SS-7132/2016-GLO

D76.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 231.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Glostrup

D O M

afsagt den 24. november 2016

Rettens nr. 15-7132/2016 Politiets nr. 0700-74216-00002-14

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1969), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1978), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1966), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1968), Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1955) og Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1963)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. september 2016, der erstatter anklageskrift modtaget den 9. august 2016. Sagen er hovedforhandlet over 14 retsdage fra den 9. september 2016 til den 24. november 2016.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 er tiltalt for

1. Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, ved i perioden fra maj 2008 til primo 2012 som ansat systemoperatør i Virksomhed A/S 1/ Virksomhed ApS i By under særligt skærpende omstændigheder, og til dels efter forudgående aftale med ansatte på ugebladet Medie 1, systematisk i fir-maernes EDB-systemer uberettiget at have skaffet sig adgang til firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende ikke under 135 offentligt kendte personer, hvilke oplysninger herefter i et stort omfang blev udleveret til ansatte på Medie 1, idet han ikke under 31 gange uberettiget nulstillede adgangskoden til EDB-systemerne for andre ansatte i Virksomhed A/S 1/Virksomhed A/S 2/Virksomhed ApS under disses accept eller viden, og herefter i ikke under 67 tilfælde anvendte disse ansattes ad-gang til ikke under 523 gange at søge i kreditkortdatabaser, som tiltalte ikke havde legitim adgang til.

Std 75284

side 2

2. Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, ved i perioden fra maj 2008 til primo 2012 som ansat systemoperatør i Virksomhed A/S 1/ Virksomhed ApS i By, hvor han varetog firmaernes formueanliggender, pligtstri-digt at have modtaget ikke under 430.000 kr. for at have skaffet sig adgang til en andens oplysninger i firmaernes EDB-systemer og herefter at have ud-leveret firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende ikke under 135 offent-ligt kendte personer til ansatte på ugebladet Medie 1.

3. Tiltalte 2

som ansat på ugebladet Medie 1 at have overtrådt straffelovens § 264 c, jf. § 263, stk. 3, jf. stk. 2, under særligt skærpende omstændigheder, idet han i tiden op til den 24. juni 2008 modtog og uberettiget udnyttede oplysninger om en offentligt kendt persons bryllupsrejse, som var fremkommet ved, at Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som systemoperatør, uberettiget skaffede sig adgang til firmaernes kreditkortoplysninger, hvorefter Tiltalte 1 udleverede oplysninger om bryllupsrejsen til Medie 1.

4. Tiltalte 2

som ansat på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 24. juni 2008 til primo 2012 under særligt skærpende omstændigheder at have medvir-ket til at overtræde straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik afta-le med Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som syste-moperatør, om, at Tiltalte 1 fremadrettet systematisk i firmaernes EDB-sy-stemer uberettiget skaffede sig adgang til firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer, hvorefter Tiltalte 1 i perio-den ikke under 662 gange udleverede sådanne oplysninger til ansatte på u-gebladet Medie 1, idet Tiltalte 2, der var bekendt med aftalen, som kon-taktperson for Tiltalte 1 løbede formidlede forespørgsler mellem de ansatte, samt aktivt deltog i at lade aftalen fortsætte efter juli/august 2010 og i den forbindelse planlagde en ny måde at honorere Tiltalte 1.

5. Tiltalte 2

som ansat på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 24. juni 2008 til primo 2012 at have overtrådt straffelovens § 299, stk. 2, ved at have ydet en fordel til Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i

side 3

By som systemoperatør og i den forbindelse varetog firmaernes formu-eanliggender, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik aftale med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 fremadrettet i firmaer-nes EDB-systemer uberettiget skaffede sig adgang til en andens oplysninger, hvorefter Tiltalte 1 i perioden i et større antal tilfælde udleverede firmaer-nes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer til ansatte på ugebladet Medie 1 med henblik på, at disse skulle anvende oplysningerne til artikler, for hvilket Tiltalte 1 pligtstridigt modtog ikke un-der 430.000 kr., idet Tiltalte 2, der var bekendt med aftalen, som kontaktper-son for Tiltalte 1 løbende formidlede forespørgsler mellem de ansatte og Tiltalte 1 og herunder videregav kreditkortoplysninger fra Tiltalte 1 til de øvrige ansatte, samt aktivt deltog i at lade aftalen fortsætte efter juli/august 2010 og i den forbindelse planlagde en ny måde til at honorere Tiltalte 1.

6. Tiltalte 3

som ansat på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 24. juni 2008 til september 2011 under særligt skærpende omstændigheder at have med-virket til at overtræde straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik afta-le med Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som syste-moperatør, om, at Tiltalte 1 fremadrettet systematisk i firmaernes EDB-sy-stemer uberettiget skaffede sig adgang til firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende ikke under 135 offentligt kendte personer, hvorefter Tiltalte 1 i perioden ikke under 662 gange udleverede sådanne oplysninger til ansatte på ugebladet Medie 1, idet Tiltalte 3, der var bekendt med aftalen, som kontaktperson for Tiltalte 1 løbende formidlede forespørgsler mellem de ansatte og Tiltalte 1 og herunder videregav kreditkortoplysninger fra Tiltalte 1 til de øvrige ansatte, samt aktivt deltog i at lade aftalen fortsætte efter juli/august 2010.

7. Tiltalte 3

som ansat på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 24. juni 2008 til september 2011 at have overtrådt straffelovens § 299, stk. 2, ved at have ydet en fordel til Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som systemoperatør og i den forbindelse varetog firmaernes formu-eanliggender, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik aftale med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 fremadrettet i firmaer-nes EDB-systemer uberettiget skaffede sig adgang til en andens oplysninger, hvorefter Tiltalte 1 i perioden i et større antal tilfælde udleverede firmaer-nes kreditkortoplysninger vedrørende ikke under 135 offentligt kendte per-soner til ansatte på ugebladet Medie 1 med henblik på, at disse skulle an-vende oplysningerne til artikler, for hvilket Tiltalte 1 pligtstridigt modtog ikke under 400.000 kr., idet Tiltalte 3, der var bekendt med aftalen, som

side 4

kontaktperson for Tiltalte 1 løbende formidlede forespørgsler mellem de ansatte og Tiltalte 1 og herunder videregav kreditkortoplysninger fra Tiltalte 1 til de øvrige ansatte, samt aktivt deltog i at lade aftalen fortsætte efter juli/august 2010.

8. Tiltalte 4

som konstitueret chefredaktør på ugebladet Medie 1 og udgiverdi-rektør i Virksomhed A/S 3 i perioden fra den 1. januar 2009 til den 15. ju-ni 2009 under særligt skærpende omstændigheder at have medvirket til at overtræde straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik afta-le med Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som syste-moperatør, om, at Tiltalte 1 fremadrettet systematisk i firmaernes EDB-sy-stemer uberettiget skaffede sig adgang til firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer, hvorefter Tiltalte 1 i perio-den i et større antal tilfælde udleverede sådanne oplysninger til ansatte på u-gebladet Medie 1, idet Tiltalte 4 i forbindelse med sin tiltræden som konsti-tueret chefredaktør blev orienteret om den allerede indgåede aftale med Tiltalte 1 og ikke gjorde tiltag for at stoppe aftalen.

9. Tiltalte 4

som konstitueret chefredaktør på ugebladet Medie 1 og udgiverdi-rektør i Virksomhed A/S 3 i perioden fra den 1. januar 2009 til den 15. ju-ni 2009 at have overtrådt straffelovens § 229, stk. 2, ved at have ydet en fordel til Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som systemoperatør og i den forbindelse varetog firmaernes formu-eanliggender, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik aftale med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 fremadrettet i firmaer-nes EDB-systemer uberettiget skaffede sig adgang til en andens oplysninger, hvorefter Tiltalte 1 i perioden i et større antal tilfælde udleverede firmaer-nes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer til ansatte på ugebladet Medie 1 med henblik på, at disse skulle anvende oplysningerne til artikler, for hvilket Tiltalte 1 pligtstridigt modtog ikke un-der 60.000 kr., idet Tiltalte 4 i forbindelse med sin tiltræden som konstitueret chefredaktør blev orienteret om den allerede indgåede altale med Tiltalte 1 og ikke gjorde tiltag for at stoppe aftalen.

10. Tiltalte 5

som chefredaktør på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 15. juni 2009 til primo 2012 under særligt skærpende omstændigheder at have medvirket til at overtræde straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23,

side 5

idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik afta-le med Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som syste-moperatør, om, at Tiltalte 1 fremadrettet systematisk i firmaernes EDB-sy-stemer uberettiget skaffede sig adgang til firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer, hvorefter Tiltalte 1 i perio-den i et større antal tilfælde udleverede sådanne oplysninger til ansatte på u-gebladet Medie 1, idet Tiltalte 5 i forbindelse med sin tiltræden som chefredaktør blev orienteret om den allerede indgåede aftale med Tiltalte 1 og ikke gjorde tiltag for at stoppe aftalen, men aktivt lod aftalen fortsætte og i den forbindelse indførte nye måder til at honorere Tiltalte 1.

11. Tiltalte 5

som chefredaktør på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 15. juni 2009 til primo 2012 at have overtrådt straffelovens § 299, stk. 2, ved at have ydet en fordel til Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som systemoperatør og i den forbindelse varetog firmaernes formu-eanliggender, idet daværende chefredaktør Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik aftale med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 fremadrettet i firmaer-nes EDB-systemer uberettiget skaffede sig adgang til en andens oplysninger, hvorefter Tiltalte 1 i perioden i et større antal tilfælde udleverede firmaer-nes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer til ansatte på ugebladet Medie 1 med henblik på, at disse skulle anvende oplysningerne til artikler, for hvilket Tiltalte 1 pligtstridigt modtog ikke un-der 300.000 kr., idet Tiltalte 5 i forbindelse med sin tiltræden som chefre-daktør blev orienteret om den allerede indgåede aftale med Tiltalte 1 og ik-ke gjorde tiltag for at stoppe aftalen, men aktivt lod aftalen fortsætte og i den forbindelse indførte nye måder til at honorere Tiltalte 1.

12. Tiltalte 6

som chefredaktør på ugebladet Medie 1 at have overtrådt straffelo-vens § 264 c, jf. § 263, stk. 3, jf. stk. 2, under særligt skærpende omstændigheder, idet han godkendte, at Medie 1 i tiden op til den 24. juni 2008 modtog og uberettiget udnyttede oplys-ninger om en offentligt kendt persons bryllupsrejse, som var fremkommet ved, at Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som syste-moperatør, uberettiget skaffede sig adgang til firmaernes kreditkortoplysnin-ger, hvorefter Tiltalte 1 udleverede oplysninger om bryllupsrejsen til Medie 1.

13. Tiltalte 6

som chefredaktør på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 24. juni

side 6

2008 til den 31. december 2008 under særligt skærpende omstændighe-der og i forening med Tiltalte 1 at have overtrådt straffelo-vens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, idet Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik aftale med Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som systemoperatør, om, at Tiltalte 1 fremadrettet sy-stematisk i firmaernes EDB-systemer uberettiget skaffede sig adgang til fir-maernes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte perso-ner, hvorefter Tiltalte 1 i perioden i et større antal tilfælde udleverede så-danne oplysninger til ansatte på ugebladet Medie 1.

14. Tiltalte 6

som chefredaktør på ugebladet Medie 1 i perioden fra den 24. juni 2008 til den 31. december 2008 at have overtrådt straffelovens § 299, stk. 2, ved at have ydet en fordel til Tiltalte 1, der var ansat i Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS i By som systemoperatør og i den forbindelse varetog firmaernes formu-eanliggender, idet Tiltalte 6 den 24. juni 2008 indgik aftale med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 fremadrettet i firmaernes EDB-systemer uberettiget skaffe-de sig adgang til en andens oplysninger, hvorefter Tiltalte 1 i perioden i et større antal tilfælde udleverede firmaernes kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer til ansatte på ugebladet Medie 1 med henblik på, at disse skulle anvende oplysningerne til artikler, for hvilket Tiltalte 1 pligtstridigt modtog ikke under 70.000 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem-melse med anklageskriftet og fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 430.000 kr. hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for påstanden om konfis-kation.

Påtalebegæringer

Virksomhed A/S 2 har ved påtalebegæring af 27. maj 2014 anmodet Kø-benhavns Vestegns Politi om at undersøge, om der skulle være foretaget strafbare forhold, hvorved Tiltalte 1 har overtrådt straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, § 299, stk. 2, og § 299 a, jf. markedsføringslovens § 19, ved som ansat i Virksomhed ApS fra 2008 uberettiget at have skaffet sig adgang til Virksomhed A/S 2's edb-systemer og herefter udleveret forretningshemmeligheder til an-

side 7

satte på ugebladet Medie 1, jf. straffelovens § 275, stk. 2, og § 305, stk. 1.

Der er endvidere fremlagt politianmeldelse af 27. juni 2014 fra Advokat på vegne af Virksomhed ApS.

Sagens oplysninger

Denne sag drejer sig om den strafferetlige bedømmelse af fremskaffelsen fra edb-systemer hos Virksomhed A/S 1/Virksomhed A/S 2 og videregivelsen til ugebladet Medie 1 af oplysninger om en lang række offentligt kendtes kreditkorttransaktioner i perioden fra juni 2008 til primo 2012.

Der er under sagen fremlagt hjælpebilag med oversigt over søgefunktioner hos Virksomhed A/S 2 og dokumenteret fra 32 tekniske arbejdsrapporter udarbejdet af Virksomhed A/S 2 Sikkerhedsafdeling indeholdende resultaterne af tekniske undersøgelser af 32 nulstillinger foretaget med Brugernavn 1 og Brugernavn 2, der var bruger-ID for Tiltalte 1 hos henholds-vis Virksomhed A/S 2 og Virksomhed ApS.

Af rapporterne fremgår en beskrivelse af de foretagne nulstillinger af ad-gangskoder for andre brugere hos Virksomhed A/S 2, en beskrivelse af aktiviteten hos brugeren, efter at adgangskoden var nulstillet, og en sammenligning af den-ne aktivitet med den nulstillede brugers normale aktivitets- og søgemønster, ligesom Tiltalte 1's brugeradfærd er beskrevet.

Der er endvidere dokumenteret mailkorrespondance og fremlagt udskrift af i alt 906 sms-beskeder og mails fra perioden fra den 16. juni 2008 til og med den 14. december 2011 med oplysninger om kreditkorttransaktioner vedrø-rende en række offentligt kendte personer.

Der er herudover dokumenteret mails for perioden fra den 25. marts 2014 til den 1. maj 1014 til og fra de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 5.

Der er som bilag F-1-0-20 fremlagt rapport med en endelig sammentælling af oplysninger om kreditkorttransaktioner. Forsvarerne har ikke villet bestri-de, at der i alt er konstateret 906 kreditkorttransaktioner/oplysninger i perio-den fra den 24. juni 2008 til den 31. december 2011, der er fordelt med 133 i perioden fra den 24. juni 2008 til den 31. december 2008, 303 fra den 1. ja-nuar 2009 til den 14. juni 2009 og 470 fra den 15. juni 2009 til den 31. de-cember 2011.

Der er fremlagt i alt følgende 17 artikler fra Medie 1 med omtale af nog-le af de offentligt kendte personer, der fremgår af de fremsendte kreditkort-oplysninger:

side 8

1) Bilag F-1-89-5, side 3-7, rapport af 13. maj 2016, Medie 1 – artikel om Forurettede 1 og Forurettede 2 i Berlin, artikel fra Medie 1 4. – 11. juni 2008 og webartikler af 1. juli 2008 og 2. juli 2008,

2) bilag U-1-0-36, side 2-7, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Første artikel juni 2008, Forurettede 3's og Forurettede 4's bryllupsrejse, artikel fra Medie 1 12. – 18. juni 2008,

3) bilag U-1-0-37, side 2 og 3, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 5, artikel fra Medie 1 9. – 15. oktober 2008,

4) bilag U-1-0-38, side 3-6 og side 8-11, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 5, artikel fra Medie 1 16. – 22. oktober 2008,

5) bilag U-1-0-39, side 2-5, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 6, artikel fra Medie 1 8. – 14. januar 2009,

6) bilag U-1-0-110, side 2-5, rapport af 17. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 7, artikel fra Medie 1 22. – 28. januar 2009,

7) bilag U-1-0-111, side 2-6, rapport af 17. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 3 i Schweiz, artikel fra Medie 1 12. – 18. februar 2009,

8) bilag U-1-0-40, side 2-6, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 4 i Genève, artikel fra Medie 1 26. februar – 4. marts 2009,

9) bilag U-1-0-112, side 3-7 rapport af 17. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 8 og Forurettede 9 i Cannes, artikel fra Medie 1 16. – 22. april 2009,

10) bilag U-1-0-113, side 4, rapport af 17. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 10, artikel fra Medie 1 28. maj – 3. juni 2009,

11) bilag U-1-0-41, side 3-5, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 11, artikel fra Medie 1 23. – 29. juli 2009,

12) bilag U-1-0-42, side 4, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 11, artikel fra Medie 1 27. august – 2. september 2009,

13) bilag U-1-0-43, side 3 og 4, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 12, artikel fra Medie 1 25. februar – 3. marts 2010,

14) bilag U-1-0-44, side 3-7, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 12, artikel fra Medie 1 27. maj - 2. juni 2010,

15) bilag U-1-0-45, side 3, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 1, artikel fra Medie 1 8. - 14. juli 2010,

side 9

16) bilag U-1-0-46, side 3 og 4, rapport af 4. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 3, artikel fra Medie 1 13. – 19. januar 2011 og

17) bilag U-1-0-117, side 4, rapport af 19. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 13 i Alanya, artikel fra Medie 1 26. – 30. maj 2011.

Vedrørende gerningsperioden i anklageskriftet og antallet af kendte personer samt navnene på disse er der dokumenteret følgende:

- Bilag F-1-21-3, side 9, rapport af 28. maj 2014, koster nr. 16 - mails Ber-lin, facebook-besked af 30. juni 2008, kl. 09:22 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3,

- bilag U-1-0-34-1, side 2, sms-besked af 3. juli 2008, kl. 09:01 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3,

- bilag U-1-0-18, side 4, rapport af 29. maj 2015, mail af 29. september 2008, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Tiltalte 3,

- bilag U-1-0-129, side 6, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 1. oktober 2008 kl. 14:20 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2,

- bilag U-1-0-31, side 3, 4, 5 og 6, rapport af 4. juni 2015, kendisliste fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, mail af 30. november 2008, kl. 22:06 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 samt liste over kendte personer,

- bilag U-1-0-34-2, side 41, sms-besked af 3. december 2008, kl. 14:06 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3 og side 42, sms-besked af 3. december 2008, kl. 14:45 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3,

- bilag U-1-0-34-2, side 62, sms-besked af 30. december 2008, kl. 12:17 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3 og side 63, sms-besked af 31. december 2008, kl. 12:00 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3,

- bilag U-1-0-33, side 2, 3, 4 og 5, rapport af 4. juni 2015, kendisliste fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, mail af 10. februar 2009, kl. 22:37 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 samt liste over kendte personer,

- bilag U-1-0-34-4, side 17, sms-besked af 28. april 2009, kl. 22:13 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3,

- bilag U-1-0-27, side 3, rapport af 2. juni 2015, mail fra Tiltalte 2 til Medie 1 redaktionen, mail af 2. juni 2009, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 5,

side 10

- bilag U-1-0-5, side 2, rapport af 14. oktober 2014, mail Tiltalte 2/Medie 1 medarbejdere på redaktionen, mail af 5. marts 2010, kl. 13:30 fra Tiltalte 2 til en lang række medarbejdere på Medie 1,

- bilag F-1-0-12, side 5, rapport af 10. december 2015, oplysning om benyttelse af andre medier, facebook-besked af 11. august 2010, kl. 22:02 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2,

- bilag U-1-0-129, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, side 67, sms-besked af 1. november 2011, kl. 13:06 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1 og side 68, sms-besked af 6. december 2011, kl. 18:47 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1,

- bilag U-1-0-19, side 2, rapport af 2. juni 2015, mail fra Tiltalte 2 til Vidne 1, mail af 14. december 2011, kl. 15:50 fra Tiltalte 2 til Vidne 1,

- bilag U-1-0-129, side 70, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 5. januar 2012, kl. 13:24 fra Tiltalte 2 til Vidne 1,

- bilag U-1-0-35-1, rapport af 10. februar 2016, Vidne 1, yderligere modtagne betalingsoplysninger, side 2, liste over kendte personer og

- bilag U-1-0-127, side 8, rapport af 14. marts 2016 mails fra Tiltalte 2 til Person 1, mail af 14. maj 2010, kl. 17:33 fra Tiltalte 2 til Person 1.

Der er fremlagt hjælpebilag med oversigt over udbetalinger fra Medie 1 til Tiltalte 1 i perioden fra den 19. august 2008 til den 15. august 2011.

De beskikkede forsvarere har ikke villet bestride de opgjorte beløb i ankla-gemyndighedens hjælpebilag, og de har således alene villet bestride forskel-len mellem det i hjælpebilaget anførte samlede beløb på 365.503 kr. og det samlede beløb i anklageskriftet.

Af bilag F-1-24-4, side 3, rapport af 15. maj 2014, fremgår, at der hos Tiltalte 1 er beslaglagt 700.000 kr.

Der er endelig dokumenteret fra bogen "Titel 1" af Tiltalte 3, kapitel 79 (bilag F-1-21-5).

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af de tiltalte Tiltalte 2,

side 11

Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6. Tiltalte 1 har ikke ønsket at udtale sig under sagen.

Der er endvidere afgivet forklaringer af vidnerne Vidne 6, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 2, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Forurettede 2, Forurettede 1, Forurettede 5, Vidne 15 og Vidne 16.

Tiltalte 2 har forklaret, at han blev ansat som praktikant på Medie 1 i august 2005. Han blev fastansat i februar 2007. Da han blev ansat som praktikant, var Tiltalte 6 og to yderligere per-soner med til samtalen. Da han blev fastansat, var det alene Tiltalte 6, der var med.

Der var som praktikant meget vide rammer for, hvad man kunne lave af hi-storier, og det var meget op til hver enkelt, hvad de gerne ville skrive om. Han ville gerne lave forsidehistorier. På papiret var der ikke opgaver, som praktikanten ikke kunne lave. Som fastansat var der andre krav og forvent-ninger til, hvad der blev lavet.

Som journalist styrede man på sin vis selv sin hverdag. Man søgte at lave de gode historier. Hvis man ikke selv havde nogen ideer til artikler, blev man tildelt opgaver. I 2007, da han arbejdede som praktikant, var det ledelses-gruppen, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og nogle andre, der til-delte ham opgaver. Det var ikke Tiltalte 6, der gav ham opgaver. Der var en jourhavende, som havde ansvaret for ugens blad. Man var jourhaven-de en uge ad gangen.

Han kunne ikke bare tage af sted, hvis han for eksempel skulle til Jylland et par dage for at følge en historie. Han skulle have lov. Det var en dialog, man havde med chefgangen eller redaktionsgangen. Der var jo en udgift forbun-det med en rejse, og derfor skulle det godkendes. På redaktionsgangen sad chefredaktøren, redaktionschefen og nyhedschefen.

Det var samme procedu-re, hvis man ville til udlandet for at forfølge en historie. Han kunne godt tale med en redaktionssekretær om en tur, men hvis der var store omkostninger forbundet med rejsen, skulle redaktionssekretæren gå videre med det til re-daktionschefen, nyhedschefen eller chefredaktøren.

Man kunne som udgangspunkt ikke sige nej, hvis man fik tildelt en historie. Han har aldrig sagt nej til at skrive en historie. Alle gik efter det samme mål, nemlig at være de bedste til at lave sladder. Personligt havde han svært ved at skulle skrive historier, hvor der havde været store personlige tab, eller hvor der var personer i sorg, men han mener ikke, at han nogen sinde har sagt nej til en historie.

side 12

Arbejdsklimaet i 2008 var fint. Det var fedt at være på Medie 1 på det tidspunkt. Han blev ikke forhindret i at skrive de historier, han gerne ville. Idéer til historier blev godkendt på et redaktionsmøde. Der var vide rammer. Der blev ikke sat begrænsninger for metoden til at få historien.

Der var grå-zoner, hvor man bevægede sig på kanten af moralen og etikken, men man skulle som journalist være indstillet på at gå over grænsen. Der var et motto, om at "i sidste uge gik vi over stregen, og på torsdag gør vi det igen". Der gik rygter om, at man skulle være villig til at bryde loven, men det var ikke noget, han selv havde hørt.

Det lå i luften, at man på Medie 1 skulle væ-re de bedste til at få de bedste afsløringer. De fik ikke direkte at vide, at de skulle holde sig inden for lovens rammer, men selvfølgelig skulle man over-holde loven. Det lå som en naturlig ting, men det var ikke noget, der blev talt om.

I 2008 var der en tiptelefon. Den blev oprettet, før han startede som prakti-kant. Det var Tiltalte 6, der indførte tiptelefonen. Der var et telefonnummer, hvor man kunne ringe ind med tip. De gav op til 10.000 kr. for et godt tip. Årets tip gav 100.000 kr., men blev aldrig udbetalt. Folk blev i Medie 1 opfordret til at ringe ind med tip. Han har aldrig passet tiptelefonen. Det var en redaktionssekretær eller redaktionschef, som passede telefonen. Tippene blev givet videre til en journalist, som skulle forfølge historien, hvis det var et godt tip.

Han var blevet tildelt opgaven med at dække Forurettede 3 og Forurettede 4's bryllupsrejse. Medie 1 havde fået et tip om, at de skulle til Cana-da. Planen var, at han skulle tage til Canada for at se, om tippet holdt vand. Kilden til tippet var fra Københavns Lufthavn. Direkte adspurgt, om det var Vidne 10, der var kilden, bekræftede tiltalt dette.

Kilden fortalte, at Parret havde en afgang en bestemt dato og gav dem flynummeret. Det var alle, der kendte til kilden i Københavns Lufthavn. Alle i ledelsen og redaktionssekretariatet kendte til ham. Tiltalte kendte ham og-så, men det var ikke hans kilde. Der var ikke journalisterne selv, der bestem-te, om en kilde skulle bruges. Det var en højere oppe i systemet, der bestem-te det.

Al anvendelse af kilder skulle godkendes af ledelsen. Ledelsen kendte til kilden. Han huskede ikke, om han talte med Tiltalte 6 om kilden i luft-havnen, men han mener, at Tiltalte 6 kendte til denne kilde. Når der var no-get stort under opsejling, var cheferne klar over det.

Der var flere kilder, der kom med tip om bryllupsrejsen, blandet andet Tiltalte 1, som ringede ind med et tip. Det tip bekræftede det tip, de havde fået fra kilden i lufthavnen, om at bryllupsrejsen gik til Canada. Til-talte tror, at de fik tippet om bryllupsrejsen ugen efter den 24. maj 2008. De fik det første tip, da Parret var taget af sted.

På det tidspunkt i 2008 havde han tjansen med at dække alle historier om

side 13

Parret, når de skulle til indvielser og andre officielle arrange-menter, og det indebar også, at det blev hans tjans at dække bryllupsrejsen. Han husker ikke, om det var nyhedschefen eller nyhedsredaktøren, der hav-de givet ham opgaven.

Han fik tippet om bryllupsrejsen, fordi han dækkede historier om Forurettede 3 og Forurettede 4. Det var redaktionssekretær Vidne 2, der havde taget mod tip-pet på tiptelefonen, og det var også ham, der gav tippet videre til tiltalte. Til-talte ringede Tiltalte 1 op. De talte sammen i ca. 10 minutter. Tiltalte 1 fortalte, at han kunne se, at Forurettede 3 og Forurettede 4 rejste rundt i Canada.

Han husker ikke mere præcist, om Tiltalte 1 fortalte, hvor han havde oplys-ningerne fra. Tiltalte 1 kunne noget, som andre ikke kunne. Han kunne følge Forurettede 3's og Forurettede 4's rejse rundt i Canada. Han husker ikke, om det var i den første samtale eller efterfølgende, at han fik at vide, at Tiltalte 1 fandt oplys-ningerne fra kreditkort-transaktioner.

Han havde flere samtaler med Tiltalte 1. Tiltalte kunne ikke bare tage til Canada uden at få lov, så han talte med redaktionssekretær Vidne 2. Han mener, at Vidne 2 var gået videre med det til nyhedschefen eller redaktionschefen. Der var stor glæde på redaktionsgangen over oplys-ningerne fra Tiltalte 1.

Tiltalte blev bedt om at holde kontakten til Tiltalte 1, og Tiltalte 1 blev bedt om fortsat at holde øje med, hvor Forurettede 3 og Forurettede 4 var henne. Det var Vidne 1, der blev tovholder på tiltaltes tur til Ca-nada, og han var i kontakt med hende hver dag. Han havde også kontakt til Tiltalte 1 under turen til Canada. De vidste, at bryllupsrejsen skulle slutte i Quebec, men de ville gerne finde dem før.

De oplysninger, han fik fra Tiltalte 1, var om, hvor Forurettede 3 og Forurettede 4 havde været, men det kunne han ikke rigtigt bruge til noget. Undervejs på turen blev han klar over, at det var fra specifikke kreditkort-transaktioner, at Tiltalte 1 fik sine oplysninger.

Tiltalte fortalte Vidne 1, at det var fra kreditkort-transaktioner, Tiltalte 1 fik sine oplysninger. Han husker ikke præcis, om det var inden eller efter rejsen til Canada.

De fandt Forurettede 3 og Forurettede 4 i Montreal ud fra oplysninger, som Tiltalte 1 havde givet. Tiltalte var lige landet i Quebec, da han fik den oplysning, og han tog derfor til Montreal, hvor han ironisk nok lige var rejst fra. De fandt ved et lykketræf Forurettede 3 og Forurettede 4 på et 5-stjernet hotel. Resten af turen fulgte han selv efter Parret.

Det var en god forsidehistorie. Der var jubel på redaktionen. Det var ikke så-dan, at der blev givet skulderklap eller andet. Det var afdæmpet jubel. Det var Medie 1 som blad, der havde succes. Han talte med ledelsen, da han kom hjem, men han havde også undervejs på turen haft kontakt til dem. Han husker ikke, om at han talte med Tiltalte 6 om historien, men han talte med Tiltalte 6 om Tiltalte 1.

side 14

Tiltalte 6 tog initiativ til et møde med Tiltalte 1 og tiltalte, efter tiltalte var kommet hjem fra Canada. Tiltalte skulle med til mødet, fordi det var ham, der havde haft den første kontakt til Tiltalte 1.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 3, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 13 af 16. juni 2008, kl. 13:12:25 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, hvoraf fremgår blandt an-det: ”Tirsdag d. 24 kl. 11 - møde med tipper Tiltalte 2” .

Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kan passe, at mødet blev holdt den 24. juni 2008, kl. 11.00.

Det var tiltalte, der kontaktede Tiltalte 1 omkring mødet den 24. juni 2008. Tiltalte 1 havde på det tidspunkt ikke fået nogen penge endnu. Det var ikke normalt, at kilder kom til møde på redaktionen for at aftale honorar. Det foregik på en lidt anden måde, når en kilde skulle have lidt ekstra for sit arbejde. Det var hans indtryk, at Tiltalte 6 var tilfreds med kilden.

Det lå i luften, at der skulle tales om muligheden for at fortsætte samarbejdet og om, hvorvidt der kunne laves en fast aftale med Tiltalte 1, men han husker det ik-ke præcist. Han syntes, at det var lidt underligt, at han skulle være med til mødet. Tiltalte havde aldrig været med til et sådant møde før. Mødet tog omkring 30 minutter. Det var Tiltalte 6, der førte ordet.

Det var Tiltalte 6 og Tiltalte 1, der havde en dialog. Han sagde ikke noget under mødet. Det første punkt på dagsordenen var at få aftalt et honorar for tippet omkring bryllups-rejsen. Han mener, at tippet gav 20.000 kr. Der blev derefter talt om, hvor-vidt der fremover kunne laves et fast samarbejde.

Tiltalte 1 skulle fremadrettet finde ud af, hvor og hvornår visse kendte perso-ner brugte deres kreditkort. Medie 1 kunne herefter bruge oplysningerne til at finde dem, primært i udlandet. Der blev lavet en aftale. Aftalen var, at kilden selv løbende tjekkede kreditkorttransaktioner på, hvad han kunne, og derefter sendte oplysningerne til Medie 1. Medie 1 kunne også bede Tiltalte 1 om at tjekke en bestemt person.

Han huskede ikke, hvordan Tiltalte 1 fik oplyst, hvad det var for personer, han skulle tjekke. De talte ikke nav-ne på mødet eller om, at det skulle være kongelige eller ministre, der skulle tjekkes. Tiltalte kan ikke huske, hvordan Tiltalte 1 fik en liste over kendte, men langsomt blev der opbygget en database over kendte.

Da de holdt mødet, vidste de godt, at der var tale om kreditkortoplysninger, men de vidste ikke andet. Tiltalte vidste ikke, hvordan Tiltalte 1 gjorde det, og det talte de heller ikke om på mødet. Tiltalte 1 sagde, at han kunne se kre-ditkort-transaktioner via sit arbejde, men tiltalte husker ikke, om der blev nævnt, at oplysningerne kom fra databaser. De interesserede sig ikke for, hvordan Tiltalte 1 gjorde det. Det var målet og ikke midlet, det handlede om for Medie 1. Det lå i luften, at Tiltalte 1 skulle videregive oplysningerne på sms, som det var foregået på turen til Canada.

side 15

Tiltalte blev bedt om at have kontakten til Tiltalte 1, men han hus-ker ikke, om det var på mødet eller dagene efter, at det blev aftalt. Det blev på mødet aftalt, at Tiltalte 1 skulle have 10.000 kr. om måneden for de op-lysninger, han kunne finde. Tiltalte 6's første forslag var 5.000 kr. om måne-den, men det endte med 10.000 kr. Han var lidt usikker på, hvordan det blev aftalt, men det var ikke Tiltalte 1, der krævede 10.000 kr.

Det blev aftalt, at honoreringen skulle ordnes, så det ikke fremgik nogle ste-der. Det var sorte penge. De nærmere omstændigheder blev ikke aftalt på mødet. Det var ikke almindeligt at betale tipperne sort. Der blev ikke skrevet noget ned fra mødet eller om aftalen.

Metoden til honorering blev aftalt mellem tiltalte og Tiltalte 6 enten på mø-det eller dagen efter. Det var Tiltalte 6, der bestemte, hvordan det skulle gø-res. Tiltalte 1 skulle komme med bilag på udgifter for 10.000 kr., som han gav til tiltalte. Tiltalte fik bilagene skrevet under af Tiltalte 6 og gik ned i kassen og fik pengene udbetalt, hvorefter tiltalte gav pengene til Tiltalte 1. Der var andre end tiltalte, Tiltalte 6 og Tiltalte 1, der kendte til den aftale. Redaktionschefen må havde vidst det, men han er ikke sikker.

Da mødet den 24. juni 2008 var slut, gik han og Tiltalte 1 ud af kontoret og forbi sekretæren. Tiltalte 6 gik ud af en anden udgang af kontoret ind til ”bunkeren” hvor mellemlederne sad. Han husker ikke, om han efterfølgende har haft et møde med Tiltalte 6 omkring Tiltalte 1. Når Tiltalte 1 skulle hono-reres, og han skulle have underskrevet bilagene, fortalte han Tiltalte 6, at det var bilag fra Tiltalte 1. Han fik skrevet bilag under en gang om måneden.

Tiltalte 1 var en kilde som alle andre kilder. Han kunne bare no-get, som andre ikke kunne. Man så ikke noget problem i at få oplysninger fra kilder, som måske gjorde noget, de ikke måtte, for at få oplysningerne. Der var ikke andre kilder på Medie 1, der fik fast løn. Det lå i luften, at man skulle gå lidt stille med dørene omkring brugen af Tiltalte 1 som kilde.

Men de vidste også godt, at flere journalister med tiden ville blive bekendt med ham. Alle kilder blev holdt ”hemmelige” . Tiltalte 1 gik ikke under nav-net ”tys-tys kilden” . Han var ikke særligt hemmelig i forhold til andre kilder. Man talte ikke højt om, hvilke kilder der var på Medie 1.

Tiltalte havde det ambivalent med det, men han syntes, at det var fedt på Medie 1's vegne, at de havde fået Tiltalte 1 som kilde. Han mente ikke, at der var noget galt med at bruge de oplysninger, de fik fra Tiltalte 1, når chefre-daktøren sagde god for det. Han trøstede sig med, at det nok ikke var så slemt, når ledelsen havde sagt god for det. Han tænkte ikke på noget tids-punkt, at der var noget ulovligt ved at bruge Tiltalte 1 som kilde. Han mente, at det var cheferne, der måtte stå på mål og tage skraldet, hvis der var noget galt.

Det kan godt passe, at han har kaldt Tiltalte 1 for ”guldkilden” , men han hus-

side 16

ker ikke nærmere hvorfor. Det kan også godt passe, at Tiltalte 1 blev kaldt ”kredit Tiltalte 1” .

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-66, side 3, rapport af 11. juni 2015, mail 1 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 4. juli 2008 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, hvoraf fremgår blandt andet: ”Jeg bruger efterhånden mit internet rigtig meget hjemmefra i forbindelse med jobbet – ikke mindst i kontakten med vores ”guldkilde” , som sender mig kreditkort-transaktioner på mails osv. Vh. Tiltalte 2 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kan passe, at han har skrevet mailen til Tiltalte 6. Tiltalte 1 gik ikke under sit rigtige navn på redaktionen. Når han kaldte ham "guldkilden", var det for, at Tiltalte 6 skulle vide, hvem der var tale om.

Han husker ikke, hvorfor han skrev, at han fik kreditkort-transaktioner sendt på mails. Tiltalte 1 sendte primært oplysningerne på sms. Der havde også været enkelte mailkorrespondancer. Mailen til Tiltalte 6 handlede primært om, at tiltalte gerne ville have lønforhøjelse.

Han mente, at han havde spurgt Tiltalte 6 omkring brugen af kilden.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-26-2, side 11, 1. afsnit, afhøringsrapport af 14. maj 2014, hvoraf fremgår blandt andet: ”Sigtede oplyste, at han i perio-den flere gange havde haft dårlig samvittighed over, at de arbejdede med oplysninger, som var skaffet – på ikke helt lovlig vis. Sigtede oplyste videre, at han til Tiltalte 6 havde forespurgt, om dette – med kilden – ikke var meget risikabelt. Tiltalte 6 gav indtryk af, at sigtede blot skulle fortsætte samarbejdet med Tiltalte 1. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kunne passe, at han havde forklaret sådan til politiet.

Der var perioder, hvor han havde dårlig samvittighed, men han husker ikke konkrete situationer. Det risikable var, at man nok godt vidste, at nogle ville udvise en vis harme over brugen af kilden, og at det helst ikke skulle for me-get frem. Jo flere, der kendte til kilden på redaktionen, jo større risiko var der for, at det kom ud. Det var andre medier og folk i Danmark, der ikke måtte få kendskab til kilden.

Der var nok ikke noget, de ville blive glade for hos Virksomhed A/S 2, og det var nok heller ikke helt lovligt efter de retningslinier, der var gældende for Virksomhed A/S 2, men tiltalte vidste ikke, hvilken adgang Tiltalte 1 havde, eller hvad han gjorde.

Han husker ikke præcist, hvornår han talte med Tiltalte 6 omkring brugen af Tiltalte 1 som kilde, men han havde nok haft tanker om, at det ikke var helt ok. Han husker ikke, om han delte de tanker med andre.

side 17

De første 5 måneder fik han ca. 1-2 sms'er om dagen med kortoplysninger fra Tiltalte 1. Han vurderede indholdet af oplysningerne, og hvis der var no-get spændende, gav han det videre til en chef eller leder, som bestemte, om der var noget ,de skulle gå videre med. Det første halve år blev der skrevet 2-3 historier på baggrund af de oplysninger, de havde fået fra Tiltalte 1.

Der var også dage, hvor der ikke kom sms-beskeder. Nogle sms´er handlede kun om en person, mens andre indeholdt oplysninger om flere kendte perso-ner. Han husker ikke, om de det første halve år også selv spurgte på kendte personer. De modtog primært oplysninger, som Tiltalte 1 syntes var relevan-te. Hvis der var historier, som de gerne ville have oplysninger om, kunne de godt spørge på en given person, men ofte gav det ikke noget. Det var få hi-storier, der blev skrevet på baggrund af kreditkortoplysningerne.

Der blev opbygget en viden om, hvilke oplysninger/personer Tiltalte 1 kunne finde, men der blev ikke skrevet noget ned før senere. Tiltalte 1 sendte en li-ste på de personer, han kunne tjekke. Hvis en chef kom og spurgte, om de kunne finde oplysninger på en given person, kunne de se det på listen. Han vidste, at Tiltalte 1 kunne tilføje nye navne på listen, men ikke hvordan han konkret gjorde det.

Han vidste, at Tiltalte 1 skulle en proces igennem, som var svær. Han fik fornemmelsen af, at Tiltalte 1 samlede til bunke og kun søgte nye navne på et givent tidspunkt. Tiltalte 1 fortalte ham, hvornår det tidspunkt var, og tiltalte videregav den besked til de andre.

Han havde ind-trykket af, at Tiltalte 1 havde lettere ved at gøre det på nogle tidspunkter frem for andre, men han tænkte ikke nærmere over, hvilke metoder der blev benyttet.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-18, side 1, rapport af 29. maj 2015, mail fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 29. september 2008, sendt cc.: Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Hey Vores kreditkortkilde har indtil i aften kl. 24 til at finde nye navne, som vi ikke har i forvejen. Hvis i har nogle navne i tankerne, som er aktuelle netop nu, men som vi måske ikke har fundet ”store nok” i første omgang, så lad høre inden kl. 16, tak. Tiltalte 2. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at Tiltalte 1 havde sagt, at han kun havde til kl. 24.00 den aften, hvilket han videreformidlede til de andre. Han spurgte al-drig Tiltalte 1 om, hvorfor der var de tidsfrister. Han mener, at der nok på det tidspunkt var flere, der kendte til kilden, herunder nyhedschef Vidne 1, Vidne 2, redaktionschef Vidne 3 og Tiltalte 3.

Han sendte mailen cc. til Vidne 3, fordi samarbejdet var nyt. Han mente ikke, at der kom nogle nye navne fra Tiltalte 6.

Tiltalte 6 bad ikke om, at de skulle stoppe med at bruge Tiltalte 1, da Tiltalte 6 stoppede i slutningen af 2008. De talte heller ikke om, hvordan det skulle fortsætte.

side 18

Ret hurtigt efter at Tiltalte 3 blev fastansat, kom han ind som en ekstra kontaktperson til Tiltalte 1. Han husker ikke, hvordan Tiltalte 3 kom ind over, men det var en god idé at der var to personer, som fik sms´er-ne fra Tiltalte 1, så der ikke var noget, der blev overset. Han husker ikke, om det var Tiltalte 6's idé, men det var hans beslutning.

Tiltalte 3 syntes, at det var en god idé, for han jagtede også forsidehistorier. Han huskede ikke, hvordan det præcis kom i stand. Han huskede ikke, om det var Tiltalte 3 selv, der bad om at komme på. Han syntes ikke selv, at det var nødvendigt, at der var to kon-taktpersoner på, men det var meget rart ikke at være alene om tjansen, og så havde han også en at sparre med.

Han mener, at Tiltalte 3 kom på omkring august 2008. Det var ikke besluttet, hvem der havde ansvaret for hvad, men han og Tiltalte 3 delte tjansen. De fik begge to alle sms-beskeder. Han kunne godt have en kommunikation med Tiltalte 1, som Tiltalte 3 ikke var cc på. Alle blev ikke involveret i alt. De kunne begge forespørge om oplysninger hos Tiltalte 1, men hvorvidt Tiltalte 3 gjorde det, ved han ikke.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 29, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, sms nr. 652 af 7. juli 2010, kl. 13:10:28, sendt fra Tlf nr. 1 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Har Tiltalte 1 Forurettede 14? ”

Tiltalte har hertil forklaret, at det var ham, der havde listen liggende og der-for kunne svar på, om Forurettede 14 var på listen. Han havde fået listen til-sendt, og han havde den i en skuffe på sit kontor.

Samarbejdet mellem ham og Tiltalte 3 var godt. Tiltalte 3 og Tiltalte 1's forhold var og-så godt. Det var ikke sådan, at de morede sig over de oplysninger, de fik om de kendtes kreditkortoplysninger, men nogle gange kunne det da godt få et smil frem. Det hændte, at Tiltalte 1 kom med bemærkninger til oplysninger-ne.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-61, side 2, rapport af 10. juni 2015, Tiltalte 3 – korrespondance med Tiltalte 2 om Tiltalte 1, mail af 6. februar 2009, kl. 18:19:32, hvoraf fremgår: ”Ha ha Forurettede 10, har lige kl. 16.03 fået ordnet lokkerne hos Frisørsalon, 480 kr. For en herreklip B-) Inden da har han fået skyllet ganen på Café 1 kl. 13.13, 2 trans samlet 484 kr. ”

Tiltalte bekræftede at have modtaget den sms-besked fra Tiltalte 1.

Tiltalte blev foreholdt fra samme bilag, side 3, sms-besked af 6. februar 2009, kl. 18:21:51 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf frem-går: ”Jeg elsker når Tiltalte 1 kommenterer selv med farverige kommentarer :) ”, og fra side 4, sms-besked af 6. februar 2009, kl. 19:48:48 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Farverige kommentarer fra en far-

side 19

verig mand :-) ”

Tiltalte hertil forklaret, at det langt fra var alle beskeder, der blev kommen-teret, men der kom nogle gange en lille kommentar fra Tiltalte 1. Han ved ik-ke, hvad Tiltalte 3 mente med ”farverige kommentarer fra en farverig mand” .

Tiltalte 1 syntes, at kendisverdenen og sladderverdenen var spændende. Han tog aldrig Tiltalte 1 med på den røde løber, mens han var kilde på Medie 1. Efter at Tiltalte 1 stoppede med arbejdet for Medie 1, blev det til et venskab mellem ham og Tiltalte 1. De sås privat, og han har også taget Tiltalte 1 med til kendisarrangementer.

Han tænkte ikke over, om det, Tiltalte 1 gjorde, var ulovligt. Han var nok godt klar over, at Tiltalte 1 ville blive fyret, hvis Virksomhed A/S 2 fandt ud af, hvad han gjorde, da han nok havde overtrådt nogle interne regler.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-5, side 2, rapport af 14. oktober 2014, mail Tiltalte 2/Medie 1 medarbejdere på redaktionen, mail af 5. marts 2010, kl. 13:30:40 fra Tiltalte 2 til Vidne 3, Person 2, Vidne 1, Person 1, Vidne 4, Vidne 2, Person 3, Tiltalte 5, Person 4, Vidne 13, Person 5, Tiltalte 3 og Vidne 7, hvoraf fremgår: ”Vores tipper kan gå ind i morgen og lede efter nye navne i systemet (kreditkort). Og KUN i morgen. Det er svært og risikabelt at gøre løbende for ham. Hvis i har nogle nye navne, som er aktuelle lige nu, og som det vil være godt at have kredit-kortoplysninger på, så giv lyd a.s.a.p. Tiltalte 2 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at de personer, som han sendte mailen til, var dem, der kendte til kilden. Han vidste ikke, hvorfor der var en tidsfrist på, at nye navne kunne komme på listen, men det var nok for at understrege, at det skulle være nu. Han kommunikerede bare det, han havde fået at vide af Tiltalte 1, videre. Han spurgte ikke ind til det. Han husker ikke, om det var Tiltalte 1, der havde sagt, at det var svært og risikabelt for ham at føre nye nav-ne på løbende, men det var tiltaltes fornemmelse, at det var sådan. Han over-vejede ikke, at det kunne være ulovligt.

Det var både små historier og forsidehistorier, de kunne bruge Tiltalte 1 til at skaffe oplysninger på. Det var kun historien om Parrets bryllupsrejse, han havde skrevet, hvor der var kommet oplysninger fra Tiltalte 1. Derud-over har han ikke skrevet historier med oplysninger fra Tiltalte 1.

Aftalen med Tiltalte 1 fortsatte i 2009, hvor der kom ca. 1-2 sms´er om da-gen med oplysninger. Tiltalte 4 blev konstitueret som chefredaktør i første halvår af 2009. Tiltalte husker ikke, hvor mange historier der blev ud af op-lysningerne i den periode, hvor Tiltalte 4 var konstitueret chefredaktør.

