Tilbage til sager

BRByretterne

BS-7707/2022-HRS

Appelleret
Dato
18-09-2023
Sagsemne
Sag om sagsøgtes betalingsforpligtelse over for Finansiel Stabilitet i henhold til en kreditaftale indgået mellem en bank og pantebrevsselskabet, som blev opløst efter konkurs. Sagsøgte hæfter for gælden som selvskyldnerkautionist
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 168.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HORSENS

DOM

afsagt den 18. september 2023

Sag BS-7707/2022-HRS

Finansiel Stabilitet (advokat Karina Enghaven Bentsen)

mod

Sagsøgte (advokat Ole Møller Jespersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 25. februar 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte i sin egenskab af selvskyldnerkautionist har en betalingsforpligtelse over for Finansiel Stabilitet i henhold til en kreditaftale indgået mellem Nova Bank Fyn A/S og Vich 4242 ApS.

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte til Finansiel Stabilitet skal betale 2.319.010,22 kr. med procesrente fra den 26. februar 2019.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af kassekreditkontrakt af 11. oktober 2010, at Vich 4242 ApS (i det følgende Vich) indgik en kassekreditaftale med Nova Bank Fyn A/S (i det føl-gende Nova Bank), og at Sagsøgte, der var direktør og ejer i Vich, underskrev som selvskyldnerkautionist begrænset til 20 mio. kr.

Engagementet er efterfølgende overtaget af Finansiel Stabilitet.

Vich blev taget under likvidation den 11. april 2013, og den 6. maj 2013 blev der

afsagt konkursdekret. Den 17. juni 2013 anmeldte Finansiel Stabilitet deres sam-lede krav i henhold til kassekreditten på 22.737.250,25 kr. i Vichs konkursbo.

Af overdragelsesaftale mellem Vich under konkurs og Finansiel Stabilitet frem-går:

”Der er den 22. maj 2013 indgået følgende endelige aftale ("Aftale") mel-lem:

(1)Vich 4242 ApS under konkurs, CVR 18 54 49 89, ved kurator An-dreas Kærsgaard Mylin (herefter benævnt "Sælger") og

(2)Finansiel Stabilitet A/S, CVR 30 51 51 45, Kalvebod Brygge 43, 1561 København V (herefter benævnt "Køber")

EFTERSOM

(A)Køber ønsker at erhverve Sælgers pantebrevsportefølje, som nær mere defineret nedenfor, og som af Sælger er håndpantsat til Kø-ber

(B)Køber er bekendt med, at Sælger blev taget under likvidationsbe handling den 11. april 2013

(C)Køber er endvidere bekendt med, at Sælger blev taget under kon-kursbehandling 6. maj 2013

(D)Der ikke forventes at blive dividende til Sælgers simple kredito-rer herunder til Købers simple krav

(E)Parterne af omkostningsmæssige hensyn er enige om, at ekstern vurdering af de af Aftalen omfattede pantebreve alene er nødven-dig, såfremt der bliver udsigt til dividende til Sælgers simple kre-ditorer

HAR PARTERNE AFTALT FØLGENDE:

1. Overdragelsens omfang

3

1.1Pantebrevsporteføljen defineres som den samlede portefølje af pantebreve og gældsbreve, hvor Sælger er registreret som pant-sætter og som ligger i depot, herunder til sikkerhed, hos Køber og omfatter (i) pantebreve og pantebreve som er tabt på tvangsauk-tion (gældsbreve). Der vedhæftes som bilag 1, Depotoversigt (bilag 1 benævnes samlet "Bilag"). Pantebrevene/gældsbrevene an-givet i Bilag udgør den samlede overdragelse ("Pantebrevene").

1.2I overdragelsen medfølger ikke Sælgers administrationssystem, herunder Sælgers materiale vedrørende Pantebrevene såsom kor-respondance, dokumenter, elektroniske filer og bogføring.

2. Købesum

2.1Pantebrevene overdrages til kr. 18.944.961,00 skriver kroner atten millionernihunderedefirtifiretusindenihundredesekstien 00/100 ("Købesummen").

3. Købesummen berigtiges ved, at Køber nedskriver et beløb sva-rende til Købesummen i Købers tilgodehavende pr. dato for Sæl gers konkurs i alt kr. 22.602.233,75 (”Købers samlede Fordring”)

4. Overtagelsesdagen

4.1Pantebrevene overtages af Køber pr. 24.5.2013 ("Overtagelsesda gen").

