Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2022.03.24V

OL-2022-V-00012

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
24-03-2022
Sagsemne
databeskyttelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.03.24V] Retten i Esbjergs

DOM

- 12. maj 2021 - 98-6135/2020 - 3300- 84266-00003-18

Anklagemyndigheden mod T A/S , cvr-nummer ...

Anklageskrift er modtaget den 2. december 2020.

T A/S er tiltalt for Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per- soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger databeskyttelsesforordningen) artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk. 9, jf. artikel 6, stk. 1, jf. databe- skyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 6, jf. § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. lovbekendt- gørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 om tv-overvågning § 5, stk. 2, jf. stk. 5, jf. § 4 c, stk. 1, ved den 13. august 2018 på tiltaltes Facebookside "X" , som er offentlig tilgængelig, uberettiget at have behandlet og til offentligheden videregivet oplysninger om strafbare forhold samt videregivet billedopta- gelser med personoplysninger af en identificerbar fysisk person, der var optaget af tv-overvågning i krimi- nalitetsforebyggende øjemed, selv om den registrerede ikke havde givet samtykke dertil, ligesom videregi- veisen ikke fulgte af lov, idet tiltalte offentliggjorde flere billedoptagelser fra tv-overvågningen i tiltaltes bu- tikslokale af en formodet butikstyv men en tekst, hvoraf det fremgik, at den pågældende havde begået ty- veri i forretningen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 50.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er ikke under denne sag rejst noget erstatningskrav.

Sagens oplysninger

V1 har forklaret, at selskabet driver virksomhed med forhandling af motorcykler. Det er hele koncernen, der har den millionomsætning, som anklageren har nævnt. De har den offentligt tilgængelige facebookpro- fil - mest for at folk kan finde butikken. Han hørte om opslaget på facebook - efter det var lavet. X1 er an- sat og spurgte en jurist om opslaget. De hvide bjælker og øjne og ansigt er sat på af tiltalte. Han har set manden, men ikke set ham stjæle, da manden på overvågningsbilledet har været leverandør til dem. En ek- spedient havde meldt, at en mand var gået med en airbagvest. De fandt manden på overvågningen og

lagde det ud på facebook med bjælke over øjne og ansigt. De fik en del tilbagemeldinger fra omverdenen, som vidste, hvem manden var. De har senere anmeldt manden til politiet, men den sag er vist ikke afgjort endnu. De ved ikke, om manden er blevet dømt for tyveri. Meningen med opslaget var, at manden godt måtte komme og aflevere vesten igen, da den er kostbar og ikke kan anvendes uden den tilhørende jakke.

Der har været fremlagt udskrift af tiltaltes facebookside med 3 fotos af manden og teksten:

"Vi har haft besøg af denne mand i dag kl. 12.54, han glemte at betale for den vest, som han tog un- der jakken. Problemet er at han ikke kan bruge vesten uden jakken, som passer til. Så hvis du kender ham, så giv gerne en melding, så han kan få et tilbud på jakken."

Tiltalte er straffet een gang tidligere for en lignende forseelse den 2. januar 2017 med en bøde på 5.000 kr. for persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, jf. § 26A, nr. 1.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten lægger til grund, at tiltalte har lagt tre fotos fra tiltaltes overvågningsvideo ud på tiltaltes offentligt tilgængelige facebookside med teksten om butikstyveri.

Selv om der er lagt en hvid bjælke hen over mandens øjne og en del af ansigtet, er manden alligevel gen- kendelig - ikke blot på resten af ansigtet, men også på sin helt usædvanlige påklædning med mørkegrå kit- tel og turkisfarvet bandana på hovedet.

Tiltaltes anbringende om, at manden på de tre fotos på facebook er ikke identificerbar, har derfor ikke sin gang på jorden.

Det har da også vist sig i praksis, at omverdenen har genkendt personen og meddelt tiltalte, hvem manden var.

Selv om retten kan have sympati for, at man som forretningsdrivende føler sig forurettet ved butikstyveri, er reglerne i databeskyttelsesloven indført for at sikre den enkelte person mod uberettiget at risikere - på facebook eller tilsvarende steder - at blive beskyldt for kriminalitet eller andet, som man måske slet ikke har gjort.

Det er på den baggrund bevist, at tiltalte er skyldig, som anført i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger databeskyttelsesforordningen) artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf.

stk. 9, jf. artikel 6, stk. 1, jf. databeskyttelseslovens § 4 I, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 6, jf. § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 om tv-overvågning § 5, stk. 2, jf. stk. 5, jf. § 4 c, stk. 1.

Med hensyn til bødens størrelse bemærker retten, at forholdet er begået i 2018 - og der er retspraksis for, at retten ved en så lang sagsbehandlingstid - der ikke kan bebrejdes tiltalte - bør nedsætte bødens stør- relse.

Hertil kommer, at tiltalte - trods alt - har forsøgt at lægge en hvid bjælke hen over øjne og en del af ansigtet på billedet af vedkommende.

Modsat er det skærpende omstændighed, at tiltalte fik en bøde på 5.000 kr. for tilsvarende kriminalitet året forinden.

Bødestørrelsen bør ikke fastsættes ud fra omsætningen i andre selskaber, herunder søsterselskaber inden for samme koncern, men alene i relation til tiltaltes egen virksomhed med salg af motorcykler.

Som følge af det anførte er bøden fastsat til 10.000 kr.

Hertil kommer, at tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Thi kendes for ret

: T A/S skal betale en bøde på 10.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Christian Notlevsen retsassessor

:::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

- 24. marts 2022 - S–1071–21 (dommerne Cecilie Maarbjerg Qvist, Marie Kathrine Nielsen og Carsten Busk (kst.))

Anklagemyndigheden mod T A/S , cvr. nr. ... , (advokat Johanne Berner Hansen, Tåstrup)

Retten i Esbjerg har den 12. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 98-6135/2020).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte T A/S har påstået stadfæstelse.

Forklaring V1 har forklaret, at han er bestyrelsesformand i T A/S . Selskabet har en fysisk forretning, som ligger i By1 . Forretningen i København og værkstedet i Aalborg ligger i et datterselskab.

Det undrer ham, at opslaget nåede at ligge på Facebook i 20 timer. De har politianmeldt manden, som fremgår af overvågningsfotoene. Deres direktør skal i maj 2023 møde i sagen i Retten i Esbjerg.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved fastsættelsen af bøden lægger landsretten vægt på den væsentlige forhøjelse af bødeniveauet, der er tilsigtet ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, og på, at det af forarbejderne fremgår, at udmåling af straf skal ske forholdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesloven og databe- skyttelsesforordningen.

Landsretten lægger endvidere vægt på, at der er tale om en mindre virksomhed, der på en åben side på Fa- cebook videregav overvågningsfotos af en mand, der begik et formodet strafbart forhold, og at der var lagt et hvidt felt over ansigtet på manden. Endvidere har T A/S den 2. januar 2017 vedtaget en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af den dagældende persondatalovs § 26 a, stk. 1, nr. 1, for et lignende forhold. Lands- retten har endelig lagt vægt på den lange sagsbehandlingstid.

På denne baggrund forhøjes bøden efter en samlet vurdering til 20.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens omkostninger for landsretten.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T A/S , skal betale en bøde på 20.000 kr.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2022.03.24V · TfK: TfK2022.206
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/38348797-4248-4c88-81ad-f44584a9e80f