Mængden af oplysninger, de fik fra Tiltalte 1, aftog i 2010. Der kom flest

side 20

sms'er i 2008 og 2009. Det aftog i 2010. Der var mange ting, der ændrede sig. Det hele blev lidt mere besværligt med honoreringen. Huset blev kon-tantløst, og man kunne ikke længere få kontanter udbetalt. Samarbejdet blev besværliggjort af det, og det blev ikke forventet, at Tiltalte 1 skulle levere oplysninger i samme omfang som tidligere. Der kom heller ikke rigtig nogle oplysninger fra Tiltalte 1 på det tidspunkt.

Han vil anslå, at der i perioden 2008-2010 blev skrevet 20-25 artikler i Medie 1 ud fra oplysninger, de havde fået fra Tiltalte 1.

Det var en chef, en mellemleder, redaktionschef eller nyhedschef, der afgjor-de, om man måtte forfølge et tip om kendte, der opholdt sig i udlandet.

Tiltalte blev forholdt bilag U-1-0-58, side 2, rapport af 10. juni 2015, Tiltalte 3 – korrespondance omkring Forurettede 2 i Rom, sms-besked af 5. juli 2008, kl. 17:00:55, fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Jeg har snakket m. Vidne 3. Forurettede 2 er i rom. Forurettede 1 har handlet i lufthavnen kl. 15. Og jeg har tjekket at der gik et fly til rom kl. 16. Endnu en romantisk ferie? ”

Tiltalte har hertil forklaret, at det var en oplysning, han havde fået fra Tiltalte 1.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 3, sms-besked af 5. juli 2008, kl. 17:40:54 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Jeg fatter dem ik. Du skal da til rom mand ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at ledelsen tog en beslutning om, at der ikke skulle sendes en journalist til Rom på baggrund af tippet. Det var Tiltalte 3's hi-storie, og derfor skrev han sådan til Tiltalte 3. På det tidspunkt var Tiltalte 3 med inde over kilden.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 4, sms-besked af 5. juli 2008, kl. 18:25:47 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Han synes vi skal vente på flere transaktioner. Det bliver jo hurtigt dyrt siger han. Jamen så tag dog nogle chancer for guds skyld. Har sms.et til Tiltalte 6 uden svar ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at Tiltalte 6 er Tiltalte 6. Han og Tiltalte 3 havde bare en dis-kussion om turen til Rom. Han ved ikke, hvem ”han” er i mailen. Det var nok en anden chef på redaktionen, men ikke Tiltalte 6. Normalt ville man ikke tage chefredaktøren med ind over sådan en beslutning, men gå igennem en anden, som så kunne gå videre til chefredaktøren.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 6, sms-besked af 6. juli 2008, kl. 11:36:56 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Tiltalte 6 vil ikke sende nogen derned. Vidne 3 ringede lige. Hmm. Mærke-ligt. De vil skrive en historie om det hjemme fra. Selv om vi intet bevis har

side 21

for at de er sammen. Du kan evt. ringe til Tiltalte 6 hvis du følger du har no-get at gøre i italien hehe. ”

Tiltalte hertil forklaret, at der skulle skrives en historie hjemmefra uden at sende en journalist til Rom. Han mente, at det var bedst at tage derned for at få tippet bekræftet, før historien blev skrevet. Han husker ikke, om det var noget, han talte med Tiltalte 6 eller Vidne 3 om.

Han har videresendt oplysninger fra Tiltalte 1 til en anden. Mailadressen E-mailadresse var til "bunkeren" som var redaktionschefen, nyheds-chefen, chefredaktør og andre chefer internt på Medie 1. Han husker ik-ke, om han sendte kildeoplysninger til den mail.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 19, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 608, mail af 14. maj 2010, kl. 15:52:09 fra Tiltalte 2 til E-mailadresse, med angivel-se af kreditkortoplysninger på en del personer.

Tiltalte hertil forklaret, at hans job var at kommunikere de oplysninger, som han fik fra Tiltalte 1, videre.

Det var Tiltalte 1, der havde lavet listen over kendte personer, som Tiltalte 1 kunne søge oplysninger på. Medie 1 skrev om de kendte og dem, der var kendte på tv i en bestemt periode. Der var ikke personer, som de ikke ville have på listen, men der var nogle, som de ikke mente, var interessante.

Tiltalte blev forevist bilag U-1-0-33, side 1 og side 3, rapport af 4. juni 2015, kendisliste fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, mail af 10. februar 2009, kl. 22:37 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 hvoraf fremgår: ”Hi Tiltalte 2 Her er seneste liste, nyeste navne er: Forurettede 15 Forurettede 16 Forurettede 17 Forurettede 18 Forurettede 19, Hilsen – Tiltalte 1 ”samt liste med 114 navne.

Tiltalte har hertil forklaret, at Person 6 ikke var på listen, fordi hun ikke havde noget kreditkort. Han husker ikke, om de specifikt havde spurgt på Person 6. Der var ikke adgang til at søge på dankort-transaktioner. Det var kun Mastercard og American Express, der kunne søges på. Han husker ikke, om det var noget, de vidste fra starten af.

De havde ikke forespurgt på Person 7 eller Person 8. Han husker ikke, om de havde forespurgt direkte på nogen fra kongehuset. Han gjorde sig ikke særlige tanker om oplysninger, de fik omkring kongelige eller mini-stre.

Han husker ikke, hvor tit listen blev opdateret, eller hvor mange lister der har været. Han husker ikke, hvornår den første liste blev lavet.

side 22

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-62, side 2, rapport af 10. juni 2015, Tiltalte 3 – navne til kreditkortkilde 2008-2009-2010, mail af 29. september 2008, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, cc. Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, hvoraf fremgår: ”Emne: VIGTIGT – NYE NAVNE TIL KILDE, Hey. Vores kreditkortkilde har indtil i aften kl. 24 til at finde nye navne, som vi ikke har i forvejen. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at der ikke var nogen liste i papirform på det tidspunkt. Den kom først senere.

Han mener ikke, at de havde talt om, hvad det var for navne, de gerne ville have. Det var Tiltalte 1, der i starten sendte oplysninger på, hvad han fandt. Hvis de havde nogle personer, som de gerne ville have oplysninger på, skrev de det til Tiltalte 1.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 3, mail af 2. juni 2009, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, cc. Vidne 2, Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 5, hvoraf fremgår: ”Emne: NYE NAVNE TIL TIPPER. Hvis I har nogle nye navne til rækken af kendisser, vores tys-tys kilde skal have på listen, så kom med dem nu. Han tjekker i aften…. Deadline inden fy-raften i dag. Tiltalte 2 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker, hvornår listen kom i papir-form. Der blev refereret til den række af kendte, som Tiltalte 1 kunne finde oplysninger på.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 4, mail af 5. marts 2010, kl. 13:31 fra Tiltalte 2 til Vidne 3, Person 2, Vidne 1, Person 1, Vidne 4, Vidne 2, Person 3, Tiltalte 5, Person 4, Vidne 13, Person 5, Tiltalte 3 og Vidne 7, hvoraf fremgår: ”Emne: TIPPER - NYE NAVNE? Vores tipper kan gå ind i morgen og lede efter nye navne i systemet (kreditkort). Og KUN i morgen. Det er svært og risikabelt at gøre løbende for ham. Hvis I har nogle nye navne, som er aktuelle lige nu, og som det vil være godt at have kreditkor-toplysninger på, så giv lyd a.s.a.p. Tiltalte 2 ”.

Tiltalte hertil forklaret, at de på det tidspunkt havde en fysisk liste med nav-ne.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 6, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 69 af 1. oktober 2008, kl. 14:20:02 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1, hvoraf fremgår blandt andet: ”Her er den nyeste liste, nye er: Forurettede 5, Forurettede 20, Forurettede 21, Forurettede 22, Forurettede 12, Forurettede 23, Forurettede 24. Enkelte nu også med tlf.nr. :-) Hva fan er du DJ inde på Café 2 også :-)? Hilsen Tiltalte 1 ”.

side 23

Tiltalte har hertil forklaret, at der på et tidspunkt kom en liste, hvor der var telefonnumre på. Det kunne godt passe, at det var i november 2008, at de fik den liste, men han husker det ikke præcist.

Person 1 var journalist, Vidne 8 var tidligere journalist. Der blev skrevet en historie om Forurettede 1 på baggrund af oplysninger fra Tiltalte 1.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-52, side 3, rapport af 15. juni 2015, Vidne 1 – sms om transaktioner, sms-besked af 30. juni 2010, kl. 07:35:21, fra Vidne 1 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Vidne 2 og jeg har en hed affære men kommer om lidt. Bed hemmelig kilde tjekke Forurettede 1 pronto – har fået tip om at hun skal til Italien i dag med unge Forurettede 25 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at Vidne 1 bad ham kontakte Tiltalte 1 og spørge efter oplysninger på Forurettede 1 og en tur til Italien. Han ville typisk kontakte Tiltalte 1 med det samme. De oplysninger, han fik, ville han give videre til Vidne 1. Han var bare mellemled.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-120, side 11, rapport af 8. juli 2015, Vidne 8 – modtagelse af mail´s og SMS´er vedr. kendte, sms-besked af 1. juli 2010 kl. 12:44:19 fra Vidne 8 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Hej Tiltalte 2, vil du sende mig info efterhånden, som det tikker ind på din tlf. Og hvis du vil sende mig adressen på butikken og den der klub, de havde været på. Takker. Kh Vidne 8 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at Vidne 8 var rejst til Italien, så hun ville gerne ha-ve alt den information, hun kunne få. Tiltalte 1 vidste godt, at hvis der var noget i gang, skulle han være mere på, og så vidste han også, at det, der var aktuelt, var, det han skulle fokusere på.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 12, sms-besked af 1. juli 2010, kl. 12:46:38 fra Tiltalte 2 til Vidne 8, hvoraf fremgår: ”Forurettede 1, INTIMISSIMI \\ALGHERO\ Tøj, kl. 19.06, 59 EUR + CALZEDONIA\\-ALGHERO\ Tøj, kl. 18.51, 44 EUR + BAR AQUATICA\\ALEGHERO\ Ba-rer, kl. 20.47, 53 EUR + TENSIONE IN\\ALGHERO\ tøj, kl. 18.19, 500 EUR B-) ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker beskeden, men at det nok var de oplysninger, han havde fået fra Tiltalte 1, som han sendte videre til Vidne 8. Han kan ikke rigtigt få det til at hænge sammen, at han skulle have fået op-lysningerne fra Tiltalte 1 blot 2 minutter efter, at Vidne 8 havde bedt om dem.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 13, sms-besked af 1. juli 2010, kl. 20:49:08 fra Tiltalte 2 til Vidne 8, hvoraf fremgår: ”Forurettede 25, BANCO DI SARDEGNA\\FERTILIA\ Pengeautomatudbetaling, kl. 20.15, 200 EUR B-) ”.

side 24

Tiltalte har hertil forklaret, at Forurettede 25 var Forurettede 1's nye kæ-reste. De fik også oplysninger på ham.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 14, sms-besked af 2. juli 2010, kl. 19.33:31 fra Tiltalte 2 til Vidne 8, hvoraf fremgår: ”Hey. Ville bare sige skide godt gået med Forurettede 1. Stærkt!! Knus Tiltalte 2. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han bare ville rose Vidne 8 for hendes arbejde i Italien. Stemningen på redaktionen var fin. Når man fik en godt forsidehisto-rie, var det godt. Han husker ikke, om han talte med chefredaktøren om det.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 28, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 7. juli 2010, kl. 00:48:58 fra Tiltalte 2 til Medie 1 Journalist, hvoraf fremgår: ”Selv her i min ferie, vil jeg da ikke undlade at servicere jer med Forurettede 1's update på sin egen Facebook, da hun havde set bladet: ”Hvad er det, der får folk til at tage billeder af kendte mennesker i smug og sælge dem til obskure blade for ussel mammon ? Jeg fatter ikke, at man kan være så egoistisk. Få et liv” Nej, søde skat. Ikke sælge! Vi var der selv :-D Tiltalte 2 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, han var glad for, at der var kommet en forside ud af det.

Tiltalte 6 stoppede som chefredaktør i januar 2009. Tiltalte 4 blev herefter konstitueret som chefredaktør. Han fortalte ikke Tiltalte 4 om Tiltalte 1, men det havde redaktionschef Vidne 3 gjort. Det fik han i hvert fald at vide af Vidne 3 i 2014. Tiltalte 1 blev stadig brugt som kilde i 2009. Det var Vidne 3, der underskrev bilagene, når Tiltalte 1 skulle have pen-ge.

Vidne 3 var den eneste udover Tiltalte 4, der havde bemyndigelse til at skrive under på de bilag. Han gik ud fra, at Tiltalte 4 var bekendt med Tiltalte 1, men det var ikke noget, han vidste med sikkerhed. Tiltalte 4 var ikke på redaktionen særligt ofte. Det var de øvrige chefer, der styrede butik-ken. Tiltalte 4 kom hver mandag, når der blev holdt møde om, hvordan bla-det skulle se ud i den kommende uge.

Tiltalte 4 deltog ikke i redaktionsmø-der. Han vidste ikke, om Tiltalte 4 blev informeret om de andre kilder, der var på bladet.

Da Tiltalte 5 blev ansat som chefredaktør, blev han oplyst om Tiltalte 1 som kilde. Det var tiltalte og Tiltalte 3, der fortalte ham om det på hans første arbejdsdag. Da det var en aftale, Tiltalte 6 havde lavet, syntes de, at det var på sin plads, at Tiltalte 5 fik det at vide, så han kunne tage en beslutning om, hvorvidt samarbejdet med Tiltalte 1 skulle fortsætte eller stoppe.

Tiltalte 5 kom udefra, og de kendte ham ikke i forvejen. Det lå latent i luften, at Tiltalte 4 var blevet orienteret af nogle af de andre chefer. Det

side 25

var hans fornemmelse, at Vidne 3 havde informeret Tiltalte 4.

Tiltalte 3 og tiltalte fortalte Tiltalte 5 om kilden, som kunne levere kredit-kortoplysninger, og de fortalte Tiltalte 5, at det var tiltalte og Tiltalte 3, der havde kontakten til kilden. Tiltalte 5 skulle tage stilling til, om de skulle fortsætte med at benytte kilden. Der var ikke andre faste kilder på det tids-punkt, som de syntes, at Tiltalte 5 skulle vide noget om.

Han husker ikke præcist, hvad de fortalte til Tiltalte 5. De informerede Tiltalte 5 på et overordnet plan og ikke så detaljeret. Han husker ikke, om honoreringen af kilden overgik til Tiltalte 5, eller om Vidne 3 fortsatte med det, indtil de flyttede ud i det nye hus.

Tiltalte mener ikke, at Tiltalte 5 kommenterede på det med kilden, udover, at de skulle fortsætte med at bruge Tiltalte 1 som kilde. Det var ikke alle på redaktionen, der kendte til kilden. Der var snak i krogene om, at der var en kilde, som kunne finde oplysninger, men de kendte ikke hans navn, eller hvem han var. Hen ad vejen og med årene var der flere og flere, der fik kendskab til kilden.

Man regnede med, at oplysningerne om kilden blev i den kreds af personer, som var bekendt med ham. I 2010 var man oppe i Virksomhed A/S 3 hierarkiet blevet bange for et eller andet, som gjorde, at samarbejdet med Tiltalte 1 skulle stoppe. Der blev opdigtet et stop, som Tiltalte 5 i sommeren 2010 fortalte om på et stående redaktionsmøde.

Tiltalte 5 fortalte, at man havde haft en kilde på Medie 1, som nogle kendte til og andre ikke, og at samarbejdet ubetinget var ophørt. I virkeligheden var samarbejdet ikke stop-pet. Der var en mindre kreds af personer, der bestod af Tiltalte 5, Vidne 1, Vidne 3, Tiltalte 3 og tiltalte selv, som fortsat kendte til og brugte Tiltalte 1 som kilde.

Det skulle holdes hemmeligt for den øverste ledelse i Virksomhed A/S 3, at de fortsat brugte Tiltalte 1 som kilde. Det var vist den sorte aflønning af Tiltalte 1, der gjorde, at ledelsen ville have, at det skulle stoppe. Han tænkte ikke over, om det var noget strafferetligt, der var årsag hertil.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 39, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmaterialet, mail nr. 726 af 10. januar 2011, kl. 17:17:43 fra Tiltalte 2 til Vidne 3, hvoraf fremgår: ”Tiltalte 5 er enig. Han kommer her snart ud med tippet som om, det er ham, der har fået det. Maskeret som, at det er ham, der via en kilde har fået info om Miami og Den Dominikanske Republik. Derudover vil han foreslå, at vi linker den til broder-fjendskabet. Vidne 2 må ifølge Tiltalte 5 for alt i verden stadig ikke vide noget om den tipper. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at Vidne 2 ikke længere vidste besked om, at Tiltalte 1 stadig blev brugt. Der var en masse internt fnidder. Man lavede nogle dækhistorier internt, for at folk ikke skulle finde ud af, hvad der fore-gik. ”Broderfjenskabet” henviste til Forurettede 3 og Person 9, og

side 26

at det skulle linkes til dem. Det skulle se ud som om, at det var Tiltalte 5, der havde fået tippet. Han mente, at Vidne 2 i den uge var jour-havende på Medie 1, og han skulle ikke inddrages i, hvor historien kom fra.

Da Medie 1 flyttede domicil i sensommeren 2009, blev der lavet om på honoreringen af Tiltalte 1. Der blev brugt mange metoder, blandt andet, at Tiltalte 5 med Medie 1's kreditkort hævede pengene i en automat, så Tiltalte 1 kunne få kontant betaling. Tiltalte 1 kom med bilagene og fik pengene. Det var ikke en holdbar løsning, og udgiften blev senere ført ind under ”øjne i natten” -budgettet. Honoraret på de 10.000 kr. om måneden blev skrevet på budgettet. Der blev skrevet ”øjne i natten” på de bilag, som Tiltalte 1 kom med, og han fik så sine penge.

I juli 2010, hvor det opdigtede stop af brug af kilden skete, blev Tiltalte 1 konverteret til almindelig tipper. Der skulle opdigtes nogle tip, som Tiltalte 1 skulle noteres for, for at han på den måde kunne få de 10.000 kr. om måne-den, som var aftalt. Honoraret blev på den måde skattepligtigt, og der var ik-ke længere tale om sorte penge.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-12, side 3, rapport af 20. oktober 2014, mail ml. Tiltalte 2/Vidne 3/Person 10, mail af 4. juli 2011, kl. 10:04 fra Tiltalte 2 til Vidne 3, hvoraf fremgår: ”Endnu engang er vi bagud med tipper-betalingen her til d. 1. Min fejl – men jeg glemmer det sgu i kam-pens hede. Sørger du for at tale med Person 10? To tiphistorier: Person 11's mor til salg på nettet – Medie 1 21, Person 12 og Person 13 fast par – Medie 1 23. 20.000 kroner. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at der var opbygget en gæld til Tiltalte 1. Der var mange måneder, hvor Tiltalte 1 ikke blev betalt. Til sidste endte de med at skylde ham 90.000 kr., som blev udbetalt over flere rater. I februar/marts 2011 var Tiltalte 1 overgået til at være præstationslønnet, og der var en lang periode, hvor han intet fik i honorar, så det, der fremgår af mailen, var hono-rering for noget, de skyldte Tiltalte 1.

Han husker ikke, hvem der bestemte, at de skulle fortsætte med at benytte Tiltalte 1 som kilde.

Foreholdt bilag U-1-0-3, side 3, rapport af 13. oktober 2014, mail ml. Tiltalte 2/Tiltalte 5, mail af 21. marts 2011, kl. 21:32 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5, har tiltalte forklaret, at han følte lidt ansvar for, at Tiltalte 1 ikke havde fået sine penge. Det var besværligt at finde tiphi-storier, og der var opbygget noget gæld, hvilket han var lidt ked af. Det var egentlig ikke ham som menig journalist, der skulle finde på måder til, hvor-dan Tiltalte 1 skulle honoreres. Han var meget lidt glad for sin rolle i det.

I slutningen af 2010 blev tiltalte forfremmet til redaktionssekretær, men han havde ikke nogen beslutningskompetence omkring aflønning.

side 27

Tiltalte blev foreholdt samme bilag, side 3, mail af 21. marts 2011, kl. 21:41 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Kære Tiltalte 2 Du skal under ingen omstændigheder hverken ligge søvnløs eller have ondt i maven. Ansvaret for dette er MIT. Lad os sætte os ned sammen med Vidne 3 en af de nærmeste dage for at finde en løsning, der er dækning for i budget-tet Kh Tiltalte 5 ”.

Foreholdt sin svarmail i samme bilag, side 3, mail af 21. marts 2011, kl. 21: 42:20, har tiltalte forklaret, at han indgik i en dialog med Tiltalte 5 om, hvorvidt de kunne beholde Tiltalte 1 som kilde. Tiltalte 5 lod det være op til tiltalte, da det var hans tipper. Der blev pålagt ham mere og me-re, og det blev omfangsrigt. Hvis det kom frem i Virksomhed A/S 3-toppen, ville Tiltalte 5 be-nægte alt.

I 2011 kom der ikke længere løbende oplysninger fra Tiltalte 1. I særtilfælde kunne de bede om oplysninger. Det var gearet meget ned. Tiltalte 1 kunne selv komme med oplysninger, hvis han faldt over noget godt. Han blev kun honoreret, hvis han kom med noget brugbart, som gav en historie. Han hus-ker ikke, hvor mange oplysninger der kom i 2011. Det kunne godt passe, at de fik oplysninger 662 gange i løbet af årene 2008-2011.

Samarbejdet med Tiltalte 1 stoppede definitivt enten i sommeren 2011 eller ved årsskiftet 2011/2012. Det kan godt passe, at det var omkring årsskiftet. Samarbejdet stoppede, fordi man i Virksomhed A/S 3 fik lidt kolde fødder efter skandalen med News of the World. Vidne 1 fik også kolde fødder. Han havde det fint med, at de stoppede samarbejdet med Tiltalte 1. Han hav-de længe ønsket, at det skulle stoppe. Det var blevet for besværligt. Det var ikke længere det værd. Han havde ikke på det tidspunkt nogle overvejelser om, hvorvidt det, de havde gjort, var ulovligt.

Han kunne godt have sagt, at han syntes, at det var ærgerligt, hvis de skulle stoppe med at bruge kilden. Men det var ærgelse på bladets vegne.

Ca. 1 måned før udgivelsen af Tiltalte 3's bog fik han i marts 2014 at vide, at der ville udkomme en bog. Det var Tiltalte 6, der fortalte ham det. De talte om, hvem der kunne være forfatter til den. Tiltalte 6 havde hørt ryg-ter, og han ville vide, om tiltalte havde hørt noget. De talte sammen 2-3 gan-ge, før bogen udkom.

Tiltalte 6 ville have, at tiltalte skulle fortælle ham, hvad der var foregået på mødet med Tiltalte 1 den 24. juni 2008, og om der var nedfældet noget fra mødet. Tiltalte fortalte ham, at der ikke var lavet no-get referat, og fortalte, hvad der var talt om på mødet. Det var som om, at Tiltalte 6 havde glemt, hvad der var blevet talt om på mødet, og som om at de skulle samstemme forklaringer.

De talte sammen i 5-10 minutter. Han husker ikke, om Tiltalte 6 var enig med ham i gengivelsen af mødets ind-hold. Tiltalte 6 sagde, at de skulle være enige om, at mødet med Tiltalte 1 al-drig havde fundet sted. Han husker ikke, hvad han svarede, men han sagde

side 28

nok bare ”ja, ja” . Der var ingen af dem, der på det tidspunkt kendte omfan-get af bogen, og det var i begges interesse at sige, at mødet med Tiltalte 1 al-drig havde fundet sted.

Hvis det ikke var blevet opdaget, ville han ikke have tænkt over, hvad de havde gjort.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har tiltalte forklaret, at han som ny-startet journalist fik sin egen niche. Man skulle i princippet kunne lave alle historier. Hans niche var forsidehistorier. Han blev bedt om at holde snor i Parret. Det var Vidne 3, der bad ham om det. Medie 1 kunne godt lide de kritiske afsløringer om kongehuset. Det lå inden for hans område at tage sig af Parrets bryllupsrejse. Det var den vigtigste historie for Medie 1 på det tidspunkt.

Han havde intet med tiptelefonen at gøre i det daglige. Den gik på rundtur i redaktionssekretariatet. Det var Vidne 2, der havde tiptelefonen den dag, da Tiltalte 1 ringede ind med tippet om bryllupsrejsen.

Han husker ikke, hvornår de fik at vide, at Tiltalte 1 ikke kunne finde oplys-ninger på dankort, men det var ret hurtigt. Det var ved samme lejlighed, at de fik at vide, at det var American Express og Mastercard, der kunne skaffes oplysninger på. Det var uhyre sjældent, at de kort blev brugt i Danmark. Me-get af det handlede derfor om udlandsrejser. De fik at vide, hvilken dato kor-tet var brugt, hvilken forretning det var benyttet i, og hvilket beløb der var købt for.

Der var forskel på en kilde og en tipper. En tipper ringede normalt kun ind én gang. En tipper kunne dog også komme med løbende oplysninger. Hver journalist havde deres egne kilder og informanter. Det var alle typer af men-nesker. De oplysninger, som man fik som journalist, holdt man for sig selv. De blev kun delt med chefen.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-66, side 3, 2. sidste linje, rapport af 11. juni 2015, Mail 1 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 4. juli 2008, kl. 09:24, fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, hvoraf fremgår blandt andet: ”kontakten med vores ”guldkilde” ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at det var tilfældigt, at han der kaldte Tiltalte 1 for "guldkilden". Han havde også kaldt ham "kreditkort-kilden".

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-62, side 2, rapport af 10. juni 2015, Tiltalte 3 – navne til kreditkortkilde 2008-2009-2010, mail af 29. september 2008, kl. 14.30, fra Tiltalte 2 til blandt andre Tiltalte 6, hvoraf fremgår blandt andet: ”Hey. Vores kreditkortkilde har indtil i aften kl. 24 til at finde nye navne, som vi ikke har i forvejen. ”

side 29

Tiltalte har hertil forklaret, at der på det tidspunkt var flere og flere, der kendte til Tiltalte 1, og hvad han kunne. Det var helt tilfældigt, hvad han kaldte Tiltalte 1, bare folk vidste, hvem han talte om. Senere i forløbet var der endnu flere, der kendte til Tiltalte 1 som kilde.

Han mener at der var kommet 20-25 historier ud af alle de oplysninger, de fik fra Tiltalte 1. Under halvdelen blev til forsidehistorier.

Der er ikke blevet udbetalt 430.000 kr. i honorar til Tiltalte 1. Det har nok mere været i størrelsesordenen 310.000 kr. beregnet som 22 måneder á 10.000 kr. plus de 90.000 kr., som de skyldte Tiltalte 1. Tiltalte 1 fik 10.000 kr. om måneden, indtil de flyttede domicil i 2010. I den sidste tid var Tiltalte 1 præstationslønnet, og der kom ikke rigtig nogle tip. Den sidste udbeta-ling til Tiltalte 1 var i august 2011, og det var afdrag på de 90.000 kr.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-19, side 2, rapport af 2. juni 2015, mail fra Tiltalte 2 til Vidne 1, mail af 14. december 2011, kl. 15:50, hvoraf fremgår: ”Forurettede 26 Der er en transaktion fra hotel Phønix i forgårs kl. 10.46 1789 kr. Han er smidt ud, er han :-D Eller noget. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at mailen ikke siger ham noget. Han mener ikke, at de på det tidspunkt længere brugte Tiltalte 1 som kilde. Som tiltalte husker det, var samarbejdet ophørt på det tidspunkt. Tiltalte 1 fik til slut først beta-ling, hvis et tip gav en historie i bladet.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-3, side 3, rapport af 13. oktober 2014, mail ml. Tiltalte 2/Tiltalte 5, mailkorrespondance af 21. marts 2011, hvoraf fremgår blandt andet, at Tiltalte 2 havde udviklet et rigtigt godt forhold til Tiltalte 1.

Tiltalte har hertil forklaret, at han og Tiltalte 1 med tiden fik et rigtigt godt venskab, men at det var først efter, at Tiltalte 1 var stoppet som kilde på Medie 1. Han havde blandt andet Tiltalte 1 med til kendisarrangementer ude i byen.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har tiltalte forklaret, at han havde opfattelsen af, at Tiltalte 1 fandt de oplysninger, som han videregav, via sit job hos Virksomhed A/S 2. Det var som oftest helt almindelige oplysninger om køb i tøj-butikker, fra hoteller eller transaktioner fra butikker, hvor alle almindelige mennesker kunne have set dem købe noget. Der var ikke noget hemmeligt i det.

Adspurgt af advokat Søren Locher har tiltalte forklaret, at han ikke selv for-talte Tiltalte 4 om kilden Tiltalte 1. Han husker ikke, om der i den periode, hvor Tiltalte 4 var konstitueret chefredaktør, kom historier ud af oplysnin-ger, de fik fra Tiltalte 1.

side 30

Adspurgt af advokat Anders Németh har tiltalte forklaret, at de havde andre kilder, som muligt også krænkede deres ansættelsesforhold. Der var mange af de andre journalisters kilder, som tiltalte ikke kendte til. Kilden fra Kø-benhavns Lufthavn fik han kendskab til i forbindelse med Parrets bryl-lupsrejse. Kilder i lufthavne var ikke sjældne. Han har også hørt om kilder i politiet og i kongehuset. Der var kilder alle steder. Det var det, bladet levede af.

Der var en skærpet konkurrence i bladbranchen i 2008. Medie 2, Medie 3, Go' Morgen Danmark og Go' Aften Danmark var blandt de nye sladder-medier. I 1980´erne havde Medie 1 og Medie 4 markedet for sig selv. Han har ikke konkret viden om andre medier, der havde lufthavnskil-der eller andre kontroversielle kilder.

Fra aftalen med Tiltalte 1 blev lavet i sensommeren 2008 og frem til decem-ber 2008, var tiltalte hver måned inde og få Tiltalte 6's underskrift på bilage-ne til honorering af Tiltalte 1. De var maskeret som journalistbilag. Han hav-de også selv udgifter i perioden, men det var små beløb til en kaffe, en pizza eller lidt benzin, som han fik udbetalt. Han havde ikke selv udgifter for 10.000 kr. i den periode. Han var på rejse til Canada i perioden, men han mener, at de udgifter var afregnet i juli 2008.

I retsbog af 4. oktober 2016 har Tiltalte 2 supplerende forkla-ret til bilag U-1-0-111, artiklen om Forurettede 3 og Forurettede 4 i Schweiz, at Parret velvilligt stillede op til fotos. De havde for vane at invitere pressen til deres årlige skiferie, hvor pressen kunne komme ned og tage billeder, hvorefter pressen så tog hjem igen. Som tiltalte husker det, var det også tilfældet ved denne artikel. De sms-beskeder, der kom ind fra Tiltalte 1 blev ikke brugt i den forbindelse.

Om bilag U-1-0-112, artikel om Forurettede 8 og Forurettede 9 i Cannes, har tiltalte forklaret, at ”Bureau” var et billedbureau, som hørte til Virksomhed A/S 3. Bureau samarbejdede med en masse internationale billedbureauer, som Virksomhed A/S 3 havde adgang til. Billederne fra artiklen kom fra en international fotograf. Tiltalte blev bedt om at sætte noget tekst til billederne. Tiltalte 1's oplysninger havde ikke noget med artiklen at gøre. Han husker ikke, om han talte med Forurettede 8 om artiklen. Tiltalte var ikke selv i Cannes.

Adspurgt af anklageren har tiltalte supplerende forklaret, at han ikke husker, om Tiltalte 1 var blevet bedt om at sende oplysninger om Forurettede 3 og Forurettede 4's skitur, men det kunne sagtens være tilfældet. Det var ikke oplysninger, som var blevet brugt til artiklen.

De kunne godt bestille billeder fra Bureau. Der var en masse fotografer i Cannes, som tog billeder, som blev sendt i udbud. De brugte ikke sms-beskeder fra Tiltalte 1 til at finde ud af, at Forurettede 8 var i Cannes.

side 31

I retsbog af 13. oktober 2016 har Tiltalte 2 supplerende for-klaret til artiklen bilag U-1-0-111 om ”Forurettede 3 og Forurettede 4 i sneen” og de sms-beskeder, der blev dokumenteret, at artiklen ikke blev til ved brug af sms-beskederne. Tiltalte har googlet sig frem til, at Medie 4 ugen forin-den havde skrevet, at parret skulle på skiferie. Søndagen før, at Medie 1 udkom, skrev Medie 4 en netartikel om skiferien. Sms-beskederne fra 12. -14. februar 2009 kom ind, dagen efter Medie 1's deadline den 10. februar 2009 kl. 12. Der kom sms-beskeder om alt muligt, som ikke nødven-digvis blev brugt til noget.

Tiltalte har supplerende forklaret til bilag U-1-0-112, artiklen om Forurettede 8 i Cannes, at artiklen ikke blev lavet ud fra kreditkortoplysnin-ger. Tiltalte kom forleden dag i tanke om, at den byggede på en kilde i Can-nes, som ringede og fortalte, at Forurettede 8 boede i Person 14's hus i Cannes sammen med Forurettede 9. De satte deres lokale franske forbindelse til at tage billeder. Det var tilfældigt, at der foreligger kreditkor-toplysninger på Forurettede 8. Det var bare en del af den strøm af kor-toplysninger, de fik.

Tiltalte har forklaret til bilag U-1-0-44, side 12, artikel om Forurettede 12 på ”boligjagt i Tyrkiet” og sms-besked om ”Gold City” , at Gold City var et kæmpe hotel, som lå ca. 10 km. fra Alanya. Det var en lokal kilde, tiltalte havde i Tyrkiet, der gav dem oplysningerne om Forurettede 12.

Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at det, han tidligere havde for-klaret om, at det var en tilfældig fotograf, der tilfældigt havde set Forurettede 8 i Cannes og havde taget billeder af ham, ikke er rigtigt. Han er efterfølgende kommet i tanke om, at det var en lokal kilde, der blev brugt. Han kan ikke nu så mange år efter udelukke, at de havde brugt kreditkort-oplysningerne til at verificere deres oplysninger fra kilden.

Tiltalte har supplerende forklaret til bilag F-1-10-17, række 875, at det var aflønning med sorte penge, han havde i tankerne, da han i mailen til sin far skrev om at tage sin straf for at gøre noget ulovligt. Han var i chok på det tidspunkt.

Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han nok tidligere havde fortalt sin far om kreditkortkilden. Han ved ikke, hvilken holdning hans far havde til, om Tiltalte 1 skulle i fængsel. Tiltalte forklarede til samme bilag, række 850, mail af 25. marts 2014, kl. 17:48 til Person 15, at det var Tiltalte 6, tiltalte i mailen omtalte som ”han” .

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har tiltalte forklaret, at Tiltalte 3 ikke havde haft noget med betaling af kilden at gøre.

Tiltalte 3 har forklaret, at det ikke lå i kortene

side 32

fra starten af, at han skulle være journalist. Valget stod mellem journalist el-ler Flyvertaktisk Kommando. I 2007 ville han gerne lave fortællende journa-listik. Han endte ved et tilfælde på Medie 1. Det var ved ”panikdag” på Journalisthøjskolen, at han blev ansat som praktikant. Han startede i august 2007, og på det tidspunkt var han var først i 40-erne og en del ældre end de andre praktikanter.

Hans arbejde adskilte sig ikke meget fra de fastansatte journalisters. Han havde alle opgaver fra at dække den røde løber til afslø-rende opgaver. Han brændte mest for historier, der var rigtig journalistik. Han brugte blandt andet mange måneder på at afsløre en pædofil og skrive en historie om det, hvilket var en atypisk Medie 1 historie.

Han lavede også en forsidehistorie, hvor han testede toiletterne på ”Vild med Dans” for kokain. Det gav et kick at lave en historie, som kom bredt ud.

Medie 1 så positivt på, at han kunne lave forsidehistorier. Han startede sammen med en anden praktikant, som ikke lavede forsider, og hans ar-bejdsopgaver landede i den bløde del af bladet, mens tiltalte fik mere avan-cerede opgaver, hvilket han også gerne ville. Det var Person 16 som praktikantansvarlig, som ansatte ham. Det var Vidne 2, som bød ham velkommen den første dag. Praktikanter lå nederst i hierarkiet. På hans før-ste arbejdsdag hilste chefredaktør Tiltalte 6 kort på ham, men han virkede fraværende og ikke synderligt interesseret i den nye praktikant.

Efter et stykke tid begyndte Tiltalte 6 at lægge mærke til tiltalte, hvilket gav sig til udtryk ved, at Tiltalte 6 begyndte at kommunikere direkte med ham. Han skulle være praktikant i 1 år og derefter tilbage på skole for at skrive den afsluttende opgave. Han kom aldrig tilbage på skolen. Han fik et tilbud om fastansættelse fra Tiltalte 6, som han ikke kunne sige nej til. Han antog, at Tiltalte 6 syntes, at han var meget dygtig. Det kan godt passe, at han blev fastansat den 1. august 2008.

Han stoppede officielt på Medie 1 på grund af omstruktureringer, men reelt blev han fyret. Hans sidste dag på redaktionen var i september 2011. Man blev fyret, hvis man ytrede sig negativt over for ledelsen. Det var Tiltalte 5, der var chefredaktør i september 2011. Stemningen var meget dårlig under hans ledelse. Man vidste aldrig, hvem der var den næste, der blev fyret. Der var mange, der blev sygemeldt med stress. Tiltalte blev fyret, fordi han gav udtryk for, at han var utilfreds med måden, folk blev behandlet på. Han blev kort sagt for besværlig.

Tiden under Tiltalte 6 var fremragende. Det var en god tid. Tiltalte 4 var kun chefredaktør i ½ år, og i den tid var det reelt Vidne 3, der styrede bladet. Tiltalte 4 kom kun til det ugentlige redaktionsmøde. Han syntes godt om Tiltalte 4. Tiltalte 4 skrev en ugentlig mail om, hvad der var gået godt, og hvad der var gang i. Det var, da Tiltalte 5 blev chefredaktør, at stemningen vendte.

Tiltalte var lettet over at blive fyret. Efter at han stoppede på Medie 1,

side 33

havde han stadig kontakt til sine tidligere kollegaer, og der var stor sympati fra dem. Det løb dog lidt ud i sandet med tiden. Det var først nogen tid efter, at han var blevet fyret, at han besluttede at skrive bogen, muligt i starten af 2012. Det havde hele tiden været hans intention at skrive en bog. Han havde egentlig tænkt sig at skrive en krimi. De personer, som er omtalt i bogen, er fiktive personer. Det er en roman, og det hele er dramatiseret.

Det var chefredaktøren, der bestemte på Medie 1, og som havde ansvaret for det, der blev skrevet. Chefredaktøren var ikke over de mere bløde histo-rier som ”røde løber-historier” fra biografpremierer mv., men han var inde over forsidehistorier eller de mere følsomme historier. Der blev holdt forsi-demøder, men dem har tiltalte aldrig været med til. Både Tiltalte 6, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var inde over de mere følsomme historier.

Tiltalte husker ikke, at han skulle have haft samtaler om kilden Tiltalte 1, og han havde heller ikke rigtig nogen dialog med Tiltalte 1. Han var ikke venner med ham. Han fik ikke oplysninger om, hvad Tiltalte 1 gjor-de, når han fandt oplysninger til dem. Han havde dog et indtryk af, hvordan han gjorde det, uden at Tiltalte 1 selv havde fortalt noget. Han blev bekendt med Tiltalte 1 som kilde i juli 2008 i forbindelse med en historie om Forurettede 1 og Forurettede 2 i Berlin. Han havde ikke hørt om Tiltalte 1, da der blev skrevet om Parrets bryllupsrejse til Canada.

I juni eller juli 2008 fik tiltalte et tip fra en af Forurettede 2's kolleger om, at Forurettede 2 skulle have været i Berlin for at deltage i et NATO møde, men at det blev til et ”hyggevisit” med Forurettede 1. Det var en tophistorie. Tiltalte fik historien og begyndte at researche den. Tiltalte 6 var meget inte-resseret i politik, og han interesserede sig for historien om Forurettede 2.

Det var i den forbindelse, at Tiltalte 6 introducerede tiltalte for en kilde, der kunne tjekke Forurettede 2's og Forurettede 1's kreditkortoplysnin-ger. Oplysningerne kunne bekræfte historien om Forurettede 2. Tiltalte fik nogle kreditkortoplysninger fra Tiltalte 2, som bekræftede, at Forurettede 2 havde været på frokostrestaurant på et tidspunkt, hvor han stod til at have møde i NATO.

Tiltalte husker ikke, om han fortalte Tiltalte 6 om kre-ditkortoplysningerne, men det tror han. Det endte med en historie om, at Forurettede 2 havde været på kærlighedsferie for skatteydernes penge, og alle medier skrev om det.

Tiltalte fortsatte med sin research, efter at historien var blevet bragt, og det viste sig, at Forurettede 2 skulle til Rom i Italien. Det kom på tale, at der skulle sendes nogen til Rom og forfølge historien. Der blev dog taget en beslutning om, at der ikke skulle journalister til Rom. Det var Vidne 3, der gav tiltalte den besked, men det var Tiltalte 6, der tog beslutningen.

Foreholdt bilag F-1-21-3, side 9, rapport af 28. maj 2014, koster nr. 16, mails Berlin 2, mail af 30. juni 2008, kl. 09:22 til Tiltalte 2 med oplysninger om kreditkort-transaktioner foretaget i Berlin af

side 34

Forurettede 1 og Forurettede 2 den 24.-26. maj 2008, har tiltalte forklaret, at han ikke husker mailen.

Foreholdt bilag F-1-89-5, side 5, rapport af 13. maj 2016, Medie 1 – artikel om Forurettede 1 og Forurettede 2 i Berlin, overskrift ”Forurettede 2: Titel 2” , har tiltalte bekræftet, at det var den artikel, han skrev.

Tiltalte havde historien klar, da han fik kreditkortoplysningerne. Det var ikke oplysningerne fra Tiltalte 2, der gjorde, at han skrev historien, men oplysningerne gav ham sikkerhed for, at det, han skrev, var rigtigt. Han ville gerne have sikkerhed for, at hans oplysninger var rigtige, når han skulle skrive en historie. Han kæmpede meget imod de artikler, hvor overskrifterne ikke havde noget med virkeligheden at gøre.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-29, side 4 og 5, rapport af 2. juni 2015, mail fra Tiltalte 3 til Tiltalte 6, mail af 7. juli 2008, kl. 10.14, hvoraf fremgår: ”Hej Tiltalte 6 Jeg synes det er farligt at skrive en artikel udelukkende baseret på korttransaktioner. Så er vi ude i gætteri.

Reelt ved vi ikke, om de er dernede sammen.(Måske Forurettede 2 har betalt for hotellet hjemmefra som en gave til Forurettede 1? Forurettede 2 havde f.eks. en trans i Zürich torsdag.)

Der skal ikke meget til at lægge to og to sammen, vis vores historie ikke stemmer, men kun korresponderer med kreditkort-transaktioner.Vores kilde er for god til at miste, da den kan være brugbar mange år ud i fremtiden.Jeg synes – i grove træk – at korttrans-kilden kun skal bruges som verificering af historier eller som grundlag for yderligere research.Hvis vi kan få oplysninger om deres tur til Rom ad anden vej, så er det helt i orden (Bare et enkelt øjenvidne f.eks.)Men som det står nu, er det så ikke lidt for risky for en historie, der reelt kun er en ”navne hjemmefra” ?Bare min meningTiltalte 3 ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han ville gøre opmærksom på, at han nægtede at skrive historien om Rom, fordi der ikke blev sendt en journalist derned for at verificere oplysningerne, de havde fået af kortkilden. Det ville være dårlig journalistik at skrive historien på den baggrund. Det farlige var, at det kunne afsløre en kilde, og han var meget opmærksom på kildebeskyttelse.

Kreditkortkilden var ikke hans kilde. På det tidspunkt var han ikke kontakt-person til Tiltalte 1, og det blev han heller aldrig. På et tidspunkt omkring oktober 2008 begyndt han at få sms-beskeder fra Tiltalte 1.

Tiltalte 1 var Tiltalte 2's kilde. Tiltalte talte med Tiltalte 2 om turen til Rom. Tiltalte 2 fortalte ham ikke andet om Tiltalte 1,

side 35

end at han kunne noget med kreditkort-transaktioner. Tiltalte troede, at det var dankortoplysninger. Tiltalte 2 fortalte ikke, hvor Tiltalte 1 arbejdede, og tiltalte tror ikke, at han i sin tid på Medie 1 nogensinde fandt ud af det. Det var meget begrænset, hvad tiltalte vidste om kilden. Tiltalte vidste fak-tisk ikke noget.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-21-1, side 2, 3. afsnit, afhøringsrapport af 1. maj 2014, gennemlæst men ej underskrevet, hvoraf fremgår: ”Omkring den 1. maj 2008 – mens afhørte var praktikant – fandt han ud af, at nogle medarbejdere på bladet havde en kilde der gav dem oplysninger i relation til kendisser. Dette var meget tys tys i begyndelsen og det var kun chefen Tiltalte 6 og en mandlig journalist der havde kendskab til det. Han ønskede for nuværende ikke at oplyse hvem den mandlige journalist var. ”

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Oplysningen om kil-den havde han fra pressedækningen op til afhøringen og samtaler på facebo-ok med Tiltalte 2 6 uger før udgivelsen af tiltaltes bog. Det viste sig imidlertid, at de oplysninger, han havde fået om kilden, var forkerte. Det, han fortalte til den første afhøring, var hans måde at hjælpe politiet på vej på. Han blev ved med at sige under afhøringen, at det ikke var noget, han vidste med sikkerhed, men at det var sådan, at han mente, at det hang sam-men.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag, side 2, 4. afsnit, hvoraf fremgår: ”Det, afhørte løbende fandt ud af var, at der var en person der havde adgang til alle danskers kreditkortoplysninger. Sådan som afhørte fik det fortalt, sad personen i Virksomhed ApS hvilket afhørte umiddelbart havde svært ved at forstå, idet det jo normalt var Virksomhed A/S 1 der stod for disse ting. Han fandt dog ud af, at grunden til at det var Virksomhed ApS, var at Virksomhed A/S 1 havde outsourcet flere opgaver til Virksomhed ApS. ”

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Oplysningerne om kilden havde han fået i en facebook-korrespondance i 2014, hvor han også fik mange andre gode oplysninger. Han fik blandt andet at vide, hvordan betalingen var foregået, og hvad Tiltalte 6 havde sagt. Det var oplysninger, han fik af Tiltalte 2. Han fik ikke noget at vide om, hvordan kilden fandt sine oplysninger.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-21-2, side 5, sidste afsnit, afhøringsrapport af 14. maj 2014, gennemlæst men ej underskrevet, hvoraf fremgår: ”Adspurgt omkring hvilke personer ”tys, tys kilden” skulle føde dem med oplysninger på, forklarede afhørte, at Tiltalte 2 på et tidspunkt allerede tidligt i forløbet, sendte en mail rundt til journalisterne på redaktionen og spurgte dem hvilke personer de mente kunne være interessante at få kilden til at søge oplysninger på.

Dette blev hurtigt til, at dette i stedet gik fra mund til mund, idet det var for

side 36

farligt at sende rundt pr. mail. Det skete en gang om måneden, idet kilden netop kun en gang om måneden havde mulighed for at gå ind og tilføje nye navne, som så fremover kunne døgntjekkes af kilden uden at de var risiko for at efterlade spor i systemet. ”

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Det var noget, tiltal-te havde fra Tiltalte 2 og fra den mail, som Tiltalte 2 sendte ud til re-daktionen. Der havde allerede på tidspunktet for afhøringen været mange ar-tikler om, hvad der var foregået. De oplysninger, der fremkom i artiklerne, kom ikke fra ham.

Det, han oplyste til afhøringerne, havde han fra artikler, og han havde også læst om IT-tekniske eksperter. Han husker ikke nærmere, hvor han læste om det. Det var og er fortsat tiltaltes opfattelse, at det var en medarbejder hos Virksomhed ApS, der med to klik på tastaturet kunne finde de oplysnin-ger, de fik.

