OLR — Østre Landsret
BS-9027/2020-OLR
OL-2021-Ø-00159
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 14. oktober 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
SagBS-9027/2020-OLR(16. afdeling)Mulig far 2(advokat Henrik Brunsgaard Dreyer, beskikket)modMulig far 1(advokat Christina Neugebauer, beskikket)i sag vedrørende faderskabet til barnfødt den Dato 1 2012 af MorAndre parter:
- Mor (advokat Martin Andersen, beskikket)
- Barn, født den Dato 1 2012
- (advokat Poul Jost Jensen, beskikket)
og
Kæresag B-82-20
(16. afdeling)
Mor
(advokat Martin Andersen, beskikket)
kærer Glostrup Rets beslutning af 29. januar 2020
2
om
betaling af sagsomkostninger
Anden part i kæremålet:
- Mulig far 2
(advokat Henrik Brunsgaard Dreyer, beskikket)
I ankesag BS 9027/2020-OLR har Retten i Glostrup afsagt dom den 29. januar 2020 i 1. instans (sag BS-5/2012-GLO og BS 90B-3977/2012). Ved dommen blev det bestemt, at Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fød-te den Dato 1 2012.
I kæresag B-82-20 har Retten i Glostrup ved beslutning i retsbog af 29. januar 2020 (sag BS-5/2012-GLO og BS 90B-3977/2012) pålagt Mor at betale sagsomkostninger, der angår statskassens udgift til salær til de to beskik-kede advokater for hende, til den beskikkede advokat for barnet og til Mulig far 1s beskikkede advokat. Endvidere skal Mulig far 2 ifølge byret-tens beslutning betale sagsomkostninger, der angår statskassens udgift til salær til de beskikkede advokater for ham.
Landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Anne Malling Han-sen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.
Påstande
i ankesagen, BS 9027/2020 - OLR
Mulig far 2 har nedlagt påstand om, at byrettens dom ændres således, at Mulig far 2 frifindes og anses som far til Barn, født den Dato 1 2012.
Mulig far 1 har påstået dommen stadfæstet.
Mor har tilsluttet sig Mulig far 2s påstand, således at Mulig far 2 frifindes og anses som far til Barn.
Barn ved advokat Poul Jost Jensen har tilsluttet sig Mulig far 2s påstand, således at Mulig far 2 frifindes og anses som hendes far.
Påstande
i kæresagen, B-82-20
I kæresagen har Mor nedlagt principal påstand om frifindelse for byrettens beslutning om, at hun skal afholde omkostningerne til salær til be-
3
skikkede advokater for hende, for barnet og for Mulig far 1. Subsidiært har hun nedlagt påstand om at skulle betale omkostningerne delvist, herunder så-ledes, at hun frifindes for at betale udgifterne til Mulig far 1s beskikkede advokat.
Mulig far 2 har nedlagt påstand om, at byrettens beslutning ændres såle-des, at han frifindes for at erstatte statskassen udgiften til de beskikkede advo-kater, og således at statskassen i stedet bærer disse omkostninger.
Supplerende om dele af sagens forløb i byret og landsret
Byretten (nu familieretten) besluttede ved retsbog for den 10. december 2014, at der skulle foretages dna-test som led i bevisførelsen i sagen, jf. retsplejelovens § 456 h. Retten besluttede, at prøverne kunne tages som mundskrab eller blod-prøve. Fra dette tidspunkt og frem til afsigelsen af dom den 29. januar 2020 lyk-kedes det ikke at få Mor til at møde i retten eller at deltage i retsgenetisk undersøgelse – uanset senere beskikkelse af advokat for Mor, talrige udsættelser af retsmøder og anholdelsesbeslutning over bå-de Mor og Mulig far 2.
Den advokat, som byretten beskikkede for barnet Barn, anbefalede medvirken til dna-test, men kunne ikke opnå kontakt til barnet, der opholdt sig sammen med Mor.
Landsretten afsagde i retsmøde den 11. juni 2021 kendelse om, at Barn, Mor, Mulig far 2 og Mulig far 1 har pligt til at medvirke til retsgenetiske undersøgelser i form af udtagelse af to mundskrab fra hver person. Landsretten fastsatte samtidig frist for udtagelsen af prøverne.
Landsretten oplyste samtidig, at undladelse af at medvirke til fore-tagelse af retsgenetisk undersøgelse kunne medføre retsvirkninger efter retsple-jelovens § 178, jf. § 456 h, stk. 2 og 7, jf. § 456 o, stk. 2, jf. børnelovens § 18.
Landsretten vejledte om de forskellige mulige retsvirkninger og herunder om, at undladelse af at medvirke til den retsgenetiske undersøgelse kan føre til, at faderskabssagen må afgøres af landsretten på det samlede foreliggende grund-lag.
Mor og Mulig far 2 har i landsretten erklæret, at de ikke har villet og fortsat ikke vil medvirke til dna-test. Mor har endvidere erklæret, at hun fortsat ikke vil medvirke til at oplyse om sit barns opholdssted og ikke vil medvirke til, at barnet dna-testes, herunder fordi hun finder det psykisk skadeligt for barnet at skulle inddrages i undersøgelsen.
Den beskikkede advokat for barnet for landsretten har oplyst, at han ikke har kunnet opnå kendskab til barnets oplysninger, idet Mor ikke
4
ønsker at udlevere oplysninger om barnet eller at oplyse ham om, hvor barnet opholder sig.
Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling, har i mail af 31. august 2021 op-lyst, at Retsgenetisk Afdeling alene har modtaget prøver fra Mulig far 1, men at afdelingen fortsat afventer prøver fra Mor, Barn og Mulig far 2. Det fremgår videre, at en udtalelse fra Retsgenetisk Afdeling om sandsynligheden for biologisk faderskab som minimum kræver prøver fra barnet og den mulige far, og at det således ikke er muligt for Retsgenetisk Afdeling at afgive udtalelse på baggrund af prøver alene fra Mulig far 1.