4.2Pantebrevene henligger fra Overtagelsesdagen for Købers regning og risiko.

4.3Betalinger, som debitorer i henhold til Pantebrevene måtte er-lægge til Sælger efter Overtagelsesdagen, skal af Sælger straks overføres til Køber.

7.

S ælgers ansvarsfraskrivelse mv.

7.1Pantebrevene er deponeret til sikkerhed hos Køber, og Sælger har ikke gennemgået Pantebrevene.

7.2Pantebrevene overdrages af Sælger som de er og forefindes, og Pantebrevene overtages af Køber uden ansvar for Sælger for fakti ske og retlige mangler, herunder vanhjemmel.

7.3Sælger, som er et konkursbo, har intet kendskab til Pantebrevene, og indestår på intet tidspunkt for at Pantebrevene består. Køber bærer således den fulde risiko for at Pantebrevene består.

7.4 Ovenstående ansvarsfraskrivelse er gældende for såvel Sælger, ku

rator som Skifteretten i Horsens, og Parterne er enige om, at der i forbindelse med Købesummens fastsættelse er taget højde for

4

dette.

7.8 I tilfælde af, at Køber ved videresalg (eller anden overdragelse)

af Pantebrevene - både enkeltvis eller som en del af et samlet salg/overdragelse - eller ved sædvanlig debitorinddrivelse, her under ved tvangsauktion af det pantsatte aktiv, samlet set mod tager et nettoprovenu ( "Provenuet Ved Videresalg"), som over stiger Købesummen, skal Køber af egen drift straks give Sælger behørig meddelelse herom.

Samtidig skal Køber indbetale et beløb, svarende til differencen mellem Købesummen og Provenuet Ved Videresalg til Sælger ("Differencebeløbet ",). Køber indestår i fuldt omfang for, at Dif-ferencebeløbet betales straks efter Køber er i stand til at opgøre Differencebeløbet.

…”

Forklaring

Sagsøgte har forklaret, at han er 78 år og pensionist. Han startede hos Bang og Olufsen og blev efterfølgende driftschef hos Dan-Hill Plast, heref-ter direktør i en radiofabrik, som han afviklede og købte, hvorefter han drev elektronikfabrik og lavede båndoptagere mv. til en tysk kunde. Omkring 1979 købte han en fabrik på Adresse, hvorfra han drev elektronikfabrik frem til konkursen.

Sideløbende startede han selv syv virksomheder, købte ejendomme og startede også en konsulentvirksomhed. Han købte Vich, som var et pante-brevsselskab. Da han havde flest, havde han 1500 pantebreve til en værdi på 175 mio. og var den største kunde i Fionia Bank. Han overtog også en nødli-dende ejendom på Bornholm, hvor han oprettede et feriecenter, som han drev, indtil han gik konkurs.

Han købte pantebreve ved forskellige pantebrevshand-lere, f.eks. Nykredit. Pantebrevene lå i depot hos Fionia-bank, som sendte opkrævninger ud til skyldnerne. Vich fik besked, hvis pantebrevene var nødli-dende, og han havde tre medarbejdere ansat til at følge op herpå.

Pantebrevene lå på 8-10 %, og da renten faldt, holdt han op med at købe. Ban-kerne blev mere interesseret i at yde lån til kunderne, og flere af pantebreve blev indfriet. Et år blev der indfriet for 100 mio. Han lånte penge hos Fionia Bank og finansierede også selv. Værdiansættelsen i 2011 på omkring 25 mio. var hans købspris. Der var ikke mange af de sidste pantebreve, der var nødlidende.

Hvis de var, havde han sørget for at få dem indfriet, hvilket også var den bedste forretning for Vich. Den negative egenkapital i 2011 skyldtes de økonomiske omkostninger i form af f.eks. gebyrer. Der var ikke nogen særlig begivenhed, der forårsagede Vichs insolvens

5

Hvis man skulle have været ude og købe de resterende pantebreve (på 8-10 %) skulle man have givet langt over kurs 100, da renten i det private erhvervsliv var 0. Han gik konkurs, fordi Danske Bank loggede ham til at købe en rente-swaption på 4,7 %, hvilket betød, at han hvert kvartal skulle aflevere 4,7 % af 400.000 kr., hvilket han gjorde længe. På grund af den faldende rente, var den dyr at indfri. Den blev forlænget i 10 år, og da han kunne se, det ikke ikke kunne lade sig gøre, lod han være at betale, og Danske Bank erklærede ham konkurs. Hans konkurs trak alle hans selskaber med.