Tiltalte vidste intet om, hvordan kilden konkret foretog sine søgninger, og han havde ikke fået oplysninger om, hvordan det rent teknisk foregik.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 6, 1. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår: ”Som afhørte fik det oplyst, var det for farligt for kilden at gå ind i systemerne løbende og tilføje nye navne, ligesom kilden i forbindelse med tilføjelse af nye navne heller ikke brugte sit eget lock-in. Han brugte i stedet kollegers lock-in. Det var i hvert fald sådan afhørte fik det forklaret. ”

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Det var oplysninger, han havde fået fra de mails, som Tiltalte 2 havde sendt rundt. At Tiltalte 1 brugte kollegers log-in, var tiltaltes antagelse. Han husker ikke, at der var nogen, der fortalte ham det, og det var ikke noget, de talte om. Tiltalte prøvede bare at hjælpe politiet og give dem et tip. Det var et ”guesstimat” .

Anklageren dokumenterede bilag F-1-1-17, side 1, 1. og sidste afsnit, side 2, 1. afsnit, rapport af 14. maj 2014 Møde i Virksomhed A/S 2 – 7.

Tiltalte fastholdt, at han ikke havde haft nogen viden om, hvordan kilden opererede.

Det var først 6 uger før udgivelsen af tiltaltes bog i 2014, at Tiltalte 2 på mail fortalte tiltalte om betalingen af kilden. Tiltalte havde ikke selv haft noget med betalingen at gøre og havde ingen førstehåndsviden om det. Tiltalte 2 fortalte, at der havde været et møde mellem ham, Tiltalte 1 og Tiltalte 6, hvor der blev aftalt betaling.

Tiltalte 6 skulle på mødet først have til-budt 5.000 kr., men det var Tiltalte 1 ikke tilfreds med, så det endte med, at han fik 10.000 kr. Tiltalte 1 skulle komme med bilag, som Tiltalte 6 skulle underskrive, hvorefter Tiltalte 2 kunne aflevere dem i kassen og få pengene, som han kunne give til Tiltalte 1.

side 37

Tiltalte 2 kontaktede tiltalte, fordi Tiltalte 6 havde kontaktet Tiltalte 2. Tiltalte 6 have hørt rygter om en bog, og Tiltalte 2 ville vide, om det var tiltalte, der havde en bog på vej. Tiltalte fik ham overbevist om, at det ikke var til-talte. På det tidspunkt var bogen ikke færdigskrevet. Bogen er en krimi og ren fiktion.

Tiltalte blev bekendt med Tiltalte 2's tur til Canada i 2008, da Tiltalte 2 tog af sted. Tiltalte fik at vide, at en kilde i lufthavnen havde tippet dem om, at Parret havde booket billetter til Canada.

Tiltalte begyndte at få sms-beskeder fra kilden. På det tidspunkt vidste tiltal-te ikke, at kilden var Tiltalte 1. Han husker ikke, hvornår han fandt ud kildens identitet. Det var Tiltalte 6, som fortalte ham, at tiltalte ville begynde at være cc. på sms-beskeder, som kilden sendte til Tiltalte 2. Det var en sikkerhedsforanstaltning fra Tiltalte 6's side.

Hvis Tiltalte 2 var på fe-rie, eller man ikke kunne få fat i ham, havde tiltalte fået de samme sms-be-skeder. Tiltalte husker ikke, om der var en konkret anledning til den ord-ning. Han fik at vide, at det var sms-beskeder fra kreditkortkilden. Han skul-le ikke gøre noget ved dem. Han var blot cc. på dem, hvis Tiltalte 2 ikke kunne tage sig af opgaven.

De sms-beskeder, som anklageren er i besiddelse af, er samtlige sms-beskeder, han har modtaget fra kilden. Tiltalte slettede ikke sms-beskeder.

Tiltalte skulle være back-up. Tiltalte vidste ikke præcist, hvad Tiltalte 2 gjor-de eller ikke gjorde med de sms-beskeder, Tiltalte 2 modtog. Tiltalte skulle være kontaktperson mellem kilden og ledelsen, hvis Tiltalte 2 ikke kunne, men det blev aldrig aktuelt. Tiltalte videresendte aldrig sms-beskeder, og han videregav aldrig oplysninger til andre. Tiltalte ved ikke, hvad Tiltalte 2 gav videre.

Tiltalte sagde ja til at være back-up for Tiltalte 2. Det var ikke noget, han drøftede nærmere med Tiltalte 6. Det var forskelligt, hvor mange sms-beskeder der kom. Nogle gange var det 1-2 beskeder om dagen, andre gange kom der ikke nogen. I 2008 og 2009 kom der i gennemsnit én sms-be-sked med en transaktion om dagen.

Det begyndte at blive færre i 2010, og i 2011 kom der næste ingen beskeder, måske 5-10 stykker i alt.

Kilden blev stadig brugt, da tiltalte stoppede på Medie 1 i september 2011. Han havde i hvert fald ikke fået noget at vide om, at samarbejdet var stoppet.

Der kom fire mails omkring nye navne til listen, og tiltalte modtog alle fire. Det var afsenderen, der afgjorde, hvem der skulle have mailen. Der var flere modtagere på de sidste mails end på de første, fordi flere blev bekendt med kilden. Tiltalte fortalte aldrig nogen om kilden, men det var hans indtryk, at som tiden gik, vidste alle på redaktionen besked om kilden.

På et tidspunkt i sommeren 2010 sagde Tiltalte 5 noget, som indike-rede, at den øverste direktør i Virksomhed A/S 3, Vidne 16, vidste besked

side 38

om kilden. Tiltalte 5 sagde, at Vidne 16 havde sagt til ham, at sam-arbejdet med kilden skulle stoppe. Tiltalte 5 fortalte det både til til-talte og Tiltalte 2 på samme tid, fordi det var dem, der modtog sms-beskederne fra Tiltalte 1. Samarbejdet skulle stoppe officielt, men fortsætte uofficielt. Journalister er det mest sladrende folk, og der blev snakket i krogene. På fle-re af de mails, der blev sendt om nye navne til kilden, stod halvdelen af re-daktionen på. Kendskabet var så bredt, at det var størstedelen af de ansatte, der kendte til kilden. Tiltalte syntes, at det var et problem i forhold til kilde-beskyttelse.

Efter den tid var det kun Tiltalte 2, tiltalte, Tiltalte 5, Vidne 1 og Vidne 3, der måtte kende til kilden. Redaktionssekretæren skulle ikke vide noget.

Tiltalte bidrog ikke selv med nye navne til listen. Tiltalte havde ikke en dia-log med Tiltalte 1 om nye navne. Tiltalte 1 har aldrig spurgt tiltalte direkte, om han havde nye navne til listen. Tiltalte fik ikke mails fra Tiltalte 1. Tiltalte 1 har ikke sendt sms-beskeder til ham om nye navne til listen.

Foreholdt bilag U-1-0-109, side 2, rapport af 17. juni 2015, Tiltalte 3 – sms fra Tiltalte 1, sms-beskend af 28. april 2009, kl. 22:13:38, hvoraf blandt andet fremgår: ”… Er inde i systemet nu, har I nogle nye navne B-) ”, har tiltalte forklaret, at Tiltalte 1 brugte en smiley med briller. Det var en sms, som han fik cc., som Tiltalte 2 også havde fået.

Det var en besked til Tiltalte 2 om, hvorvidt der var nye navne til listen. Tiltalte reagerede, så vidt han husker, ikke på sms-beskeden. Tiltalte spurgte ikke ude i huset, om der var nye navne, og han bidrog heller ikke selv med nye navne til lis-ten. Tiltalte så ikke en printet liste på et kontor eller i en skuffe.

Tiltalte blev forholdt bilag C-1-21-2, side 6, 1. afsnit, 4. linje, afhørings-rapport af 14. maj 2014, hvoraf fremgår: ”Det var Tiltalte 2 der efter ordre oppefra, styrede listen over de kendte personer som kilden kunne hente oplysninger på. Afhørte havde på et tidspunkt set listen, der lå på Tiltalte 2's computer. ”

Tiltalte forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde set listen på Tiltalte 2's computer. Han vidste, at det var Tiltalte 2's opgave at have styr på, hvilke navne de havde på listen. Hvis listen havde været vigtig for tiltalte, ville han have bedt om at få en kopi, men det gjorde han ikke. Det var meget få gange, at tiltalte brugte Tiltalte 1's oplysninger. Tiltalte havde gang i en masse andre artikler, og listen var ikke noget, der optog ham i det daglige. Han havde ikke tidligere vidst, hvilke navne der stod på listen. Tiltaltes kendskab til listen var meget perifert.

Foreholdt samme bilag side 6, 1. afsnit, 2. sidste linje, hvoraf blandt andet fremgår: ”Som årene gik blev listen større og større og da afhørte blev fyret på Medie 1 skønnede afhørte, at de fleste kendte danskere var anført på

side 39

listen ”, har tiltalte forklaret, at det var et skøn fra hans side. Eftersom der blev spurgt efter nye navne hele tiden, måtte han antage, at der kom flere på listen. Der blev også mundtligt spurgt efter nye navne hele tiden i perioden 2008-2010.

Foreholdt bilag U-1-0-129, side 29, mail nr. 652, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 7. juli 2010, kl. 13:10:28 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 2, hvoraf blandt fremgår: ”har Tiltalte 1 Forurettede 14? ”, har tiltalte forklaret, at han spurgte Tiltalte 2, om de havde Forurettede 14, fordi han på det tidspunkt havde fået en opgave, hvor de skulle til Santorini og lokalisere hende og hendes sommerhus, hvil-ket lykkedes.

Tiltalte 1 sendte ikke nogen oplysninger af nogen art, der kun-ne bruges til noget. Han husker ikke, hvad Tiltalte 2 svarede på hans fore-spørgsel, men der var ikke noget på Forurettede 14. Tiltalte 1 sendte af egen drift nogle cpr-numre. Det var ikke noget, tiltalte havde bedt om. Han fik Forurettede 14's cpr-nummer.

Foreholdt bilag U-1-0-32, side 2, rapport af 4. juni 2015, Sms fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3, sms-besked af 21. januar 2009, kl. 20:54:45, hvor Forurettede 10's cpr-nummer blev oplyst, har tiltalte forklaret, at det var en af de sms-beskeder, som Tiltalte 1 sendt med cpr-numre. Det var ikke noget, tiltalte bed mærke i. De kunne ikke bruge det til noget.

Foreholdt bilag U-1-0-68, side 3, rapport af 11. juni 2015, Kendissers cpr-numre, mail af 6. november 2009 fra Tiltalte 2 til Vidne 5 med em-net ”til dit arkiv” med angivelse af adskillige navne og cpr-numre, har tiltal-te forklaret, at han ikke kender noget til den mail. Tiltalte havde ikke bedt om de cpr-numre. Han ved ikke, hvad de skulle bruges til. De havde i forve-jen de fleste kendtes fødselsdatoer. Det var et fast spørgsmål til nye kendte, hvornår de havde fødselsdag.

Tiltalte havde brugt oplysninger fra Tiltalte 1 til at verificere historier, blandt andet historien om Forurettede 2. Der var ikke oplysninger, der havde dan-net grundlag for hans artikler. Historien om Forurettede 2 i Berlin blev til ved et tip fra en politikerkollega. Der har været skrevet artikler, hvor kredit-kortoplysningerne havde været en del af artiklen.

Der var blandt andet en ar-tikel om en gravid Forurettede 4 i Genéve. Det var en artikel, han skrev. Han tog selv til Genéve. Han var i Paris for at interviewe Forurettede 4's ekskæ-reste, da han fik besked hjemmefra om, at de skulle tage til Genéve. Der var kommet et tip fra en lufthavnskilde.

Foreholdt bilag U-1-0-40, side 2-7, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Ar-tikel om Forurettede 4, artikel fra bladet 26. februar til 4. marts 2009 samt sms-beskeder med kreditkortoplysninger om Forurettede 4, har tiltalte bekræf-tet, at det var den historie, han havde skrevet. Kreditkortoplysningerne hav-de ingen betydning for, at de tog til Genéve. De vidste, hvor hendes lejlig-hed var. De tog ophold ved lejligheden, men hun dukkede ikke op. De var

side 40

også forbi et skisportssted, hvor de vidste, at de somme tider holdt ferie.

Han husker ikke, om han havde brugt kreditkortoplysninger til at finde kendte.

Der var på et tidspunkt stor interesse for Forurettede 12 i forbindelse med en sag om narko. De var meget interesserede i at få en kommentar fra hende. De fandt ud af, at hun var på skiferie i Gstaad efter at have læst en artikel i Ekstra Bladet. Der var transaktioner fra Gstaad, men det var ikke oplysnin-ger, de kunne bruge til at finde hende. Han og en fotograf blev sendt med fly til Gstaad, efter de havde læst det i Ekstra Bladet. Det viste sig, at Forurettede 12 kørte derned i bil. Det var noget, de sjussede sig frem til ud fra kort-oplysninger. De ville gerne have haft et interview, men de fandt hende al-drig.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-43, side 5, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 12, sms-besked af 14. februar 2010, kl. 21:22:58 fra Tiltalte 2 til Vidne 4, hvoraf fremgår: ”Jeg kommer ikke de næste par dage. Men nu skal i sgu buste Forurettede 12 og gemalen. De er hundrede procent på vej på vinterferie i bil gennem europa. Tiltalte 3 får updates. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at Vidne 4 var jourhavende, men hun havde ingen indflydelse på hans rejse til Gstaad. Han husker ikke, om han fik nogle updates på Forurettede 12.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 6, sms-besked af 14. februar 2010, kl. 21:26:02 fra Vidne 4 til Tiltalte 2 hvoraf fremgår: ”Og husk at han skal sende dem videre til mig. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at ikke husker, at han skulle have fået at vide, at han skulle sende updates videre til Vidne 4. Han er helt sikker på, at han ikke fik oplysninger, som han sendte til Vidne 4.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 7, sms-besked af 14. februar 2010, kl. 21:38:58 fra Tiltalte 2 til Vidne 4, hvoraf fremgår: ”Ja. Tiltalte 3 er totalt på. Vi har lige snakket i en halv time. Kommer der en trans fra en ski by så er det bare afsted med Tiltalte 3. Men det er bare vores mening hehe. Forurettede 12 på ski? Feeed historie ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have haft en samtale med Tiltalte 2 om det. Det var ikke alt, der blev skrevet i Ekstra Bladet, der var sandt, og derfor ville de gerne have verificeret, at Forurettede 12 var på skiferie, før de tog af sted.

Foreholdt samme bilag side 9, sms-besked af 16. februar 2010, kl. 00:06:47 fra Tiltalte 2 til Vidne 4 med angivelse af kreditkortoplysninger

side 41

på Forurettede 27 fra Gstaad, har tiltalte forklaret, at han fik oplysningerne om den transaktion, men det var ikke en oplysning, de brugte til noget. På det tidspunkt var tiltalte allerede i Gstaad. De tog hen til hotellet, men Forurettede 12 var væk.

Foreholdt samme bilag side 10, sms-besked af 17. februar 2010, kl. 21:32:24 fra Tiltalte 2 til Vidne 4 med angivelse af kreditkortoplysninger på flere forskellige kendte personer, blandt andet Forurettede 27 fra Gstaad, har tiltalte forklaret, at det var meget muligt, at han havde fået den sms med de oplysninger. Hvis den lå på hans telefon, havde han fået den. Det var blot information, som de havde i forvejen. De vidste i forvejen, at de var på ski-ferie i Gstaad.

De skrev en artikel om det, men den var meget lille. Det blev ikke den forsi-dehistorie, de havde håbet på. Artiklen blev skrevet ud fra Ekstra Bladets ar-tikel og de oplysninger, de fik fra en hotelportier og en skilærer. Kreditkort-transaktionerne bekræftede bare, hvad de vidste i forvejen. Oplysningerne om, hvad opholdet havde kostet, fik han fra hotellets hjemmeside, hvor han kunne se værelsespriserne.

De sms-beskeder, han fik fra Tiltalte 1, viste han ikke til ledelsen. Ledelsen kendte godt til kilden. Tiltalte 4 var chefredaktør fra januar 2009 til som-meren 2009. Tiltalte fortalte ikke Tiltalte 4 om kilden. Han har ikke fået at vide af andre, at de havde fortalt Tiltalte 4 noget. Han talte ikke med Tiltalte 2 om, hvorvidt Tiltalte 4 skulle vide noget om kilden.

Tiltaltes involve-ring med kilden var næsten ikke-eksisterende og fyldte ikke meget. Det var Tiltalte 2's kilde. Det var Vidne 3, som fungerede som chef i den tid, hvor Tiltalte 4 var chefredaktør, og han vidste besked. Vidne 3 fortalte selv tiltalte, at han var bekendt med kilden. Det var nok i juni eller juli 2008 i forbindelse med historien om Forurettede 1 og Forurettede 2 i Ber-lin.

Da Tiltalte 5 startede, blev han orienteret om kilden af tiltalte og Tiltalte 2. Det var en af hans første dage. De gik ud og fik en smøg på balko-nen og fortalte Tiltalte 5 om, at de havde en kreditkortkilde. Han husker ikke ordret, hvad der blev sagt. Det var en kort information. De fortalte, at de havde en kilde, der kunne noget med kreditkort. Tiltalte 5 syntes, at det lød fedt.

De fortalte ham det, fordi han var deres nye chef. Tiltalte 5 var ny mand i systemet, det var Tiltalte 4 ikke. De var slet ikke inde på, om det skulle fortsætte eller stoppe, eller hvordan honoreringen skulle finde sted. De fortalte ikke om andre kilder under samtalen med Tiltalte 5.

Tiltalte har muligvis et par gange spurgt om oplysninger på navngivne per-soner. Tiltalte fik ikke oplysninger, som kunne verificere historier. Han har spurgt på Forurettede 28, da han fik et tip om, at Forurettede 28 og Forurettede 29 havde en affære. Han lavede noget research, og han spurgte også

side 42

Tiltalte 1, om han havde Forurettede 28 på listen. Han fik ikke nogle oplysninger ud af det. Han endte med at ringe til Forurettede 28, som kunne fortælle, at han og Forurettede 29 var ved at skrive en bog, og at der ikke var tale om en af-fære.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-15-5, side 55, sms-besked af 24. septem-ber 2009, kl. 11.04:20 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3, hvoraf blandt an-det fremgår: ”Har checket Forurettede 29, der er ikke noget – har ikke Forurettede 28… ”

Tiltalte blev endvidere foreholdt samme bilag side 56, sms-besked af 24. september 2009, kl. 12:02:20 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 1, hvoraf blandt andet fremgår: ”Ok. Kan du tjekke Forurettede 29 og Forurettede 28 ”.

Tiltalte blev endelig foreholdt bilag U-1-0-30, side 2 - 4, rapport af 4. juni 2015, SMS fra Tiltalte 3 til Tiltalte 1, sms-besked af 24. september 2009, kl. 11:11:00 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3, sms-besked af 24. september 2009, kl. 12:07:05 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 1 og sms-besked af 24. september 2009, kl. 12:11:54 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 1.

Tiltalte har hertil forklaret, at det var efter, han havde fået et tip på tiptelefo-nen, at han begyndte at researche historien om Forurettede 28 og Forurettede 29. Tiltalte vid-ste ikke, hvad Tiltalte 1 mente, når han skrev, at ”vi” har holdt øje med Forurettede 29 i lang tid. Han vidste ikke, om der var flere hos Virksomhed A/S 2, der fandt oplys-ninger. Han spurgte ikke ind til det. Han vidste ikke, om Tiltalte 1 opfattede sig selv som en del af Medie 1.

Tiltalte har ikke videregivet oplysninger om korttransaktioner til andre.

Forurettede 5 var interessant for Medie 1, fordi han var kendis, men han husker ikke, hvorfor han skulle være specielt interessant. Det var noget med, at Forurettede 5's ekskone døde. Han har ikke dækket en histo-rie om Forurettede 5 og en tur til Italien. Han havde ikke noget med den ar-tikel at gøre. Der kom transaktioner eller sms-beskeder ind. Det var oplys-ninger om restaurantbesøg eller noget i den stil.

Transaktionerne skulle bru-ges til at fastslå, om Forurettede 5 var i Italien. Det var godt at vide, hvis man gerne ville skrive en historie om Forurettede 5 i Italien, og det ville man gerne på Medie 1. Forurettede 5 og en ny kæreste tog til Italien. Det vidste tiltalte ud fra nogle sms-beskeder, han fik fra Tiltalte 1. Han gjor-de ikke noget ved de sms-beskeder.

Han ved ikke, hvad andre foretog sig i forbindelse med den sag. Det var journalist Person 17, som endte med at skrive en artikel. Tiltalte stod på som medforfatter, fordi det oprindeligt var meningen, at han og en fotograf skulle være sendt til Italien, men det blev ikke til noget. Han kom ikke af sted, fordi det var for dyrt. Det var en god historie, men det var chefredaktøren, der tog den endelige beslutning om, at

side 43

ingen skulle af sted. Han ved ikke, hvorfor det blev Person 17, der endte med at skrive artiklen. Han fik fortalt, at artiklen blev lavet uden en fast mand i Italien. Det var fotochefen, der sendte en fotograf af sted. Tiltalte havde ikke videregivet oplysninger til fotochefen, og han havde ikke direkte kendskab til, om andre sendte oplysninger til fotochefen, men et gæt kunne være Tiltalte 2.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-38, side 7, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 5, mail af 6. oktober 2008, kl. 12:47 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3 med angivelse af korttransaktioner foretaget af Forurettede 5 den 3. og 4. oktober 2008 i Rom.

Tiltalte har hertil forklaret, at det var en oplysning om kreditkort-transaktio-ner, han fik tilsendt. Det var nok før, at han blev cc. på sms’er. Han brugte ikke oplysningen til noget, og han sendte den ikke videre. Han fik mailen, fordi det var planen, at han skulle tage af sted.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 8, sms-besked af 6. oktober 2008, kl. 19:52:28 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Nada. Skal nok skrive til dig. Men måske er de stadig af sted. Rejsen der blev aflyst var jo helt til d. 18, dvs oprindelig har han droppet den premiere der for det må han ha vidst i længere tid. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at beskeden grundlæggende gik ud på at få en historie om Forurettede 5 og en ny kæreste i Italien.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 9, sms-besked af 6. oktober 2008, kl. 20:47:34 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Nye transaktioner? ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han spurgte, om der var kommet nogle tran-saktioner fra Italien. Han husker ikke svaret på det spørgsmål.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 10, sms-besked af 6. oktober 2008, kl. 20:56:19 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 2, hvoraf blandt andet fremgår: ”Lige mine ord til Vidne 2, men alligevel står jeg ved operaen og blomstrer! ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker, hvorfor han svarede sådan til Tiltalte 2.

Foreholdt samme bilag side 11, sms-besked af 6. oktober 2008, kl. 22:23:38 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3 med angivelse af en transaktion foretaget af Forurettede 5 i Rom, har tiltalte forklaret, at han ikke gjorde noget ved den sms-besked. Det var ikke op til ham, om han skulle af sted til Rom eller ej. Hvis der var nogen, der skulle til Rom, var det ham. Han gik ikke til chefen med oplysningerne. Tiltalte 2 havde med stor sand-

side 44

synlighed oplyst ledelsen om, at Forurettede 5 var i Rom, men det var ikke noget, han vidste. Han ville gerne selv af sted.

Tiltale blev foreholdt samme bilag side 3-6, artikel fra Medie 1 16. – 22. oktober 2008 om Forurettede 5 i Sorrento.

Tiltalte har hertil forklaret, at det var ren goodwill fra Person 17, at tiltal-tes navn stod på artiklen. Person 17 skrev artiklen hjemmefra.

Tiltalte 1 stoppede officielt som kilde i sommeren 2010 men fort-satte uofficielt. Tiltalte var ikke involveret i den proces. Han talte ikke med Tiltalte 2 om det eller om, hvordan man kunne fortsætte med kilden. Han havde ikke været til møde med Tiltalte 2 og Tiltalte 5, hvor det blev besluttet, at de skulle fortsætte med at benytte kilden uoffici-elt. Det var Tiltalte 5, der indkaldte til mødet. Viden om, at de havde kilden, skulle begrænses. Han havde ikke noget med aflønningen af Tiltalte 1 at gøre.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 31, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 658 af 16. juli 2010, kl. 10:08:28 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Kommer du mandag? Har aftalt møde med Tiltalte 5 om tipper kl. 15:30 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker den mail.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-87, side 34, rapport af 11. juni 2015, Mail-korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5, mails af 12. juli 2010: - Kl. 12:32 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5, hvoraf fremgår: ”Er du tilbage fra ferie? Og har du tid til et møde i morgen bare kort? Har et oplæg vedrørende tipper. ”, - kl. 12:35 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Er først tilbage næste mandag, men ring gerne. ”, - og kl. 13.03 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5, hvoraf blandt andet fremgår: ”Mandag er ok. Jeg har bare snakket med Tiltalte 3 om et forslag vedr. Tipper, som vil gerne vil fremlægge for dig :-) ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke ved, hvad den mailkorrespondance gik ud på. Han ved ikke, hvad det var for et forslag, Tiltalte 2 henviste til. Tiltalte har ikke været med til et møde, hvor Tiltalte 2 foreslog en ordning om, hvordan man kunne fortsatte med kilden uofficielt. Det kan godt passe, at man stoppede officielt med at bruge kilden den 12. juli 2010.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-0-6, side 8, rapport af 10. december 2014, Mail fra fa. Virksomhed A/S 3, mail af 1. juli 2010, kl. 10:41 fra Tiltalte 5 til Vidne 3, Vidne 1, Person 18, Person 19 og Vidne 2.

side 45

Tiltalte havde fået at vide, at det var Vidne 16, der havde sagt, at de skulle stoppe med at bruge kilden. Han havde set Vidne 16 på re-daktionen. Vidne 16 var en sjælden gæst på redaktionen.

Tiltalte havde formentlig nogle refleksioner over Medie 1 i forhold til News Of the World-skandalen. Det kan godt passe, at han har sagt, at hans bog var News Of the World gange 100, men det var den fiktive roman, han talte om.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har tiltalte forklaret, at en bog ikke sælger sig selv. Alt, hvad han foretog sig i de første mange uger efter udgivelsen, var for at gøre opmærksom på bogen for at få den solgt. Han spillede en rolle for at få solgt nogle bøger.

Tiltalte boede i USA i 17 år, inden han kom tilbage til Danmark og begyndte på journalisthøjskolen. Han kendte intet til de danske kendisser, da han star-tede på Medie 1.

Vidne 3 var hans nærmeste chef på Medie 1. Person 16 var hans praktikvejleder, men der var ikke den store vejledning fra hans side. Medie 1 var et godkendt uddannelsessted. Han kunne ikke som praktikant beslutte at skrive en historie. Der var et dagligt morgenmøde, hvor jourha-vende førte ordet for at finde ud af, hvad folk var i gang med og for at sætte folk i gang. Tiltalte fik i starten tildelt opgaver, og det gjorde han også op gennem hele sin ansættelsesperiode. Før han begyndte at skrive en artikel, skulle den godkendes.

I perioden 2008-2010 fik han tre gange tilsendt oplysninger, som han havde spurgt efter hos Tiltalte 1. Han havde ikke på noget tidspunkt videregivet op-lysninger til andre, som han havde fået cc. fra Tiltalte 1. Han var ikke viden-de om honoreringen af Tiltalte 1, mens han var på Medie 1. Det var først noget, han fandt ud af senere.

Det var chefredaktøren og redaktionschefen, der kunne sende folk på ud-landsrejser for at forfølge en historie.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har tiltalte forklaret, at tiltalte al-drig havde talt med Tiltalte 1 eller andre om, hvordan Tiltalte 1 fremskaffede oplysningerne.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har tiltalte forklaret, at Tiltalte 1 var Tiltalte 2's kilde. Det var en kilde, som det var pålagt Tiltalte 2 at holde styr på. Det var primært chefredaktøren, på det tidspunkt Tiltalte 6, der havde pålagt Tiltalte 2 den opgave. Der var kun en person, som kunne tage beslutningen om at fortsætte med at bruge kilden, og det var chefredaktøren.

side 46

Tiltalte var cc. på de sms-beskeder, som blev sendt til Tiltalte 2. Det var hans opfattelse, at han og Tiltalte 2 fik sms-beskederne samtidigt.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-15, side 1, 1. afsnit, rapport af 3. juni 2015, Korttransaktioner fra Tiltalte 1 / Tiltalte 3 / Tiltalte 2, hvoraf blandt an-det fremgår, at der var sendt i alt 298 sms-beskeder fra Tiltalte 1 i perioden fra den 14. oktober 2008 til den 30. juni 2011 indeholdende i alt 616 kreditkorttransaktioner og fordelt med en sms til Tiltalte 2 og 297 til Tiltalte 3.

Tiltalte har hertil forklaret, at han havde fået videresendt flere beskeder fra Tiltalte 2, som Tiltalte 2 havde fået fra Tiltalte 1, før han selv blev cc. på sms-beskederne.

Tiltalte blev på ny foreholdt bilag C-1-21-2, side 6, 1. afsnit, afhørings-rapport af 14. maj 2014, hvoraf blandt andet fremgår: ”Det var Tiltalte 2 der efter ordre oppefra, styrede listen over de kendte personer som kilden kunne hente oplysninger på. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at Tiltalte 2 havde fået ordre oppefra. Det var cheferne, der bestemte, og det var også dem, der bestemte, at Tiltalte 2 skulle holde styr på listen og tage sig af kilden. Det ville ikke være godt for ens karriere, hvis man sagde nej.

Tiltalte husker ikke et møde med Tiltalte 5 og Tiltalte 2, hvor Tiltalte 2 kom med sine tanker om brugen af kilden. Han ved ikke, om han havde haft en samtale med Tiltalte 2 om, at Tiltalte 2 havde dårlig samvittighed over, at det var hvidvask af penge.

Tiltalte havde ikke noget med honoreringen af kilden at gøre, og han vidste heller ikke, hvordan det foregik.

Foreholdt samme bilag, side 6, 3. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår: ”… mens Virksomhed A/S 3 stadig havde domicil i Valby, foregik udbetalingerne kontakt i Hovedkassen. Det foregik ved, at kilden en gang om måneden kom ind med kvitteringer for 10.000 kr. – det kunne restaurationsregninger, rejser, kame-ra m.v. Det skulle helst være regninger der var forenelige med hvad der kunne anvendes på en redaktion som Medie 1. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 6, sidste afsnit, hvoraf blandt andet fremgår: ”Afhørte forklarede, at det var ren hvidvask af penge og det var det Tiltalte 2 på et tidspunkt fik det dårligt over at deltage i, idet Tiltalte 2 jo ikke fik en krone af de penge han egentlig stod til at have fået udbetalt. ”

side 47

Tiltalte har hertil forklaret, at det var noget, Tiltalte 2 tilbage i 2014 havde fortalte ham over en facebook-korrespondance 6 uger før udgivelsen af bogen.

Adspurgt af advokat Søren Locher har tiltalte forklaret, at han ikke informe-rede Tiltalte 4 om kilden, og han havde heller ikke overværet, at andre hav-de oplyst Tiltalte 4 om kilden.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann har tiltalte forklaret, at han ikke havde nogen fornemmelse af, hvor mange artikler der i 2010 og 2011 blev skrevet på baggrund af oplysninger fra kilden.

Adspurgt af advokat Anders Németh har tiltalte forklaret, at artiklen om Forurettede 1 og Forurettede 2 i Berlin kom i Pressenævnet. Det blev han orienteret om og var involveret. Medie 1 fik medhold.

Fra 1. januar 2009 fortsatte bladet samme linje som før. Der var ikke noget, Vidne 3 ikke ville tage beslutninger om. Han var daglig leder på bladet. Han var ikke ansvarshavende på papiret, men han styrede slagets gang, og havde også søgt stillingen som chefredaktør.

I retsbog af 29. september 2016 har Tiltalte 3 supplerende forklaret, at Vidne 3 mente, at tiltalte var skyld i, at han blev fyret. Det er tiltaltes opfattelse, at det var derfor, at Vidne 3 i dag havde forklaret, at tiltalte havde sendt ham sms-beskeder med kreditkortoplysninger. Det var et ”tak for sidst” .

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har tiltalte forklaret, at det var hans indtryk, at Vidne 3 er en person, som bærer nag.

I retsbog af 4. oktober 2016 har Tiltalte 3 supplerende for-klaret, at han på et tidspunkt begyndte at få sms-beskeder direkte fra Tiltalte 1. Det kan godt passe, at det var i efteråret 2008. Han havde ik-ke videregivet de sms-beskeder, han fik, til andre ansatte på Medie 1. Han havde ikke haft noget at gøre med den artikel, som Person 17 i juli 2009 skrev om Forurettede 11 i Cannes.

I retsbog af 13. oktober 2016 har Tiltalte 3 supplerende for-klaret til artikel bilag F-1-89-5 om Forurettede 1 og Forurettede 2 i Berlin, at billederne blev taget den 25. maj 2008, før Tiltalte 1 havde kontaktet Medie 1.

Tiltalte har forklaret til bilag U-4-0-1, side 3, mail af 12. februar 2009, kl. 15:40 fra Vidne 4 til ”E-mailadresse” og Tiltalte 4, at det af mailen tydeligt fremgår, at tiltalte på det tidspunkt befandt sig i Paris, og at de allerede på det tidspunkt var klar over, at Forurettede 4 skulle til Ge-nève. Det var oplysninger, de havde fået fra en lufthavnskilde.

side 48

Tiltalte har forklaret til bilag U-1-0-40, side 2, artikel fra Medie 1 om Forurettede 4 i Genève, at billederne tydeligt viser, at de uden brug af kre-ditkortoplysningerne vidste, hvor hun var. De havde taget billeder af Forurettede 4, mens hun prøvede tøj.

Tiltalte har forklaret til bilag U-1-0-38, side 10, sms-besked af 6. oktober 2008, kl. 20:56, at han stod ved operaen i København til et arrangement, hvor de håbede, at Forurettede 5 ville deltage, og at der ikke var tale om, at tiltalte stod ved operaen i Rom.

Tiltalte har forklaret til bilag U-1-0-43, side 4, artikel om Forurettede 12 i Gstaad, at de fik de oplysninger, der fremgår af artiklen, ved at henvende sig på hotellet. Det var ikke fra kreditkortoplysninger.

Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret om artiklen om Forurettede 4 i Genève, at de fik oplysningerne om, hvor mange penge Forurettede 4 brugte i en tøjbutik, fra en ansat i butikken. Det var muligt, at de havde fået oplysningerne bekræftet af kreditkortoplysninger.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han troede, at Tiltalte 1 var kundeservicemedarbejder. Oplysningerne i kapitel 79 i bogen om det "set up", der var omkring Tiltalte 1, fandt tiltalte først ud af, da retssa-gen startede. De oplysninger, der er i bogen om kilden, var fri fantasi, men også lidt baseret på virkeligheden. Tiltalte havde talt med en masse menne-sker og haft en facebook-korrespondance med Tiltalte 2, hvor det blev beskrevet, hvordan aftalen med Tiltalte 1 blev lavet.

Uden kapitel 79 var bogen ikke blevet solgt så godt. Bogen var fiktion. Den blev slutredigeret omkring 14 dage før udgivelsen og havde forinden været igennem syv redigeringer. Der blev skrevet om og redigeret lige op til dead-line.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om Forurettede 3 rent faktisk havde booket et hotelværelse flere måne-der forud for Parrets bryllupsrejse. Det havde ikke noget hold i virke-ligheden. De sms-beskeder, de fik omkring hoteller, fik de, når personen tjekkede ud. Det var aldrig sket, at han havde kontaktet familier i sorg for at få billeder og en historie.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har tiltalte forklaret, at han aldrig havde haft en samtale med en person ved navn Navn 1 som beskrevet i bo-gen.

Tiltalte 6 har forklaret, at han nægter sig skyldig, fordi han ikke havde været med til noget strafbart.

side 49

Han blev ansat som chefredaktør på Medie 1 den 1. september 2002 og var ansat indtil sin opsigelse den 1. november 2008, da han fik job som Stilling 1 på TV2.

Han søgte stillingen som chefredaktør på Medie 1, fordi han syntes, at jobbet lød interessant og spændende. Det var de journalistiske historier og ikke kendishistorierne, han syntes var spændende. Han havde inden sin an-sættelse været 9 måneder på BT. Stillingen som chefredaktør på Medie 1 var blevet ledig, fordi den tidligere chefredaktør blev fyret. Han blev over-rasket over, hvor udfordrende jobbet var, men han blev samtidig positivt overrasket.

Det var Medie 1, der hev penge ind i kassen hos Virksomhed A/S 3. Han havde samtaler med den øverste ledelse i Virksomhed A/S 3, Tiltalte 4 og Vidne 16 om, hvor på markedet bladet skulle placeres. Det skulle være det kontante u-geblad. Medie 4 lavede kendishistorier på en måde, og Medie 1 gjorde det på en anden og mere kontant måde.

Hvor der tidligere havde væ-ret tradition for, at der var en "hyggeklub" mellem bladet og de kendte, blev det til, at Medie 1 blev lavet for læserne og ikke for de kendte. Medie 1 "gik til stålet". Nogle af de historier, som Medie 1 skrev, havde de kendte nok helst været foruden.

Medie 1 havde ikke altid bragt jubel hos de kendte. 95% af historierne var ganske uskyldige, men der var de sidste 5%, hvor de "gik til stålet".

Tiptelefonen blev indført i 2003 eller 2004. Det var Medie 1's finske søs-terblad, som havde en tiptelefon, der inspirerede til det. Med tiptelefonen kunne man udvide kredsen af folk, der holdt øje. De havde brug for, at nogle kunne melde ind med, hvad de kendte gik rundt og lavede. Han havde nogle etiske overvejelser omkring tiptelefonen, og de skulle være kritiske i forhold til de tip, de fik.

Der var mange opringninger til tiptelefonen, der var ubrugelige. Der var kil-der, der for at få penge fortalte ting, som ikke var rigtige, og det havde de også overvejelser over. Der skulle tjekkes op på, om det, der blev tippet om, også var rigtigt, og der skulle også tages stilling til, om det overhovedet var en interessant historie.

Han drøftede ofte Medie 1's position på markedet med folk oppe i huset og på redaktionen. Andre medier lod sig inspirere af Medie 1 og indførte også en tiptelefon. Nogle kaldte det en stikkertele-fon.

Han havde også etiske overvejelser med hensyn til det lovgivningsmæs-sige og det strafferetlige i forhold til tiptelefonen, og han havde overvejelser i forhold til, om en historie, der var lavet ud fra oplysninger fra tiptelefonen, var i overensstemmelse med de presseretlige regler.

Der havde været anlagt sager mod Medie 1 i hans tid som chefredaktør. De havde vundet nogle og tabt andre. Han skulle som chefredaktør tilsikre, at de overholdt loven. Tiltalte har ikke opfordret de ansatte til at bryde lo-ven. Han har aldrig sagt, at man var nødt til at bryde loven. Mottoet om at gå

side 50

over stregen var alene udtryk for, at Medie 1 havde ry for at gå over stre-gen. Der lå ikke heri nogen tilkendegivelse af, at det var at gå over stregen i strafferetlig forstand. Han kan ikke udtale sig om, hvordan de ansatte opfat-tede det, men han har aldrig opfordret til at bryde loven.

Tiltalte 3's forklaring om tiltaltes funktioner som chefredaktør er fortegnet. Tiltalte skulle sammen med den øverste ledelse sætte kursen for bladet. Hans opgaver var herudover at ansætte og afskedige folk, ligesom han var budgetansvarlig, herunder for tiphonorar. Det var ham, der attestere-de på bilag med større beløb. Han husker ikke, om det var beløb over 5.000 kr. eller 10.000 kr.

Beløb under 10.000 kr. kunne Vidne 3 attestere. Til-talte brugte mange timer på management i selve koncernledelsen. Tiltalte var med på redaktionsmøder, hvis han var på kontoret, men han var altid med til det ugentlige forsidemøde, hvor han som regel gav en "efterkritik" af ugens blad.

Tiltalte var ikke inde i de enkelte historier, men en sjælden gang gik han ind i substansen af en historie, blandt andet historien om Forurettede 2 i Berlin og en historie om Person 20. Det var politiske historier, som han interes-serede sig for. Det var hans personlige interesse også som chefredaktør. Det var kendt, at Forurettede 8 og Medie 1 havde en kontrovers, og der-for var han også inde over de historier, der blev lavet om ham.

Der var ordinære redaktionsmøder i løbet af ugen, som han nogle gange var med til, og der var uformelle møder om morgenen i "bunkeren", hvor han også nogle gange deltog. Han var altid med på forsidemødet. Forsiden var bladets ansigt udadtil, og det var de historier, der skulle sælge bladet.

Tiltaltes rolle på forsidemødet var at vurdere, om de gik over den presseret-lige grænse, og om der var historier, som kunne gå i Pressenævnet. Hans overvejelser gik på, om det ville kollidere med de presseretlige regler og ul-timativt de strafferetlige regler. Ud over ham selv var Vidne 3 og Vidne 1 faste deltagere på forsidemødet.

Der var også en redaktionssekre-tær og en layouter, og det skete, at der blev kaldt en journalist ind, hvis der skulle spørges ind til en specifik historie. Der var altid overvejelser om, hvorvidt der var belæg for historierne. Mange af historierne var fotobasere-de. Han skulle vurdere, om historierne holdt vand.

Redaktionschef Vidne 3 var krumtappen i driften af Medie 1. Tiltalte havde selv en markant offentlig profil og blev brugt meget som politisk kommentator. Der var et udtalt behov for en mand, som sikrede, at bladet kom på gaden, og som kunne tage en dialog med journalisterne omkring kil-der og historierne. Det var Vidne 3, der var den mand. Tiltalte varetog selv bladets profil udadtil.

Dialogen mellem ham og Vidne 3 var fin. Han an-tog, at Vidne 3 sikrede sig, at bladet udkom. Tiltalte blev spurgt til forsi-den, når den var lavet. Han og Vidne 3 holdt møde en gang om måneden, ty-pisk over en frokost, hvor bladet blev talt igennem. Han har aldrig oplevet

side 51

situationer, hvor Vidne 3 undlod at informere ham om noget. Han syntes, at de havde et fortræffeligt samarbejde, som samtidig var meget autonomt.

Da tiltalte startede som chefredaktør på Medie 1 i 2002, støttede han sig til Vidne 3, som havde en klar indsigt i, hvordan bladet skulle være. Han havde som chefredaktør vetoret over beslutninger, som Vidne 3 tog.

Vidne 16 og Tiltalte 4 var over ham i hierarkiet i Virksomhed A/S 3. Tiltalte 4 havde interesse for, hvad der var på forsiden. Han var udgiverdirektør og meget interesseret i, om bladet solgte eller ej. Der var stor sammenhæng mellem, hvad der var på forsiden, og hvordan bladet solgte. Tiltalte 4 var ikke med til forsidemøderne, og han skulle ikke have forsiden til godken-delse.

Der skete noget i Norge, mens tiltalte var chefredaktør. Det norske Medie 1 var under mistanke for noget, som han ikke i dag husker præcist.

Tiltalte blev foreholdt bilag F-1-27-7, artikel af Dato 2007 fra Medie 5, hvoraf fremgår: ”Bestikkelsessag: Tiltalte 6 roser norske Nordea-ansatte….. chefredaktør på den danske udgave af Medie 1, Tiltalte 6, vil ikke vil forholde sig til den konkrete bestikkelsesdag i Norge, hvor Nordea-ansatte mod betaling har videregivet oplysninger om kendte og kon-geliges privatøkonomi.

Alligevel er det ikke utænkeligt, at Medie 1 i Danmark ville betale for lig-nende oplysninger. Tiltalte 6 mener i hvert fald, at danske bankan-satte burde skæve til deres norske kolleger.

Jeg vil ikke forholde mig til et hypotetisk spørgsmål, men det er ingen hem-melighed, at vi taler med mange forskellige kilder hele tiden. Og jeg synes da, at danske Nordea-ansatte med fordel kunne lære noget af deres norske kolleger, siger han til Medie 5. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han udtalte sig lidt kækt dengang. Han var som chefredaktør altid interesseret i at få nye kilder, men kilder der over-holdt loven. Han husker ikke, at han havde en samtale med Vidne 16 om, hvorvidt det i Norge kunne ske på det danske Medie 1. Tiltalte var inte-resseret i kilder, som kunne berige bladet. Det var ikke en opfordring til at få kilder, der brød loven.

Det kan godt passe, at mødet med Tiltalte 1 blev afholdt ½ år ef-ter, at artiklen i netavisen blev bragt. Tiltalte husker ikke, hvem der indkald-te til mødet. Mødet havde noget at gøre med et tiphonorar, der skulle udbe-tales i forbindelse med Parrets Canada-tur. Det lå i kortene, at Tiltalte 1 skulle have et tiphonorar i den høje ende. Han husker ikke, hvem der tog initiativ til mødet. Han husker kun svagt mødet.

side 52

Man gav normalt ikke tiphonorar uden at forhandle det. De havde blandt an-det været inde i lange og svære forhandlinger om honorar til en kilde, der havde et billede af Forurettede 3 og Forurettede 4, som Medie 1 gerne ville have.

Det var helt sædvanligt, at tiltalte var inde over honorarer i den tunge ende. Han husker ikke, hvad honoraret var, men det var i omegnen af 20.000 kr. Han husker ikke, om han forud for mødet havde en dialog med Tiltalte 2 omkring det. Det er muligt, at han havde sagt, at det var en god kilde, men han husker det ikke. Historien om Parrets bryllupsrejse til Canada var en god historie, og gode historier kom på forsiden.

Tiltalte 2 deltog også i mødet med Tiltalte 1. Tiltalte hus-ker ikke, hvorfor Tiltalte 2 skulle med til mødet. Mødet tog omkring 10-15 minutter. På mødet kom det frem, at Tiltalte 1 havde leveret oplysninger til historien, og han fortalte, at han kunne skaffe lignende oplysninger og spurgte, om de var interesserede i det. Tiltalte husker ikke, om det blev nævnt på mødet, at det var kreditkortoplysninger, men han kan ikke afvise det.

Tiltalte 1 fortalte, at han arbejdede hos Virksomhed ApS i en Virksomhed A/S 2-relateret opgave. Tiltalte husker ikke, at der blev nævnt kreditkort. Tiltalte 1 fortalte ikke, hvordan han gjorde det rent teknisk eller operationelt, men fortalte, at han havde adgang til oplysningerne. Tiltalte spurgte ikke nærmere ind til det.

Det var hans indtryk, at Tiltalte 1 uden videre havde adgang til oplys-ningerne, og at han bare kunne trykke på en knap, og så kom oplysningerne frem. Tiltalte 1 var en mand, som uhindret kunne finde eller falde over op-lysninger om, hvor og hvornår en person befandt sig, og tiltalte fik ikke ind-tryk af, at det ikke gik ud over hans beføjelser.

Ligesom en dørmand kunne spotte en kendte person på vej ind på en natklub, kunne Tiltalte 1 falde over oplysninger via sit arbejde. Han kunne tjekke personer uden at tiltvinge sig adgang til oplysningerne.

Kilder gjorde typisk noget, de ikke måtte for deres arbejdsgiver, når de kom med oplysninger, men det var ikke ensbetydende med, at kilden brød loven. Tiltalte vidste godt, at Tiltalte 1 nok ikke ville blive månedens medarbejder på Virksomhed A/S 2. Kilder forbryd sig ofte mod ansættelsesretlige regler.

På mødet talte de også om et fremadrettet samarbejde. Tiltalte 1 nævnte selv tiphonorar. Tiltalte ville sikre sig, at hvis Tiltalte 1 faldt over oplysninger, ville han komme til Medie 1 først. De aftalte, at Tiltalte 1 skulle ringe til dem forud for andre, hvis han faldt over oplysninger, som kunne være inte-ressante for Medie 1, og de aftalte, at han skulle have et fast honorar for det.

Det var indlysende, at de efter en periode ville se på, om der så også blev le-veret oplysninger, som de kunne bruge til noget. Tiltalte foreslog et honorar

side 53

på 5.000 kr., men Tiltalte 1 ville have 10.000 kr., hvilket det endte med.

Tiltalte 2 bidrog ikke med noget under mødet med Tiltalte 1. Dialo-gen foregik mellem tiltalte og Tiltalte 1. Tiltalte tog for gode varer, at en mand, som arbejdede i Virksomhed ApS med tilknytning til Virksomhed A/S 2, havde adgang til de oplysninger, som han påstod at kunne skaffe. Tiltalte 1 gjorde efter tiltaltes opfattelse ikke noget forkert rent strafferetligt.

