålet om sagsøgtes fremlæggelse af bilag G og H.

Ingen var mødt eller tilsagt.

Sagsøgeren har den 19. maj 2021 anført følgende:

”Ankestyrelsen har som bilag G fremlagt en e-mail fra skadelidte og som bilag H fremlagt et telefonnotat fra en samtale, som styrelsen har haft med en kiropraktor, der for 5 år siden behandlede skadelidte.

Sagsøger protesterer imod fremlæggelse af e-mailen og telefonnotatet, idet disse er udtryk for ensidigt indhentede vidneerklæringer, der reelt er eller skal prætendere at være vidneforklaringer afgivet uden strafansvar og uden mulighed for, at sagsøger kan/kunne stille supplerende spørgsmål til henholdsvis skadelidte og kiropraktoren, som Ankestyrelsen i øvrigt havde anført som vidne i svarskriftet, hvilken vidneførsel man nu overfor kiropraktoren – men ikke overfor sagsøger – har frafaldet.

2

Det er i den forbindelse sagsøgers opfattelse, at Ankestyrelsen synes at sammenblande sine kompetencer som offentlig rekursinstans/sagsbehandlende myndighed med rollen som procespart.

Forholdet er det, at sagsøger har udtaget stævning bl.a. med den udtrykkelige begrundelse, at Ankestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har oplyst sagen efter officialmaksimen, da man oprindeligt traf afgørelse, hvilket Ankestyrelsen var gjort udtrykkeligt opmærksom på før sagsanlæg.

Efter sagsanlægget har Ankestyrelsen af egen drift genoptaget sagen, indhentet yderligere oplysninger og fastholdt sin afgørelse bl.a. med henvisning til disse nu indhentede oplysninger, herunder bilag G og H.

Det er et grundlæggende princip i den danske retspleje, at der er bevisumiddelbarhed, og vidneforklaringer afgives som det klare udgangspunkt mundtligt for retten, hvilket princip alene undtagelsesvist kan og skal fraviges.

Det bemærkes, at både e-mailen og telefonnotatet er henholdsvis modtaget på Ankestyrelsens opfordring henholdsvis udarbejdet af Ankestyrelsen efter sagens anlæg og som et led i Ankestyrelsens genoptagelse af sagsbehandlingen. Herved synes Ankestyrelsen at forsøge at reparere på de mangler, der var i Ankestyrelsens oprindelige afgørelse, hvilket jo netop er grundlaget for søgsmålet.

Retten kan undtagelsesvist tillade, at der indhentes skriftlige erklæringer fra parter/personer, som ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes ubetænkeligt, hvilket allerede henset til den manglende gensidighed ikke er tilfældet i nærværende sag. Og det vil så meget desto mere være betænkeligt at tillade fremlæggelsen af de pågældende bilag, når erklæringerne er indhentet som et led i Ankestyrelsens sagsbehandling som myndighed (under revurderingen af sagen) og ikke som procespart.

Hvis Ankestyrelsen ikke af egen drift udtager de to erklæringer som bilag fra sagen, så anmodes retten om at træffe kendelse herom.

3

Og afslutningsvis bemærkes det blot, at sagsøger finder det bemærkelsesværdigt, at en kiropraktor detaljeret kan redegøre for en behandling for 5 år siden, men dette må belyses under en vidneforklaring.”

Sagsøgte har den 27. maj 2021 anført følgende:

”Ankestyrelsen fastholder fremlæggelsen af bilag G og H.

Det følger af U.2017.1.H., at Ankestyrelsen er berettiget til at genoptage en administrativ sag og træffe en ny afgørelse under retssagen.

Ankestyrelsen traf en ny afgørelse den 15. februar 2021 (bilag D). Ankestyrelsen ændrede sin oprindelige afgørelse (bilag 7) fsva. lænderyggener, som ikke længere anerkendes som en arbejdsskade, og fastholdt de øvrige dele af den oprindelige afgørelse. Det fremgår klar af afgørelsen, at ”Denne afgørelse træder i stedet for vores afgørelser af 17. maj 2018 [bilag 7] og 18. juli 2019 [bilag 11], der ikke længere gælder.” Parterne er enige om, at det er afgørelsen af 15. februar 2021 (bilag D), der er til prøvelse i nærværende retssag.

Til brug for afgørelsen af 15. februar 2021 (bilag D) blev der indhentet opdateret lægejournal (bilag E) og opdateret kiropraktorjournal (bilag F). Ankestyrelsen forstår sagsøgers meddelelse sådan, at der ikke protesteres mod fremlæggelsen af disse bilag.

