33386/24

Lempelsesændringer af kontrollerede transaktioner var omfattet af den 6-årige ansættelsesfrist i skatteforvaltningsloven ISS World Services A/S modtog i indkomstårene 2012-2015 indkomst i form af bl.a. management fees fra udenlandske selskaber i ISS-koncernen, der udgjorde betalinger for forskellige serviceydelser – f.eks. juridisk rådgivning, HR, marketing og IT – som ISS World Services ydede til de pågældende udenlandske selskaber. ISS Lending A/S modtog i indkomstårene 2014-2015 indkomst i form af renteindtægter på udlån til udenlandske selskaber i ISS-koncernen. Af den modtagne indkomst indeholdt ISS World Services og ISS Lending udenlandsk kildeskat efter de relevante udenlandske skatteregler, og ved den efterfølgende opgørelse af den danske skat nedsatte ISS World Services og ISS Lending den danske skat med de kildeskatter, der var betalt i udlandet (lempelse). Skattestyrelsen traf afgørelser om at nedsætte ISS World Services og ISS Lendings selvangivne lempelse for de udenlandske kildeskatter, idet Skattestyrelsen fandt, at lempelsesopgørelsen på visse punkter ikke var korrekt. Disse afgørelser havde følgeændringer for en række øvrige ISS-selskaber. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser. Sagen angik, om den forlængede ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse. Efter denne bestemmelsens stk. 1 kan et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af bl.a. indkomstskat ikke afsendes senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Efter stk. 5 udløber fristen først i det sjette år efter indkomstårets udløb for bl.a. skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. Parterne var enige om, at Skattestyrelsens forslag til afgørelser blev afsendt efter udløbet af den ordinære frist på 4 år, men inden udløbet af den forlængede ordinære frist på 6 år i § 26, stk. 5, at ISS-selskaberne var skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, at bl.a. management fees var kontrollerede transaktioner, og at Skattestyrelsen ikke havde foretaget materielle korrektioner af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner, men alene havde foretaget ændringer (nedsættelser) af ISS-selskabernes lempelsesansættelser med et større millionbeløb, hvilket beløb ikke var bestridt. Det afgørende spørgsmål var, om de foretagne ændringer (nedsættelser) i lempelsesansættelserne var en del af skatteansættelsen vedrørende de kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5’s forstand, når der ikke var foretaget materielle korrektioner af priser og vilkår for de underliggende kontrollerede transaktioner. Landsretten havde fundet, at dette var tilfældet, og havde i den forbindelse henvist til, at det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at en skatteansættelse anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den skat, dette grundlag fører til. Endvidere havde landsretten henvist til, at Højesteret i en tidligere afgørelse havde udtalt, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, omfattede skattepligtiges kontrollerede transaktioner. På den baggrund var landsretten kommet frem til, at Skattestyrelsens ændringer i lempelsesansættelserne var skatteansættelser omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og at det var uden betydning, at der ikke var foretaget materielle korrektioner for priser og vilkår for de underliggende transaktioner. Skattestyrelsens ændringer af ansættelser for ISS-selskaberne var derfor sket rettidigt. Af de grunde, landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at ændringer i lempelsesansættelser – der angår beregningen af den danske indkomstskat, som selskaberne skal betale af de kontrollerede transaktioner – er skatteansættelser omfattet af § 26, stk. 5, jf. stk. 1. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.