Det, som Tiltalte 1 kunne fin-de på de kendte og kongelige, var sammenligneligt med, hvad andre kilder kunne. Det var ikke anderledes, end hvad der var sædvane. Det var daglig-dag på danske medier, at der kom oplysninger fra kilder, uden at man nær-mere gik ind i, hvordan kilden var kommet i besiddelse af oplysningerne.

Tiltalte havde ingen grund til at tro andet end, at oplysningerne blev frem-skaffet uden at overtræde loven.

Der var andre kilder, der var på en ordning med fast honorer. De blev betalt for at være årvågne. De havde også kilder i hoffet og i lufthavnen. Han hus-ker ikke, hvor meget de fik i honorar, men de fik betaling for at ringe til Medie 1 først med oplysningerne.

Den bog, tiltalte skrev, var en erindringsbog, og det er efter hans bedste overbevisning en beskrivelse af, hvordan det foregik. Han skrev bogen i 2014.

Tiltalte blev foreholdt bilag F-1-27-6-1, side 4, 1. afsnit, uddrag fra Tiltalte 6's bog, hvoraf blandt andet fremgår: ”Efterfølgende tænkte jeg ikke meget mere over det. I min bevidsthed var Virksomhed ApS-manden én blandt mange kilder, og der blev ikke – som det senere er blevet hævdet – indgået aftaler om fast leverance af ulovligt tilvejebragte oplysninger. Eller af andre oplys-ninger for den sags skyld. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at det på mødet blev aftalt, at Tiltalte 1 skulle rin-ge, hvis han fandt noget, der kunne være interessant. Den aftale, de lavede, kunne ophæves når som helst, hvis det viste sig, at der ikke kom oplysnin-ger. Der blev ikke lavet en skriftlig, men kun en mundtlig aftale. Det var en løbende aftale, som kunne annulleres, og ikke en fast aftale til tid og evig-hed.

Det var med Tiltalte 1 som med andre kilder, at hvis han ikke leverede noget, blev aftalen annulleret. Det lå i kortene. Han er ikke enig i Tiltalte 2's udtalelse om, at der blev talt om fast løn og lønningsliste, det ved tiltalte bedre end Tiltalte 2.

Der havde været en mangeårig praksis for, at medarbejdere og kilder blev betalt for gode historier i naturalier. Det kunne være ture sydpå. Kendisser er også betalt med ture sydpå. Nogle af de kendte, der i denne sag har følt sig krænket, havde på den konto også fået rejser sydpå. Det var en meget an-vendt praksis på Medie 1, at kilder blev betalt sort, og det blev Tiltalte 1 også.

side 54

Det honorar, Tiltalte 1 fik, var af en størrelse, hvor tiltalte skulle attestere bil-agene. Han husker ikke, at Tiltalte 2 hver måned kom med bilag fra kilden, som han skulle attestere, eller at Tiltalte 2 skulle have nævnt, at det var bilag vedrørende Tiltalte 1, men han vil ikke afvise, at det var sådan. Der var ikke noget udsædvanligt i, at tiltalte blev præsenteret for bilag, somdæk-kede over mere "eksotiske" ting. Han husker ikke, om han stillede spørgs-målstegn ved bilagene. Hvis han har skrevet under på bilagene, er han blevet præsenteret for dem.

Mødet med Tiltalte 1 var ikke udsædvanligt. Han holdt ofte møde med kilder. Tiltalte 1 var en god kilde, men han var ikke speciel. Han kunne noget, som andre ikke kunne. På samme måde, som lufthavnskilden ikke kunne det, som kilden fra hoffet kunne. Tiltalte 1 var ikke den eneste kilde, der kunne noget specielt. Det var en palet af kilder og oplysninger, som kun-ne stykke en historie sammen. Tiltalte 1 var blot én blandt mange kilder. Det fik ikke alarmklokkerne til at ringe, at Tiltalte 1 kunne det samme som kil-den hos det norske Medie 1. Tiltalte ville ikke gøre noget anderledes i dag.

Der var ikke en systematisk aftale, der blev lavet med Tiltalte 1. Det var en aftale helt som med andre kilder. Tiltalte fortalte formentlig Vidne 3 om kilden. Vidne 1 og Vidne 3 var bekendt med, hvad kil-den kunne. De annoncerede i Medie 1 med, at ugens tip gav 10.000 kr., så der var ikke noget usædvanligt over beløbet til Tiltalte 1.

Tiltalte tror ikke, at han informerede Vidne 3 og Vidne 1 om kil-den, men de og adskillige andre i redaktionssekretariatet kendte til kildens eksistens.

Tiltalte husker ikke, hvor han gik hen efter mødet med Tiltalte 1. Han var begejstret over alle de kilder, de fik. Tiltalte 1 var en god kilde. Til-talte ville gerne lave et godt stykke arbejde og et godt blad, og derfor var han glad for at få nye kilder. Han var ikke mere eller mindre begejstret for Tiltalte 1 som kilde end for andre kilder. Tiltalte gik ikke op i huset og fortalte om Tiltalte 1, og han informerede heller ikke Tiltalte 4.

Tiltalte forlod Medie 1 midt i december 2008, og på det tidspunkt var det uafklaret, hvem der skulle efterfølge ham som chefredaktør, men Tiltalte 4 skulle formelt overtage. Der var ikke en overtagelsesforretning, og der var heller ikke en redaktionel overlevering af kilder fra ham til Tiltalte 4. Det var velkendt også for Tiltalte 4, at der var en skare af kilder på Medie 1.

Tiltalte 3 kom til at kende til kilden på et senere tidspunkt. Han husker ikke, at Tiltalte 3 blev kontaktperson på kilden. Det var muligvis en be-slutning, han havde taget, men han husker det ikke. Det var normalt, at man knyttede en journalist på som kontaktperson til en kilde. Det kunne i prin-cippet være alle, der kunne tage en beslutning om, at der skulle være mere

side 55

end én person som kontaktperson på en kilde. Det var ikke et chefredaktø-ranliggende at koble journalister sammen med kilder, men det kunne være det.

Historien om Forurettede 2 og Forurettede 1 i Berlin havde tiltaltes interesse, fordi det ikke bare var en sladderhistorie. Forurettede 2 sagde, at han sad til møde i Bruxelles, mens han faktisk befandt han sig i Berlin. Det var en historie om en politiker, der sagde et og gjorde noget andet.

Det var indlysende, at det ikke kun var Tiltalte 1, der kunne ringe til dem med oplysninger, men at de selvfølgelig også kunne ringe til ham, hvis de gerne ville have oplysninger. Tiltalte husker ikke, om det var oppe at vende på mødet, men det lå logisk i ordningen, at Medie 1 selvfølgelig også kunne ringe til Tiltalte 1.

Tiltalte kan godt have sagt til Tiltalte 3, at de havde en kilde, der kunne finde kreditkortoplysninger, og at han kunne prøve at ringe til ham for oplysninger om Forurettede 2, men tiltalte husker det ikke i dag.

Tiltalte blev foreholdt bilag F-1-21-3, side 9, rapport af 28. maj 2014, koster nr. 16 - mails Berlin 2, facebook-besked af 30. juni 2008 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf blandt andet fremgår, at Forurettede 1 i Ber-lin har haft tre korttransaktioner, og Forurettede 2 har haft en transaktion i perioden fra den 24. maj til den 25. maj 2008.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at skulle have sagt til Tiltalte 3, at han skulle tale med Tiltalte 2, fordi de havde en kilde, der kunne noget med kreditkortoplysninger, men det kan sagtens have været sådan.

Tiltalte vidste ikke, at Tiltalte 1 var så specifik med sine oplysnin-ger, da han holdt mødet med ham. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 3 senere fortalte ham, hvilke oplysninger han havde fået af kilden. Tiltalte vidste ikke, at kilden kunne komme med så specifikke oplysninger. Han husker ikke, om Tiltalte 3 lavede en efterfølgende research på Forurettede 2 om en tur til Rom.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-58, side 6, rapport af 10. juni 2015, Tiltalte 3- korrespondancen omkring Forurettede 2 i Rom, sms af 6. juli 2008, kl. 11:36:56 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, hvoraf fremgår: ”Tiltalte 6 vil ikke sende nogen derned. Vidne 3 ringede lige. Hmm. Mærke-ligt. De vil skrive en historie om det hjemme fra. Selv om vi intet bevis har for at de er sammen. Du kan evt. ringe til Tiltalte 6 hvis du føler du har no-get at gøre i italien hehe. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker, om han havde sagt nej til, at Tiltalte 3 skulle til Rom, men det gav god mening, hvis han havde.

side 56

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-29, side 3, rapport af 2. juni 2015, mail fra Tiltalte 3 til Tiltalte 6, mail af 7. juli 2008, kl. 10:14, hvoraf fremgår: ”Hej Tiltalte 6 Jeg synes det er farligt at skrive en artikel udelukkende baseret på korttransaktioner. Så er vi ude i gætteri.

Reelt ved vi ikke, om de er dernede sammen.(Måske Forurettede 2 har betalt for hotellet hjemmefra som en gave til Forurettede 1?

Forurettede 2 havde f.eks. en trans i Zürich torsdag.)Der skal ikke meget til at lægge to og to sammen, vis vores historie ikke stemmer, men kun korresponderer med kreditkort-transaktioner.Vores kilde er for god til at miste, da den kan være brugbar mange år ud i fremtiden.Jeg synes – i grove træk – at korttrans-kilden kun skal bruges som verificering af historier eller som grundlag for yderligere research.Hvis vi kan få oplysninger om deres tur til Rom ad anden vej, så er det helt i orden (Bare et enkelt øjenvidne f.eks.)Men som det står nu, er det så ikke lidt risky for en historie, der reelt kun er en ”navne hjemmefra” ?Bare min meningTiltalte 3 ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han givetvis havde modtaget mailen, men han husker ikke at have læst den. Han tror, at han var på ferie på det tidspunkt. Ansvarshavende redaktør læste mails i sin ferie. Det var en mail, der emme-de af omhu omkring kilden. Man skulle altid passe på sine kilder. Tiltalte 1 var på koalitionskurs med Virksomhed A/S 2, og derfor skulle de passe på, at han ikke blev afdækket.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-66, side 3, rapport af 11. juni 2015, Mail 1 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 4. juli 2008, kl. 09:24, hvoraf blandt andet fremgår: ”Jeg glemte at nævne ved ”vores lille forhand-ling” at jeg ved, at du tit smider ”et gode” eller ”den sædvanlige fryns” oven i folks løn her på stedet. Kunne man ikke lokke f.eks. et hjemme-inter-net ud af dig, som jeg ved, visse andre har fået? Jeg bruger efterhånden mit internet rigtig meget hjemmefra i forbindelse med jobbet – ikke mindst i kontakten med vores ”guldkilde” , som sender mig kreditkort-transaktioner på mails osv. Vh. Tiltalte 2 ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen. Han havde givetvis bedt Tiltalte 2 sende ham en mail, hvis han havde bedt om tillæg eller hjemmeinternet, men han husker det ikke. Han husker ikke, om Tiltalte 1 blev kaldt for ”guldkilden” på redaktionen. Han husker heller ikke, hvordan Tiltalte 1 ellers blev omtalt. Det var normal praksis at være glad for gode kilder.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-18, side 4, rapport af 29. maj 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 29. september 2008 sendt

side 57

til cc. til Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Tiltalte 3 ved-rørende nye navne til kilden.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget den mail. Han modtog hundredevis af mails. Hvis han havde læst den, ville han have tænkt, at han ikke skulle bruge det til noget. Han skannede typisk de mails, han fik, for at finde ud af, om det var noget, der havde med ham at gøre eller ej.

Det kan godt passe, at der kom 2-3 artikler ud af de kreditkortoplysninger, Tiltalte 1 kom med. Det kunne blandt andet være historien om Forurettede 2 og historien om Forurettede 5. Han husker ikke, om han på et forsidemøde havde spurgt ind til, hvordan historien om Forurettede 2 i Rom var blevet til.

Tiltalte kendte ikke til alle de sms-beskeder, som Tiltalte 1 sendte. Han blev ikke forelagt sms-beskeder. Han gik ikke ind i, hvad der var af korrespondance mellem en kilde og en journalist.

Han tog ikke aftalen med Tiltalte 1 op til fornyet overvejelse. Det burde have stået på hans huskeliste, inden han forlod Medie 1, men det gjorde det ikke. Hans tanker var andetsteds. Han fik i starten af november 2008 en henvendelse fra TV2 om et nyt job.

Honoraret til Tiltalte 1 var ikke noget, der belastede deres budget. Det var in-genting i forhold til, hvad de ellers betalte til blandt andet fotobureauer. Der var ikke en post på budgettet, der hed ”sort honorar til tipper” . Han husker ikke, hvilket budget pengene blev taget fra.

Historien om Forurettede 5 i Italien, var en en god historie, fordi Forurettede 5 var kendt. Han husker ikke historien nærmere, og det var ikke en hi-storie, han var inde over. Han husker ikke, om han fik at vide, hvor de havde oplysningerne fra. Det var ikke nødvendigvis noget, han havde fået at vide på et forsidemøde. Kilden fyldte ikke ret meget på redaktionen på Medie 1. Han husker ikke, hvorfor de ikke ville sende Tiltalte 3 til Italien for at dække historien.

Han var ikke i tvivl om, at Virksomhed A/S 2 ikke ville blive begejstrede over, at Tiltalte 1 gav oplysninger til Medie 1. Tiltalte 1 adskilte sig ikke fra alle andre kilder, som også løb en risiko over for arbejdsgiveren ved at kom-me med oplysninger til Medie 1. Hans refleksion til det var, at Tiltalte 1 ikke gjorde noget strafferetligt forkert, men at Virksomhed A/S 2 nok ikke ville blive be-gejstrede, men det var ikke noget, han tænkte nærmere over.

I marts 2014 blev han bekendt med, at der var en bog på vej. Han ringede til Tiltalte 2 for at høre, om han også havde hørt noget om en bog. Tiltalte 2 var ikke den eneste, han ringede til. Han ringede til flere medarbejdere

side 58

på Medie 1. Tiltalte 2 havde ikke hørt noget om en bog. Han husker ikke nærmere, hvornår i marts 2014 han ringede til Tiltalte 2, men det var i for-bindelse med, at tiltalte var med i Go´Morgen Danmark på TV2. Efter pro-grammet fortalte Person 21 fortalte ham, at der snart udkom en bog, som var kritisk over for Medie 1 både i tiltaltes tid på Medie 1 og i tiden efter.

Tiltalte husker ikke, om der var andre end ham selv, der henvendte sig til Tiltalte 2. Tiltalte var glad for sit job på TV2, og han var ikke glad for, at der kom en bog, som kunne sende ham gennem hele mediemøllen. Han havde ikke nogen større lyst til at spille hovedrollen i den historie. Til-talte spurgte Tiltalte 2, om han havde hørt noget om en bog. De talte sam-men flere gange. De talte også om mødet med Tiltalte 1 i 2008. Tiltalte spurgte Tiltalte 2, om der var skrevet noget ned fra mødet, og da det ikke var tilfældet, sagde han til Tiltalte 2, at så kunne de godt være enige om, at det møde aldrig havde fundet sted.

Tiltalte har aldrig benægtet, at han havde mødt kilden og hilst på ham. Han husker ikke, hvordan pressen udlagde det, han sagde i sin pressemeddelelse, da han blev fyret fra TV2. Tiltalte 2 fortalte ret hurtigt, at der havde været et møde mellem Tiltalte 1, tiltalte og Tiltalte 2. Fra det øjeblik, der opstod en sag, og til tiltalte blev afhørt af politiet, havde han bekræftet, at mødet havde fundet sted.

Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at tiltalte ringede til ham for at samstemme forklaringer om, hvad der var foregået på mødet, har tiltalte for-klaret, at det stod for Tiltalte 2's egen regning. Tiltalte havde fra første færd fortalt åbent og ærligt til politiet om, hvad der var foregået.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-27-1, side 4, sidste afsnit, afhøringsrapport af 22. maj 2014, gennemlæst og underskrevet, hvoraf blandt andet fremgår: ”Sigtede oplyste på forespørgsel, at han ikke kunne erindre, at Tiltalte 2 havde været tilstede ved mødet, men det måtte han jo have været – hvis han kunne give de oplysninger, som han havde givet til politiet. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han givetvis havde forklaret sådan til politiet.

Adspurgt af advokat Anders Németh har tiltalte forklaret, at Medie 1's kilder ikke var bedre end andre mediers kilder. Da tiltalte blev ansat, blev han ikke overrasket over de kilder, der var på Medie 1, eller den måde, de arbejdede på. Kilderne var sammenlignelige for så vidt angik arbejdsme-toder, men usammenlignelige for så vidt angik indholdet af de oplysninger, de kunne give.

Der var ikke nogen overdragelsesforretning til Tiltalte 4, da han stoppede på Medie 1. Der var heller ikke i forhold til Vidne 3 noget behov for at la-ve en egentlig overdragelsesforretning i forhold til de kilder, de havde. Der

side 59

var ikke noget ”nyt” som han skulle informere Vidne 3 om. Han var ikke inde over processen med at finde en ny chefredaktør. Han tog dog kontakt til Vidne 16 og anbefalede Vidne 3 som ny chefredaktør. Han syn-tes, Vidne 3 var blevet forbigået på Medie 1. Det var først efter, han var stoppet, at han anbefalede Vidne 3.

Han gjorde sig ikke de store tanker om, hvem der skulle overtage jobbet som chefredaktør efter ham. Det var dog hans klare indtryk, at det var Vidne 3 og Vidne 1, der kørte bladet, da han stoppede.

Vidne 3 var meget selvkørende udover at godkende udlandsrejser. Der var det som regel tiltalte, der blev spurgt og skulle godkende sådanne rejser. Det var ikke hans indtryk, at Vidne 3 ikke kunne sige fra over for tiltalte. Det var tiltaltes opfattelse, at de andre mente, at han var en underlig snegl.

Der var vel snak om, at han skulle koncentrere sig om sit arbejde på Medie 1 i stedet for at spille rollen som politisk kommentator. Han blev betragtet som en dygtig journalist, men til sidst var han mentalt et andet sted. Han kunne godt fornemme gangsnakken om, at han måtte vælge, om han ville være chefredaktør eller gå videre til noget andet.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har tiltalte forklaret, at der ikke var nogle alarmklokker, der ringede, i forhold til de oplysninger, de fik fra Tiltalte 1. Tiltalte overvejede ikke, om kilden løb en stor risiko. Den betaling, Tiltalte 1 fik, var ikke særlig stor i forhold til andre tippere. Der var folk, som købte bladet, uanset hvad der var på forsiden, og så var der andre, som købte bladet på grund af en god forside. En god forside kun-ne godt give 10.000 ekstra på oplaget. De første historier om Forurettede 13 og Forurettede 10 gav for eksempel 30.000-40.000 ekstra solgte blade.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har tiltalte forklaret, at han ikke hus-ker, hvordan mødet med Tiltalte 1 kom i stand. Han husker ikke, at han skul-le have bedt Tiltalte 2 ringe til Tiltalte 1 og aftale et møde, men det kan godt passe. Det kunne godt være en journalist, der af egen drift bragte et møde på banen og tog initiativ til et møde.

Der skulle attesteres af enten tiltalte eller Vidne 3, hvis bilag skulle veksles til kontanter.

Tiltalte blev af anklageren foreholdt bilag U-1-0-129, side 8, rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 143, mail af 1. december 2008, kl. 13:34:32 fra Tiltalte 6 til Medie 1 alle, hvoraf fremgår: ”Kære alle I forbindelse med min opsigelse har jeg aftalt med direktionen, at jeg fortsat vil være på bladet til og med udgangen af de-cember. Jeg vil dog ikke længere figurere i kolofonen som ansvarshavende redaktør. Denne position overtager forlagsdirektør Tiltalte 4, indtil min afløser er udpeget. gode hilsener – Tiltalte 6 Chefredaktør. ”

side 60

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have sendt mailen. Han husker ikke, at Tiltalte 4 indtrådte som chefredaktør per 1. december 2008. Det overrasker ham meget, da han har troet, at det var fra 1. januar 2009.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har tiltalte forklaret, at han husker det som om, at Tiltalte 4 tiltrådte 1. januar 2009. Tiltalte havde selv sidste arbejdsdag omkring den 15. december 2008.

Tiltalte 5 har forklaret, at han i 2013 og 2014 havde en svær depression, hvor han var indlagt og blandt andet modtog behandling med elektrochok, og at han som følge heraf har bivirkninger i form af hu-kommelsessvigt.

Tiltalte søgte ikke jobbet på Medie 1, men blev headhuntet af et firma. Han kom til samtale, hvor en repræsentant fra headhunterfirmaet var til ste-de. Under den anden samtale var Tiltalte 4 også til stede. Tiltalte har været i mediebranchen i 35 år, og før Medie 1 havde han blandt andet arbejdet som journalist, redaktionschef og nyhedschef.

Da han fik tilbuddet om at være chefredaktør på Medie 1, var han selvfølgelig interesseret. Det var en god mulighed. Han var ansat som chefredaktør på Medie 1 i omkring 4 år. Han havde sin sidste arbejdsdag i marts 2013, men stoppede formelt ef-ter aftale med Tiltalte 4 ved udgangen af juni 2013.

På tiltaltes første dag på Medie 1, kom han ind i en verden, der var me-get anderledes, end han var vant til. Der var højt til loftet, og der var engage-rede medarbejdere. Han har sjældent oplevet et sted, hvor der var så stor be-gejstring og holdånd.

Der skete ikke nogen egentlig overdragelse fra Tiltalte 4 til ham. Under den første ansættelsessamtale fik han at vide, at Tiltalte 4 ville blive hans nær-meste chef. Det var kun i meget få tilfælde, det var nødvendigt for ham at gå til Tiltalte 4. Der var redaktionel frihed. Han var i kontakt med Tiltalte 4 tre gange årligt, når de lavede strategiplan, budget og regnskabsopfølgning.

Han havde derimod meget uformel kontakt til Tiltalte 4. Tiltalte vidste fra første dag, at han ikke behøvede at vende alt med Tiltalte 4. Han arbejdede meget selvstændigt. Tiltalte fandt det naturligt at orientere Tiltalte 4 i for-bindelse med afskedigelse af medarbejdere.

Der var ikke den store forskel på tiltaltes ledelsesstil, fra han startede, til han sluttede. Det var klart, at ansvaret for bladet var hans som chefredaktør og kun hans. Før tiltaltes ansættelse var Tiltalte 4 ansvarshavende chefredak-tør, men han havde dygtige folk, der stod for det daglige praktiske arbejde. Sådan var det også, da tiltalte overtog jobbet som chefredaktør. I forhold til Tiltalte 4 brugte tiltalte selv meget mere tid på redaktionen. Tiltalte 4 hav-de ansvaret for 13-14 udgivelser, og tiltalte havde kun ansvaret for Medie 1.

side 61

Tiltaltes ledelsesstil adskilte sig fra den stil, der tidligere havde været. Han kom fra Berlingske Medier, hvor man i mange år havde været udfordret på økonomien, og hvor man havde forsøgt at uddanne traditionelle mediefolk til at have en lederrolle. Traditionelt var det sådan, at hvis en journalist var dygtig, blev han forfremmet til leder. Tiltalte havde en anden tilgang til job-bet end Tiltalte 6 med en mere moderne ledelsesform, hvor han blandt andet tog strategiarbejde og medarbejderudviklingssamtaler seriøst.

Begejstringen blandt medarbejderne blev mindre grundet hans ledelsesstil. Medie 1 havde i årene forinden tjent rigtig mange penge, men da der blev et drastisk fald i oplaget, blev han som chef bedt om at effektivisere. Han blev også bedt om at se på, om det var de rigtige folk, der var ansat på posterne.

Hvis han gav en medarbejder en ordre eller antydede, hvad han gerne ville have, kunne medarbejderen sige fra, hvis denne ikke var enig, men hvis man bevidst modarbejdede en strategi eller forsøgte at stikke en kniv i ryggen på chefredaktøren, kunne det have konsekvenser for medarbejderens videre an-sættelse. Tiltalte har aldrig oplevet, at en journalist havde sagt nej til at dæk-ke en vigtig historie.

Tiltalte havde meget loyale medarbejdere, herunder Vidne 1 og Vidne 3, som stod for alt det lavpraktiske i det daglige. Tiltalte var sjældent inde over de mere konkrete ting i forbindelse med bladets produktion. Han udstak de overordnede retningslinjer og uddelegerede ansvar, men hoved-ansvaret var i sidste ende hans.

Mottoet om at gå over stregen fortsatte ikke under tiltaltes ledelse og blev ikke længere brugt i markedsføringen af Medie 1. Tiltalte havde sin egen stil, som blev til i en dialog med Virksomhed A/S 3 og direktionen. Det var Virksomhed A/S 3's for-ventning, at der blev droslet ned for de bombastiske erklæringer.

På redakti-onen var stemningen stadig den, at man gik til stregen, og i nogle situationer også udfordrede, hvor stregen skulle trækkes. Tiltalte var enig i den tilgang. Det var ikke i orden at bryde straffeloven. Med hensyn til medieansvarslo-ven gik de til stregen, og skattelovgivningen kunne man også godt udfordre lidt.

Tiltalte var med til forsidemøder. På forsidemøderne samledes den redaktio-nelle ledergruppe. De diskuterede, hvad der ville gøre sig bedst på næste uges forside. De diskuterede også historierne, men det var meget sjældent, at de diskuterede, hvordan de var opstået. 80 % af historierne var båret af bille-der. Tiltalte husker ikke, at de havde talt om kilden under forsidemøderne, eller at en kildeoplysning blev til en forsidehistorie.

Tiltaltes forhold til de ansatte var godt. Stemningen i ledergruppen og blandt de hårdtarbejdende medarbejdere var god. Der var nok også personer, som ikke var enige i tiltaltes måde at lede bladet på. I det daglige var grænserne

side 62

meget flydende for, hvem der var chef, og hvem der var medarbejdere. Det var klart, at pilen pegede på tiltalte, hvis der skulle træffes en beslutning.

Vidne 3 og Vidne 1 kunne reelt tage alle beslutninger. De fik op-arbejdet et samarbejde, hvor de kom til tiltalte, hvis de var i tvivl om noget, men de kunne træffe beslutninger selv. De kom altid til ham, hvis der var en historie, der var på kant med medieansvarsloven. De kom også til ham, hvis der var spørgsmål omkring skattelovgivningen, herunder sort betaling af tip-pere.

Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om sin opfattelse af Tiltalte 3 el-ler, hvordan hans forhold til ham var.

I løbet af meget kort tid opstod der gensidig respekt mellem ham og Tiltalte 2. De havde et godt forhold. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvor-vidt Tiltalte 2 og Tiltalte 3 sagde nej til en opgave.

Det er rigtigt, at han fyrede Tiltalte 3, men han ønsker ikke at udta-le sig nærmere om det. Tiltalte 3 er en af Danmarks bedste graver-journalister og meget empatisk. Tiltalte har stor respekt for Tiltalte 3 som journa-list.

Det var tiltalte, der forfremmede Tiltalte 2. Det havde ikke noget med kreditkortkilden at gøre. Tiltalte 2 var en meget loyal og dedike-ret medarbejder. Han var meget dygtig.

Tiltalte var bekendt med Tiltalte 1 som kilde og med, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 fik sms-beskeder fra ham. Tiltalte husker ik-ke, at Tiltalte 3 nævnte, at han ville ud af forholdet til kilden. Til-talte blev første gang gjort bekendt med kilden på en af hans første arbejds-dage. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 orienterede ham om det.

De fortalte ganske kort, at Medie 1 havde en kilde, som gennem sit arbejde i Virksomhed A/S 1 havde adgang til kreditkortinformationer. Tiltaltes svar til det var, at han synes, det var fedt. Det fremgik tydeligt, at kilden også havde eksisteret under de seneste to forgængere.

Tiltalte havde nogle overvejelser om lovlig-heden af at bruge kilden, men hans konklusion blev, at det lå inden for det strafferetligt lovlige, da det var oplysninger, som den pågældende havde ad-gang til gennem sit arbejde.

Det havde aldrig været tilladt at bryde straffeloven på Medie 1. Tiltalte blev ikke orienteret af Tiltalte 3 og Tiltalte 2 om andre kil-der. I løbet af hans første to uger på Medie 1 fik han imidlertid oplysnin-ger om andre journalisters kilder på steder, han ikke troede, at det var muligt at have kilder. Han fik indblik i en verden, som han ikke troede fandtes. Kil-der var meget centrale i enhver journalists liv. Man kunne ikke drive fornuf-tig journalistik uden kilder. Alle dygtige journalister brugte kilder.

side 63

Tiltalte 4 kom ikke på Medie 1 i tiltaltes første tid. Han blev væk, så der ikke var tvivl om ansvarsfordelingen. Han orienterede ikke Tiltalte 4 om kreditkortkilden i den første tid. Han husker ikke, at han gjorde det sene-re, men det kan godt være.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-29-3, side 3, sidste afsnit, underskrevet af-høringsrapport af 8. oktober 2015, hvoraf blandt andet fremgår: ”Sigtede vil-le ikke afvise, at han på et tidspunkt – kort tid efter sin indtræden – havde fortalt udgiverdirektør Tiltalte 4 om kilden. ”

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan. Hvis han havde orienteret Tiltalte 4, var det 2-3 måneder efter sin ansættelse under et evalueringsmøde med Tiltalte 4. Tiltalte kan ikke afvise, at han under det møde havde orienteret Tiltalte 4 om kilden. Tiltalte husker ikke, at han under mødet generelt orienterede om Medie 1's kilder. Tiltalte fik ikke ordre fra Tiltalte 4 om at stoppe med at bruge kreditkortkilden. Han ville kunne huske, hvis det var sket, for det ville han se som en fyring.

Tiltalte mødte personligt Tiltalte 1 én gang i Virksomhed A/S 3's hoved-sæde på Område i forbindelse med, at de var kommet bagud med ho-noreringen af Tiltalte 1. Tiltalte 2 fortalte tiltalte, at Tiltalte 1 kom ind til et møde, og tiltalte var med til mødet i 5-10 minutter, hvor han undskyldte for den sene honorering. Hvad der eller blev drøftet, husker han ikke.

Tiltalte 1 adskilte sig ikke fra andre kilder og var heller ikke en særlig risikabel kilde. Vidne 1 gjorde ham som den eneste opmærk-som på, at der kunne være en risiko ved at bruge kilden. Han mener, at det var i forbindelse med News of the World-skandalen. Tiltaltes opfattelse af kilden ændrede sig dog ikke. Tiltalte mente ikke, at kilden var risikabel, el-ler at det kunne sammenlignes med, hvad der var sket i England.

Tiltalte 1 kunne gennem sit arbejde skaffe oplysninger om, hvor bestemte personer var på bestemte tidspunkter. Tiltalte vidste godt, at Tiltalte 1 fik sine oplysninger gennem kreditkorttransaktioner. Tiltalte husker ikke, hvem der fortalte ham det, eller hvornår det skete. Bortset fra Tiltalte 3 og Tiltalte 2 talte tiltalte ikke med de andre ansat-te om denne kilde. Tiltalte mener ikke, at han modtog mails om, hvad kilden kunne.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-29-2, side 3, 1. afsnit, underskrevet afhø-ringsrapport af 12. marts 2015, hvoraf fremgår: ”Sigtede har modtaget mail der omhandlede den hemmelige kilde og hvad han kunne skaffe af oplysnin-ger om ”kendisser” .

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan. Tiltalte havde modtaget enkel-te mails, som helt lavpraktisk fortalte om nogle oplysninger, som de havde

side 64

fået fra kilden. Der var tale om mails med angivelse af transaktioner.

Han ved ikke, hvad de brugte kilden til i tiltaltes tid på Medie 1. Tiltalte var ikke nede i materien af de enkelte historier. Tiltalte er dog sikker på, at kilden blev brugt. Tiltalte modtog mails, hvor der blev spurgt til nye navne til listen. Tiltalte bidog måske med ét navn, men han er ikke sikker. Han husker ikke, hvilket navn han havde i tankerne.

Tiltalte er ikke mundtligt blevet spurgt om nye navne til listen. Der blev ikke talt om, hvilke historier kilden var blevet brugt til at lave. Der kan godt have været uformelle samta-ler med Vidne 1 om historier, hvor tiltalte måske havde spurgt ind til, om der var kildeoplysninger, men tiltalte interesserede sig ikke for, hvilken kilde der var blevet brugt til historierne. Det vigtige var, at historierne holdt vand.

Tiltalte husker ikke en korrespondance med Tiltalte 2 i juni 2010 om Forurettede 1.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 25, rapport af 17. marts 2016, Godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 648 af 4. juli 2010, kl. 12:54:43 fra Vidne 3 til Tiltalte 5, hvoraf fremgår: ”Forurettede 1 topløs (et bart bryst). Tør vi trykke det? Kh, Vidne 3 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker mailen.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 26, mail nr. 649 af 4. juli 2010, kl. 13:00:59 fra Tiltalte 5 til Vidne 3, hvoraf fremgår: ”Interessant tilfælde :-) Hvor og hvordan er det taget? Vil det ”ydmyge” hende, eller er det et sødt, uskyldigt billede? Kh Tiltalte 5 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kunne have skrevet sådan til Vidne 3. Det var klart, at når man var i gråzonen af presselovgivningen, hav-de det ofte betydning, om billedet ville bringe personen i en ydmygende situ-ation. Han ønskede ikke at ydmyge nogen. Han husker ikke, om han havde skrevet mailen.

Foreholdt samme bilag side 28, mailkorrespondance af 7. juli 2010 mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5 omkring Forurettede 1's kom-mentarer til artiklen, har tiltalte forklaret, at der i flere tilfælde var en efter-følgende dialog om en historie, hvis historien var blevet kommenteret på an-dre medier eller sociale medier. Det var almindeligt, at han blev "klædt på"og opdateret, hvis han kunne blive ringet op af et andet medie, der ville dæk-ke historien. Det var ikke hans indtryk, at journalister sad og grinede over historier, hvor personer blev ydmyget. Tiltalte og Tiltalte 2 havde en uformel tone, når de talte sammen.

Tiltalte husker, at der var en sag i Pressenævnet, hvor Forurettede 1 var involveret, men han husker ikke, om det var denne historie, og han hus-

side 65

ker ikke, om de tabte eller vandt sagen.

Tiltalte blev foreholdt bilag F-1-0-17, side 37, sms-besked nr. 630 af 4. juli kl. 15:07:56, fundet på Vidne 3's computer, hvoraf blandt andet fremgår: ”Det er ikke første gang, vi er gået tæt på fruen – med deraf følgende sager. Måske kan det blive rigtig kostbart, og så er spørgsmålet, om det er det værd… Men det er fandeme en god historie. Kh. Tiltalte 5 ”.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker den mail. Tiltalte måtte over-veje, om det kunne blive dyrt, hvis en historie gik i Pressenævnet. Tiltalte brugte mange penge på juridisk vejledning.

Han husker ikke, om han havde fået mails med kreditkort-transaktioner.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-89, side 7, rapport af 15. juni 2015, Tiltalte 5 – modtagelse af mails og SMS´er vedr. kendte, sms-besked af 31. juli 2010, kl. 08:46:30, fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 havde fået oplysninger om Forurettede 3 og Forurettede 4 på en græsk ø fra tipperen og spurgte "what to do?".

Tiltalte har hertil forklaret, at sms-beskeden ikke sagde ham noget.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 8, sms-besked af 31. juli 2010, kl. 09:10:55 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5 med angivelse af korttran-saktioner, som Forurettede 3 havde foretaget på et hotel på den græske ø.

Tiltalte har hertil forklaret, at hvis den var sendt til hans telefon, havde han fået den, men han husker den ikke.

De havde andre kilder på Medie 1, som kunne finde oplysninger om kendte personer. Kilderne fik fast vederlag, men han ønsker ikke offentligt at oplyse, hvor meget de fik i honorar. Det var fast praksis, at man gav kilder fast honorar i naturalier. Der var også andre kilder end Tiltalte 1, der fik kontant betaling. Tiltalte 1 var ikke en særlig god kilde.

Han var ret god inden for sit område, men som kilde adskilte han sig ikke fra andre kil-der. I tiltaltes tid på Medie 1 havde oplysningerne fra Tiltalte 1 leveret stof til 15-20 artikler. Det var oplysninger, som kunne dokumenteres via an-den form for research. Det var få artikler i forhold til, hvad andre kilder kun-ne bidrage til.

Han havde ikke noget indtryk af, hvor mange oplysninger der kom fra Tiltalte 1, eller om det droslede ned i 2010. Der blev på redaktionen talt om de kreditkortoplysninger, de fik på kendte personer. Der blev også talt om op-lysninger, de havde fået fra andre kilder, men det var ikke noget, han selv var involveret i. Kreditkortoplysningerne kunne bruges til at få bekræftet op-lysninger, de havde i forvejen, eller til at opstarte anden research. De ville formentlig have drøftet, hvis en kendt havde brugt sit kort på mærkelige ste-

side 66

der.

Tiltalte havde ikke noget indtryk af, hvordan Tiltalte 2 og Tiltalte 3 fordelte ansvaret for kilden mellem sig. Han havde ikke noget indtryk af, hvem der var primus motor for kilden, eller hvem der fik hvilke sms-beskeder. Tiltalte fik aldrig at vide, hvor mange der kendte til Tiltalte 1, men gennem tiden blev han klar over, at næsten alle kendte til denne kilde. Det var en udfordring i forhold til kildebeskyttelse. Tiltalte var ikke klar over, om Tiltalte 4 kendte til kilden.

Tiltalte traf beslutning om officielt at stoppe samarbejdet med kreditkortkil-den og meldte det offentligt ud. Det var for at beskytte Tiltalte 1. Det var dog ikke hans intention at stoppe med at bruge denne kilde. Tiltalte drøftede det ikke med Tiltalte 4.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-4, side 3, rapport af 13. oktober 2014, Mail fra Tiltalte 5/chefgruppen, mail af 1. juli 2010, kl. 10:41 fra Tiltalte 5 til Vidne 3, Vidne 1, Person 18, Person 19 og Vidne 2, hvoraf fremgår blandt andet: ”Efter en nærmere overvejelse og snak med Tiltalte 4 er jeg nået frem til, at Tiltalte 2, Tiltalte 3 og de øvrige medarbejdere kun får en flig af den fulde historie omkring baggrun-den for at stoppe samarbejdet med Virksomhed A/S 1-manden.

Vi tør ikke risikere, at der pludselig løber en historie om, at Medie 1 frygter skattevæsenet – især ikke på baggrund af den senere tids lækager. I bedes derfor holde de infor-mationer, i har fået, meget tæt til kroppen. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kunne passe, at det var på det tids-punkt, at de stoppede med brugen af kilden. Når det står i mailen, må tiltalte have talt med Tiltalte 4. Han ved ikke, hvad det betyder, at Tiltalte 2, Tiltalte 3 og de øvrige medarbejdere kun skulle have en flig af den fulde historie.

Han husker ikke at have fortalt Tiltalte 3 og Tiltalte 2, at de skulle stoppe med at bruge kilden. Det var ikke hensigtsmæssigt, at der kom en historie i andre medier om, at de betalte en kilde sort. Tiltalte 1 var ikke den eneste, der blev betalt sort. Det var nok kombinationen mellem den sor-te betaling og hensynet til kildebeskyttelse, der gjorde, at de udadtil skulle stoppe med at bruge kilden.

Han husker ikke at have talt med Tiltalte 4 og derfor heller ikke, hvad han fortalte ham om kilden, eller hvorfor de stoppede med at bruge ham.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-87, side 40, rapport af 11. juni 2015, Ma-il-korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5, mailkorrespon-dance af 30. august 2010 med angivet emne "Deep Throat" om det fortsatte samarbejde med kilden samt betalingen af denne.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker mailen. Det giver ikke me-

side 67

ning, at han skrev, at han skulle have godkendelse højere oppe, hvis de skulle fortsætte med at benytte kilden. Mailen handler om betalingen af kil-den, som skulle godkendes i bogholderiet. I den sammenhæng var ”aller-højeste sted” den person, som stod for udbetalingen af honoraret. Det kunne godt have været Vidne 11. "Allerhøjeste sted" var ikke direktionen hos Virksomhed A/S 3. Han havde glemt at informere Vidne 3 og Vidne 1 om, at de fortsat brugte kilden. Der var ikke andre, der skulle informe-res. Det var hans beslutning, hvem der skulle vide det.

De oplysninger, de modtog fra Tiltalte 1, efter at de officielt ikke brugte ham mere, kunne kamufleres ved, at tiltalte sagde, at han selv eller en ven havde set noget. Det var selvfølgelig først efter, at han fra Tiltalte 3 og Tiltalte 2 havde fået at vide, at der var kommet kontoop-lysninger fra kilden, at sådanne historier skulle opdigtes.

Tiltalte blev primært orienteret gennem Vidne 1 og Vidne 3, hvis der kom noget fra Tiltalte 1. Han mindes ikke at have haft direkte kontakt til Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 omkring oplysningerne fra kilden. Det var yderst sjældent, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 skrev direkte til ham.

Det var ikke hans indtryk, at Tiltalte 4 kendte til kilden fra hans tid som konstitueret chefredaktør.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-1, side 3, rapport af 13. oktober 2014, mail af 5. september 2011, kl. 21:42 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 4 ved-rørende afskedigelse af Tiltalte 3 og de oplysninger, denne måtte have om kilden.

Tiltalte har bekræftet at have sendt mailen til Tiltalte 4. Det var naturligt for ham at diskutere afskedigelse af medarbejdere med Tiltalte 4. Det und-rer ham, at han havde skrevet, at Tiltalte 4 fra sin tid som chefredaktør måt-te kende til kilden, men det må have været tiltaltes indtryk.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag side 3, mail af 6. september 2011, kl. 15:20:37 fra Tiltalte 4 til Tiltalte 5 med svar på mailen fra den 5. september 2011.

Tiltalte har hertil forklaret, at han husker de øverste tre linjer om, at Tiltalte 4 skrev, at tiltalte burde udarbejde en klar kommunikationsstrategi for, hvor-dan sagen skulle tackles, hvis Tiltalte 3 underrettede andre (medier). Tiltalte husker ikke den resterende del af mailen. Han har aldrig haft et møde med direktionen, men udelukkede med Tiltalte 4, som var en del af direktionen. Han husker ikke, at han af Tiltalte 4 skulle være blevet bedt om at stoppe med at bruge kilden. Hvis han var blevet bedt om at stoppe med at bruge en kilde, ville hans fortsatte ansættelse også komme op til revision.

side 68

Tiltalte 4 har aldrig bedt ham om at stoppe med at bruge Tiltalte 1 som kilde. Det har han ingen erindring om. Han husker de tre øverste linjer af mailen, fordi der deri lå en opgave, som Tiltalte 4 forventede, at han løste. Han kan ikke afvise, at han havde fået den resterende del af mai-len, men han husker det ikke.

Da tiltalte tiltrådte som chefredaktør, var der allerede en aftale om, hvordan kilden skulle honoreres. Kilden kunne aflevere bilag for ca. 10.000 kr. pr. måned, hvilket beløb efterfølgende blev refunderet af Medie 1. Det var underordnet, hvordan kilden blev honoreret. Tiltalte var kun 14 dage på Virksomhed A/S 3, mens de havde domicil i Valby. I det nye domicil var der ikke en kasse med kontanter.

Det var derfor en udfordring at få honoreret kilden. Tiltalte brugte sit firmakreditkort til at hæve 5.000 kr. i kontanter. Tiltalte måtte hæve penge af flere omgange for at betale Tiltalte 1. Tiltalte havde også været i Danske Bank og hæve 20.000 kr., der også var til Tiltalte 1. Tiltalte var ikke direkte involveret i betalingen af andre kilder.

Han ved ikke, om der var andre, der havde firmahævekort, men Vidne 3 kunne muligvis have haft et. Tiltalte var ude og skaffe betaling til andre kilder i form af "flydende naturalier".

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-87, side 20, rapport af 11. juni 2015, Ma-il-korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5, mail af 8. septem-ber 2009 vedrørende honorering af kilden.

Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kunne huske mailkorrespondancen. Han husker ikke, at det drev ham til vanvid, at han skulle sørge for honore-ringen, men han var nok på et tidspunkt blevet lidt træt af den ordning, de havde med betalingen. Det var ham selv, der skulle finde på en anden løs-ning på problemet.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad de betalte andre kilder i naturalier.

Tiltalte 1 leverede fortsat bilag for at få sin betaling. Det gav lidt udfordringer i forhold til bogholderiet, men de var kreative. Han mener, at der på et tidspunkt var problemer med nogle af de bilag, Tiltalte 1 havde le-veret, som ikke lignede noget, journalister normalt brugte penge på.

Tiltalte blev foreholdt samme bilag, side 23, mail af 16. marts 2010, kl. 09:17 fra Vidne 11 til Tiltalte 5 omkring bilag på rejse til Thailand og badmintontræning.

Tiltalte har hertil forklaret, at Vidne 11 som chefbogholder nogle gange var lidt mistroisk i forhold til nogle af de bilag, der blev afleveret. Det var tiltaltes kreativitet i forhold til bilagene, Vidne 11 henviser til i mailen, når han spørger, hvor langt de skulle gå.

Foreholdt samme bilag side 29, mail af 16. marts 2010, korrespondance

side 69

mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5 omkring ulovligheden af beta-lingen af kilden og mailen fra Vidne 11, har tiltalte forklaret, at han husker korrespondancen, men at han ikke har yderligere kommentarer til den mail. "Hamrende ulovligt" betyder det, der står.

Betalingsmetoden ændrede sig, da Vidne 3 overtog betalingen af Tiltalte 1. Tiltalte tror, at det var Vidne 3 selv, der foreslog, at han skulle overtage betalingen. Tiltalte husker ikke hvornår.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-118, side 19, rapport af 24. juni 2015, Tiltalte 2's relationer til kilden, mail af 21. marts 2011, kl. 21:42 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 rykker for betaling af kilden.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen, men at det gør ondt at blive konfronteret med den. Det ligner ikke tiltalte at fra-lægge sig ansvaret. På det tidspunkt må han havde haft ansvaret for at betale kilden. Han husker ikke, om han efterfølgende havde et møde med Tiltalte 2 og Vidne 3. Tiltalte husker, at de skyldte Tiltalte 1 penge, men det var ikke noget, de skrev meget sammen om. Tiltalte ved ikke, hvordan Vidne 3 ordnede betalingen.

Tiltalte blev ikke orienteret om, hvorvidt de stoppede med fast honorering af Tiltalte 1. Det var hans beslutning, at samarbejdet skulle stoppe. Han husker ikke, hvornår han besluttede det.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-19, side 2, rapport af 2. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Vidne 1, mail af 14. december 2011, kl. 15:50 med angivelse af kreditkortoplysninger på Forurettede 26.

Tiltalte har hertil forklaret, at det lyder sandsynligt, at det var i december 2011, at han besluttede at stoppe med at bruge Tiltalte 1, men han husker det ikke.

Foreholdt bilag U-1-0-2, side 3, rapport af 13. oktober 2014, mail ml. Tiltalte 2/Vidne 3/Tiltalte 5, mail af 24. marts 2011, kl. 09:46 vedrørende honoreringen af kilden, har tiltalt forklaret, at han ikke husker mailen. Mailen handler om honorering af de beløb, de skyldte Tiltalte 1.

De stoppede samarbejdet med Tiltalte 1 på grund af stor betænke-lighed fra Vidne 1's side omkring den fremtidige anvendelse af kilden. Tiltalte havde givet hende ret i hendes bekymringer. Hun gav udtryk for, at det kunne skade Medie 1's omdømme, hvis andre medier fik oplysninger om, at de brugte kilden. Hun gav ikke udtryk for, at det var ulovligt at bruge kilden. Vidne 1 sagde ved flere lejligheder, at hun syntes, de skulle stoppe.

side 70

Det var den ansvarshavende chefredaktør, der havde ansvaret, hvis der var begået noget ulovligt. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 havde ikke no-get ansvar på det punkt. De havde arbejdet efter ordre fra chefredaktøren, og der var altid chefredaktøren, der havde ansvaret for, hvad der foregik på bla-det.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann har tiltalte forklaret, at det møde, han havde med Tiltalte 3 og Tiltalte 2 om kilden, varede om-kring 5-10 minutter. De mødtes i bunkeren og gik ud på altanen og røg en cigaret, mens de talte sammen. Han mødte Tiltalte 1 personligt én gang. Det møde varede i 5-10 minutter. Han sagde undskyld til Tiltalte 1 for, at der havde været rod i betalingen.

