BR — Byretterne
AM2023.02.08B
[AM2023.02.08B] Retten i Aalborgs
DOM
- 8. februar 2023 - 18-6734/2022 - 5100- 75560-00141-13
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1964
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 9. september 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.(2, og 3.) straffelovens § 191, stk. 1, 1. punktum, jf. § 191, stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer, lovbekendtgø- relse nr. 748 af 1. juli 2008 § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. § 2, jf. nugældende bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. § 2, stk. 3, jf. de bekendtgørelsen som bilag vedhæftede lister A, nr. 3, B, nr. 30 og E, nr. 2 og nr. 60, ved den 20. september 2013 om morgenen i Aalborg Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 100 i Nørresundby til dels med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag at have været i be- siddelse af 1020 stk. såkaldte ”LSD-frimærker”, 3,19 gram amfetamin, 5 stk.
Alprazolam tabletter og 350 stk. Nitrazepam tabletter.
2. straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1 – tyveri – ved den 20. september 2013 ca, kl. 08.20 i Aalborg Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 100 i Nørresundby i Butik for- retningen at have stjålet en sandwich, et stk. chokolade, 3 nøgleringe og en tegnebog til en samlet værdi af 828 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1.020 stk. såkaldte "LSD-frimærker", 3,19 gram amfeta- min, 5 stk. Alprazolam tabletter og 350 stk. Nitrazepam tabletter hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået beslaglæggelse af 20.500 kr. hos tiltalte.
Tiltalte har erkendt sig skyldig for så vidt angår besiddelse til eget forbrug af amfetamin, Alprazolam tablet- ter og Nitrazepam. Tiltalte har nægtet fortsæt til besiddelse af LSD og har ingen erindring om forhold 2.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte, Tiltalte, og af vidnerne Vidne1 og politibetjent Vidne2.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er tidligere straffet ved:
• udeblivelsesdom af 31. januar 2013 af Retten i Aalborg med 4 dagbøder á 125 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har blandt andet forklaret, at hun på gerningstidspunktet var langt ude i stofmisbrug og tidligere havde opholdt sig i Indien. Henset hertil og til de fundne koster, herunder ikke ubetydelige beløb i forskel- lige valutaer, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte besad de fundne stoffer til dels med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. Tiltalte findes såle- des skyldig i forhold 1. På baggrund af vidneforklaringerne og det i øvrigt dokumenterede findes tiltalte lige- ledes skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. punktum, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. punktum, jf. § 191, stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer, lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008 § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. § 2, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. § 2, stk. 3, jf. de bekendtgørelsen som bilag vedhæftede lister A, nr. 3, B, nr. 30 og E, nr. 2 og nr. 60, og straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 56, stk. 1.
Retten har lagt vægt på mængden af narkotika sammenholdt med sagens alder og tiltaltes personlige for- hold.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Retten tager påstanden om beslaglæggelse til følge, jf. retsplejelovens § 802, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 1002.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med fængsel i 4 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres 1.020 stk. såkaldte ”LSD-frimærker”, 3,19 gram amfetamin, 5 stk. Alprazolam tablet- ter og 350 stk. Nitrazepam tabletter.
Hos tiltalte beslaglægges 20.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
