BR — Byretterne
SS-5330/2021-ESB
OL-2022-BYR-00239
D79.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I ESBJERG
D O M
afsagt den 25. februar 2022
Rettens nr. 99-5330/2021 Politiets nr. 3300-73251-00053-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 1. juni 1991
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 9. november 2021.
Tiltalte er - efter berigtigelser under hovedforhandlingen - til-talt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89 – legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 11. juni 2020 ca. kl. 22.20 på et græsareal nord for Fakta, Adresse 1 i By 1, at have tildelt Forurettede 1 adskillige spark, tramp, knytnæ-veslag og slag med et nøglebundt i hovedet og på kroppen, herunder mens Forurettede 1 lå ned.
2a.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 12. juni 2020 kl. 10.50 til Forurettede 1 via Facebook Messenger at have skrevet: ”Kom du ud igen så skal jeg nok gi dig en omgang igen” og ”Du er færdig denne gang jeg er i skadestuen i Esbjerg leder efter dig og jeg skal nok kør til vejen Kolding skadestu så ser vi vær glad for nogen stoppet mig, det skal du kun takke dem der stoppet mig ellers havde jeg smidt dig ud i åen aå du kunne blev dukket… Dig jeg skal gøre så meget skad på dig du fik mange gange chance for at betale men du bliver ved med leg med liden du ser i øjeblikket nå får øje på dig jeg skal personlige kom til den klub du over-natte og bliver udnyttet’’, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd.
2b.
Std 75274
side 2
straffelovens § 123, jf. § 89, ved den 12. juni 2020 kl. 11.38 via Facebook Messenger, med trussel om vold, at have forulempet Forurettede 1 i anledning af hans forventede el-ler allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, idet tiltalte skrev: ”Prøv og anmeld mig så ser vi om du lever når du kommer ud til klubben står flok og afventer på dig god fornøjelse vi ses så i retten..
Alle bevisser er gemt og dine venner støtter ikke en gang dig og de vindre for mig du har selv væ-ret skyld i alt det pis..
Også prøver du stik mig… Har kun at sige vi ses efter retten når vi færdig har gået igennem retten vi ses lige pludselig og hlis de politi du kommer til at snakke med” og ”Hvilket værelse sidder du i Esbjerg svar som du spiller så smart du skal vide den optagelse i går den er også gemt venter spændt på politi ringer så skal du se en af mine brødre hvad de gøre ved dig også hvis du har anmeldt mig..
Du vid jeg er pisse ligeglad om du anmelder mig jeg skal nok komme ud efter 5 10 timer igen så vid jeg hvor jeg finder dig… Går du siger jeg afpasser dig din hund du skylder mig penge for den vil du tvang mig til at køre hvor du har haft ringet og sagt jeg kør uden kørekort og kør med en stjålet nummer plade alt er gemt min ven jeg glæder mig” .
2c.
straffelovens § 123, jf. § 89, ved den 12. juni 2020 kl. 14.13 via Facebook Messenger i forlængelse af for-hold 1, 2a og 2b med den i situationen liggende trussel om vold, at have for-ulempet Forurettede 1 i anledning af hans forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, idet tiltalte skrev: ”Kom ud din hund hvad går du og spørge mit nummer om din stikker svin du ka kontakt mig her” .
3.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 13. juni 2020 ca. kl. 13.37 til Forurettede 1 via Facebook Mes-senger at have skrevet: ”Dræbe dig som en hund kom ud” og "Du har ingen steder tag hen flok leder efter dig gem mine beskederne og ignorere mig jeg knepper din luder mod hvis finde ud af hvor hun bor” , hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's eller andres liv, helbred eller velfærd.
4a.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 28. juli 2020 kl. 17.48 til Forurettede 2 via Facebook Messenger at have skrevet: ”Du er Forurettede 3's mor skal jeg lov dig for han er en dø mand og du er velkommen til at anmelde mig” , hvilket var egnet til at frem-kalde alvorlig frygt for Forurettede 3's liv, helbred eller velfærd.
side 3
4b.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 29. juli 2020 kl. 00.54 til Forurettede 2 via Facebook Messenger at have skrevet: ”Det går galt for dig også hvis du ikk får ham til møde mig og jeg gøre gengæld det han har udsat mig for..
Gjor dig selv en tjeneste og be ham om møde mig føre eller senere finder ude hvor du tilhører henne nu har jeg hans adresse… Jeg skal nok tag mit fængsel drøm når jeg har gjort det han har gjort overfor mig… Og jeg siger dig du er mere velkommen til kontakte politiet det er anmeldt så jeg er rend ligeglad hvad der komme til at se pga den kæmpe idiot jeg har advaret politiet hvad der kommer til at ske når jeg har fået fat i ham og Forurettede 4” , hvilket var egnet til at fremkalde alvor-lig frygt for Forurettede 2's, Forurettede 3's og Forurettede 4's liv, helbred eller velfærd.
5.
færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 8. august 2020 ca. kl. 01.30 at have ført personbil med Reg. nr. ad Ribe Landevej mod vest i Ribe, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 02.34 påvi-ste en promille på 0,73.
6.
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89, ved samme tid og sted som i forhold 5 at have ført den i forhold 5 nævnte bil, uden at have erhvervet kørekort.
7.
færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 8. august 2020 ca. kl. 01.30 at have ført personbil med Reg. nr. ad Ribe Landevej mod vest i Ribe, hvor tiltalte under overhaling af anden bil overskred spærrelinjen over ca. 100 m.
8.
færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved den 10. oktober 2020 kl. 18.54 ud for Særmarksvej 28 i By 1 at have ført en uindregistreret motorcykel med ukendt stelnummer, motormærke Loncin med Motornr., selv om tiltaltes blod under eller efter kørs-len indeholdt tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet oversteg 0,001 milligram THC pr. kilogram blod, og som ikke er ind-
side 4
taget i henhold til lovlig recept, idet blodprøve udtaget samme dag kl. 20.03 påviste en mindsteværdi af THC på 0,0011 milligram pr. kilogram blod.
9.
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89, ved samme tid og sted som i forhold 8 at have ført den i forhold 8 nævnte motorcykel, uden at have erhvervet kørekort.
10.
færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 2, jf. straffelovens § 89, ved samme tid og sted som i forhold 8 at have ført den i forhold 8 nævnte motorcykel og undladt at standse ved politiets tegn hertil.
10a.
færdselslovens § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved samme tid og sted som i forhold 8 at have ført den i forhold 8 nævnte motorcykel, selv om der ikke var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet.
10b.
lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, jf. straffelovens § 89, ved samme tid og sted som i forhold 8 at have ført den i forhold 8 nævnte motorcykel, selv om køretøjet ikke var registreret i Danmark.
11.
ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89,
ved den 25. oktober 2020 ca. kl. 01.00 ud for Adresse 2 i By 2
By 2 at have nægtet at følge politiets påbud om at forlade stedet, råbte høj-lydt på gaden, var aggressiv og uadreagerende, hvilket var egnet til at for-styrre den offentlige orden.
12.
færdselslovens § 118, jf. § 43 a og § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 2, jf. straf-felovens § 89, ved den 5. november 2020 ca. kl. 09.10 at have ført en lille knallert af mrk. Aprilla Sonic ad Strebelvej Tirslund i By 1 med mindst 53 km/t, selv om køretøjets hastighed ikke må overstige 30 km/t, hvilket udgjorde en overskri-delse på mere end 60 procent af den tilladte hastighed, ligesom der ikke var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet.
side 5
13.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 27. marts 2020 ca. kl. 10.00 telefonisk over for medarbejder Forurettede 5 på Forsorgshjem, Adresse 3 i By 3, at have udtalt at han ville brænde Forsorgshjem ned eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd.
14.
straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89, ved den 27. marts 2020 kl. 10.10 telefonisk over for afdelingsleder Forurettede 6 på Forsorgshjem, Adresse 3 i By 3, at have øvet vold eller truet med at øve vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte udtalte til Forurettede 6, at han ville forfølge hver eneste medarbejder på Forsorgshjem og sørge for at de dør, at han ville stalke Forurettede 6 og medarbej-derne og straffe dem til de dør, at han ville komme til Forsorgshjem og smadre det hele og straffe medarbejderne eller lignende.
15.
straffelovens § 291, stk. 1, jf. § 89, ved den 3. oktober 2020 kl. ca. 02.35 på Vej 1 ud for nr. 1, 3 og 4 i By 1 at have ødelagt blomsterudsmykning og flere blomsterkum-mer, hvorved der skete skade for p.t. ikke opgjort beløb.
16.
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247. stk. 1, jf. § 89 - legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 3. oktober 2020 kl. ca. 02.45 i krydset Vej 1/Vej 2 i By 1 at have tildelt Forurettede 7 et slag i hovedet med flaske, hvorved flasken knustes, ligesom tiltalte tildelte Forurettede 7 flere knytnæveslag på hove-det og på kroppen samt skubbede Forurettede 7 omkuld, hvorved Forurettede 7 pådrog sig en flænge over øjenbrynet og på venstre hånd.
17.
straffelovens § 266, ved den 2. februar 2021 ca. kl. 10.10 ud for Adresse 4 i Esbjerg over for politiassistent Person 1 og politiassistent Person 2 at have fremsat trusler mod Forurettede 8, idet tiltalte udtalte "Jeg skærer røv-hullet op på ham" og "Hvis jeg bliver smidt ud af min lejlighed på grund af ham, så står jeg med hans hoved ude foran politiet" eller lignende, hvilket var
side 6
egnet til skabe alvorligt frygt for Forurettede 8's liv, helbred eller velfærd.
18.
straffelovens § 266, ved den 1. februar 2021 kl. 12.53 telefonisk at have fremsat trusler over for Forurettede 8, idet tiltalte udtalte "Jeg slår dig ihjel, jeg slår dig ihjel, jeg slår dig ihjel", ”se hvordan jeg tramper hovedet på dig” og "bare vent, jeg rykker alle dine tænder ud” eller lignende, hvilket var egnet til at skabe alvor-lig for Forurettede 8's liv, helbred eller velfærd.
19.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 19. januar 2021 kl. 11.49 fra Adresse 5 i By 1 via Facebook Messenger at have fremsat trusler mod Forurettede 8, idet tiltalte skrev: ”Jeg skær din hals over nå jeg ser dig folk holder øje med dig den bil du kør rundt i kommer jeg til tager fra dig og din klam ansigt vent til jeg finder ude din præcis adresse din mor er en luder hvis jeg ikke spænder din krop i min antræk og kør dig rundt vent og se Forurettede 8 sådan som du tog pis på mig laver jeg den største problem med dig og dine familie” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 8's liv, helbred el-ler velfærd.
20.
straffelovens § 266, jf. § 89, ved den 9. januar 2021 kl. 18.35 telefonisk at have fremsat trusler over for Forurettede 8, idet tiltalte udtalte ”Jeg dræber dig, jeg dræber dig” , ''Jeg lover dig for, jeg brækker dine ben, dine arme og din hals også. Og jeg lægger dig ind i din fucking bil. Jeg brænder dig i din egen fucking Ford'' eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 8's liv, helbred eller velfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået dom efter anklageskriftet, dog med følgen-de begrænsninger: -Forhold 1: ikke for tramp -Forhold 7: ikke for, at overskridelsen skete over en strækning på ca. 100 meter
-Forhold 16: ikke for at have tildelt Forurettede 7 flere knytnæveslag på hovedet og på kroppen samt skubbet Forurettede 7 omkuld.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at Tiltalte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, jf.
side 7
straffelovens § 16, stk. 2, jf. § 68, 2. pkt.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 68 a, stk. 2, nedlagt på-stand om, at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den idømte foranstaltning ved Vestre Landsrets dom af 20. februar 2018 samtidig ophæves i medfør af princippet i straffelovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1, og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.
Anklagemyndigheden har påstået, at Tiltalte skal frakendes ret-ten til at føre lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslo-vens § 129, stk. 1, nr. 3.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbil af mrk. Audi A3 med Reg. nr. og en motorcykel med motormærke Loncin, Motornr. hos Tiltalte, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 6.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-dingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 2, nr. 3 og nr. 6 med et indrejseforbud for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. I anden række kan der fastsættes et kor-tere indrejseforbud, jf. § 22, stk. 5, nr. 1. Hvis Tiltalte ikke ud-vises, skal han tildeles en advarsel.
Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, men påstået straffrihed i medfør af straf-felovens § 13, stk. 1, eller i anden række § 13, stk. 2, eller i tredje række strafbortfald i medfør af straffelovens § 248. Han har erkendt sig skyldig i forhold 2a, 2b, 3, 4a, 5, 6, 8, 9, 10a, 10b, 17, 18, 19 og 20.
Han har nægtet sig skyldig i forhold 2c, 4b, 7, 10, 11, 12, 13, 14 og 15. Han har i forhold 16 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, men påstået straffrihed i medfør af straffelovens § 13, stk. 1, eller i anden række § 13, stk. 2, eller i tredje række strafbortfald i medfør af straffelovens § 248.
Tiltalte har nedlagt påstand om, at han i medfør af straffelo-vens § 16, stk. 2, pålægges en almindelig straf på fængsel i 6-8 måneder, der anses for udstået med varetægtsfængslingen, og at foranstaltningen idømt ved Vestre Landsrets dom af 20. februar 2018 fortsætter uden ændring.
Han har i anden række nedlagt påstand om, at han påny dømmes til at undergive sig tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, for en ny 5-årig periode.
Han har påstået frifindelse for udvisning og alene tildeling af en advarsel om udvisning.
Forklaringer
side 8
Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Forurettede 1, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13.
Tiltalte, har forklaret om forhold 1, at han og Vidne 13 var hos Vidne 13's brors kæreste den pågældende aften. Vidne 13 fik en besked fra Vidne 2. Det var en videooptagelse af Forurettede 1, der true-de med at smadre ham og begå indbrud i hans lejlighed. Vidne 13 viste ham vi-deoen efter, at Vidne 2 havde sendt den til Vidne 13. Han reagerede lidt på det, da Forurettede 1 dagen før havde taget to gutter med sig fra Holstebro for at banke ham og tage ham med ud i en skov. Det havde han fortalt politiet, men politiet vil-le ikke gøre noget ved det.
Han og Vidne 13 gik og trak hver deres knallert på vej hjem. De gik mod Fakta i By 1. Det var ikke for at mødes med Forurettede 1. De var bare på vej hjem. Ved Fakta hørte de nogen, der sad på en bænk ved åen. Han og Vidne 13 gik derned. Han vidste ikke, at Forurettede 1 var der, men han så Forurettede 1, da han gik derhen.
Forurettede 1 var sammen med en person, der hedder Vidne 1, som tiltalte ikke kender. Vidne 2 og Person 3, som han vidste, hvem var, var der også. Han hilste ikke på Forurettede 1, som han ignorerede. Forurettede 1 sad med Person 4, Person 5 og Person 6, som var Forurettede 1's bedste veninde.
Forurettede 1 tog kontakt til ham og begyndte at sige en masse grimme ting til ham, herunder at han ville smadre ham og få ham udvist af landet. Forurettede 1 skyldte ham penge for en bil, og det var de blevet uvenner over.
Forurettede 1 var fuld og gik stille og roligt imod ham med en flaske Mokaï i hånden. Tiltalte sad stadigvæk på sin knallert, der stod på støttefoden. Selv om Forurettede 1 lige havde truet ham på videooptagelsen, ignorerede han Forurettede 1. Han var lidt sur og vred på Forurettede 1.
Forurettede 1 provokerede ham, idet han truede ham og svinede ham til. Det var trusler på livet. Forurettede 1 stod tæt på ham og stod truende med flasken i hånden foran sig. Han var bange for, at Forurettede 1 var klar til at slå med flasken.
Han hoppede af knallerten. Han spurgte Forurettede 1, hvad han havde gang i, og hvorfor Forurettede 1 ikke ville betale ham, da tiltaltes bil var blevet konfiskeret. De havde aftalt, at Forurettede 1 skyldte ham en ny bil eller 2.500 kr. Forurettede 1 havde løjet og sagt, at han ville betale ham pengene.
Tiltalte sad sidelæns på knallerten, og så skubbede Forurettede 1 til ham, og knaller-ten væltede. Han rejste sig op, og så kom han og Forurettede 1 ned at ligge. Han
side 9
husker ikke, hvem der først lå ovenpå hvem. Men på et tidspunkt lå Forurettede 1 ovenpå ham, og så rullede de rundt og kom op at stå igen. Forurettede 1 forsøgte igen at slå ud efter ham, og han forsvarede sig selv.
Han husker ikke nogen slag. Han slog selv ud efter Forurettede 1, fordi Forurettede 1 havde skubbet ham og sagt grimme ting til ham. Det gjorde han, efter at de kom op at stå igen. Han tog fat i Forurettede 1 og forsøgte at få ham ned på jorden igen. Han tror, at han gav Forurettede 1 nogle knytnæveslag. Han kan ikke huske hvem, der slog eller skubbede først.
Forurettede 1 havde forsøgt at slå ud efter ham, inden de kom ned på jorden, men han blev ikke ramt. Der var ikke nogen spark.
De råbte ad hinanden, da de kom op at stå.
Anden gang, tiltalte rejste sig op, forsøgte Forurettede 1 at slå ud efter ham med en Mokaï-flaske. Han blev ikke ramt, da han trak sig tilbage.
Han tror, at han gjorde gengæld, måske med en knytnæve, eller også rullede de bare rundt. Han har slået Forurettede 1, men han husker ikke, om det var, da de lå ned eller stod op.
Han slog Forurettede 1 i hovedet med knytnæve 2-3 gange. En af gangene slog han, mens Forurettede 1 lå ned, og de andre gange slog han, da de stod op. Forurettede 1 lagde sig ned på jorden af sig selv, da han gav op. Tiltalte sparkede Forurettede 1 én gang, mens Forurettede 1 lå ned, men det var ikke hårdt. Han sparkede ham vist tæt på ma-ven.
Forurettede 1 slog også ham med knytnæve, og han fik nogle røde mærker og krad-semærker. Han husker ikke, hvor mange slag Forurettede 1 gav ham. Det stod på i 10-20 sekunder. Han husker ikke andet end slag.
Tiltalte forsøgte at få Forurettede 1 op igen og sagde til ham, at han skulle tage sig sammen, og at han jo havde hjulpet Forurettede 1 så meget.
Han så ikke, hvad der skete omkring dem. Vidne 13 stod tæt på dem ved sin knallert sammen med tiltaltes knallert. Vidne 1 sad på bænken på en græsplæne. Slagsmålet foregik lige ved siden af bænken.
Han var ikke ude for at lede efter Forurettede 1 den aften. Det var tilfældigt, at han og Vidne 13 mødte Forurettede 1. Det var Forurettede 1, der startede balladen, og tiltalte slog bare for at forsvare sig selv.
Han havde sparket Forurettede 1, da han lå ned, fordi Forurettede 1 havde fået nogle perso-ner til at komme efter ham for anden gang.
Han så ikke, hvad der skete med Forurettede 1, da det hele gik så hurtigt. Han har
side 10
kun sparket Forurettede 1 én gang og slået ham med knyttet næve 2-3 gange. Oplyst om, at der i sagen er oplysninger om skader på Forurettede 1, forklarede han, at de er kommet fra slagene i ansigtet, da Forurettede 1 ikke havde skader i forvejen.
