BS-34002/2019-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 19. august 2020

Sag BS-34002/2019-OLR (23. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Peter Honoré)

mod

Sydbank A/S (advokat Stefan Simmelsgaard Hansen, (prøve))

Københavns Byret har den 16. juli 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-30794/2018-KBH).

Landsdommerne Gunst Andersen, Kåre Mønsted og Lars Larsen Lihme (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte, har nedlagt påstand om frifindelse mod beta-ling af et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb end 330.426,07 kr. med tillæg af procesrente i henhold til renteloven fra den 27. august 2015 til betaling sker, subsidiært frifindelse mod betaling af 330.426,07 kr. med tillæg af proces-rente i henhold til renteloven fra den 27. august 2015 til betaling sker, mere sub-sidiært frifindelse mod betaling af et af retten skønsmæssigt fastsat mindre be-løb.

Indstævnte, Sydbank A/S, har påstået byrettens dom stadfæstet.

Sagsfremstilling

2

Appellant, tidligere Sagsøgte var indtil selskabets konkurs den 27. august 2015 direktør for Doublezero ApS (herefter Doublezero).

Kreditaftaler og sikkerhed Til sikkerhed for sin gæld hos Sydbank A/S (herefter Sydbank) udstedte Doub-lezero den 23. juli 2012 et skadesløsbrev med virksomhedspant for op til 500.000 kr. Af skadesløsbrevet fremgår det, at panteretten blandt andet omfattede:

”_x_ Goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) (tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7).”

Af Sydbanks Almindelige betingelser (skadesløsbrev virksomhedspant), som ifølge skadesløsbrevet er gældende for retsforholdet, fremgår blandt andet føl-gende:

” 2. Pantet omfatter erstatnings- og forsikringssummer, der træder i

stedet for det pantsatte, men ikke andre surrogater.”

I august 2014 blev Doublezeros kreditramme forhøjet til 1 mio. kr. og i forbin-delse hermed blev skadesløsbrevet den 21. august 2014 forhøjet til 1 mio. kr. Som yderligere sikkerhed for kreditten afgav Appellant, tidligere Sagsøgte samtidig en kau-tionserklæring. Efter erklæringen indestod Appellant, tidligere Sagsøgte som selvskyldner-kautionist for enhver forpligtelse, som Doublezero havde eller måtte få overfor Sydbank. I kautionserklæringen er anført blandt andet følgende:

”Kautionens betydning Kautionsforpligtelsen betyder, at banken straks vil kræve det kauti-onssikrede engagement indbetalt, hvis låntager, uanset af hvilken år-sag, ikke kan eller vil betale. Hvis situationen skulle opstå, vil kauti-onisten få et brev fra banken, om at betale det fulde beløb, låntager skylder og som der kautioneres for.

… Hæftelsens omfang Enhver kautionist og ethvert pant, herunder pant stillet af tredjemand, hæfter indbyrdes og sammen med låntager solidarisk for alle krav – fx:

1.Lån/kreditter med tillæg af renter, provision og lignende. Hertil kommer overtræk, ubetalte afdrag og renter, fx misligholdelsesren-ter, provision og lignende heraf. Misligholdelsesrente beregnes af hele det skyldige beløb.

…

6.Kravet opgjort under pkt. 1-5, tillægges løbende misligholdelsesren-te fra det tidspunkt, kravet rettes mod den pågældende kautionist. Herved kan kravet mod kautionisten ved dennes manglende beta-ling blive højere end en eventuelt aftalt beløbsbegrænsning. Satsen

3

for misligholdelsesrente oplyses på forlangende og fremgår desuden af bankens prisbog.

…

Banken kan uden kautionistens samtykke opgive eller forringe alle for engagementet stillede sikkerheder, uden at bankens krav mod kautioni-sten efter denne kautionserklæring derved nedsættes eller bortfalder.

…

Frigivelse af kautionisten får først virkning, når denne har modtaget skriftlig meddelelse fra banken. Omstødes indbetalinger senere, opret-holdes kautionistens hæftelse dog, uanset denne meddelelse…”

Efter kautionserklæringen gjaldt i øvrigt Sydbanks almindelige forretningsbe-tingelser.