Under fortsat hovedforhandling i landsretten den 2. september 2021 er parterne gjort bekendt med oplysningerne fra Retsgenetisk Afdeling, ligesom landsret-ten på ny har understreget de mulige retsvirkninger for parter, der fortsat næg-ter at medvirke til dna-undersøgelsen i sagen.
Mor og Mulig far 2 har derefter erklæret, at de fortsat ikke ønsker at medvirke til dna-undersøgelse. Mor har endvidere erklæret, at hun fortsat heller ikke vil medvirke til, at der bliver foretaget dna-undersøgelse af Barn. Hun har samtidig be-mærket, at hun heller ikke for landsretten ønsker at oplyse noget om bopæl eller opholdssted for sig selv og barnet.
For landsretten er fremlagt et større antal fakturaer, bon’er, girokvitteringer, bankudskrifter, parkeringskvitteringer mv. fra 2011-2012 samt oversigt over, hvor de pågældende udgifter fysisk kan formodes at være afholdt. De pågæl-dende bilag er dokumenteret navnlig til belysning af Mors og Mulig far 2s anbringende om et ægteskabslignende samliv mellem disse to personer i perioden, da Mor blev gravid.
Forklaringer
For landsretten har Mulig far 2, Mulig far 1, Mor, Vidne 2, Vidne 3, Person 4 og Person 3 afgi-vet supplerende forklaring. De tidligere afgivne forklaringer for Retten i Glos-trup, Østre Landsret og Højesteret er dokumenteret for landsretten.
Mulig far 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han har været gift med Mor siden 2012. De har fire børn sammen: Barn, en dreng på 3 år og tvillinger på 1½ år.
Hans og Mors forhold indledtes i 2001. I efteråret 2011 var de sammen som par. De havde samleje ugentligt og månedligt. I efteråret 2011 var de hovedsa-
5
gelig i Danmark på Adresse 1, hvor de boede. I 2011 var de også i Spanien og i Norge på ferie sammen.
Fra 2001 og frem boede de på Adresse 1 i By 1. Årsagen til, at Mor har afgivet forklaring til Højesteret om, at de boede i Norge, må være, at de havde deres folkeregisteradresse i Norge dengang.
Det, som er gengivet i byrettens dom og retsbog om, at han skulle have forkla-ret, at han og Mor ophævede deres samliv i 2015, er helt forkert. For at ”få ro på” opholdt Mor sig på en anden adresse. De overvejede ikke at gå fra hinanden.
Han var meget stresset og havde hukommelsesproblemer, da han afgav forkla-ring i byretten. Det var en stressende tid. Han havde en høj puls på mindst 140 under alle fem retsmøder i byretten, og han fik det værre og værre fysisk og mentalt. På retsmødet den 19. januar 2018, hvor han skulle afgive forklaring, fik han den værste hovedpine. Han blev hentet og bragt til hospitalet. Han blev ikke indlagt på psykiatrisk afdeling til behandling som anført i retsbogen fra retsmødet. Han forsøgte ikke at komme ud af situationen i retten. Hans fysiske tilstand var meget dårlig.
Han afgav ikke forklaring og mødte ikke op, da sagen var for Højesteret. Han kunne ikke holde til det. Han havde arbejdet meget op gennem 00’erne. Han sendte i stedet en tro og love-erklæring.
Han deltog ikke i nakkefoldsscanningen, da det ikke havde hans interesse at overvære den. Desuden arbejdede han meget, så det ville også have været svært at få fri til. Han var til stede under Barns fødsel på et hospital i Norge. Det er hans opfattelse, at Mor ikke har været ham utro i perioden november 2011 – januar 2012. De arbejdede begge meget, men som han husker det, var de nor-malt hjemme om aftenen.
Han, Mor og Mors mor var registrerede brugere på hans profil hos EasyPark af to biler, Honda’en og en BMW.
En fremlagt oversigt i sagen fra Mors Just-Eat-konto viser, at han og Mor ofte bestilte mad hos Just-Eat, især fra spisestedet Sushi Familie på By 6. Andre kontoudtog viser betalinger foretaget på hans og Mors sommerhustur.
Mulig far 2 er foreholdt retsbogens gengivelse af hans forklaring for by-retten den 17. januar 2018 om, at han aldrig havde hentet eller bragt Barn fra pasning, at han ikke vidste, hvor hun blev passet, eller hvad det kostede, og at Mor stod for alt med pasningen. Herom har han forklaret, at han har afle-
6
veret Barn i pasning siden 2013 og frem. Han kan ikke huske, at han skulle have betalt for pasning. Det er rigtigt, at han engang fik en regning fra SKAT for pasning, idet de havde glemt at betale for pasning. Hans forklaring om det modsatte for byretten skyldtes hans fysiske tilstand dengang. Hans krop ”gik ud” . ”Klappen gik ned” , fordi han var stresset.
De bor ikke længere på Adresse 1. De bor et sted på Sjælland. Barn går i dag i en folkeskole i nærheden af, hvor de bor. De har navne- og adressebeskyttelse, og han ønsker ikke at oplyse mere end det.
Han har ikke villet og vil stadig ikke medvirke til en dna-undersøgelse, da hele grundlaget for Højesterets dom er lodret forkert. Af samme grund vil han heller ikke medvirke til, at Barn får taget en dna-prøve. Han og Mor kan ikke acceptere, at Højesterets dom skulle være rigtig. Der har aldrig været noget for-hold mellem Mor og Mulig far 1 af en varighed på 10 måneder. Han er bekendt med Facebook- og sms-korrespondancen og med, at Mor skulle have oplyst til Mulig far 1, at Mulig far 1 skulle være far. Men det er ikke rigtigt.
Mulig far 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han og Mor havde samleje flere gange om ugen, særlig i begyndelsen af deres for-hold. De anvendte ikke beskyttelse. Deres seksuelle forhold begyndte i slutnin-gen af sommeren 2011. De havde fortsat jævnlige samlejer i perioden, da hun blev gravid.
Han har hverken fabrikeret sms-eller Facebook-korrespondancen med hende. Facebook-korrespondancen burde stadig findes på Facebook. Der ligger en be-sked fra hende om, at han er far til det barn, som hun ventede.