Han har ikke slået med et nøglebundt. Det kunne han heller ikke, da nøglerne sad i knallerten. Der var fire almindelige nøgler i hans nøglebundt, som sidder i en snor til at have omkring halsen. Den havde slet ikke været taget ud af knallerten. Der var en betjent, der så, at nøglerne stadigvæk sad i knallerten.
Forurettede 1 havde forud for episoden truet ham med at stjæle fra ham, begå ind-brud i hans hus og slå ham.
Den første fysiske kontakt mellem ham og Forurettede 1 var skubbet fra Forurettede 1. Det var hans opfattelse, at Forurettede 1 ville op at slås med ham. De andre sagde, at han ikke skulle tage kontakt til Forurettede 1.
Han var ikke bange for, at Forurettede 1's kammerater ville hjælpe Forurettede 1, da han hav-de en god kontakt med dem.
Foreholdt rapport om sin forklaring til politiet den 28. september 2020, som han ikke har underskrevet, bilag 1-11, side 2, 2. sidste afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han tog kontakt til Forurettede 1 den aften, fordi Forurettede 1 hav-de sagt, at han ville lave indbrud og tæske ham, forklarede han, at det har han ikke forklaret. Det var tilfældigt, at han mødte Forurettede 1.
Foreholdt videre i samme rapport, side 2, sidste afsnit, og side 3, første afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at Forurettede 1's udtalelser om at ville begå indbrud og tæske ham fik ham til at blive så rasende, at det slog klik for ham, og at han derfor tildelte Forurettede 1 slag og spark, forklarede han, at han ikke har forklaret sådan.
Foreholdt samme rapport, side 3, 2. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår, at Forurettede 1 havde en flaske i hånden, forklarede han, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan.
Om forhold 2a forklarede han, at han har skrevet til Forurettede 1 som anført i ankla-geskriftet. Det var anden gang, Forurettede 1 sendte folk ud til ham, og tiltalte tog derfor kontakt til politiet. Han var vred over, at Forurettede 1 fik folk ud til ham, og det var baggrunden for, at han sendte beskeden. Det skete nogle dage efter episoden i forhold 1.
Han skrev bl.a., at han ville give Forurettede 1 en omgang igen, fordi de lige havde været oppe at slås ved Fakta i forhold 1. Baggrunden for henvisningen til at smide Forurettede 1 i åen var, at Forurettede 1 i forbindelse med episoden i forhold 1 havde siddet ved en å. Han sendte beskeden for at true Forurettede 1 og for at sige, at Forurettede 1 ikke skulle sende folk efter ham.
Om forhold 2b forklarede han, at han skrev det, der er anført i anklageskrif-tet, for at gøre Forurettede 1 bange. Legen var sjov, indtil Forurettede 1 blev ved med at sen-de folk ud til ham. Han har gemt Forurettede 1's beskeder på sin telefon. Han havde en fornemmelse af, at Forurettede 1 ville lave ballade med ham og få ham ud af byen. Han havde også en fornemmelse af, at Forurettede 1 havde anmeldt forhold 1 til poli-
side 11
tiet. Han skrev det for at påvirke Forurettede 1's forklaring til politiet.
Om forhold 2c forklarede han, at han har sendt den anførte besked. Forurettede 1 havde givet tiltaltes telefonnummer og brugernavn på Facebook til an-dre personer, og de havde kontaktet ham. Tiltalte skrev ”stikker svin” i be-skeden, fordi Forurettede 1 havde ringet til politiet og sendt folk ud til ham. Det var ikke for at gøre Forurettede 1 bange. Han skrev, at Forurettede 1 bare kunne gemme tiltaltes beskeder, som Forurettede 1 kunne bruge imod ham, hvis han ville. Tiltalte var også sur over, at politiet ikke ville høre på ham.
Om forhold 3 forklarede han, at han har skrevet som anført i anklageskriftet. Han var vred på Forurettede 1. Han skrev det for at gøre Forurettede 1 bange, og for at Forurettede 1 skulle stoppe med at sende folk efter ham.
Om forhold 4a forklarede han, at han ikke kendte Forurettede 2, men han var sikker på, at hun er i familie med Forurettede 3. Forurettede 3 havde truet tiltalte på Facebook. Forurettede 3 havde fået en pige til at mødes med tiltalte i Hor-sens med henblik på at overfalde ham.
Da han kom til Horsens, mødte han Forurettede 3 og nogle af Forurettede 3's kammerater, der ville overfalde ham med en økse, kniv og peberspray. Han sendte den anførte besked til Forurettede 3's mor, fordi Forurettede 3 havde blokeret ham på Facebook. Han havde ikke til hensigt at dræbe Forurettede 3, men han ville gøre det samme mod Forurettede 3, som han havde gjort mod tiltalte.
Om forhold 4b forklarede han, at han mente det, han skrev i beskeden. Han skrev det, fordi tre personer i Horsens ville slå ham ihjel, efter at han var ble-vet lokket i en fælde af Forurettede 4, der havde skrevet til ham. Han skrev det for at true Forurettede 2 på grund af det, Forurettede 3 havde gjort.
Om forhold 5 og 6 forklarede han, at han kørte den nævnte bil. Forinden havde han drukket et glas med vodka og cola og to øl. Han vidste ikke, at hans promille ville blive så høj. Han havde ikke noget kørekort.
Om forhold 7 forklarede han, at han ikke husker det. Han var ude at køre i Ribe. Det var første gang, han var i Ribe. Han kan huske, at han overhalede en bil, og at han blev standset af politiet, men han husker ikke, om han over-skred en spærrelinje, bl.a. fordi det var mørkt.
Om forhold 8 -10b forklarede han, at han var ude at køre på den nævnte mo-torcykel på det nævnte tid og sted. Motorcyklen var ikke indregistreret, og den kunne køre stærkere end en knallert. Motorcyklen havde heller ikke no-get stelnummer. Det var en ”børnechopper” og altså ikke en rigtig motorcy-kel.
Han havde røget hash nogle dage før kørslen. Han blev anholdt og fik taget en blodprøve. Det skal nok passe, at der har været hash i blodet.
side 12
Politiet havde ikke givet ham tegn til at standse. Han hørte ikke politiets sire-ner, og han så ikke deres udrykningslys. Han væltede med motorcyklen, da han kørte over en græsplæne. Politiet kom hen til ham ca. 10 sekunder sene-re. Han havde rejst motorcyklen op.
Der var heller ikke tegnet forsikring på motorcyklen, da han lige havde købt den. Man kan ikke forsikre den, da den er beregnet til at køre med i haven. Han havde ikke noget kørekort til motorcyklen.
Om forhold 11 forklarede han, at han var på det pågældende sted på det an-førte tidspunkt. Han var til fest hos Person 7. Der opstod nogle husspektak-ler, og politiet kom til stede og spurgte efter Person 8, som politiet ville tale med alene. De var omkring 20-25 personer udenfor, og politiet ville have, at de skulle gå indenfor. Tiltalte ville ryge sin cigaret færdig, men politiet ville have, at han skulle gå væk.
Tiltalte gik om i en baggård. Da han vendte sig om, så han, at de andre gik ind i huset, som han havde bedt dem om at gøre. Så kom en betjent og tog fat i ham og kastede ham ned i jorden. Han fik ondt i ryggen i den forbindelse. Person 7's mor, Person 9, kom til stede og spurgte, hvad der foregik. Politiet sagde, at han ikke havde opført sig ordent-ligt.
Han blev anholdt, lagt i håndjern og ført hen til patruljebilen. Han har ik-ke været aggressiv og har ikke forstyrret politiet i deres arbejde.
Foreholdt rapport om sin forklaring til politiet den 25. oktober 2020, som han ikke har gennemlæst eller underskrevet, bilag 11-3, side 2, første afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han havde været utilfreds, da politiet ikke ville fortælle ham, hvad politiet skulle og ville bestemme, hvad tiltalte gjorde, forklarede han, at han ikke har forklaret sådan.
Foreholdt videre fra samme rapport, side 2, 3. afsnit, hvorefter han skulle ha-ve forklaret, at han havde råbt og været aggressiv, og at han gerne ville unds-kylde herfor, forklarede han, at det ikke er rigtigt. Han har sagt undskyld for, hvis de misforstod, at han havde været imod dem. Han har ikke gjort noget.
Om forhold 12 forklarede han, at han den pågældende dag kørte på en lille knallert om morgenen på vej til arbejde. Han blev standset af politiet, da han havde kørt for stærkt. Knallerten kunne køre hurtigere, end den måtte, men han kørte ikke 53 km/t. Han mener, at han kørte omkring 40-45 km/t, måske 48. Han kørte ned ad en bakke.
Om forhold 13 forklarede han, at han kender Forurettede 5, der er ansat på Forsorgshjem. Han var på et tidspunkt blevet smidt ud fra forsorgshjemmet, og det var ikke i orden. En beboer havde slået tiltal-te. Personalet troede, at det var ham, og derfor blev han smidt ud. Han ringe-de derfor til Forurettede 5 den 27. marts 2020 og sagde, at det var uretfærdigt, at han var blevet smidt ud. Han har ikke sagt noget om at brænde forsorgs-hjemmet ned. Hvorfor skulle han gøre det?
side 13
Om forhold 14 forklarede han, at han har talt i telefon med Forurettede 6. Det var vistnok lidt efter episoden i forhold 13. Han talte med hende om, at det var uretfærdigt, at han var blevet smidt ud. Han var lidt sur, men han har ikke sagt som anført i tiltalen.
Om forhold 15 forklarede han, at der blev ødelagt nogle blomster. Han øde-lagde en blomsterkrukke, men ikke andet. Hans kammerat, Vidne 3, havde ta-get nogle blomsterkrukker op. Tiltalte tog nogle af blomsterne fra krukkerne og kastede med dem, men han lagde blomsterne på plads igen. Det var en blomsterkrukke eller en blomst, som han kastede med, men det blev ikke ødelagt. Det flød rundt med jord, men det havde han ikke noget med at gøre.
Om forhold 16 forklarede han, at han sad på en bænk ved siden af blomsterk-rukkerne som omtalt i forhold 15. Han var der med Vidne 3, Vidne 8, Person 10 og Person 11.
De havde lige været til fest hos Person 12 hjemme ved Person 12's mor. De gik derfra kl. 03 og var på vej hjem. De havde fået noget at drikke, og han var lidt fuld. De andre var også lidt fulde, men de forstyrrede ikke nogen. Han sad yderst på bænken. Han så ikke, at der kom en mand, men pludselig fik han en paraply i hovedet. Han kiggede op og så, at en lidt ældre mand slog ud med paraplyen igen og ramte den næste af dem. Han kendte ikke manden.
Da han kom hjem, kunne han se, at han var hævet i ansigtet. Forevist to fo-tos, som han tog af sig selv den følgende morgen, bilag 16-10, forklarede han, at det var sådan, han så ud. Mærket ved det ene øje stammer fra slaget med paraplyen. Hans øje var hævet.
Efter slaget fortsatte manden med at slå med paraplyen mod Vidne 3. De for-søgte at rejse sig op, og da manden trak sin arm tilbage, tog Vidne 8 paraplyen ud af mandens hånd. Vidne 8 fik i den forbindelse blod på sine hænder. Tiltalte og hans kammerater gik over på den anden side af vejen, og manden fulgte efter dem og svingede med paraplyen. Manden var aggressiv og påstod, at tiltalte og hans kammerater havde smadret mandens blomsterkrukker.
Tiltalte havde en flaske vodka i hånden. Det var en 70 cl Smirnoff-flaske. Der var en lille slat tilbage i flasken. Manden kom hen til ham og tog kvæler-tag på ham. Han havde talt stille og roligt med manden, inden manden tog kvælertag på ham. Tiltalte kunne ikke gøre noget og gjorde ikke modstand. Manden havde stadigvæk paraplyen i sin hånd samtidig med, at manden tog kvælertag på ham med begge hænder.
Han ved ikke, hvor paraplyen var i den forbindelse. Manden havde fat i ham bagfra og pressede med sine arme. Til-talte kunne ikke trække vejret, og han begyndte at blive sløv og svag. Han mærkede et skub fra en af sine kammerater, hvorefter manden gav slip på til-talte.
Han kom ned at ligge i forbindelse med, at manden tog kvælertag på ham.
side 14
Han slog manden, mens manden tog kvælertag på ham. Det gjorde han, fordi han følte, at han var ved at dø, og for at slippe ud af kvælertaget.
Da de lå på jorden, tog han Smirnoff-flasken og slog manden i hovedet med flasken. Han havde sin hånd midt på flasken med bunden nedad, da han slog. Manden fik en flænge i hovedet, idet flasken gik i stykker, da den ramte man-den i hovedet. Tiltalte havde stadigvæk flaskens hals i hånden, efter at han havde slået med den. Han slog med flasken, mens manden tog kvælertag på ham, for at få manden til at give slip på ham. Han kunne nå flasken på jorden.
Paraplyen lå på jorden, efter at manden tog kvælertag på ham, og manden forsøgte igen at slå med paraplyen.
Der kom en dame til stede. Han tænkte, at det kunne være mandens kone. Damen kom hen til ham og manden. Han smed resten af flasken fra sig og gik sin vej. Han så, at politiet kom, men han talte ikke med politiet. Han løb fra stedet, da han ellers ville komme i problemer med politiet, da han tænkte, at politiet ville give ham skylden på grund af hans hudfarve. De andre blev på stedet og talte med politiet. Han tog senere frivilligt på politigården, efter at politiet havde henvendt sig til ham.
Han gjorde ikke andet ved manden, efter at han havde slået ham med flasken, og han har ikke gjort noget ved mandens hånd.
Det var Person 13, der gav manden et skub, som rettelig var et flyvende spark, for at få manden væk fra tiltalte, da manden tog kvælertag på ham.
Han har ikke på noget tidspunkt slået manden med en knytnæve, og han har heller ikke skubbet manden omkuld.
Der skete ikke mere, efter at damen kom tilstede.
Han så en ung dreng, der stod et stykke væk. Han så ikke, hvem det var. Han ved ikke, hvornår personen kom til stede under forløbet.
Om forhold 20 forklarede han, at Forurettede 8 er hans nabo. Tiltalte havde lånt Forurettede 8 penge til køb af en bil, og Forurettede 8 skulle betale pengene tilbage til ham efter 3-4 dage. En dag kom Forurettede 8 og bankede på hos ham, mens han havde besøg af Person 14 og Person 15. Han husker ikke, om det var den 9. januar 2021. Tiltalte lånte Forurettede 8 4.800 kr.
Han har ikke fået pengene tilbage fra Forurettede 8. Han indtalte derfor en besked på Forurettede 8's telefonsvarer, hvor han sagde det, der står i anklageskriftet. Han sagde det, fordi Forurettede 8 havde røvrendt ham, da han ikke fik pengene tilbage, og fordi han var vred over, at Forurettede 8 ignorerede ham. Han ville gøre Forurettede 8 bange, så Forurettede 8 ville betale pengene tilbage.
Nogle dage se-nere lånte Forurettede 8 yderligere 1.400 kr. af ham til at omregistrere bilen. Forurettede 8 hav-de sagt, at han ville give sin knallert i pant for lånet.
side 15
Om forhold 19 forklarede han, at han har skrevet som anført. Han kontakte-de Forurettede 8's far om gælden, men Forurettede 8's far ville ikke have noget med det at gøre. Forurettede 8's far truede ham med en motorcykelklub, hvis han gjorde Forurettede 8 noget.
Om forhold 18 forklarede han, at det godt kan passe, at han har sagt som an-ført til Forurettede 8, fordi Forurettede 8 var flabet. Forurettede 8 ignorerede ham og ville ikke betale ham pengene. Det var baggrunden for, at han ringede og sagde det til ham. Han var vred over den måde, som Forurettede 8 ignorerede ham på. Han ville ikke slå Forurettede 8 ihjel.
Om forhold 17 forklarede han, at Forurettede 8 havde anmeldt ham for trusler. Politiet kom og bankede på hos ham omkring midnat. Han tog frivilligt med til politi-gården for at afgive forklaring. Han skulle blive på politistationen, indtil han kunne komme til at tale med en efterforsker. De sagde til ham, at efterforske-ren kom om et øjeblik.
Den næste dag omkring kl. 10 om formiddagen blev han løsladt og fik at vide, at han kunne gå, men uden, at han havde afgivet sin forklaring. Det blev han sur over, da han gerne ville forklare sig. Det var baggrunden for, at han sagde som anført i anklageskriftet. Det var rettet mod Forurettede 8. Han var meget vred over den måde, politiet behandlede ham på, og han var derfor mest sur på politibetjentene.
Vidne 1 har forklaret om forhold 1, at han var til stede på græsarealet ved Fakta i By 1 den pågældende aften. Han var sammen med sin ekskæreste, Person 16. Forurettede 1 og nogle andre var der også. Han ved ikke, hvad Forurettede 1 hedder til efternavn. De drak og hyggede sig. Vidnet var fuld den pågældende aften. Han kan huske omkring 20 % af det, der skete.
Han kender tiltalte, som han boede 5 huse fra. Han talte ofte med tiltalte, som han mødte næsten hver dag. Han kan ikke huske, om tiltalte var på stedet den aften.
Forurettede 1 var meget oprevet og vred over et eller andet. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 var det. Han mødte ofte Forurettede 1, der var fuld hver dag, i byen. Forurettede 1 lød til at være sur på tiltalte over et eller andet. Forurettede 1 havde tidligere talt om at begå selvmord og om at røve en lejlighed. Han fik talt Forurettede 1 fra at begå selv-mord, men Forurettede 1 virkede ikke til at have det særligt godt.
Han kan huske, at han på et tidspunkt den aften havde været lidt væk omme bag en busk og tale med sin kæreste, idet de havde nogle problemer. Da han kom tilbage, lå Forurettede 1 ned med blod ud ad munden. Han havde hørt, at der var et eller andet, og at Forurettede 1 råbte højt. Han troede dog, at det bare skyld-tes, at Forurettede 1 var meget fuld som altid. Han har ikke set noget slagsmål og har ikke set, hvordan Forurettede 1 havde fået blod i munden.
Vidne 2 var der også, og hun ringede til politiet. Der kom også en ambulance.
Foreholdt rapport om afhøring af vidnet den 11. juni 2020, bilag 1-3, side 1,
side 16
hvorefter han skulle have forklaret, at gerningsmanden var kommet kørende til stedet på en knallert, at forurettede havde sagt til gerningsmanden, at han ville røve hans lejlighed, og at gerningsmanden derefter havde slået og spar-ket forurettede mindst 10 gange i ansigtet og på kroppen, forklarede vidnet, at det var noget, han havde fået fortalt af Vidne 2.
Foreholdt samme rapport, side 2, 1. og 2. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at gerningsmanden havde slået med knyttede hænder, at afhørte og andre forsøgte at holde gerningsmanden tilbage, og at gerningsmanden slap fri og nåede at sparke og slå forurettede igen, forklarede vidnet, at det var noget, han fik at vide bagefter af Vidne 2 og de andre. Han var der ikke og har ikke forsøgt at holde gerningsmanden tilbage.
Foreholdt samme rapport, side 2, 4. afsnit, hvorefter han skulle have forkla-ret, at gerningsmanden var dansk, men lidt mørk i huden og af anden etnisk baggrund, forklarede vidnet, at det var noget, han havde fået fortalt. Han hørte godt noget fra en scooter på et tidspunkt, men har ikke set noget.