Kilden fyldte intet i hans daglige arbej-de. Der kunne gå uger og måneder, uden at han hørte om kilden. Han kom bagud med betalingen af kilden, fordi det lykkedes ham at ignorere Tiltalte 2's rykkere. Tiltalte 1 var lige så prioriteret som andre kilder og ikke en, han brugte tid på. Han var chef for 25 journalister, 4 fotografer, 5 layou-tere og en mellemledergruppe på 6-7 personer.

Der var en enkelt journalist, som fortalte ham om en kontroversiel kilde. Der var også andre kilder, som ønskede at være anonyme. Der var forholdsvis mange kilder på Medie 1, omkring 20 eller derover.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen og på ny foreholdt bilag U-1-0-4, si-de 3, mail af 12. juli 2010, kl. 10:41 fra Tiltalte 5 til blandt andet Vidne 3 og Vidne 1, har tiltalte forklaret, at menige journalister ikke var med til at beslutte, hvordan man skulle bruge kilder, og hvilke kil-der de havde. Han husker godt, at Tiltalte 2 var meget irriteret over, at kilden ikke blev betalt. Når han mødte Tiltalte 2, skete det ofte, at Tiltalte 2 gjorde ham opmærksom på, at de måtte finde en løsning på proble-met med honoreringen af kilden. Det var tiltaltes ansvar, at der skete beta-ling af kilden.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har tiltalte forklaret, at han ikke hus-ker, at han havde en snak med Tiltalte 4 om kilden, men det måtte der have været. Han er sikker på, at de ikke havde haft et møde omkring Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Anders Németh har tiltalte forklaret, at han aldrig hav-de talt med Vidne 16 om, at kilden eksisterede, eller at man skulle stoppe samarbejdet med kilden.

Adspurgt af anklageren har tiltalte supplerende forklaret, at han aldrig spurgte ind til, hvordan Tiltalte 1 fik sine oplysninger. Han havde ikke nogen mistanke om, at han skaffede dem ulovligt. Hvis han havde haft den mistanke, ville han have undersøgt det.

I retsbog af 13. oktober 2016 har Tiltalte 5 supplerende for-

side 71

klaret til bilag U-1-0-44, side 3, artikel om Forurettede 12 i Tyrkiet, at han godt husker artiklen. Tippet fik de fra en person, som var så heldig at være om bord på samme fly som Forurettede 12. Det var en tilfældig person, som var på samme fly. Det var ikke tiltaltes opfattelse, at der var brugt kredit-kortoplysninger til at lave artiklen. Rigtigt mange kendisser boede på det ho-tel, hvor Forurettede 12 boede.

Medie 1 havde en rigtig god kilde på ho-tellet, som var centralt placeret, og som arbejdede et sted på hotellet, hvor man ikke kunne undgå at se, hvem der kom og gik. Ud fra denne kildes op-lysninger kunne de følge folk.

Tiltalte har forklaret til bilag U-1-0-117, side 4, artikel om ”Forurettede 10 og Forurettede 13 i Alanya” , at de fik et tip fra en kilde i det ovenfor nævnte feriekompleks i Alanya. Person 22 og Person 23 blev sendt derned, fordi de med meget kort varsel kunne rejse. Af teksten fremgår, at de nærmest kunne refe-rere, hvad der var sagt på restauranten. Kreditkortoplysninger spillede ingen rolle for den artikel.

Tiltalte har forklaret til bilag U-1-0-45, side 3, artikel om Forurettede 1's tur til Sardinien, at artiklen blev til ved solidt journalistisk arbejde. De fandt Forurettede 1 ved at gennemsøge alle luksushoteller langs stranden. Det var Vidne 8, som skrev artiklen. Billederne blev taget af en lokal freelance fotograf.

Tiltalte har supplerende forklaret til bilag F-1-10-17, række 901, mail af 1. maj 2014, at hans situation på det tidspunkt var, at han havde en gæld i millionstørrelsen, og at der var kommet rykkere fra folk, han skyldte penge. Han var selvmordstruet på det tidspunkt, men vidste bare ikke, hvordan han skulle tage sit eget liv. Få dage efter blev han indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han adskillige gange blev behandlet med elektrochok. Han skrev ”pis” i mailen, fordi det at udbetale sorte penge ikke harmonerede med den måde, han egentlig gerne ville agere på. Det gik ud over hans moral.

Tiltalte 4 har forklaret, at han blev ansat i Virksomhed A/S 3 i 1992. I 2002 blev han udgiverdirektør. Han havde ansvaret for den samlede portefølje af blade. Fra 2008 til 2011 var han ansvarlig for 21 redaktioner, som hver hav-de en chefredaktør.

Anklageren dokumenterede bilag PI-1, side 3, 3. sidste afsnit, stillingsbe-skrivelse Tiltalte 4, hvoraf fremgår: ”Lovgivning og processer Virksomhed A/S 3 arbejder ud fra gældende lovgivning, hvilket er ensbetydende med, at al-le ansatte ligeledes skal arbejde ud fra gældende lov, norm og etik for bran-chen.

Du er ansvarlig for, at dette bliver overholdt. I modsat fald skal du videregi-ve oplysningerne herom umiddelbart efter en sådan konstatering til den adm. Direktør eller bestyrelsen.

side 72

Du er forpligtet til at følge koncernens overordnede retningslinier og poli-tikker, herunder HR, IT samt projektstyring. ”

Tiltalte har forklaret, at det var de regler, han var underlagt, og han fulgte dem også. Tiltalte oplevede ikke, at loven blev overtrådt.

I 2010 flyttede Virksomhed A/S 3 til et nyt domicil, og den kontakte kassebeholdning blev nedlagt. De benyttede lejligheden til at stramme op på forskellige ting. De kunne blandt andet konstatere, at der var udbetalinger til kilder, der ikke var helt efter bogen. Der var kreative folk på redaktionerne. De fandt bilag, som kunne passe på noget, en journalist ville have brugt penge på, hvorefter de afleverede bilagene og fik udbetalt penge. Tiltalte orienterede ikke den administrerende direktør om de "kreative" bilag.

Medie 1 var et blad, der solgte godt. Det lå på 3. pladsen over bedst sæl-gende blade. Nogle blade var han mere involveret i end andre afhængig af, hvilke aktuelle problemer der var på bladene. På strategisk niveau var han interesseret i forsiderne af de forskellige blade, marketing og salgsfremmen-de tiltag. Tiltalte var ikke med til at beslutte mottoet om at gå over stregen. Tiltalte blev ikke orienteret om kilder, mens han var chef. Hvis der kom en sag i Pressenævnet, var det et anliggende for chefredaktøren, men tiltalte fulgte overordnet med i, hvad der skete.

Der var en periode fra 2009 og nogle år frem, hvor de var i en tilpasnings-proces grundet finanskrisen. Oplagene og dermed indtægtsgrundlaget faldt hurtigere, ikke kun for Medie 1 men også for andre blade. Det var et koncernanliggende, og han opfordrede naturligvis til optimering af produkti-onen. Chefredaktørerne var meget motiverede og interesserede i at skaffe gode salgstal.

Den 1. januar 2009 blev han konstitueret chefredaktør for Medie 1. Der var ikke nogen overdragelsesforretning. Vidne 3 var redaktionschef. Tiltalte fortsatte som udgiverdirektør, mens han var konstitueret chefredak-tør. De valgte ikke at konstituere Vidne 3 som chefredaktør, fordi de vidste, at Vidne 3 gerne med tiden ville være chefredaktør, og da det ik-ke lå i kortene på det tidspunkt, ville de så ikke konstituere ham.

I den periode, hvor tiltalte var konstitueret chefredaktør, var han på redaktio-nen en gang om ugen til forsidemøderne, som varede 1-1½ time. Tiltalte havde ikke et kontor på Medie 1. Han var med til enkelte redaktionsmø-der, fordi der var en række besparelsestiltag, som han som chef skulle skabe forståelse for. Der skulle ”ryddes op” , inden den nye chefredaktør tiltrådte.

Udover forsidehistorien vidste tiltalte ikke, hvilke historier der blev bragt i Medie 1. I nogle tilfælde læste han artiklerne i bladet, i andre tilfælde blev han blot briefet. I enkelte tilfælde havde han forslag til en historie, men det var meget sjældent. Han havde intet at gøre med at sende fotografer ud i marken. Han blev ikke orienteret om historier, inden de blev lavet.

side 73

Tiltalte godkendte ikke bilag eller attesterede bilag, mens han var konstitue-ret chefredaktør. Han tog ikke stilling til rejser eller rejsemål, og han skrev heller ikke under på bilag om rejser. Det var Vidne 3, der tog sig af det, og han vendte det ikke med tiltalte. Det var Vidne 3, der styrede den daglige drift.

Der blev ikke trukket store nye linjer på det redaktionelle plan, mens tiltalte var konstitueret chefredaktør. Man fortsatte den samme redaktionelle linje.

Chefredaktøren var ansvarlig for, hvad der foregik på redaktionen, både med hensyn til det faglige og det personalemæssige. Det var chefredaktørens an-svar at sikre, at de journalistiske metoder var lovlige. Tiltalte havde ikke vi-den om nogen kilder, mens han var chefredaktør.

Han var godt klar over, at der på redaktionerne blev brugt kilder, men han havde ikke kendskab til spe-cifikke kilder og vidste ikke, at der var kilder i kongehuset, lufthavnen eller Virksomhed A/S 2. Hvis han havde været fast chefredaktør og ikke blot konstitueret for en periode, ville han have sat sig mere ind i, hvilke kilder de anvendte.

Han havde Vidne 3 ved sin side, som var erfaren, og tiltalte havde god grund til tro, at Vidne 3 kunne klare det uden hans indblanding.

Hvis Vidne 3 havde fortalte ham om en kilde i Virksomhed A/S 2, ville han have spurgt nærmere ind til det. Tiltalte havde intet som helt kendskab til kilder på bladene. Han fik aldrig at vide, hvilke kilder der var blevet brugt til speci-fikke historier. Han havde aldrig fået at vide, hvad de forskellige kilder kun-ne.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 14, rapport af 17. marts 2016, Godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 10. juni 2009, kl. 18:24:44, fra Person 18 til Tiltalte 4 vedrørende fotoliste for uge 24.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen. Han ved ikke, hvad det var for "shopping", som en kilde kunne fortælle om. Han spurgte ikke nærmere ind til kilden. Emnet for mailen var koordinering af fotoopgaver mellem Medie 4 og Medie 1 for at mindske omkostnin-gerne. Det var et led i bestræbelserne på at finde besparelser. Det var ikke en overraskelse for ham, at Medie 1 havde kilder. Det var sædvanligt, at til-talte fik mails, som belyste sådanne sparetiltag, men det var ikke mails, han læste minutiøst.

Tiltalte mener ikke, at han fik mails om kilder på andre tidspunkter, mens han var konstitueret chefredaktør.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-4-0-1, side 3, rapport af 18. juni 2015, Mail om Vidne 12's kilde, mail af 12. februar 2009, kl. 15:40 fra Person 24 til blandt andet Tiltalte 4 og ordene "ifølge Vidne 12's kilde ".

side 74

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget den mail. Han havde øjensynligt modtaget den, da han stod på maillisten. Det undrer ham som tidligere sagt ikke, at der var kilder til historier, da de jo ellers ville være fri fantasi. E-mailadresse var redaktionssekretariatet, der sad i bunkeren.

Tiltalte er helt sikker på, at han aldrig havde modtaget mails eller sms-be-skeder, hvor han var blevet orienteret om en kreditkortkilde. En sådan kilde ville have undret ham, og han ville have reageret, hvis han havde fået sådan en besked.

Tiltalte ville spørge ind til historien, hvis han på et forsidemøde syntes, at en historie var potentielt kontroversiel. Tiltalte så bladet igennem hver uge, og han kunne godt finde på at kommentere det, han syntes var godt eller dårligt. Han gav sin holdning til kende.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-111, side 7, rapport af 17. juni 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 3 i Schweiz samt kreditkortoplysninger knyttet dertil.

Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kunne huske forsidehistorien om Parret. Han spurgte ikke ind til, hvordan de havde fundet Parret. Der var billeddokumentation for historien. Der var ikke noget ved den histo-rie, der ville sige ham, at der var noget galt med den. Det var en harmløs historie.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-40, rapport af 28. maj 2015, Medie 1, Artikel om Forurettede 4 samt kreditkortoplysninger knyttet dertil.

Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kunne huske forsidehistorien. Det var en forside, han var med til at lave. Han stillede ikke spørgsmål til, hvordan de havde fundet Forurettede 4 i Genève. Der var nogle gode billeder af Forurettede 4, hvor hun shoppede. Han syntes, at billederne dokumenterede hi-storien. Der var ikke fokus på brugen af kilder på forsidemøderne.

Tiltalte havde ikke nogen grund til at tro, at de kongelige blev overvåget, mens han var konstitueret chefredaktør. Han var ikke bekendt med, at der skulle være foregået noget ulovligt. Efter at han var stoppet som konstitueret chefredaktør, fik han af Tiltalte 5 at vide, at der var en kilde hos Virksomhed A/S 1, som var anderledes end andre kilder, og de blev enige om, at de skulle stoppe med at bruge kilden. Der var ikke nogen, der fortalte ham noget om, at der skulle være foregået noget ulovligt.

Person 25 var en tidligere ansat på Medie 1. Tiltalte havde ikke læst den bog, som Person 25 havde skrevet, og som udkom i 2009.

Tiltalte husker ikke, at han blev interviewet af Media Watch om bogen.

side 75

Tiltalte blev foreholdt bilag F-1-0-15, side 9, rapport af 9. maj 2016, Bogen: Titel 3, interview af Tiltalte 4 til Media Watch offentliggjort den 12. februar 2009.

Tiltalte har hertil forklaret, at det var hans holdning, at det var utilgiveligt, hvis ansatte på Medie 1 udtalte sig om bogen, men at han ikke husker det specifikke interview.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 9, rapport af 17. marts 2016, Godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 20. februar 2009, kl. 09:19:34 fra Person 26 til Tiltalte 4 og Person 27, hvoraf blandt andet fremgår: ”Hej Tiltalte 4. Håber alt er vel. Går ud fra at du har læst denne: Tiltalte 6's stikkerlinje og kyniske journalistik forpestede forholdet til Medie 1's kilder.

Dårlig samvittighed har drevet journalist Person 25 til at af-sløre sin arbejdsplads gennem 17 år GOSSIP. Chefredaktør Tiltalte 6 gjorde Medie 1 til et kynisk blad og skabe en overvågningskultur, hvor kendte blev fotograferet i smug og røg på forsiden uden at ane det. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker mailen. Person 26 var ansat på et pr-bureau og blev brugt som sparringspartner for hele koncernen, ikke bare Medie 1. Person 26 skrev nok mailen til tiltalte for at orientere ham om, at der var en bog på vej fra Person 25.

Tiltalte blev på ny foreholdt bilag F-1-0-15, side 5, nederst og side 6 øverst, uddrag fra bogen "Titel 3" af Person 25, hvoraf blandt andet fremgår, at journalisterne på Medie 1 skulle være parate til at bryde lo-ven.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke tror, at han har læst det afsnit af bo-gen. Han husker ikke, om han overhovedet havde læst bogen.

Tiltalte arbejdede ikke tæt sammen med Tiltalte 5, men Tiltalte 5 kunne komme til tiltalte.

Det var ikke normalt, at der blev lavet en risikovurdering, når de skulle af-skedige en medarbejder.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 34, rapport af 17. marts 2016, Godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 694 af 19. september 2010, kl. 23:43:07 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 4 vedrørende afskedigel-se af medarbejdere, og at Vidne 12 skulle have "en uhyggelig viden gen-nem mere end 20 år ", samt om dennes "personlige kilde tæt på kongehuset ".

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker mailen. Han kan godt huske, at der var omlægninger af webredaktionen, men ikke at Vidne 12 skulle af-skediges. Tiltalte husker ikke, at han havde fået at vide, at Vidne 12 havde

side 76

kilder tæt på kongehuset. Han spurgte ikke ind til, hvilken viden Vidne 12 havde. Tiltalte opfattede indholdet af mailen således, at Vidne 12 havde en omfattende viden om Medie 1. Tiltalte kunne ikke forestille sig, at der var tale om, at der havde været begået ulovligheder.

Tiltalte blev i løbet af efteråret 2009 i forbindelse med en bredere snak med Tiltalte 5 gjort bekendt med kreditkortkilden. Tiltalte fik af Tiltalte 5 at vide, at der var en kilde, som var ansat hos Virksomhed A/S 1, og som "stak lidt ud". De var enige om, at samarbejdet nok skulle stoppe. Han me-ner ikke, at han fik at vide, at der var tale om kreditkortoplysninger. Tiltalte 5 var i tvivl om, hvorvidt samarbejdet skulle fortsætte, og derfor spurgte han tiltalte til råds. Det var kun Tiltalte 5 og tiltalte, der var til stede på mødet.

Tiltalte blev foreholdt bilag U-1-0-4, side 3, rapport af 13. oktober 2014, mail fra Tiltalte 5/chefgruppen, mail af 1. juli 2010, kl. 10:41 fra Tiltalte 5 til Vidne 3, Vidne 1, Person 18, Person 19 og Vidne 2 om et stop for brug af kilden.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke tror, at det først var på det tidspunkt, at han var blevet bekendt med kilden. Han fastholder, at det var i efteråret 2009, at han fik det at vide. Mailen kunne henvise til en samtale, tiltalte hav-de haft med Tiltalte 5 mere generelt om brug af kilder og betaling af dem. Tiltalte var interesseret i, at der blev taget hånd om betalinger til kilder. Det var også på de andre blade, at der skulle ryddes op i dette.

Han havde kun én samtale med Tiltalte 5 om kreditkortkilden, og der blev de enige om, at samarbejdet skulle stoppe.

Foreholdt bilag U-1-0-87, side 40, rapport af 11. juni 2015, Mailkorrespon-dance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5, mail af 30. august 2010 kl. 14.06 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at Vidne 11 var økonomichef og mellemleder. Tiltalte 5 var topleder. Det giver ikke mening, at Tiltalte 5 skulle have sagt, at Vidne 11 sad på "allerhøjeste sted", men Tiltalte 5 kunne godt finde på at sige den slags. Tiltalte 5 var aldrig kommet til ham og havde spurgt, om de kunne genoptage samarbejdet med kilden, Tiltalte 1, eller spurgt ham, om de kunne genoptage betalingen af kilden med sorte penge.

Tiltalte havde besøg af politiet på et tidspunkt. Han havde ikke gjort noget klar eller lagt noget klar til det besøg.

Foreholdt bilag U-1-0-1, side 3, rapport af 13. oktober 2014, mail ml. Tiltalte 4/Tiltalte 5, mail af 5. september 2011, kl. 21:42 fra Tiltalte 5 til Tiltalte 4 vedrørende afskedigelse af Tiltalte 3 og risi-koen ved det, har tiltalte forklaret, at at han husker at have modtaget mailen fra Tiltalte 5. Han kan ikke have givet Tiltalte 5 anledning til

side 77

at tro, at han kendte til kilden, da han var konstitueret chefredaktør, da tiltal-te jo ikke kendte kilden.

Foreholdt samme bilag side 3, mail af 6. september 2011, kl. 15:20:37, fra Tiltalte 4 til Tiltalte 5, har tiltalte forklaret, at han sendte den mail som svar. Det var ham som repræsentant for direktionen, han henviste til, når han i mailen skriver ”vi” og ”os” .

Han kendte ikke noget til kreditkortkilden eller Tiltalte 3's andre kilder. Han konstruerede ikke mailen i 2011 som et alibi, så politiet kunne finde den tre år efter, hvis det blev til en straffesag.

Da politiet kom hjem til ham, havde han lagt nogle mails frem på sin com-puters skrivebord, fordi det var mails, der kunne være relevante for politiet. Der havde jo også været en intern undersøgelse hos Virksomhed A/S 3. Han sletter meget sjældent mail eller sms-beskeder. På tidspunktet for sin afhøring havde han hørt ting i medierne om kreditkortkilden. Ikke engang da Tiltalte 3's bog blev udgivet, var han klar over, at der havde været en kreditkortkil-de på Medie 1. Tiltalte fik det at vide, da Person 15 var chefredaktør.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-28-1, side 6, 2. afsnit, afhøringsrapport af 23. maj 2014, hvoraf fremgår: ”Sigtede oplyste videre, at han aldrig havde hørt, at ”kilden” var ansat på Virksomhed A/S 2 / Virksomhed ApS - ej heller havde han hørt, at ”kilden” skaffede oplysninger ved hjælp af kreditkort. ”

Tiltalte har hertil forklaret, at hvis det står i hans afhøring, må han have for-klaret sådan. Det var først, da han talte med Person 15, at de fik samlet trådene, og han fandt ud af, hvad det hele handlede om.

Tiltalte havde i slutningen af juni 2014 en samtale med den administrerende direktør, og de blev enige om, at en i ledelsen måtte tage det ledelsesmæssi-ge ansvar, og pilen pegede på tiltalte. Dette var baggrunden for, at han stop-pede på Medie 1. Tiltalte følte ikke dårlig samvittighed, men han var ær-gerlig over det, der var sket. Han følte ikke noget personligt ansvar.

Tiltalte blev foreholdt bilag C-1-28-2, side 8, underskrevet afhøringsrapport af 30. juli 2015, hvoraf fremgår blandt andet: ”Sigtede forespurgt til, at han selv valgte at forlade Virksomhed A/S 3, idet han jo aldrig havde været ansat på Medie 1. Sigtede var klar over, at når man som topleder fik et problem, så skulle man være klar til at tage ansvar for det som skete i ens tid som leder. Sigtede kunne ikke leve med, at der havde fundet disse ting sted, hvorfor han valgte at gå. ”

Tiltalte har bekræftet at have forklaret sådan. Det, der var foregået, lå inden for hans ansvarsområde, og han kunne ikke se sig selv fortsætte som leder.

side 78

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har tiltalte forklaret, at han er uddan-net cand.merc. Han har ikke nogen journalistisk baggrund. Han blev ansat i marketingsafdelingen hos Virksomhed A/S 3 og blev forfremmet op gennem systemet og endte med at blive udgiverdirektør i 2002 efter 10 års ansættelse.

Advokat Niels Ulrik Heine dokumenterede bilag PI-1, stillingsbeskrivelse af 5. november 2007 for Tiltalte 4.

Tiltalte har hertil forklaret, at der i 2007 var blevet flere i direktionen, og det blev derfor nødvendigt at kortlægge hans ansvarsområder. Han havde et stort ansvar, men ikke et redaktionelt ansvar, kun et strategisk ansvar.

Advokat Niels Ulrik Heine dokumenterede bilag PI-2, Virksomhed A/S 3's orga-nisation 2008-2009.

Tiltalte har hertil forklaret, at han som udgiverredaktør havde ansvaret for u-gebladene og magasinerne. Han havde 300-400 ansatte under sig. Der var et ugentligt direktionsmøde, hvor han deltog. Der var typisk et månedligt sta-tusmøde med redaktionerne, men hvis han havde et emne, som havde hans fokus, var der tættere kontakt. Han deltog i alle bestyrelsesmøder sammen med Vidne 16 og økonomidirektør Person 28.

Tiltalte 6 blev chefredaktør i 2008, og tiltalte havde løbende kontakt til ham og de andre chefredaktører. Tiltalte 6 sagde op til den admi-nistrerende direktør og kom bagefter ind til tiltalte, og han kunne mærke på Tiltalte 6, at opsigelsen var alvorligt ment. De begyndte at undersøge mulig-hederne for en ny chefredaktør. Direktionen besluttede, at de skulle have en chefredaktør uden for huset.

De vidste godt, at de ikke kunne have en afløser klar, når Tiltalte 6 fratrådte, og derfor blev tiltalte konstitueret i stillingen. Han var også i den periode konstitueret chefredaktør på Medie 6. Det var en beslutning, han havde truffet i samarbejde med Vidne 16.

Han kan bekræfte, at Tiltalte 6 ikke var inde over processen med at finde en ny chefredaktør. Vidne 3 skulle lede det daglige arbejde, inden der kom en ny fast chefredaktør. Vidne 3 spurgte, om alting bare skulle køre videre, som det plejede, hvilket tiltalte bekræftede. Vidne 3 oriente-rede ham ikke om nogen kilder. Det var en del af tiltaltes job at udfylde va-kancen, men han fik ikke mere i løn. Det var ikke meningen, at der skulle gå lang tid med at finde en ny chefredaktør på Medie 1.

Vidne 3 kunne i forvejen skrive under på bilag op til en vis beløbsgræn-se. Tiltalte gav økonomiafdelingen besked om, at Vidne 3 nu i større omfang måtte underskrive bilag.

Tiltalte blev foreholdt bilag PI-3 mails fra Vidne 11 vedrørende godkendelse af regninger.

side 79

Tiltalte skrev til Vidne 11, at Vidne 3 og Person 29 skulle have "fuld prokura".

Tiltalte skrev aldrig selv under på bilag. Da Tiltalte 5 blev ansat, op-hørte Vidne 3's udvidede prokura.

Der havde indsneget sig nogle kutymer på Medie 1, som tiltalte ryddede op i, mens han var konstitueret chefredaktør.

Tiltalte havde ikke noget forhold til journalisterne. Det havde Vidne 3.

Tiltalte blev foreholdt bilag PI-4, mail af 30. januar 2009 fra Tiltalte 3 til Tiltalte 4 vedrørende lønforhandling samt svarmail af 31. januar 2009.

Tiltalte har hertil forklaret, at Tiltalte 3 gerne ville have lønforhø-jelse. Det var Vidne 3, der havde overblikket over journalisterne, og der-for ville han tale med Vidne 3 om det. Vidne 3 overtog herefter op-gaven.

Der var ikke nogen overdragelsesforretning til Tiltalte 5. Opgaven var klart defineret forud for Tiltalte 5's første dag.

I april 2014 hørte de i Virksomhed A/S 3, at der var en bog på vej, der var kri-tisk over for arbejdsmetoderne på Medie 1. De hørte også, at der skulle være tale om brugen af en kreditkortkilde. Han og den nye chefredaktør fik til opgave at håndtere det i forhold til pressen. Vidne 16 valgte at iværksætte en intern undersøgelse, hvilket tiltalte tilsluttede sig.

Tiltalte havde aldrig været med til at udbetale penge til Tiltalte 1 og var ikke bekendt med, at der blev udbetalt penge til ham. Han var be-kendt med tiptelefonen, hvor kilder fik penge for et godt tip, men han var ik-ke bekendt med, at der var kilder, der fik fast honorar.

Vidne 6 har forklaret, at han er fotograf og har været på Medie 1 fra 2006 til 2011.

Der blev flere og flere opgaver, og på et tidspunkt havde han omkring 30 weekendvagter på et år. Han var en sjælden gang med til redaktionsmøder-ne. Han har været til 5-6 møder. Han har aldrig hørt en kreditkortkilde blive omtalt på redaktionsmøderne. Han kunne godt sige nej til at tage en vagt. Han havde nok 4-6 udlandsrejser for Medie 1. Det var billedredaktøren, der sørgede for det praktiske omkring hans udlandsrejser. Han rejste altid sammen med en journalist. Det var et samarbejde mellem ham og journali-sten om, hvor de skulle tage hen, når de var ude på et job.

Den 27.- 30. december 2008 var han i Monaco og Nice for at tage billeder til

side 80

en historie om Forurettede 6. Han rejste sammen med journalist Vidne 5. Det var Medie 1, der sørgede for at booke flybilletter. De var med samme fly som Forurettede 6, og det var ikke et tilfælde. De vidste, hvilket fly hun skulle med. Det havde de fået at vide. Han vil gætte på, at det var billedredaktionen, der fortalte ham, at de skulle med samme fly som Forurettede 6. Han fotograferede hende i flyet.

Flyet landede i Nice lufthavn. Vidne 5 gik ind for at leje en bil. Vidnet fulgte efter Forurettede 6 og fik taget et billede af hende der, hvor hun lejede sin bil. Herefter slap hun fra dem. De kørte mod Monaco, fordi de antog, hun skulle derhen, da hun havde forretning i Monaco. Han bemær-kede ikke, om Vidne 5 talte med redaktionen, da Forurettede 6 slap væk fra dem. Han ringede ikke selv hjem til redaktionen.

De fandt ikke Forurettede 6 i Monaco, så de kørte hen til hendes som-merhus. Hendes bil holdt ved sommerhuset, men da det var midt om natten, kørte de tilbage til et hotel. Da de kom tilbage dagen efter, var hun væk.

De ledte også efter Forurettede 6 på et hotel, inden de kørte op til som-merhuset. Det kan godt passe, at det var Hotel Port Palace. De havde fået at vide, at hun havde brugt sit Mastercard på det hotel ca. ½ time før, de an-kom. Det var Vidne 5, der fortalte ham det. Han fotograferede hotellet ude-fra, men han gik ikke ind på hotellet. Han husker ikke, om Vidne 5 gik ind, men han mener det ikke.

Den 13. – 15. juli 2009 rejste han til Malta for at lede efter Forurettede 30. Han rejste sammen med journalist Person 30. De vidste, at Forurettede 30 var på Malta på baggrund af godt gammeldags journalistarbejde. Han havde ikke på den tur hørt noget om, at de havde kreditkortoplysninger på Forurettede 30.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-30-1, side 11, næstsidste afsnit, afhørings-rapport af 13. maj 2014, mail af 23. januar 2013 fra Vidne 6 til Person 31, Virksomhed A/S 2, hvoraf fremgår blandt andet: ”Den 13-15.07.2009 var i på Malta efter Forurettede 30 hvor vi vidste at hun havde brugt plastikket på Hotel Hilton, Saint Julian. ”

Vidnet har bekræftet at have sendt mailen. Når han i dag tænker tilbage, me-ner han ikke, at det var sådan. Han mener ikke, at de havde kreditkortoplys-ninger på den tur.

Den 11. september 2009 fik han en opgave i Genève om Forurettede 31. Han rejste sammen med journalist Vidne 8. De vidste, at Forurettede 31 skulle til Genève, og de vidste, hvilket fly hun skulle med, men de fløj ikke med samme fly. Da de ankom til lufthavnen, kørte de ud til det hotel, hvor de vidste, at hun skulle bo. Han ved ikke, hvor de vidste det fra. Da de kom hen til hotellet, gik Vidne 8 ind på hotellet for at finde ud af, om Forurettede 31 var der. Vidne 8 fik at vide, at Forurettede 31 lige var tjekket ud.

side 81

Vidne 8 ringede eller sms´ede hjem til redaktionen. Hun fik at vide, at Forurettede 31 ganske kort tid forinden havde købt to billetter på togstationen. Han ved ikke, hvem Vidne 8 talte med på redaktionen. De tog hen til togstatio-nen, men de fandt ikke Forurettede 31. Han mener ikke, at Vidne 8 senere havde fortalt ham, at hun vidste det med hotellet, fordi Forurettede 31 havde brugt sit kreditkort på hotellet.

Vidnet blev foreholdt samme bilag sidste afsnit, hvoraf blandt andet frem-går: ”Den 11.09.2009 var vi i Geneve og fik at vide at Forurettede 31 sam-me dag (vi havde muligvis oplysningen dagen før eftersom vi kørte direkte til hotellet fra lufthavnen) havde brugt kortet på et hotel hun havde boet på natten mellem den 10ende og den 11te. ”

Vidnet har hertil forklaret, at det lyder sandsynligt, at de havde fået at vide, at Forurettede 31 havde brugt sit kreditkort på hotellet, men han vidste det ikke på forhånd. Indledningsvis fik han bare at vide, at de skulle til Genève, men ikke hvorfor.

Vidnet tænkte ikke nærmere over, hvem sådan en kilde kunne være. Han an-tog, at de havde en kilde hos Mastercard, og at det var derfra, de havde op-lysningerne på Forurettede 31. Han havde ikke hørt ansatte på Medie 1 fortælle om en kilde, der kunne noget med kreditkort.

Vidnet blev efterfølgende betænkelig ved metoden. Han syntes, at det var en unfair måde at finde folk på. Det gjorde folk chanceløse, og det var amo-ralsk. Han rettede henvendelse til PET, da han havde bekymringer omkring brugen af kilden, da man så måske også ville kunne få oplysninger om stats-ministeren. PET tog hans henvendelse alvorligt, og han havde også et møde med dem.

Han husker ikke, hvornår han rettede henvendelse til PET, men det var muligvis i sommeren eller efteråret 2012. Han rettede også henven-delse til Virksomhed A/S 2, da han ikke syntes, at der skete noget fra PETs side. Han havde regnet med, at PET ville få kilden til at forsvinde på en diskret måde. Det var samme håb, han havde, da han rettede henvendelse til Virksomhed A/S 2.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at baggrunden for, at de skulle finde Forurettede 6, var, at hun var gift med Person 32. Han husker ikke, hvad artiklen gik ud på. Han skulle tage billeder af ho-tellet og et sommerhus. De var også et sted oppe i bjergene, hvor hendes bil holdt, og han tog billeder af en lystyacht. Han havde ikke taget billeder af sommerhuset indefra.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-39, side 3-5, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – artikel om Forurettede 6, billeder fra artiklen.

Vidnet har bekræftet, at det var billeder, han havde taget. Fokus for billeder-ne var nok penge og "bling". Det var nok en Person 32-relateret historie.

Han stoppede på Medie 1 i 2011. Han blev fyret.

side 82

Vidne 5 har forklaret, at han blev ansat på Medie 1 i 1992. Han er fortsat ansat. Han var i en ganske kort periode tillids-mand.

Arbejdsmiljøet var godt, da Tiltalte 6 var chefredaktør. Vidnet trive-des fint og passede sit arbejde. Der var snak i krogene, både før og efter Tiltalte 6's tid som chefredaktør. Mottoet ”I denne uge gik vi over stregen, i næste uge gør vi det igen” , blev indført i den periode, hvor Tiltalte 6 var chefredaktør.

Vidnet er ikke bekendt med, om nogle journalister følte sig presset til at gå over stregen. Han har aldrig selv følt sig presset til at begå noget ulovligt. Man kunne godt sige nej til opgaver, men det var nok ikke alle, der turde sig fra. Han mener, at et ”nej” ville blive accepteret. Han husker ikke, om han selv har sagt nej til en opgave.

I 2009 var Tiltalte 4 chefredaktør. Det var sjældent, at de så Tiltalte 4 på re-daktionen. Han kom muligvis på mandage og kastede et blik på forsiden, men det var sjældent, at han blandede sig i det daglige arbejde. Tiltalte 4 var ikke ansvarshavende chefredaktør på samme måde som andre chefredak-tører. Han var mere chef af navn end af gavn.

Tiltalte 5 overtog herefter jobbet som chefredaktør. Arbejdsmiljøet ændrede sig ikke med det samme, men det var klart, at hele bladet ændrede sig. Medie 1 gik over til en lidt blødere linje. Tiltalte 6 var kendt for at være hård. Der var kendte personer, som ikke længere ville tale med Medie 1 grundet Tiltalte 6's stil, og det ville Tiltalte 5 have lavet om på. Hvis man turde, kunne man godt sige nej til en opgave, mens Tiltalte 5 var chefredaktør.

Vidnet fandt sent i forløbet ud af, at de havde en kreditkortkilde på Medie 1. Det var først, da de flyttede til det nye domicil.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-102, side 3, rapport af 17. juni 2015, Vidne 5 – modtagelse af Mails vedr. kendte, mail af 2. februar 2009, kl. 09.07 fra Vidne 5 til Tiltalte 2 vedrørende kortoplysnin-ger på Forurettede 32 samt svar herpå kl. 09:21 fra Tiltalte 2.

Vidnet har hertil forklaret, at han på det tidspunkt måtte have været klar over, at de havde kreditkortkilden. Han husker ikke, hvem der fortalte ham om kilden. Det var ikke hans indtryk, at der var mange på Medie 1, der kendte til kilden. Det var ikke noget, han talte med andre om. Man holdt si-ne kilder tæt ind til kroppen. Han ved ikke, hvilke kilder andre journalister havde, og han fortalte heller ikke andre journalister om sine kilder. Alle kil-der var i princippet hemmelige, og man gik ikke og annoncerede med, hvem man havde som kilder.

side 83

Han husker svagt, at han blev afhørt af politiet.

Han havde ikke nogle overvejelser omkring brugen af kilden. Han brugte kilden til at få oplysninger til historier, han var i gang med at skrive. Vidnet mener, at han over for Tiltalte 5 og Vidne 1 havde nævnt, at han havde hørt, at der var en kilde, der var "lidt på kanten", og at man, hvis det var rigtigt, burde tage samarbejdet op til overvejelse. Han brugte ikke or-det ”ulovligt” , men sagde, at han syntes, det var på kanten. Det var i forbin-delse med News of the World-skandalen, at kilden hos Virksomhed A/S 2 kom på tale på redaktionen.

Vidnet har ikke set nogen liste med kendisnavne, der kunne tjekkes af kil-den. Vidnet husker ikke at have havde spurgt ind til en liste eller et navn, der skulle stå på listen.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-103, side 4, rapport af 17. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 – CC til Vidne 5, mail af 2. juni 2009 vedrø-rende nye navne til tipper.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget den mail. Han mener ikke at have bidraget med navne til listen. Han ved ikke, hvorfor han står som modtager på den mail. Han modtog mange mails fra Tiltalte 2, men det var ikke alle, han åbnede.

Vidnet var nogle gange på udlandsrejser. Han var blandt andet på en rejse til Nice sammen med fotograf Vidne 6 i 2008. De havde fået et tip om, at Forurettede 6 skulle til Sydfrankrig. Opgaven var at følge med for at se, hvad hun skulle dernede. Forurettede 6 var gift med Person 32, og folk interesserede sig for, hvad hun gik og lavede. Han husker ik-ke, hvem der gav ham opgaven.

Der kom en redaktionssekretær hen til ham og spurgte, om det var en opgave, han kunne klare. Han forsøgte at lave no-get research på nettet og i aviser. Han fandt ud af, hvor Forurettede 6 og Person 32 havde sommerhus, og hvor deres båd var fortøjret. De var med samme fly som Forurettede 6. Han husker ikke, om de havde fået et tip om det, eller om det var tilfældigt.

Han er ikke sikker på, hvem der bookede flybilletterne, men det havde han muligvis selv gjort.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-101, side 3, rapport af 17. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Vidne 5 vedr. SAS, mail af 16. december 2008, kl. 11:11 fra Tiltalte 2 til Vidne 5 vedrørende detaljer om Forurettede 6's flyrejse til Nice.

Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen. Det kunne godt have været på baggrund af den mail, at han bookede deres flybil-letter.

Da de ankom til Nice lufthavn, skulle de leje en bil, og det skulle Forurettede 6 også. Fotografen holdt øje med Forurettede 6, mens han hentede

side 84

deres bil. Fotografen fik nogle billeder af Forurettede 6, da hun kørte fra lufthavnen. Da de fik deres bil udleveret, var hun allerede kørt. Vidnet me-ner ikke, at han ringede hjem.

De satte sig på hovedstrøget i Nice og håbede, at hun ville dukke op. Tiltalte 2 ringede på et tidspunkt til ham og sagde, at de skulle tage til et navngivent hotel, hvor Forurettede 6 skulle opholde sig. Tiltalte 2 sagde ikke, hvorfra han vidste det. De kørte til hotellet, som lå i Monaco. Han gik ind på hotellet og fik at vide, at Forurettede 6 lige var tjekket ud. Han mener, at han snakkede med Tiltalte 2 igen. Han mener ikke, at han fik at vide, at Tiltalte 2 vidste, at Forurettede 6 havde været på hotellet, fordi hun havde brugt sit Mastercard. De havde en snak bagefter om, hvor godt det var, at de havde fået det tip.

Vidnet husker ikke, at han havde lavet andre historier, hvor han fik oplys-ninger om en adresse, hvor en person var. Der kom en historie ud af hans tur til Nice.

Vidnet havde ikke noget arkiv med de kendtes cpr-numre.

Foreholdt bilag U-1-0-102, side 4, rapport af 17. juni 2015, Vidne 5 – modtagelse af Mails vedr. kendte, mail af 6. november 2009 fra Tiltalte 2 til Vidne 5 med angivelse af cpr-numre på en række kendte personer, har vidnet forklaret, at han ikke vidste, hvad han skulle bruge cpr-numrene til. Han havde de fleste kendtes fødselsdatoer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at det nok var en lufthavnskilde, der havde givet dem oplysninger om Forurettede 6's flyafgang. Han var ikke klar over, om der var en kilde i lufthavnen, og det var ikke en, han benyttede sig af. Han havde ikke hørt, at det, at Medie 1 vidste, at Forurettede 6 skulle til Nice, skulle have noget med en kreditkortkilde at gøre. Han fik et opkald fra Tiltalte 2 med oplysning om, at Forurettede 6 skulle være på et hotel i Monaco.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-34-1, side 3, afhøringsrapport af 11. juni 2014, hvoraf blandt andet fremgår: ”afhørte blev her ringet op af Tiltalte 2, som på et tidspunkt var blevet redaktionssekretær. Afhørte oplyste Tiltalte 2 om, at de ikke have fundet eller set noget til Forurettede 6 siden lufthavnen.

Tiltalte 2 oplyste nu til afhørte, at man havde fået et tip om, at hun var i Monaco, og de skulle tage ned på et navngivent hotel. Forespurgt huskede afhørte i dag ikke mere hotellets navn, og Tiltalte 2 havde ikke oplyst yderligere til afhørte. Forespurgt havde Tiltalte 2 ikke omtalt noget til afhørte omkring evt. kreditkortoplysninger eller lign. ”

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Det gik hurtigt med at komme afsted. Tiltalte 2 fortalte ikke, hvorfra han havde sine op-

side 85

lysninger.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at Forurettede 6 var gift med Person 32. I december 2008 rullede skandalen om Person 32. Alt omkring Person 32 var interessant. Det var interessant, at Forurettede 6 stadig havde penge, og det var interessant at fortælle om, hvor mange penge hun brugte, og det luksusliv, de havde levet. Hele histori-en om Virksomhed handlede om penge.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at han i sine hi-storier brugte offentlige registre meget. Der var input mange steder fra, og der kom også henvendelser fra uopfordrede kilder. Der var flere inputs fra kilder, end de kunne nå at følge op på.

Vidnet mente, at kreditkortkilden var på kanten af, hvad der var moralsk rig-tigt. Kilden var illoyal over for sin arbejdsplads.

Det var Vidne 3, der fungerede som daglig chef i den periode, hvor Tiltalte 4 var konstitueret chefredaktør. Det var Vidne 3, der styrede trop-perne og reelt udfyldte rollen som chefredaktør. Vidnet så ikke Tiltalte 4 til daglig. Han havde slet ikke noget med ham at gøre.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann har vidnet forklaret, at det var naturligt, at man beskyttede kilden, hvis en kilde henvendte sig med en god historie, og vedkommende havde noget på spil. Vidnet har ingen fornemmelse af, hvor mange hemmelige kilder Medie 1 benyttede sig af. Han kendte kun til sine egne kilder. Alle kilder var i princippet hemmelige, og det gjaldt og-så i forhold til journalistkolleger. Mange af hans egne kilder havde han haft kontakt med i mange år.

Adspurgt af anklageren har vidnet supplerende forklaret, at han ikke husker, hvad det var ved News of the World-skandalen, der gjorde, at vidnet syntes, at deres kreditkortkilde var "på kanten". De talte om det på redaktionen. Det var kun denne ene kilde, der efter hans mening var på kanten.

Han har aldrig haft en kilde, som fik fast løn for at være kilde, men han hav-de hørt om andre kilder, der fik fast honorar. Han kendte ikke til størrelsen af honoraret. Han var ikke klar over, om det var penge, de blev honoreret med.

Vidne 7 har forklaret, at han blev ansat som fo-tografelev i 2006 og blev fastansat omkring 1. maj 2010. Han havde arbejdet under både Tiltalte 6, Tiltalte 4 og Tiltalte 5.

Arbejdsmiljøet var godt under Tiltalte 6. Mottoet ”I denne uge gik vi over stregen, i næste uge gør vi det igen” betød vel, at de skulle tage de bil-leder, de kunne, og at journalisterne var lidt frækkere. Der var aldrig blevet talt om at bryde loven. Hvis han fik en opgave som fotograf, kunne han godt

side 86

sige nej, men det var ikke hensigtsmæssigt, hvis han som elev godt ville ha-ve et job efterfølgende.

Han så ikke Tiltalte 4 så tit i den periode, han var chefredaktør. Fotografer behøvede ikke at være på redaktionen. Ofte kom han kun ind på redaktionen for at hente en journalist til en opgave. Han havde set Tiltalte 4 på 2-3 re-daktionsmøder. Han deltog selv i redaktionsmøderne, når det var muligt.

Hans arbejdsvilkår ændrede sig ikke, da Tiltalte 5 tiltrådte som che-fredaktør.

Vidnet fik på et tidspunkt mistanke om, at der var en kreditkortkilde på Medie 1, og han havde også hørt om det. Han mente, at det var efter en tur til Gstaad i 2010, hvor de skulle finde Forurettede 12, at han studsede over, hvor journalisten havde sine oplysninger fra. Han blev bedt om at fotografe-re en skiinstruktør, som bagefter skulle maskeres. Denne skiinstruktør skulle være anonym og citeres for at sige, at Forurettede 12 havde været der. Histo-rien var helt "ude i hampen". Han ringede hjem til Vidne 4 og fortalte hende om det, og hun sagde tak for hans opkald.

Vidnet rejste sammen med journalist Tiltalte 3 til Gstaad. De leje-de en bil i lufthavnen og kørte ud til et skiområde. Vidnet sad selv foran et hotel og ventede, mens Tiltalte 3 kørte rundt i bil for at ledte efter Forurettede 12 i byen. De ledte også på skibakkerne. De så aldrig Forurettede 12. Vidnet fik en mistanke om, at der var noget galt, da Tiltalte 3 sagde, at han vidste, at hun havde været på en bestemt skiløjpe, og at han derfor ville citere en skiin-struktør for at bekræfte det. Han husker ikke, om Tiltalte 3 fortalte, hvordan han vidste, at Forurettede 12 havde været på netop denne skiløjpe.

Vidnet kan godt huske en historie i starten af 2009 om Forurettede 4 i Genève.

Han husker ikke, om han på den tur havde overvejelser om, hvordan de hav-de fået informationerne. Vidnet havde været i Schweiz mange gange før og vidste, hvor Forurettede 4 boede, når hun var i Genève.

I sommeren 2009 var han på en opgave med journalist Person 1, hvor de skul-le lede efter Forurettede 7 og Forurettede 11 i Tyrkiet. Vidnet havde været i Alanya 15-20 gange for at tage billeder af kendte, herunder Forurettede 7, i forskellige sammenhænge.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-42, side 4-5, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 11 fra august 2009.

Vidnet kan godt huske artiklen. Der var ikke noget ved den rejse, der gav ham anledning til at tænke, at det var mistænkeligt. De vidste godt, at Forurettede 7 havde et sommerhus i Alanya i Tyrkiet. Vidnet blev bestilt til opga-ven.

side 87

Han mener ikke, at Tiltalte 3 havde sagt noget om, at det var kre-ditkortoplysninger, han fik. Han husker ikke, hvornår han fik mistanken om, det var kreditkortoplysninger.

Vidnet husker, at han fik en mail om nye navne til listen over kendisnavne, men han svarede ikke på mailen, og han kom ikke med nye navne. Det var slet ikke hans bord som fotograf. Han var på kursus i Århus, da han modtog mailen.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-5, side 2, rapport af 14. oktober 2014, Mail Tiltalte 2/Medie 1 medarbejdere på redaktionen, mail af 5. marts 2010, kl. 13:30:40 fra Tiltalte 2 til en lang række personer blandt an-det Vidne 7 med emnet "Tipper - NYE NAVNE?".