Kautionserklæringen blev den 29. januar 2015 afløst af en ny erklæring på samme vilkår.

Den 24. april 2015 blev Doublezeros kreditramme forhøjet til 1,5 mio. kr. Af kreditaftalen fremgår blandt andet følgende:

”Tilbagebetaling Kredittens trækningsret nedbringes med 1.000.000,00 kr. den 15.06.2015. Kreditten er herefter løbende indtil videre.

Rente og provision

Banken beregner:

En variabel rente af det trukne beløb. Satsen er 8,0000 % p.a. …

Banken kan ændre variable satser, hvis:

-der sker ændringer i forhold, som banken ikke har indflydelse på -markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold begrunder det -konkrete forhold, der har betydning for satserne på denne kredit, ændrer sig.

…

I Sydbanks Almindelige forretningsbetingelser kan du læse mere om vilkår for beregningen og ændring af satser – herunder med hvilke varsler ændringer kan ske.

…

Vilkår for kredit i Sydbank

4

Misligholdelse

…

Indtræder en af begivenhederne i punkt 1-11, skal du betale de omkost-ninger, der er nævnt i afsnittet ”Omkostninger” .

…

Omkostninger Kommer kreditten i overtræk eller udnyttes den i strid med det aftalte, opkræver banken en overtræksrente som et tillæg til den aftalte rente.

Er kreditten ophævet som følge af misligholdelse, opkræver banken en inkassorente.

…

Oplysning om overtræksrente, inkassorente og rykkergebyrer fremgår af kreditoplysningerne.”

I Sydbanks Almindelige forretningsbetingelser (version 7.0) er om rente og ren-tetilskrivning anført blandt andet følende:

”10. Tilskrivning af rente og provision …

Banken hæver skyldig rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.

…

12. Overtræksrente, rykkergebyr m.v. Hvis en konto misligholdes ved overtræk, ved restance eller ved udnyt-telse i strid med aftalen, kan banken kræve en overtræksrente. Hvis banken ophæves som følge af misligholdelse, kan banken kræve en in-kassorente.

…

Du kan se størrelsen af rykkergebyret i bankens rykkerbrev og prisliste. Du kan kontakte os, hvis du vil høre nærmere om øvrige gebyrer, over-træksrenen og inkassorenten.”

Efter Sydbanks liste over rentesatser af 7. november 2018 (prislisten), beregnes blandt andet ”overtræksrente” med 6 % ved midlertidigt ubevilget overtræk og ”inkassorente” med 22,00 %.

Det af Doublezero udstedte skadesløsbrev blev den 18. maj 2015 ligeledes for-højet til 1,5 mio. kr.

Ophør af handelsagentaftale, godtgørelse og ophævelse af kreditaftalen

5

Doublezero havde i maj 2012 indgået skriftlig agentaftale med en agenturgiver. Efter aftalen skulle Doublezero virke som handelsagent ved salg og markedsfø-ring af visse produkter. Som vederlag modtog Doublezero provision af salget til kunderne.

Agenturgiveren ophævede i juli 2014 aftalen. Som følge heraf tilkendte en vold-giftsret ved kendelse af 4. juni 2015 Doublezero 1.317.062,13 kr., hvoraf 750.000 kr. udgjorde godtgørelse efter handelsagentlovens § 25.

Sydbank opsagde ved brev af 15. juni 2015 kreditaftalen med Doublezero og krævede gælden, der i brevet var opgjort til 1.524.345,11 kr. ekskl. ikke tilskrev-ne renter, indfriet inden den 25. juni 2015.

Doublezero overførte den 24. juni 2015 1.056.363,46 kr. af det af voldafgiftsret-ten tilkendte beløb til Sydbank A/S, der i forlængelse heraf nedskrev kreditkon-toen med samme beløb.

Doublezero’ konkurs, forlig vedrørende omstødelse og kaution Sø- og Handelsrettens skifteret afsagde konkursdekret over Doublezero den 27. august 2015.