Oplyst, at tiltalte har forklaret, at han havde været oppe at slås med Forurettede 1, forklarede vidnet, at han talte med sin kæreste og ikke har set noget.
Han mener, at Forurettede 1 sagde noget med, at han ville røve en lejlighed. Han kunne godt forestille sig, at det var tiltaltes lejlighed, Forurettede 1 ville røve. Forurettede 1 virkede meget sur på tiltalte, da vidnet talte med Forurettede 1 nogle dage forinden. Forurettede 1 kunne ikke lide tiltalte. Forurettede 1 var stiv hver dag og vred på tiltalte og andre personer.
Han ved ikke, om Forurettede 1 i en video havde sagt noget om tiltalte, men det skulle ikke undre ham, om Forurettede 1 havde gjort det.
Vidne 2 har forklaret om forhold 1, at hun var til stede på et grønt areal ved åen den pågældende aften. Hun var sammen med forskellige perso-ner, blandt andre hendes veninde samt Person 3 og Vidne 1. De drak al-kohol ved nogle borde og bænke. Forurettede 1 var der også. Han virkede ret beruset.
Forurettede 1 sagde, at han ville tage hjem til tiltalte. Tiltalte blev kontaktet om det, og så kom tiltalte og Vidne 13 til stede ved åen. Der blev råbt højt, og de kom op at slås. Stemningen var trykket. Tiltalte råbte til Forurettede 1, at han nok skulle vise, hvem der bestemte. Så startede slåskampen.
Hun mindes, at Forurettede 1 rejste sig fra bænken og gik hen mod tiltalte. De stod over for hinanden og skændtes. Der blev skubbet. Vidnet tror, at de begge to skubbede. Hun kan ikke huske, hvem der startede.
Tiltalte slog på et tidspunkt med et bundt nøgler i en snor, beregnet til at ha-ve om halsen. Nøglebundtet blev svinget mod Forurettede 1, mens de stod overfor
side 17
hinanden. Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 blev ramt af nøglerne, og hun kan ikke huske, hvor mange gange tiltalte slog med nøglerne.
Det endte med, at Forurettede 1 lå på jorden og blødte og råbte, at han nok skulle stoppe, og holde op. Hun tror, at Forurettede 1 dermed mente, at han ville stoppe konflikten med tiltalte.
Hun gik væk og ringede til alarmcentralen, da hun kunne se, at det ikke ville ende godt. Imens blev der råbt, at der blev ringet. Da politiet kom, var tiltalte og Forurettede 1 løbet væk.
Hun kan ikke huske rækkefølgen af det, der skete. Forurettede 1 lå ned, da hun gik lidt væk for at ringe. Hun kunne se lidt, men kan ikke huske, hvad der skete imens. Hun tror, at der var nogen, der slog. Hun kan ikke huske, om tiltalte slog Forurettede 1, mens Forurettede 1 lå ned. Hun mindes, at der på et tidspunkt blev spar-ket i maven. Hun er ikke sikker, og hun husker ikke, hvem der sparkede eller hvordan.
Hun er ikke venner med hverken tiltalte eller Forurettede 1. Hun havde mødt dem kort før episoden, og hun har ikke talt med dem siden.
Foreholdt rapport om afhøring af vidnet den 12. juni 2020, bilag 1-6, side 2, 1.-4. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at tiltalte og Vidne 13 kom til stede, at tiltalte sad på sin knallert, at forurettede gik over mod tiltalte og sagde ” så kom, så kom” , og at tiltalte gik mod forurettede og rykkede i for-urettedes trøje, forklarede vidnet, at hun har forklaret som anført. Hun kan huske det, når det bliver læst op.
Foreholdt samme rapport, side 2, 5. og 6. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at forurettede lagde sig på græsset med benene trukket op under maven og holdt sine arme rundt om sit hoved, mens han sagde, at han nok skulle stoppe, og at tiltalte begyndte at slå og sparke forurettede i ansigtet og på kroppen, forklarede vidnet, at hun har forklaret som anført.
Tiltalte slog og sparkede Forurettede 1 i ansigtet og på kroppen. Der kommer nogle erindringer fra episoden. Et ben blev trukket langt tilbage, som om der skulle sparkes til en fodbold. Der blev fokuseret på at sparke Forurettede 1 i ansigtet. Det endte med blødninger i Forurettede 1's ansigt, og han blev slået i maven.
Hun husker ikke, hvor mange gange Forurettede 1 blev sparket i hovedet, men det var mere end én gang. Det så voldsomt ud, og derfor gik hun derfra for at ringe til alarmcentralen.
Hun er 80-90 % sikker på, at Forurettede 1 blev slået med nøglerne på ryggen, mens han lå på siden. Forurettede 1 fik også knytnæveslag i maven, men ikke i ansigtet, som hun husker det.
Hun så ikke, hvordan det stoppede, fordi hun da ringede til alarmcentralen.
Hun kender Vidne 13. Han stod ved siden af, men han gjorde ikke noget.
side 18
Vidne 1 stod ved hende på et tidspunkt. Hun husker ikke, at han gjorde noget.
Foreholdt samme rapport, side 2, 7. afsnit, hvorefter hun skulle have forkla-ret, at tiltalte havde slået med begge hænder, mens de havde været knyttede, og havde sparket med højre ben, forklarede vidnet, at det lyder rigtigt. I dag kan hun ikke huske, om hun har set slag med hænder.
Foreholdt samme rapport, side 2, 8. afsnit, hvorefter hun skulle have forkla-ret, at tiltalte havde slået og sparket forurettede mindst 10 gange, forklarede vidnet, at det lyder rigtigt, men hun kan ikke huske det i dag.
Foreholdt samme rapport, side 3, 1. afsnit, hvorefter hun skulle have forkla-ret, at Vidne 13 var gået hen til tiltalte og havde sagt, at han skulle stoppe, for-klarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret som anført, men at det godt kan passe.
Hun husker ikke, om Forurettede 1 slog tiltalte.
Hun opfatter Forurettede 1 som offeret, og at det var tiltalte, der angreb Forurettede 1.
Når hun ifølge afhøringsrapporten som nævnt skulle have forklaret, at Forurettede 1 gik over mod tiltalte og sagde ”så kom, så kom” , husker hun, at de råbte til hinanden. Hun kan i dag ikke huske, hvad der blev råbt. Hun opfattede det sådan, at de ville slås.
Hun husker ikke, hvad Forurettede 1 ville ved at tage op til tiltalte.
Foreholdt samme rapport, side 2, 3. sidste afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at forurettede og tiltalte over en længere periode havde haft en konflikt med hinanden, og at forurettede skulle havde sagt, at han ville røve tiltalte lejlighed, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret som anført, og at det er blevet sagt. Hun kan ikke huske, at hun skulle have sendt en videobesked om det.
Hun ringede til Vidne 13 og fortalte, hvad Forurettede 1 havde sagt. Vidne 13 ville tale med tiltalte om det. Det virkede ubehageligt og oprigtigt, hvad Forurettede 1 sagde, og hun troede, at han kunne finde på det.
Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 sagde andet om tiltalte.
Foreholdt samme rapport, side 1, sidste afsnit, hvorefter hun skulle have for-klaret, at forurettede begyndte at snakke grimt til afhørte, og at han også snakkede grimt om tiltalte, forklarede vidnet, at Forurettede 1 prøvede at kysse hen-de, og han blev ubehagelig. Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 sagde nogle grim-me ting om tiltalte. Forurettede 1 var ret fuld.
Som hun mindes det, var det dem begge, der startede med at skubbe hinan-
side 19
den. Forurettede 1 gik hen til tiltalte, og de råbte ad hinanden og ville begge slås med hinanden. Forurettede 1 blev offeret, fordi han lå ned til sidst. Han fik mest skade af det.
Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 også slog.
Forurettede 5 har forklaret om forhold 13, at han dengang var ansat som socialrådgiver på Forsorgshjem. Han kender tiltalte, der har været indskrevet på forsorgshjemmet. Den pågældende dag talte han i te-lefon med tiltalte. Det var tiltalte, der ringede til ham. Tiltalte var blevet bor-tvist og spurgte vidnet, hvor længe han var bortvist, hvilket vidnet oplyste.
Tiltalte var blevet bortvist på grund af et slagsmål. Tiltalte fik sagt, at han vil-le komme og brænde det hele ned, og det meldte vidnet til sin leder. Han ved ikke, hvad ”det hele” , som tiltalte sagde, vedrørte. Vidnet forsøgte at forkla-re, hvor lang tid tiltalte var bortvist, men tiltalte afbrød telefonsamtalen efter meget kort tid. Vidnet hørte herefter ikke mere til tiltalte.
Efter vidnets erfaring med tiltalte var det ikke normalt, at tiltalte sagde noget i den stil. Vidnet troede derfor ikke, at det var noget, tiltalte ville gøre noget ud af. Vidnet kendte en lille smule til tiltaltes baggrund. Oplyst om, at tiltalte efter oplysningerne i sagen er mentalt retarderet i lettere grad, forklarede vid-net, at det var han ikke klar over.
Vidnet følte sig ikke truet, da det ikke var rettet mod vidnet. Vidnet opfatte-de det sådan, at tiltalte var frustreret over det, der var sket. Vidnet kunne godt fornemme, at tiltalte følte, at det var en uretfærdig bortvisning. Vidnet er forpligtet til at rapportere trusler til sin leder, og det var baggrunden for, at han rapporterede det. Han opfattede det som en trussel mod stedet, men ikke mod ham selv.
Forurettede 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Hun forklarede om forhold 14, at hun dengang var ansat på Forsorgshjem, men det er hun ikke længere. Hun var afde-lingsleder for en af boenhederne. Hun kender tiltalte, der var indskrevet på den afdeling, som hun var leder for. Hun husker ikke, hvor lang tid tiltalte var indskrevet.
Den pågældende dag talte hun i telefon med tiltalte. Hun skulle formentlig give tiltalte en besked om, at opholdet skulle stoppe, men hun husker det ikke. Hun husker, at tiltalte fremsatte en række voldsomme trusler mod hende og mod hendes personale. Det var trusler om at slå hende og medarbejdere ihjel og om at ville finde hende og medarbejderne. Tiltalte sagde også, at han ville dræbe eller slå dem ihjel.
Hun husker ikke de præcise ord. Hun og medarbejderne opfattede det som trusler. De har prøvet noget lignende før i kraft af det sted, de arbejdede, men de vidste ikke, hvornår der ville blive handlet på det, der blev sagt. Tiltalte var meget vred og vedhol-dende og fremsatte meget grove og eksplicitte trusler. Hun husker ikke, om tiltalte før den dag havde fremkommet med trusler.
side 20
Hun mener, at der var flere opkald over en periode, hvor de måtte låse huset af i forbindelse med, at de fik tiltalte ud af bygningen. Tiltalte havde fulgt ef-ter en medarbejder, der var på vej ud til sin bil. De måtte kalde medarbejde-ren tilbage i huset og låse huset af. De tilkaldte desuden politiet. Det var der-es forholdsregler, idet de var bange for, at tiltalte ville gøre noget, da han havde fremsat meget konkrete trusler og var meget vred.
Det er sandsynligvis hende, der har indgivet en skriftlig anmeldelse. Hun be-kræftede at have skrevet mail af 27. marts 2020, bilag 14-1, til politiet. Fore-holdt anmeldelsesskema til Aarhus Kommune i samme bilag, afsnittet med beskrivelsen af episoden, linje 7-9 og 12-18, forklarede hun, at tiltalte sagde som anført. Det kan godt passe, at han sagde, at han ville komme og smadre det hele. Truslerne var eksplicitte og rettet mod vidnet. Tiltalte var vedhol-dende, og derfor anmeldte hun truslerne.
Hun var klar over, at tiltalte også havde talt med Forurettede 5.
Hun kan i dag ikke huske tiltaltes forløb. Hun tror, at baggrunden var, at han var blevet smidt ud af Forsorgshjem.
Foreholdt rapport om afhøring af vidnet den 13. august 2020, bilag 14-2, si-de 2, linje 6-8, hvorefter hun skulle have forklaret, at tiltalte var meget vred, men at han mest havde det i munden, og at han handlede i affekt, forklarede hun, at politiet ringede til hende om sommeren. Politibetjenten spurgte, om hun på afhøringstidspunktet var bange for tiltalte, og det benægtede hun. Hun sagde, at hun havde været bange i situationen. Ellers kalder man ikke en medarbejder tilbage og låser bygningen.
Forurettede 7 har forklaret om forhold 15-16, at han og hans hustru på ger-ningstidspunktet havde et hotel på Adresse 6 på torvet i By 1. Hotellet ligger ud til Vej 2 og Vej 1. Han og hans kone, Vidne 4, befandt sig på hotellet på 1. sal den pågældende aften og nat.
Der var overnattende gæster på hotellet. Han og hans kone var gået i seng. På et tidspunkt blev de vækket af en forfærdelig råben fra gaden. Han stod op og så ud ad vinduet. Han så to personer, en mørk og en blond person, der gik på gaden. Der blev råbt meget voldsomt, kradset på døre og vinduer og taget fat i dørhåndtag. De råbte noget med, at byen skulle brændes ned, og at alle skulle voldtages. Det var meget voldsomme og aggressive råb. Han hav-de ikke set personerne før, og de virkede lidt fulde. Personerne fortsatte ned ad Vej 1, og han gik i seng igen.
Han og hans kone blev vækket igen nogle timer senere, da der var ballade på gaden. Han kunne høre, at der blev råbt og skrålet og smadret ting. Han tænkte, om de var de samme personer igen. Han kiggede ud og kunne se, at de samme to fyre fra tidligere kom gående tilbage ad Vej 1 i modsat
side 21
retning. De havde ting og sager med, og han kunne se og høre, at der var sket noget længere nede ad gaden. De hoppede op i en stor plantekrukke, der stod på torvet, og rev alle planterne op og kastede dem ud på vejen. Vid-nets bror havde i et foreningsarbejde sat disse planter op ugen før, og det triggede vidnet. Han råbte til sin kone, at hun skulle ringe til politiet, og så gik han ned på gaden. Han ville beskytte sine gæster på hotellet, ligesom han blev provokeret af, at nogen havde ødelagt noget, som han havde et tæt for-hold til.
Han kom ned på gaden i bukser, t-shirt og sutter. Han tog en paraply med sig. Han ved ikke, hvorfor han tog den med. Han vidste ikke, hvad han ville blive mødt med. Det var hans opfattelse, at det var mennesker, der ikke ville noget godt. Han ville få personerne til at holde op med det, de foretog sig, og konfrontere dem med, at der boede folk på hotellet. Han havde nok en naiv opfattelse af, at det var bedre end at blive mødt af myndighederne.
Da han kom ned på gaden, så han de to fyre, der sad på en bænk. Han er dog ikke sikker på, at den blonde person sad på bænken. Der var planter på ga-den, og det lignede noget fra Sarajevo. Der var kastet krukker på gaden, og længere nede kunne han se, at et cykelstativ var hevet ud. Han småløb og an-tastede personerne verbalt. Den blonde person løb væk.
Han sagde til den an-den person, ”hvad fanden har I gang i” , og personen rejste sig op. Personen stod stille og så overrasket ud over at være blevet antastet. Vidnet kan gen-kende personen som tiltalte. I periferien så vidnet, at der var andre unge mennesker på torvet. Han vidste ikke, om de var sammen med tiltalte. Tiltal-te var alene på torvet ude foran den gamle bankbygning.
Vidnet sagde til tiltalte ”kom nu i gang med at rydde op” . Tiltalte stod lidt med siden til ham. Tiltalte vendte sig, så han stod med fronten mod vidnet, og så fik vidnet en flaske i hovedet i et splitsekund. Som vidnet husker det, havde tiltalte flasken i sin højre hånd. Vidnet havde ikke set, at tiltalte havde en flaske på sig. Den er måske kommet fra tiltaltes jakke. Det var en klar og stor vodkalignende flaske.
Flasken ramte ham lige oven på hovedet. Han gik ned på knæ. Han mistede ikke bevidstheden, men der kom noget fra hans ho-ved. Flasken gik i stykker ved slaget. Han ved ikke, om han blev overrasket over det. Da han kom op at stå, gik han over mod tiltalte, der gik lidt væk, og så kom de i håndgemæng.
Han kan ikke rigtig huske, hvordan det foregik. Han mener, at de var i hånd-gemæng ad tre omgange. Første gang var en refleks, en forsvarsmekanisme. Han tænkte, at tiltalte ikke bare skulle gå væk.
Håndgemænget indebar, at de sloges. Det var et gement håndgemæng. Det var alt muligt, herunder slag, men mere lidt ”møven” . De faldt om på forto-vet. De blev omringet af de andre unge mennesker. Han tænkte ”hold da op, det bliver et kort liv” . Men de andre blandede sig ikke i slagsmålet. Til sidst var der en af de unge mennesker, enten i anden eller tredje omgang håndge-
side 22
mæng, der forsøgte at holde tiltalte væk.
Hans kone var kommet ned på gaden. Da andre forsøgte at holde tiltalte væk, gik vidnet ned ad gaden mod postgården. Så opsøgte tiltalte ham igen og forsøgte med sin kultur at provokere ham. Vidnet havde en fornemmelse af, at tiltalte følte, at tiltaltes magtposition var blevet anfægtet, og at han der-for ville provokere vidnet.
De havde begge to fat i hinanden under håndgemænget. Han ved ikke, om han blev ramt af nogle slag. Der blev ikke bokset, som han husker det, men de forsøgte mere at vælte hinanden ned på jorden. De kom også ned at ligge på et tidspunkt under kampen. Det var et gement gammeldags slagsmål. Det foregik midt på torvet.
Han fornemmede, at det var ham, der fik tiltalte væltet, da vidnet var større end tiltalte. Måske var det det, der endte den første episode. Tiltaltes ven holdt tiltalte tilbage og sagde ”stop nu” .
De rejste sig op, og vidnet gik herefter tilbage til, hvorfra han var kommet. Han råbte til de unge, at de skulle hjælpe hinanden med at rydde op.
Tiltalte fulgte efter ham og provokerede ham verbalt. Tiltalte sagde alt mu-ligt, der var ret træls at høre på. Det var noget om mord, voldtægt, nedbræn-ding, dvs. i samme dur som det, der blev råbt tidligere på aftenen.
Da hans kone kom, blandede hun sig og fik dem skilt ad.
De to andre gange, hvor de kom i håndgemæng, skete på grund af verbale provokationer fra tiltalte. Tiltalte sagde noget med, hvad vidnet tillod sig, og at hans kone skulle dø og skæres op. Håndgemænget foregik på samme må-de, hvor de kom ned på jorden, og der var lidt tumult. Han kan ikke sige, hvem der startede, men tiltalte ville ikke forlade hans sfære og var helt oppe i hovedet på ham og ville ikke gå væk.
Der var en af de andre unge, der ville stoppe tiltalte. Vidnet sagde hele tiden til tiltalte, at han skulle gå væk, men tiltalte gik helt tæt på ham, og så kom de i håndgemæng igen. Han ved ikke, om det var fordi, han skubbede tiltalte væk.
De andre personer var også på torvet, men stod måske 40-50 m fra dem. Hans kone var kommet ud på gaden. Hun kom først ned til dem, da de havde rejst sig op efter den første omgang.