Vidnet har hertil forklaret, at han som nævnt ikke reagerede på mailen. Han mener, at han slettede den. Det havde ikke noget med ham at gøre, og det gav ikke nogen mening, at mailen blev sendt til ham. Han havde ikke selv indflydelse på, hvilke opgaver han blev sendt ud på. Han havde ikke nogen kilder, da han blev ansat.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at han ikke vid-ste, hvorfor han fik tilsendt mailen fra Tiltalte 2 den 5. marts 2010. Han husker ikke, at han gjorde sig nærmere overvejelser omkring den.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han ikke mente at have fået flere mails af den karakter.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at han al-drig før havde oplevet, at han blev bedt om at tage et billede af en, som skul-le citeres for noget, som vedkommende aldrig havde sagt, og at man dermed skulle lave noget fiktivt. De var taget til Gstaad for at finde Forurettede 12. Vidnet blev bedt om at tage et billede af en skiinstruktør. Vidnet kan ikke u-delukke, at Tiltalte 3 havde talt med skiinstruktøren, uden at han havde set det, men han syntes, at det virkede mistænkeligt. Han var ikke sammen med Tiltalte 3 hele tiden under deres ophold i Gstaad.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at han ikke hus-ker, om Tiltalte 3 havde sagt noget om, at han havde sine oplys-ninger fra kreditkort-transaktioner.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at han havde været på 50-100 rejser, og han mener ikke, at han havde hørt nogle af de journalister, han havde rejst med, tale om kreditkortkilden.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at han ikke havde hørt Tiltalte 3 ringe hjem til redaktionen. Han fortalte ikke Tiltalte 3, at han havde talt med Vidne 4. Han ved ikke, om

side 88

det var Vidne 4, der havde sendt Tiltalte 3 til Gstaad.

Vidne 8 har forklaret, at hun startede på Medie 1 i maj 2009. Hun forlod Medie 1 i maj 2014 efter sin sidste barsels-orlov. Hun var også på barsel fra august 2011. Hun var ansat som journalist. Hun blev ansat af Vidne 3, som var redaktionschef. Der var en del jour-nalister og praktikanter på det tidspunkt, nok omkring 20. Det var Tiltalte 4, der var konstitueret chefredaktør, da hun startede i 2009, men der gik alene 14 dage, før Tiltalte 5 startede som chefredaktør.

Vidnet husker ikke, om der blev meldt noget ud om, hvordan linjen på bla-det fremover skulle være. Hun husker ikke nogle specifikke udmeldinger om en ny linje på bladet. Hun var som ny journalist "all round". Noget af det første, hun skrev om, var Person 33's død. Hun lavede også noget Holly-wood-stof, og i en periode dækkede hun noget tv-stof. Hun havde også dæk-ket Forurettede 31, men det var ikke en fast opgave.

Man skulle have væ-ret på redaktionen et stykke tid for at tilkæmpe sig et fast område. I den sid-ste periode inden sin første barsel blev hun en del af en ny paparazzi-gruppe. Der var tale om et særligt team, så paparazzi-journalistikken blev sat i sy-stem i stedet for blot at anvende "gade-paparazzi". Gruppen var blandt andet interesseret i Person 34, fordi man havde fået et tip om, at han var syg.

Det var Vidne 1, der var tovholder på gruppen, og hende, hun refere-rede til. Hun ved ikke, hvem der besluttede, at der skulle være en paparazzi-gruppe.

Vidnet havde selv nogle kilder. Det var kilder, hun havde med, da hun star-tede på Medie 1. Hun havde ikke kilder, der kunne bidrage til forsiden. Vidnets kilder var kedelige kilder. Det var ikke usædvanligt i mediebran-chen, at man havde kilder. Man vidste ikke, hvem hinandens kilder var. Det var noget, man fik indtryk af hen ad vejen.

Vidnet husker ikke, hvornår hun hørte første gang hørte om kreditkortkilden. Det var en ny verden for hende. Hun kom fra TV2 Lorry, hvor hun lavede nyhedsjournalistik, og hvor det ikke var så udbredt med kilder. Hun fornem-mede, at Tiltalte 2 havde en kilde, som kunne noget særligt. Det var hendes opfattelse, at det var Tiltalte 2's kilde.

Hun fornemmede efter lang tid, at Tiltalte 3 måske også havde noget med denne kilde at gøre. Hun fik fornemmelsen, fordi Tiltalte 2 og Tiltalte 3 talte sammen om noget, andre ikke måtte høre. Det kan godt være, at det var i slutningen af 2009 eller i starten af 2010. Tiltalte 2's kilde kunne noget særligt.

Vidne 1 fortalte hende, at Forurettede 1 var på Sardinien med sin kæreste, og at vidnet skulle afsted for at finde hende. Det var ikke noget, hun kædede sammen med Tiltalte 2's kilde. Vidnet blev aldrig bekendt med, at det var kreditkortoplysninger, Tiltalte 2's kilde kunne finde. Hun havde fået nogle sms-beskeder med kreditkortoplysninger, men hun kædede dem ikke sammen med Tiltalte 2's kreditkortkilde.

side 89

Hun fik i forbindelse med turen til Sardinien nogle sms-beskeder med oplys-ninger om transaktioner. Hun fik en besked om, at Forurettede 1 havde brugt nogle euro i en bestemt butik. Vidnet gik ud fra, at hun fik den sms, fordi de hjemmefra mente, at hun kunne bruge oplysningerne til sin ar-tikel.

Vidnet blev forevist bilag U-1-0-120, side 11 og 12, rapport af 8. juli 2015, Vidne 8 – modtagelse af mail´s og SMS´er vedr. kendte, smskorrespon-dance af 1. juli 2010, mellem Vidne 8 og Tiltalte 2 om information om Forurettede 1.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker beskederne. Hun var interesse-ret i information om, hvor Forurettede 1 opholdt sig, hvis Tiltalte 2 fik det. Hun husker ikke, hvor mange sms-beskeder hun fik, mens hun var på Sardinien. Hun kunne godt have fået flere.

Hun fandt Forurettede 1 på et femstjernet hotel langs kysten. Der var hjemmefra hyret en italiensk fotograf, som hjalp hende. Hun og fotografen kørte rundt til forskellige hoteller, og til sidst fandt de Forurettede 1. Det var en god historie, fordi Forurettede 1 var kendt. Personligt in-teresserede hun sig ikke for Forurettede 1.

Det var planen, at de skulle have nogle billeder af Forurettede 1 og kæresten. Fotografen kravlede ind i en busk og tog billeder af en topløs Forurettede 1. Hun husker ikke, hvad hun tænkte om det andet end, at hendes chef ville blive glad for de billeder. Hun gav besked hjem om, at de havde fundet Forurettede 1. Hun talte både med Vidne 1 og med Tiltalte 2. De ville gerne have, at hun skulle blive på Sardinien. De ville have flere billeder. Hun skulle ikke tale med Forurettede 1. Der skulle bare tages billeder. Hun var med for at hjælpe den italienske foto-graf med at finde Forurettede 1.

Vidnet blev foreholdt samme bilag, side 15, sms-besked af 2. juli 2010, kl. 19:51:22 fra Vidne 8 til Tiltalte 2, hvoraf fremgår: ”Tak, det er totalt optur. Har oven i købet et halvt blottet bryst. Så fedt. ”

Vidnet har hertil forklaret, at hun syntes, at det var positivt, at de havde fun-det Forurettede 1 og havde fået nogle billeder. At det var "total op-tur", at de havde fået et blottet bryst, var bare "lingoen" på redaktionen. Det var godt at få en forsidehistorie.

Vidnet blev forevist bilag U-1-0-45, side 3-4, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 1 fra juli 2010, artikel og billeder.

Vidnet har hertil forklaret, at ”Medie 1 fandt dem” var en sætning, der havde været på forsiden flere gange. Medie 1 kunne godt lide at finde kendte, hvis de for eksempel var ude og spise med nye kærester. Det blev mere interessant, hvis de kendte ikke selv ville findes.

side 90

Hun spurgte ikke Tiltalte 2 om, hvor oplysningerne om Forurettede 1 kom fra. Hun antog, at det kom fra en kilde, og man spurgte ikke ind til hin-andens kilder. De oplysninger, hun fik fra Tiltalte 2, gav hende ikke anledning til at tænke nærmere over, hvor han havde fået dem fra. Vidnet tænkte ikke over, om det var lovligt eller ulovligt. Det strejfede hende ikke.

Det var hendes indtryk, at Tiltalte 2's kilde kunne noget særligt, og at der var andre, der kendte til Tiltalte 2's kilde, men det var ikke alment kendt. Dem ne-derst i hierarkiet vidste nok ikke noget om det.

I september 2009 skulle hun til Genève for at se, om hun kunne finde Forurettede 31. Forurettede 31 var interessant, fordi hun var kendt, velhaven-de og single. Hun husker ikke, om hun lavede noget research, inden hun tog afsted. Hun blev sendt af sted med meget kort varsel. Vidne 6 var med som fotograf. Hun fik at vide, at hun skulle tage til Genève, fordi man havde fået et tip om, at Forurettede 31 skulle derned. Hun fik ikke at vide, hvor tippet kom fra.

I Genève lejede de en bil eller taxa og tog hen til et det hotel, hvor hun hjemmefra havde fået at vide, at Forurettede 31 skulle bo. Hun var i kon-takt med redaktionen, mens hun var af sted. Hun mener, at hun både talte i telefon og sendte sms-beskeder hjem. Hun husker at have haft en samtale med Vidne 1, mens hun var i Genève. På hotellet gik hun ind og spurgte, om Forurettede 31 var der og fik at vide, at hun lige havde tjekket ud. Hun fik lov at se booking-bogen, hvor hun kunne se, at Forurettede 31 havde været tjekket ind sammen med en anden kvinde, som viste sig at være hendes sekretær.

Hun husker ikke, om hun på noget tidspunkt fik at vide, at de vidste, at Forurettede 31 var på hotellet på grund af kreditoplysninger. Hun husker ikke, om hun fik en sms-besked med kortoplysninger, men det var et godt redskab at have, når de skulle finde en bestemt person. Hun fik besked på at gå hen på banegården for at se, om Forurettede 31 var på vej til Milano med tog. Hun fik at vide, at de havde købt billetter.

Hun husker ikke, hvem hun fik beskeden fra. Hun fandt hende ikke på banegården. Der blev ikke talt om kreditkort vedrørende oplysningen om togbilletterne. Hun fik bare at vide, at Forurettede 31 havde købt billetter.

Foreholdt Vidne 6's forklaring om, at vidnet havde sagt til ham, at Forurettede 31 havde brugt sit Mastercard til at købe billetter, har vidnet forklaret, at det husker hun ikke. Hun ville ikke have bidt mærke i det, hvis hun havde fået oplysning om, at Forurettede 31 havde brugt sit Mastercard til at købe billetter med. Der kom så meget information hele ti-den, og hun bed ikke mærke i den specifikke information og tænkte ikke, at det var usædvanligt at få sådanne oplysninger.

Vidnet havde været med til at arbejde med spalten ”Øjne i natten” . Spalten

side 91

gik ud på, at man tilbragte natten i det københavnske natteliv for at finde kendte personer. Hun havde med stor sandsynlighed fået viden om, hvor en given person havde været, mens hun lavede den spalte. Det var typisk jour-havende, man havde kontakt med. Man skrev historien, når man kom hjem. Hun havde ikke skrevet historier, som kun var baseret på kreditkortoplysnin-ger.

Vidnet fik i sommeren 2010 at vide, at der havde været et redaktionsmøde, mens hun var på Sardinien. Hun husker ikke, om hun havde fået fortalt, hvad der skete på det redaktionsmøde.

Hun fik på et tidspunkt en mail fra Tiltalte 2 med oplysninger om Forurettede 31 med transaktioner på Rungsted Kro over en længere perio-de.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-120, side 7, rapport af 8. juli 2015, Vidne 8 – modtagelse af mail´s og SMS´er vedr. kendte, mail af 21. april 2010, kl. 22:52, fra Tiltalte 2 til Vidne 8 med angivelse af tran-saktioner fra Rungsted Kro, som Forurettede 31 havde foretaget på fire forskellige datoer i 2010, og med emne "VS: Tiltalte 1 sendte dig en be-sked på Facebook".

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker at have set kildens navn på skrift. Hun vidste ikke dengang, hvem Tiltalte 1 var. Hun spurgte ikke Tiltalte 2, hvem Tiltalte 1 var. Hun tænkte, at der var en tjener-tipper på Rungsted Kro. Hun husker ikke, hvad hun skulle bruge oplysningerne til, el-ler om hun brugte dem til noget. Hun mindes ikke selv at have spurgt efter de oplysninger.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at hun på turen til Sardinien fik en sms-besked med oplysninger om transaktioner på Forurettede 1. Hun fik ikke forevist kreditkortoplysninger hjemme på re-daktionen. Den sms-besked hun fik, mens hun var af sted, hjalp hende ikke til at finde Forurettede 1.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at det var Vidne 1, der sendte hende til Sardinien. Det kunne enten have været Vidne 1 eller Vidne 3, der sendte hende til Genève, men hun husker det ikke. Hun husker ikke, om Tiltalte 2 havde bedt hende tage af sted. Den endelige beslutningskompetence var ikke Tiltalte 2's. Hun var ikke bekendt med, hvordan kilden var kommet på Medie 1. Hun var ikke be-kendt med, om andre brugte kilden. Hun vidste ikke, hvordan kilden var ble-vet knyttet til Tiltalte 2.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at der manglede en chefredaktør på Medie 1, inden Tiltalte 5 kom til. I vidnets verden var Tiltalte 4 ikke chefredaktør.

side 92

Nogle kendte ville gerne findes og havde stor interesse i at komme i bladet og stillede gerne op til interview.

Vidne 9 har forklaret, at han var ansat på Medie 1 fra 2004 til 2008. Hans funktion var at lave de pæne interviews.

Medie 1's hårde linje under Tiltalte 6 gjorde, at der ikke var ret mange kendte, der frivilligt stillede op til interview. Han blev også selv fan-get lidt af stilen. Mottoet ”I denne uge gik vi over stregen, i næste uge gør vi det igen” var en del af den hårde linje. Linjen var, at de skulle gå til de kend-te og afsløre så meget om deres privatliv, som de kunne. Det var den slags historier, der solgte bladet.

Hans kilder tørrede med tiden ud, og det kunne han godt forstå. Han ville heller ikke lade sig interviewe til et blad, der i næ-ste uge kunne finde på at bringe en forsidehistorie, der afslørede ham. Han havde det ikke godt med at være på Medie 1, og han havde det ikke godt med, hvad det gjorde ved ham. Hans sympati lå hos de kendte. Tingene spidsede til, og han kunne ikke være der længere.

Omkring historien om Forurettede 3's og Forurettede 4's bryllupsrejse hus-ker vidnet, at Tiltalte 6 på et tidspunkt kom til ham og fortalte, at hi-storien skyldtes, at de havde en kilde, som kunne følge Parrets kredit-kortoplysninger. Den samtale foregik inde i bunkeren. Det var henvendt til ham, men det blev ikke hvisket eller sagt lavt. Stemningen efter historien om bryllupsrejsen var høj. Alle var begejstrede.

Vidnet husker ikke, om det var efter, at historien var blevet bragt, at Tiltalte 6 fortalte ham om kilden. Der blev ikke sagt noget om, hvordan kil-den fandt oplysningerne. Kilden var ansat et sted, hvor han kunne overvåge folks kreditkortoplysninger.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-63-1, side 2, sidste afsnit, gennemlæst og underskrevet afhøringsrapport af 15. august 2014, hvoraf blandt andet frem-går: ”Afhørte huskede i forbindelse med ”Forurettede 3's og Forurettede 4's bryllupsrejse til Canada, hvorledes der havde været jubel på Medie 1 redaktionen, da de modtog denne information. Herunder havde nogen sagt ”hold da kæft, nu har vi en kilde i Virksomhed A/S 1, der kan noget med kredit kort” . Afhørte, mente der blev sagt ”Virksomhed A/S 1” , men er ikke helt sikker. ”

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker, om det var Virksomhed A/S 1 eller Virksomhed A/S 2. Han spurgte ikke nærmere ind til den oplysning. Han deltog selv i den fælles jubel. Han hørte ikke mere til kilden. Han tænkte ikke, at det var ulovligt, men han tænkte, at det var endnu en amoralsk måde at skaffe historier på.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at hans forhold til Tiltalte 6 var godt. Han kunne godt lide Tiltalte 6 personligt, men den redaktionelle linje var han utilfreds med. Han var ikke mand nok til at sige det direkte til Tiltalte 6.

side 93

Vidne 1 har forklaret, at hun blev ansat som redaktionssekre-tær i november 2007, og at hun i løbet af 2010 blev forfremmet til nyheds-chef. Vidne 3 og chefredaktøren var over hende i hierarkiet. Det var che-fredaktøren, der besluttede, hvad der kom på forsiden, og tog beslutninger om ansættelse og afskedigelser.

Det var redaktionschefen, fotochefen, den jourhavende eller hende selv, der kunne sende journalister ud på opgaver. Det ville godt kunne få konsekvenser, herunder i forhold til ens karriere, hvis man sagde nej til opgaver. Det samme gjorde sig gældende, hvis man sagde nej til en opgave, som efter ens opfattelse var for kontroversiel.

Der var mange kilder på Medie 1, og nogle blev aflønnet. Dem, der blev aflønnet, fik enten penge, en frokost eller lignende. Tiltalte 1 hav-de efter vidnets opfattelse en speciel aflønningsform. Det var chefredaktø-ren, der besluttede, hvordan en kilde skulle aflønnes.

Tiltalte 6 var chefredaktør i 2008. Det er rigtigt, at hun havde omtalt ham som en ”hård hund” . Som chefredaktør på et sladderblad, som levede af at skrive historier, som de kendte ikke var glade for, gik han til stregen og også over stregen. Det hørte til jobbet som chefredaktør at være en hård hund. Mottoet ”I denne uge gik vi over stregen, og i næste uge gør vi det igen” var et salgsmotto. Det var egentligt et godt slogan. På det tidspunkt var det bladets mission at drille de kendte og skrive ting om dem, som de ik-ke havde lyst til skulle frem, velvidende at de nok ikke ville blive glade for det.

Tiltalte 4 var chefredaktør i et halvt år i 2009. Ledelsesstilen ændrede sig ikke, da han var chefredaktør. Tiltalte 4 var ikke så nærværende og var ikke dagligt på redaktionen. Han udfyldte rollen som chefredaktør i form af de beslutninger, han tog. Tiltalte 4 var ikke med på redaktionsmøderne, men han deltog på forsidemøderne, som blev holdt én gang om ugen. Vidnet havde ikke selv møder med ham.

Ledelsesstilen ændrede sig, da Tiltalte 5 blev chefredaktør. Han var på redaktionen hele tiden. Tiltalte 5's ledelsesstil var ikke synderligt an-derledes end Tiltalte 6's.

Chefredaktøren blev ikke orienteret om alle kilder. Vidnet orienterede ikke chefredaktøren om alle de kilder, hun kendte til. Hun orienterede ham, hvis der var en kilde, der havde noget spændende at berette, eller hvis kilden på en eller anden måde skilte sig ud. En kilde skilte sig hovedsagligt ud ved, at kilden kunne fortælle nogle særligt interessante ting. De betalte ikke kilder på forskud.

Kilder blev som hovedregel honoreret, når historien var blevet bragt. Man havde også kilder, som fik fast løn, men det var ikke mange. Der var faktisk kun én, og det var Tiltalte 1. Vidnet vidste ikke, om de havde haft andre kilder, som havde fået fast løn. Der var alene én kilde, som løbende sendte informationer ind, og det var Tiltalte 1.

En kilde, som kom med tip, som ikke blev til en historie, ville normalt ikke blive ho-

side 94

noreret. Det var kun i forhold til Tiltalte 1, at man betalte honorar, uanset om hans tips gav historier.

De havde en tipperliste, hvor tippernes navne, cpr-numre og adresser var an-ført. Hun ved ikke, om en fast kilde ville stå på tipperlisten. Hun ved ikke, om der var kilder, udover Tiltalte 1, som fik honorar, men som ik-ke stod på listen.

Kilder er som udgangspunkt personlige. Hun har ikke selv haft kilder på Medie 1. Hun ved ikke, om der var andre journalister, der havde kilder, der kunne specielle ting. Når journalisterne præsenterede historierne, fortalte de om kilderne. Hun kunne godt finde på at henvise en journalist til en anden journalist, hvis hun vidste, at vedkommende havde en kilde, som muligt kunne hjælpe med oplysninger til en historie. Nogle gange oplyste hun nav-net på den pågældende kilde og nogle gange alene, hvilke informationer en andens kilde kunne give.

Hun fik Tiltalte 1's navn at vide i 2008 i forbindelse med Forurettede 3's og Forurettede 4's bryllupsrejse. Tiltalte 1 var tilknyttet Tiltalte 2 og Tiltalte 3, og de var begge tilknyttet ham lige meget.

Hun fik første gang at vide, at kilden fandtes, efter Parrets bryllupsrej-se. Hun husker ikke, om hun fik oplysningen telefonisk. Hun fik at vide, at der var en tipper, der havde ringet til tiptelefonen, som kunne fortælle, hvor Parret skulle rejse hen. Der blev indgået en slags aftale med kilden, og det viste sig, at det, han kunne fortælle, var brugbart. Han kunne fortælle, hvor i Canada de befandt sig. Det var under turen til Canada, at hun fandt ud af det. Kilden kunne på en eller anden måde se, hvor Parret brugte der-es kreditkort. Det var en god historie og godt for Medie 1.

Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der skrev historien. Der blev bagefter holdt et møde med Tiltalte 6 og tipperen. Hun husker mødet, fordi det foregik på chefredaktørens kontor, som var lige ved siden af, hvor hun sad. Da mødet var slut, var Tiltalte 6 begejstret og glad for mø-det. Det var noget, han gav stærkt udtryk for via ord og sit kropssprog.

Man var ikke i tvivl, når Tiltalte 6 var begejstret, og der skulle noget til. Tiltalte 6 var begejstret, fordi tipperen via kreditkortoplysninger havde mulighed for at finde ud af, hvad kendte mennesker lavede. Hun havde indtryk af, at det var en fast aftale, der blev lavet med kilden. Tiltalte 6 delte sin begejstring med de øvrige i redaktionssekretariatet, Vidne 3 og muligvis også fo-tochefen.

Det var noget, der optog dem i en periode. Man syntes, at det var fedt.

Der var flere i sekretariatet, som blev bekendt med aftalen med kilden. Det var bredt ude i Medie 1. Det var ikke hemmeligt. Det blev dog på et tids-punkt hemmeligt. Hun husker ikke, om det var under Tiltalte 6, at det blev hemmeligt. Hun fandt ud af, at kilden arbejdede for Virksomhed A/S 2 eller

side 95

Virksomhed ApS i den periode, der lå omkring bryllupsrejsen og mødet mellem kilden og Tiltalte 6. Hun vidste på det tidspunkt, at Tiltalte 1 ville få en fast løn, men ikke størrelsen på beløbet. Tiltalte 1 blev kaldt den hemmelige kilde. Hun ved ikke, hvorfor han fik det navn. Han blev også kaldt for guldkilden, fordi der på daværende tidspunkt var en generel opfat-telse af, at kilden kunne en hel masse. Opfattelsen var, at han kunne mere end andre kilder, og at han var en udsædvanlig kilde. Det var ikke bare en normal kilde. Det usædvanlige bestod i hans adgang til oplysninger om de kendtes korttransaktioner.

Vidnet gjorde sig nogle etiske overvejelser om, at det, denne kilde gjorde, var grovere end, hvad andre kilder gjorde. Det stod hurtigt klart for hende. Hendes logik sagde hende, at det, kilden gjorde, ikke var helt i orden. Det hørte til sjældenhederne, at de fik oplysninger fra folk, der via deres arbejde fortalte noget, de ikke måtte.

Det var hendes indtryk, at der i begyndelsen kom oplysninger fra kilden hver dag. Hun ved ikke, om de på et tidspunkt fik lavet en liste med navne over personer, som kilden kunne tjekke.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-18, side 4, rapport af 29. maj 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 29. september 2008, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 blandt andet cc. til Vidne 1 med emne ”VIGTIGT – NYE NAVNE TIL KILDE ”.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker, om hun havde modtaget mailen. Tipperen skulle have navne på folk, som han ikke før havde søgt på. Hun ved ikke, om der var en liste med navne, der kunne søges på. Hun ved ikke, om der var en fysisk liste, men der kunne sagtens have været en, så man ikke bad om de samme navne flere gange.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-27, side 3, rapport af 2. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Medie 1 redaktionen, mail af 2. juni 2009, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 blandt andet cc. til Vidne 1 med emne ”NYE NAVNE TIL TIPPER ” om ”nye navne til rækken af kendisser, vores tys-tys kilde skal have på listen ”.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker mailen, men hun kan godt huske mails af den slags. Kilden måtte have en liste. Hun husker ikke, om Medie 1 havde en liste.

Hun husker ikke, om der nogle gange kom mundtlige forespørgsler på nye navne.

På forsidemøderne blev der talt om, hvilke historier der skulle på forsiden, og hvilke billeder og ord der skulle bruges. Man talte også om, hvordan hi-storien var blevet lavet. Det var forskelligt, om det var fastlagt på forhånd,

side 96

hvilke historier der skulle på forsiden. Hun husker ikke, om man talte om, hvilke kilder der var blevet brugt til historierne.

Tiltalte 3 og Tiltalte 2 formidlede oplysningerne fra Tiltalte 1 videre eksempelvis til hende via en sms eller mail. De kunne også sende oplysningerne videre til Vidne 3. Det var forskelligt, hvad hun gjorde ved de oplysninger, hun fik, og ofte gjorde hun ingenting. I de tilfælde, hvor der kunne blive en historie ud af det, blev der sat en journalist på opgaven. Hun husker ikke, at hun sendte oplysningerne direkte videre til en journalist. Journalisten blev mundtligt orienteret. Nogle gange blev op-lysningerne kun sendt til hende, og nogle gange blev de også sendt til Vidne 3.

I enkelte tilfælde kunne man løbende bede om oplysninger, hvis en journa-list var på en bestemt opgave. Så kom informationerne fra Tiltalte 1 samtidig med, at den pågældende brugte sit kreditkort. Det var altid Tiltalte 3 og Tiltalte 2, der fik oplysningerne fra Tiltalte 1. De kunne godt selv bede Tiltalte 1 om oplysninger, men det var oftest ham, der af egen drift sendte oplysninger til Tiltalte 3 og Tiltalte 2.

Oplysningerne fra Tiltalte 1 kunne for eksempel bruges til artik-lerne under overskriften ”Medie 1 fandt dem” . Hun havde også selv spurgte på navne på kendte, som hun var interesseret i at finde oplysninger på. Hun fik aldrig informationer direkte fra Tiltalte 1, men altid gennem Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Hun brugte mest Tiltalte 2, fordi hun qua Tiltalte 2's stilling samarbejdede mest med ham.

Vidnet fortalte ikke en given journalist, at der var oplysninger, fordi en person havde brugt et MasterCard. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 sendte ikke af egen drift oplysninger direkte til de journalister, der skulle skrive historierne, men de ville kunne have gjort det uden hendes tilladelse.

Hun havde mødt Tiltalte 1, mens han var kilde på Medie 1. Han var nogle gange på Virksomhed A/S 3 i mere sociale sammenhænge. Det kunne for eksempel være til vinsmagning. Hun ved ikke, hvem der inviterede ham med til de arrangementer.

Hun delte sine etiske overvejelser med Tiltalte 5 og Vidne 3. Det gjorde hun flere gange i tiden omkring skandalen om News of the Wold.

Hun fortalte ikke Tiltalte 4 om kilden, da han blev konstitueret som chefre-daktør. Det gjorde hun ikke, fordi hun ikke var højt nok oppe i hierarkiet. Hun formodede nok, at Vidne 3 havde informeret Tiltalte 4 om kilden, men det var ikke noget, Vidne 3 fortalte hende, at han havde gjort.

Hun informerede ikke Tiltalte 5 om kilden. Tiltalte 5 blev infor-meret, men hun ved ikke af hvem. Hun husker ikke, hvornår hun fik indtryk-

side 97

ket af, at Tiltalte 5 kendte til kilden. Hun var ikke bekendt med, at Tiltalte 5 havde hævet kontanter til kilden, og hun havde heller aldrig hørt om, at det var sket før med andre kilder.

Brugen af kilden blev på et tidspunkt hemmeligt. Kendskabet til kilden blev snævret ind til en lille kreds af personer. Hun husker ikke, at det blev meldt ud, at de skulle stoppe med at bruge kilden. Hun fik på et tidspunkt at vide, at man ikke længere brugte kilden. Det var i 2011, men hun husker ikke nærmere hvornår. Hun ved, at hun sidste gang fik oplysninger fra kilden i 2011 i enkelte tilfælde, men om det var før eller efter, at hun havde fået at vide, at de var stoppet med at bruge kilden, husker hun ikke. Det var Tiltalte 5, der fortalte, at brugen af kilden var stoppet.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-4, side 3, rapport af 13. oktober 2014, Mail fra Tiltalte 5/chefgruppen, mail af 1. juli 2010, kl. 10:41 fra Tiltalte 5 til blandt andre Vidne 1, om baggrunden for at stoppe samarbejdet kilden.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker at have modtaget mailen. Hun husker ikke, at der skulle have været et møde, hvor det blev diskuteret, at brugen af kilden skulle stoppe. Baggrunden for stoppet var nok noget med skattemæssige hensyn, men hun husker det ikke.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-118, side 17, rapport af 24. juni 2015, Tiltalte 2's relationer til kilden, mail af 9. september 2010, kl. 11:06 fra Vidne 1 til Tiltalte 2 og svar herpå kl. 11:09 om oplysninger på Forurettede 33 og den nye aftale om brug af kilden.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker mailkorrespondancen. Hun husker ikke, hvorfor hun omtalte kilden som den ”top top top hemmelige mand” . Hun husker ikke, at der kun var fire på bladet, der kendte til kilden. Hun ved ikke, hvorfor det var for ”risky” for kilden løbende at søge oplys-ninger på nye navne.

Hun husker, at Tiltalte 5 var enig med hende i, at brugen af kilden skulle stoppe. Det skete ikke med det samme. Hun talte med ham om det flere gange.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-19, side 2, rapport af 2. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Vidne 1, mail af 14. december 2011, kl. 15:50 vedrø-rende transaktioner på Forurettede 26.

Vidnet har hertil forklaret, at det godt kan være den sidste mail, hun fik med oplysninger om transaktioner. Forurettede 26 var interessant, fordi de havde hørt, at der var ”knas” med hans ægteskab. Hun fik denne mail fra Tiltalte 2, efter at hun havde foreslået, at de skulle stoppe med at bruge kilden. Hun var lettet, da de stoppede med at bruge kilden. Hun var ikke skuffet over, at de

side 98

ikke længere kunne få kreditkortoplysningerne.

På Medie 1 var der en selvopfattelse af, at de var dem, som de kendte ik-ke kunne lide og for øvrigt også dem, Virksomhed A/S 3 ikke så godt kunne lide, men det var de ligeglade med. De var dygtige til det, de lavede, nemlig sladderjour-nalistik. De tænkte ikke over, hvilke midler der blev brugt for at få en god historie. Det havde betydning, om midlet var ulovligt eller ej. Det havde på det tidspunkt ikke nogen betydning, om brugen af Tiltalte 1 som kilde var lovligt eller ej.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at hun havde grænser for, hvad hun ville acceptere at skrive. Måden, hvorpå Tiltalte 1 fik sine oplysninger, overskred ikke hendes grænse. Hun var ikke bekendt med teknikken i, hvordan han fik sine oplysninger, men hun vidste, at han arbejdede et sted, hvor han kunne finde oplysningerne. De havde ikke prøvet at have kilder, som havde hacket sig ind for at få oplysninger. Ud-trykket "hacket" eller lignende blev dog ikke brugt på det tidspunkt.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at der ikke blev særligt mange historier ud af de oplysninger, de fik fra Tiltalte 1. Hendes bud ville være under 30 historier. Hun har ikke aktivt forsøgt at tæl-le historierne op.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-23-2, side 2, 5. sidste afsnit, afhøringsrap-port af 6. maj 2014, telefonisk, hvoraf fremgår blandt andet: ”Afhørte forkla-rede videre, at hun prøve at klarlægge hvilke informationer, som hun havde fået – ved at gå på Statsbiblioteket – og læse de ugebladet (Medie 1's), der var udkommet i den periode, hvor de havde benyttet kilden. ”

Vidnet har hertil forklaret, at det var hendes hensigt, men hun fik det aldrig gjort.

Tiptelefonen var indført, da hun startede på Medie 1. Den gik på omgang hos dem, der sad i sekretariatet. I 2008 var det Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2 og hende, der sad i redaktionssekretariatet. Hvis der kom et godt tip, som de ville forfølge, bad de nogen om at gå i marken. Det var ikke vel-set, at en journalist sagde nej til en opgave, og det var ikke karrierefremmen-de, hvis en journalist sagde nej for mange gange.

Hun vidste godt, at tippet om Parrets bryllupsrejse kom fra tiptelefo-nen. Tiltalte 1 var Tiltalte 3 og Tiltalte 2's kilde.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-18, side 1, rapport af 29. maj 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6, mail af 29. september 2008, kl. 14:29, hvor Tiltalte 2 nævner ”vores kreditkortkilde ” og nye navne, som ”vi ” ikke har i forvejen.

side 99

Vidnet har hertil forklaret, at det, bortset fra Tiltalte 3, var ledelsen, Tiltalte 2 skrev til, og at han derfor benyttede flertalsform.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-27, side 3, rapport af 2. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Medie 1 redaktionen, mail af 2. juni 2009, kl. 14:30 med emne ”NYE NAVNE TIL TIPPER ”.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke havde tænkt nærmere over, at Tiltalte 2 kaldte det for ”vores” kilde. Det var Tiltalte 3 og Tiltalte 2, der havde den direkte kontakt til Tiltalte 1, men det var Medie 1's kilde.

Vidnet havde set Tiltalte 1 et par gange i Virksomhed A/S 3's hovedkvarter på Område, men hun husker ikke hvilket årstal, og hun ved ikke, om han på det tidspunkt stadig fungerede som kilde.

Vidnet talte også med Tiltalte 2 om, at de skulle stoppe med at bruge Tiltalte 1 som kilde. Hun var over Tiltalte 2 i hierarkiet på Medie 1. Hun husker ikke, om hun bad ham stoppe med at bruge kilden.

Da hendes sag var for retten, havde hendes advokat rådet hende til ikke at svare på spørgsmål fra de øvrige forsvarere.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at hun ikke husker, hvornår Tiltalte 3 skiftede fra at være praktikant til at blive journalist. Hun er sikker på, at det var Tiltalte 3 og Tiltalte 2, der fra starten af hav-de kilden sammen. Det var dem, der dækkede Forurettede 3 og Forurettede 4. Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der var i Canada for at dække bryllupsrejsen, og det var dem, der skrev historien.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-36, side 3, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Første artikel juni 2008, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 er anført som den, der skrev historien om bryllupsrejsen.

Vidnet har hertil forklaret, at hun så må huske forkert. Det var kun Tiltalte 2, der var med i Canada. Det kan godt være, at Tiltalte 3 først blev tilknyttet kilden på et senere tidspunkt.

Hun ved ikke, hvilke roller Tiltalte 3 og Tiltalte 2 havde i forhold til kilden. Hun mener ikke at have fået sms-beskeder fra Tiltalte 3 med kreditkortoplysninger fra kilden.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at Virksomhed A/S 3 var et pænt foretagende med pæne publikationer. Medie 1 følte, at der blev set ned på dem af direktionen og de andre blade.

På redaktionen var der typisk et møde om morgenen, hvorefter man gik hver til sit, og der var møder indimellem. Chefredaktøren var til stede ved de dag-

side 100

lige morgenmøder og forsidemødet. Det gjaldt også i Tiltalte 5's tid. Tiltalte 4 var ikke så meget til stede i det daglige. Han var med til forsidemødet og kom nogle gange ned og hilste på.

Vidnet ved ikke, om Tiltalte 4 traf beslutninger om rejser, betaling eller om refusion af bilag. Tiltalte 4 havde indflydelse på, hvilke historier der blev bragt på forsiden. Forsidemødet drejede sig blandt andet om, hvordan bladet solg-te sig bedst.

Hun ved ikke, om Tiltalte 4 havde indflydelse på, hvilke metoder der skulle arbejdes efter, men han havde indflydelse på forsidehistorierne og på, hvordan artiklerne skulle skrives. Han havde ikke indflydelse på, hvem der skulle arbejde med hvilke opgaver. Tiltalte 4 var ikke den blivende chefre-daktør, og de vidste, at det ikke var en permanent løsning.

Det var i den peri-ode Vidne 3, der i det daglige fungerede som chefredaktør.

Vidnet ved ikke, hvor mange kilder de havde på Medie 1. Hun ved ikke, om Vidne 3 søgte stillingen som chefredaktør. Hendes samarbejde med Tiltalte 4 handlede alene om forsidemøderne og eventuelt planlægning af nogle mere praktiske ting. Hun drøftede ikke kilder med ham.

Vidnet vidste, at det, Tiltalte 1 kom med, var ulovligt både i etisk og juridisk forstand. Hun var godt klar over, at det var en overtrædelse af straffeloven.

I 2008-2011 var hun ikke klar over, at det var en overtrædelse af straffelo-vens § 263, eller at det var ulovligt at udbetale penge til kilden på den måde, de gjorde. Hun var godt klar over, at der blev udbetalt mange penge til kil-den, men ikke at det var 430.000 kr.

Hun valgte at tilstå, fordi hun godt var klar over, at det, der foregik, var forkert, og det vidste hun også godt dengang, det skete. Hun tilstod ikke for at få sagen hurtigt overstået, så hun kunne komme videre i sit liv.

Hun vidste ikke, hvordan kilden skaffede oplysningerne, men hendes logik sagde hende, at det var en overtrædelse af straffeloven.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann har vidnet forklaret, at betalingen af kil-den var usædvanlig, fordi det var store beløb. Betalingen adskilte sig fra, hvordan andre kilder blev betalt. Det var hendes opfattelse, at det var Tiltalte 5, der stod for betalingen.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-23-1, side 6, 2. afsnit, afhøringsrapport af 5. maj 2014, hvoraf fremgår: ”Afhørte oplyste på forespørgsel, at hun ikke havde nogen anelse om, hvorledes kilden blev betalt. Afhørte havde ikke budgetansvar og derfor kan hun ikke oplyse noget som helst om, hvorledes kilden blev betalt. Afhørte oplyste videre, at hun mente, at almindelige mennesker – ”Tippere” blev registreret med navn og Cpr. Afhørte vidste således ikke, om der blev udbetalt kontanter, men hun troede det ikke. ”

side 101

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Hun kan have fået viden om betalingen under sagen, så hvis hun i dag skal sige, hvad der er den rigtige forklaring, er det, hun forklarede dengang til politiet i maj 2014, det rigtige.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at man i et eller andet omfang kunne sige nej til en opgave. Hun havde aldrig haft lyst til at sige nej til en opgave, mens Tiltalte 6 var chefredaktør. Hun havde ikke på noget tidspunkt haft lyst til at sige til Tiltalte 6, at det ikke var en god idé at bruge kilden.

I 2. halvår af 2008 var hun redaktionssekretær og jourhavende. Hun var ikke journalist, men hun kunne godt skrive artikler. Hun mener, at hun nok havde skrevet noget i den periode, men ikke meget.

Hun vidste ikke, hvordan journalisternes kilder blev aflønnet i 2. halvår af 2008. Hun vidste ikke, hvilke kilder journalisterne havde. Hun kan ikke med sikkerhed sige, at der ikke var andre kilder, der gav faste oplysninger til Medie 1. Hun er ganske sikker på, at hun havde hørt om det, hvis andre kil-der havde samme metoder som Tiltalte 1. Hvis andre havde kilder med anderledes metoder til at skaffe oplysninger på, ville de journalister, der havde en sådan kilde, have drøftet det med chefredaktøren. Hendes logik sagde hende, at der ikke var andre kilder, der på tilsvarende måde gav oplys-ninger, de ikke måtte.

Hun havde over for Tiltalte 5, Vidne 3 og Tiltalte 2 bragt op, at hun syntes, at det var problematisk, at de brugte kilden. Hun var ikke inde over beslutningen om officielt at stoppe med at bruge kilden, og hun fortsat-te alligevel med at bruge ham.

Vidnet blev foreholdt bilag E-1-0-6, retsmødebegæringen med anklageskrift fra vidnets tilståelsessag.

Vidnet spurgte få gange om oplysninger på personer, efter at de officielt stoppede med at bruge kilden.

Vidnet blev på ny foreholdt bilag U-1-0-118, side 17, rapport af 24. juni 2015, Tiltalte 2's relationer til kilden, mail af 9. september 2010, kl. 11:06 fra Vidne 1 til Tiltalte 2, hvor kilden af vidnet omtales som ”vores top top top hemmelige mand ”.

Vidnet har hertil forklaret, at hun spurgte om oplysninger, selv om hun hav-de moralske skrupler over at bruge kilden. Hun var nok selv en ”hård hund” , men det betød ikke, at hun ikke reflekterede over, hvad hun gjorde. Hun spurgte om oplysningerne af egen fri vilje.

side 102

Foreholdt at Vidne 3 havde søgt stillingen som chefredaktør, har vidnet forklaret, at det ikke kom som nogen overraskelse for hende. Det var helt naturligt, at han søgte stillingen.

Vidne 3 har forklaret, at han blev redaktionschef i 1994. Han var i hierarkiet over redaktionssekretæren, men under chefredak-tøren. Vidnet tog beslutninger om rejser, og han var med til at udarbejde for-siden. Der var både store og små ting, han skulle tage stilling til. Der var ik-ke en fast beløbsgrænse for udlandsrejser, men hvis det var store beløb, skulle chefredaktøren ind over.

Chefredaktøren havde ansvaret for bladet, og hvad der blev trykt. Man havde en fornemmelse af, hvilke rammer man ar-bejdede indenfor. Hvis chefredaktøren tog en beslutning, som vidnet ikke var enig i, kunne han godt have en diskussion med chefredaktøren, men det ville nok ikke være gavnligt, hvis han arbejdede mod de retningslinjer, som chefredaktøren udstak.

Vidnet ville ikke kunne træffe beslutning om at honorere en kilde ”sort” . Hvis en journalist havde en kilde, som skulle aflønnes sort, ville den pågæl-dende journalist få at vide, at de skulle spørge chefredaktøren. Sådan var det også under Tiltalte 5.

Tippere var oftest helt almindelige mennesker, som havde oplysninger, som kunne bruges på bladet. Tips kunne komme på sms, mail eller via telefonop-kald. Der var en tiptelefon, som oftest blev brugt. Hvis et tip endte med at føre til en artikel, fik tipperen penge for tippet, men de fik ikke betaling på forhånd.

Kilder var nogle, som journalisterne havde. Det forekom, at kilder blev be-talt. Hvis de havde en god kilde, kunne de finde på at tage kilden med ud at spise, men det var ikke ofte, at der blev udbetalt penge til kilder. Kilder kun-ne godt være faste kilder, men det kunne også være en engangskilde. En en-gangskilde fik kun aflønning, hvis der kom en historie ud af kildens oplys-ninger.

Der var ikke andre kilder end Tiltalte 1, der fik fast løn. Det var usædvanligt, at Tiltalte 1 fik fast løn. Vidnet ved ikke, hvad lønnen var. Der skulle ikke skrives kontrakt med faste kilder. Kilder kunne godt selv komme med oplysninger, men det var som oftest journali-sten, der kontaktede kilden.

På nær Tiltalte 1 havde de ikke haft kilder, der løbende kom med oplysninger.

Man kunne godt tage en fast kilde med ud at spise som ”kildepleje” , uden at der var kommet oplysninger fra kilden, men han husker ikke, at man havde betalt en kilde penge som kildepleje.

Tippere blev registeret med navn, adresse, cpr-nummer og bankoplysninger. Tippere skulle indberette betalingen til skattevæsenet. Vidnet har ikke ople-

side 103

vet, at kilder blev registreret på samme måde.

Redaktionen kendte som regel ikke til kilderne. Man vidste, at der var en kilde et givet sted, men ikke hvem kilden var. Kilder var personlige, og jour-nalisterne holdt dem tæt til kroppen. Hvis vidnet vidste, at en journalist hav-de en god kilde, som vidnet gerne ville have oplysninger fra, kunne han godt spørge journalisten, om hans kilde kunne finde oplysningerne. Det var ikke et problem, at redaktionen ikke vidste, hvor kilderne arbejdede, eller hvem de var. Hvis en kilde skulle bruges mere bredt på redaktionen, ville det være en på redaktionen, der gav den oplysning videre.

Vidnet hørte første gang om Tiltalte 1 kort efter, at aftalen med ham blev indgået. Vidnet husker ikke, hvem der fortalte ham om det, men det var nok Tiltalte 6, som på det tidspunkt var chefredaktør.

Vidnet blev foreholdt bilag E-1-0-6, side 5, sidste afsnit, 1. linje, udskrift af dombog af 25. august 2016, hvoraf fremgår blandt andet: ”Han hørte om guldkilden/kreditkortkilden fra Tiltalte 6, som var meget begejstret ”.

Vidnet har hertil forklaret, at det ikke var hans formulering, men anklage-rens formulering, som han bare bekræftede. Vidnet husker ikke, hvordan han fik det at vide. Tiltalte 6 var glad, hvis han havde adgang til nog-le gode historier. Der var ikke noget usædvanligt ved, at Tiltalte 6 var glad for den kilde.

Vidnet vidste ikke, hvordan Tiltalte 1 fik sine oplysninger. Han hørte, at kilden kunne gå ind på nogle bestemte tidspunkter. Tiltalte 1 skulle benytte sig af et ”vindue” for at få oplysningerne. Det var no-get, vidnet fik at vide fra Tiltalte 2, som havde kontakten til Tiltalte 1.

Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der fik oplysningerne fra Tiltalte 1. Vidnet ved ikke, om de begge fik alle oplysninger, og han ved ikke, hvem der fik flest oplysninger eller havde mest kontakt til kil-den. Vidnet fik informationer fra både Tiltalte 3 og Tiltalte 2, men til sidst i 2011 var det kun Tiltalte 2, der havde kontakten til kilden. Vidnet husker ikke, om det var på det tidspunkt, at Tiltalte 2 blev redaktionssekretær.

Når vidnet fik oplysninger, vurderede han, om det kunne blive til en historie, og i bekræftende fald satte han en medarbejder på sagen. Vidnet gav mundt-ligt journalisten besked om, hvilke oplysninger de havde fået. De fik rigtigt mange oplysninger fra Tiltalte 1, men der var ikke ret mange af dem, der blev til historier.

Tiltalte 1 blev ikke brugt særlig meget, mens Tiltalte 6 var chefredaktør. Vidnet var stadig redaktionschef, da Tiltalte 4 blev konstitue-ret, men da Tiltalte 4 ikke var så meget på bladet, fik vidnet lidt flere opgaver.

side 104

Vidnet fungerede fortsat som redaktionschef, og der var ikke nogen tvivl om, at Tiltalte 4 var chefredaktør. Vidnet kan ikke sige hvor mange flere opgaver han fik, mens Tiltalte 4 var konstitueret chefredaktør.

Vidnet husker ikke, om der var grænser for de beløb, han kunne skrive un-der på. Vidnet skrev under på flere bilag, mens Tiltalte 4 var chefredaktør, men der var ikke andre opgaver, som faldt over på ham, og Tiltalte 4 var inde over den daglige drift. Vidnet holdt jævnligt møder med Tiltalte 4, og Tiltalte 4 deltog også på det ugentlige forsidemøde. Chefredaktøren skulle i sidste en-de godkende bladet. Tiltalte 4 var måske med til nogle få redaktionsmøder, men han husker det ikke.

Vidnet orienterede Tiltalte 4 om forsidehistorier. Tiltalte 4 var også interesse-ret i at høre om, hvad de havde gang i på bladet. Han drøftede ikke kilder med Tiltalte 4. Tiltalte 4 kunne godt spørge ind til en historie, og der kunne vidnet godt have fortalt, at der var en kilde på historien.

Vidnet talte med Tiltalte 4 om, hvordan tingene var kørt under Tiltalte 6, og om der var nogle ting, som Tiltalte 6 havde gjort, som Tiltalte 4 gerne ville lave om på. Vidnet syntes, at Tiltalte 4 skulle vide, at de havde kre-ditkortkilden. Det var en kontroversiel kilde, og da Tiltalte 4 sad med ansvaret, skulle han vide det. Vidnet orienterede ikke Tiltalte 4 om andre kilder.

Vidnet husker ikke præcist, hvornår han oplyste Tiltalte 4 om kreditkortkilden, men det var kort efter Tiltalte 4's tiltræden som chefredaktør. Vidnet fortalte Tiltalte 4, at Tiltalte 6 havde lavet en aftale med en kreditkortkilde, og at kilden sendte oplysninger til Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Vidnet fortalte også Tiltalte 4, at kilden kunne komme med oplysninger om, hvor kendte havde brugt deres kreditkort.