Han skrev kautionserklæringen under i 2008, men han havde aldrig regnet med, at det blev aktuelt. Hans selskaber var ikke velkørende på det tidspunkt. I oktober 2008 tvang Fionia Bank ham til at sælge aktier. Det skete på den dag, hvor aktierne var lavest, og han fik et tab på 150 mio. Han skrev under som kautionist, fordi han var nødt til det, da engagementet ellers ville blive opsagt.

I 2008 havde en negativ egenkapital på 25 mio. kr. i hovedselskabet, men det var der ingen, der gjorde noget ved, og han kunne godt finansiere det, frem til Danske Bank krævede 15 mio. kr. af ham og erklærede ham konkurs. Han havde et aktiedepot i hovedselskabet på 20 mio.kr. Han lavede en mundtlig af-tale med Finansiel Stabilitet om, at han kunne få 2 mio kr. til at betale skat med, men han fik aldrig noget fra Finansiel Stabilitet og skylder i dag SKAT 8 mio. kr.

Han anede ikke, at Finansiel Stabilitet købte pantebrevene af Vich. Han blev først bekendt med handlen og størrelsen af kurserne, da han fik bo-regnskabet. I de mellemliggende 10 år fik han ingen information. Hvis man havde ladet pantebrevene løbe, var de blevet indfriet til kurs 100 og ville have kunnet dække gælden, som han kautionerede for.

Hvis man havde solgt dem til professionelle eller på det åbne marked, ville man kunne have fået over kurs 100. Der var pantebreve, hvor renten var 13 %. Han forstår ikke, hvorfor panthaver (banken) har købt de pantebreve, som de selv har pant i. Det giver ingen mening for ham. Han ved ikke, om der var andre po-tentielle købere, da han ikke kendte til salget af pantebreve før mange år senere.

Parternes synspunkter Finansiel Stabilitet har i sit påstandsdokument anført:

”…

2.1. . Overordnet – hæftelsen

Sagen omhandler Sagsøgtes betalingsforpligtelse over for FS i henhold til en kreditaftale indgået mellem Nova Bank Fyn A/S, nu opløst efter

6

spaltning, og Vich 4242 ApS, nu opløst efter konkurs, CVR-nr. 18544989 (”VICH”). Sagsøgte har afgivet selvskyldnerkautionserklæring for gælden.

Den 11. oktober 2010 indgik VICH en kassekreditaftale (bilag 3) med Nova Bank Fyn A/S, nu opløst efter spaltning, på oprindeligt kr. 45.216.843,36. Kredittens maksimum blev løbende nedskrevet i allonge til kreditaftalen i løbet af 2010 og ultimativt nedskrevet til kr. 20.000.000 den 30. marts 2012. Sagsøgte underskrev aftalen i sin egenskab af direktør i VICH og som selvskyldnerkautionist. Ved sin underskrift som selv-skyldnerkautionist på kreditaftalen er der henvist til en tidligere under-skrevet og begrænset (kr. 20 mio.) selvskyldnerkaution af 16. oktober 2008 (bilag 4).

Finansiel Stabilitet har overtaget det i sagen omhandlende engagement fra det daværende Nova Bank Fyn A/S, jf. CVR-udskrift for Nova Bank Fyn A/S, nu opløst efter spaltning (bilag 2), hvoraf det fremgår at akti-ver og gæld som helhed er overdraget til blandt andre Finansiel Stabili-tet, CVR-nr. 30515145, den 18. november 2015.

Det bemærkes, at kautionserklæringen (bilag 4) oprindeligt blev stillet overfor Fionia Bank A/S. VICHs engagementer blev imidlertid overdra-get til Nova Bank Fyn A/S, med hvem den efterfølgende kassekreditaf-tale som nærværende sag vedrører, blev indgået.

Der er uenighed mellem parterne om tabets størrelse og rentepåstan-den.