Sydbank anmeldte ved brev af 3. september 2015 et krav pr. konkursdatoen på 330.227,53 kr. med tillæg af renter frem til konkursdatoen på 11.262,42 kr. eller i alt 341.489,95 kr.

Sydbank sendte den 7. september 2015 et påkrav til Appellant, tidligere Sagsøgte om, at han som selvskyldnerkautionist indenfor 10 dage skulle betale Doublezeros gæld, som i påkravet var opgjort til 391.489,95 kr., inklusive 11.262,42 kr. i ikke til-skrevne renter, men uden fradrag af stillet sikkerhed på 50.000 kr.

Sydbank skrev igen den 5. november 2015 til Appellant, tidligere Sagsøgte med anmodning om betaling. I brevet er anført blandt andet følgende:

”Vort tilgodehavende udgør dags dato kr. 401.089,08, hvortil kommer rente p.t. 16,25% p.a. fra 05.11.15 til betalings ker.

Der tages forbehold for eventuelle omstødelsessager.”

Kurator i Doublezeros konkursbo, advokat Person 2, meddelte i mail af 31. maj 2016 Sydbank, at han fandt, at godtgørelsen, som Doublezero havde fået udbetalt efter handelsagentloven, ikke var omfattet af Sydbanks’ virksom-hedspant. Kurator gjorde derfor gældende, at overførelsen den 24. juni 2015 af 1.056.363,46 kr. til Sydbank var omstødelig efter konkursloven. Kurator og Syd-bank indgik den 29. november 2016 forlig, hvorefter Sydbank tilbagebetalte 750.000 kr. til konkursboet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.

Den 8. marts 2017 skrev Sydbank igen til Appellant, tidligere Sagsøgte. I brevet var anført blandt andet følgende:

6

”Under henvisning til vort brev af 05.11.15, hvoraf kopi vedlægges, kan det meddeles, at kravet skal korrigeres således:

Opgjort pr. 05.11.15 inkl. renterkr. 401.089,08

30.11.16: Forligsbeløb/omstødelse betalt til Konkursboet Doublezero ApSkr. 750.000,00

07.03.17: Sikkerhedsstillelse/Virksomhedspant Modtaget returkr. 50.000,00

I altkr. 1.101.089,08,

hvortil kommer renter p.t. 16,25% p.a. fra den 05.11.15 til betaling sker.”

Appellant, tidligere Sagsøgte protesterede imod opgørelsen.

Den 21. oktober 2017 modtog Sydbank 201.445,08 kr. i dividende fra konkurs-boet.

Sydbank indbragte den 23. august 2018 sagen for byretten. Sydbank har opgjort sit krav således:

”Kassekreditsaldo pr. 22. september 2015 fratrukket Returneret lovpligtig sikkerhedsstillelse (50.000 kr.)kr. 344.589,17 Tilbageførsel af omstødelig betalingkr. 750.000,00 Dividende modtaget fra Doublezero [ApS] under konkurskr. -201.445,08 Renter af 344.589,17 kr. (16,25%) fra den 22. septem- ber 2015 til den 21. august 2018kr. 163.078,01 Renter af 548.554,92 kr. (16,25%) fra den 8. marts 2017 til den 21. august 2018 kr. 129.680,64 I alt kr. 1.185.902,74 ”

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne har afgivet supplerende forkla-ring.

Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret blandt andet, at det havde betydning, da han påtog sig kautionsforpligtelsen, at der var yderligere sikkerheder. Han husker ikke at have fået Sydbanks brev af 15. juni 2015. I juni 2015 var det ikke hans opfattelse, at Doublezeros engagement med Sydbank var opsagt. Han havde på det tidspunkt løbende drøftelser med Vidne om den fortsatte drift.

Det var på ingen måde meningen, at Doublezero skulle gå konkurs efter vold-giftssagen. Derimod skulle der ske en rolig afvikling af selskabet. Omsætningen i efteråret 2015 var sikret ved ordrer optaget i vinteren/foråret 2015 for mere end 1 mio. kr.