Tiltalte 4 spurgte ikke nærmere ind til det, men tog det ”ad notam” . Vidnet lod det være op til Tiltalte 4, om ordningen med kredit-kortkilden skulle fortsætte eller stoppe. Han fortalte ikke Tiltalte 4, at han syn-tes, at kilden var kontroversiel. Han fortalte Tiltalte 4, at kilden blev fast afløn-net, men han husker ikke, om han nævnte noget beløb.

Tiltalte 4 overtog nok i nogle tilfælde betalingen af Tiltalte 1 i den periode, hvor han var konstitueret chefredaktør.

Hvis en journalist havde haft udgifter, som skulle refunderes, udfyldte de et udgiftsbilag og vedlagde kvitteringer, som blev lagt i en mappe. Når mappen var fuld, blev den lagt til underskrift. Hvis chefredaktøren ikke var der, var det vidnet, der skrev under. Vidnet husker ikke, at han havde attesteret bilag fra kilden.

Vidnet husker ikke, om han talte med Vidne 2 om, at Tiltalte 4 skulle informeres om Tiltalte 1. Han ved ikke, om der var andre, der in-formerede Tiltalte 4 om kreditkortkilden. Han husker ikke, om han bagefter fortalte nogen, at han nu havde informeret Tiltalte 4 om kreditkortkilden.

side 105

Vidnet husker ikke, om han, da Tiltalte 3's bog udkom i 2014, for-talte nogen, at han dengang havde fortalt Tiltalte 4 om kilden.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-79, side 3, rapport af 10. juni 2015, Vidne 3 – mail fra Tiltalte 2 om afregning af tipper, mail af 10. februar 2009, kl. 12:48 fra Tiltalte 2 til Vidne 3 om honorering af ”vores tipper (guldkilden) ”.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen. Han husker ikke, at Tiltalte 2 på noget tidspunkt gav udtryk for, at han ik-ke vidste, om Tiltalte 4 var orienteret om kilden. Han husker ikke, om han talte med Tiltalte 2 om, at det var hvidvaskning af penge, når kilden blev honoreret, som han gjorde. Vidnet mener, at han på det tidspunkt havde ori-enteret Tiltalte 4 om kilden.

Vidnet søgte stillingen som chefredaktør. Han søgte ikke officielt, men gav over for Tiltalte 4 udtryk for, at han var interesseret. Tiltalte 4 svarede ret hurtigt, at det ikke kunne komme på tale. Vidnet blev ikke vred på Tiltalte 4.

Tiltalte 5 blev herefter ansat som chefredaktør. Vidnet husker ikke, om det var ham, der orienterede Tiltalte 5 om kreditkortkilden. Han husker ikke, om han talte med Vidne 2 og Vidne 1 om, at Tiltalte 5 skulle orienteres.

Vidnet blev foreholdt bilag E-1-0-6, side 5, 3. nederste linje, udskrift af dombogen af 25. august 2016, hvoraf blandt andet fremgår: ”Tiltalte 5 blev også orienteret om kilden. Han mente, at han talte med Vidne 2 og Vidne 1 om, hvorvidt den nye chefredaktør skulle informeres om kilden, fordi det var en kontroversiel kilde ”.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke i dag husker, at han talte med Vidne 1 og Vidne 2 om det.

Han husker ikke, om han informerede Tiltalte 5 om andre kilder, el-ler om han fortalte Vidne 2, at han havde orienteret Tiltalte 5. Efter vidnets opfattelse kunne man ikke have en sådan kilde, uden at man var ori-enteret om det i redaktionssekretariatet. Vidnet husker ikke, om de i redakti-onssekretariatet drøftede, om kreditkortkilden var kontroversiel.

Vidnet husker ikke mails, hvor der blev spurgt til nye navne til kilden, før han under sin egen sag blev præsenteret for dem. Han husker ikke, om han havde givet nye navne til kilden.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-5, side 2, rapport af 14. oktober 2014, Mail Tiltalte 2/Medie 1 medarbejdere på redaktionen, mail af 5. marts 2010, kl. 13:30:40 fra Tiltalte 2 til blandt andre Vidne 3 med em-net ”Tipper – NYE NAVNE? ”.

side 106

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen. At det var ”svært og risikabelt at gøre løbende for ham” , betød efter vidnets op-fattelse, at kilden gjorde noget, han ikke måtte og udsatte sig for en risiko ved at gøre det. De ville gerne have oplysninger om navne på kendte perso-ner, som var aktuelle på tv eller film.

Der var nogle historier, hvor hovedpersonen ikke brød sig om det, der blev skrevet. Vidnet ved ikke, hvor mange af den slags historier, de havde skre-vet.

Vidnet var med til forsidemøderne. De historier, der var bedst til forsiden, var en god historie og et kendt ansigt. Det havde ikke nogen betydning, om det var en historie, som den kendte gerne ville havde bragt, eller om det var en afsløring. Det var historier om de kendte, læserne gerne ville have.

Vidnet husker ikke oplagstallet for perioden 2008-2011, men det var hele ti-den faldende, og det skabte bekymring både på Medie 1 og hos Virksomhed A/S 3. Den ”paparazzigruppe” , der blev oprettet, var et af de tiltag, de lave-de for at vende kurven, men alt, de lavede, skulle medvirke til at vende kur-ven. De brugte ikke kreditkortkilden bevidst for at få oplaget til at stige. Det var de gode historier, der skulle få oplaget til at stige.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-129, side 25, rapport af 17. marts 2016, Godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail nr. 648 af 4. juli 2010, kl. 12:54:43, fundet på Vidne 3's computer, hvoraf fremgår: ”Forurettede 1 top-løs (et bart bryst) Tør vi trykke det? Kh, Navn 2 ”.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke ved, hvem der havde skrevet den mail. Han kunne godt have skrevet ”kh Vidne 3” , når han skrev en mail, og han kunne godt have spurgt Tiltalte 5 om, hvorvidt de turde trykke et billede af en topløs Forurettede 1. Tiltalte 5 indførte en linje, hvor man skrev "kh."

Vidnet blev foreholdt samme bilag side 26, mail nr. 649 af 4. juli 2010, kl. 13:00:59, fundet på Vidne 3's computer, hvoraf fremgår: ”Interessant tilfælde :-) Hvor og hvordan er det taget? Vil det ”ydmyge” hende, eller er det et sødt, uskyldigt billede ? kh Navn 2 ”.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke ved, om det var ham eller Tiltalte 5, der havde skrevet mailen. Vidnet skrev normalt punktum efter "kh". Mailen spurgte ind til, hvor meget der blev afsløret, og om det ville krænke Forurettede 1. Hvis det var sødt og uskyldigt, var det en god historie, men hvis det var for ydmygende, ville det sandsynligvis ikke blive bragt i bladet.

Vidnet skrev ikke under på bilag, da Tiltalte 6 var chefredaktør. Han

side 107

overtog i vist omfang at underskrive bilag under Tiltalte 4. Da Tiltalte 5 blev chefredaktør, overgik det at attestere bilag til Tiltalte 5. På det tidspunkt gik de over til elektronisk betaling, og der var ikke længere en kontantkasse på Virksomhed A/S 3. Han husker ikke, hvem der fik udleveret firmakre-ditkort. Vidnet er overbevist om, at Tiltalte 5 havde et firmakredit-kort.

Vidnet ved ikke, hvordan kilden blev betalt. I slutningen af den periode, hvor de brugte Tiltalte 1, skulle vidnet sørge for, at der blev over-ført penge til Tiltalte 1. Vidnet skulle give besked til kassen om, at der skulle overføres penge til Tiltalte 1, og beløbet blev dermed skattepligtigt. Han husker ikke det præcise tidspunkt, men det var under Tiltalte 5. De sluttede med at bruge kilden i slutningen af 2011.

Vid-net fik ikke så mange oplysninger fra kilden i slutningen af perioden. Han var ikke klar over, om Vidne 16 var orienteret om kreditkortkilden, men det var hans indtryk. Tiltalte 5 fortalte ham, at der var en be-kymring i direktionen efter skandalen på News of the World, og at noget så-dant ikke måtte ske på Medie 1. Det var vidnets indtryk, at det kom højt oppe fra.

Det var vidnets indtryk, at det med tiden var alle, der kendte til kreditkortkil-den. Det var ikke noget problem, og det var nærmest uundgåeligt. Vidnet husker ikke, at Tiltalte 5 syntes, at det var et problem. Vidnet husker ikke, at de blev bedt om at stoppe med at bruge kilden.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-78, side 4, rapport af 11. juni 2015, Vidne 3 – Kommunikation med Tiltalte 2 om tipper, mail af 10. januar 2011, kl. 11:03 fra Tiltalte 2 til Vidne 3, hvoraf fremgår: ”Husk lige, at Vidne 2 og Person 2 ikke kender til den fortsatte ordning med ham tipperen-… (Hvad angår den der med Forurettede 3 i Miami). ”

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker at have modtaget mailen. Vidne 2 og Person 2 var redaktionssekretærer. Han husker ikke noget om, at de ikke måtte vide, at tipperen blev brugt.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-4, side 3, rapport af 13. oktober 2014, Mail fra Tiltalte 5/chefgruppen, mail af 1. juli 2010, kl. 10:40 fra Tiltalte 5 til blandt andre Vidne 3 vedrørende baggrunden for at stoppe samarbejdet med kilden.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker mailen. Han kan ikke huske et møde, hvor der blev orienteret om, at de skulle stoppe med at bruge kilden. Han husker ikke, at Tiltalte 5 havde haft et møde med Tiltalte 4 om, at brugen af kilden skulle stoppes. Brugen af kilden stoppede i slutningen af 2011.

Vidnet kender ikke begrebet ”dolus eventualis” . Det var hans forsvarer, der

side 108

forklarede ham om juraen, da hans sag var for retten den 25. august 2016.

Havde det været vidnets beslutning, og havde han dengang vidst, hvad han ved i dag, ville han have stoppet samarbejdet med kilden. Han var ikke den-gang klar over, at det havde strafferetlige konsekvenser for ham, at kilden blev brugt på Medie 1. Vidnet mente, at det var chefredaktørens ansvar.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at Tiltalte 1 var Medie 1's kilde. Vidnet forstod, at det var på bestemte tidspunkter, at kilden kunne skaffe oplysningerne, og at det var noget med et ”vindue” , der skulle være åbent, for at han kunne gøre det. Kilden skulle gø-re noget, som var udover det, han normalt havde adgang til. Det fyldte ikke meget hos vidnet, at kilden skulle have penge, og det irriterede ham, at han skulle blandes ind i det. Han kan ikke sige noget om, hvor meget der blev udbetalt til kilden.

Vidnet blev foreholdt bilag E-1-0-5, side 8, 3. sidste afsnit, udskrift af rets-bogen af 25. august 2016, hvoraf fremgår blandt andet: ”Sagerne blev proce-deret. Efter proceduren spurgte retsformanden – med henvisning til advokat Poul Helmuth Petersens bemærkninger under proceduren om ”Vidne 3's begrænsede viden” , om han og tiltalte Vidne 3 er enige om, at der foreligger en fuld erkendelse fra Vidne 3 i forhold til anklageskriftet, herunder forsættet, og fortsat ønsker sagen frem-met i overensstemmelse hermed ".

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker sammenhængen, men at det var hans forsvarer, der under proceduren sagde noget, hvorefter dommeren spurgte, om han var sikker på, at sagen kunne gennemføres som en tilståel-sessag, hvilket hurtigt blev bekræftet af hans forsvarer.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at han ikke vil afvise, at det var begrænset, hvad han kunne huske tilbage fra 2008. Tiltalte 3 var først ansat som praktikant og senere som journalist. Vid-net ved ikke, hvem der var med til mødet mellem Tiltalte 6 og Tiltalte 1. Vidnet var ikke selv med til mødet. Han kendte ikke til rolle-fordelingen mellem Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i forhold til Tiltalte 1. Han ved ikke, hvem der fik hvilke oplysninger.

Vidnet blev på ny foreholdt bilag U-1-0-5, side 2, rapport af 14. oktober 2014, Mail Tiltalte 2/Medie 1 medarbejdere på redaktionen, mail af 5. marts 2010, kl. 13:30:40 fra Tiltalte 2 til blandt andet Vidne 3, med emnet ”Tipper – NYE NAVNE? ”.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker at have fået en sådan mail fra Tiltalte 3, selv om han står som modtager. Han har formentlig nok fået oplysninger mundtligt. Foreholdt Tiltalte 3's forklaring om, at han aldrig havde sendt sms-beskeder til vidnet, fastholder vidnet, at

side 109

han havde fået sms-beskeder fra Tiltalte 3 med oplysninger fra kilden.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at han under Tiltalte 6 var til møder med Tiltalte 4. Tiltalte 4 havde sin gang på redaktionen i sin rolle som udgiverdirektør.

Indimellem orienterede journalisterne hinanden om deres kilder. Han ved, at Tiltalte 1 fik oplysningerne fra sin arbejdsplads, men han vidste ikke hvordan. Det var hans indtryk, at han fik oplysningerne i strid med både tavshedspligten og strafferetlige regler.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-33-1, side 4, næstsidste afsnit, afhøringsrap-port af 18. juni 2014, hvoraf blandt andet fremgår: ”Sigtede var godt klar over, at det var en ”kilde” der på en eller anden måde overtrådte sin tavs-hedspligt, dette havde dog ikke fået sigtede til at tænke, at der så var tale om ulovligt ”.

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan til politiet.

Vidnet fandt aldrig ud af, hvor Tiltalte 1 var ansat. Han var ikke klar over, at det var Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS. Vidnet var i grove træk bekendt med den af-tale, Tiltalte 6 havde lavet med Tiltalte 1. Det blev han klar over kort tid ef-ter, at aftalen var indgået, og han så også effekterne af aftalen.

Det påvirkede ikke hans arbejde, at Tiltalte 6 sagde op, men han var ærger-lig over det. Vidnet fortsatte som redaktionschef. Han husker ikke, om han på det tidspunkt havde tanker om at søge jobbet som chefredaktør. Han blev ringet op af Tiltalte 4, som fortalte, at de havde ansat Tiltalte 5. Vidnet vidste ikke, hvem Tiltalte 5 var. Tiltalte 4 bad ham lave et inter-view med Tiltalte 5.

Vidnet havde forinden fået at vide, at han ikke fik jobbet som chefredaktør. Han var ikke ked af det. Tiltalte 4 var ansat som en midlertidig løsning, indtil der blev fundet en ny chefredaktør. Vidnet gik ud fra, at det var Vidne 16, der havde besluttet, at Tiltalte 4 skulle konstitueres som chefredaktør.

Det var ikke sådan, at vidnet varetog jobbet som chefredaktør, og at Tiltalte 4 kun var chefredaktør af navn. Tiltalte 4 kom ikke så meget på redaktionen, men de talte ofte sammen, og de holdt også møder. De talte om bladet. Tiltalte 4 var med til forsidemøderne, og han var i den sammenhæng også inde over de artikler, der var i bladet.

Vidnets beføjelser ændrede sig under Tiltalte 4. Han skrev blandt andet un-der på flere bilag. Som vidnet husker det, var det noget han og Tiltalte 4 aftalte, da det var mest hensigtsmæssigt, at vidnet attesterede bilag, da han dagligt var på redaktionen, hvilket Tiltalte 4 ikke var. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 4 hav-de skrevet under på nogle bilag, men det mener han.

side 110

Vidnet havde et møde med Tiltalte 4 på hans kontor, hvor de talte om bla-det. Tiltalte 4 spurgte ind til mange ting, og det var under det møde, at vidnet fortalte Tiltalte 4 om kreditkortkilden, da vidnet syntes, at det var væsentligt. Der var ikke andre til stede på mødet. Vidnet fortalte det af egen drift og han fortalte også, at kreditkortkilden blev betalt. Han husker ikke, om han fortal-te, hvordan kilden blev betalt. Han husker ikke præcist, hvornår mødet fandt sted. Han sagde ikke noget til Tiltalte 4 om, at det efter hans opfattelse var u-lovligt at bruge kilden.

Vidnet blev på ny foreholdt bilag F-1-0-9, side 6, rapport af 24. juni 2015, Tiltalte 2 kendskab til aflønning, mail af 10. februar 2009, kl. 12:48, fra Tiltalte 2 til Vidne 3 vedrørende honorering af tipper, honorering fremover og involvering af Tiltalte 4.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker mailen. Han husker ikke, om han havde talt med Tiltalte 2 om det. Han husker ikke, om han på det tids-punkt havde orienteret Tiltalte 2 om, at han havde fortalt Tiltalte 4 om kilden.

Vidnet begyndte at overveje at tilstå kort efter, at der i juli 2016 blev rejst tiltale mod ham. Det var med i hans overvejelser, at han skulle videre med sit liv. Han var godt klar over, hvad han erkendte, og hvilken tiltale der var rejst mod ham. Han gjorde sig også klart, at der var udbetalt 430.000 kr. til kilden, men det var han ikke klar over dengang, det skete. Han vidste ikke dengang, og han gjorde sig heller ikke dengang overvejelser om, at han gjor-de noget ulovligt.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at han ikke husker, at han i medio 2010 havde indgået aftale om at stoppe med at bruge kilden officielt, men at de blev ved med at bruge kilden uofficielt.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-118, side 17, rapport af 24. juni 2015, Tiltalte 2's relationer til kilden, mail af 9. september 2010, kl. 11:09 fra Tiltalte 2 til Vidne 1 vedrørende den nye aftale om brug af kilden.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker, at det kun var ham selv, Tiltalte 2, Vidne 1 og Tiltalte 5, der kendte til aftalen med kilden. Han må have været med til at lave aftalen, men han husker det ikke.

Vidne 4 har forklaret, at hun i 2003 blev ansat på Medie 1 som redaktionssekretær. Hun begyndte som journalistpraktikant på Medie 1 i 2001. Jobbet som redaktionssekretær var blandt andet at udvælge billeder og artikler og lave aftaler med journalister om historier. Vidnet kun-ne godt bede en journalist om at tage en opgave. Der var flere redaktionssek-retærer, og man fordelte arbejdet mellem sig. De var i starten fire redakti-onssekretærer, der på skift var jourhavende en uge ad gangen. Som jourha-

side 111

vende havde man opsynet med bladet i løbet af ugen og den efterfølgende weekendvagt.

Vidnet stoppede på Medie 1 i sommeren 2010 og startede på Medie 4. Hun havde i sin tid på Medie 1 arbejdet under tre forskellige chefre-daktører, og der var stor forskel på dem.

Tiltalte 4 var meget fraværende som chefredaktør, da han også var udgiver-direktør. Generelt hun havde ikke så meget med chefredaktøren at gøre, da han ikke var inde over det daglige arbejde med bladet.

Tiltalte 6 var typisk mere inde over ”hard core” nyheder, men ikke så meget i forhold til historierne fra ”den røde løber” . Nyhedshistorier, som den om Person 20, var historier, som Tiltalte 6 var interesseret i og spurgte ind til. Han lagde mere energi i den type historier, og det var ofte også de hi-storier, der kom på forsiden.

Da Tiltalte 5 blev ansat, blev tingene anderledes. Han var meget ak-tiv omkring historierne og interesseret i indholdet. Han spurgte ind til, hvad der var til forsiden, og hvilke historier der var i bladet.

Tiltalte 4 spurgte ikke ind til historierne. Hun husker ikke, om Tiltalte 4 altid var med til forsidemøderne. På forsidemøderne blev der generelt brugt meget tid på ordvalg og billedvalg til forsiden. Man gjorde sig også overve-jelser om validiteten af historierne. Historierne skulle være bekræftede, og der skulle være billeddokumentation. Hun havde ikke selv den slags infor-mationer, så dem skulle hun spørge efter hos journalisterne. Der var en lø-bende dialog i dagligdagen mellem hende og journalisterne om de historier, der blev arbejdet på.

Der var en tiptelefon, hvor forskellige personer kunne ringe ind med tip. Det var ikke alle tips, der kunne bruges til noget. Telefonen gik på omgang mel-lem redaktionssekretærerne. Hvis tippet gav en historie, blev tipperen hono-reret. En tipper fik ikke penge på forhånd.

Kilder var nogle, som havde tilknytning til en ansat på Medie 1. Man kunne bruge kilder flere gange. Kilderne fik ikke noget vederlag. Der var dog én berømt kilde, nemlig ”tys-tys kilden” , der fik vederlag, men vidnet er ikke bekendt med andre hemmelige kilder. Man delte ikke sine kilder med andre. Man vidste måske, at en journalist havde en kilde et bestemt sted, men ikke hvem det var.

Hun husker ikke, hvornår hun første gang hørte om ”tys-tys kilden” . Hun mener, at det var i forbindelse med Forurettede 3's og Forurettede 4's bryl-lupsrejse i 2008, at der kom et tip kom fra den kilde. Det var et ”scoop” af en historie. I starten løb der rygter om en kilde, og der blev snakket på re-daktionen. Der var nogle oplysninger, som vækkede undren, og som hun

side 112

spurgte ind til. Det kunne for eksempel være, hvis der var et tip om, at en kendt person var i Paris. Hun husker ikke, at kilden på redaktionen blev kaldt ”tys-tys kilden” eller ”guldkilden” .

I løbet af nogle måneder fandt vidnet ud af, at kilden kunne noget med kre-ditkortoplysninger, som knyttede kendte personer til bestemte steder. Det var ikke noget, nogen fortalte hende om. Alle vidste, at Medie 1 havde en rigtig god kilde, som kunne levere nogle gode historier. Hun ved ikke, hvor hurtigt det blev kendt, at der var tale om kreditkortoplysninger.

Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 3, som havde kontakten til kil-den, men de havde kilden på vegne af Medie 1. Det var dem, der ringede til kilden og modtog sms-beskeder fra kilden. Det var hendes indtryk, at det var dem begge, der fik oplysninger fra kilden. Det var hendes indtryk, at kil-dekontakten startede hos Tiltalte 2, og at Tiltalte 3 blev koblet på senere. Hun opfattede det som om, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde samme tilknytning til kilden, men hun ved det ikke med sikker-hed.

Vidnet havde i en vagtperiode fået nogle sms-beskeder med kreditkortoplys-ninger. Hun havde også fået oplysninger om, at en person var et bestemt sted. Hun husker kun de sms-beskeder mellem hende og Tiltalte 2, som hun fik forevist hos politiet.

Når hun fik oplysningerne fra Tiltalte 2, snakkede de i sekretariatet eller med redaktionschefen om, hvad hun havde fået at vide, og om der var en historie i det. Hvis der var en historie, der skulle undersøges, bad hun en journalist om at researche historien og derefter skrive historien, hvis den holdt vand. De oplysninger, hun havde fået, gav hun både mundtligt og skriftligt videre ved at sende sms-beskeden videre til journalisten. Det skete ikke særlig hyp-pigt, men det skete.

Der har nok været journalister, der har spurgt ind til, hvordan der kunne væ-re så konkrete oplysninger om kendte personer. Der var ret hurtigt på bladet en bred viden om, at de havde kilden, og at der nogle gange kom oplysnin-ger, der kunne bruges til historier.

Vidnet havde ikke dengang etiske overvejelser om det rigtige i at bruge kil-dens oplysninger. Det var en del af dagligdagen, og det var en af mange kil-der. Kilden var god, og der kom oplysninger, som de ikke kunne få fra an-dre. Der gik noget tid før, at hun reelt fandt ud af, hvorfra oplysningerne præcist stammede. Vidnet gik ud fra, at cheferne vidste besked, og hvis che-fen havde valgt at bruge kilden, var det så det, man gjorde. Hun ved ikke, om Tiltalte 4 kendte til kilden.

Vidnet ved ikke, hvordan kilden blev honoreret. Hun vidste godt, at han fik honorar for sine oplysninger, men ikke hvordan eller hvor meget. Der blev

side 113

ikke talt om, hvordan han blev betalt.

Man kunne godt bede om oplysninger hos kilden. Vidnet har ikke selv bedt om oplysninger. Hun havde set en mail, hvor hun stod som modtager, og hvor der blev spurgt om nye navne. Der blev på redaktionen talt om, at der var kendte personer, som det kunne være fedt at finde oplysninger på.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-27, side 3, rapport af 2. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Medie 1 redaktionen, mail af 2. juni 2009, kl. 14:30, fra Tiltalte 2 til blandt andet Vidne 4 med emne ”NYE NAVNE TIL TIPPER ”.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker mailen. Hun, Vidne 2 og Vidne 1 var alle jourhavende. Vidne 5 var journalist. Hun husker ikke, om hun selv var kommet med nye navne, men hun vil ikke afvise det. De kan godt have talt om det på et møde. Det var alment kendt, at Medie 1 brugte kilden.

Vidnet husker ikke, at der var en fysisk liste på Medie 1. På et tidspunkt fik de fortalt, at det ikke var Medie 1, der kom med navnene, men at kil-den af egen drift søgte på kendte personer.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-5, side 2, rapport af 14. oktober 2014, Mail Tiltalte 2/Medie 1 medarbejdere på redaktionen, mail af 5. marts 2010, kl. 13:30:40 fra Tiltalte 2 til en lang række personer blandt andre Vidne 4 med emnet ”Tipper – NYE NAVNE? ”.

Vidnet har hertil forklaret, at man på antallet af modtagere på denne mail kunne se, at kendskabet til kilden på det tidspunkt var mere udbredt. Hun husker ikke, hvad hun tænkte om, at det var risikabelt og svært for kilden lø-bende at tjekke nye navne. Kilden var nok lidt ”ulden i kanten” . Hun tænkte ikke nærmere over, at der var en deadline for, hvornår kilden kunne lede ef-ter nye navne. Hun spurgte ikke ind til det. Han var en god kilde, som Medie 1 benyttede sig af. Der var nogen, der på et tidspunkt havde besluttet, at Medie 1 skulle benytte sig af den kilde, og det accepterede hun.

Hun syntes ikke, at det var målet, der alene var afgørende i forhold til en hi-storie. Der var historier, som endte med ikke at blive skrevet, så målet helli-gede ikke altid midlet.

Vidnet husker, at Forurettede 12 på et tidspunkt var sigtet i en sag. Hun fik en sms-besked fra Tiltalte 2 om, at Forurettede 12 var taget på ski-ferie med sin mand til Østrig eller Schweiz. Det var interessant, fordi Forurettede 12 var så meget i vælten på det tidspunkt. Det var en god historie at få en udtalelse og få billeder af Forurettede 12. Vidnet husker ikke, hvad hun gjorde med de oplysninger, hun fik af Tiltalte 2, men der blev sendt en journa-list af sted. Hun kunne ikke på egen hånd sende nogen af sted på udlandsrej-

side 114

ser. Hun skulle først spørge redaktionschefen, Vidne 3.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-43, side 4-9, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 12 fra 25. februar – 3. marts 2010 samt kre-ditkortoplysninger fra 14. februar 2010 sendt på sms fra Tiltalte 2 til Vidne 4.

Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker sms-beskeden fra Tiltalte 2. Det var usædvanligt, at Forurettede 12 kørte i bil til Schweiz. Vidnet husker ik-ke detaljerne om historien. Når Tiltalte 2 skrev, at Tiltalte 3 fik updates, var det for-di, at Tiltalte 2 ikke selv var på redaktionen, og Tiltalte 3 derfor var kontaktper-son til kilden. Hun ville gerne selv have sms-beskederne, så hun kunne følge med.

Hun husker ikke konkret, hvordan de gjorde, og om der blev sendt no-gen af sted til Schweiz med det samme. At Tiltalte 3 var ”total på” , forstod hun som, at han var klar til at tage derned, hvis de syntes, at han skulle det. Hvis man vidste præcist, hvor Forurettede 12 befandt sig, kunne de jo sende en journalist derned.

Som jourhavende var man kontaktperson til journalisterne, og der kunne godt komme beskeder også om natten.

Vidnet husker ikke, om hun var i kontakt med Tiltalte 3 eller fo-tografen Vidne 7, mens de var i Schweiz. Hun husker ik-ke, at Vidne 7 havde ringet hjem til hende og fortalt, at Tiltalte 3 ville have ham til at tage et billede af en skiinstruktør, som skulle maskeres og citeres for at sige, at Forurettede 12 havde været på skibakken. Hun mente, at hun ville kunne huske en sådan samtale, hvis den havde fundet sted. Det var ikke en historie, der ville blive bragt, hvis det havde været sådan, at den var blevet til.

Vidnet blev foreholdt bilag U-4-0-1, side 3, rapport af 18. juni 2015, Mail om Vidne 12's kilde, mail fra Tiltalte 5/chefgruppen, mail af 12. feb-ruar 2009, kl. 15:40 fra Vidne 4 til E-mailadresse og Tiltalte 4, ved-rørende Parret på ski.

Vidnet har hertil forklaret, at man ikke holdt kilder skjult for Tiltalte 4. Tiltalte 4 stod på som modtager, fordi Parret var godt forsidestof, og fordi Tiltalte 4 var med til forsidemøderne. Tiltalte 1 var på sin vis en kilde som alle andre kilder, men han var en bedre kilde end andre, og han kunne noget, som andre ikke kunne. Vidnet mener ikke, at hun havde sendt mails til Tiltalte 4 om Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at hun godt kan sondre mellem, hvad hun vidste dengang, og hvad hun havde fundet ud af hen ad vejen. Hun kunne godt huske artiklen om Forurettede 12. Efter et stykke tid blev hun klar over, at kilden kunne noget med kreditkortoplysnin-ger, men hun husker ikke præcist hvornår. Hun vidste ikke, hvor kilden ar-bejdede.

side 115

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-35-3, side 4, 3. afsnit, afhøringsrapport af 20. august 2014, gennemlæst men ikke underskrevet, hvoraf fremgår blandt andet: ”Afhørte oplyste videre, at hun havde hørt, at ”kilden” kunne noget med ”beløb” . På nærmere forespørgsel oplyste afhørte, at hun havde hørt, at det var noget med nogle ”hævninger” , hvor man kunne se, hvor de kendte havde brugt penge. ”

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan til politiet.

Vidnet blev foreholdt samme bilag side 6, 1. afsnit, hvoraf fremgår blandt andet: ”Afhørte kan ikke erindre, om hun på et tidspunkt havde hørt, at ”kilden” skaffede oplysninger via kreditkort. ”

Vidnet forklarede hertil, at hvis det er skrevet ned med de ord, har hun for-klaret sådan.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at Tiltalte 2 fik kilden, fordi han havde Forurettede 3 og Forurettede 4 som særligt sto-fområde. Det var en opgave, som han var blevet bedt om at tage. Havde det været en anden journalist, der havde haft den opgave, var det blevet den jo-urnalist, som var blevet koblet på Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at hun ikke ved, om der var aftaler mellem Tiltalte 3 og Tiltalte 2 om fordelingen af arbejdsopgaverne i forhold til kilden. Vidnet havde ikke mod-taget sms-beskeder med kreditkortoplysninger fra Tiltalte 3.

Vidne 10 har forklaret, at han blev ansat i SAS i 1999. Han arbejdede i lufthavnen fra 2001-2006. I 2008 havde han en funktion, hvor han en gang i mellem var i lufthavnen. Han havde adgang til bookingsystemet, når han var i lufthavnen. Han kender Tiltalte 2. De har lært hinanden at kende gennem en fælles ven, og de har spillet foldbold sammen i 4-5 år.

I maj 2008 gav vidnet et tip til Tiltalte 2 om Forurettede 3's og Forurettede 4's bryllupsrejse til Canada. Han slog op i bookingsystemet og fandt reservationen og flynummeret. Det var et indenrigsfly i Canada. Han søgte i systemet, efter at han havde talt med Tiltalte 2. Det var ikke nogen stor hemmelighed i SAS, hvor Parret skulle hen. Han husker ikke, om Tiltalte 2 bad ham slå det op. Han gav informationerne videre til Tiltalte 2. Vidnet fortalte, hvilket fly de skulle med, og hvor de skulle sidde i flyet, så Tiltalte 2 kunne få en plads tæt på dem.

Vidnet fik efterfølgende 5.000 kr. i tiphonorar og en middag. Han havde ik-ke regnet med at få så mange penge for tippet. Han havde ikke diskuteret ho-norar med Tiltalte 2, før han gav ham informationerne.

side 116

Vidnet blev foreholdt bilag F-3-0-1, side 9, rapport af 17. juni 2015, Tiltalte 2's kilde i lufthavnen, mail af 27. juni 2008, kl. 13:32, 10:49 og 10:53 mellem Vidne 10 og Tiltalte 2, hvoraf fremgår blandt andet: ”HVAD?! Tiltalte 2, jeg havde regnet med 1000 kr.. Det er sgu mange penge. Er det normalt i giver så meget??” og ”Det er lidt forskelligt. De mest banale tips får normalt 2000 kr – de allerbedste får 10.000. Det skal også ses i lyset af, hvad der kom ud af tippet – og det har du jo med dine eg-ne øjne set. Desuden vil vi jo gerne fortsat gøre brug af dig – derfor skal du ikke spises af med småpenge. ”

Vidnet husker ikke mailen i detaljer. Han husker ikke, om han opgav penge-ne til SKAT. Han havde nok regnet med at få 1.000 kr.

Tiltalte 2 fortsatte med at bruge ham som tipper. Det foregik via mail, sms el-ler telefon. Det fortsatte indtil 2009. Han husker ikke, hvor mange gange Tiltalte 2 gjorde brug af ham som tipper, men det var nok 8-10 gange. Det var ikke alle gange, vidnet kunne komme med oplysninger. Det var primært Tiltalte 2, der spurgte ind til noget specifikt. Vidnet har muligvis sendt oplys-ninger til Tiltalte 2 af egen drift.

De havde ikke nogen fast aftale om, hvordan det skulle foregå. Han fik ikke nogen fast løn for at stå til rådighed. Han havde fået honorar to gange og en middag for sine tips. Han ved ikke, om hans oplysninger blev brugt til historier.

Vidnet fortalte Tiltalte 2 om Forurettede 4's tur til Genève. Han husker ikke præcist, hvilke oplysninger han gav, men det var sandsynligvis flynummeret. Vidnet husker ikke, om han blev bedt om at finde oplysninger-ne. Vidnet gav også Tiltalte 2 oplysninger om Forurettede 6's rejse til Nice, hvor han oplyste, hvilket fly hun skulle med.

Han havde det ikke godt med at give oplysningerne videre til Tiltalte 2, men han gjorde det alligevel. På et tidspunkt fortalte vidnet Tiltalte 2, at han havde skiftet afdeling og ikke længere kunne hjælpe ham, men det var ikke rigtigt. Det var kun for at komme ud af det.

Vidnet skulle give sit navn og bankoplysninger, når han skulle have honorar. Han husker ikke, om han også opgav sit cpr-nummer. Tiltalte 2 skulle give op-lysningerne videre til en kasserer.

Vidnet blev foreholdt bilag F-1-0-10, side 1, rapport af 7. juli 2015, Gen-nemsyn af redaktionelle bogholderi, hvoraf fremgår blandt andet: ”Ved en søgning i bogholderiet fremkom: Vidne 10 udbetalt i juli måned 2008 kr. 5.000 og i marts måned 2009 kr. 7.000. ”

Vidnet har bekræftet, at det var de betalinger, han modtog.

Han havde kun én gang fået en middag for et tip, og han fik ikke betalinger flere gange end de to, han har fortalt om. Han havde ikke nogen samtale

side 117

med chefredaktøren, mens han fungerede som kilde.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at han lærte Tiltalte 2 at kende i 2005 eller 2006. Han husker ikke, hvornår de be-gyndte at spille fodbold sammen.

Vidnet blev foreholdt bilag C-3-82-1, side 2, 2. afsnit, afhøringsrapport af 30. juni 2015, hvoraf fremgår blandt andet: ”Sigtede forklarede nærmere, at han havde kendt journalist Tiltalte 2 igennem lang tid. De havde st-artet med at spille fodbold sammen omkring år 2000. ”

Vidnet har hertil forklaret, at det godt kan passe, at han startede med at spille fodbold med Tiltalte 2 i 2000.

Tiltalte 2 spurgte ikke ind til, hvordan vidnet skaffede oplysningerne om fly-rejserne. Tiltalte 2 gik ikke ind i det rent tekniske. Når Tiltalte 2 spurgte efter oplysninger, spurgte han specifikt ind til, om en given person skulle ud og rejse. Der var nogle gange, hvor vidnet ikke kunne finde oplysninger, men hvis han fandt oplysninger, gav han oplysningerne videre til Tiltalte 2.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at han ikke har talt med Tiltalte 2 forud for, at han skulle afgive forklaring i dag, hverken per sms eller telefon.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at han loggede på systemet med sit brugernavn og sin kode, når han skulle finde oplysninger i bookingsystemet. Han søgte på efternavnet, og så kom alle bookinger foreta-get i SAS-systemet frem. Vidnet skulle ikke tjekke enkeltdestinationer. Vid-net har ikke kendskab til, om andre af hans kolleger har gjort noget tilsva-rende, og han har ikke selv givet oplysninger til andre medier end Medie 1. Alle medarbejdere havde adgang til bookingsystemerne og til at søge på tværs af systemet, og selv elever fik adgang efter få dages ansættelse.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han ikke kunne se bookinger, der var foretaget hos andre selskaber end SAS. Han har aldrig været inde på Medie 1's redaktion, heller ikke sammen med Tiltalte 2.

Vidne 11 har forklaret, at han i 2008-2011 var regnskabschef i Virksomhed A/S 3. Han havde ca. 10 folk ansat under sig. Som regnskabschef havde han blandt andet ansvaret for budget, betaling af kredi-torer og for, at regnskaberne var retvisende. Hvis vidnet opdagede kreativ bogføring, påpegede han det over for chefredaktøren. Hvis der var tale om alvorlige fejl, ville han gå længere op i hierarkiet med det. Hvis han påpege-de noget over for chefredaktøren, som chefredaktøren ikke efterkom, ville han gå videre med det. Han har flere gange været uenig med en chefredaktør om regnskaberne.

side 118

Chefredaktøren fik udstukket en ramme, og budgettet blev godkendt. Chef-redaktøren skulle overholde budgettet. Vidnet påpegede kun forhold, der kunne betegnes som kritisable, for eksempel hvis bilaget var underligt, fordi der var købt et jakkesæt eller andet, der ikke naturligt hørte til arbejdet som journalist.

Det var chefredaktøren, der skrev under på bilagene på Medie 1, og det var ham, vidnet gik til. Han havde ikke konflikter med bilag, da Tiltalte 6 var chefredaktør. Der var en kassefunktion på Virksomhed A/S 3, men vidnet havde ikke nogen indsigt i, hvad der blev udbetalt fra den kasse. Det var først, da de blev kasseløse, at vidnet fik indsigt i bilagene. Han husker ikke, hvornår man gik over til at være uden en kontantkasse.

Der har aldrig været en entydig forretningsgang vedrørende rejsebilag. Da der ikke længere var en kontantkasse, kunne de fleste få et Mastercard. Hvis der skulle bruges kontanter, skulle bilagene gennem vidnet. Bilagene på Medie 1 var mangeartede. Artikelserien ”Øjne i natten” kunne godt indehol-de restaurationsregninger og lignende bilag, hvor man ikke kunne tjekke, om det rent faktisk vedrørte bestemte journalister.

Vidnet blev på et tidspunkt opmærksom på, at der var usædvanlige bilag på Medie 1, blandt andet en regning fra Wallmanns i Cirkusbygningen, som han spurgte ind til. Det var også udgiftsbilag til badminton og en rejse, som han spurgte ind til. Han fik en tilbagemelding fra Tiltalte 5 om, at det var kildearbejde.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-6, side 3, rapport af 15. oktober 2014, Mail fra Vidne 11/Tiltalte 5, mailkorrespondance af 14. september 2009, kl. 11:22, kl. 11.24 og kl. 11:28, mellem Vidne 11 og Tiltalte 5, hvoraf fremgår: ”Hej Tiltalte 5 Den tur til Wallmans – for 15+2 personer – hvad er det? mvh Vidne 11 ”, ”De 20.000 kr. til vores hemmelige, undercover-kilde kh Tiltalte 5 ” og ”Hej Tiltalte 5 I orden – jeg håber, at du kan klare spørgsmålene fra revisionen (og måske Skat ;-) – når de kommer og banker på mvh Vidne 11 ”.

Vidnet har hertil forklaret, at det nok var første gang, at han hørte om den hemmelige ”undercover” kilde. Han havde også fået at vide, at det var bilag fra en ”superkilde” . Vidnet havde ikke adgang til at vide noget om kilder. Vidnet spurgte ikke ind til, hvorfor kilden var hemmelig. I hans verden var kilder altid hemmelige. Efter vidnets opfattelse var der ikke noget udsæd-vanligt i, at det var en hemmelig kilde.

Han gav i mailen Tiltalte 5 ”et vink med en vognstang” om, at han skulle til at tage sig sammen. Det var lidt grænseoverskridende for vidnet med den slags bilag. Vidnet oplevede ikke andre redaktioner, som kom med sådanne bilag. Det var kun Medie 1 og Tiltalte 5. De andre redaktioner havde et andet dna.

Han havde dog set andre bilag på Medie 1, som også var lidt udsædvanlige, men vidnet ved ikke, om det vedrørte samme kilde.

side 119

Det var meget besværligt at lave kontante udbetalinger i et kasseløst hus, fordi der skulle ringes til banken, og pengene skulle hentes. Vidnet kontak-tede banken, når der skulle bruges kontante penge. Vidnet mener at have spurgt Tiltalte 5, om kilden ikke kunne komme med et kontonum-mer i stedet for at få udbetalt kontanter.

Vidnet vidste ikke, om der var en aftale med kilden, men han vidste, at kil-den skulle have 10.000 kr. om måneden. Det var et lille beløb i hans verden. Vidnet kunne ikke være ligeglad med, hvordan pengene blev udbetalt. Han skulle have nogle brugbare bilag for at kunne udbetale penge, for ellers hav-de han et problem. Vidnet følte på et tidspunkt, at de var ude på et skråplan med aflønningen af kilden, og det gav han også flere gange udtryk for over for Tiltalte 5.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-87, side 23, rapport af 11. juni 2015, Ma-il-korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 5, mail af 15. marts 2010, kl. 12:51 fra Tiltalte 2 til Vidne 11 hvoraf fremgår: ”Hej Vidne 11. Der er bilag for yderligere 9032 kr. på vej op til dig i en cirkulati-onskurvert nu. Så burde der være styr på det hele. Jeg håber, der fremover kan ligge 10.000 kr klar pr. d. 1 måneden. Tiltalte 5 har ikke været for flink til at få hævet (det er jo også en tidsrøver), hvilket har betydet, at der er kommet rod i antal bilag og måneder mv. Mvh Tiltalte 2. ”

Vidnet har hertil forklaret, at han havde modtaget mailen. Vidnet mener at have fået omkring 10 mails fra Tiltalte 2 om kilden. Der var ikke an-dre, der sendte ham mails vedrørende kilder.

Vidnet blev foreholdt samme bilag side 23, mail af 16. marts 2010, kl. 09:17 fra Vidne 11 til Tiltalte 5 hvoraf fremgår: ”Hej Tiltalte 5. Vi har nu fået yderligere bilag op. Denne her gang er der en rejse til Thailand og for kr. 2.000 vedr. badminton træning. Hvor langt skal vi gå ???? mvh Vidne 11 ”

Vidnet har hertil forklaret, at han mente, at det ikke længere var forsvarligt. Der var ikke andre kilder, hvor de var ude på et skråplan i forhold til beta-ling af kilden.

Vidnet mener, at det var omkring dette tidspunkt i marts 2010, at de mærke-lige bilag begyndte at dukke op. Han sendte det i mailen omtalte bilag til ori-entering til vidnets chef, Person 28. Vidnet husker ikke, hvordan hans chef reagerede på mailen. Han orienterede ham, fordi de var ude i no-get, vidnet ikke kunne stå inde for. Vidnet mente ikke, at det var i orden.

Vidnet har aldrig talt med Tiltalte 6 eller Tiltalte 4 om kilden eller skrevet til dem om kilden. Vidnet havde alene skrevet med Tiltalte 5 om kilden. I de måneder i 2014, hvor det kom frem, at der havde været en hemmelig kilde, søgte vidnet i systemet efter oplysninger, og han fik indsigt

side 120

i, hvad der havde været foregået, men før da havde han ikke drøftet sagen med Tiltalte 5. Det var også først på det tidspunkt, at vidnet blev be-kendt med kildens navn.

Vidnet ved ikke, hvor mange betalinger på 10.000 kr. til kilden, der har væ-ret gennem tiden. Tiltalte 5 kom på et tidspunkt ned til ham og sag-de, at der var fundet en anden løsning med betaling af kilden. Vidnet sagde på et tidspunkt til Tiltalte 5, at det måtte være en god kilde, og Tiltalte 5 sagde, at det var en super kilde. Vidnet vidste ikke på daværende tidspunkt, hvordan kilden derefter blev aflønnet, men det havde han efterfølgende fun-det ud af.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-11, side 8, rapport af 17. oktober 2014, Mail fra Tiltalte 2/Vidne 3/Vidne 11, mail af 28. april 2011, kl. 13:22 fra Vidne 3 til Vidne 11, hvor kilden står anført med navn, adresse, cpr-nummer og kontonummer.

Vidnet har hertil forklaret, at han godt husker mailen. Da han så, at det var et honorar, der skulle udbetales, anviste han bilaget til HR. Det var ikke en mærkelig betaling. Han tænkte ikke over, at Vidne 3 skrev, at det var ho-norar til "vores særlige tipper". Han var ikke klar over, at det var samme person, som tidligere som hemmelig kilde havde fået udbetalt honorar.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at han ikke havde talt op, hvor mange penge der i alt var udbetalt til kilden. Vidnet ken-der slet ikke noget til beløbene. På artikelserien ”Øjne i natten” var der hver uge udlæg til restaurationer, diskoteker og steder, hvor de kendte kom. Det var ikke normalt, at vidnet så de bilag. Vidnet ved ikke, om det blev udbetalt penge til kilder på den artikelserie.

Adspurgt af Casper Andreasen har vidnet forklaret, at der ikke var et budget for journalisterne. Han kontrollerede ikke de enkelte bilag. De bilag, der kom fra Medie 1, stod der ofte ”kildepleje” på. Bilagene skulle altid væ-re godkendt af chefredaktøren. Journalister kunne ikke få refunderet bilag, som ikke var attesteret af en chef.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at han var blevet kontaktet af nogle journalister fra BT og DR i 2014. Vidnet er ikke blevet kontaktet af nogle af de tiltalte.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at han havde an-svaret for de tre største blade, herunder Medie 1. Budgetterne blev lavet i starten af sommeren, og i august skulle de være endelige, da de havde regn-skabsår per 1. oktober. Samarbejdet med udgiverdirektør Tiltalte 4 var me-get professionelt.

Alle bilag skulle attesteres. Vidnet mener ikke, at Tiltalte 4 attesterede bil-

side 121

ag, men det gjorde Vidne 3, mens Tiltalte 4 var konstitueret chefredak-tør. Det var et ansvar, der var pålagt Vidne 3. Der kom en mail, som ori-enterede vidnet om dette. Det var efter vidnets opfattelse Vidne 3, der tog sig af den daglige drift på Medie 1. Kassefunktionen blev opgivet, da Medie 1 flyttede til Område, men han husker ikke det præcise tids-punkt for flytningen.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann har vidnet forklaret, at det nok var i fe-bruar 2010, at de blev uden den kontante kasse.

Vidnet blev foreholdt bilag F-1-0-6, side 13, rapport af 10. december 2014, Mail fra fa. Virksomhed A/S 3, mail af 2. februar 2010, kl. 09:44 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5, hvoraf fremgår: ”Hej Tiltalte 5. Vi er bagefter med betalinger-ne til tipper – og jeg skylder dig vist også et sæt bilag for december. Dem har jeg liggende. Kan ud ikke så snart som muligt hæve 20.000 (for januar + februar).

Ja, tiden flyver – og tiden er ikke billig, hehe. Mon man kunne lave en mere fast ordning i forhold til pengene? Der må da være en person her i huset som kan sørge for, at der ligger 20.000 kr. til hver d. 1. i måne-den – så du slipper for at trods vind og vejr (læs: sne) for at gå i banken personligt. Kh. ”

Vidnet blev endvidere foreholdt mail af 2. februar 2010, kl. 10:40:09 fra Tiltalte 5 til Vidne 11, hvoraf fremgår: ”Kære Vidne 11 Så skylder jeg den hemmelig tipper penge igen :-) Findes der – som Tiltalte 2 spørger om – en anden mulighed, end at jeg hver måned skal bruge tid og penge på at gå i banken? Kh Tiltalte 5 ”

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker de to mails, men at han må ha-ve læst mailen fra Tiltalte 5. På et tidspunkt fik Tiltalte 2 og-så en fuldmagt til at kunne gå i banken. De benyttede sig af Danske Bank. Der var hæveautomater lige over for Virksomhed A/S 3's hovedbygning. Tiltalte 5 havde et Mastercard. Han husker ikke, hvad han svarede om en anden mulighed for honorering af tipperen.