Finansiel Stabilitet gør overordnet gældende, at Sagsøgte har forpligtet sig som selvskyldnerkautionist ifølge kreditaftalen (bilag 3) samt selvskyld-nerkautionserklæringen (bilag 4), hvorfor Sagsøgte hæfter for det på-stævnte beløb.

Endvidere gøres det gældende, at Sagsøgte har påtaget sig kautionsforplig-telsen inden for erhvervsforhold som direktør i, og ultimativ ejer af det låntagende selskab, VICH (bilag 1).

2.2 Opgørelse af kravet/tabets størrelse

Den 5. februar 2013 blev Sagsøgte taget under konkursbehandling.

Den 18. marts 2013 opsagde FS engagementet med VICH (bilag 5).

Den 22. marts 2013 anmeldte FS sit krav i Sagsøgtes konkursbo (bilag 6). Samtidig med anmeldelsen opsagde FS engagementet over for Sagsøgte.

7

Den 11. april 2013 blev VICH taget under likvidation, og den 6. maj 2013 blev der afsagt konkursdekret over VICH. Den 17. juni 2013 an-meldte FS sit krav i boet efter VICH. Den samlede gæld blev opgjort til kr. 22.737.250,25 og bestod af krav vedrørende to konti (bilag 7).

Ud over selvskyldnerkautionen stillet af Sagsøgte, havde FS blandt andet pant i en pantebrevsportefølje tilhørende VICH bestående af 174 pante-breve med en restgæld svarende til kr. 26.931.056 på overdragelsestids-punktet, jf. bilag 8, side 12. FS købte pantebrevsporteføljen af konkurs-boet efter VICH for en købesum på kr. 18.944.961, som blev berigtiget ved modregning i FS’ krav mod boet, jf. overdragelsesaftale (bilag 8), svarende til en gennemsnitskurs på 70,3%.

139 af pantebrevene med en oprindelig restgæld på overdragelsestids-punktet på kr. 21.266.504 blev, sammen med andre af FS ejede pante-breve, frasolgt i 2013, jf. også bilag 18, hvoraf det af meddelelsen af 26. august 2013 fremgår, at vilkårene for aftalen ikke offentliggøres, hvor-for der ikke kan gives yderligere oplysninger om indholdet af aftalen, herunder kursen for videresalget.

I 2014 blev yderligere 26 pantebreve fra porteføljen solgt, jf. også bilag 18, hvoraf det af meddelelse af 23. maj 2014 fremgår, at disse pante-breve var misligholdte fordringer. Disse havde en oprindelig restgæld på kr. 5.251.684, men da der var tale om misligholdte fordringer, blev disse overdraget til en meget lav kurs, hvilken på grund af fortrolig-hedsklausul ikke kan oplyses.

De resterende 9 pantebreve med en oprindelig restgæld på kr. 412.868 er ikke videresolgt, og for så vidt angår disse, er to af pantebrevene med en restgæld på kr. 152.670 tabt som følge af tvangsauktion uden dækning, og de resterende er indfriet, hvilket således udgør en indfri-else på kr. 260.198.

Det bestrides som anført af Sagsøgte, at de indfriede pantebreve skal redu-cere kravet mod Sagsøgte yderligere, idet FS samlet på pantebrevsporte-føljen ikke har haft et overskud, som i så fald skulle have været afregnet til konkursboet, jf. overdragelsesaftalen (bilag 8) og nedenfor.

Købesummen for pantebrevsporteføljen blev godskrevet Konto nr. 1 (bilag 9) tilhørende VICH den 30. maj 2013. Den 10. juni 2013 blev den overskydende del af købesummen overført til Konto nr. 2 (bilag 10), der også tilhørte VICH, og tilknyttet kreditaftalen (bilag 3). Konkursboerne er afsluttet uden dividende.

8

Efter godskrivning af købesum, jf. ovenfor, og provenu for ejendom be-liggende Adresse, fremkommer FS’ resterende udestående på kr. 2.319.010,22 (bilag 11) i henhold til kreditaftalen (bilag 3), som Sagsøgte har kautioneret for (bilag 4), svarende til den nedlagte påstand med tillæg af tre års rente, hvilket også fremgår af breve og e-mails til Sagsøgte (bilag 12-14).