Han har ikke mødt Mulig far 2 før sagen i landsretten. Han anede ikke, at Mor havde sex med andre. Hun boede i en bygning i to plan på Adresse 6 i By 7 med en fælles hoveddør. Han kan ikke huske, om der var lås på hoveddøren. Hendes lejlighed fremstod beboet med møbler, planter og mad i købeskabet. Han havde ikke indtryk af, at hun boede andre steder. De købte ind og lavede sammen mad flere gange.
Hun ville ikke have, at de frem-stod som et par på arbejdet, da han var ekstern konsulent hos Virksomhed 4. Hun deltog også i flere familiearrangementer i hans familie, og de to overnattede i samme seng, hvis der var tale om overnatning.
De handlede sammen flere gange i Irma tæt ved Adresse 6. Han husker ikke konkret, om de handlede flere gange i efteråret 2011 i Sushi Familie på By 6. Det er 10 år siden, at han var i lejligheden på Adresse 6, og han husker ikke i dag med sikkerhed, om der var dørtelefon på opgangsdøren, dørspion på døren ind til lejligheden, og hvor postkasserne sad. Han havde nøgle til lejligheden på
7
Adresse 6, så at han selv kunne låse sig ind. I den periode, han var kæreste med Mor, har han ikke set hende blive kørt til arbejde hver dag af moderen.
I en besked den 3. april 2012 til Mor udtrykte han tvivl om de-res forhold, men han havde ikke på det tidspunkt nogen anledning til at tvivle på, at han var far til det barn, som hun ventede. Tvivlen om faderskabet, som han har givet udtryk for i en besked den 3. juni 2012, opstod, efter at han i et par måneder ikke havde kunnet kommet i kontakt med hende.
Han forsøgte på for-skellige måder at komme i kontakt med hende – på hendes arbejde, på hendes bopæl og gennem hendes bror. Det endte med, at hendes bror ringede til politi-et. Han er dog aldrig blevet anmeldt eller har fået et tilhold. Han har heller ikke fået forbud mod at komme på hendes arbejdsplads. I direkte forlængelse af epi-soden på broderens bopæl kontaktede han Statsforvaltningen angående fader-skabet.
Ud over mange sms’er kommunikerede han og Mor blandt andet på Facebook. Som han tidligere har forklaret, har de sendt mere end 1.000 beskeder til hinanden på Facebook, og dertil kommer sms’er; det var navnlig i begyndelsen af deres forhold i sommeren 2011. De sås blandt andet ofte privat i december måned 2011, hvor Mor blev gravid. De mødtes på begge deres bopæle. Det var Mor selv, der gav ham scanningsfotoet.
Hun sendte ham i januar 2012 den fremlagte mail med bekræftelsen på tidsbestilling til nakkefoldsscanning. Han deltog i scanningen som far til barnet. Han deltog kun i denne scanning.
Hun omtalte en ekskæreste uden at nævne pågældendes navn. Han regnede efterfølgende ud, at det var Mulig far 2. Han havde ingen mistanke om, at hun var ham utro.
Mor har supplerende forklaret blandt andet, at hun mødte Mulig far 2 i 1999, og at de blev kærester i 2001. Hun flyttede ind med sine ting hos ham i lejligheden på Adresse 1 i 2008. De havde ikke fælles øko-nomi, men delte udgifterne. Hun brugte ikke lejligheden på Adresse 6, for de boede sammen på Adresse 1. Det var mest hendes mor, der kom i lejligheden på Adresse 6 for at tjekke post. Hun arbejdede selv rigtig meget. Så vidt hun hu-sker, var der postkasser inden for den fælles indgangsdør. Lejligheden på Adresse 6 blev afhændet i 2012, og hun fik da en lejlighed på Adresse 3.
Hun handlede på By 6 og handlede næsten ikke i nærheden af Adresse 6. Det afspejles i de fremlagte bilag og uddrag af kontoudskrifter. Hun og Mulig far 2 havde to biler, som de skiftedes til at køre i.
Det er ikke uvant for hende at skrive mange beskeder til venner mv., herunder på Facebook, og hun har kendt Mulig far 1, men hun kan ikke genkende alle beskederne. Hun har ikke kendskab til, at hendes profil skulle være blevet hacket. Hun kender ikke noget til, at Mulig far 1 skulle have konstrueret
8
beskeder. Hun oplevede Mulig far 1 som meget opsøgende. Han var ellers en stille og rolig person på arbejde. De fremlagte bilag om foretagne indkøb vi-ser, at Mulig far 1s forklaring om samliv mellem dem er forkert. Hun er me-get socialt anlagt og var med på besøg hos Mulig far 1s familie. Det er natur-ligt for hende at være sammen med venner og kolleger; det er ikke det samme som at være kærester.
Hun har ikke oplyst til sin egen læge, at Mulig far 1 var far til Barn. Barn er nu ni år og går i skole. Hun og Mulig far 2 er fælles om at tage sig af både Barn og deres øvrige tre børn; en dreng født i 2018 og tvillinger, født i januar 2020. Hun ønsker ikke at oplyse de tre børns navne.
Hun er helt uforstående over for Højesterets dom om, at hun havde et fast sam-liv med Mulig far 1 i børnelovens forstand. Hun har kun haft ét samliv, og det er med Mulig far 2, som hun fortsat er gift med. Det er hovedbe-grundelsen for, at hun ikke vil medvirke til en dna-test og heller ikke vil lade Barn medvirke. Endvidere er der hensynet til Barn, som hun ikke vil kun-ne snyde til at deltage i en dna-test, uden at Barn gennemskuer sammen-hængen. Det vil gøre Barn utryg, da hun ikke kender til sagen eller til Mulig far 1.
