SS-3234/2009-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 42.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 23. februar 2010 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, M. Lerche og Grethe Jørgensen (kst.)).

16. afd. a.s. nr. S-3234-09: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1944)) (advokat Tyge Trier, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1939)) (advokat Tyge Trier, besk.) 3) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1943) 1) (advokat Tyge Trier, besk.) 4) Tiltalte 4 (CPR nr. (Født 1943) 2) (advokat Tyge Trier, besk.)

Københavns Byrets dom af 22. oktober 2009 (SS 4-16580/09) er anket af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald, mere subsidiært formildelse. De tiltalte har til støtte for påstanden om strafbortfald henvist til straffelovens § 83, mens de til støtte for strafnedsættelsespå-standen har henvist til straffelovens § 82, nr. 4 og nr. 9.

- 2 -

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden for de enkelte tiltalte fast-sættes til 10.000 kr.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og vidnerne finansinspektør Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Tiltalte 4 og Vidne 4.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 1 på et tidligt tidspunkt selv har nævnt placeringsgrænserne. Det er hans opfattelse, at han overfor Vidne 1 har tilkendegivet, at investeringsforeningen forudsatte, at placeringsgræn-serne blev overholdt ved bankens rådgivning.

Han og bestyrelsen i foreningen lagde til grund, at Danske Banks forslag til placering forholdt sig til spørgsmålet om placerings-grænser i e-mail af 19. januar 2007 til Vidne 1. Kontrollen vedrørende overholdelse af placeringsreglerne på daglig basis, som er omtalt i beskrivelsen af foreningens forret-ningsgange, skulle udføres af ham selv, da han varetog den daglige ledelse. Han har ikke foretaget kontrollen.

Hver morgen gav han på mail bestyrelsen oplysninger om sammen-sætningen af blandt andet obligationsbeholdningen. Han vil ikke bestride, at det relativt let i det således udsendte kunne ses, om beholdningen af obligationer fra én emittent oversteg 25 %. Det var både bestyrelsens og hans ansvar, at placeringsgrænserne blev opfyldt.

Han kan ikke forklare, hvorfor porteføljen først blev rettet op den 21. november 2007, selvom han den 1. november 2007 havde oplysninger, der viste et placeringsproblem.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke i byretten har sagt, at foreningen tidligere havde haft en rådgivningsaftale med Nordea, idet det var Person 1, der havde aftalen. Han kan endvidere ikke have udtalt sig om ”et kollektivt ansvar” . Det var et centralt element for Investeringsforening, at placeringsreglerne blev overholdt, hvilket var forudsat i hans mail af 19. januar 2007 til Vidne 1.

Danske Bank var klar over, at Investeringsforening var en investeringsforening, og banken kendte reglerne for disse. Der var en rådgivningsaftale med Danske Bank, hvilket ingen bestred. Den daglige kontrol skulle udføres af direktøren, hvilke ikke skete. Det var bestyrelsens opgave at sørge for, at kontrollen blev udført, hvilket ikke blev gjort.

Han kan bekræfte, at bestyrelsen med jævne mellemrum har modtaget oplysning om værdi og fordeling af obligationsbeholdningen.

- 3 -

Bestyrelsen og direktøren i forening havde ansvaret for placering af midlerne i foreningen i marts - april 2007. Det er hans opfattelse, at Finanstilsynet ikke i fornødent omfang har gjort opmærksom på betydningen af sammenlægningen af Totalkredit og Nykredit i rela-tion til placeringsreglerne. Han havde læst om fusionen i avisen, og han var således i for-året 2007 klar over, at den havde fundet sted.

Tiltalte 3 har supplerende forklaret blandt andet, at de i Investeringsforening ikke fo-retog nogen selvstændig undersøgelse af, om placeringsgrænserne blev overholdt, men forlod sig på Danske Banks forslag. Formelt set kunne de ikke undlade at påse, at græn-serne blev overholdt. Tiltalte kan ikke huske, om der skete ændringer i obligationsporte-føljen efter placeringen blev ændret i marts - april 2007.

Det er klart, at der må være sket lidt. I foreningen forventede de, at Danske Bank i den forbindelse tog højde for placerings-grænserne. Bestyrelsen har ikke oppebåret honorar siden 2006. Tiltalte deltog vederlagsfrit i bestyrelsesarbejdet, da han ønskede at hjælpe med til at sikre, at investeringsforeningen kunne videreføres på grund af dens særlige formål.

De var i ledelsen i 2007 meget optaget af aktieomlægningerne og af at Finanstilsynets krav ved den tidligere undersøgelse. Op-lysningen om, at Totalkredit og Nykredit var koncernforbundne, var ikke let tilgængelig.

Tiltalte 4 har forklaret blandt andet, at han indtrådte i bestyrelsen for Investeringsforening på Tiltalte 3s opfordring ca. 1 år før, at Person 1 besluttede ikke at videreføre foreningen. Investeringspolitikken skulle justeres, således at der blev foretaget færrest mulige transak-tioner, og administrationen dermed gøres billigere.

Han var bekendt med rådgivningsafta-len med Danske Bank og var overbevist om, at der ved rådgivningsaftalen var taget hånd om placeringsreglerne. Bestyrelsen havde ansvaret for overholdelse af placeringsreglerne, men han satte sig ikke ind i reglerne. Han kendte obligationsporteføljen, men dette gav ham ikke anledning til at overveje, om der var noget galt.

Der var meget arbejde i bestyrel-sen, men han betragtede det som socialt arbejde som følge af det humanitære formål. Han havde læst i avisen, at Totalkredit og Nykredit havde fusioneret.