Sagsøgte har over for FS fremsat indsigelse om, at FS købte pantebrevspor-teføljen for billigt af konkursboet, idet fastsættelsen af købesummen har haft direkte indflydelse på størrelsen af FS’ kautionskrav mod Sagsøgte (differencen mellem købesummen og FS krav mod konkursboet). Der henvises til korrespondance mellem parterne (bilag 15-18).

Det bestrides, at FS købte pantebrevsporteføljen for billigt af konkurs-boet efter VICH. Dette understøttes af, at FS ved inddrivelse og vide-resalg af pantebrevsporteføljen ikke har modtaget et provenu, der over-stiger købesummen.

Det gøres gældende, at FS har dokumenteret dette ved blandt andet den afsluttende kreditorinformation for VICH af 15. oktober 2020 (bilag 21), hvoraf det fremgår, at der ikke er kommet yderligere midler til boet vedrørende pantebrevsporteføljen end den aftalte købesum. Der henvi-ses i den forbindelse til overdragelsesaftalen (bilag 8) punkt 7.8, hvoraf fremgår;

” I tilfælde af, at Køber ved videresalg (eller anden overdragelse) af Pantebre-vene – både enkeltvis eller som en del af et samlet salg/overdragelse – eller ved sædvanlig debitorinddrivelse, herunder ved tvangsauktion af det pantsatte ak-tiver, samlet set modtager et nettoprovenu (”Provenuet Ved Videresalg”) som overstiger Købesummen, skal Køber af egen drift straks give Sælger behørig meddelelse herom.

Samtidig skal Køber indbetale et beløb, svarende til differen-cen mellem Købesummen og Provenuet Ved Videresalg til Sælger (”Difference-beløbet”). Køber indestår i fuldt omfang for, at Differencebeløbet betales straks efter Køber er i stand til at opgøre Differencebeløbet.”

Det gøres således gældende, at såfremt FS havde videresolgt og samlet modtaget et nettoprovenu, der oversteg den aftalte købesum, skulle dif-ferencen således have været indbetalt til konkursboet straks.

Det gøres gældende, at FS’ inddrivelse og videresalg af pantebrevene imidlertid er sket med tab for FS til følge, hvorfor der ikke er blevet af-regnet yderligere/modregnet yderligere over for konkursboet, og at FS samlet har tabt ca. kr. 3.600.000 i den forbindelse.

9

Dertil henvises i øvrigt til den reviderede årsrapport for 2011 (senest of-fentliggjorte) for VICH (bilag 22), hvor det fremgår af ledelsesberetnin-gen, at ” Ledelsen har skønnet over nedskrivningsbehovet på selskabets pante-brevsportefølje. En betydelig del af pantebrevene er misligholdt. Skønnet over nedskrivningsbehovet er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet kun en frem-tidig realisation af skyldnernes pantbehæftede ejendomme vil kunne godtgøre, i hvilket omfang, der er dækning for selskabets pantebreve.”

Der var således ifølge ledelsen i VICHs opfattelse (herunder Sagsøgte som tidligere direktør) væsentlig usikkerhed om værdien/kursen på pante-brevene, hvilket underbygges af det anførte om, at en del af pantebre-vene var misligholdte, og at der var behov for nedskrivning af værdien.

Det gøres gældende, at FS ved de foretagne dispositioner har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, hvilket er sket af hensyn til Sagsøgte og dennes hæftelse, idet FS’ tab ved videresalg alene er kommet FS til skade, og at det således er kommet Sagsøgte til gode, at værdiansættelse ved FS’ køb af pantebrevsporteføljen fra konkursboet var højere end den pris, som FS har opnået ved inddrivelse og videresalg.

Det bemærkes i øvrigt, at pantet ”fryses” ved afsigelse af konkursde-kret, hvorved kreditors (her FS’) sikkerhed fryses med de pantebreve/ gældsbreve, der er i depotet. Pantets værdi ved konkursdekretets afsi-gelse er imidlertid ikke per automatik kurs 100, uanset om pantet er tilt-rådt eller ej.

Det bestrides, som anført af Sagsøgte, at pantets værdi ville være kurs 100, hvis pantet var tiltrådt ved konkursdekretets afsigelse. Det gøres gæl-dende, at værdien af pantet/kursen vil afhænge af pantets realisation (i nærværende sag i form af salg af pantebrevsporteføljen). Kursfastsæt-telse i forbindelse med et salg vil generelt ske på baggrund af en række forskellige faktorer, herunder vurdering af debitors betalingsevne, sik-kerheder m.v. Det gøres gældende, at det er helt sædvanligt, at fordrin-ger/pantebreve ikke overdrages til kurs 100.

