SAG BS-23851/2021-HJR

Ansvarsforsikringsselskab kunne ikke standse udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab A kom den 8. august 2012 til skade under udførelse af arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning A/S. Sagen angik, om A havde krav på renter af erstatningskrav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste for perioden 24. februar 2014 til 31. maj 2018, som løbende var fremsat i perioden 16. juni 2014 til 12. juni 2018, eller om Nordjysk Stillads Udlejnings ansvarsforsikringsselskab Tryg Forsikring A/S var berettiget til at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings endelige afgørelse af A’s erhvervsevnetab, og derfor ikke skulle betale renter af disse krav. Højesteret fandt, at det i forbindelse med en ændring af erstatningsansvarsloven i 2011 var forudsat, at skadelidte har krav på løbende at få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og at dette ikke kun gælder før, men også efter, at arbejdsskademyndighederne har truffet midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. Højesteret fandt, at denne forudsætning er forenelig med erstatningsansvarslovens § 16 – også for perioden efter at arbejdsskademyndighederne har truffet midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, da skadevolder (ansvarsforsikringsselskabet), når der foreligger en sådan midlertidig afgørelse, har kendskab til størrelsen af den midlertidige erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven, der efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, skal fradrages i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode, og således har de fornødne oplysninger til bedømmelse af erstatningens størrelse, herunder af det fradrag, der skal foretages. Det forhold, at arbejdsskademyndighederne senere kan træffe en ny afgørelse om erhvervsevnetabet med tilbagevirkende kraft, der indebærer, at skadelidte har fået udbetalt for meget i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan ikke føre til, at tidspunktet for, hvornår skadelidte kan kræve betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udskydes, indtil der foreligger en endelig afgørelse om erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringsloven. På den baggrund fandt Højesteret, at ansvarsforsikringsselskabet ikke var berettiget til at standse udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til A på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom. (Dissens)