Der blev endvidere foretaget partshøring af sagens parter (Person 1 og Alm. Brand Forsikring A/S), hvilket Ankestyrelsen er forpligtet til efter forvaltningsloven. Person 1 mailede i den forbindelse til Ankestyrelsen og gjorde opmærksom på, at nakkesmerterne var til stede lige efter trafikulykken, og at det kunne bekræftes af kiropraktorens noter/koder i kiropraktorjournalen (bilag G). Ankestyrelsen har herefter spurgt kiropraktoren til koderne i journalen for at verificere partens oplysninger, jf. telefonnotatet i bilag H.

Sagsbehandlingen har fulgt Ankestyrelsens almindelige praksis for behandling af en administrativ sag. Der er ikke tale om ensidigt indhentede erklæringer, men derimod sagsakter til brug for den administrativ forvaltningsafgørelse, der er til prøvelse i

4

nærværende sag. Da sagsakterne ikke er uvæsentlige i forhold til forståelsen af baggrunden for afgørelsen af 15. februar 2021 (bilag D), og for tvisten i nærværende retssag, fastholdes det, at bilag G og H skal indgå i sagen.”

Sagsøgeren har den 25. juni 2021 endvidere blandt andet anført følgende:

”Sagsøgte har til støtte for fremlæggelsen af bilag G og H uploadet U.2006.2155V. Det er sagsøgers opfattelse, at kendelsen næppe tjener til sammenligning med spørgsmålet i nærværende sag.

U.2006.2155V behandler spørgsmålet, om Ankestyrelsen kunne fremlægge en udtalelse fra styrelsens egen lægekonsulent, der havde deltaget i sagens behandling, hvor de allerede foreliggende lægelige akter var blevet vurderet af denne til brug for afgørelsen.

Landsretten lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at vedkommende interne lægekonsulent udtalelsen som blev tilladt fremlagt var udtryk for den "lægefaglige rådgivning, som han har givet i forbindelse med sagsøgtes behandling af sagen".

Bilag G og H er udtalelser fra henholdsvis skadelidte og skadelidtes privatpraktiserende kiropraktor, som næppe har ydet "lægefaglig rådgivning" til Ankestyrelsen.”

Retten afsagde

KENDELSE

:

Såvel bilag G som bilag H er indhentet af sagsøgte efter nærværende sags anlæg.

Retten lægger til grund, at bilag G er en e-mailkorrespondance indhentet af sagsøgte fra den skadelidte, mens bilag H er et notat udarbejdet af sagsøgte selv i henhold til offentlighedslovens § 13 vedrørende en telefonsamtale med kiropraktor Person 2.

Bilagene findes efter deres indhold at udgøre erklæringer omfattet af retsplejelovens § 297. Da fremgangsmåden i bestemmelsen ikke er fulgt, tillades bilagene ikke fremlagt.

Det findes ikke at kunne føre til noget andet resultat i forhold til nærværende retssag, om sagsøgte måtte have været forpligtet til at indhente henholdsvis udarbejde bilagene til brug for behandlingen af genoptagelsessagen.

THI BESTEMMES:

5

Det tillades ikke sagsøgte at fremlægge bilag G og H.

Retten godkendte spørgetema af den 19. maj 2021 fra sagsøgeren. Retten besluttede at udsætte sagen på forelæggelse for Retslægerådet.

Sagsøgeren skal udarbejde en digital fortegnelse til brug for Retslægerådets sagsbehandling. Fortegnelsen skal udarbejdes i overensstemmelse med Retslægerådets vejledning i digital forelæggelse af civile sager for Retslægerådet.

Retslægerådet anmoder som hovedregel om fuld journal fra egen læge og alt relevant billeddiagnostisk materiale, inklusive CT- og MR-scanninger i forbindelse med behandlingen af sagen.

Da domstolenes sagsportal ikke kan håndtere røntgenbilleder eller andet billeddiagnostisk materiale i originalt filformat, anmodes sagsøgeren om at sende det direkte til Retslægerådet enten som fysiske billeder eller digitalt på USB-stik/CD-rom. Billedmaterialet skal stadig fremgå af fortegnelsen og i bilagsrækkefølgen. Af hensyn til Retslægerådets sagsbehandling skal de fysiske eller digitale billeder først sendes til Retslægerådet, når retten har oplyst, at Retslægerådet har adgang til sagsportalen.

Sagsøgeren skal senest den 13. august 2021 indlevere materialet på sagsportalen som dokumenttypen ”Ekstrakt mv.” . Herefter vil retten give Retslægerådet adgang til sagsportalen og fastsætte frist til Retslægerådets erklæring.

Sagen blev udsat.