Det gøres videre gældende, at Sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at pantebrevsporteføljen, som påstået af Sagsøgte, blev købt for billigt, hvilket må være Sagsøgtes bevisbyrde, såfremt denne gør gældende, at der samlet kunne være opnået en højere pris ved salg til tredjemand.

Det gøres således gældende, at FS’ tab er dokumenteret, og at Sagsøgtes opfordring A er besvaret.

10

2.2.1 Renter og gebyrer

Af kassekreditaftale af 11. oktober 2010 (bilag 3) indgået mellem VICH og Nova Bank Fyn A/S fremgår det side 1;

” Renter og omkostninger Udlånsrenten er variabel og fastsættes som Cibor 3 kvartal med et variabelt til-læg på for tiden 5,50000 %. Renten er dermed for tiden 3,6700 % p.a., da ren-ten beregnes bagud og tilskrives kreditten hvert kvartalsultimo. Renten bereg-nes fra dagen for det første træk på kreditten.

Cibor 3 kvartal fastsættes den første bankdag i hvert kvartal. Renten på denne konto ændres derfor den 1. bankdag i hvert kvartal. Renten ændres også, hvis den dagligt fastsatte Cibor 3 mdr. ændres 0,25 %-point eller mere i løbet af kvartalet. Fremtidige ændringer vil altid ske i forhold til den nyeste sats. Hvis Cibor 3 kvartal afskaffes, reguleres renten fremover efter en tilsvarende mar-kedsrentesats.

Det variable tillæg kan ændres i overensstemmelse med bankens bestemmelser om rentevilkår, jf. Nova Bank Fyn A/S’s almindelige forretnings- og lånebetin-gelser for erhverv.

[…]

Gebyrer fastsættes til enhver tid af Nova Bank Fyn A/S.

[…]”

Nova Bank Fyn A/S’ almindelige forretnings- og lånebetingelser for er-hverv version 12.04.2010 (bilag 23), som kreditaftalen (bilag 3) henviser til, hjemler også renteændring, rentetilskrivning, opkrævning af geby-rer m.v., jf. punkt 6, 7 og 8 (bilag 23).

Breve af 12. januar 2011 og 14. februar 2011 (bilag 24) dokumenterer varsling af renteforhøjelse.

Derudover bemærkes det, at de afholdte depotomkostninger fremgår af de fremlagte kontoudskrifter (bilag 9) og (bilag 10), hvilket dokumente-rer, at disse er tilskrevet/afholdt. Det fremgår af bilag 11, på hvilken konto de enkelte gebyrer er tilskrevet (de to sidste lodrette kolonner) og dato. Det samme gør sig gældende for rentetilskrivningen af kr. 25.068,48 på Konto nr. 3 (bilag 9) den 10. juni 2013. Rente-tilskrivningen er inden for kredittens maksimum og følger således ho-

11

vedfordringen, og der er dermed en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældel-sesloven § 6, stk. 3, 2. pkt., jf. § 6, stk. 1 og 2.

De opkrævede gebyrer er specificeret i bilag 25, og gebyroversigten (bi-lag 26) dokumenterer størrelsen af de opkrævede gebyrer.

Det gøres gældende, at FS har dokumenteret de opkrævede renter og gebyrer ved de fremlagte bilag 3, og bilag 23-26, og at FS herved har be-svaret Sagsøgtes opfordring vedrørende hjemlen til at opkræve depotgeby-rer og renter.

2.3 Forældelse

Til støtte for den nedlagte påstand gør FS gældende, at kravene er rets-kraftige, og at der ikke er indtrådt forældelse.

Fordringen stammer fra en kreditaftale, der er underlagt en 10-årig for-ældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 6, stk. 1. Længden af forældelsesfri-sten for en fordring sikret ved kaution bestemmes efter de regler, der gælder for hovedfordringen, jf. forældelseslovens § 11. Kautionsfordrin-gen mod Sagsøgte er derfor også underlagt en 10-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 11, jf. § 6, stk. 1.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristen skal reg-nes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket banken kunne kræve at få for-dringen opfyldt.