7

Vidne har forklaret blandt andet, at han den 15. juni 2015 sendte breve til både Doublezero og Appellant, tidligere Sagsøgte om opsigelse af engage-mentet. Brevene blev sendt både med almindelig post og anbefalet. Han havde forinden forespurgt kreditafdelingen i Åbenrå, om engagementet skulle opsi-ges. Kreditafdelingen var enig i opsigelsen.

Han bad herefter kundesekretariatet i Slagelse om at finde dokumenterne i sagen frem og sende dem til afdelingen for nødlidende kunder i Åbenrå. Den 25. juni 2015 var der fortsat en mislighol-delse på ca. 330.000 kr. Afdelingen for nødlidende kunder så først på sagen i september 2015. Efter kreditaftalen blev der tilskrevet rente med 8 % henholds-vis den 20. marts, 20. juni, 20. september og 20 december.

I 2. kvartal 2015 hav-de der været et træk på gennemsnitligt ca. 2 mio. kr. svarende til ca. 40.000 i rente. I perioden 21. juni til 20. september 2015 blev der foretaget en renteforhø-jelse med 1 % ved tillæg af en overtræksrente på 6 % svarende til en rente på 15 %, hvilket medførte en rentetilskrivning på ca. 13.400 kr.

Når afdelingen for nødlidende kunder overtager sagen ændres renten til misligholdelsesrenten, og kontoen ændres fra en erhvervskonto til en kreditkonto. Renten i periodeopgø-relserne pr. 30. juni, 31. juli og 31. august 2015 er i alle tilfælde beregnet fra den 21. juni 2015. Han ved ikke, om Doublezero blev oplyst om renteforhøjelsen efter opsigelsen af engagementet.

Retsgrundlaget

Lov nr. 272 af 2. maj 1990 om handelsagenter og handelsrejsende (handels-agentloven) trådte i kraft den 4. maj 1990. Lovforslaget blev vedtaget blandt andet med henblik på implementering af Rådets direktiv af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagen-ter (86/653/EØF).

Handelsagentlovens § 25 har følgende ordlyd:

” § 25 Ved agenturaftalens ophør har handelsagenten krav på en godt-gørelse, hvis og i det omfang 1) agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig

udvidelse af handelen med den bestående kundekreds og forbindel-sen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige for-dele, og

2) betaling af godtgørelse er rimelig under hensyn til samtlige om-

stændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes tilsvarende, hvis agenturaftalen ophører på grund af handelsagentens død.”

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget til handelsagentloven (LFF nr. 106 af 8. december 1989) er anført blandt andet følgende:

8

” 5. Justitsministeriets arbejdsgruppe om handelsagenter. 5.1. Allerede inden direktivets endelige vedtagelse havde justitsministe-ren nedsat en arbejdsgruppe med den hovedopgave at udarbejde forslag til nye regler om handelsagenter.

Efter kommissoriet skulle forslaget udformes i overensstemmelse med forslagene i direktivforslaget med henblik på en gennemførelse af direktivforslagets bestemmelser i dansk ret. Forslaget skulle derfor navnlig indeholde regler om handelsagentens pligter og beføjelser, agenturgivers pligter og handelsagentens krav på vederlag, opsigelses-varsel og good-will erstatning.

…

5.2. Arbejdsgruppen afgav betænkning i november 1988 (betænkning nr. 1151/1988). Betænkningen indeholder bl.a. udkast til lov om han-delsagenter og handelsrejsende samt arbejdsgruppens bemærkninger til lovudkastet og dets enkelte bestemmelser.

Nærværende lovforslag er i vidt omfang i overensstemmelse med arbejdsgruppens lovudkast. I de tilfælde, hvor der forekommer afvigel-ser, der ikke kun er af redaktionel karakter, er dette udtrykkeligt frem-hævet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Endvi-dere er der i bemærkningerne i stor udstrækning henvist til de be-mærkninger og synspunkter, som arbejdsgruppen fremsatte i betænk-ning nr. 1151/1988. Hvor intet andet er anført, er det denne betænkning, der henvises til i bemærkningerne.