Den anden episode med håndgemæng var nok lidt kortere end den første. De var kommet over på den anden side af hotellet. Han var ved at samle krukker op, og tiltalte kom efter ham. Tiltalte var igen hele tiden kun 5 cm fra ham. Det foregik stille og roligt, men tiltalte var nok lidt fuld eller påvirket af no-get.
side 23
De kom i håndgemæng igen i tredje omgang, hvor hans kone blandede sig. Det var meget kort, og han husker ikke, hvordan det foregik. Hans kone og tiltaltes ven skilte dem ad.
Herefter sluttede det. Tiltalte forsvandt, og de gik ind til sig selv. Vidnets hvide t-shirt var på dette tidspunkt mere rød fra blod, end den var hvid. Han havde ikke lagt mærke til det. Han mener, at det var ham selv, der ringede ef-ter politiet, men han ved det ikke. Der kom en ambulance, og mens han lå i ambulancen, blev han afhørt af en betjent.
Han ved ikke, om det stoppede, fordi tiltalte fik at vide, at politiet var på vej. Han fik en fornemmelse af, at politiet vidste, hvem tiltalte var.
Han brugte paraplyen, og den så ikke pæn ud den næste dag. Den var blod-besmurt. Han ved ikke, hvordan han havde brugt den. Vidnet blødte meget, og han ved ikke, om tiltalte også blødte. Han mener, at han gennede tiltalte lidt i siden med paraplyen, da han første gang mødte tiltalte. Det var lidt blødt for at sige, at tiltalte skulle komme i gang med at rydde op. Det var en berøring med paraplyen, ikke et slag.
Han ville ikke slås med paraplyen. Han ved ikke, om han efterfølgende brugte paraplyen, men han havde den i hån-den hele tiden. Han har efterfølgende tænkt på, hvorfor han tog den med. Til-talte havde resten af flasken, dvs. flaskehalsen, i hånden. Der var således de to våben; paraplyen og flaskehalsen.
Vidnet blev syet i hånden. Han går ud fra, at det må skyldes flaskehalsen, muligvis i forbindelse med det første slag i hovedet. Han har ikke bemærket, hvordan han fik en skade på hånden. Han fik rifter på kroppen, fordi han hav-de ligget på jorden. Han er kun blevet syet i hånden.
Forevist foto 1 fra fotomappe af 3. oktober 2020, bilag 16-11, forklarede han, at det er ham på fotoet. Blodet stammer fra ham selv. Der løb meget blod fra vidnets hånd. Han blev ramt af flasken i den venstre side af hovedet.
Han mener, at han blev syet i hånden med 7 sting. Det var en dyb flænge. Hans tommelfinger er i dag delvis følelsesløs. Han fik at vide, at det enten ville være sådan for evigt, eller også ville følelsen komme tilbage. Der var ik-ke noget brud. Han fik ikke andre skader. Han har ikke noget erstatnings-krav.
Han husker ikke, om tiltalte også blev såret, og han så ikke, om tiltalte havde nogle skader, eller om tiltalte blødte. Som han husker det, havde tiltalte ikke blod på sig.
Det er også ham, der er vist på foto 2. Foto 3 viser hans hånd, hvor han fik en flænge. Det var et stort rent snit. Sygeplejersken på skadestuen sagde til ham, at det stammede fra en skarp genstand. Han kunne altså ikke havde fået flængen ved at være faldet.
side 24
Forevist fotos i fotorapport, bilag 16-12, foto 1, forklarede han, at det viser de blomsterkrukker, der tilhørte hotellet og dermed vidnet. Han så ikke, at de blev slået i stykker, men han hørte det. Han formoder, at det var de to personer, som han så oppe i blomsterbedet, der havde smadret krukkerne.
Foto 2 viser småstykker fra krukken, som han havde samlet op ude fra vejen. Krukkerne var ca. 50-75 meter fra torvet. Den store jernkrukke med bloms-ter på torvet gik ikke i stykker, men beplantningen var ødelagt.
Foto 3 er taget ved naboen, apoteket.
Foto 6 og 7 viser resterne fra de planter, som han så oppe fra hotellet, og som blev hevet op og kastet på jorden.
Han kan ikke genkende den genstand, man kan ane på foto 11. Det var en klar flaske. Han mener, at flaskehalsen var med i den anden omgang, hvor de var i håndgemæng, men han ved ikke, om den også var med under den tredje omgang.
Foto 9-10 viser fliserne på torvet og på kørebanen, hvor der var blodpletter, som han mener stammer fra ham.
Han følte ikke, at han var aggressiv, da han kom ud til tiltalte, men han var opstemt over, hvad der skete på torvet. Det er ikke noget, der ofte sker for ham. Han tænkte ikke, at han ville slås, da han gik derud. Han tog paraplyen med, og han brugte den til at passivere tilstanden. Tiltalte og de andre unge mennesker har nok været overrasket over at se ham med en paraply.
Foreholdt rapport om sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, bilag 15-3, side 3, næstsidste afsnit, hvorefter han skulle have indrømmet at have ud-vist aggressiv opførsel over for tiltalte, men forklaret, at han var frustreret over de gentagne ødelæggelser i området, der ofte gik ud over hans ejendom, forklarede han, at han ikke kan huske at have forklaret sådan, men at det nok skal passe. Han var oprevet over, at nogen forøvede hærværk på hans ejen-dom, og han ville gerne forsvare sine hotelgæster mod den slags oplevelser. Han var også oprevet over, at nogen havde antastet foreningens beplantning på torvet.
Oplyst tiltaltes forklaring om, at episoden startede med, at tiltalte blev slået med paraplyen i ansigtet, forklarede vidnet, at det kan han ikke genkende. Han gennede tiltalte med sin paraply og sagde til tiltalte, at han skulle rydde op. Det var alene en berøring med paraplyen. Vidnet er venstrehåndet, så han må have sat paraplyen ind i tiltaltes højre side ved hoften. Tiltalte stod helt stille og kiggede på ham.
Foreholdt rapport om sin telefoniske forklaring til politiet den 21. oktober
side 25
2020, bilag 16-5-3, side 2, 1. afsnit, 1.-4. linje, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret at have tjattet lidt til tiltaltes ene arm, men absolut ikke gjorde no-get, der medførte blå eller røde mærker, og at han kun ramte armen og ikke ansigtet/hovedet, forklarede han, at han med ”tjatte” mener, at han gennede med paraplyen. Han ville gerne have, at tiltalte tog ansvar for det, han og de andre havde lavet.
Vidnet havde ikke nogen anden kontakt med tiltalte udover at genne med pa-raplyen, før de kom i slagsmål.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020 i den førnævnte rap-port, side 2, sidste afsnit, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han greb hårdt fast i tiltaltes arm, forklarede han, at han sikkert har grebet hårdt fat i armen på tiltalte. Han kan ikke huske, i hvilken sekvens det foregik.
Han stod op, da han blev ramt af flasken. Foreholdt sin telefoniske forklaring til politiet den 21. oktober 2020 i den førnævnte rapport, side 2, 1. afsnit, 4.-7. linje, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han blev slået i hovedet med flasken efter at være kommet i slagsmål med tiltalte og efter at have væltet rundt på torvet, forklarede han, at det ikke er den rigtige rækkefølge. Det var slaget med flasken, der triggede slagsmålet.
Oplyst om tiltaltes forklaring om, at tiltalte slog vidnet, mens de lå ned og i forbindelse med, at vidnet havde grebet fat om tiltaltes hals, og at det var baggrunden for, at tiltalte slog, forklarede vidnet, at han helt sikkert har haft fat om halsen på tiltalte, da de tumlede rundt.
Hans kone kom først til stede, da han og tiltalte havde rejst sig op efter første omgang, og på det tidspunkt var han blevet slået i hovedet med flasken.
Skaden på hans hånd er nok kommet fra flaskehalsen.
Foreholdt videre fra samme rapport om sin forklaring til politiet den 21. oktober 2020, side 2, 7.-10. linje, hvorefter han skulle have forklaret, at der på torvet lå skår fra de ødelagte krukker og måske også glasskår fra flasken, og at han mente, at hans skader på hånden nok kom fra at have rodet rundt heri i forbindelse med slagsmålet med tiltalte, forklarede han, at der ikke var nogen krukke-skår, hvor de havde sloges.
Der var dog glasskår efter, at han var blevet slået. Sy-geplejersken mente ikke, at skaden på hans hånd var kommet ved at rode rundt, men at den var kommet i et snit.
Vidne 3 har forklarede om forhold 16, at han bor i By 1. Den 3. oktober 2020 var han i Vej 1 i By 1. Han var sammen med tiltalte og nogle andre venner, bl.a. Vidne 13, men han kan ikke huske navnene på de andre. De var på vej ned til Fakta fra en lille fest. De havde fået lidt at drikke ved festen, hvorfra de var blevet smidt ud. Festen foregik vist hos Person 12, men Person 12 var ikke med på Vej 1.
side 26
De gik med vilje ind i nogle potteplanter, så de væltede. Vidnet væltede selv én potteplante. Han så ikke, om de andre også gjorde det. Han ved ikke, om tiltalte gjorde det, da han ikke lige var ved tiltalte. Han så ikke, om der var flere potteplanter, der blev ødelagt.
Der kom en mand ud fra et hotel. Vidnet og tiltalte stod tæt på p-pladsen og talte sammen. Ud af ingenting kom Forurettede 7 og slog dem med en paraply og forsøgte at stikke dem med paraplyen. Tiltalte gik til forsvar, men blev smidt ned på jorden.
Vidnet gik væk. Han kunne se, at Forurettede 7 havde smidt tiltalte ned på vejen og begyndte at kvæle ham.
Da Forurettede 7 kom, løb han direkte mod dem og slog ud efter dem. Vidnet blev ramt én gang i siden af kroppen, og resten gik ud over tiltalte. Tiltalte blev ramt mange gange, mest på overkroppen. Forurettede 7 forsøgte at stikke tiltalte i hovedet med spidsen af paraplyen. Det gik hurtigt.
Tiltalte gik til selvforsvar og skubbede Forurettede 7 væk og forsøgte at stoppe ham. De landede på vejen, og Forurettede 7 begyndte at kvæle tiltalte. Efter de kom op at stå, stoppede Forurettede 7 ikke. De holdt vist fat i hinanden og smed hinan-den ned på jorden. Her sloges de, indtil Forurettede 7 fik fat i tiltaltes hals med to hænder i et kvælertag. Vidnet ved ikke, hvor lang tid der gik, mens Forurettede 7 havde fat i halsen på tiltalte, da vidnet var gået væk.
Vidnet blev stående lidt for at se, hvad der skete. Da tiltalte og Forurettede 7 rejste sig op, gik vidnet derfra. Forurettede 7 begyndte at slå tiltalte igen, efter at de havde rejst sig op. Det var med knyttede næver overalt. Vidnet og en kammerat gik over ved siden af en grill ikke så langt væk og ringede til politiet. Kammera-ten var enten Vidne 8 eller Forurettede 3, men han husker det ikke.
Der var flere per-soner til stede, men de var alle sammen i den samme gruppe. Der blev ringet til politiet fra vidnets telefon. De sagde til politiet, at der var to personer, der stod og sloges ved Fakta. Vidnet talte også med politiet efterfølgende, da det var stoppet.
Vidnet så ikke umiddelbart nogen flaske, men de havde nogle flasker, som de drak af. Herunder øl og ”små sure” , som er en drink i en rimelig stor flaske. De havde én af sådanne flasker med. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde en flaske i hånden, men de havde nogle flasker med, og de var i gang med at drikke, da det skete. Han så ikke nogen blive ramt af en flaske.
Foreholdt rapport om sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, bilag 16-3-1, som han ikke har underskrevet eller læst, side 1, hvorefter han skulle ha-ve forklaret, at han og de andre kom til stedet ca. 20 minutter før patruljen, at de ikke så, hvem der ødelagde planterne på gaden, men at det ikke var ham eller hans venner, og at der pludselig kom en mand ud, som råbte ”jeg fucking smadrer jer alle, I skal ikke gøre noget ved min by” , forklarede han,
side 27
at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Han var lidt beruset og choke-ret. Han var selv med til at ødelægge en af krukkerne. Han ved ikke, hvorfor han skulle have forklaret anderledes til politiet.
Foreholdt videre fra samme rapport, side 2, 1. afsnit, hvorefter han skulle ha-ve forklaret, at det var en person, der hed Person 17, som han ikke kendte, som manden forsøgte at slå i hovedet med en paraply, men at det var vidnet, der blev ramt i brystet af paraplyen, forklarede han, at han ikke ved, hvem Person 17 er, eller om han har forklaret sådan. Han husker kun slåskampen. Der var ik-ke nogen, der hed Person 17, tilstede.
Foreholdt videre fra samme rapport, side 2, 2. og 3. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at manden slog Person 17 i tindingen med knyttet hånd, så Person 17 faldt ned på jorden, at manden efterfølgende tog kvælertag på Person 17 nede på jorden, og at det lignede, at manden forsøgte civilt at anholde Person 17, som var lyshåret, forklarede han, at han ikke ved, om han har forklaret sådan.
Foreholdt videre fra samme rapport, side 2, 4. afsnit, hvorefter han skulle ha-ve forklaret, at han ikke så manden blive ramt i hovedet med en flaske, og at han ikke troede, at det var sket, forklarede han, at han ikke ved, om han har forklaret sådan. Han var ikke meget fuld, men lidt beruset.
Han husker ikke at være blevet afhørt en anden gang.
Foreholdt en rapport af 16. oktober 2020 om en henvendelse til Vejen Politi-gård, bilag 16-3-2, hvorefter han og hans mor den 4. oktober 2020 skulle ha-ve henvendt sig personligt, idet han skulle have nye oplysninger til sagen, forklarede han, at det ved han ikke noget om. Han kan kun huske at have talt med politiet én gang.
Foreholdt rapport om sin forklaring til politiet den 4. oktober 2020, bilag 16-3-3, som han ikke har underskrevet eller læst, side 1, hvorefter han skulle ha-ve forklaret, at han den pågældende aften havde fulgtes med tiltalte og nogle andre, at det var tiltalte, der havde slået den ældre mand, og at vidnet havde løjet om navnet på voldsmanden til politiet, fordi han var utryg ved tiltalte, forklarede han, at han ikke ved, om han har forklaret sådan.
Foreholdt videre fra samme rapport, side 2, 1.-3. afsnit, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han havde set tiltalte flytte skilte og ødelægge et blomsterbed ved forurettede, at forurettede havde anråbt og var løbet efter gruppen, at tiltalte havde slået forurettede i ansigtet med knytnæve, hvorefter forurettede havde taget fat i tiltaltes halsregion, hvorpå de to væltede til jor-den, og at tiltalte rejste sig igen og gav forurettede et slag i hovedet med en flaske, hvorefter forurettede trak sig, forklarede han, at han ikke ved, om han har forklaret sådan.
Han er ikke bange for tiltalte. Det har han på ingen måde grund til.
side 28
Han er ikke blevet kontaktet af tiltalte efter episoden. Det skal nok passe, at han har været inde med sin mor og afgive en anden forklaring, når det står i rapporten, men han kan ikke huske det. Han har ikke problemer med hukom-melsen, og han kommer ikke ofte på politigården.
Han vil sige, at han er gode venner med tiltalte. De har ingen problemer med hinanden.
Han ved ikke, hvorfor han fandt på navnet Person 17.
Han kan i dag godt huske episoden. Han kender ikke Forurettede 7, men han vidste, hvem han var og hvad han hed, og at han havde med hotellet at gøre.
Han kan huske, at Forurettede 7 kom løbende ud fra hotellet og slog med paraplyen, og at både vidnet og tiltalte blev ramt. Han kan også huske, at Forurettede 7 og til-talte kom ned at ligge, og at Forurettede 7 tog kvælertag på tiltalte.
Oplyst om tiltaltes forklaring om at have slået med en flaske, forklarede han, at det så han ikke, da han var gået væk. Tiltalte kunne vel godt have slået med flasken, da tiltalte lå på jorden, uden at vidnet havde set det. Vidnets ad-renalin var oppe at køre, da Forurettede 7 kom og slog dem.
Foreholdt, at Vidne 8 ifølge anmeldelsesrapporten af 3. oktober 2020, bilag 16-1, er angivet som anmelder af episoden, forklarede han, at det godt kunne være Vidne 8, der anmeldte det. Vidne 8, som han kendte, var der den aften.
Foreholdt videre fra anmeldelsesrapporten, hvoraf det bl.a. fremgår, at Person 10 er angivet som en antruffen person, forklarede vidnet, at han kender Person 10, men han kan ikke huske, om Person 10, der kendte de andre personer, også var der den aften.
Vidne 4 har forklaret om forhold 16, at hun og hendes mand, Forurettede 7, har et hotel i By 1, der delvist ligger på Vej 1. Hun og hendes mand var på hotellet den pågældende nat. Episoden startede tidli-gere på aftenen eller natten. Hun kan ikke huske tidspunktet, men det var måske omkring midnat. Der var en masse råb og skrigeri fra gaden med me-get voldsomme udsagn.
Det var bl.a. noget med at slå jer alle ihjel og at voldtage nogen. Hun og hendes mand stod op og kiggede ud ad vinduet, men de så ikke noget. De gik herefter i seng igen og faldt i søvn. De vågnede herefter af noget voldsomt skrigeri og af ting, der blev smadret. De kiggede begge to ud ad vinduet. Hun kunne ikke se noget, da hun ikke havde sine kontaktlinser på.
Forurettede 7 tog tøj på, og hun tog sine kontaktlinser på, mens Forurettede 7 skyndte sig udenfor. Forurettede 7 sagde ikke noget, da han gik ud, men fór bare ud på gaden.
side 29
Hun kunne høre, at larmen kom fra torvet. Da hun havde fået sine kontakt-linser på, gik hun hen til vinduet og kunne se Forurettede 7 og 5-7 unge mænd om-kring ham ude på torvet. Der var måske omkring 25 meter, fra hvor hun stod og hen til Forurettede 7 på torvet.
Vidnet skyndte sig ind i soveværelset, tog tøj på og løb ud. Da hun kom der-ud, stod de, som hun husker det, på den anden side af gaden ved Adresse 7. Forurettede 7 var smurt ind i blod fra top til tå. Der stod en meget aggressiv ung mand og en anden ung mand, der holdt den aggressive mand tilbage. Det var tiltalte, som hun kan genkende, der var den aggressive mand. Tiltalte stod med en flaskehals i hånden. Hun formodede, at det var tiltaltes ven, der holdt tiltalte tilbage.
Tiltalte stod over for Forurettede 7. Hun ved ikke, om Forurettede 7 og tiltalte stod og mundhuggede s, men der var ikke noget fysisk mellem dem på det tidspunkt. Tiltalte havde flaskehalsen i hånden, og han var meget aggressiv. Hun ved ik-ke, hvordan tiltalte holdt flaskehalsen, og hun vidste ikke, hvad der var sket.
Tiltalte forsøgte at gå mod Forurettede 7, men vennen holdt tiltalte tilbage omkring livet.
Forurettede 7 gik op ad gaden, hvor der lå mange smadrede blomsterkrukker langs hotellet. Forurettede 7 begyndte at samle de største skår fra krukkerne op fra gaden. Hun talte med tiltalte, der var aggressiv, og forsøgte at dæmpe ham ned.