Hun ønskede heller ikke, at hun og Barn skulle deltage i en dna-test, mens Barn var så lille, at Barn ikke kunne stille spørgsmål til det. Dette skyldes, at der på det tidspunkt var indgivet en politianmeldelse for falsk forklaring. Hun ønskede derfor at afvente en afklaring på den anmeldelse. Den pågælden-de politianmeldelse har hun sendt til sin tidligere advokat. Hun ved ikke, hvor-for den ikke findes i sagens bilag.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var meget omhyg-gelig og fokuseret, da han afgav forklaring i Højesteret i 2014. Han er ikke vice-vært i ejendommen Adresse 1, men bor der. I ejendommen mødte han af og til Mor i opgangen. Han opfattede det sådan, at hun havde et samliv med Mulig far 2, der boede på etagen oven over ham. Han kan ikke sige, om Mor havde dagligt ophold i lejligheden, men han har set hende komme ned om morgenen.
Person 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han er Mors storebror. Det passer ikke, at Mulig far 1 havde samliv med Mor flere gange om ugen. Selv har han kun set Mulig far 1 højst en håndfuld gange. Mulig far 1 blev præsenteret som en ven af familien. Mor tog ofte mange kolleger med til forskellige arrangementer, f.eks. i en kunstforening, hvor vidnet var formand. Han stødte blandt andet på Mulig far 1, da denne stalkede familien ved at opsøge dem på vidnets bopæl. Episoden endte med, at politiet blev tilkaldt.
9
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han må præcisere, at han på et tidspunkt så Mor ankomme sammen med en mand, men at han dengang ikke vidste, at manden hed Mulig far 1. Han så Mor 2-3 gange i alt, og der gik lang tid mellem, at han så hende. Mor kan ikke have boet i ejendommen 4 dage hver uge, uden at han ville have opdaget det. Han opfattede det ikke sådan, at nogen havde bopæl i den lejlig-hed, Mor rådede over. Der er ved hoveddøren en dørtelefon og fire udendørs postkasser.
Person 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke kan vedstå de dokumenterede retsbogsforklaringer i sagen, navnlig er det gået helt galt med gengivelsen i byrettens retsbøger.
Hun er mor til Mor og i andet halvår af 2011 og i 2012 så hun Mor hver dag. Mor arbejdede meget, og vidnet kørte Mor til og fra By 6. Hun har et tæt forhold til begge sine børn, og det var sædvanligt, at hun hjalp med at køre Mor. Mulig far 1 var kollega til Mor i Virksomhed 4. Det var ikke hendes indtryk, at Mors og Mulig far 1s forhold udviklede sig til noget mere.
Mulig far 1 deltog i flere kollegiale arrangementer, hvor Mor og hun selv var med. Mulig far 1 holdt sig i baggrunden, nærmest som en skygge. Mulig far 1 har også været med hjemme hos hende, men der var også andre kolleger til stede. Mor tog ikke kolleger fra Virksomhed 4 med til familiearrangementer. Mulig far 1 boede ikke på Adresse 6. Hun havde opsyn med lejligheden. Mor var kæreste med Mulig far 2.
Hun kan ikke genkende byrettens gengivelse af hendes egen forklaring, og da hun fik afslag på aktindsigt, udarbejdede hun sit eget referat, så at hun ved, hvad hun har sagt i Glostrup Ret. Hun følte sig anklaget, og der blev klaget over dommeren i tilknytning til forløbet i Retten i Glostrup.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Mulig far 2 har i påstandsdokument yderligere anført blandt andet,
- ”at den af byretten afsagte dom, på baggrund af vanskeligheder ved sa-
gens oplysning, i væsentligt omfang synes at være støttet på reglerne om processuel skadevirkning, jf. retsplejeloven § 344, stk. 2 og 3, hvilke reg-ler imidlertid ikke kan tages i anvendelse i en sag af den konkrete karak-ter, jf. retsplejeloven § 456 h, stk. 4, analogt,
- at byrettens resultat støttet på børnelovens § 20, stk. 2, forudsætter at der
ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt at indstævnte er barnets far samt for det tilfælde at moderen har haft seksuelt forhold
10
til andre mænd tillige er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at appellanten ikke er barnets far, i hvilken forbindelse det gøres gæl-dende, at der foreligger omstændigheder der gør det mere end overve-jende sandsynligt at appellanten er far til Barn, hvorfor byrettens afgø-relse hviler på en fejlagtig antagelse,
- at Mor har haft et ægteskabslignende samliv med ap-
pellanten under hele konceptionsperioden, hvorfor indstævntes påstand om at have haft et samliv med Mor heri kan udelukkes,
- at Mor således ikke har kunnet leve i et ægteskabslignende samliv med indstævnte, idet det er ikke muligt at have et ægteskabslignende samliv med to personer på en gang, -
- at det ikke er tilstrækkeligt bevist, at Mor ikke har haft seksuelle forhold til andre mænd,
- at Mor havde et intimt forhold til appellanten i konceptionsperiode, hvorfor det ikke med overvejende sandsynlighed kan udelukkes, at appellanten er far til Barn,
- at en afgørelse efter børnelovens § 20, stk. 2, 1. pkt. forudsætter, at mode-
ren ikke har haft et seksuelt forhold til andre mænd i konceptionsperio-den
- at Mor for Højesteret forklarede, at hun i konceptions-
perioden var i et forhold med appellanten, hvilket understøttes af de vedlagte bilag visende el- og varmeforbrug, køb af take-away-mad, brug af bil, forbrug på konto mv.