”

I de specielle bemærkninger til § 25 er anført blandt andet følgende:

” Den foreslåede bestemmelse om godtgørelse i forbindelse med agen-turaftalens ophør er ny i forhold til gældende ret. Kommissionsloven indeholder ingen regler herom, og der eksisterer ingen almindelig ku-tyme for, at der ydes en sådan godtgørelse. Det er dog i de senere år blevet mere almindeligt, at godtgørelse ydes også uden særskilt aftale herom.

Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at vælge, om kompen-sation for den værdi, som agenten har tilført agenturgiveren ved opar-bejdelse eller udvidelse af kundekredsen, skal gives som godtgørelse el-ler som skadeserstatning. Arbejdsgruppen foretrak i sit lovudkast at benytte godtgørelsesmodellen (direktivets artikel 17, stk. 2), og lov-forslagets § 25 er identisk med arbejdsgruppens udkast.

Betaling af godtgørelse hindrer ikke, at agenten kan kræve erstatning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, f.eks. i tilfælde, hvor agen-turgiveren uberettiget ophæver aftalen uden overholdelse af det gæl-dende opsigelsesvarsel. I så fald kan der blive tale om både erstatning efter forslagets § 6 og godtgørelse i medfør af § 25.

9

Agenten har som udgangspunkt krav på godtgørelse, når de i stk. 1 an-førte betingelser er opfyldt.

…

Efter nr. 1 er det en betingelse, at agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den bestående kundekreds.

…

Endvidere skal agenten have »skaffet« kunderne, dvs. have medvirket til agenturgiverens første aftale med kunden, jf. forslagets § 9, nr. 1, el-ler eventuelt ved sin markedsføring have forårsaget, at kunden har ind-gået aftale direkte med agenturgiveren.…

En betydelig udvidelse af handelen med den bestående kundekreds kan også give handelsagenten krav på godtgørelse.

...

Endelig er det efter nr. 1 en betingelse, at forbindelsen med de pågæl-dende kunder fortsat vil give handelsagenten betydelige fordele. Forde-len vil især være udsigten til en længerevarende forretningsforbindelse med de kunder, som agenten har skaffet.

…

Udover betingelserne i stk. 1, nr. 1, er det efter nr. 2 en forudsætning, at betaling af godtgørelse er rimelig. Der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med kunderne. Der tænkes her navnlig på tab af provision ved forven-tet gentagelse af ordrer, som agenten har skaffet.”

I betænkning nr. 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om handelsagenter er anført blandt andet føl-gende:

”Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.

…

Til § 25.

…

2. Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at vælge, om kom- pensation for den værdi, som agenten har tilført [118]agenturgiveren ved oparbejdelse eller udvidelse af kundekredsen, skal gives som godt-

10

gørelse efter artikel 17, stk. 2, eller som skadeserstatning efter artikel 17, stk. 3.

Efter artikel 17, stk. 2, har en handelsagent ret til godtgørelse, såfremt og i det omfang han har skaffet agenturgiveren nye kunder eller i bety-deligt omfang øget forretningerne med den bestående kundekreds, og forretningsforbindelserne med disse kunder fortsat vil give agenturgi-veren betydelige fordele. Det er endvidere en betingelse, at betaling af godtgørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, her-under navnlig handelsagentens tab af provision af forretninger med disse kunder.

…

Den anden mulighed efter direktivet indeholdes i artikel 17, stk. 3, hvorefter agenten har ret til erstatning for den skade, som ophøret af hans forhold til agenturgiveren forvolder ham.

Ifølge art. 17, stk. 3, op-står sådan skade hovedsagelig, når kontrakten ophører under omstæn-digheder »der berøver handelsagenten provisionsbeløb, som ville have tilkommet ham i tilfælde af normal opfyldelse af kontrakten, samtidig med at agenturgiveren opnår væsentlig fordel af handelsagentens ind-sats; og/eller under omstændigheder, hvor handelsagenten ikke har kunne afskrive de omkostninger og udgifter, som han efter henstilling fra agenturgiveren har afholdt med henblik på opfyldelse af kontrak-ten.«

…

Arbejdsgruppen har foretrukket godtgørelsesmodellen, d.v.s. alternati-vet i direktivets artikel 17, stk. 2. Begrundelsen herfor er, at artikel 17, stk. 2, klarere beskriver de situationer, der giver agenten krav på godt-gørelse.