Af kontoudtoget (bilag 10) fremgår det, at der er den 30. juni 2011, blev tilskrevet renter, hvorved kreditrammen – der på daværende tidspunkt var kr. 23.000.000,00 – blev overtrukket med kr. 533.319,75.

Det gøres således gældende, at FS tidligst på dette tidspunkt kunne kræve fordringen opfyldt, hvorfor den 10-årige forældelsesfrist tidligst begyndte at løbe fra den 30. juni 2011.

Den 29. juni 2021 blev der mellem parterne indgået en suspensionsaf-tale (bilag 19). Suspensionsaftalen blev forlænget henholdsvis den 30. september 2021 og den 18. november 2021 (bilag 20). Suspensionsafta-len udløb herefter den 1. januar 2022 med frist for FS til at anlægge rets-sag inden udløbet af 8 uger efter den 1. januar 2020. Fristen udløber lør-dag den 26. februar 2022.

På den baggrund gøres det gældende, at kravet ikke er forældet.

12

2.4 Rentepåstanden

Det gøres gældende, at rentepåstandene er nedlagt i overensstemmelse med rentelovens § 5 og forældelseslovens § 3, idet der alene påstås pro-cesrente af kravene tre år tilbage i tid fra sagens anlæg (den 25. februar 2022). Det bemærkes hertil, at gælden blev opsagt til fuld indfrielse over for Sagsøgte den 22. marts 2013 (bilag 6).

Sagsøgtes opfordring B om rentedatoen anses at være opfyldt. …”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”… 2.1 Manglende tab

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Finansiel Sta-bilitet A/S ikke har dokumenteret deres tab. Sagsøger har bevisbyrden for det påståede tab, og de er da også selv nærmest til at gøre dette. Øn-sker de ikke at dokumentere deres tab pga. påtagede forpligtelser til tredjemand eller andet, må det tillægges Finansiel Stabilitet processuel skadevirkning.

Det bestrides i den forbindelse også, at det er Sagsøgte, der skal dokumentere værdien af den overdragede portefølje, da han i sa-gens natur ikke længere har mulighed herfor. Det gøres gældende, at i den udstrækning Finansiel Stabilitet A/S fastholder ikke at ville frem-komme med fuldstændige oplysninger om, hvorledes der er disponeret over de konkrete pantebreve, herunder om kursfastsættelse etc., skal dette tillægges processuel skadesvirkning for dem.

2.2 Overdragelse burde være sket til kurs 100

Det gøres gældende, at pantebrevsporteføljen burde have været over-draget til kurs 100, når der ikke er dokumentation eller klare holde-punkter for en anden kursfastsættelse. Havde Finansiel Stabilitet A/S tiltrådt deres pant, eller havde pantebrevsporteføljen været overdraget til kurs 100, var Sagsøgtes kautionsforpligtelse blevet nedskrevet til 0 kr., og Finansiel Stabilitet A/S ville derfor ikke have et krav.

Det gøres således gældende, at det savner mening, at man som pantha-ver kan købe det pantsatte objekt ud af et konkursbo til en værdi, der er

13

lavere end kurs 100 uden dokumentation for den reelle værdi, når dette sker til skade for andre kreditorer eller tredjemand.

2.3 Kravet mod Sagsøgte skal reduceres

Det gøres yderligere gældende, at da Finansiel Stabilitet A/S i stedet for at tiltræde sit pant valgte at indgå en købsaftale med konkursboet om erhvervelse af pantebrevet til underkurs, lagde Finansiel Stabilitet A/S i hvert fald en bund under hvilke krav denne efterfølgende kunne rejses mod Sagsøgte som kautionist.

Derfor skal de pantebreve, der individuelt er blevet indfriet, præciseres, og den med indfrielsen opnåede gevinst skal reducere kravet mod Sagsøgte uden, at der kan ske modregning i et efterfølgende tab på andre pantebreve i porteføljen, da Finansiel Stabilitet A/S jo har accepteret at bære risikoen herfor ved købet af pantebrevene, der blev indgået aftaler om med kon-kursboet.