Hun gik herefter hen til Forurettede 7 og hjalp ham med at samle krukkeskårene op. Så nærmede tiltalte sig. Der var igen en meningsudveksling mellem tiltalte og Forurettede 7. Hun hørte ikke, hvad der blev sagt. Det var tiltalte, der opsøgte hen-de og Forurettede 7 igen. Hun så herefter, at Forurettede 7 og tiltalte røg i totterne på hi-nanden. Hun så ikke, hvordan det startede. Hun kan ikke huske, om tiltaltes ven var der på det tidspunkt, men de stod og brødes med hinanden.
Hun fik klemt sin krop imellem dem for at få dem skilt ad. De havde fat i hi-nanden. Hun husker ikke, om der var slag. Vennen kom til og holdt igen til-talte tilbage. Hun fik Forurettede 7 ind på hotellet, hvor han ringede til politiet. De fik at vide, at politiet allerede var på stedet.
Hun så efterfølgende en paraply. Hun tror, at Forurettede 7 havde samlet den op fra jorden og taget den med ind. Hun så den først, da de var inde igen.
Den ven, der havde holdt tiltalte tilbage, så de på skadestuen, hvorfor hun formoder, at han også må være kommet til skade. Der var glasskår på stedet. De talte ikke med ham på skadestuen.
Hun har ikke hørt, hvad tiltalte skulle have sagt, herunder om trusler mod hende. Det har hun kun hørt fra Forurettede 7.
side 30
Hun blev afhørt af politiet på torvet.
Foreholdt en rapport om sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, bilag 16-4, som hun ikke har underskrevet el-ler læst, side 2, 5. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at tiltalte på et tidspunkt havde resterne af en flaskehals i hånden, mens han udtalte ”jeg ved, hvor I bor” , og ”jeg slår jer ihjel” , samtidig med, at tiltalte pegede med den knuste flaskehals i retning af hende og hendes mand, og at flaskehalsen var knust på en sådan måde, at den var meget skarp og kunne anvendes som et stikvåben, forklarede hun, at hun ikke kan huske, at tiltalte skulle have sagt, at han ville slå dem ihjel.
Tiltalte havde en flaskehals i hånden, men hun kan ikke huske, om tiltalte stod med den som et våben.
Det var både tiltalte og Forurettede 7, som hun holdt fra hinanden, da de kom op at toppes. Hun ved ikke, hvad de ønskede, men de var i klammeri med hinan-den.
Vidne 5 har forklaret om forhold 16, at han den pågældende aften og nat var hos en kammerat, der bor i Vej 2 i By 1. Kammera-ten boede ca. 200-300 meter fra et hotel. Han havde drukket øl hos sin kam-merat. Han hørte en masse tumult fra gaden. Han hørte ting, der blev smad-ret, herunder skraldespande mv. Han så, at der gik nogle personer på gaden. Han så ikke, hvem der havde smadret tingene. Han gik ud på gaden. Der stod nogen ved torvet ved Fakta ca. 200-300 meter fra ham. Han så først til-talte, som han genkendte, da han kom derhen.
Tiltalte var på vej ned ad gaden. Vidnet så manden fra hotellet komme løben-de ud med en paraply. Han var rimelig rasende. Manden og tiltalte røg i tot-terne på hinanden. Manden var løbet hen til tiltalte, som var den første, man-den fik fat i, og slog ud efter tiltalte med paraplyen og ramte ham et par gan-ge. Vidnet tror, at tiltalte blev ramt i hovedregionen og på skulderen.
Det lig-nede, at der var kraft bag slagene. Han vil tro, at det var 4-5 slag, der ramte tiltalte. Vidnet stod et par skridt, dvs. få meter, derfra. Tiltalte reagerede ikke pænt på det. Tiltalte havde en flaske og slog igen én gang med flasken. Vid-net tror, at manden blev ramt i hovedet. Manden blødte, men han ved ikke hvorfra, da det var mørkt. Vidnet så det ske.
Vidnet har efterfølgende set bil-leder af manden på Facebook, hvor man kunne se, at manden blødte fra an-sigtet.
Der gik vel 5 minutter fra tiltalte blev slået med paraplyen, og indtil tiltalte slog med flasken. I mellemtiden var der håndgemæng. Han tror ikke, at tiltal-te ville slå med det samme, men tiltalte fik formentlig nok til sidst. Der blev skubbet lidt. Der var mange til stede, nok 7-8 personer. Forurettede 7 forsøgte at holde fast i de andre, så de ikke smuttede, før politiet kom. Det var vidnets kammerat, der ringede til politiet.
Der var ikke nogen slag under håndgemænget, men bare tumult, og der var ikke nogen, der kom ned at ligge. Da tiltalte svingede flasken og ramte Forurettede 7 i hovedet, satte Forurettede 7 sig ned på knæ. Vidnet tror, at tiltalte nok havde
side 31
været til fest og havde drukket af flasken. Tiltalte havde flasken i hånden, mens de stod og skubbede til hinanden.
Da Forurettede 7 gik i knæ, forsvandt folk ret hurtigt. Vidnet tror, at tiltalte gik hjem derfra, og vidnet så ikke tiltalte herefter. Vidnet blev på stedet, indtil politiet kom, og afgav sin forklaring.
Forurettede 7 blev også på stedet og kom ind i en ambulance.
Det første, der skete, var, at Forurettede 7 tog fat i tiltalte, vist i hans arm, og slog ud efter ham. Forurettede 7 begyndte at slå med paraplyen, da tiltalte prøvede at komme væk. Tiltalte gjorde ikke noget til at starte med. Tiltalte og Forurettede 7 råbte alt muligt til hinanden, herunder blev der sagt ”perker” . Forurettede 7 havde stadigvæk paraplyen i hånden under tumulten. Det var en lang paraply på omkring 1 meter med en spids i enden.
Vidnet kender tiltalte, der er en bekendt. Vidnet har været hjemme hos tiltal-te et par gange. Vidnet har ikke talt med tiltalte om episoden. Tiltalte har jo heller ikke været til at komme i kontakt med.
Forurettede 7's slag med paraplyen var kraftige. Forurettede 7 var sur og mente det. Han synes ikke, Forurettede 7 stak med paraplyen.
Forurettede 7 stod med tiltalte i armlås, dvs. med sin arm rundt om tiltaltes hals, mens de stod op. Slaget med flasken kom lige efter, at tiltalte var kommet fri af armlåsen.
Forurettede 7 er større og stærkere end tiltalte. Vidnet tror, at det var derfor, tiltalte slog med flasken. Tiltalte slog for at blødgøre ham lidt. Vidnet tænker, at til-talte har følt sig presset.
Vidne 6 har forklaret om forhold 16, at han bor på Vej 3 i By 1, som ligger tæt på gerningsstedet. Han kom kørende på knallert fra By 4. Han kørte ad Vej 1. Han så noget tumult. Han holdt stille et lille stykke derfra, og han var meget tæt på episoden. Han husker ikke, hvor man-ge personer der var til stede. Han kender tiltalte, som han så på stedet. Han kender også Forurettede 7, som også var der, men han kendte ikke de an-dre. Han så noget tumult, dvs. en slåskamp. Det var det eneste, han så. Han tror, det var tiltalte og Forurettede 7, der sloges. Han tror, der var slag, og at de var lige gode om det.
Han så ikke en flaske. Han har læst i avisen, at der var slået med en flaske, men det var ikke noget, han så. Han kan ikke huske, hvad det sidste, han så, var. Han husker heller ikke, hvor lang tid han holdt stille. Han så ikke, om tu-multen stoppede eller eskalerede. Han kørte derfra.
Foreholdt en rapport om sin telefoniske forklaring til politiet den 16. oktober
side 32
2020, bilag 16-18, side 1, 2. afsnit, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han havde set Forurettede 7 blive ramt af en flaske i hovedet, forklarede han, at han havde hørt om det med flasken, men det var ikke noget, han så. Han ved ikke, hvorfor der står noget andet i rapporten. Han havde måske hørt om det via Facebook. Han talte ikke med nogen personer på stedet den pågældende aften.
Han så ikke, om der var nogen, der havde en paraply, men det tror han, at der var. Der var en person, der viftede med noget i hånden, og han tror, at det var en paraply. Personen slog ikke med paraplyen, men viftede med den. Han så ikke, om der var nogen, der slog på hinanden. Han ved ikke, hvorfor politiet talte med ham.
Foreholdt fra førnævnte rapport, 1. afsnit, hvoraf det fremgår, at politiet hav-de kontaktet vidnet på opfordring fra Forurettede 7, forklarede vidnet, at det er rigtigt. Han havde ikke talt med Forurettede 7, men han er venner med Forurettede 7 på Facebook, og her havde Forurettede 7 spurgt efter vidner til episoden.
Forurettede 1 har forklaret om forhold 1, at han var på det pågældende græsareal på det anførte tidspunkt. Han drak sammen med et par venner. Han kan ikke længere huske navnene på dem. Det kan godt passe, at Vidne 2 og Vidne 1 var der. Han havde fået meget at drikke den aften, mest øl. De holdt fest på stedet. Han kender tiltalte, som kom senere på aftenen. Tiltalte fik vist en halv invitation af Vidne 2. På det tids-punkt var han og tiltalte ikke gode venner. Tiltalte var blevet stoppet i en bil og afpressede ham penge bagefter. Deres forhold var derfor overhovedet ik-ke godt.
I løbet af aftenen jokede han med at lave et knæk i tiltaltes lejlighed. Han sagde det til de andre. En af de andre, vistnok Vidne 2, optog det og sendte det til tiltalte. Han gjorde det på grund af det med bilen. Vidnet havde spurgt til-talte, om han ville hente nogle af vidnets venner i sin bil. Politiet stoppede bilen og konfiskerede den. Tiltalte gav så vidnet skylden for, at den var ble-vet konfiskeret, og sagde, at vidnet skulle betale 4.000 kr. Tiltalte truede over Messenger med at smadre vidnet. Til sidst var dummebøden steget til 15.000 kr.
Han husker ikke meget fra den pågældende aften, da han var meget beruset. Vidne 10 fortalte ham bagefter, at vidnet var blevet slået ned og trampet i ho-vedet af tiltalte. Vidne 10 hedder måske Navn 1 til efternavn. Vidne 10 prøvede at få ham til bevidsthed bagefter. Vidnet fik et chok, og pludse-lig var han bevidstløs. Han husker et slag omkring kæben, og så mistede han bevidstheden.
Det næste, han husker, var, at han vågnede på sygehuset.
Han fik nogle skader af det. Han fik blå øjne og en hævet læbe og mistede en
side 33
tand. Han var på sygehuset, ikke hos egen læge. Han har ikke efterfølgende haft mén. Han har ikke gjort tiltalt noget, og han så ham ikke en gang kom-me.
Forevist fotorapport, bilag 1-9, forklarede han, at det er ham på foto 1 og 2. De sad på bænken på foto 3. Han husker ikke, hvor han var, da det blev sort for ham. På foto 6 ses en mindre blodansamling efter et spark eller noget an-det. Han husker det ikke. Det var politiet, der tog billederne.
Han var meget beruset. Oplyst om, at det af politiattesten, bilag 1-10, frem-går, at hans promille på sygehuset blev målt til 3,2, forklarede han, at det godt kan passe. Det var medvirkende til, at han ikke husker noget. Han kan dog godt huske, at det var tiltalte, der gjorde skade på ham.
Foreholdt rapport om afhøring den 12. juni 2020, bilag 1-5, side 2, 4. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han var sikker på, at tiltalte var ger-ningsmanden, idet flere af de personer, der havde været til stede, efterfølgen-de havde fortalt ham, at det var tiltalte, som havde udøvet volden, forklarede han, at han har forklaret som anført. Tiltalte har desuden selv indrømmet det overfor ham, idet tiltalte senere sagde, at han ville give vidnet en omgang mere. Han kan ikke selv huske det 100 % fra den aften.
Han var bange for tiltalte, men han ville godt lave sjov med det med at lave knæk i tiltaltes lejlighed. Han var ikke interesseret i at komme i slagsmål med tiltalte. Han kan ikke forestille sig, at han har sagt ”så kom, så kom” .
Vidnet forklarede om forhold 2a, at tiltalte skrev om at give ham ”en om-gang igen” . Det kan godt passe, at tiltalte skrev dagen efter. Det, som tiltalte skrev, havde sammenhæng med forhold 1 og pengene.
Han ved ikke, om tiltalte vidste, at vidnet havde talt med politiet.
Politiassistent Vidne 7 har forklaret om forhold 7, at han var på arbejde den 8. august 2020. Han stoppede en mindre mørk bil på Ribe Landevej. Det skal nok passe, at det var en Audi A3. Som han husker det, fik de en melding om ballade omkring en bil på Circle K i Ribe. De var på vej mod Ribe og fik at vide, at bilen kørte mod Esbjerg. De så bilen komme kørende mod dem op til et kryds, vistnok ved Gredstedbro.
Bilen foretog en ulovlig overhaling over spærrefladen, dvs. over en ubrudt linje i vejbanen, lige foran dem. De bragte bilen til standsning. Der var mange personer i bilen, der blev ført af til-talte. Vidnet tog kontakt til tiltalte og tog ham ud af bilen med magt. Tiltalte spurgte, hvad de lavede, men faldt så til ro, og de havde derefter en fornuftig dialog med ham.
Vidnet kan ikke huske, over hvor lang en strækning bilen overskred spærrelinjen.
Vidne 8 har forklaret om forhold 16, at han den pågældende nat ringede til politiet, fordi Forurettede 7 var gået amok på to af vidnets kammerater,
side 34
tiltalte og Vidne 3.
Der var blevet begået noget hærværk længere oppe ad gaden. Vidnet så, at Forurettede 7 kom ned og stak Vidne 3 med en paraply i brystet til venstre. Han stak også tiltalte, der blev ramt ved øjet, med den. Det var Forurettede 7, der startede det. Vidnet så ikke de første 20 sekunder.
Foreholdt rapport om afhøring af vidnet den 3. oktober 2020, bilag 16-2, si-de 1, hvorefter han skulle have forklaret, at han havde ringet til politiet, fordi en af hans kammerater var blevet overfaldet af en ældre mand, hvor vidnet havde forsøgt at gå imellem dem for at skille dem ad, forklarede vidnet, at han har forklaret som anført. Han prøvede at skille dem ad. Den ældre mand kom ned og var voldsom.
Da han gik imellem dem, kom han i klemme og fik 2 fingre beskadiget. Han prøvede at få fat i den paraply, som Forurettede 7 havde. Forurettede 7 hev paraplyen væk, og vidnets venstre hånd blev revet op af paraplyen. Vidnet blev syet i hånden.
Efter overfaldet kom Forurettede 7 og tiltalte op at slås. De gik i hovedet på hinan-den. Han kan ikke huske, om de kom ned at ligge. Han mindes, at begge slog med knyttet hånd, mens de sloges. Han så ikke slag med andet, heller ikke med en flaske. Han så, at Forurettede 7 blødte fra ansigtet. Han kan ikke huske, om de havde fat i hinanden. Forespurgt kan han dog huske, at Forurettede 7 havde fat omkring halsen på tiltalte med sin arm. Tiltalte prøvede at komme fri. Han ved ikke, om der blev trykket mod halsen eller nakken. Han kan ikke huske, hvordan det sluttede. Han fik dem skilt ad sammen med én, han ikke kendte.
Han havde drukket den aften og var beruset, men ikke meget fuld. Det er bl.a. derfor, han ikke kan huske det hele.
Oplyst om, at tiltalte har erkendt at have slået med en flaske, forklarede han, at han ikke så glas på jorden.
Vidnet gik 20 meter væk over til en bænk og ringede til politiet. Han havde fokus på telefonen, da han ringede, men han kiggede over mod tiltalte og Forurettede 7 imens.
Foreholdt samme rapport, side 2, de tre nederste afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han pludselig så tiltalte og Forurettede 7 i klammeri mellem Vej 1 og Vej 2, at han tænkte, at han ville skille dem ad, at han ikke vidste, om andre havde deltaget i klammeriet, at Forurettede 7 også havde slået hans kammerat, Vidne 3, i maven med en paraply, og at han var sikker på, at slaget, der havde ramt hans hånd, ikke var tiltænkt, som at man ville slå ham, forkla-rede han, at han formentlig har forklaret som anført. Det lyder ikke forkert. Han sagde til politiet, at tiltalte var blevet ramt af paraplyen.
Han så Forurettede 7 bløde, vistnok før han ringede til politiet. Han talte med politi-
side 35
et, da de kom. Han ved ikke, hvor tiltalte var på det tidspunkt. Forurettede 7 var der stadigvæk.
Tiltalte og Vidne 3 havde smadret 2-3 blomsterkrukker. Han ved ikke, om der var flere, der var med til det. Det var grunden til, at Forurettede 7 kom ud. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 7 først tog kontakt til tiltalte eller til Vidne 3.
Vidnet så, at Forurettede 7 stak med spidsen af paraplyen. Både Vidne 3 og tiltalte blev ramt af paraplyens spids. Tiltalte blev ramt ved øjet. Det var ikke slag med paraplyen, men stik med den. Stikkene var ikke et uheld fra Forurettede 7's si-de. Han kan ikke huske, hvem der blev ramt først.
Politibetjent Vidne 9 har forklaret om forhold 11, at han var på arbejde den 25. oktober 2020. Han og en kollega ankom til Adresse 2 i By 2, efter at politiet havde fået en melding om en fest, der var gået lidt over gevind, eller husspektakler. Patruljen blev mødt af beboerne i op-gangen. Efterfølgende kom flere personer ud, som var utilfredse med patrul-jens tilstedeværelse, og som bad dem skride.
Der havde været flere naboklager over støj. Der var meget støj fra festen, og patruljen bad dem om at skrue ned. Vinduer og døre stod åbne. Vidnet min-des, at festen foregik på 1. sal.
Tiltalte var den i gruppen, der var mest utilfreds med patruljens tilstedeværel-se, og han råbte højest af dem. Tiltalte sagde bl.a., at de skulle skride, og at de ikke var velkomne. Det var baggrunden for, at de foretog anholdelse af tiltalte og sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Vidnet stod længere tilbage, da hans kollega talte med tiltalte. Vidnet kunne fornemme, at der var en uoverensstemmelse, og at tiltalte var højlydt util-freds. Tiltalte gik vredt og voldsomt frem mod vidnets kollega, og det kunne tolkes som truende. Tiltalte blev derfor anholdt. Tiltalte blev talt til ro. Tiltal-te sagde i den forbindelse undskyld for sin opførsel. De havde herefter en al-mindelig dialog med tiltalte. Tiltalte blev løsladt kort tid efter. Han kan ikke huske, hvor lang tid tiltalte var anholdt. Han blev ikke taget med på statio-nen.
Vidne 10 har forklaret om forhold 1, at han den aften sad og drak på et græsareal ved Fakta i By 1. Han var sammen med en, der hed-der Forurettede 1, som han kender som ”Kaldenavn” . Vidne 1 og Vidne 2 var der også. Der var også andre, som han ikke husker, hvem var.
Han kender tiltalte. Forurettede 1 havde truet med at røve tiltaltes lejlighed. En hav-de optaget det og sendt det til Vidne 13, som var en af tiltaltes bekendte. Tiltalte og Vidne 13 kom sammen til græsarealet på grund af Forurettede 1's trus-sel. Vidnet ved ikke, om der var nogen, der havde sagt, at tiltalte og Vidne 13 skulle komme derned.
side 36
Da tiltalte kom til stedet, tog Forurettede 1 en flaske fra bordet og gik mod tiltalte. Det endte i en slåskamp, og så skred vidnet og de andre. Han tror, at det startede med, at Forurettede 1 og tiltalte stod og råbte ad hinanden. Han kan ikke rigtig huske det. Han husker ikke, hvem der tog den første kontakt.
