AM2023.05.15B

AM2023.05.15B Statsadvokaten i Københavns AFGØRELSE Dato: 18. marts 2021 Statsadvokatens j.nr.: SAK-2020-3100102-9 Advokat Jesper Storm Thygesen, Toldbodgade 29 C, st. tv., 1253 København K Erstatning for frihedsberøvelse – Erstatningssøgende Jeg har i dag besluttet delvist at imødekomme dit krav om erstatning til Erstatningssøgende. Det betyder, at jeg kan yde din klient 41.225 kr. i erstatning for frihedsberøvelse.

Jeg har imidlertid ikke kunnet imødekomme hele dit krav om erstatning. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Jeg har i dag anmodet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om at udbetale beløbet til din klients NEM-konto. Erstatningsbeløbet Erstatningsbeløbet er opgjort efter de takster, som Rigsadvokaten har fastsat, jf.

Rigsadvokatens Meddelelse, afsnittet om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, pkt. 5, samt de nedenfor i begrundelsen angivne domme og fremkommer således: 167 døgn – 70 døgn = 97 døgn á 850 kr. x ½ = 41.225 kr. Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Erstatningssøgende blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 og § 237, jf. § 21, den 19. december 2017, klokken 10:49.

Den efterfølgende dag blev din klient fremstillet ved Retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet på begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens § 191, § 192 a og § 237, jf. § 21. Din klient blev varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette fængslingsgrundlag blev opretholdt indtil den 29. marts 2019.

Ved dom af 29. marts 2019 blev din klient idømt en fængselsstraf på 2 år og 6 måneder navnlig for overtrædelse af straffelovens § 191. I forhold 6 om drabsforsøg blev tiltalen afvist, idet din klients rolle i drabsforsøget ikke var nærmere beskrevet i tiltalen.

Det fremgår af retsbog af 29. marts 2019, at din klient blev varetægtsfængslet efter dom under eventuel anke eller indtil fuldbyrdelsen med henvisning til retsplejelovens § 769, jf. § 762, stk. 1, nr. 2 under hensyn til domfældelsen for overtrædelse af straffelovens § 191.

Anklageren havde også begæret fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3 med henvisning til det afviste forhold 6 om drabsforsøg, hvor der var indleveret nyt anklageskrift. Retten afviste anmodningen om at fængsle din klient tillige under hensyn til det afviste forhold 6 om drabsforsøg. Sigtelse for drabsforsøg udgik således af fængslingsgrundlaget.

Din klient ankede dommen med påstand om frifindelse i stedet for afvisning i forhold 6 om drabsforsøg. I øvrigt modtog din klient dommen. Ved brev af 9. april 2019 begærede anklagemyndighedens din klient fortsat fængslet under ankesagen. Der blev herved alene henvist til domfældelen for overtrædelse af straffelovens § 191.

Østre Landsret bestemte den 13. juni 2019, at din klient skulle være fængslet under ankesagen, og henviste til fængslingsbegæringen af 9. april 2019. Drabssigtelsen indgik således ikke i fængslingsgrundlaget. Den 6. august 2019 bestemte Østre Landsret, at din klient skulle forblive fængslet indtil domsafsigelsen af de grunde, der var anført i landsrettens kendelse af 13. juni 2019.

Østre Landsret afsagde den 11. november 2019 dom om frifindelse i forhold 6 om drabsforsøg. Retten i Næstved modtog nyt anklageskrift med ny tiltalte for drabsforsøget den 20. februar 2019. Ved rettens dom af 13. september 2019 blev din klient fundet skyldig og idømt en tillægsstraf på 11 år og 6 måneders fængsel for drabsforsøget. Din klient ankede med påstand om frifindelse.

Din klient blev herefter varetægtsfængslet under anken i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 2, nr. 1. Drabssigtelsen indgik herefter på ny i fængslingsgrundlaget. Østre Landsret forlængede den 18. november 2019 varetægtsfængslingen til dom. Ved Østre Landsrets dom af 27. februar 2020 blev din klient frifundet for drabsforsøget. Han blev løsladt samme dag kl. 10.05.

Din klient var således fængslet både med sigtelse for drabsforsøg og overtrædelse af straffelovens § 191 i fængslingsgrundlaget fra den 19. december 2017 til den 29. marts 2019. Han blev som sagt fundet skyldig i overtrædelse af § 191. Fra den 29. marts 2019 til den 13. september 2019 var han fængslet alene med henvisning til domfældelsen for overtrædelse af straffelovens § 191.

