OLR — Østre Landsret
BS-2957/2011-OLR
OL-2012-Ø-00029
BR20 - CK-KDL (individuel)
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 88.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 2. januar 2012 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Mi-kael Friis Rasmussen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
11. afd. kære nr. B-2957-11, B-2984-11, B-2985-11, B-2986-11, B-2987-11, B-2988-11, B-2989-11, B-2990-11, B-2991-11, B-2992-11, B-2993-11 og B-2994-11:
Kærende, tidligere Sagsøger m.fl. (advokat Morten Bech for alle) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte og Indkærede I/S, tidligere Sagsøgte I/S (advokat Ole Ravnsbo for begge)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 15. september 2011, hvorved advokat Morten Bech på vegne Kærende, tidligere Sagsøger m.fl. har kæret Helsingør Rets kendelse af 1. september 2011 (BS 1-709/2011 m.fl.) om sagernes henvisning til Retten i Århus.
- 2 -
Der fremlagdes endvidere dommerens fremsendelsesbrev af 19. september 2011, udskrift af den kærede afgørelse og processkrift af 27. september 2011 fra de indkærede.
De kærende har nedlagt påstand om, at byrettens kendelse ændres, således at sagerne kan anlægges ved Retten i Helsingør.
De indkærede har påstået stadfæstelse.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Som anført af byretten skulle sagsøgerne i henhold til købsaftalerne stille sikkerhed for en del af købesummen, og aftalernes § 7 fastsatte blandt andet følgende nærmere indhold af de uigenkaldelige bankgarantier, som køberne skulle stille over for ejendomsselskabet:
"8 dage inden overtagelsesdagen erstattes garantien/indeståelsen af en kontant deponering, således at restindskuddet deponeres i Ejendomsselskabet Kildevej, Helsinge ApS' pengeinstitut, Forstædernes Bank A/S…, på en særskilt oprettet deponeringskonto til fordel for Ejendomsselskabet Kildevej, Helsinge ApS. Det deponerede beløb frigives til Ejendomsselskabet Kildevej, Helsinge ApS' ved påkrav fra Advokat 2, som på vegne af Ejendomsselskabet Kildevej, Helsinge ApS berigtiger salget.
Advokaten kan tidligst fremsende påkrav, når [køber] har overtaget ejendom-men..., og [køber] har fået endeligt skøde tinglyst uden præjudicerende retsan-mærkninger.
..."
I købsaftalernes § 14 havde parterne bestemt, at Advokat 2 – på vegne og for regning af sælger – skulle berigtige de enkelte ejendomshandler.
Som anført af byretten anmodede sagsøgernes advokat ved brev af 3. december 2007 ad-vokat Indkærede, tidligere Sagsøgte om skriftligt at bekræfte, at købesummerne først ville blive frigivet, når udvendig overtagelsesforretning havde fundet sted.
I brev af 10. december 2007 svarede advokat Indkærede, tidligere Sagsøgte bl.a. følgende:
- 3 -
"Det fremgår imidlertid af købsaftalerne vedrørende boligerne, at udenomsa-realerne ikke nødvendigvis er færdiggjort på overtagelsesdagen, og købesum-merne vil derfor blive frigivet, når skøderne er tinglyst, uanset om udenomsa-realerne ikke skulle være helt færdige på dette tidspunkt. Dette er i overens-stemmelse med den oprindelige aftale."
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Efter retsplejelovens § 242, stk. 1, kan sager om kontraktsforhold anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.
Ved købsaftalerne havde parterne aftalt, at Advokat 2 – siden advokat Indkærede, tidligere Sagsøgte – skulle berigtige ejendomshandlerne. I forholdet mellem køberne (sagsøgerne) og advokaten fastsatte aftalerne de nærmere betingelser, som skulle være op-fyldt, før advokaten var berettiget til at fremsende påkrav om frigivelse af de beløb, som sagsøgerne havde deponeret.
Parternes tvist angår fortolkning af købsaftalerne, idet der er uenighed om, hvornår ejen-dommene kan anses at være "overtaget" af køberne, jf. købsaftalernes anvendelse af dette udtryk. Det bemærkes herved, at parterne allerede forud for det tidspunkt, hvor advokat Indkærede, tidligere Sagsøgte foranledigede de deponerede beløb frigivet, havde en korrespon-dance, hvori købsaftalernes forståelse på dette punkt blev diskuteret.
Den berigtigende advokat har således på aftaleretligt grundlag påtaget sig forpligtelser over for sagsøgerne, og tvisten mellem parterne må herefter anses at angå kontraktsforhold, jf. retsplejelovens § 242.
Opfyldelsen af forpligtelsen til at berigtige ejendomshandelen må lokaliseres til Aarhus retskreds, hvor den berigtigende advokats forretningssted er beliggende.
Herefter, og da retsplejelovens § 243 ikke kan give grundlag for værneting i sagen, stadfæster landsretten byrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s :
- 4 -
Byrettens kendelse stadfæstes.