Da Forurettede 1 gik mod tiltalte med flasken, trak vidnet sig tilbage. Forurettede 1 gik tru-ende hen mod tiltalte med flasken i hånden, som han havde ned langs siden af benet.
Han ved ikke, om tiltalte så, at Forurettede 1 tog en flaske, eller at Forurettede 1 havde en flaske. Det var vist en Mokai-flaske.
Vidnet tænkte, at den måde, som Forurettede 1 gik hen mod tiltalte med flasken på, var truende. Vidnet kender Forurettede 1, og han har et par gange fanget Forurettede 1 i at tage håndvåben i form af en mukkert og en kniv frem, inden han skulle i by-en. Han har også på et tidspunkt taget en hammer fra Forurettede 1 i forbindelse med en episode i Fakta. Det var grunden til, at vidnet tænkte, at det kunne gå galt.
Det var både Forurettede 1 og tiltalte, der råbte ad hinanden. De var begge to ophid-sede. Han så ikke, om de havde fat i hinanden.
Vidnet havde drukket en del i løbet af hele dagen og kan derfor ikke huske det så godt.
Vidnet gik op i skoven bag Fakta og så derfor ikke, hvad der skete. Han så derfor ikke noget mellem tiltalte og Forurettede 1. Da han kom tilbage, var politiet på stedet. Hverken Forurettede 1 eller tiltalte var der, da han kom tilbage.
Foreholdt rapport om afhøring af vidnet den 11. juni 2020, som han ikke har læst eller underskrevet, bilag 1-4, side 1, hvorefter han skulle have forklaret, at gerningsmanden kom kørende til stedet på en knallert og sagde til foruret-tede, at forurettede ikke skulle røve hans lejlighed, hvorefter gerningsmanden slog og sparkede forurettede i ansigtet mindst 3-5 gange, mens forurettede lå på jorden, forklarede han, at det nok skal passe, at han har forklaret sådan til politiet.
Det var ikke noget, han så. Både Forurettede 1 og tiltalte var hans kamme-rat, og han vidste ikke lige, hvad han skulle gøre. Han har ikke nævnt et navn til politiet, og han har heller ikke sagt ordet ”gerningsmanden” . Han så det første slag, og så gik han, da det blev for voldsomt. Han så tiltalte slå Forurettede 1, men ikke mere end det.
Han kan ikke huske, om det var med flad hånd eller med knyttet hånd, eller hvor tiltalte ramte Forurettede 1.
Han tænkte, at det blev for voldsomt, da han kendte dem begge to. I starten troede han, at tiltalte og Forurettede 1 bare skulle tale om det, men da han så, hvor-dan de kom op at toppes, forsvandt vidnet.
side 37
Foreholdt videre i samme rapport, side 2, første afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at gerningsmanden havde slået med knyttet hånd og sparket med sit højre ben, forklarede han, at han er sikker på, at han ikke har forkla-ret sådan.
Foreholdt videre i samme rapport, side 2, andet afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han herefter ruskede i forurettede, som lå på jorden, og spurgte forurettede om han var vågen, hvortil forurettede havde svaret ja, forklarede han, at det var lige inden, han gik. Lige inden han gik derfra, rus-kede han i Forurettede 1 for at se, om der var liv i ham, efter at Forurettede 1 havde fået et slag. Han spurgte Forurettede 1, om han var ok. Forurettede 1 sagde ja, og herefter forsvandt vidnet.
Foreholdt videre i samme rapport, side 2, tredje afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han og nogle andre, der var til stede, forsøgte at skubbe gerningsmanden væk og sagde til gerningsmanden, at han skulle forlade ste-det, forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han har ikke skubbet eller sagt noget til tiltalte. Han ved ikke, om nogle af de andre skub-bede til tiltalte.
Foreholdt videre i samme rapport, side 2, fjerde afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at gerningsmanden nægtede at forlade stedet, og at gernings-manden tog en breezer fra knallerten og sagde, at han skulle drikke videre, forklarede han, at han ikke kan huske at have forklaret sådan.
Han så kun ét slag. Forurettede 1 endte på jorden som følge af slaget.
Oplyst Forurettede 1's forklaring om, at vidnet skulle have fortalt Forurettede 1, hvad der var sket, fordi Forurettede 1 selv var bevidstløs, forklarede vidnet, at Forurettede 1 ikke var bevidstløs, men at Forurettede 1 lå stille. Derfor ruskede vidnet i Forurettede 1 og spurgte, om han var ok. Da Forurettede 1 sagde, at han var ok, forsvandt vidnet. Han så ikke, om Forurettede 1 havde nogle skader.
Han kan ikke huske, hvordan Vidne 13 forholdt sig. Vidne 13 holdt sig lidt i baggrunden og deltog ikke. Han ved ikke, om Vidne 13 forsøgte at tage fat i til-talte eller Forurettede 1.
Han har ikke rigtig talt med tiltalte om episoden efterfølgende, og han har heller ikke talt med Forurettede 1 om episoden. Han så ikke en ambulance, før han forsvandt, og han ved ikke, om der var en ambulance, da han kom tilbage.
Politibetjent Vidne 11 har forklaret om forhold 1, at han var på arbejde den 11. juni 2020 om aftenen i By 1. Han kørte patrulje med en kollega, og de fik en anmeldelse om noget vold, der var sket ved Fakta. Da de kom frem, så de en flok unge mennesker, der stod på et græsareal, og en mand, der lå på jorden og blødte. Ambulancen var på stedet, da de ankom. Manden, der lå på jorden, havde store sår i ansigtet og var gul og blå.
side 38
De fik at vide fra personer, der var på stedet, at gerningsmanden var en mand, der var gået med en knallert, men ingen ville sige, hvem det var. Pa-truljen gik rundt og ledte efter gerningsmanden. De så tiltalte gå med en an-den fyr. Tiltalte og den anden person sagde, at de ikke havde set noget, at de ikke vidste, hvem gerningsmanden var, og at de ikke kendte noget til episo-den. Patruljen anholdt ikke nogen på stedet, da der ikke var nogen, der kun-ne udpege gerningsmanden.
De afhørte to vidner på stedet. Der var en masse unge mennesker, som de vidste hvem var. Han og hans kollega fik en fornemmelse af, at de unge men-nesker vidste, hvem gerningsmanden var, men at de ikke turde sige det.
Han kan ikke huske, om der var andre patruljer på stedet end vidnets patrul-je. Han og hans kollega, Person 18, var sammen om at afhøre vidnerne. Når vidnets kollegas navn står på rapporten, er det et udtryk for, at det er kollegaen, der har afhørt personen.
Om forhold 10 forklarede han, at han og en kollega stoppede tiltalte på det anførte tidspunkt og sted. De så tiltalte komme kørende på en knallert eller en motorcykel. Han og kollegaen satte blå blink på, men tiltalte kørte væk og ind på en cykelsti. Patruljen kørte efter tiltalte, der kørte lige foran dem. Han kan ikke huske, hvor langt foran dem, tiltalte kørte, men de var meget tæt på tiltalte. De havde aktiveret både lys og lyd, da tiltalte kørte ind på cykelstien, hvor tiltalte væltede i et sving.
Efter hans opfattelse vil man sagtens kunne høre lyden fra politibilens sirener. Det er hans opfattelse, at tiltalte væltede, fordi tiltalte satte farten op og ville køre væk, fordi han ikke ville standse. Vidnet vil tro, at de kørte efter tiltalte omkring 500 meter, før tiltalte kørte ind på cykelstien. De havde aktiveret blå blink og lyd i lang tid, og tiltalte satte alligevel farten op. Tiltalte kørte ca. 50-100 meter inde på cykelstien, inden han faldt og væltede.
Politiassistent Vidne 12 har forklaret om forhold 12, at han var på arbejde den pågældende dag, hvor han stoppede tiltalte på en knallert på det anførte tidspunkt og sted. Han er ansat i færdselspolitiet, og han kørte almin-delig patrulje i civil bil i By 1, hvor han bemærkede en knallert. Han kørte stille og roligt efter knallerten med 50 km/t. Han gik ud fra, at det var en lille knallert, der kun måtte køre 30 km/t, og han vurderede, at den kørte for hur-tigt.
Uden for byen foretog han en Trip Track-måling af knallertens hastighed. Han startede tidsmålingen, lige inden knallerten drejede ned ad Strebelvej, og distancemålingen, da han selv var nået hen til det sving. Han fulgte herefter knallerten. Han afsluttede tidsmålingen, da knallerten havde passeret et tyde-ligt skift mellem gammel og ny asfalt, og distancemålingen, inden han selv nåede hen til det sted. Trip Track’en udregnede herefter en gennemsnitsha-
side 39
stighed på 53 km/t. Vidnets bil var udstyret med videokamera, og kørslen er optaget på video.
Vidne 13 har forklaret om forhold 1, at han var sammen med tiltalte den pågældende aften. Han og tiltalte kender hinanden. De havde været hjemme ved vidnets storebror og dennes kæreste, hvor de havde drukket breezere. Han fik en opringning af en veninde, Vidne 2, der gik ud på, at Forurettede 1 var klar til at smadre tiltalte og tiltaltes lejlighed. Det skal nok passe, at Vidne 2 hedder Navn 2 til efternavn. De var hjemme hos vidnets bror, da han fik opkaldet fra Vidne 2.
Vidne 2 sagde, at de skulle skynde sig ned til Fakta, da Forurettede 1 var ved at gå amok og var på vej op til tiltaltes lejlighed. Derfor gik han og tiltalte ned til et om-råde ved Fakta, hvor man kan drikke og hygge sig. De fik indtryk af, at Forurettede 1 var på vej op til tiltalte lejlighed, og at de derfor skulle skynde sig. De havde talt om, at de skulle stoppe Forurettede 1 i at gå op til tiltaltes lejlighed. Han er sik-ker på, at de ikke havde talt om, at de skulle tæske Forurettede 1.
Da de kom derhen, var Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 1 og nogle andre til stede. Tiltal-te gik hen til Forurettede 1 for at høre, hvad der skete, mens vidnet holdt sig tilbage. Forurettede 1 stod med en Mokai-flaske og virkede meget truende og nærgående. Forurettede 1 ville gerne efter tiltalte og lignede en, der var klar til at slå tiltalte med flasken. Han ved ikke, om Forurettede 1 gik hen mod tiltalte. De kunne alle, herun-der tiltalte, se, at Forurettede 1 stod med flasken.
Vidnet tror, at tiltalte sagde noget med ”hvad vil du med min lejlighed, hvad vil du med mig.”
Så opstod der et slagsmål, men han så ikke så meget af det, da han kiggede væk. Han har hørt et eller to slag, og bagefter lå Forurettede 1 på jorden. Han ved ik-ke, hvem der slog.
Han tænker, at det var et slagsmål og ikke et overfald, da tiltalte ikke er ty-pen, der vil overfalde nogen. Forurettede 1 er generelt en meget truende og aggressiv person, som tidligere har gået med håndvåben. Forurettede 1 virkede også meget tru-ende og aggressiv. Vidnet har lige mødt Vidne 10 på vej ind i retten, og de talte kort om Forurettede 1, herunder hvordan Forurettede 1 er, og om en epi-sode med en hammer. Han nævner det for at oplyse, hvem Forurettede 1 er, da det kunne have påvirket tiltalte.
Vidnet så det første slag. Det blev givet af tiltalte. Det var vist med flad hånd, men han husker det ikke. Han så ikke Forurettede 1 slå tiltalte. Vidnet kiggede væk efter det første slag. Vidnet havde vist fat i tøserne, der var på stedet, og sagde til dem, at de ikke skulle kigge på det.
Foreholdt underskrevet rapport om afhøring af vidnet den 2. september 2020, bilag 1-2, side 2, fjerde afsnit, første sætning, hvorefter han skulle have
side 40
forklaret, at da tiltalte kom til plænen ved Fakta, gik tiltalte direkte hen til Forurettede 1 og begyndte at tildele Forurettede 1 nogle slag, forklarede han, at han ikke husker det, men han må have forklaret sådan. Han ved, at der har været et slag. Foreholdt sin videre forklaring i samme rapport, samme afsnit, anden sætning, hvorefter han skulle have forklaret, at han så tiltalte slå en knytnæve i hovedet på Forurettede 1, forklarede han, at han så det første slag og hørte andre slag.
Han kiggede først derhen igen, da der ikke var tegn på flere slag, og her så han Forurettede 1, der lå ned, og som han mener blødte.
Vidnet sagde til tiltalte, at han skulle forlade stedet, og fik Vidne 2 til at ringe ef-ter en ambulance. Han ventede på ambulancen og politiet, hvorefter han gik derfra. Han mødte igen tiltalte, der var på vej væk, og de fulgtes ad. Han og tiltalte mødte en politibetjent, som de forklarede, hvad der var sket. På det tidspunkt sagde de ikke, at det var tiltalte, der havde slået Forurettede 1.
Foreholdt samme rapport, side 2, næstsidste afsnit, første sætning, hvorefter han skulle have forklaret, at de andre på stedet råbte, at tiltalte skulle stoppe, og at tiltalte tildelte Forurettede 1 et knytnæveslag mere, mens Forurettede 1 lå ned på jor-den, forklarede han, at han må have forklaret sådan, men han kan overhove-det ikke huske det. Han tror ikke, at han så et slag mere. Han har ikke hørt fra andre, hvad der var sket. Han tror ikke, at han så nogen af dem sparke til hinanden.
Han havde forud for episoden fået først et opkald og så en eller flere talebe-skeder fra Vidne 2. Det var helt vildt, og det lød som om, at Forurettede 1 var meget klar på at smadre tiltalte og tiltaltes lejlighed. Man kunne høre Forurettede 1 i baggrunden råbe, at han ville smadre det hele og smadre tiltalte.
Foreholdt samme rapport, side 2, andet afsnit, sidste sætning, hvorefter han skulle have forklaret, at Vidne 2 også havde sendt et filmklip, hvor Forurettede 1 sagde, at han ville gøre de førnævnte ting, forklarede han, at det var en talebesked og ikke et filmklip. Han kunne høre Forurettede 1 sige det, og han viste det til tiltalte.
Han tror, at Forurettede 1 også sagde, at han ville tage det, der var, i lejligheden. Fo-reholdt, at han ifølge sin forklaring til politiet skulle have sagt, at Forurettede 1 ville ”røve” lejligheden, forklarede han, at han ikke tror, at han har forklaret så-dan, men han er ikke sikker. Han tror, at han har sagt, at Forurettede 1 ville ”ribbe” lejligheden, dvs. smadre den og tage, hvad han havde lyst til.
Han har ikke sagt til politiet, at Forurettede 1 havde en flaske og virkede truende, da han ikke rigtig blev spurgt ind til det, men mere blev spurgt ind til tiltalte.
Han har ikke rigtig talt med tiltalte efter episoden.
Han er sikker på, at det var et slagsmål, da han hørte slag. Han har ikke set Forurettede 1 slå. I et slagsmål er der altid en, der taber, og her var det Forurettede 1. Han
side 41
har ikke set et knytnæveslag, mens Forurettede 1 lå ned.
Han tror, at de andre forsøgte at stoppe tiltalte, mens han forsøgte at få pi-gerne til at kigge væk. Han så og hørte Vidne 1 råbe, at tiltalte skulle stop-pe med at slå på Forurettede 1, fordi Forurettede 1 allerede lå ned.
Han ville ikke sige noget til politimanden, da han var nervøs og frygtede, at det ville gå ud over dem allesammen.
Foreholdt samme rapport, side 1 til side 2, de tre første linjer, hvorefter han skulle have forklaret, at det var for at redde en kammerats røv, at han ikke ville oplyse, at tiltalte var gerningsmanden, at han var temmelig påvirket af alkohol, og at han ikke på det tidspunkt tænkte nærmere over konsekvenser-ne ved at holde oplysninger tilbage i forhold til politiet, forklarede han, at han har forklaret sådan, og at det er rigtigt. Han ved, at tiltalte ikke er sådan en person, selv om tiltalte havde gjort noget forkert.
Øvrige oplysninger
Af politiattest af 26. juni 2020 fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg vedrørende forhold 1 fremgår, at Forurettede 1 blev undersøgt den 12. juni 2020 kl. 00.28, og at hans promille ved ankomsten til sygehuset blev målt til 3,2 ved blodprøve. Ved undersøgelsen sås ansigtet forslået, hævelse af begge læber, lidt blod i munden, hævelse af næseregionen, udtalt hævelse og blålig mis-farvning af begge øjenregioner og ømhed over begge kindben.
Af retskemisk erklæring af 12. august 2020 vedrørende forhold 5 fremgår, at der i en blodprøve, udtaget af tiltalte den 8. august 2020 kl. 02.34, blev fun-det en alkoholpromille på mindst 0,73.
Af retskemisk erklæring af 27. oktober 2020 vedrørende forhold 8 fremgår, at der i en blodprøve, udtaget af tiltalte den 10. oktober 2020 kl. 20.03, blev fundet THC med en mindsteværdi på 0,0011 mg/kg blod.
Af journalblad fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg vedrørende forhold 16 frem-går, at Forurettede 7 blev undersøgt den 3. oktober 2020 kl. 04.26. Ved un-dersøgelsen sås en sårskade på venstre 1. finger ved grundleddet. Sårskaden var ca. 3 cm lang, gabte 2 mm og var 5 mm dyb. Sårskaden blev syet med 7 sting.
Tiltalte er tidligere straffet ved følgende afgørelser af betydning for sagen:
1.Dom af 25. januar 2007 fra Retten i Århus med betinget fængsel i 50 dage for vold efter straffelovens § 244, begået den 27. juni 2006, og en overtrædelse af retsplejelovens § 750.
side 42
2.Dom af 3. marts 2011 fra Retten i Århus med fængsel i 8 måneder for forsøg på røveri under trussel med en pistolattrap og brugstyveri af knallerter.
3.Dom af 16. august 2012 med fængsel i 4 måneder, betinget med vilkår om samfundstjeneste, for flere samlejer med en 14-årig pige og et samleje med en 13-årig pige.
4.Vestre Landsrets ankedom af 20. august 2013 med fængsel i 4 måne-der for forsøg på et indbrudstyveri. Fællesstraf med en reststraf på 85 dage efter prøveløsladelse fra dom nr. 2.
5.Dom af 10. oktober 2014 fra Retten i Aarhus med fængsel i 5 måne-der, bøde og førerretsfrakendelse i 3 år fra endelig dom for berigelses-kriminalitet, et trusselsforhold og narkotikakørsel. Frifindelse for ud-visning.
6.Dom af 27. maj 2015 fra Retten i Aarhus med fængsel i 4 måneder for et forsøg på indbrudstyveri fra et kælderrum. Fællesstraf med en rest-straf på 50 dage efter prøveløsladelse fra dom nr. 4.
7.Vestre Landsrets ankedom af 20. februar 2018 for vold efter straffelo-vens § 244 i gentagelsestilfælde, begået i juni 2015, og et butikstyveri. Tiltalte blev dømt til at undergive sig tilsyn af kommu-nen, således han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, samt vilkår om misbrugsbehandling. Længstetid 5 år.
8.Dom af 21. januar 2021 fra Retten i Aarhus med bøde og frakendelse af førerretten til motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom for bl.a. 11 kørsler i narkotikapåvirket tilstand fra juli 2015 til april 2020.