Fra den 13. september 2019 til den 27. februar 2020 indgik sigtelsen for drabsforsøg alene i fængslingsgrundlaget, dvs. i en periode på 167 dage. Erstatningssøgende har i sagen i alt været frihedsberøvet fra den 19. december 2017 klokken 10:49 til den 27. februar 2020 klokken 10:05. Din klient har således været frihedsberøvet i samlet 800 dage hvilket udgør 2 år, 2 måneder og 8 dage.

Han blev som sagt fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 samt i nogle forhold om særlovsovertrædelser og idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Kriminalforsorgen har i forbindelse med sagen redegjort for strafberegningen vedrørende din klient.

De har herved oplyst, at der er foretaget fratræk for følgende perioder i dommen på 2 år og 6 måneder: Varetægt fra den 19. december 2017 til den 10. november 2019 Afsoning fra den 11. november 2019 til den 18. december 2019 (angivet som varetægt på strafberegningen) Varetægt fra den 19. december 2019 til den 27. februar 2020 med tillæg af 50 pct. i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 2.

I forhold til varetægtsperioden under punkt 3., så er den på strafberegningen angivet med slutdato den 3. april 2020. Slutdatoen er manuelt fastsat for at få beregningen til at gå op, idet der er foretaget fradrag på yderligere 50 % efter straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 2.

Kriminalforsorgen har altså foretaget fradrag i dommen på 2 år og 6 måneder for alle de periode, Erstatningssøgende har været frihedsberøvet i, i forbindelse med sagen vedrørende narkotikakriminalitet og drabsforsøg. Han har afsonet den resterende del af straffen (77 dage) fra den 26. oktober 2020 og frem til løsladelse på endt straf den 11. januar 2021.

Det fremgår altså, at den 3. periode på 70 døgn er afkortet i straffen med 106 dage, hvilket svarer til afkortning for frihedsberøvelsen med et tillæg på 50 % oprundet til 36 dage i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 2. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 4, at i det omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kap. 93 a.

Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 23. marts til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstatning, idet du anførte, at afkortning i den idømte straf ikke ville kompensere din klient fuldt ud, jf. U.2002.1175H. Du opgjorde kravet således, svarende til takstmæssig erstatning: Uberettiget frihedsberøvelse første døgn (1027) 6.500 kr.

Efterfølgende døgn (2017-takst af 11 døgn): 800 kr. x 11 8.800 kr. Efterfølgende døgn (2018-takst af 365 døgn): 850 kr. x 365 310.250 kr. Efterfølgende døgn (2019-takst af 365 døgn): 850 kr. x 365 . 310.250 kr. Efterfølgende døgn (2020-takst af 57 døgn): 850 kr. x 57 48.450 kr. I alt 677.750 kr.

Du anførte, at frihedsberøvelsen burde afkortes i straffen samt at i det omfang, der ikke måtte ske afkortning, skulle kravet forhøjes med 100 % pga. sigtelsen for drabsforsøg.

Begrundelse for delvis nægtelse af erstatningskravet Det følger af U.1993.123H, at selv om der sker frifindelse for det forhold, som begrunder varetægtsfængsling, finder § 1018 a, stk. 2 anvendelse, såfremt der idømmes fængselsstraf for andre forhold.

Det fremgår endvidere, at hvis der foretages afkortning med frihedsberøvelsen i medfør af straffelovens § 86, udgør afkortningen kompensation for frihedsberøvelsen, med mindre der foreligger særlige omstændigheder. I U.2002.1175H forelå der sådanne særlige omstændigheder. Højesteret tilkendte erstatningssøgende erstatning for en periode på 71 dage.

Den erstatningssøgende var således frihedsberøvet i 71 dage fra 12/8-98 til 22/10-98 med en sigtelse for drabsforsøg men ikke straffelovens § 191 i fængslingsgrundlaget. 22/10-98 blev fængslingsgrundlaget udvidet til tillige at omfatte straffelovens § 191, som pågældende senere blev fundet skyldig i. Sigtelsen for drabsforsøg blev opgivet ved tiltalerejsning 16/4-99.

Erstatningssøgende var fængslet, indtil han den 17/9-99 blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191. Han var således frihedsberøvet i lidt over 13 måneder. De blev afkortet i straffen i medfør af straffelovens § 86.

Der var ikke misforhold mellem frihedsberøvelsen og straffesagens udfald, og derfor havde erstatningssøgende ikke ret til erstatning for frihedsberøvelsen i medfør af § 1018 a, stk. 2, 1. led.