- at Højesteret har fastslået, at der var et seksuelt forhold mellem ind-
stævnte og Mor, men ikke [har] tilsidesat Mors forklaring om seksuelt forhold til appellanten,
- at det kan derfor ikke lægges til grund, at Mor ikke
havde et seksuelt forhold til appellanten i konceptionsperioden,
- at det af Forslag til Børnelov LFF 2000 2, i bemærkningerne til § 20, side
31, 1. spalte, næstsidste afsnit anføres, at er der andre faderskabsmuligheder, som heller ikke er undersøgt retsgenetisk, kan bestemmelsen ikke anvendes. I så fald kan bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, imidlertid anvendes, såfremt det dog må anses for overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far. Bestemmelsen forudsættes således, under hensyn til den væsentlige usikkerhed, der i alminde-lighed vil være i disse tilfælde anvendt med tilbageholdenhed,
11
hvorefter spørgsmålet må afgøres efter børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt;
Idet der ikke foreligger nogen retsgenetisk undersøgelse, kan spørgsmålet alene afgøres efter § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, ifølge hvilken bestemmelse det skal være overvejende sandsynligt, at appellanten ikke er far, hvorfor det yderligere gøres gældende,
-at Børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2 skal anvendes med tilbagehol-denhed grundet usikkerheden involveret
idet det i 1999/1 LF 197 fremgår, at børnelovsudvalget om anvendel-sen af børneloven § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2 udtaler;
” Har moderen i konceptionsperioden haft forhold til flere ikke under-søgte mænd, foreslår udvalget, at en af disse kun kan dømmes, hvis hans faderskab ikke er usandsynligt, og det endvidere er overvejende sandsynligt, at han - og ikke en anden mand – er faderen. Udvalget forudsætter i den forbindelse, at »overvejende sandsynligt« er udtryk for en bevismæssig vægt i størrelsesordenen 95 % mod 5 % eller me-re"
hvorfor der gælder særligt stringente beviskrav efter børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, hvilket bevirker,
- at bevisbyrden ikke er løftet for at indstævnte er far til Barn,
- at domstolene herefter må falde tilbage på børnelovens § 1, hvorefter et
barn født af en kvinde, der er gift med en mand, da anses ægtemanden som far til barnet, jf. dog undtagelserne i stk. 2, der imidlertid ikke anses for relevante i den foreliggende situation,
- at Mor og appellanten ubestridt indgik ægteskab forud
for at Mor nedkom med Barn,
- at appellanten herefter er at anse for far til Barn,
- at børnelovens påberåbte bestemmelse tilsigter et beskyttelseshensyn
over for barnet med henblik på forsørgelse, omsorg, opdragelse og op-vækst, hvilke beskyttelseshensyn er varetaget af pater-est, appellanten.”
Kæremålet, sag nr. B-82-20, har Mulig far 2s beskikkede advokat ligele-des haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger om under hovedforhandlingen.
12
Mor har i påstandsdokument yderligere anført blandt andet,
- ”at der i sagen ikke forefindes en retsgenetisk undersøgelse, hvorfor det
ikke kan fastslås, at Mulig far 1 er far til Barn,
- at byrettens resultat støttet på børnelovens § 20, stk. 2, forudsætter at der
ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at indstævnte er barnets far samt for det tilfælde, at moderen har haft seksuelt forhold til andre mænd tillige er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt,
at appellanten ikke er barnets far, i hvilken forbindelse det gøres gæl-dende, at der foreligger omstændigheder der gør det mere end overve-jende sandsynligt, at appellanten er far til Barn, hvorfor byrettens af-gørelse hviler på en fejlagtig antagelse,
- at Mor har haft et ægteskabslignende samliv med ap-
pellanten under hele konceptionsperioden, hvorfor indstævntes påstand om at have haft et samliv med Mor samtidig kan ude-lukkes,
- at det af børnelovens § 20, stk. 3. fremgår, at der ved sandsynlighedsvur-
deringen skal lægges vægt på, om der foreligger et samlivsforhold, og at det under henvisning til det ovenfor anførte således ikke er godtgjort i byretten, at det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 1 er far til Barn.”
I kæresagen, j. nr. B-82-20, har Mor særlig anført, at det ikke kan lægges hende til last, at Mulig far 1 påstår at være far til barnet, idet hun hele tiden har angivet Mulig far 2 som far til barnet.
Glostrup Rets bemærkning om, at Højesterets dom i sagen fører til, at pater est-reglen i børnelovens § 1 ikke skulle kunne anvendes, bevirker, at Glostrup Ret ikke træffer en selvstændig afgørelse i sagen. Den yderligere sagsbehandlings-tid kunne derfor have været væsentligt forkortet.
Hun havde af personlige årsager ikke mulighed for at deltage i sagen, da den kørte ved Glostrup Ret. Hendes manglende medvirken til at fremkomme med oplysninger i sagen burde ikke bevirke, at sagsbehandlingstiden i første-instansen blev unødig lang.
Der var udskiftning af dommerfuldmægtigen under sagens behandling i Glo-strup Ret. Der blev derfor brugt yderligere tid på at sætte en ny dommerfuld-mægtig ind i sagen, og det yderligere tidsforbrug skal Mor ikke betale for.
13
Den beskikkede advokat for barnet Barn har i på-standsdokument af 25. maj 2021 yderligere anført blandt andet,
- ”at Barn er født ind i et ægteskab mellem Mor
Mor og Mulig far 2. Barn har derfor haft en barndom, hvor hun har betragtet Mulig far 2 som sin far, og sin lillesøster som sin helsøster. Set i forhold til barnets perspektiv [bør] Mulig far 2 derfor fortsat være registreret som far for Barn.
Såfremt en anden mand skal registreres som far for Barn, skal dette faderskab fastslås med 100 procents sikkerhed. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, da retsgenetisk undersøgelse ikke har fundet sted,
- at Barn kender Mulig far 2 som sin far,
- at retsgenetisk undersøgelse ikke viser, at Mulig far 1 er far til Barn
Barn,
- at barnets perspektiv taler imod, at Mulig far 1 dømmes som far,
- at Barn intet kendskab har til Mulig far 1,
og
- at betingelserne for at fastslå faderskabet efter børnelovens § 20, stk. 2,
ikke er opfyldt.”
Mulig far 1 har i sit påstandsdokument yderligere anført blandt andet føl-gende:
”… Det retlige grundlag
Af børnelovens § 20 fremgår, at der træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far. Af § 20, stk. 2 fremgår, at i andre tilfælde træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far.
Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse, at ingen af dis-se efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far eller det er over-vejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far.
14
Af § 20, stk. 3 fremgår at ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, tillægges det betydning, om moderen har været gift med eller levet sammen med en af mændene i den periode, hvor hun blev gravid.
Er der andre faderskabsmuligheder, som ikke er undersøgt retsgenetisk, kan stk. 2, 2. pkt., nr. 1, ganske rigtig ikke anvendes.