Af udtalelse af 16. december 2020 fra Region Syddanmarks Samråd for ud-viklingshæmmede lovovertrædere fremgår:
"... Tiltalte er tiltalt for 18 forhold omfattende farlig vold, trusler, trus-sel om vold mod offentlig medarbejder, hærværk, samt overtrædelser af ordensbekendtgørelsen og færdselsloven.
Ud over det kriminalpræventive tilsyn har der har kun været begrænset kontakt, og ingen indsatser er iværksat i Aarhus Kommune. I en perio-de føres der af sikkerhedsmæssige årsager tilsyn i en offentlig bygning og med to tilsynsførende. Han har primo 2020 ophold på forsorgs-
side 43
hjem.
. /. Der er indhentet en udtalelse fra november 2020 fra Jobcenter samt en udtalelse af 30. november 2020 fra tilsynsførende Person 19. Af udtalelserne fremgår:
I maj 2020 flytter han til By 1. Han tilknyttes jobcentret, hvor han bevilges uddannelseshjælp og kommer ultimo august i aktivering to gange om ugen à 3 timer med opgaver af praktisk karakter bl.a. opvask og rengøring. Den første måned møder han relativt stabilt, mens der i oktober ses udeblivelser. Der har også været sygedage i forbindelse med et overfald i hjemmet. Han beskrives imødekommende og accep-terer de fastsatte rammer. Han vurderes med stort behov for støtte og struktur i hverdagen og er bevilget en vejleder.
Medio november 2020 overgår det kriminalpræventive tilsyn efter til-flytningen til By 1 og er netop forsøgt etableret, men pågældende er på ingen måde indstillet på at samarbejde. Der er høj risiko for recidiv.
Der er ikke oplysninger om aktuelt misbrug.
Samrådet har drøftet sagen på møde den 16. december 2020 og udta-ler:
Samrådet vurderer på det foreliggende grundlag, at Tiltalte er mentalt retarderet i lettere grad og omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.
Tiltalte har haft et liv præget af stor ustabilitet, manglende struktur og kriminalitet, og han har gennem årene ikke fået den relevante og nødvendige støtte, han har brug for i kraft af sit nedsatte funktionsnive-au.
Aktuelt går det relativt udmærket, hvor der dog allerede ses tegn på gentagelse af mønsteret med tilbagefald efter kort tid, og pågælden-de har et massivt behov for en længerevarende socialpædagogisk ind-sats i faste rammer, herunder til at etablere og fastholde en struktureret hverdag og til at imødegå uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet.
Det er ikke med den nuværende foranstaltning lykkedes at forebygge ny knminalitet, og der er tale om mange forhold, som er foretaget over en relativt begrænset tidsmæssig periode, ligesom der er flere både vold-somme og personfarlige forhold, hvorfor Samrådet vurderer, at det er nødvendigt med en skærpet domstype for at imødegå en nærliggende risiko for ny kriminalitet.
Samrådet finder det i den forbindelse tvivl-somt, at pågældende umiddelbart vil acceptere de åbne rammer i et bo-tilbud og vurderer derfor, at der i en periode vil være behov for at overføre ham til sikret afdeling. Samrådet anbefaler derfor, såfremt på-gældende kendes skyldig, dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestem-
side 44
melse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. ..."
Af mentalerklæring af 24. juni 2021 fremgår:
"... LEVNEDSBESKRIVELSEN:
Observanden er født i Irak, men fra 3 års alderen opvokset i Danmark, først i By 5, fra 8 års alderen i Aarhus. Han er nr. 4 af 7 søskende, hans forældre var gifte og samlevende frem til skilsmisse for 2-3 år si-den.
Observandens mor er ca. 48 år gammel, hun modtager helbredsbetinget førtidspension på grund af rygskade. Hun har i Danmark kun været i beskæftigelse i form af arbejdspraktik. Hun beskrives som rask og vel-fungerende, hun er enlig, men bor sammen med observandens 24-årige lillesøster. Observanden har god kontakt med moderen.
Observandens far er ca. 54 år gammel, han modtager helbredsbetinget førtidspension, hvor observanden ikke er orienteret om grundlaget for dette, men ikke mener, at det kan dreje sig om psykisk sygdom. Fade-ren er enlig. Han beskrives som rask og velfungerende. Observanden har de seneste år ikke haft særlig kontakt med faderen. Han er vred på faderen på grund af forældrenes skilsmisse.
Observanden kender ikke alderen på sine 3 ældre brødre og bliver i samtalen noget irriteret og opkørt over spørgsmål om dette. Det frem-går dog, at den ældste bror bor i Aarhus, han er gift og har børn. Han har arbejde i bilplejefirma. Han er rask og velfungerende.
Den næste bror bor ligeledes i Aarhus, han er i beskæftigelse som me-kaniker, han er gift og har et barn. Han er rask og velfungerende.
Også den næste bror bor i Aarhus, observanden mener, at han er i ar-bejde, men ved ikke med hvad. Broderen er dansk gift, og svigerinden fungerer i henhold til oplysninger fra Botilbud som en slags uoffi-ciel kontaktperson i forhold til familien og rådgiver for observanden. Både bror og svigerinde er raske og velfungerende.
Et stykke hen i samtalen kommer observanden i tanke om, at han også har en storesøster, der bor i Sverige . Hun er almindeligvis i beskæfti-gelse som klinikassistent, men er nu på barsel. Hun er rask og velfun-gerende.
En yngre søster på 24 år bor ved moderen, hun går i skole. Hun er en-lig. Observanden beskriver hende først som rask og velfungerende, ef-
side 45
terfølgende forklarer han, at søsteren er handicappet med hjerneskade efter trafikuheld, hvor hun blev påkørt af lastbil.
Den yngste bror er 22 år, han bor i København, han er leder af grønt-sagsafdeling i dagligvarebutik. Han er rask og velfungerende.
Observanden husker, at familien, da han var 8 år gammel, flyttede til Aarhus, men at han forinden i By 5 havde gået i sprogskole i speci-alklasse. I Aarhus startede han sin skolegang i specialskolen Skole, men blev efter 2 år flyttet til specialklasse i almindelig fol-keskole. Han fuldførte 9 års skolegang, men uden afgangseksamen.
Ef-terfølgende gik han 1½ år på Produktionsskole, hvorefter han startede på teknisk skole for at uddanne sig til mekani-ker. Han gik her i 4 måneder, men måtte så opgive, han havde svært ved teori. Det er ham dog magtpåliggende under samtalen at forklare, at han kan reparere alt, der er i stykker på en bil, fordi han har beskæf-tiget sig rigtig meget med at reparere knallerter.
Efterfølgende gik han 6-7 måneder på TAMU, et hensyntagende og erhvervsforberedende uddannelse, herefter "gav han op", han fik i stedet natarbejde med dis-tribution af pakker, han arbejdede her sammen med en ældre bror, men måtte ophøre, fordi broderen sluttede, og han herefter ikke havde mu-lighed for at transportere sig på arbejde.
Herefter havde han i en perio-de arbejde på et Toyota-værksted med vask og klargøring og efterføl-gende lignende beskæftigelse på et Mazda/Suzuki-værksted, han hus-ker ikke hvor længe. Omkring dette tidspunkt mistede han sin lejlighed i forbindelse med afsoning.
De seneste 5 år har han været uden beskæftigelse og uden egen lejlig-hed. Han har i en periode været samboende, ellers har han boet ved venner og familie. Samtidig anfører han dog også, at kontakten med fa-milien i disse år har været noget sporadisk. Han har i samme periode haft tilsyn, han har haft "tilsyn konstant", men ikke fået nogen hjælp. Han udtaler i det hele taget en højrøstet og udpræget utilfredshed med kriminalforsorg, boligforening, kommune og staten. Han har dog nu få-et egen lejlighed.
Han fortæller, at han igennem 6 år var kæreste med dansk pige, og en del af denne periode samboende. Hun fandt dog en anden for 3 år siden, og siden har han været single.
Hans forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. ...
KONLUSION OG BEGRUNDELSE:
29-årig mand sigtet for flere forhold af personfarlig kriminalitet i form af vold og trusler. Han erkender ikke de påsigtede forhold. Han har si-
side 46
den det seneste af de påsigtede forhold været varetægtsfængslet i sur-rogat på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Observanden er tidligere dømt for ligeartet kriminalitet og således si-den februar 2018, som omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, omfattet af dom til tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsyns-myndighedens bestemmelser om ophold og arbejde, og således at til-synsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap samt vilkår om mis-brugsbehandling.
Observanden er født af irakiske forældre i Irak, men siden 3 års alderen boet i Danmark, hvor han har haft hele sin skolegang. Han har en stør-re søskendeflok, der angiveligt alle er velfungerende og hverken bela-stet med kriminalitet eller misbrug.
Han har haft sin skolegang i hensyntagende og kompenserende skole-system i form af specialklasse og specialskole, og han er tidligere under opvæksten diagnosticeret med lettere mental retardering.
Der er i forbindelse med herværende mentalundersøgelse foretaget psykologisk undersøgelse og testning, der i overenstemmelse med det kliniske indtryk finder observanden lettere mentalt retarderet.
Observanden har aldrig været i psykologisk eller psykiatrisk behand-ling, han har aldrig haft tegn eller symptomer på anden form for psy-kisk lidelse end sin lettere mentale retardering, hvor han ikke selv har erkendelse eller oplevelse af at være begavelsesmæssigt dårligere fun-gerende end andre og oplever diagnosen som krænkende.
Observanden er i sagsakter beskrevet med tidligere misbrug samt under mindst et af de aktuelt påsigtede forhold som svært påvirket af alkohol, men benægter selv at have misbrugsproblemer. Han kan således meget vel under de påsigtede forhold have været påvirket af rusmidler, der meget vel kan have forringet hans dømmekraft, men der findes ikke op-lysninger tydende på tilstedeværelse af patologisk rus.
Observanden er i herværende undersøgelse fundet uden tegn eller symptomer på sindssygdom, men fremstår, som bekræftet ved psykolo-giske undersøgelse og testning, lettere mentalt retarderet. Observanden selv mener at fungere normalt og opponerer bestemt mod at skulle væ-re mentalt retarderet. Både det kliniske indtryk, psykologisk undersø-gelse og testning samt observandens funktionsniveau bekræfter dog denne diagnose. Hans deraf følgende naivitet og godtroenhed, i kombi-nation med udpræget krænkbarhed og en noget mangelfuld aggressi-onsforvaltning har spillet en væsentlig rolle i forhold til den påsigtede kriminalitet.
side 47
Observanden ses således ved herværende undersøgelse ikke omfattet af straffelovens § 16, stk. 1.
Han findes derimod, i kraft af lettere mental retardering, omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.
Man skal herefter i overensstemmelse med anbefaling fra Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Region Syddanmark, i fald ob-servanden findes skyldig i den aktuelt påsigtede kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. ..."
Af Retslægerådets udtalelse af 31. august 2021 fremgår:
"... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, med henvisning til tid-ligere afgivet responsum af 15. januar 2018 og nu på baggrund af frem-sendt materiale med retspsykiatrisk erklæring af 24. juni 2021 ved Overlæge, Psykiatrisk afdeling, Psykiatrien i Region Syddanrnark, Middelfart, udtale, at Tiltalte ikke er sinds-syg, og ikke har været sindssyg på tidspunkterne for det nu påsigtede. Han var i flere tilfælde påvirket af alkohol, men der er ikke mistanke om patologisk rus. Tiltalte er mentalt retarderet i lettere grad. Han lider ikke af epilepsi.
Tiltalte er født i Irak men er fra 8-års-alderen opvokset som nummer 4 af 7 søskende i Danmark. Forældrene blev skilt for 2-3 år siden. Under skolegangen gik Tiltalte i specialklasse og afsluttede 9. klasse uden afgangseksamen. Herefter var han kortva-rigt i lære som mekaniker, men havde svært ved teori. Også et forløb i hensyntagende og erhvervsforberedende uddannelse var kortvarigt. Tiltalte havde herefter ufaglærte ansættelser, men i de sidste 5 år har han været uden beskæftigelse. Han har for nyligt fået egen lejlighed. Han har haft kæresteforhold gennem flere år og en del af tiden været samboende.
Af kommunale oplysninger fremgår, at Tiltalte blev neu-ropsykologisk undersøgt i 2014, hvor man fandt ham mental retarderet i lettere grad. Tiltalte har i april og juni 2017 haft kon-takt til psykiatrien, og i mentalundersøgelse dateret den 19. april 2017 fandt man ham mentalt retarderet i lettere grad, hvorefter han i februar 2018 modtog dorn om tilsyn af kommunen med mulighed for anbrin-gelse på institution for mentalt handicappede og vilkår om misbrugsbe-handling. Den idømte foranstaltning har ikke haft tilstrækkelig krirnina-litetsforebyggende effekt. Han er aktuelt i behandling med antidepres-
side 48
sivt virkende lægemiddel men mod søvnbesvær.
Tiltalte angiver et lejlighedsvist forbrug af alkohol, og af akterne fremgår også, at der er et vist indtag af hash.
Ved aktuelle undersøgelse er Tiltalte initialt venlig og imødekommende. Stemningslejet er neutralt, men han bliver krænket og reagerer emotionelt med råben ved oplysning om resultatet af den psykologiske undersøgelse, hvor IQ er bestemt til 59. Han har et umo-dent funktionsniveau med tendens til impulsiv adfærd uden at overveje konsekvenser og nedsat evne til selvkontrol. Det klinisk indtryk er sva-rende hertil. Han er sprogligt unuanceret og kan vanskeligt kronologisk angive begivenheder i sit liv. Tiltalte har aldrig haft psy-kotiske symptomer.
Retslægerådet finder herefter at Tiltalte er mentalt retar-deret i lettere grad og dermed omfattet af straffelovens § 16 stk. 2. Så-fremt han findes skyldig i det påsigtede, skal man, som mest formåls-tjenlig foranstaltning til imødegåelse af fremtidig kriminalitet, anbefale, jf. samme lovs § 68 2. pkt., dom til anbringelse i institution for perso-ner med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter be-stemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. ..."
Tiltalte er den 4. januar 2022 blevet afhørt i medfør af udlæn-dingelovens § 26. Ifølge rapport om afhøringen har han bl.a. forklaret, at han kom til Danmark som ca. 6-årig. Han har gået i dansk folkeskole og taler og skriver dansk. Han forstår arabisk, men taler det ikke. Han har ikke modtaget modersmålsundervisning.
Han har fortrinsvis danske venner og har haft flere danske kærester, men ingen af mellemøstlig oprindelse. Han har ikke besøgt Irak efter ankomsten til Danmark. Hans far er i 2019 flyttet til Irak, og han har ikke haft kontakt med ham siden. Han har ingen erindring om Irak og har ingen kendt familie der, ud over faderen. Han har ikke været gift og har in-gen børn.
Han har jævnlig kontakt til moderen og sine 6 søskende, hvoraf fle-re er gift med personer med dansk baggrund. Han forventer ikke reaktioner fra hjemlandet, hvis han udvises dertil.
Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 20. januar 2022 bl.a. udtalt, at Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark siden den 20. marts 2000, hvor han blev tilmeldt CPR. I perioden beregnet efter udlændingelo-vens § 27, stk. 1, medregnes perioder med varetægtsfængsling, afsoning eller tilsvarende frihedsberøvelse ikke. Disse perioder er ikke opgjort af anklage-myndigheden.
Styrelsen vurderer dog ud fra sagens oplysninger, at Tiltalte også efter fradrag af disse perioder har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år. På baggrund af bl.a. anklagemyndighe-dens oplysning om, at Tiltalte forventes idømt en anbringelses-dom svarende til 2½ års fængsel, hvis han var egnet til straf, tiltræder styrel-
side 49
sen, at der nedlægges påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 2, 3 eller 6.
Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han kan be-kræfte de oplysninger, der fremgår af rapporten af 4. januar 2022 om § 26-afhøring. Han er ikke enig i oplysningen i de dokumenterede bilag om, at han ikke har gennemført 9. klasses afgangseksamen, idet han har et eksamensbe-vis hjemme i en mappe. Han er ikke enig i, at han er mentalt retarderet. Så ville han ikke kunne sidde roligt og lytte, som han har gjort i dag.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. februar 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
" Skyldkendelse:
Alle nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1:
Efter anklagemyndighedens påstand herom frifindes tiltalte for at have tram-pet på Forurettede 1.
Efter tiltaltes og Forurettede 1's forklaring lægger retten til grund, at der den 11. juni 2020 var en konflikt mellem dem, som var opstået, efter at tiltal-te, der skulle hente nogle af Forurettede 1's venner i sin bil, var blevet stoppet af politiet og havde fået konfiskeret sin bil. Tiltalte har forklaret, at Forurettede 1 på grund af det med bilen skyldte ham en ny bil eller 2.500 kr. Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte sagde, at han skulle betale 4.000 kr. til tiltalte, og at dummebøden til sidst var steget til 15.000 kr.
Efter tiltaltes, Forurettede 1's, Vidne 2's, Vidne 13's og Vidne 10's forklaring lægger retten videre til grund, at Forurettede 1 på græsarealet sagde noget om at tage hjem til tiltalte og røve eller smadre tiltaltes lejlighed eller tiltalte, at Vidne 2 kontaktede Vidne 13, som tiltalte var sammen med, om det, og at Vidne 13 gjorde tiltalte bekendt med det.
Efter tiltaltes, Vidne 13's og Vidne 10's forklaring til dels sammenholdt med Vidne 2's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte og Vidne 13 indfandt sig på græsarealet ved Fakta, at Forurettede 1 tog en Mokai-flaske fra bordet og gik hen mod tiltalte med flasken, som han holdt i hånden ned langs siden, og at de stod overfor hinanden og råbte ad hinanden.
side 50
Tiltalte har forklaret, at han gav Forurettede 1 2-3 knytnæveslag i hovedet, heraf ét knytnæveslag, mens Forurettede 1 lå ned, og at han sparkede Forurettede 1 én gang i maven, mens Forurettede 1 lå ned.
Forurettede 1 har forklaret, at han husker et slag omkring kæben, hvoref-ter han mistede bevidstheden.
Vidne 2 har forklaret, at tiltalte sparkede Forurettede 1 i hovedet mere end én gang, og at han sparkede ham på kroppen. Hun har videre forklaret, at til-talte også slog Forurettede 1 med knytnæve i maven, og at hun er 80-90 % sikker på, at tiltalte ramte Forurettede 1 på ryggen med et nøglebundt, mens Forurettede 1 lå på siden.
Vidne 10 har forklaret, at han så tiltalte slå Forurettede 1 én gang. Han kan ikke huske, om det var et slag med flad eller knyttet hånd, eller hvor Forurettede 1 blev ramt.
Vidne 13 har forklaret, at han så det første slag. Det var tiltalte, der slog. Han kan ikke huske, om det var med flad eller knyttet hånd.
Efter politiattesten lægger retten til grund, at lægen ved undersøgelse af Forurettede 1 fandt ansigtet forslået, hævelse af begge læber, lidt blod i munden, hævelse af næseregionen, udtalt hævelse og blålig misfarvning af begge øjenregioner og ømhed over begge kindben.
Efter det anførte lægger retten til grund, at tiltalte tildelte Forurettede 1 flere spark i hovedet, herunder én gang mens Forurettede 1 lå ned, og et spark på kroppen samt 2-3 knytnæveslag i hovedet, herunder ét mens Forurettede 1 lå ned, samt et knytnæveslag i maven.