Da fængslingsgrundlaget i 71 dage indtil den 22/10-98 omfattede drabsforsøg men ikke § 191, var erstatningssøgende imidlertid udsat for en krænkelse, som han skulle have erstatning for efter § 1018 a, stk. 2, 2. led, hvorefter der kan ydes erstatning hvis ”…det af andre særlige grunde findes rimeligt”.

Højesteret udtalte, at erstatningen ikke skulle fastsættes som det takstmæssige tillæg på 100 % for frihedsberøvelse med sigtelse for drabsforsøg men skønsmæssigt. Erstatningen blev fastsat til 25.000 kr.

Da landsretten havde fastsat erstatningen som det takstmæssige tillæg på 100 %, og udmålt det til 49.500 kr. svarede den skønsmæssigt fastsatte erstatning til ca. 50 % af almindelig takstmæssig erstatning, eller halvdelen af takstforhøjelsen i sager om frihedsberøvelse med sigtelse for drabsforsøg på 100 %.

Det fremgår altså også af U.2002.1175H, af der kun ydes den særlige erstatning ved siden af afkortning efter § 1018 a, stk. 2, 2. led, for perioder med frihedsberøvelse, som alene har været begrundet i en sigtelse for et forhold, som medfører forhøjet erstatning efter Rigsadvokatens takster, og som senere afgøres med påtaleopgivelse eller frifindelse.

Er frihedsberøvelsen også begrundet i en anden sigtelse, som der sker domfældelse for, ydes der ikke erstatning.

Det fremgår af TfK2016.1333/2V og U2019.537V, at det er mistankegrundlaget i fængslingskendelsen og ikke politiets sigtelse, eller anklagemyndighedens tiltale, som er afgørende for, om der skal ske takstmæssig forhøjelse efter Rigsadvokatens særlige takster for godtgørelse for frihedsberøvelse i sager om drab, drabsforsøg, brandstiftelse efter § 180 samt alvorlige sædelighedssager.

Den idømte straf på 2 år og 6 måneders fængsel i den foreliggende sag overstiger den anvendte frihedsberøvelse på 2 år, 2 måneder og 8 dage og hele frihedsberøvelsen er afkortet i dommen.

Der er således ikke misforhold mellem frihedsberøvelsen og den idømte straf, og afkortningen udgør som udgangspunkt kompensation for frihedsberøvelsen, hvorfor der ikke er grund til at yde erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, jf. U.1993.123H og U.2002.1175H.

I den foreliggende sag var din klient imidlertid frihedsberøvet fra den 13. september 2019 til den 27. februar 2020, hvor sigtelsen for drabsforsøg men ikke for narkotikakriminalitet indgik i fængslingsgrundlaget, dvs. i en periode på 167 dage. Han blev frifundet for drabsforsøg. Frihedsberøvelsen blev afkortet i den idømte straf.

Det følger herefter af U.2002.1175H, at der foreligger særlige grunde til at yde erstatning ved siden af afkortningen i medfør af § 1018 a, stk. 2, 2. led, idet afkortningen ikke fuldt ud kompenserer for det tillæg på 100 %, der gives i erstatning for frihedsberøvelse i sager om drabsforsøg.

Erstatningen fastsættes skønsmæssigt men kan som i den pågældende dom passende fastsættes til et beløb, der svarer til halvdelen af tillægget på 100 % dvs. 50 % af den takstmæssige erstatning. Der skal som udgangspunkt ikke ydes erstatning med høj takst for frihedsberøvelsens 1. døgn.

Den høje takst for 1. døgns frihedsberøvelse ydes for det særlige ubehag, den erstatningssøgende oplever ved at blive revet ud af sin hverdag i forbindelse med iværksættelse af indgrebet. Dette særlige ubehag vil der i almindelighed ikke være grundlag for at kompensere for, når den erstatningssøgende er idømt en fængselsstraf, og den erstatningspådragende del af frihedsberøvelsen har umiddelbar tilknytning til denne.

Der henvises til princippet i U.2005.1657V samt Rigsadvokatens Meddelelse afsnittet om erstatning pkt. 4.4.2. Herefter skal erstatningen som udgangspunkt opgøres til 167 døgn á 850 kr. x ½. Det fremgår imidlertid af kriminalforsorgens oplysninger om strafberegningen, at varetægt fra den 19. december 2019 til den 27. februar 2020 er afkortet med et tillæg af 50 % i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 2.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 4, at i det omfang, der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kap. 93 a. For de 70 døgns frihedsberøvelse er der altså allerede ydet din klient kompensation i form af afkortning med et tillæg på 50 %, som i øvrigt svarer ganske til den erstatning, der følger af U.2002.1175H.