Det overrasker ham, at Finanstilsynet i det notat af 1. august 2005 vedrørende obligationer omfattet af 25 %-græn-sen, som er offentliggjort på tilsynets hjemmeside, ikke har gjort opmærksom på, at Total-kredit og Nykredit var koncernforbundne.

Finansinspektør Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at det er den enkelte investeringsforening, der har ansvaret for, at placeringsreglerne overholdes, uanset om den benytter sig af rådgivning. Ansvaret for den daglige kontrol påhviler direk-

- 4 -

tionen. Bestyrelsen skal føre tilsyn hermed. I det konkrete tilfælde har direktøren aktivt overtrådt reglerne ved at købe uden at overholde reglerne, og bestyrelsen har ikke fulgt med i, at reglerne blev overholdt. Bestyrelsen har hver dag fået ”indreværdiberegningen” , hvoraf fremgår oplysninger om, hvor stor en procentdel, der er placeret i bestemte papirer.

Det, som er beskrevet i Danske Banks brev af 15. marts 2006 til Finanstilsynet, udgør efter hans opfattelse ikke en egentlig rådgivningsaftale. Der skal således ikke betales honorar, og der er ikke noget ansvar forbundet med aftalen. Han opfatter den nærmere som en er-klæring om bistand. Finanstilsynets krav til rådgivningsaftaler fremgår af bekendtgørelsen om uddelegering af opgaver.

Finanstilsynet kan ikke påbyde en forening at have en rådgiv-ningsaftale. Foreningen ønskede heller ikke at betale for rådgivning. Vidnet er enig i, at risikoen ved investeringer i realkreditobligationer, er meget lille, men overskridelsen af grænserne kunne have medført tab. Notatet af 1. august 2005 fra Finanstilsynet har ikke noget med spredningsreglerne at gøre.

Det viser kun hvilke obligationer, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsord-ninger m.v., § 93, stk. 1, nr. 2.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Person 3 havde bedt ham stille sig til rådighed for Investeringsforening. Når han fik en mail fra Tiltalte 1, fik han opgi-vet et beløb og blev spurgt, om han kunne anbefale bestemte papirer. Han har så orienteret om bankens generelle anbefalinger. Han skulle ikke i øvrigt udføre rådgivning, herunder om placeringsregler.

Forudsætningen for et rådgivningssamarbejde mellem Investeringsforening og Danske Bank ville blandt andet have været, at banken havde sikkerhed for, at værdierne var til stede, dvs. at depotet lå hos banken. I den foreliggende situation fik han kun excel-regneark med oplysninger om værdipapirer. Det var ikke meningen, at foreningen blot kunne investere som anført i hans mail af 13. februar 2007.

Han havde ikke nogen forvent-ning om, at man fra foreningens side kunne tro, at hans oversigt opfyldte placeringsgræn-serne. Hvis foreningen havde anvendt samme fordeling som i Danske Invest Dannebrog, ville den opfylde placeringsgrænserne. Han udfærdigede opstillingen i e-mail af 1. novem-ber 2007, efter at han var blevet bedt om at undersøge, om foreningen opfyldte placerings-grænserne.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun var erhvervskundechef hos Danske Bank i 2006 og 2007. Hendes rolle i forhold til Investeringsforening var at få etableret det tilstræbte kundeforhold, herunder oprettelse af depot mv. Der blev aldrig etableret et kun-deforhold. Hun har tidligere set teksten, som fremgår af Danske banks brev af 15. marts

- 5 -

2006 til Finanstilsynet. Det er en del af teksten ind i hendes e-mail af 16. februar 2006, som er kopieret ind. De gebyrvilkår, der fremgår hendes e-mail af 30. april 2007 til Tiltalte 1, er ikke alle standardvilkår, idet blandt andet ”Market Maker ordningen” er et individuelt vilkår. Foreningen ønskede en billig og effektiv administration, hvilket var baggrunden for den skitserede kundeaftale. Foreningen ønskede herunder ikke at betale for en egentlig rådgivningsaftale. Hun har ikke fået alle mails fra foreningen til Vidne 1. Hun har ikke nødvendigvis fået faglige mails om investeringer.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at Investeringsforening henvendte sig med henblik på at blive kunde i Finanscentret i Danske Bank. Foreningen ønskede ikke den dyre rådgivningsaftale, Danske Capital tilbød. Den aftale, som er omtalt i brev af 15. marts 2006 til Finanstilsynet, blev aldrig underskrevet. Danske Bank gik ikke ind og sty-rede Investeringsforenings portefølje.

Banken påtog sig ikke ved aftalen nogen ansvar for, hvordan foreningens fordeling af aktiverne skulle være. Det fremgår af aftalen, at foreningen selv er ansvarlig for køb og salg.

Den 31. oktober 2006 sendte Vidne 1 en e-mail til Investeringsforening, hvori han gjorde opmærksom på, at foreningen ved fremtidige handler skulle undgå en bestemt kreditforenings obligationer, idet foreningen allerede havde placeret 24 % af værdien af obligationsporteføljen i disse. Vidne 1 gjorde endvidere foreningen op-mærksom på, at Nykredit og Totalkredit tilhørte samme koncern.

Danske Bank gik langt i besvarelsen af e-mails fra Investeringsforening, selvom der ikke var nogen aftale om nærmere råd-givning eller noget kundeforhold i øvrigt og dermed ikke blev betalt for bankens ydelser.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført i dommen, og idet reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., § 93, stk. 1, nr. 2, til-sigter at begrænse risikoen for tab, findes de tiltalte også efter bevisførelsen for landsretten skyldige efter anklageskriftet.

Straffen, der tillige fastsættes i medfør af tidligere gældende lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 132, stk. 6, findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

- 6 -

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.