Tilbage til sager

BRByretterne

SS-1127/2021-HEL

OL-2021-BYR-00228

Appelleret
Dato
07-05-2021
Sagsemne
Sag om, hvorvidt idømt udvisning og indrejseforbud skal opretholdes, efter ændring af foranstaltningsdom
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

R5.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HELSINGØR

Udskrift af retsbogen

K E N D E L S E

afsagt den 7. maj 2021

Rettens nr. 9-1127/2021 Politiets nr. 0900-84130-00044-20

Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1961)

Ved Retten i Helsingørs dom af 13. maj 2009 blev Domfældte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og dømt til anbringelse i psykiatrisk af-deling og udvist med indrejseforbud for bestandig. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen.

Ved Retten i Helsingørs kendelse af 9. november 2020 blev foranstaltningen ændret til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Domfældte blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling den 7. april 2021. Han blev samme dag varetægtsfængslet i surrogat efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, sidste punkt.

Anklagemyndigheden har indbragt sagen for retten den 29. marts 2021.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at bestemmelsen om udvisning som fastsat ved dom af 13. maj 2009 opretholdes.

Domfældte har nedlagt påstand om, at bestemmelsen om udvisning ophæves.

Sagens oplysninger

I udtalelse af 21. juli 2020 fra overlæge ved Psykiatrisk Center Sct. Hans Overlæge står der:

"Aktuel medicinering (indlagt): • multivitaminer og mineraler, Indikation(er): vitamintilskud, 1 stk., Oral anvendelse, Morgen, • cyanocobalamin, mod B12-vitaminmangel, 1 mg, Oral anvendelse, Aften

Std 75286

side 2

(kl. 20), • Clozapin, behandling af skizofreni, 100 mg, Oral anvendelse, Nat, • Januvia, behandling af diabetes type 2, 100 mg, Oral anvendelse, Morgen, • Jern C, vitamin- og mineral- tilskud, 1 stk, Oral anvendelse, Morgen, • Oxazepam, beroligende, 15 mg, Oral anvendelse, Ved behov maks. 1 xdgl., • Paracetamol, mod smerter, 1.000 mg, Oral anvendelse, Ved behov maks. 4xdgl., • Venlafaxin, mod angst, 112,5 mg, Oral anvendelse, 1 gang daglig ved af-tensmåltid, • Metformin og Dapagliflozin 1000+5 mg, behandling af diabetes type 2, 1 stk, Oral anvendelse, Morgen og aften,

Diagnoser: Aktions-diagnose: Paranoid skizofreni (DF200) Bi-diagnoser: Type 2-diabetes med komplikation UNS (DE118) Jernmangelanæmi UNS (DD509)

En vurdering af hvorvidt Domfældte i forbindelse med udskrivning fortsat vil have behov for medicin og i givet fald hvilken:

Domfældte lider af paranoid skizofreni og skal regelmæssigt (hver dag) behandles med antipsykotisk virkende medicin også efter udskrivelse. Med hensyn til hans diagnose og den alvorlige kriminalitet Domfældte har begået i en psykotisk tilstand, anbefales det derfor, at han får langvarig behandling med antipsykotisk medicin.

Dømte får hver dag 100 mg Clozapine (leponex) (mod paranoid skizofreni) og det skal han fortsætte med også efter udskrivelse. Clozapine anvendes især overfor patienter der har haft svigtende effekt af andre mindre risiko-fyldte medikamenter, idet behandling kræver jævnlig kontrol af infektions-status og elektrokardiogram (elektrisk undersøgelse af hjertefunktionen). Derudover tager Domfældte Venlafaxin depotkapsel 112,5 mg om dagen mod angst og det skal han også fortsætter med efter udskrivelse.

Ud over det lider Domfældte af type 2 diabetes og jernmangelanæmi hvorfor han skal fortsætte med medicinen: cyanocobalamin, sitagliptin, ferrofumarat og metformin og dapgliflozin (se aktuel medicinering liste).

Konsekvenserne af, at behandlingsforløbet (herunder medicinering) afbrydes:

Hvis dømte ophører indtagelse af den antipsykotisk virkende medicinske behandling vil risikoen for tilbagefald af skizofreni (en opblussen af de symptomer, der i første omgang ledte til diagnosen) være betydeligt større

side 3

hos Domfældte.

Hvis Domfældte stopper med medicinen mod hans diabetes og jernmangelanæmi så kan det betyde, at hans somatisk tilstand (diabetes type 2 og jernmangela-næmi forværres). Domfældte kunne behandles med hans somatiske sygdomme am-bulatorisk. Han behøver ikke at være indlagt for at få sin medicin.