I så fald kan stk. 2, 2. pkt., nr. 2, imidlertid anvendes, såfremt det dog må anses for overvejende sandsynligt, at ingen af disse mænd er barnets far.
§ 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, forudsættes, under hensyn til den væsentlige usikker-hed, der i almindelighed er i disse tilfælde, anvendt med tilbageholdenhed.
I stk. 3 bestemmes det, at det ved anvendelsen af stk. 2, 2. pkt., nr. 2, skal tillæg-ges betydning, om moderen har været gift med eller levet sammen med en af de pågældende mænd i konceptionsperioden -de nævnte forhold kan således
indgå i bevisvurderingen på lige fod med andre relevante bevisdata.
Alene den adfærd, der er udvist siden sagen blev indbragt for Retten i Glostrup i 2012 … gør det helt ubetænkeligt at stadfæste byrettens dom. Intet af det ma-teriale der eksisterer i denne sag giver anledning til at mene at det er betænke-ligt at stadfæste byrettens dom. Alt andet lige ville desuden nu godt 6½ år nede af vejen være en krænkelse af indstævntes rettigheder, hvis sagen på det eksi-sterende grundlag – den vedvarende obstruktion – skulle hjemvises til byretten for fortsat behandling.
I den forbindelse bemærker indstævn[te], at sagen jo ikke ”går væk” .
Hvis landsretten ændrer byrettens dom skal sagen hjemvises og dermed fort-sætter farcen og sagen begynder så at sige blot forfra for så vidt angår forsøgene på at formå Mor at lade sig selv og barnet teste genetisk.
Byret-ten skal nemlig i så fald fortsætte de resultatløse bestræbelser på at få gennem-ført DNA testning af Mulig far 1, Mor og barnet og det skal byretten blive ved med, indtil det i givet fald lykkes om det skal tage tid til bar-net fylder 18 år og kan varetage sine egne interesser.
Det er efter det for ind-stævnte oplyste fuldt tilstrækkeligt at teste far og barn – en sådan DNA test kan fastslå om der er slægtskab eller ej.
Indstævnte henviser til den praksis der i øvrigt eksisterer om reglerne og den måde hvorpå de forvaltes, følgende praksis når moderen ikke medvirker:
- TfA 2011.440Ø (…)
- TfA 2011.234Ø (…)
15
Denne sag [må] have en ende nu. Der er ingen hensyn at tage til appellanten eller barnet, der sammen med barnets moder har haft så rigelig mulighed for at medvirke konstruktivt.
Appellanten har sammen med Mor siden 2012 gjort alt hvad der står i deres magt for at sabotere indstævntes ret til at få prøvet, om han er far til barnet.
Det er netop den af Mor og appellanten forud for og i tiden efter december 2014 udviste adfærd, der har skabt den fornødne sikkerhed for, at indstævnte er barnets far. Der er ingen anden forklaring. Hvorfor […] skulle appellanten og Mor ellers have ageret som sket.
Hvorvidt det kan føre til samvær (social far versus biologisk far) er et forhold der er denne sag uvedkommende.
Appellanten har som anført under strafansvar forklaret,
- at samlivet er ophævet i 2015, hvor barnet er ca. 3 år,
- at han ikke ved hvor Mor og barnet opholder sig,
- at han ikke har vidst dette i mange år, og
- at han kun yderst sjældent ser mor og barn.
Det forekommer derfor en smule anstrengt, når det under sagen fra Mors og appellantens og barnets hold bl.a. fremføres, at han har været far og fungeret som sådan siden fødslen, og han og Mor frata-ges muligheden for at varetage og beskytte deres familiemæssige interesser bedst muligt ved en fornyet behandling af sagen, hvis en sådan ikke tillades.
Det klinger desto mere noget hult når de siden 2012 har haft denne mulighed, men intet har foretaget sig for appellantens vedkommende, herunder aktivt har modarbejdet sagens fremme og oplysninger herunder DNA testningens gen-nemførelse.
Barnets moder var såvel inden giftermålet med appellanten og barnets efterføl-gende fødsel de facto bekendt med, at indstævnte var sikker på, at han var far, og at han ønskede dette prøvet.
Barnets moder har hjulpet af appellanten og familiemedlemmer i tiden siden da gjort alt der står i deres magt for at fratage indstævnte det retskrav han havde – et retskrav Højesteret fastslog i 2014 – på at få prøvet sit faderskab.
Det er også af appellantens ægtefælle anført, at hvis byrettens dom ikke ændres, vil det have meget vidtrækkende konsekvenser for Mor, hen-des barn og hendes ægtemand. Appellantens ægtefælle har videre anført, at
16
barnet har opfattet appellanten som sin fader hele sit 8-årige liv, og at er en an-den mand fader til barnet, vil denne få ret til samvær, hvilket kan skabe unødig forvirring hos et mindre barn.
Dertil bemærkes …,
-
at ét er den biologiske og legale far, noget andet den ”sociale” far,
-
at spørgsmålet om hvorvidt appellanten måtte kunne – modsat det af ham selv under strafansvar forklarede - opfattes som den sociale far med de konsekvenser det måtte have for samvær m.m. er denne sag ganske og aldeles uvedkommende,
-
at dette ikke er et forhold der kan føre til at den af byretten afsagte dom tages under påkendelse baseret på appellantens og/eller barnets be-mærkninger, og
- at appellanten har været bekendt med tvisten lige siden indstævnte i
2012 bad myndighederne træffe afgørelse om faderskab og dermed læn-ge forud for, at Højesteret afsagde dom i december 2014.
Det skal have konsekvenser …, at appellanten og hans ægtefælle konsekvent og aktivt har modarbejdet, at faderskabet blev prøvet.
Appellantens og Mors manglende medvirken kan og bør ikke føre til at de ”belønnes” .
At der består en risiko for at indstævnte får samvær (med et barn man i øvrigt ikke kan finde, fordi ansøger er gået under jorden og beskyttes af appellanten og dennes familie) kan ikke betinge, at der af den grund ikke skal ske afvisning
… . Spørgsmålet om samvær er ikke en del af denne sag og er irrelevant for prøvelsesspørgsmålet.
