50/2023

En lagtingslovbestemmelse, der tilsidesatte en færøsk overenskomstbestemmelse på fiskeriområdet var ikke i strid med internationale konventioner og indebar ikke ekspropriation Indtil 2016 blev fiskekvoter på Færøerne tildelt ved bekendtgørelse. Ved den såkaldte auktionslov (lagtingslov nr. 30 af 12. april 2016) fik landsstyremanden i 2016 beføjelse til som led i et forsøg at sælge en mindre del af de færøske fiskekvoter på auktion. Auktionslovens § 7, stk. 2, bestemte, at udgifter til kvoter, som var købt på auktion, ikke kunne fratrækkes salgsværdien af fangsten, når hyrer blev opgjort og betalt til mandskabet. Lovens § 7, stk. 2, tilsidesatte derved § 17, stk. 3, i den overenskomst, som Føroya Reiðarafelag (Rederiforeningen) havde med tre færøske besætningsorganisationer, hvorefter udgifter til bl.a. fiskeritilladelser kunne fratrækkes, når besætningsmedlemmernes andel af overskuddet ved fiskeri skulle opgøres. Sagen angik i første række, om auktionslovens § 7, stk. 2 var i strid med artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 4 i ILO-konvention nr. 98 og artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen, og om bestemmelsen i givet faldvar ugyldig som følge heraf. Hvis det ikke var tilfældet, var spørgsmålet i anden række om bestemmelsen indebar ekspropriation i forhold til medlemmerne af Rederiforeningen. Om artikel 11 i Menneskerettighedskonventionen bemærkede Højesteret, at der ikke ses at være domme fra Menneskerettighedsdomstolen, der giver grundlag for at fastslå, at beskyttelsen i henhold til artikel 11 omfatter et tilfælde som det foreliggende, hvor der foretages et begrænset indgreb i en enkelt bestemmelse i en overenskomst. Uanset om det foreliggende tilfælde måtte være omfattet af artikel 11, fandt Højesteret, bl.a. under henvisning til, at der var tale om et lovindgreb, som begrundet i saglige hensyn og ikke gik videre end nødvendigt, at auktionslovens § 7, stk. 2 var forenelig med de betingelser for indgrebs lovlighed, der fremgår af artikel 11. Højesteret fastslog endvidere, at auktionslovens § 7, stk. 2, også var forenelig med artikel 4 i ILO-konvention nr. 98 og artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen. Endelig fastslog Højesteret, at auktionslovens § 7, stk. 2, ikke indebar ekspropriation i forhold til Rederiforeningens medlemmer. Højesteret bemærkede i den forbindelse bl.a., at loven fandt anvendelse på alle redere, som valgte at købe fiskekvoter på auktion omfattet af loven, at bestemmelsen ikke indebar, at en ret blev overført til andre, men havde karakter af et forbud mod at overvælte en udgift på besætningsmedlemmerne, og at det ikke var godtgjort, at bestemmelsen havde haft væsentlige negative økonomiske konsekvenser for Rederiforeningens medlemmer. Landsretten var nået til samme resultat.