Der skal således ikke ydes erstatning for perioden fra den 19. december 2019 til den 27. februar 2020, som udgør 70 døgn. Herefter skal erstatningen opgøres således: 167 døgn – 70 døgn = 97 døgn á 850 kr. x ½ = 41.225 kr.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 2 (erstatning for frihedsberøvelse til domfældte ved misforhold mellem straffen og frihedsberøvelsen eller når det pga. særlige grunde findes rimeligt) og straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 4 (i det omfang, der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kap. 93 a).

Udbetaling og renter Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der udbetaler erstatningen. Jeg har i dag anmodet politiet om at udbetale beløbet til din klient. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet vil undersøge hos SKAT, om der skal ske modregning i beløbet for eventuel gæld til det offentlige. Der kan derfor gå op til 6 uger, før beløbet udbetales.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål om udbetalingen, bedes du kontakte politiet. Politiet udbetaler renter af beløbet efter renteloven (med 8 pct. årligt over den fastsatte referencesats) fra den dag, hvor politiet modtog erstatningskravet, til beløbet udbetales. Kravet blev modtaget hos politiet den 23. marts 2020. Skattepligt Erstatning for tort m.v. (ikke-økonomisk skade) er ikke skattepligtig.

Erstatning for økonomisk tab, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, mistede arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, er skattepligtig. Erstatning for anden økonomisk skade, f.eks. ødelagt tøj, er ikke skattepligtig. Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtig. Politiet indberetter de skattepligtige beløb til SKAT i forbindelse med udbetalingen.

Det gælder også, selv om politiet modregner i beløbet for evt. gæld til det offentlige, f.eks. skyldige sagsomkostninger. Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste og rentebeløb vil blive fortrykt på selvangivelsen. Din klient skal selv selvangive andre skattepligtige erstatningsbeløb. Mulighed for at klage Du kan klage over afgørelsen til Rigsadvokaten. Du skal sende klagen til Statsadvokaten i København.

Fristen for at klage er 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3 og 5. Du skal udnytte muligheden for at klage til Rigsadvokaten, inden du eventuelt begærer kravet indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Har du eventuelle spørgsmål Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte Statsadvokaten i København. ::::::::::::::::::::::::::::: Rigsadvokatens AFGØRELSE Dato: 31. oktober 2021 Rigsadvokatens j.nr.: RA-2021-3100206-133 Advokat Jesper Storm Thygesen, Toldbodgade 29 C, st. tv., 1253 København K Ikke yderligere erstatning for frihedsberøvelse vedr.

Erstatningssøgende Du har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 18. marts 2021, hvorved din klient Erstatningssøgende blev tildelt 41.225 kr. i erstatning for frihedsberøvelse. Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få yderligere erstatning.

Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte yderligere erstatning til din klient. Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse af 18. marts 2021. Jeg skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Sagens forløb I afgørelse af 18. marts 2021 tilkendte Statsadvokaten din klient 41.225 kr. i erstatning. Den 23. marts 2021 har du klaget over afgørelsen.

Den 26. marts 2021 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 2 erstatning for frihedsberøvelse – misforhold) og straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 4 (i det omfang, der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kap. 93 a). Mulighed for at klage mv. Min afgørelse er endelig. Din klient kan derfor ikke klage over den.

Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3. Din klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis din klient ønsker, at retten tager stilling til kravet, skal du oplyse dette til Statsadvokaten i København senest to måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig … . :::::::::::::::::::::::::::::::::: Retten i Næstveds

DOM

Dato: 15. maj 2023 Rettens sagsnr.: 8038/2022 Politiets sagsnr.: SAK-2020-3100102-9 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Tilkendegivelse af 3. november 2022 er modtaget den 8. november 2022 Erstatningssøgende var i tiden fra den 19. december 2017 anholdt/varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 og § 237, jf. § 21.

Ved dom af 29. marts 2019 blev han idømt en fællesstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191. Et forhold vedrørende drabsforsøg blev afvist af byretten. Østre Landsret afsagde den 11. november 2019 dom om frifindelse i forholdet vedrørende drabsforsøg.

Ved en ny sag om drabsforsøget blev han ved dom afsagt den 13. september 2019 fundet skyldig og idømt en tillægsstraf på 11 år og 6 måneders fængsel for drabsforsøget. Han ankede dommen og blev ved dom afsagt den 27. februar 2020 frifundet af Østre Landsret. Han blev løsladt samme dag.