Sammenfattende gøres det således gældende,
- at der efter det foreliggende ikke er oplysninger om, at det er usandsyn-
ligt, at Mulig far 1 er far til barnet,
- at Mor kan have haf seksuelt forhold til flere mænd i
den periode, hvor hun blev gravid,
- at betingelserne i § 20, stk. 2, nr. 2, derfor skal være opfyldt,
- at Mor bevidst ikke ønsker at medvirke til en retsgene-
tisk undersøgelse eller sagens oplysning,
- at Mors nærmeste familie, herunder særligt appellanten
Mulig far 2 og Mors mor, Person 3, bevidst ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning, herunder særligt til oplysninger om, hvor Mor og Barn opholdt sig,
- at Mulig far 2 bevidst undlod at medvirke til Højesteretssagens
oplysning,
17
- at Mulig far 2 under retsmøde den 18. december 2017 blev oplyst
om sagens forhold og pålagt at afgive forklaring,
- at Mulig far 2 meddelte retten, at han ønskede en advokat til ste-
de, hvorefter sagen blev udsat til den 17. januar 2018,
- at Mulig far 2 under retsmødet den 18. januar 2018 oplyste, at han
12 dage forinden havde været med til fødslen af sit og Mors søn,
- at Mulig far 2 oplyste, at han på daværende tidspunkt ikke vidste,
hvor de befandt sig, og at de ophævede deres samliv i 2015 grundet sa-gen,
- at Mulig far 2s forklaringer er utroværdige, idet de fremstår kon-
struerede til lejligheden, herunder er det f.eks. påfaldende, at han end ikke kunne huske sit egent mobiltelefonnummer, og
- at Mulig far 2 under hele forløbet har tilbageholdt oplysninger om
Mors og barnets opholdssteder.
Hvis en DNA-udredning havde vist, at Mulig far 1 ikke er far ville det have afsluttet sagen for mange år siden. Hvorfor … nægter Mor der-for at medvirke? Det gør hun understøttet af appellanten, fordi Mulig far 1 er barnets biologiske far.
På den baggrund, på baggrund af det i øvrigt ovenfor anførte herunder i særde-leshed det tidmæssige perspektiv sammenholdt med appellantens ageren og det forhold, at appellanten og Mor på intet tidspunkt har givet en fornuftig forklaring på hvorfor de konsekvent har nægtet at medvirke til sa-gens rette oplysning, er det overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til Barn, og at Mulig far 1 er far til Barn.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Ifølge retsplejelovens § 456 h, stk. 1-2 og 7, træffer retten bestemmelse om bevis-førelsen i faderskabssager, herunder om gennemførelse af retsgenetisk under-søgelse. I overensstemmelse med denne regel har byretten (nu: familieretten) og sidenhen landsretten besluttet, at der til brug for sagens afgørelse skal foretages dna-undersøgelse, der kan foregå ved udtagelse af mundskrab på vatpind.
Byretten traf ved behandlingen af sagen i december 2014 bestemmelse om, at retsgenetisk undersøgelse skulle iværksættes. Byretten søgte siden begyndelsen af 2015 forgæves at iværksætte den retsgenetiske undersøgelse, men som nævnt af byretten må det efter sagens forløb lægges til grund, at dette ikke var muligt af den grund, at Mor ikke ønskede at medvirke til retsgenetisk undersøgelse eller sagens oplysning i øvrigt. Efter det konkrete forløb tiltrædes det ligeledes, at det må lægges til grund, at Mulig far 2 heller ikke har haft vilje til at medvirke til sagens oplysning, men har tilbageholdt vigtige op-
18
lysninger til brug for sagens behandling og afgørelse, ligesom han har afgivet modstridende forklaringer om bopæl og opholdssted for Mor og barnet.
Under ankesagen har Mor og Mulig far 2 ligeledes modsat sig at medvirke til at deltage i dna-undersøgelse, ligesom Mor tillige for barnets vedkommende har modsat sig det – også efter at have modtaget vejledning om de mulige retsvirkninger af nægtelse, herunder at der vil kunne afsiges dom på det foreliggende grundlag.
Alene på grund af, at disse parter har modsat sig at medvirke til, at der foreta-ges dna-undersøgelse, foreligger der til brug for ankesagen heller ikke sådan dna-undersøgelse, som ifølge forarbejderne til børnelovens § 20 skal iværksæt-tes i tvivlstilfælde, og når en part anmoder om det.
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har nævnt, at afgørelsen af faderskabet til barnet herefter må træffes efter børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at betingelserne i børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, for at anse Mulig far 1 som far til barnet, er opfyldt. Herunder tiltræder landsretten, at det også efter bevisførelsen i ankesagen må anses for godtgjort, at det – med den bevisvægt, der må kræves ifølge bestemmelsens forarbejder – er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet.
Landsretten har herved fundet, at den del af bevisførelsen for landsretten, der har drejet sig om dokumenter, sms-korrespondance og vidneførsel til belysning af spørgsmål om samliv mellem Mor og Mulig far 2, ikke har været af betydning, idet Højesteret ved dom af 2. december 2014 har fastslået, at Mulig far 1 ikke blot havde et seksuelt forhold til Mor i den periode, hvor hun blev gravid, men i den periode også levede i et fast samlivsforhold med hende i børnelovens forstand.
På denne baggrund findes den afvejning, der skal foretages ifølge bestemmel-sen i børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, jf. herved stk. 3, også at føre til at an-se Mulig far 1 som far til barnet, idet Mor havde et fast sam-liv med Mulig far 1 i perioden, da hun blev gravid, og først sidenhen, den Dato 2 2012, blev gift med Mulig far 2.
Angående børnelovens § 20, stk. 3, tiltræder landsretten, at den omstændighed, at Barn under hele sin opvækst har opfattet Mulig far 2 som sin far, ikke kan føre til et andet resultat – herunder navnlig på baggrund af det af byretten anførte om sagens lange forløb, der hænger snævert sammen med, at
19
Mor og Mulig far 2 gennem seks år har modsat sig at med-virke til sagens oplysning gennem dna-undersøgelse.