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter Vidne 2's forklaring lægger vi til grund, at tiltalte slog Forurettede 1, der lå ned, med et nøglebundt og ramte ham på ryggen.
1 nævning udtaler:
Jeg finder ikke, at det efter Vidne 2's forklaring, der ikke er under-støttet af de øvrige vidneforklaringer, kan lægges til grund, at tiltalte slog Forurettede 1 med et nøglebundt i ryggen.
Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter udfaldet af stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, findes tiltalte skyldig i at have slået Forurettede 1 med et nøglebundt.
Samlet er tiltalte herefter skyldig i at have tildelt Forurettede 1 flere spark
side 51
i hovedet, herunder én gang mens Forurettede 1 lå ned, et spark på krop-pen samt 2-3 knytnæveslag i hovedet, herunder ét mens Forurettede 1 lå ned, et knytnæveslag i maven samt et slag med et nøglebundt, der ramte ham på ryggen, mens han lå ned.
Efter karakteren af den udøvede vold finder retten ikke grundlag for at hen-føre denne under straffelovens § 245, stk. 1.
Efter oplysningerne om forløbet umiddelbart før voldsudøvelsen finder retten ikke grundlag for at statuere, at der foreligger nødværge eller straffri over-skridelse af grænserne for lovligt nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1 el-ler stk. 2.
Efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at der var et slagsmål mellem tiltalte og Forurettede 1.
Tiltalte er tidligere dømt for forsætligt legemsangreb.
Tiltalte er med disse bemærkninger og i det anførte omfang skyldig i over-trædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Forhold 2a og 2b:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 2c:
Tiltalte har erkendt at have sendt den i anklageskriftet anførte besked til Forurettede 1. Han har forklaret bl.a., at han skrev "stikker svin", fordi Forurettede 1 havde ringet til politiet og sendt folk ud til ham.
Retten finder det bevist, at tiltalte sendte beskeden til Forurettede 1 i an-ledning af, at denne havde rettet henvendelse til politiet vedrørende forhold 1.
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Vi finder det ikke bevist, at tiltalte ved den anførte besked har forulempet Forurettede 1 med trussel om vold eller på anden måde har begået en strafbar handling mod ham i forbindelse med beskeden. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
1 nævning udtaler:
Jeg finder, at det ved beskeden, herunder navnlig "Kom ud din hund", sam-
side 52
menholdt med, at beskeden er sendt samme dag som beskederne i forhold 2a og 2b, er bevist, at tiltalte har forulempet Forurettede 1 med trussel om vold. Jeg stemmer derfor for at anse tiltalte for skyldig i dette forhold.
Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter udfaldet af stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, frifin-des tiltalte i dette forhold.
Forhold 3 og 4a:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 4b:
Tiltalte har i forhold 4a erkendt at have fremsendt trusler, rettet mod Forurettede 3's liv, helbred eller velfærd, til dennes mor, Forurettede 2. Han har forklaret, at Forurettede 3 havde fået en pige til at mødes med tiltalte i Hor-sens, og at han dér mødte blandt andre Forurettede 3, der ville overfalde ham med en økse, kniv og peberspray.
Tiltalte har i forhold 4b erkendt, at han dagen efter truslen i forhold 4a via Facebook Messenger sendte den i anklageskriftet anførte besked til Forurettede 2. Han har forklaret bl.a., at han mente det, han skrev, og at han skrev det for at true Forurettede 2 på grund af det, Forurettede 3 havde gjort.
Efter sammenhængen med forhold 4a finder retten det bevist, at tiltalte havde forsæt til, at beskeden skulle viderebringes til Forurettede 3 og Forurettede 4.
Herefter og under henvisning til beskedens indhold finder retten det bevist, at tiltalte truede med at foretage en strafbar handling på en måde, der var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's, Forurettede 3's og Forurettede 4's liv, helbred eller velfærd.
Tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 5 og 6:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 7:
side 53
Tiltalte har forklaret, at han husker, at han overhalede en bil, og at han blev standset af politiet. Han husker ikke, om han overskred en spærrelinje.
Efter politiassistent Vidne 7's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte umiddelbart forud for, at han blev stoppet af politiet, på Ribe Landevej under overhaling af en anden bil overskred spærrelinjen. Det kan efter forklaringen ikke lægges til grund, at dette skete over en strækning på ca. 100 meter.
Tiltalte er i det anførte omfang skyldig i dette forhold.
Forhold 8 og 9:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 10:
Tiltalte har forklaret bl.a., at politiet ikke gav ham tegn til at standse, og at han ikke hørte politiets sirene eller så deres udrykningslys.
Efter politibetjent Vidne 11's forklaring lægger retten til grund, at politiet ville foretage kontrol af motorcyklen, at politibilen var tæt på mo-torcyklen, at politiet aktiverede politibilens udrykningssirene og -lys, og at tiltalte undlod at standse, men accellererede og fortsatte kørslen ca. 500 me-ter, hvorefter tiltalte væltede med motorcyklen på en cykelsti på grund af høj hastighed.
Retten finder det herved bevist, at tiltalte må være blevet opmærksom på po-litiets tegn, men undlod at standse.
Tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 10a og 10b:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 11:
Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke har været aggressiv og ikke har for-styrret politiet i deres arbejde.
Efter politibetjent Vidne 9's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte i forbindelse med en politiforretning på stedet råbte op, og at han gik truende og voldsomt frem mod vidnets kollega, hvorefter han blev
side 54
anholdt.
Herefter, og med den begrænsning, at det ikke er bevist, at tiltalte nægtede at følge politiets påbud om at forlade stedet, er tiltalte skyldig i dette forhold.
Forhold 12:
Tiltalte har erkendt at have ført knallerten med en hastighed på omkring 40-45 km/t, måske 48 km/t.
Efter politiassistent Vidne 12's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte førte knallerten med en hastighed på mindst 53 km/t.
Tiltalte er herefter skyldig i dette forhold.
Forhold 13:
Tiltalte har forklaret bl.a., at han ringede til Forurettede 5 og sagde, at det var uretfærdigt, at han var blevet smidt ud fra Forsorgshjem. Han har benægtet at have sagt som anført i anklageskriftet.
Forurettede 5 har forklaret bl.a., at tiltalte i telefonsamtalen spurgte, hvor længe han var bortvist fra forsorgshjemmet, hvilket vidnet svarede på, og at tiltalte herefter sagde, at han ville komme og brænde det hele ned. Vid-net har videre forklaret, at han opfattede det som en trussel, rettet mod for-sorgshjemmet, og at han derfor rapporterede det til sin leder.
Efter Forurettede 5's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte ud-talte, at han ville brænde Forsorgshjem ned.
Retten finder det bevist, at tiltalte ved sin udtalelse truede med at foretage en strafbar handling på en måde, der var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd.
Tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 14:
Tiltalte har forklaret bl.a., at han lidt efter episoden i forhold 13 talte i telefon med Forurettede 6 om, at det var uretfærdigt, at han var blevet smidt ud fra forsorgshjemmet. Han har benægtet at have sagt som anført i anklageskriftet.
Forurettede 6 har forklaret bl.a., at tiltalte i telefonsamtalen fremsatte en række voldsomme trusler mod hende og hendes personale. Hun har forklaret, at tiltalte sagde som anført i anmeldelsesskemaet, som hun sendte til politiet.
Efter Forurettede 6's forklaring sammenholdt med anmeldelsesskemaet læg-
side 55
ger retten til grund, at tiltalte i telefonsamtalen fremsatte de udtalelser, der er anført i anklageskriftet.
Det er oplyst, at Forsorgshjem er en offentlig institution under Aarhus Kommune.
Retten finder det herefter bevist, at tiltalte ved sine udtalelser truede med at øve vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjene-ste eller hverv.
Tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 15:
Efter Forurettede 7's og Vidne 8's forklaring sammenholdt med fotos af ituslåede krukker og tiltaltes delvise erkendelse er det bevist, at tiltalte øde-lagde blomsterudsmykning og flere blomsterkummer.
Tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 16:
Efter anklagemyndighedens påstand herom frifindes tiltalte for at have tildelt Forurettede 7 flere knytnæveslag på hovedet og på kroppen samt for at have skubbet ham omkuld.
Efter Forurettede 7's forklaring lægger retten til grund, at han foranlediget af det begåede hærværk gik ud på gaden for at få personerne til at holde op med det og konfrontere dem med, at de forstyrrede folk på hotellet. Retten lægger videre til grund, at han tog en paraply med.
Efter tiltaltes, Vidne 3's, Vidne 5's og Vidne 8's forklaring sammenholdt med fotos af tiltaltes ansigt lægger retten til grund, at Forurettede 7 løb over til tiltalte og flere gange slog eller stak ham med paraplyen i hovedet og skulderen og herunder ramte ham ved øjet.
Efter tiltaltes og Vidne 5's forklaring og til dels Vidne 3's og Vidne 8's forklaring lægger retten videre til grund, at der op-stod håndgemæng mellem tiltalte og Forurettede 7, at sidstnævnte havde fat om halsen på tiltalte, og at tiltalte, mens Forurettede 7 havde fat om halsen på ham eller umiddelbart efter, slog ham med en flaske oven på hovedet, hvorved flasken gik i stykker.
Det er ikke bevist, at den flænge over øjenbrynet og på venstre hånd, som Forurettede 7 pådrog sig, var en følge af slaget med flasken. Der foreligger endvidere ikke lægelige oplysninger om, at han som følge af slaget med flas-ken pådrog sig en skade oven på hovedet.
side 56
Tiltalte har erkendt ved slaget med flasken at have overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Retten finder efter det anførte, at tilståelsen støt-tes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.
Under henvisning til, at tiltalte blev slået eller stukket med paraplyen ved øjet, og at Forurettede 7 under det efterfølgende håndgemæng havde fat om halsen på tiltalte, finder retten, at tiltaltes slag med flasken, der ramte Forurettede 7 oven på hovedet, var nødvendigt for at modstå et påbegyndt angreb. Angrebet fra Forurettede 7 var ikke rimeligt begrundet i det forud begåede hærværk og må derfor anses for uretmæssigt. Slaget med flasken gik under de foreliggende omstændigheder ikke åbenbart ud over grænserne for lovligt nødværge.
Tiltaltes slag med flasken er derfor straffrit, jf. straffelovens § 13, stk. 1.
Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Forhold 17-20:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Derfor bestemmes:
Tiltalte, frifindes i forhold 2c og 16 og er i øvrigt skyl-dig i tiltalen, dog med følgende begrænsninger:
-I forhold 1 frifindes tiltalte for at have trampet på Forurettede 1. Han findes i øvrigt skyldig i vold i det ovenfor beskrevne omfang, idet volden henføres under straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
-I forhold 7 er tiltalte ikke skyldig i, at overskridelsen er sket over en strækning på 100 meter.
-I forhold 11 er tiltalte ikke skyldig i at have nægtet at følge politiets på-bud om at forlade stedet."
Sanktion
Tiltalte har overtrådt straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 123, § 119, stk. 1, og § 291, stk. 1, færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 118, jf. § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, § 43 a og § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1 og 2, lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registre-ring af køretøjer § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.
side 57
Der er afgivet 12 stemmer for, at Tiltalte på gerningstiden var omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 2. Retten har herved navnlig lagt vægt på Retslægerådets erklæring af 31. august 2021.
Der er afgivet 12 stemmer for, at der ikke foreligger særlige omstændighe-der, der taler for at pålægge Tiltalte straf i medfør af samme bestemmelse. Han frifindes derfor for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 2.
Der er afgivet 12 stemmer for, at Tiltalte som formålstjenlig foranstaltning til at forebygge yderligere lovovertrædelser skal undergive sig tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens be-stemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træf-fe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psy-kiske handicap, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.
Retten har fundet, at denne foranstaltning, som Tiltalte også nu er underlagt, efter oplysningerne om hans personlige forhold og baggrunden for og karakteren af forhold 1 og trusselsforholdene rummer tilstrækkelig mulighed for at forebygge ny kriminalitet.
Der er afgivet 12 stemmer for, at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte er kendt skyldig i flere trusselsforhold.
Der er afgivet 12 stemmer for at ophæve foranstaltningen i henhold til dom-men af 20. februar 2018, jf. princippet i straffelovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1, og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt.
Frakendelse af førerret til lille knallert
Der er afgivet 12 stemmer for at tage påstanden om betinget frakendelse af førerretten til lille knallert til følge. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte i forhold 12 har overtrådt færdselslovens § 43 a ved at have ført en lille knal-lert med en hastighed på mindst 53 km/t, selv om køretøjets hastighed ikke må overstige 30 km/t, og at tiltalte herved har overskredet den tilladte hastig-hed for lille knallert med mere end 60 %, jf. færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 3.
Konfiskation
Der er afgivet 12 stemmer for at tage påstanden om konfiskation af en per-sonbil og en motorcykel til følge. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte i forhold 6 har ført bil uden førerret den 8. august 2020 og i forhold 9 har ført motorcykel uden førerret den 10. oktober 2020. Tiltalte er ved dommen af 21. januar 2021 dømt for bl.a. 4 kørsler uden førerret, henholdsvis den 1. maj 2018, 30. maj 2018, 31. januar 2019 og 17. april 2020. Tiltalte har således ført motorkøretøj uden førerret mindst to gange tidligere inden for de seneste
side 58
3 år før hver af de aktuelle kørsler, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 6.
Udvisning
Der er afgivet 12 stemmer for, at Tiltalte frifindes for påstan-den om udvisning og tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Retten har herved lagt vægt på følgende:
Tiltalte, der er irakisk statsborger, er dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, § 119, stk. 1, § 123 og § 266 og er idømt den ovenfor anførte foranstaltning.
Retten finder, at Tiltalte ville være blevet idømt en fængsels-straf på mindst 1 års fængsel, men ikke over 1 år 6 måneders fængsel, hvis der havde været spørgsmål om idømmelse af straf.
Tiltaltes lovlige ophold i Danmark skal regnes fra den 20. marts 2000, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, med fradrag af perioder, hvor han har været frihedsberøvet. Disse perioder er ikke opgjort. Retten lægger dog efter oplysningerne i straffeattesten til grund, at Tiltalte utvivlsomt har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år.
Det følger herefter af udlændingelovens § 22, nr. 2, 3 og 6, at Tiltalte skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Udvisning vil efter § 32, stk. 4, nr. 4 og 5, medføre et indrejseforbud i mindst 6 år.
Tiltalte, der er født den 1. juni 1991, har haft lovligt ophold i Danmark siden marts 2000 med fradrag af de perioder, hvor han har været frihedsberøvet. Han har ikke stiftet familie i Danmark, og han har ingen børn. Han har haft lovligt ophold i Danmark i størstedelen af sit liv, og udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse. Afgørelsen heraf beror på en proportionalitets-vurdering, hvori indgår en række kriterier.
I en sag som den foreliggende, der angår en mand på 30 år, som ikke har stiftet egen familie, indgår navnlig det samfundsmæssige behov for udvisning under henvisning til karakteren og al-voren af de tidligere sager og den nu begåede kriminalitet.
I bedømmelsen indgår, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsbor-gerskabslandet. Der skal tungtvejende grunde til at udvise en udlænding, der har tilbragt en del af sin barndom og hele sin ungdom her i landet. Endvidere
side 59
kan det indgå i proportionalitetsbedømmelsen, at domfældte har fortsat sin kriminelle løbebane, efter at myndighederne har advaret ham om, at dette kan føre til udvisning.
Tiltalte er som anført 30 år og har haft lovligt ophold her i lan-det i størstedelen af sit liv. Han har sin mor og 5 af sine 6 søskende, som han har kontakt til, i Danmark. Han har gået i dansk folkeskole. Han taler og skriver dansk. Han forstår arabisk, men taler det ikke. Han har ikke besøgt Irak, siden han kom til Danmark. Hans far, som han ikke har kontakt med, flyttede til Irak i 2019. Han har - ud over sin far - ingen kendt familie i Irak.
Tiltalte er forud for den foreliggende sag flere gange dømt for personfarlig kriminalitet.
Ved ankedom af 20. februar 2018 blev han for overtrædelse af bl.a. straffelo-vens § 244, jf. § 247, stk. 1, dømt til at undergive sig tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om an-bringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Han blev dømt for den 6. juni 2015 ved et supermarked at have cyklet ind i en person og nikket denne en skalle. Det fremgår af dommen, at volden er begå-et, efter at personen påtalte, at tiltalte havde taget en vandmelon ved indgan-gen.
Ved dom af 10. oktober 2014 blev han for berigelseskriminalitet og et trus-selsforhold idømt en fællesstraf på fængsel i 5 måneder.
Ved dom af 16. august 2012 blev han for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, begået i november og december 2010, idømt fængsel i 4 måne-der, der blev gjort betinget bl.a. med vilkår om samfundstjeneste. Han blev dømt for samlejer med en 14-årig pige og et samleje med en 13-årig pige.
Ved dom af 3. marts 2011 blev han for bl.a. forsøg på røveri, begået i de-cember 2010 ved trussel med en pistolattrap, idømt fængsel i 8 måneder.
Ved dom af 25. januar 2007 blev han for et tilfælde af vold efter straffelovens § 244, begået da han var 15 år, idømt betinget fængsel i 50 dage.
Anklagemyndigheden har i de tidligere sager ikke nedlagt påstand om udvis-ning, bortset fra dommen, afsagt den 10. oktober 2014, hvor tiltalte blev fri-fundet for en påstand om udvisning under henvisning til udfaldet af skyldsspørgsmålet i de forhold, der gav anledning til udvisningspåstanden.
Tiltalte er i den foreliggende sag fundet skyldig i vold og trusler som ovenfor anført.
Voldsforholdet udsprang af en konflikt om en bil, og den forurettede havde
side 60
sagt noget om at tage hjem til tiltalte og røve eller smadre tiltaltes lejlighed eller tiltalte, hvilket blev meddelt tiltalte. Trusselsforholdene udsprang af for-skellige konflikter, som var opstået mellem tiltalte og i det væsentlige de per-soner, truslerne var rettet mod.
Tiltalte er nu idømt en foranstaltning, hvorefter tilsynsmyndigheden, hvis den finder det nødvendigt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Efter en samlet vurdering af det anførte, herunder karakteren af den tidligere begåede personfarlige kriminalitet, der er begået i 2015 og årene forud her-for, sammenholdt med, at tiltalte ikke ved de tidligere domme blev advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning, og den nu idømte foran-staltning, finder retten, at det uanset tiltaltes aktuelle og tidligere personfarli-ge kriminalitet vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8 og dermed med sikkerhed i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark.
Tiltalte skal herefter frifindes for påstanden om udvisning og tildeles en ad-varsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Sagsomkostninger
Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte efter sagens forløb og udfald skal betale halvdelen af sagens omkostninger, herunder halvdelen af sin forsvarers salær, og at statskassen skal betale resten.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal undergive sig tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Den foranstaltning, som Tiltalte blev idømt ved Vestre Lands-rets ankedom af 20. februar 2018, ophæves.
Tiltalte frakendes betinget retten til at føre lille knallert.
Hos Tiltalte konfiskeres en personbil af mrk. Audi A3, Reg. nr., og en motorcykel med motormærke Loncin, Motornr. Motornr..
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
side 61
Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger, herunder halvdelen af sin forsvarer salær. Statskassen skal betale resten.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