Erstatningssøgende har været varetægtsfængslet i følgende perioder i forbindelse med sagen: Fra den 19. december 2017 til den 29. marts 2019. Fængslingsgrundlag straffelovens *) § 291 § 191 og § 237, jf. § 21. Fra den 29. marts 2019 til den 13. september 2019, hvor fængslingsgrundlaget alene var straffelovens *) § 292 § 191. Fra den 13. september 2019 indtil løsladelse 27. februar 2020.

Fængslingsgrundlaget var alene straffelovens § 237, jf. § 21. Erstatningssøgende fremsatte ved brev af 23. marts 2020 krav om erstatning på 677.750 kr., jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten har den 18. marts 2021 imødekommet kravet delvis med 41.225 kr., men nægtet at betale yderligere erstatning.

For den periode hvor der også var sket fængsling som mistænkt for overtrædelse af straffelovens *) § 291 § 191 har man henvist til at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder som kan medføre, at der skal ydes erstatning, selv om der er sket strafafkortning, og for så vidt angår den tredje periode under henvisning til, at der er sket strafafkortning, og at der for en del af dagene er sket strafafkortning i medfør af fuldbyrdelseslovens § 18, stk. 2.

Der er allerede derfor for så vidt angår disse dage ikke mulighed for at yde yderligere erstatning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 4.

Påstande

Erstatningssøgende har oprindeligt skriftligt fremsat krav om erstatning på 677.750 kr., og påstanden var opgjort som følger: Uberettiget frihedsberøvelse første døgn (1027) 6.500 kr. Efterfølgende døgn (2017-takst af 11 døgn): 800 kr. x 11 8.800 kr. Efterfølgende døgn (2018-takst af 365 døgn): 850 kr. x 365 310.250 kr. Efterfølgende døgn (2019-takst af 365 døgn): 850 kr. x 365 . 310.250 kr.

Efterfølgende døgn (2020-takst af 57 døgn): 850 kr. x 57 48.450 kr. I alt 677.750 kr. Erstatningssøgende har under hovedforhandlingen den 1. maj 2023 nedsat sin påstand, således at den nu er som følger: Betaling af 266.475 i alt – i dette beløb er der fratrukket den allerede tilkendte erstatning på 41.225 kr.

Påstandsbeløbet fordeles således: 195.500 kr, for den varetægtsfængsling der fandt sted ifbm dom nr. 1 29.750 for de 70 dage hvor der allerede er sket strafafkortning + 50 %, således at der er sket strafafkortning fsva 106 dage. De 29.750 er yderligere 50 % erstatning for de 70 dage. 41.225 som vedrører de sidste 97 dage, hvor der jo allerede er tilkendt 41.225.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse under henvisning til begrundelsen anført i Statsadvokatens afgørelse af 18. marts 2021, som tiltrådt af Rigsadvokaten ved afgørelse af 31. oktober 2021. Der er ikke ydet eller krævet erstatning for den del af fængslingsperioden, hvor fængslingsgrundlaget alene var straffelovens *) § 291 § 191.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde at der gives erstatning for den del af varetægtsfængslingen, hvor der både er sket fængsling som mistænkt for overtrædelse af straffelovens *) § 291 § 191 og forsøg på manddrab. I den forbindelse bemærkes, at der er sket strafafkortning for varetægtsfængslingen.

For så vidt angår den periode, hvor der alene er varetægtsfængslet for forsøg på manddrab, bør der ydes en erstatning, selv om der er sket strafafkortning som beskrevet i Statsadvokatens afgørelse. Anklagemyndigheden har anerkendt dette synspunkt og har ydet en skønsmæssig erstatning på 41.225 kr.

For så vidt angår den del af fængslingen, hvor der er sket strafafkortning i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 2, har anklagemyndigheden henvist til, at straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 4 er til hinder for, at der ydes erstatning.

Det er rettens opfattelse, at denne bestemmelse ikke er beregnet for et tilfælde hvor man som udgangspunkt kunne overveje en højere erstatning end "plus 50 procent", og derfor er bestemmelsen ikke i sig selv til hinder for, at der eventuelt tilkendes yderligere erstatning.

Retten finder efter en samlet vurdering, at erstatningen i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, for hele den periode, hvor der alene er sket varetægtsfængsling for forsøg på manddrab, skønsmæssigt kan forhøjes med 25.000 kr., og der gives derfor dom som anført neden for. Det fremgår af sagens akter, at kravet er fremsat den 23. marts 2020.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente efter renteloven fra den 23. marts 2020. Statskassen skal betale sagens omkostninger. *) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1