Efter artikel 17, stk. 2, er kravet på godtgørelse endvidere be-tinget af, at agenten har skaffet nye kunder eller udvidet den bestående kundekreds, mens dette ikke klart kommer til udtryk i artikel 17, stk. 3, der på adskillige punkter forekommer uklar. Herudover har det over-vejende flertal i arbejdsgruppen tillagt det betydning, at artikel 17, stk. 3, ikke fastsætter et maksimum for erstatningen.

3. Betaling af godtgørelse hindrer ikke, at agenten kan kræve erstatning, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. den udtrykkelige regel i direkti-vets artikel 17, stk. 2, litra c…

Erstatningen skal dække det tab, agenten lider ved, at forholdet ophører uden overholdelse af gældende opsigelsesvarsel. En hovedpost i erstat-ningsopgørelsen vil derfor være krav på udebleven provision i tiden fra det faktiske ophørstidspunkt til det tidspunkt, hvor aftalen kunne være ophørt under iagttagelse af gældende varsel. Godtgørelse ved ophør ef-ter § 25 er principielt forskellig herfra ved at give agenten andel i den værdi, hans indsats fremtidigt vil tilføre agenturgiveren.

4. …

11

…

…

…

Det ligger uden for udvalgets kommissorium at behandle den skatte-mæssige problemstilling, som måtte blive affødt af de nye lovbestemmelser.

…

5. Udtrykket »goodwill-godtgørelse« anvendes hyppigt om godtgørelse til handelsagenten som nævnt i udkastets § 25. I formueretlig og i skat-teretlig henseende defineres goodwill sædvanligvis dels som værdien af kundekreds, forretningsforbindelser og lignende, dels som en virk-somheds merværdi i forhold til den bogførte værdi. Overdrager inde-haveren af en virksomhed dette aktiv til en køber, kan [122] der opstå et krav på betaling for goodwill.

Ved godtgørelse til en handelsagent i forbindelse med agenturforhol-dets ophør er der ikke tale om, at agenten i traditionel juridisk forstand overdrager en kundekreds eller lignende til agenturgiveren. Arbejds-gruppen har derfor - i overensstemmelse med direktivets terminologi - anvendt udtrykket »godtgørelse ved ophør« om den ydelse, agenturgi-veren skal betale ved agenturforholdets ophør, jf. også den svenske be-tegnelse »avgångsvederlag«.

…

Hvis en agent efter aftale med agenturgiveren overdrager agenturet til en ny agent, har overdrageren ikke krav på godtgørelse fra agenturgi-veren. Agenten vederlægges gennem overdragelsessummen for det tab, som ellers ville være dækket ved godtgørelse. Hvis den nye agent opsi-ges, må spørgsmålet om, hvorvidt godtgørelse til denne agent også skal vurderes på grundlag af værdier tilført af den gamle agent, bero på af-talerne mellem de tre parter og forudsætningerne herfor.

Hvis agenten bliver agent for en konkurrerende agenturgiver og tager »sine« kunder med, vil der i reglen ikke være grundlag for godtgørelse. Ifølge direktivets artikel 17, stk. 2, litra a, kan medlemsstaterne fastsæt-te, at anvendelse af en klausul om konkurrencebegrænsning kan indgå i vurderingen af, om godtgørelse er rimelig.

Konkurrenceklausuler er ik-ke almindelige [128] i agenturforhold, og arbejdsgruppen har ikke fun-det, at en udtrykkelig regel herom er nødvendig, da det forekommer naturligt, at der ved rimelighedsvurderingen tages hensyn til, om der er pålagt agenten en konkurrenceklausul, idet dette taler for, at agenten har en kundekreds, som agenturgiveren vil udnytte.

Hvis agenten har fået vederlag for konkurrencebegrænsningen, bør dette forhold imidler-tid også indgå i bedømmelsen.

12

…

Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) blev § 47 c indsat i tinglysningsloven. Be-stemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 47 c Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hin-der for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden.

Stk. 2. Virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod afta-ler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Ska-desløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages.