En lægefaglig vurdering af, om det må befrygtes, at de pågældende vil begå personfarlig kriminalitet, hvis behandlingen afbrydes:

Ifølge voldsrisikovurdering HCR 20 vurderes pt. aktuelt under indlæggelse i faste, strukturerede og professionelt støttende rammer til at være i LAV risiko for voldsadfærd generelt og specifikt for recidiv til lige artet krimina-litet. Den lave vurdering er under forudsætning af fortsat personalestøtte, fast struktur og kontinuerlig antipsykotisk behandling.

Hvis patient ophører med sin medicinske behandling, er det sandsynligt, at de produktive psykotiske symptomer kan komme retur, samt allerede ganske omfattende eksisterende træk fra hans paranoide struktur forværres, hvilket medfører forøgelse i risikovurdering til MODERAT-HØJ. Pt. har foruden indekskriminalitet også tidligere fængselsdom for vold, hvilket og-så var relateret til psykisk destabilisering/psykose og fejltolkning af omgi-velser

Domfældte kan behandles mod han sygdom og med hans medicin, ambulatorisk. Han behøver ikke at være indlagt til at få sin medicin."

I udtalelse af 28. april 2021 fra Udlændingestyrelsen fremgår følgende:

"På baggrund af oplysninger fra MedCOI, en EU-finansieret database ved-rørende sygdomsbehandling, kan styrelsen supplerende oplyse følgende om tilgængeligheden af medicinske præparater:

-Dapagliflozin: er fortsat tilgængelig Pris: 30.000 IQD (svarende til ca. 127 DKK) på privat apotek for en æske med 30 tabletter. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som imidlertid sjældent har den på lager.

-Metformin: er fortsat tilgængelig Pris: 2000 IQD (svarende til ca. 8,50 DKK) på privat apotek for en æske med 30 tabletter. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som imidlertid sjældent har den på lager.

-Paracetamol: er fortsat tilgængelig Pris: 1400 IQD (svarende til ca. 6 DKK) på privat apotek for en æske med 30 tabletter. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som

side 4

imidlertid sjældent har den på lager.

-Venlafaxin depotkapsel: er fortsat tilgængelig Pris: 7.500 IQD (svarende til ca. 31,50 DKK) på privat apotek for en æske med 14 tabletter. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som imidlertid sjældent har den på lager.

-Clozapine (leponex): er fortsat tilgængelig Pris: 4000 IQD (svarende til ca. 17 DKK) på privat apotek for en æske med 50 tabletter. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som imidlertid sjældent har den på lager.

-Vitaminer; B-vitaminer: er fortsat tilgængelig Multivitaminer: Pris: 7500 IQD (svarende til ca. 31,50 DKK) på pri-vat apotek for en æske med 30 tabletter. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som imidlertid sjældent har den på lager.

-Vitamin B12 (aktive stof er cyanocobalmin): er fortsat tilgængelig Pris: 5500 IQD (svarende til ca. 23 DKK) på privat apotek for injek-tionsvæske. Medicinen er gratis på offentlige klinikker, som imid-lertid sjældent har den på lager.

-Oxazepam: er fortsat ikke tilgængelig.

-Januvia (aktive stof er sitagplin): ingen nyere oplysninger end 2019, hvor medicinen var tilgængelig på privat apotek for 37.000 IQD (svarende til ca. 194 DKK) for en æske med 28 tabletter. Medicinen var gratis på offentlige klinikker.

Endvidere kan Udlændingestyrelsen oplyse, at priserne for behandling er uændrede i forhold til vores udtalelse af den 9. september 2020:

-Konsultationspris ved endokrinolog: 1.500 IQD (svarende til ca. 6 DKK) på offentlig klinik, 3.000 IQD (svarende til ca. 12,50 DKK) for en indlæggelse og 20.000 IQD (svarende til ca. 84,50 DKK) på en privatklinik

-Laboratorium tests: 500 – 2.500 IQD (svarende til ca. 2 DKK – 10,50 DKK)

-Konsultationspris ved psykiater: 1.500 IQD (svarende til ca. 6 DKK) på offentlig klinik, 3.000 IQD (svarende til ca. 12,50 DKK) for en indlæggelse, 20.000 IQD (svarende til ca. 84,50 DKK) for 20 minutters konsultation på en privatklinik, 100.000-150.000 IQD (svarende til ca. 422 – 633 DKK) for en indlæggelse

-Konsultationspris ved psykolog: 500 IQD (svarende til ca. 2 DKK) på

side 5

offentlig klinik og 15.000 IQD (svarende til ca. 63 DKK) på en privatklinik"

I en udateret udtalelse fra Hjemrejsestyrelsen står der:

"Identitet Domfældte er statsborger i Irak. Han er i besiddelse af et ID-kort /Certifikat for irakiske nationalitet, udstedet af den Irakiske indenrigsmini-sterium. Originale ID-kortet findes hos Domfældte. Hjemrejsestyrelsen har fået tilsendt en kopi af ID-kortet.