2.4 Købsaftale uden bindende virkning for Sagsøgte

Det gøres gældende, at det er uden bindende virkning i forhold til Sagsøgte, at Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse med købet af pantebrevene fra konkursboet indgik aftale med konkursboet om, at eventuelt indvundne beløb udover købesummen for pantebrevene skulle tilgå konkursboet, idet Finansiel Stabilitet som panthaver jo kunne kræve sig honoreret indtil de var indfriet jfr. pantsætningsafta-len.

2.5 Overdragelsen skulle være sket til en højere kurs

Såfremt retten ikke finder, at overdragelsen skulle være sket til kurs 100, gøres det gældende, at overdragelsen skulle være sket til en højere kurs end den kurs, der blev handlet til. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at Sagsøgte har kautioneret som selvskyldner for Vichs forpligtelse over for Finansiel Stabilitet. Det er endvidere ubestridt, at der ikke er indtrådt forældelse, og at kravet, hvis Sagsøgte er forpligtet til at betale, skal forrentes som påstået.

14

Spørgsmålet er, om Finansiel Stabilitet har dokumenteret at have lidt et tab, her-under om de har iagttaget deres tabsbegrænsningspligt i forhold til Sagsøgte.

Det fremgår af sagen, at Finansiel Stabilitets tilgodehavende ved Vichs konkurs var 22.602.233,75 mio. kr., og at Finansiel Stabilitet i maj 2013 købte Vich under konkurs’ pantebrevsportefølge for 18.944.961 mio. kr., som blev berigtiget ved modregning i kravet på de 22.602.233,75 mio. kr. Det fremgår af den af Finansiel Stabilitet udarbejdede opgørelse, at kravet herefter blev yderligere nedbragt til påstandsbeløbet i nærværende sag.

Retten lægger til grund, at Finansiel Stabilitet købte pantebrevsportefølgen, som de havde sikkerhed i, fra Vichs konkursbo med det formål at opnå bedst mulig dækning for deres tilgodehavende. Sagsøgte har forklaret, at pan-tebrevene på grund af de høje renter efter hans opfattelse kunne være solgt til mere end kurs 100. Det fremgår imidlertid af Vichs årsregnskab fra 2011, at flere af pantebrevene på det tidspunkt var misligholdt, og retten lægger efter det op-lyste til grund, at Finansiel Stabilitet har haft et nettotab på de overdragne pan-tebreve, som de ikke kan kræve dækket hos Sagsøgte.

På den baggrund, og uanset at der ikke er foretaget en egentlig vurdering af pantebrevene i forbindelse med overdragelsen til Finansiel Stabilitet, og at de nærmere vilkår for Finansiel Stabilitets salg af pantebrevene ikke er tilgænge-lige, finder retten ikke grundlag for at fastslå, at Finansiel Stabilitet har tilside-sat deres tabsbegrænsningspligt og forøget Sagsøgtes forpligtelse i henhold til selvskyldnerkautionen.

Retten finder herefter, at den af Finansiel Stabilitet udarbejdede opgørelse må lægges til grund, og at kravet mod Sagsøgte dermed er tilstrække-ligt dokumenteret.

Retten tager derfor Finansiel Stabilitets påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøgte betale 188.000 kr. i sagsomkost-ninger til Finansiel Stabilitet, hvoraf 61.500 kr. er til dækning af rets- og beram-melsesafgift, og 126.500 kr. er til dækning af udgiften til advokat. Der er ved fastsættelsen af udgiften til advokat lagt vægt på sagens karakter, værdi og for-løb, herunder hovedforhandlingen varighed. Beløbet til advokat er inklusive moms, da det er oplyst, at Finansiel Stabilitet ikke har momsfradrag for omkost-ninger ved inkassering og inddrivelse af fordringer og anden gæld.

THI KENDES FOR RET:

15

Sagsøgte skal til Finansiel Stabilitet betale 2.319.010,22 kr. med procesrente fra den 26. februar 2019.

Sagsøgte skal til Finansiel Stabilitet betale sagsomkostninger med 188.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 18-09-2023 kl. 09:00 Modtagere: Sagsøger FINANSIEL STABILITET, Advokat (H) Ole Møller Jespersen, Sagsøgte

Sag om sagsøgtes betalingsforpligtelse over for Finansiel Stabilitet i henhold til en kreditaftale indgået mellem en bank og pantebrevsselskabet, som blev opløst efter konkurs. Sagsøgte hæfter for gælden som selvskyldnerkautionist
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10517