Stk. 3. Virksomhedspant kan omfatte …

7) goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, va-remærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavs-retsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Stk. 4…

Stk. 5…”

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Appellant, tidligere Sagsøgte har dog for landsret-ten ikke gjort gældende, at Sydbank allerede som følge af sit påkrav af 7. sep-tember 2015 har fortabt retten til at forhøje kautionsforpligtelsen med 750.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også under ankesagen ubestridt, at Doublezeros betaling af de 750.000 kr., som Doublezero fik tilkendt i godtgørelse efter handelsagentlovens § 25, til Sydbank var omstødelig efter konkursloven, såfremt godtgørelsen ikke var om-fattet af Sydbanks virksomhedspant.

Spørgsmålet er herefter, om godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 er beta-ling for goodwill omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, og dermed af Sydbanks virksomhedspant i henhold til skadesløsbrevet.

13

Det følger af ordlyden af handelsagentlovens § 25, at handelsagentens krav på godtgørelse er betinget af, at agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller i betydelig grad udvidet handelen med en bestående kundekreds, og at dette fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele. Endvidere skal betaling af godtgørelse være rimelig blandt andet henset til agentens tab af provision.

Kundekredsen tilhører således, uanset om der er tale om nye kunder skaffet af agenten eller eksisterende kunder, agenturgiveren, og der er som også anført i betænkning nr. 1151/1988 ikke tale om, at handelsagenten i forbindelse med agenturforholdets ophør i traditionel juridisk forstand overdrager en kunde-kreds eller lignende til agenturgiveren. Dette understøttes af, at et godtgørel-seskrav efter handelsagentlovens § 25 er betinget af en konkret rimelighedsvur-dering navnlig henset til agentens tab af provision af senere aftaler med de kunder, agenten har skaffet eller udvidet handelen med.

På denne baggrund finder landsretten, at den godtgørelse efter handelsagentlo-vens § 25, der af voldgiftsretten blev tilkendt Doublezero, ikke kan anses for at udgøre betaling for goodwill omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, og dermed af Sydbanks virksomhedspant i henhold til skadesløsbrevet.

Landsretten tiltræder af disse grunde, at Sydbank hos Appellant, tidligere Sagsøgte som selvskyldnerkautionist kan kræve betaling af de 750.000 kr., som Sydbank til-bagebetalte til konkursboet med fradrag af den udbetalte dividende på 201.445,08 kr. svarende til 548.554,92 kr. Hertil kommer den af Sydbank opgjor-te gæld pr. konkursdatoen den 27. august 2015 på 330.227,53 kr. eller i alt 878.782,45 kr.

For så vidt angår rentesatsen, opsagde Sydbank ved brev af 15. juni 2015 kre-ditaftalen til fuld indfrielse den 25. juni 2015. Efter kreditaftalen var den variab-le kreditrente 8% p.a., mens overtræksrenten efter prisbladet udgjorde 6%. Syd-bank har ikke redegjort nærmere for på hvilket grundlag den efter Doublezeros konkurs den 27. august 2015 anvendte rentesats på 16,25% er fremkommet. Landsretten finder i denne forbindelse, at Sydbank ikke alene på grundlag af Vidnes forklaring for landsretten har godtgjort, at kreditrenten i perioden 21. juni til 20. september 2015 blev forhøjet med 1%.

På denne baggrund finder landsretten, at den rente, Sydbank kan kræve for-dringen mod Appellant, tidligere Sagsøgte forrentet med, ikke kan overstige 14 % p.a. sva-rende til kreditrenten på 8 % med tillæg af overtræksrenten på 6%.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for begge retter betale 141.300 kr. til Sydbank A/S. 120.000 kr. af beløbet er til dækning af udgif-ter til advokatbistand inkl. moms og 21.300 kr. til delvis dækning af retsafgiften

14

for byretten. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advo-kat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Appellant, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage til Sydbank A/S betale 878.782,45 kr. med tillæg af rente 14% p.a. af 330.227,53 kr. fra den 27. august 2015 til den 7. marts 2017 og af 878.782,45 kr. fra den 8. marts 2017 til betaling sker.

I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 141.300 kr. til Sydbank A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.