Herefter stadfæster landsretten den ankede dom.
Om sagens omkostninger, herunder kæresag j.nr. B-82-20
I retsbogen for Glostrup Ret for den 29. januar 2020 er det pålagt Mor at betale sagsomkostninger, der angår statskassens udgift til salær til de to beskikkede advokater for hende, til den beskikkede advokat for barnet og til Mulig far 1s beskikkede advokat. Mulig far 2 skal ifølge byrettens beslutning betale sagsomkostninger, der angår statskassens udgift til salær til de beskikkede advokater for ham.
Af de grunde, der er nævnt af byretten i retsbogen med den kærede beslutning og i byretsdommens præmisser, tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at Mor har været bekendt med byretssagen og bevidst ikke har ønsket at medvirke til dna-undersøgelse eller til sagens oplysning i øvrigt. Tilsvarende tiltræder landsretten det af byretten nævnte om, at det må lægges til grund, at Mulig far 2 under hele tidsforløbet i byretssagen har tilbageholdt vigtige oplysninger til brug for sagens behandling og afgørelse.
Det fremgår blandt andet af byrettens retsbøger, at der gennem adskillige år har været afholdt en række retsmøder med forgæves forsøg på at fremme sagen og
dens oplysning. Herunder har det været nødvendigtat forsøge forkyndelse og
indkaldelse ved dansk og norsk politi, at udstede retsanmodning angående
hjælp fra en norsk tingsret til indenretlige vidneafhøringer i Norge, at udstede
anholdelsesbeslutning vedrørende Mor, at anvende politimæs-
sig efterforskning ved politiets eftersøgningstjeneste for at søge at opnå viden
om Mors og barnets opholdssted, at afsige kendelse om hensættelse af Mulig far 2 i forvaring og iværksætte politimæssig eftersøgning af ham, og at pålægge teleselskaber at udlevere mastepositioner i forsøg på at finde Mors og barnets opholdssted. Byrettens dom i januar 2020 måtte afsiges uden foretagelse af retsgenetisk undersøgelse, som siden primo 2015 forgæves har været søgt iværksat.
På den anførte baggrund og af de grunde, som byretten har nævnt, tiltrædes det, at det bør pålægges Mor at betale i alt fald en væsentlig del af sagsomkostningerne for byretten i form af statskassens udgifter på i alt ca. 206.000 kr. til beskikkede advokater for hende og Mulig far 1.
Af de samme grunde tiltræder landsretten, at det bør pålægges Mulig far 2 at betale i alt fald en væsentlig del af sagsomkostningerne for byretten i form af statskassens udgift på ca. 40.000 kr. til beskikkede advokater for ham, jf. for begge disse parters vedkommende retsplejelovens § 312, stk. 7, 2. pkt., jf. tillige til dels § 456 l, 2. pkt.
20
I ankesagen har landsretten ved særskilt retsbog med nærmere anført begrundel-se fastsat salær til de beskikkede advokater under anken. I den forbindelse ud-gør statskassens samlede udgift til salær til Mulig far 2s beskikkede ad-vokat og Mulig far 1s beskikkede advokat ca. 122.000 kr. Endvidere udgør statskassens samlede udgift til salær til advokater for Mor ca. 47.000 kr.
For landsretten fremgår det af forklaringerne fra Mor og Mulig far 2, at de i fortsættelse af deres indstilling dertil i byretten heller ikke ønsker at efterkomme landsrettens kendelse om at medvirke ved dna-under-søgelse – heller ikke efter vejledning om mulige retsvirkninger heraf, såsom afsigelse af dom på det foreliggende grundlag.
På baggrund af det ovenfor anførte og efter ankesagens udfald og forløb finder landsretten, at særlige grunde taler for, at appellanten, Mulig far 2, skal betale i alt fald en væsentlig del af sagsomkostningerne for landsretten i form af udgifter til beskikket advokat for ham og beskikket advokat for indstævnte, Mulig far 1.
Af de samme grunde finder landsretten, at Mor skal betale i alt fald en væsentlig del af sagsomkostningerne for landsretten i form af udgifter til beskikkede advokater for hende, jf. for både Mulig far 2 og Mors vedkommende retsplejelovens § 312, stk. 7, 2. pkt., jf. § 456 o, stk. 2, jf. tillige til dels § 456 l, 2. pkt.
I den forbindelse må der lægges vægt på det ovenfor nævnte om disse to par-ters modarbejdelse gennem seks år, dels af en parts ret til at få prøvet faderska-bet, dels af sagens oplysning angående barnets biologiske ophav ved dna-undersøgelse, alt som fastlagt ved tre retsinstansers bestemmelser.
Idet der tilli-ge er henset til den betydelige størrelse af de pågældende sagsomkostninger for det offentlige i form af tilkendte salærer, finder landsretten, at det efter en sam-let vurdering bør pålægges Mor at betale 125.000 kr. af de sagsomkostninger for by- og landsret, som statskassen har haft i form af udgif-ter til advokater for hende i to instanser og til advokat for Mulig far 1 for byretten.
Af de samme grunde finder landsretten, at det efter en samlet vurde-ring bør pålægges Mulig far 2 som appellant at betale 80.000 kr. af de sagsomkostninger for by- og landsret, som statskassen har haft i form af udgif-ter til advokater for ham for begge instanser og udgift til advokat for Mulig far 1 for landsretten.
Øvrige sagsomkostninger for byret og landsret afholdes af statskassen, herun-der udgift til salær til beskikket advokat for barnet og særskilt salær til fire ad-vokater på hver 4.500 kr. med tillæg af moms, der ved landsrettens retsbog er tillagt i anledning af et aflyst retsmøde.
21
THI KENDES FOR RET:
Glostrup Rets dom stadfæstes. Således er Mulig far 1 far til Barn, født den Dato 1 2012.
Mulig far 2 skal betale 80.000 kr. til statskassen i sagsomkostninger for by- og landsret.
Mor skal betale 125.000 kr. til statskassen i sagsomkostninger for by- og landsret.
Øvrige sagsomkostninger for begge retter afholdes endeligt af statskassen.