Udsendelsesmuligheder/hindringer Domfældte har den 22. marts 2021 tilkendegivet over for Hjemrejsestyrel-sen, at han ikke ønsker at medvirke til udsendelsen.

Hjemrejsestyrelsen har den 7. april 2021 forlagt sagen for udlændingesty-relsen med henblik på at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvor-vidt udlændingelovens § 49a, jf. § 31 er til hindring for effektuering af be-stemmelsen om udsendelse til Irak med tvang. Udlændingen har processuelt ophold under Udlændingestyrelsens behandlingen af sagen, og han kan så-ledes ikke udsendes, før Udlændingestyrelsen og eventuelt Flygtningenæv-net har truffet afgørelse i sagen.

Generelle udsendelsessituation til Irak Samarbejdet med den irakiske ambassade i Danmark er velfungerende, hvis der er tale om frivillig udrejse, ligesom sagsbehandlingstiden er kort. Der er således ingen udsendelseshindringer i forhold til Irak, såfremt udlændingen udrejser frivilligt.

Det er desuden muligt at udsende tvangsmæssigt til Irak, såfremt pågæl-dende er udvist ved dom.

Der er således allerede i 2020 og 2021 gennemført delegationsbesøg, hvor de irakiske myndigheder, har givet ambassaden bemyndigelse til, at udstede rejsedokumenter til irakiske statsborgere, der er udvist af Danmark ved dom.

Hjemrejsestyrelsen har som følge heraf gennemført omkring 12-14 tvangs-udsendelser i 2020 og 8-10 i 2021 indtil videre."

Advokat Peter Trudsø har fremlagt "Psykiatri i Irak, Stigma, medicinsvindel og ingen psykiatere" fra januar 2014 af professor, overlæge Morten Sode-mann, og "Country information and protection guidelines for British asylum authorities on medical and health care issues" om Irak udgivet i maj 2019 af UK Home Office.

Forklaring

side 6

Domfældte har forklaret, at han kom til Danmark i 1993. Han har ingen fami-lie i Irak, idet alle familiemedlemmer er flygtet til udlandet. Han har heller ik-ke nogen venner eller omgangskreds i sit hjemland. Han er ved at gennemgå en uddannelse som iman, men dette giver ingen penge. Han ved derfor ikke, hvad han skal leve af eller hvordan han skal skaffe sig en bolig, hvis han bli-ver udvist, ligesom han frygter for sit liv, idet hans svigerfars brødre vil hævne sig. Det er forventeligt, at familien hævner sig i et land som Irak.

Han har et godt forhold til personalet på Sankt Hans, hvor han har trygge rammer og følger de anvisninger som han modtager herunder indtagelse af den ordinerede medicin.

Han er blevet flyttet til en lukket afdeling på Skt. Hans. Person kommer og besøger ham. Han frygter sin svigerfamilie, hvis han bliver sendt tilbage til Irak, da svigerfamilien samarbejder med de irakiske myndigheder.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt Domfældtes helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse kan finde sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Efter udtalelsen fra Overlæge lægger retten til grund, at Domfældte er diagnosticeret med paranoid skizofreni, type 2 diabetes og jernman-gelanæmi, og at han modtager medicin herfor. Retten lægger endvidere til grund, at Domfældte bør fortsætte med den medicinske behandling, og at det for så vidt angår den antipsykotiske medicin anbefales, at behandlingen er af langvarig karakter. Endelig lægger retten til grund, at Domfældte kan be-handles ambulant, idet han ikke behøver at være indlagt for at få sin medicin.

På baggrund af oplysningerne i Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2021 lægger retten til grund, at det i Irak er muligt at købe størstedelen af den medicin, som Domfældte modtager. Det fremgår af udtalelsen, at medici-nen Clozapin og Venlafaxin, som er ordineret til Domfældte til behandling af skizofreni og angst, er tilgængelig i hvert fald på private apoteker i Irak.

Retten finder på denne baggrund, at Domfældte i Irak kan få en tilstrækkelig medicinsk behandling af sine lidelser, og at der ikke foreligger en sådan usik-kerhed om, at Domfældte i Irak reelt har adgang til den nødvendige og rele-vante behandling, at hans helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse finder sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2.

Derfor bestemmes:

Bestemmelsen om udvisning og indrejseforbud fastsat ved Retten i Helsin-

side 7

gørs dom af 13. maj 2009 opretholdes.

Dommer

Sag om, hvorvidt idømt udvisning og indrejseforbud skal opretholdes, efter ændring af foranstaltningsdom
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2827