Vidnet blev af advokat Anders Németh på ny foreholdt bilag U-1-0-11, side 8, rapport af 17. oktober 2014, Mail fra Tiltalte 2/Vidne 3/Vidne 11.

Vidnet har hertil forklaret, at mailen gik videre til HR, fordi det var et hono-rar, der skulle betales, og HR stod for lønudbetalinger. HR havde de redakti-onelle aflønninger. Vidnet havde aldrig set bilag før, der var så detaljerede i forhold til, hvilke bestemte tip der skulle honoreres. Han ved ikke, hvordan betalingen foregik i HR. Han vil tro, at der blev lavet en lønseddel. Der skul-le betales skat af beløbet.

Vidnet blev fyret på grund af sagen. Hans egen chef blev ikke fyret.

Adspurgt af anklageren har vidnet supplerende forklaret, at de modtog bilag,

side 122

hvorpå der var noteret ”kildepleje” . Vidnet ved ikke, hvor meget de udbetal-te til kildepleje om måneden.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at Tiltalte 2 fik en fuldmagt, som var en enkeltstående fuldmagt. Vidnet husker ikke, hvad fuldmagten lød på, eller om den blev brugt. Der var ikke andre end Tiltalte 5 på Medie 1, der hentede penge i banken.

Vidne 2 har forklaret, at han blev ansat som prakti-kant i 1997, og i 2007 havde han arbejdet sig op til at blive redaktionssekre-tær. Vidnets arbejde bestod i redigering, forsider, udvælge billeder og have kontakt til journalister. Han refererede til Vidne 3. Chefredaktøren var ikke med i den daglige drift. Det var Vidne 3, der tog sig af den. Chef-redaktøren var med til forsidemøder og såkaldte idémøder.

Tippere ringede typisk ind på tiptelefonen. Man havde et mere nært og ty-pisk længerevarende forhold til kilder. En kilde kunne sagtens være en per-son, som først havde ringet ind på tiptelefonen. Tippere talte man typisk kun med én gang.

Kilder fik ikke løn, men kunne få vin, en rejse eller lignende for et tip. Nog-le gange fik de tiphonorar. Ugens tip blev honoreret. Der var kildepleje mel-lem journalist og kilde. Det var kun, hvis kilden blev sat på tipperlisten, at de fik honorar. Der skulle være en historie, for at en kilde kunne få penge. Der blev aldrig givet fast løn til en kilde. Der var heller ikke kilder, der fast fik gaver. De penge, som tipperne fik, skulle opgives til skat. Det kørte gen-nem økonomiafdelingen. Vidnet var ikke bekendt med, at kilder havde fået kontanter uden om tipperlisten.

Vidnet fik af og til oplysninger om, at en kilde havde bidraget til en historie. Der var kilder, der af egen drift sendte oplysninger. Vidnet havde selv nogle kilder, som ringede til ham, hvis der var sket noget. Nogle fik vin for deres tip, andre fik ikke noget. Vidnet fik hverken daglige eller ugentlige oplys-ninger fra kilder. Det var nok højst 5-6 gange om året. Det var også kildeple-je at ringe og tale med sin kilde uden at få oplysninger.

Man havde typisk sine egne kilder og var ikke meget for at dele dem med andre. Hvis der var en journalist, som skulle bruge oplysninger, som vidnets kilde måske kunne bidrage med, var det vidnet, der kontaktede kilden. Vid-net fortalte ikke, hvem hans kilder var. Det blev ikke diskuteret, hvad ens kilder kunne bidrage med.

Den journalist, der havde tiptelefonen, vurderede, om et tip var interessant. 95% af de tip, der kom, var der ikke noget i. Hvis et tip var interessant, blev der sat en journalist på historien. Tippere fik kun penge, hvis det endte med en historie. Vidnet kunne ikke selv betale en tipper. Han lavede et forslag til, hvad tipperen skulle have, og så skulle det godkendes. Vidnet har aldrig op-

side 123

levet, at et forslag til betaling var blevet afslået.

Det kan godt passe, at Tiltalte 1 ringede med et tip om Forurettede 3's og Forurettede 4's bryllupsrejse. Tiltalte 1's navn har al-drig fremgået af tipperlisten. Det var ualmindeligt, at han fik penge, når hans navn ikke stod på listen. Det var Tiltalte 2, der arbejdede på historien om bryllupsrejsen. Vidnet husker ikke at have fortalt Tiltalte 2 om tippet, men det må han have gjort.

Han fik ikke at vide, hvad kilden kunne, inden Tiltalte 2 rejste, men mens Tiltalte 2 var af sted, fandt vidnet ud af, at Tiltalte 1 kunne noget med kreditkort. Vidnet husker ikke, med hvem han talte om det, men det var muligt Tiltalte 2 eller Vidne 1. Det var i deres verden en rigtig god historie, der kom ud af det tip.

Vidnet husker enkelte andre gange, hvor kilden blev brugt til historier. Han vidste, at de havde kilden, og at han blev brugt, men det var ikke noget, de talte om på redaktionen. Kilden kunne noget med Mastercard. Han kunne vist se, hvor folk var henne.

Vidnet ved ikke, om der blev indgået en fast aftale med Tiltalte 1.

Tiltalte 6 stoppede som chefredaktør, og Tiltalte 4 blev konstitueret lige før jul i 2008. Der var ikke nogen overdragelse til Tiltalte 4. De havde ikke så meget med ham at gøre i det daglige. Vidnet husker ikke at have haft en samtale med Tiltalte 4 om, hvad der foregik på redaktionen.

Vidnet overvejede at fortælle Tiltalte 4 om kreditkortkilden, fordi det var en ekstraordinær kilde. Vidnet sagde til Vidne 3, at han syntes, det var en god idé, hvis han fortalte Tiltalte 4 om kilden. Vidne 3 fortalte ham nogle dage senere, at nu havde han sagt det til Tiltalte 4. Efter vidnets opfattel-se var der ikke andre kilder, som Tiltalte 4 skulle informeres om. Der kun-ne blive offentlig ballade, hvis det slap ud, af de havde denne kilde.

Vidnet talte med Vidne 3 om, at Tiltalte 4 skulle informeres om kilden forholdsvis kort efter, at Tiltalte 4 startede som konstitueret chefredaktør. Han spurgte ikke selv Tiltalte 4, om han var blevet informeret. Han overvejede ikke, om det var lovligt eller ulovligt at bruge kilden. Kilden var ekstraordi-nær og noget, man skulle passe lidt på med. Det kan godt være, at det var i kantinen, at han og de andre fra redaktionen talte om og var enige om, at Tiltalte 4 skulle kende til kilden.

Det var det samme, da Tiltalte 5 startede. Han skulle også kende til kilden. Vidnet mener, at han selv talte med Tiltalte 5. Han talte ikke med Vidne 3 om, at Tiltalte 5 skulle vide det. Det gjorde han ik-ke, fordi han jo selv havde fortalt Tiltalte 5 det. Han husker det som om, at det var ham selv, der fortalte Tiltalte 5 om kilden.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-44-1, side 4, 2. sidste afsnit, underskrevet

side 124

afhøringsrapport af 30. juni 2014, hvoraf fremgår blandt andet: ”Afhørte havde gjort det samme – via Vidne 3 – i forbindelse med Tiltalte 5's ansættelse som chefredaktør. Afhørte havde efterfølgende adspurgt Tiltalte 5, som bekræftede, at han havde fået det at vide. ”

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan. Han havde i hvert faldt talt med Vidne 3 om det.

Han havde mødt Tiltalte 1 3-4 gange i 2011 og 2012, herunder på Virksomhed A/S 3 til vinsmagning og fredagsbar. Han har også mødt ham i byen sammen med Tiltalte 2. Vidnet fandt på et tidspunkt ud af, at Tiltalte 1 var kilden. Det var Tiltalte 2, der fortalte ham, at det var deres hemme-lige kilde. Han blev kaldt den hemmelige kilde, fordi det var en kilde, som man ikke måtte vide, at Medie 1 havde.

På et tidspunkt i sommeren 2010 stoppede de med at bruge kilden. Tiltalte 5 indkaldte dem til et mellemledermøde, hvor han sagde, at de skulle stoppe med at bruge kilden, fordi der havde været noget med det nor-ske Medie 1 og noget med SKAT, og Tiltalte 5 havde fået at vide "ovenfra", at de skulle stoppe. ”Ovenfra” betød, at det kom fra Vidne 16 eller Tiltalte 4. Det var vidnets indtryk, at de herefter stoppede med at bruge kilden.

Vidnet havde ikke dengang indtryk af, at der foregik noget på redaktionen, som blev holdt hemmeligt for ham. Efterfølgende kunne han godt se, at der havde været møder, hvor han ikke var med, men han skænkede det ikke en tanke dengang. Det var Tiltalte 5, Vidne 1 og Vidne 3, der ofte holdt møder.

Vidnet havde ingen idé om, hvorfor han blev holdt uden-for, men han havde det ikke super godt med Tiltalte 5, så det var nok derfor. Vidnet havde opponeret mod nogle af de ting, der blev gennemført på Medie 1, herunder at de skulle lave regnskab over webhistorier og nedsættelsen af paparazzi-gruppen.

Vidnet syntes, at en paparazzi-gruppe var en forkert vej at gå, og det var ikke den form for historier, han ønskede at lave. De brændte mange broer med den paparazzi-gruppe. Vidnet oppone-rede ikke mod brugen af Tiltalte 1 som kilde.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at Tiltalte 4 alene skulle være chefredaktør i en overgangsperiode. Tiltalte 4 var ikke dag-ligt på redaktionen, men han var med til forsidemøderne. Vidnet havde ikke daglig kontakt med Tiltalte 4. Han bad Vidne 3 fortælle Tiltalte 4 om kil-den. Det var lige, da Tiltalte 4 startede som konstitueret chefredaktør.

Vidnet blev foreholdt bilag F-1-0-9, side 6, rapport af 24. juni 2015, Tiltalte 2 kendskab til aflønning, mail af 10. februar 2009, kl. 12:48 fra Tiltalte 2 til Vidne 3 vedrørende tipper, og at Tiltalte 2 ikke ønsker at inddrage Tiltalte 4.

side 125

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke kender noget til den mail. Det var Vidne 3, der fungerede som chefredaktør, mens Tiltalte 4 var konstitueret. Vidnet fastholdt, at det var en af de første dage, efter at Tiltalte 4 var tiltrådt som konstitueret, at han talte med Vidne 3 om orienteringen af Tiltalte 4 om kilden.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvad det var i sagen fra Norge, der var årsag til, at de skulle stoppe med at bruge kilden.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at han sikkert hav-de talt med Vidne 1 om kilden i perioden fra 1. januar til 1. juni 2010, men han husker det ikke. Efter midten af 2010 talte de ikke længere om kil-den, for den var lukket, og han talte heller ikke med Vidne 3 og Vidne 1 om kilden. Vidnet var ikke bekendt med, at der var nogen, der fortsat brugte kilden efter medio 2010. Der var nogle historier, hvor vidnet tænkte over, hvor de oplysninger mon kunne komme fra, men han fik ikke noget at vide om den fortsatte brug af kilden.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at han tidli-gere har sagt, at Tiltalte 1 var Tiltalte 2's kilde.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at det var Tiltalte 2, der havde kontakten til kilden. Det var hans kilde. Der blev ef-terhånden flere og flere, der kendte til kilden. Da Tiltalte 2 var på opgaven om Forurettede 3 og Forurettede 4 og deres bryllupsrejse, og tippet lød på vi-den om bryllupsrejsen, blev Tiltalte 2 bedt om at ringe tilbage til tipperen, men han husker ikke opkaldet og episoden nærmere.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-44-1, side 3, 4. afsnit, underskrevet afhø-ringsrapport af 30. juni 2014, hvoraf fremgår: ”Afhørte tog tip-telefonen før-ste gang den hemmelige kilde ringede til Medie 1. Afhørte huskede det var i foråret 2008, og afhørte huskede, at det var før Forurettede 3 og Forurettede 4's rejse til Canada. ”

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Det er nok en efter-rationalisering, at det var vidnet, der modtog det første opkald fra tipperen.

Vidne 12 har forklaret, at han blev ansat som journalist på Medie 1 i 1992. I 1996 blev han redaktionssekretær. Hans nærmeste chefer var Vidne 3 og chefredaktøren.

Der blev på et tidspunkt indført en tiptelefon. Vidnet var ansvarlig for tipte-lefonen, og det var primært ham som redaktionssekretær, der tog sig af de tip, der kom ind. Han skulle blandt andet få tipperens telefonnummer, navn og cpr-nummer, hvis tippet gav en historie. Senere blev det til en turnusord-ning, men vidnet havde fortsat administrationen af tiptelefonen.

side 126

Vidnet skulle primært vurdere, hvor mange penge et tip skulle udløse. Vid-net gik videre til sin nærmeste chef, hvis der var en tipper, der var utilfreds med honoraret. Hvis et tip ramte forsiden, forventede tipperen at få et større beløb. Hvis beløbet var over 5.000 kr., skulle vidnet have chefredaktørens godkendelse. Han husker ikke, om Vidne 3 var inde over honoreringen af tippere. Vidnet gik ikke særligt ofte til chefen. Der var tilfælde, hvor tip-peren oplyste forkert navn eller cpr-nummer, når de fandt ud af, at honoraret skulle opgives til SKAT.

Vidnet havde også med kilder at gøre. Kilder var typisk nogle, man havde kendt i lang tid. Man kunne godt invitere en kilde ud til frokost. En god kil-de kunne for eksempel være ansat på et produktionsselskab og dermed for-tælle, hvor en film skulle optages. Sådanne oplysninger var nok ikke noget, som kildens chef ville blive glad for blev givet videre til Medie 1. Vidnet havde selv personlige kilder.

Honorering af kilder var noget andet end hono-rering af tippere. Kilder fik ikke penge. De fik måske frokost eller noget vin. Hvis kilden ville invitere sin kone på frokost, kunne det også arrangeres. Der var også kilder, der ikke fik noget honorar. Vidnets kilde i kongehuset fik al-tid vin og ikke penge, men kilden fik ikke fast honorar.

Kilden i kongehuset var loyal over for sin arbejdsgiver, og det var ikke skelsættende oplysninger, den kilde kom med. Der var ikke nogen af vidnets kilder, der fik udbetalt kontanter hvor måned. Man kunne godt tage ud og spise med en kilde, uden at der kom oplysninger ud af det. Det var almindelig kildepleje.

Vidnet hørte først om kreditkortkilden, efter at han i 2010 stoppede på Medie 1. Vidnet havde nogle uoverensstemmelser med Tiltalte 5, som gjorde, at han valgte at forlade sit job på Medie 1. Vidnet var web-redaktør, og Tiltalte 5 havde en mening om, hvordan det skulle kø-res, som vidnet var uenig i. Der var blandt andet en sag om Person 20, hvor Person 20 fik en undskyldning, hvilket vidnet var uenig i, da Medie 1 havde fået medhold i Pressenævnet. Tiltalte 5 ville nedlægge webredaktørstillingen og tilbød vidnet at blive redaktionssekretær til en mindre løn, hvilket vidnet takkede nej til.

Vidnet kunne fornemme, at ”tys-tys” kilden gik fra at være hemmelig til, at der blev en general snak på redaktionen om, at der var en kilde, som kunne noget med kreditkortoplysninger. I 2012 spurgte vidnet Vidne 3 om kil-den, og Vidne 3 fortalte, at brugen af kilden var blevet stoppet ovenfra. Han fortalte ikke nærmere, hvad det gik ud på. Det var vidnets indtryk, at Medie 1 på det tidspunkt lige var stoppet med at bruge kilden.

Vidnet hørte ikke noget til kilden, mens han var ansat på Medie 1. Vid-net var qua sit dårlige forhold til Tiltalte 5 ikke indblandet eller inddraget i de store beslutninger. Vidnet syntes, at det var en ret god kilde, da det var en kilde, der kunne noget med kreditkort. Det var ikke den slags kilder, man normalt havde. Så vidt vidnet ved, havde den kilde ikke været honoreret via

side 127

tipperlisten.

Webredaktionen sad for sig selv og skulle skabe deres egne historier. En af dem, vidnet fortsat havde kontakt til på Medie 1, efter at han stoppede, var Person 16. Person 16 vidste også godt, at der var en kredit-kortkilde på Medie 1. Han fortalte vidnet, at han havde frabedt sig at ha-ve noget med den kilde at gøre. Person 16 skulle have sagt det til Vidne 3, mens de stadig brugte kilden.

Vidnet kunne mærke på Person 16, når han syntes, at noget var helt forkert, og det var hans indtryk, at Person 16 syn-tes, at det var helt forkert at bruge denne kilde. Person 16 var også lidt forarget over, at kilden var blevet inviteret med til et arrangement i Tivoli. Han sagde til vidnet, at det ville gå galt en dag, og at det kunne give bagslag.

Person 16 ville ikke lave historier kun på baggrund af kildeoplysninger.

Man kendte ikke navnet på andre journalisters kilder, men andre vidste, at vidnet havde en kilde i kongehuset. Kilder skulle ikke godkendes af ledel-sen. Tip skulle selvfølgelig bekræftes, og hvis de blev det, var der ikke no-gen, der stillede spørgsmål til, hvorfra man havde oplysningerne. Vidnet var ikke bekendt med, om kreditkortkilden var godkendt af ledelsen. Han kunne forestille sig, at en kilde som kreditkortkilden, der blev brugt gentagne gan-ge, var blevet godkendt af minimum chefredaktøren.

De talte på redaktionen om det, der var sket i Norge. Alle ville have den gode forside. Vidnet husker ikke, om der kom noget ud om, at det, der var sket i Norge, ikke måtte ske på det danske Medie 1. De kilder, vidnet havde, var ikke i den klasse. Der blev ikke talt om, hvilke kilder det norske Medie 1 havde brugt.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at tipperne skulle oplyse deres telefonnummer, når de ringede ind. Hvis tippet blev til en historie, blev tipperen ringet op og skulle oplyse navn, cpr-nummer og adresse for at få udbetalt honorar. Vidnet gav et forslag til honorar, som Vidne 3 skulle godkende.

Vidnets kilde i kongehuset fik vin, der blev sendt til kilden. De havde ikke navn og cpr-nummer på kilderne. De ting, vidnet gav sine kilder, havde altid en værdi under 500 kr., så det skulle ikke indberettes til SKAT. Hvis en kil-de afleverede bilag for en frokost, skrev vidnet ”kildepleje” på bilaget, og så blev det dækket af Medie 1.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at han havde ven-ner og bekendte på redaktionen, efter at han stoppede på Medie 1, og Vidne 3 var en af dem. Vidne 3 nævnte ikke noget om, at de alene var stoppet med at bruge kilden udadtil, men fortsat brugte den, men vidnet vil ud fra de oplysninger, han fik fra Person 16, antage, at det var så-dan, det var.

side 128

Vidnet kendte til kilder i lufthavnen, men ikke til kildens køn.

Vidnet fik kilden i kongehuset i 1999 eller 2000, og han havde kilden, indtil han holdt op på Medie 1. Han havde kontakt til kilden cirka en gang om måneden. Det var nok blevet til i alt 80-100 historier, og der var også større historier. Vidnet vil formode, at kilden ikke ville have frem, at kilden gav oplysninger til Medie 1 og dermed komme til at fremstå som illoyal.

Vidnet havde et fint forhold til Vidne 1. Hun havde ikke over for ham givet udtryk for moralske skrupler over brugen af en kilde. Hun var meget begejstret, når der kom gode tip ind.

Adspurgt af anklageren har vidnet supplerende forklaret, at han af Vidne 3 fik at vide, at Medie 1 var stoppet med at bruge kilden, men efterføl-gende fik han af Person 16 at vide, at det var de ikke.

Vidne 13 har forklaret, at hun var ansat i et vikariat på Medie 1 fra september 2009 til foråret 2011 som skrivende journalist. Hun havde ikke særlige stofområder, men skrev om lidt af hvert.

Hun havde ikke nogle faste kilder. Der var nogle af de andre journalister, der havde faste kilder, og dem talte man rimeligt åbent om. På redaktionsmøder-ne kunne journalisterne godt fortælle, hvorfra de havde deres oplysninger. Der var også mulighed for at byde ind på en historie, hvis man havde en kil-de, der måske kunne komme med oplysninger.

Hun hørte første gang om ”tys-tys” kilden, da bogen ”Titel 1” blev udgivet i 2014. Hun havde ikke forinden hørt noget på redaktionen om den kilde.

Vidnet blev foreholdt bilag C-1-48-1, side 3, 1. afsnit, afhøringsrapport af 10. juli 2014, hvoraf blandt andet fremgår: ”Adspurgt om hun på noget tids-punkt hørte noget om en hemmelig kilde, forklarede hun, at hun på et tids-punkt hørte et løst rygte om en kilde. Men hun havde ikke opfattelse af, om det var en mand eller en kvinde de var tale om. ”

Vidnet har bekræftet at have forklaret sådan. Hun kunne ikke huske, hvad der foregik for 6 år siden. Hun husker ikke, at der var et løst rygte om en hemmelig kilde.

Vidnet havde mødt Tiltalte 1 til en vinsmagning på Medie 1 i 2013 eller 2014. Hun blev ikke præsenteret for ham.

I foråret 2010 blev der på et redaktionsmøde snakket om en historie om Forurettede 8. Vidnet spurgte, hvor man havde historien fra, og hun kunne mærke, at hun ikke skulle have spurgt til dette. Vidnet mener, at Tiltalte 5 sagde, at man havde ret til at have sine kilder. Vidnet blev sur, fordi

side 129

hun syntes, at det var mærkeligt, at der var kilder, som man ikke på redakti-onen kunne fortælle hinanden om. Hun skrev derfor en mail til alle på Medie 1 med emnet ”stoler vi ikke på hinanden på redaktionen” . Svaret fra Tiltalte 5 var, at man selvfølgelig stolede på hinanden, men hun fik ikke noget at vide om kilden.

Vidnet vidste som regel, hvor tippet kom fra, når hun blev sendt i byen for at skrive en historie, men der var også andre gange, hvor hun ikke fik oplyst andet, end at tippet kom fra tiptelefonen. Vidnet har ikke lavet større histori-er, hvor hun ikke kendte kilden.

Vidnet husker ikke den mail der blev sendt ud omkring nye navne til en tip-per, men hun må have modtaget den. Hun er blevet forevist mails hos politi-et. Hun svarede ret hurtigt tilbage omkring nye navne, da hun ønskede Forurettede 34 og ”Forurettede 21” på listen.

Vidnet blev foreholdt bilag U-1-0-122, side 4, rapport af 9. juli 2015, Mail fra Tiltalte 2 – til bl.a. Vidne 13, mail af 5. marts 2010, kl. 13:31 fra Tiltalte 2 til flere modtagere blandt andet Vidne 13 med emne ”Tipper - NYE NAVNE? ”.

Vidnet har hertil forklaret, at hun havde undret sig over, at hun fik den mail. Hun mener, at den blev sendt til de personer, som var på arbejde den pågæl-dende dag. Det var ikke en mail, hun bed mærke i. Hun husker ikke, at hun svarede på den, men det kan kun se, at hun havde gjort.

Nogle gange blev der ”brainstormet” på redaktionsmøderne om nye navne, og der blev lavet en liste. Vidnet havde ikke fornemmelsen af, at listen skul-le bruges til kilden. Hun erindrer ikke at have set en liste, men det kan sag-tens være, at en redaktionssekretær havde nedskrevet det, der blev talt om.

Vidnet havde haft en kilde i lufthavnen. Kilden fik ikke penge for de oplys-ninger, kilden kom med.

Adspurgt af advokat Niels Ulrik Heine har vidnet forklaret, at hun var ansat på Medie 1 i perioden fra september 2009 til foråret 2010 og igen fra sommeren 2013 til 2014. Det var Tiltalte 5, der ansatte hende første gang.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at hun ikke ønsker at oplyse, om hendes kilde i lufthavnen var en mand eller en kvinde. Nær-mere adspurgt forklarede hun, at det var en kvindelig kilde. Hun kender ikke til en kvindelig kilde, der havde et øgenavn eller et kaldenavn. Hendes kilde havde ikke noget kaldenavn. Hun mener ikke, at andre har brugt hendes kil-de.

Vidne 14 har forklaret, at han er ansat i Virksomhed A/S 2 som

side 130

sikkerhedsrådgiver, såkaldt Information Security and Risk Advisor. Der er en del sikkerhedsrådgivere i Virksomhed A/S 2, og de har en særskilt afdeling. De arbejder ikke kun med den tekniske del og IT-sikkerhed, men også bredere med at beskytte information.

Da bogen ”Titel 1” udkom i 2014, og der efterfølgende blev skrevet meget i medierne om Medie 1, besluttede man at lave en intern undersøgelse i Virksomhed A/S 2, og de nedsatte et efterforskningsteam for at klarlægge hændelsesforløbet.

Med tiden udviklede temaet sig. Der var omkring 10 personer fra sikker-hedsafdelingen med i teamet. De havde også samarbejdspartnere under ef-terforskningen, blandt andre Virksomhed ApS, da Virksomhed A/S 2 havde outsourcet driften på sagssystemerme til Virksomhed ApS, og der var forskellige specialister inde over under-søgelsen. Det datagrundlag, de havde trukket ud til undersøgelsen, var på i alt cirka 500 terabyte. Det var rigtig meget information, og udtrækket skulle planlægges, så driften af systemerne ikke blev forstyrret.

De holdt i undersøgelsesfasen løbende møder med Virksomhed ApS, og de havde også nogle møder med politiet og anklagemyndigheden for at afklare den tekniske ramme for undersøgelsen og strategien for efterforskningen. Politiet kunne bede om enkelte uddybninger, men Virksomhed A/S 2 har ikke afveget fra det felt, man oprindeligt havde defineret som genstandsfelt for undersøgelsen.

Vidnet blev forevist hjælpebilag over søgefunktioner i Virksomhed A/S 2 og har hertil forklaret, at det efter hans kendskab angiver de seks søgefunktioner, der var i Virksomhed A/S 2, og at søgefunktionerne er korrekt angivet.

Vidnet har været med til at lave alle de tekniske rapporter i undersøgelsen, og han kan stå inde for alt, hvad der står i dem. På enkelte brugere havde man trukket data ud for flere måneder for at kunne sammenligne såkaldt normal aktivitet med anormal aktivitet og på den måde bekræfte det søgebil-lede, der er anført i rapporterne.

De brugte ledetråde fra det, der var beskrevet i Tiltalte 3's bog og fra omtalen i medierne, herunder angivelse af bestemte tidsperioder, til at indsnævre fokus for undersøgelsen. De kom frem til nogle fokuspersoner i den indledende efterforskning, De blev opmærksomme på en tidligere Virksomhed ApS/ Virksomhed A/S 1 medarbejder, og det var med til at indsnævre feltet af mistænkte.

De stod til sidst med to mistænkte, hvis adfærd de kiggede nærmere på i der-es systemer. De så blandt andet på KSI-opslag, og de så et langt større akti-vitetsniveau hos Tiltalte 1 end på en anden sammenlignelig kolle-ga. Det var antallet af opslag i søgefunktionen KSI3, som slog markant ud for Tiltalte 1's vedkommende. Vidnet husker ikke det eksakte tal, men der var stor forskel. De udvidede søgefeltet og kiggede på andre medar-bejdere med lignende profiler og roller. De så på medarbejdere, som havde

side 131

de samme adgange som Tiltalte 1 og andre operatører, og sam-menlignede aktivitetsmønstrene, og der så de også et udsving. Resultatet vi-ste, at der var større aktivitet hos Tiltalte 1 end hos andre operatø-rer.

I Virksomhed A/S 2 arbejdede man ud fra to principper: ”Need to know” og ”segregation of duties” . Det betød, at den enkelte medarbejder kun havde adgang til den viden, der var nødvendig for at varetage den pågældendes opgaver, og at man kun havde adgang til de systemer, der var nødvendige for at kunne ud-fylde arbejdsfunktionen. Der var altså tale om en rollebaseret og ikke en gruppebaseret adgang til systemerne, som var relateret til den enkeltes ar-bejdsopgaver.

De havde i deres efterforskning set på nulstilling af passwords, og de havde undersøgt 32 cases. Tiltalte 1 havde som ansat adgang til at kunne nulstille passwords. De så på, om der uretmæssigt var nulstillet passwords. Udover adgangen til at nulstille passwords havde Tiltalte 1 ad-gang til søgefunktionerne KSIO, KSI3 og KSI2. Han havde ikke adgang til søgefunktionerne KSI4, KSIK og KSIL.

De kiggede nærmere på de nulstillinger, Tiltalte 1 havde lavet, som de mente var udtryk for anormal aktivitet.

Normal aktivitet ved nulstilling var, at en bruger flere gange forsøgte at ind-taste et forkert password, hvorefter kontoen efter fire login-forsøg låste. En bruger kunne ikke selv låse kontoen op igen. Det skulle for eksempel en operatør gøre. For at låse kontoen op igen, blev adgangskoden nulstillet, og brugeren fik tildelt en midlertidig adgangskode, som brugeren skulle bruge til at logge på systemet igen og herefter skifte kode.

De nulstillinger, som Tiltalte 1 havde foretaget, var anormale, for-di der ikke forud for nulstillingerne havde været forsøgt logget på ved fejl-indtastede passwords fra brugerens side.

Undersøgelsen fokuserede primært på den måde, hvorpå nulstillingerne blev foretaget. De undersøgte aktiviteten hos brugeren, efter at adgangskoden var nulstillet. Der blev typisk logget på præcis på sekundet efter nulstillingen, og de kiggede på, hvilke KSI opslag der blev foretaget derefter. De kiggede såvel på den nulstillede brugers adfærd som på Tiltalte 1's bruger-adfærd.

Vidnet blev forevist hjælpebilag med oversigt over nulstillinger hos Virksomhed A/S 2.

Vidnet redegjorde nærmere for systematikken i de underliggende bilag og forklarede, at ”bruger-id” angiver en medarbejder hos Virksomhed A/S 2.

Brugernavn 3 øverst i tredje kolonne angiver den bruger, hvis adgangsko-

side 132

de blev nulstillet på det pågældende tidspunkt. ”Log-ons” dækkede over de tidspunkter, hvor der efter Virksomhed A/S 2's opfattelse havde været foretaget en nuls-tilling, og der derefter blev logget på igen af brugeren. Antallet af søgesessi-oner angiver de såkaldt mistænkelige søgninger ved opslag i KSI4, KSIK og KSIL, som Tiltalte 1 ikke med sin egen brugerprofil havde adgang til at foretage.

Virksomhed A/S 2 kunne alene se 6 år tilbage i databasen, da alt forud herfor var slettet af databeskyttelseshensyn. De undersøgte perioden fra 2008, men der var nogle uger eller måneder af 2008, der ikke var tilgængelige, fordi de pågæl-dende data var slettet. De kunne ikke se, hvilke personer der var søgt oplys-ninger om. Det var oplysninger, de havde forsøgt at finde, men det kunne ik-ke vises.

Nulstillinger blev altid logget i systemet. Der blev kun logget 1 % af de søg-ninger, der blev foretaget ved opslag i KSI- systemerne, da logningen alene skete som en ”performance funktion” . Når der er anført, at der er foretaget 528 søgesessioner i alt, er det således kun et minimumsantal.

Den første nulstilling, de kunne finde, var foretaget den 18. juni 2008. De kunne ikke se, hvordan Tiltalte 1 fandt oplysninger om Forurettede 3 og Forurettede 4's bryllupsrejse. Han kunne have fået de oplysnin-ger fra en kollega, men der var ikke noget datagrundlag, som kunne fortælle noget om det.

Vidnet har ikke kendskab til arbejdsfunktionsbeskrivelser eller til, hvordan man kunne søge oplysninger på et navn. Vidnet mener ikke, at man kunne ”falde over” informationer om en bestemt persons transaktioner. Man skulle søge specifikt i systemerne for at få sådanne oplysninger.

De havde ikke talt med nogle af de brugere, der have været berørt af nulstil-lingerne. De havde talt med politiet om, at det ikke var en opgave for Virksomhed A/S 2 at tale med de enkelte medarbejdere, hvis bruger-id var blevet misbrugt.

Tiltalte 1 havde en overgang både Brugernavn 1 og Brugernavn 2, da systemerne overgik til Virksomhed ApS. Der var ikke forskel på de to bruger-id. Det var samme brugeradgange for begge. Vidnet ved ikke, om der var nogen hos Virksomhed ApS, der kunne give en bruger adgang til flere systemer i overgangsperio-den. I marts 2009 blev begge bruger-id for Tiltalte 1 anvendt, og deres undersøgelse omfatter derfor begge. I de 32 cases, der var udarbejdet, havde Tiltalte 1 brugerrettigheder til nulstilling og til søgning i KSI0, KSI2 og KSI3.

Man overtog ikke brugerens rettigheder, selv om man nulstillede adgangsko-den. For at få adgang til brugerens søgerettigheder skulle man logge på med den pågældende brugers bruger-id. Man kunne godt være logget ind med samme bruger-id på to computere på samme tid.

side 133

Der blev brugt en fast skabelon til at lave alle arbejdsrapporter for de 32 ca-ses.

Den første rapport og case vedrører Tiltalte 1's Virksomhed A/S 2 Brugernavn 1. Under efterforskningen af sagen fandt de ud af, at Tiltalte 1 den 4. juni 2008 havde forsøgt at komme på systemet KSI4, som han ikke havde adgang til.

Vidnet blev foreholdt bilag F-1-24-59, side 7, rapport af 30. august 2016, aktivitet bruger Brugernavn 1, tidslinje for observationer fra den 4. juni til 11. juni 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at der nok havde været en sammenhæng med, at Medie 1 udkom den 11. juni 2008.

Vidnet blev foreholdt samme bilag, side 7, punkt 4, 2. afsnit, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det skal indledningsvist bemærkes, at det var muligt for mis-tænkte og andre ansatte at tilgå Virksomhed A/S 2'ssystemer såvel fra Virksomhed A/S 2's som Virksomhed ApS' lo-kationer som fra egen bopæl via en særlig opkobling. Adgang til systemet forudsætter således ikke fysisk tilstedeværelse på Virksomhed A/S 2 lokation. ”

Vidnet har hertil forklaret, at de skelnede mellem fysisk adgang og adgang udefra. Man behøvede ikke at være til stede hos Virksomhed A/S 2 for at få adgang til systemerne.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 7, tidslinje for observationer fra den 4. juni 2008 til den 11. juni 2008.

Vidnet har forklaret, at det var særligt interessant, at der var forsøg på at til-gå KSI4, som Tiltalte 1 ikke havde adgang til. Det forsøg blev logget som en ”violation” , hvilket betyder, at en bruger forsøger at tilgå et system, man ikke har adgang til. For at gøre det mere overskueligt var der i rapporterne lavet tabeller for hver dag, som supplerede tidslinjen med be-skrivelse af den loggede adfærd.

Tabellerne blev lavet ud fra oplysningerne, de havde fra deres log. Tabel 1 viser fem søgninger i KSI0 og KSI3 samt et forsøg på at tilgå KSI4. EXMN var den hovedmenu, men skulle ind i for at komme videre til for eksempel KSI3.

Tabel 2 viser, at der den 5. juni 2008 var seks opslag i KSI3. De havde helt sikkert holdt opslagene op imod, hvornår nyheder blev bragt i medierne. De havde nok studset over de skæve tidspunkter, der var søgt oplysninger på, men det var ikke noget, de var gået nærmere ind i. Man kunne sagtens som operatør have nattevagt.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 9, tabel 3-6.

side 134

Vidnet har hertil forklaret, at det godt kunne være et af de tilfælde, hvor der var et større antal af søgninger i KSI3 end normalt. Han ved ikke, hvordan man foretager opslag i KSI3. De kunne ikke se, hvem der bliver søgt oplys-ninger på, men blot se, hvilke kortnumre der blev søgt på. Opslag i KSI0, KSI2 og KSI3 krævede et kortnummer. De havde ikke undersøgt, hvordan Brugernavn 1 var kommet i besiddelse af kortnumrene. De havde ikke set på kortnumre. Det interessante i denne arbejdsrapport var den registrerede ”violation” ved forsøget på at tilgå KSI4, som brugeren ikke havde adgang til.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at der var en fastlagt proces for gennemgangen af oplysninger. Han havde kigget på de fo-retagne logs, når de var trukket ud af systemet og lagt over i et Excel-ark. Vidnet havde ikke selv lavet udtrækkene fra systemet. Det var dataspeciali-ster, der ud fra bestemte definerede regler havde lavet de pågældende ud-træk.

Vidnet havde lavet rapporterne ud fra en reduceret del af råmaterialet på de i alt 500 terabyte. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 havde ad-gang til KSI3. Tiltalte 1 havde også adgang til at give et nyt pass-word til en bruger efter nulstilling. Han ved ikke, hvor mange andre medar-bejdere der havde adgangen til at nulstille passwords.

Den, der nulstillede adgangskoden, kendte også det midlertidige password, der skulle bruges ved det efterfølgende log-in.

Virksomhed A/S 2 har i dag ændret på en række af de parametre omkring sikkerhed. Vidnet kender ikke forretningsgangen, når man får ny kode til sit kreditkort.

Systemet var ikke konstrueret, så man efterfølgende kunne se, hvad der var søgt på. Han ved ikke, hvilke søgemuligheder der er i KSI4, men der er for-skellige søgekriterier. Han ved ikke, om en bruger, der havde glemt sit pass-word, kunne ringe og bede om et nyt. Der var en ip-adresse for den bruger, som loggede sig på.

Han ved ikke, om man havde en fast eller en dynamisk ip-adresse, når man loggede på systemet, da vidnet ikke kender de nærmere netværksfigurationer. De havde undersøgt, om der var benyttet ekstern eller intern adgang til systemet, men det var ikke noget, de var gået nærmere ind i, da de ikke fandt dette afgørende.

Man kunne godt få nulstillet sit password uden først at have forsøgt at logge på, men den normale adfærd var, at man forsøgte at logge på, at systemet herefter blev låst efter fire forgæves forsøg, hvorefter adgangskoden blev nulstillet. Han var ikke bekendt med situationer, hvor det var nødvendigt at komme ind på en computer, hvor brugeren ikke selv havde mulighed for at komme på, f.eks. som følge af afsked eller dødsfald. I sådanne tilfælde ville man oprette en såkaldt ”forensic” sag, der ville fastslå en ”chain of custody” . Vidnet har alene beskæftiget sig med, hvad der er datagrundlag for at antage.

Vidnet blev foreholdt bilag F-1-24-59, side 8, rapport af 30. august 2016, aktivitet Brugernavn 1, tabeller, søgninger udført af Brugernavn 1.

side 135

Vidnet har hertil forklaret, at han havde været med til at udarbejde rappor-ten. Oplysningerne i tabellerne på side 8 kommer fra Excel-ark og angiver alene KSI-opslagene. De havde lavet tidslinjen ud fra de tabeller, som be-skrev hændelsesforløbet. Hvis man ville have data på log-in og log-off, skul-le man have Excel-arket, da det ikke fremgår af tabellerne. Rapporterne var lavet ud fra råmateriale, der var blevet skematiseret. Det, der var angivet i rapporterne, var en beskrivelse af hændelsesforløbet samt en angivelse af, hvilke opslag der var lavet i KSI-systemerne.

Anklageren henledte opmærksomheden på, at bilag F-1-24-52 indeholder en beskrivelse af de parametre, der er anvendt til dataudtræk.

Vidnet har forklaret, at alle rapporter var videresendt til Virksomhed ApS for at få verifi-ceret oplysningerne. Den første nulstilling, de havde fundet, var den 18. juni 2008.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-37, side 10, rapport af 4. august 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 3, tidslinje for observationer fra den 18. juni 2008 til den 24. juli 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at det var den første nulstilling, der blev fundet. Der var ikke forsøg på at indtaste password, før adgangskoden blev nulstil-let, og nulstillingen var dermed sket uden forudgående aktivitet, hvilket var anormalt. Brugernavn 3 havde sidste gang været på systemet den 27. april 2008, og der var ikke registreret nogen aktivitet for Brugernavn 3 mellem denne da-to og nulstillingen den 18. juni 2008.

Anklageren dokumenterede samme bilag tabel 1, side 10 og 11, søgninger foretaget af Brugernavn 3 efter nulstilling, i alt 23 søgninger i databaser, som Tiltalte 1 ikke havde adgang til med sin bruger-id, samt tabel 2, søgninger foretaget af bruger Brugernavn 1 i KSI2.

Vidnet har forklaret, at tabel 2 viser de legitime søgninger fra Brugernavn 1, mens tabel 1 viser søgninger foretaget efter den uretmæssige nulstilling.

Vidnet blev forevist samme bilag, side 14, søjlediagram med transaktioner.

Vidnet har hertil forklaret, at det i diagrammet med farvekoder var illustre-ret, hvilke KSI søgninger der var foretaget. Farvekoderne var de samme i al-le rapporterne. Der var kun et log-in.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at nulstillin-gerne ikke fremgik af tabellerne, men alene af beskrivelsen i tidslinjen. Ta-bellerne viste kun KSI-søgninger eller lignende kommandoer. Vidnet havde skrevet oplysningerne fra Excel-arkene over i rapporterne. Han husker ikke den systemmæssige betegnelse for nulstilling af en adgangskode. Der kunne

side 136

godt ligge nogle koder eller en beskrivelse, som kunne identificere en be-stemt kommando. Vidnet har været i løbende dialog med teknikerne for at være sikker på, at han forstår dataudtrækkene og Excel-arkene korrekt, lige-som Virksomhed ApS som tidligere nævnt har verificeret oplysningerne.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-23, side 10, tidslinje for observati-oner i perioden fra den 20. juni 2008 til den 30. juni 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at det var en typisk observation. Der blev foreta-get nulstilling af Brugernavn 1 af en adgangskode, hvor der ikke havde været forudgående aktivitet. Der blev efterfølgende logget ind, og der blev foretaget søgninger. Brugernavn 4 foretog den 30. juni 2008 fire mislyk-kede log-on forsøg, så kontoen blev låst, hvorefter Brugernavn 5 nulstille-de adgangskoden for Brugernavn 4 på ny.

Anklageren dokumenterede samme bilag, side 11, tabel 1, søgninger foreta-get af Brugernavn 4 efter nulstilling af adgangskode, i alt 16 søgninger.

Vidnet blev forevist samme bilag side 15, søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at det var en farveillustration over aktivitetsmøn-stret. Søjlen den 28. juni 2008 afviger fra det normale mønster for Brugernavn 4, og der er derfor tale om mistænkelige søgninger.

Anklageren henviste til bilag F-1-21-3, side 9, rapport af 28. maj 2014, ko-ster nr. 16 – mails Berlin 2, facebook-besked af 30. juni 2008, kl. 09:22 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, med kreditkortoplysninger for Forurettede 2, og dokumenterede bilag F-1-24-21, side 10, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 6, tidslinje for observationer for den 9. juli 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at adgangskoden for Brugernavn 6 blev nulstil-let kl. 09:41 uden forudgående aktivitet. Det var Tiltalte 1's bru-ger-id, der nulstillede adgangskoden. Det var muligvis den retmæssige bru-ger af Brugernavn 6, der kl. 09:53 forsøgte at logge på, efter at adgangskoden var blevet nulstillet, og som ikke var bekendt med nulstillingen. Der var ikke fo-retaget søgninger, før den retmæssige bruger af Brugernavn 6 igen fik adgang. Den nulstilling, Brugernavn 1 foretog kl. 10:26, blev ikke anset for mistænke-lig.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at det var ad-ministrator, der skulle videregive det midlertidige password til brugeren ef-ter nulstilling af adgangskoden. Han kunne ikke be- eller afkræfte, om en bruger, som lige havde fået nulstillet sin adgangskode, kunne have fået op-lyst et forkert midlertidigt password.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at de havde brugt betegnelsen

side 137

operatør og ikke administrator i rapporterne.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-38, side 10, rapport af 3. august 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 3, tidslinje for observationer fra den 24. juli 2008 til den 1. august 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at Brugernavn 1 lavede nulstillingen af ad-gangskoden for Brugernavn 3. Efterfølgende loggede Brugernavn 3 ind på systemet, og der sås en mistænkelig adfærd. Der blev logget ind i alt fire gange i perioden fra den 24. juli til den 31. juli 2016. Aktiviteten fortsatte hen over midnat fra den 30. juli til den 31. juli 2008.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 11-15 og side 19, tabel 1-10, i alt 74 søgninger samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at der var tilfælde, hvor samme bruger-id fik nul-stillet sin adgangskode flere gange og således fremgår af flere rapporter.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at de for at have sammenligningsgrundlag i alle de undersøgte cases forsøgte at vise en normal adfærd for den bruger-id, der var nulstillet, men det havde de ikke haft mulighed for i dette tilfælde, da det var mere end 6 år siden, brugeren havde været på systemet, og data for brugeren derfor var blevet slettet.

Som tidligere forklaret blev kun 1 % af alle KSI-søgninger gemt i systemet. Alle og dermed 100 % af foretagne log-ins og nulstillinger blev logget og gemt. Systemet loggede alle opslag, der blev lavet af alle medarbejdere, men det var kun 1 % af samtlige opslag, der blev gemt.

De 99 % af aktivitet, der ikke blev gemt, skal ses i et større perspektiv end en enkelt bruger og er et gennemsnit på tværs af alle brugere i Virksomhed A/S 2. Vidnet kan ikke angive det nøj-agtige antal foretagne søgninger udover de 1 %, der er angivet og gemt. Der kunne godt være flere log-ins og log-offs i det rådata-udtræk, de havde fået, som ikke var vist i rapporten.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at Brugernavn 3 var blevet nedlagt. Det kunne være, fordi medarbejderen ikke længere arbejdede i Virksomhed A/S 2.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-39, side 10, rapport af 3. august 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 7, tidslinje for observationer fra den 27. septem-ber 2008 til den 17. oktober 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at Brugernavn 7 loggede af den 27. september 2008, og Brugernavn 1 loggede på systemet den 29. september 2008, kl. 12:12 og nulstillede adgangskoden for Brugernavn 7 kl. 18:18 uden forud-gående mislykkede log-in forsøg fra denne bruger. Der var derfor tale om en mistænkelig adfærd.

side 138

Vidnet blev forevist samme bilag side 16, søjlediagram med transaktioner.

Vidnet har hertil forklaret, at der fra den 1. september til den 30. september 2008 var vist normal aktivitet for Brugernavn 7, og at aktiviteten den 29. og 30. september 2008 var anormal. Der var i den normale aktivitet langt større variation i de søgninger, der blev foretaget i KSI-systemerne. Det anormale i aktiviteten den 29. og 30. september 2008 var, at det alene var søgninger i KSIK, KSIL og KSI4.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 11-13, tabel 1 og 2, i alt 36 søgninger.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret til tabel 2, at det var en helhedsbetragtning som tidligere forklaret om de gemte 1 % af al-le søgninger. Han kan ikke sige, hvor mange opslag der reelt har været. Han kunne kun tage udgangspunkt i, hvad man kunne se i de loggede data. Han kan ikke sige noget nærmere om, hvordan KSI søgningerne teknisk var ble-vet logget og gemt, da han ikke er ekspert i ”mainframe” .

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet side 16, at den gule farve var EXMN, som var en hovedmenu. Han vil mene, at Tiltalte 1 havde adgang til EXMN, da det var den hovedmenu, men skulle igennem for at komme videre til KSI-systemerne. Vidnet har ikke søgt specifikt på EXMN-søgninger, da fokus var på nulstillinger og KSI-opslag.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-25, side 10, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 8, tidslinje for observationer fra den 27. november 2008 til den 1. december 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at Brugernavn 8 loggede af den 27. november 2008. Adgangskoden blev nulstillet den følgende dag efter alene et mislyk-ket log-on forsøg. Der blev herefter foretaget mistænkelige søgninger af Brugernavn 8. Der var efter vidnets opfattelse ikke indikation på, at den rigtige bruger havde fået kontrollen med sin bruger-id igen.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 11 og 16, tabel 1-4, i alt 34 søgninger samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at der var mistænkelig adfærd den 28. og 29. no-vember 2008, hvor der hovedsageligt var søgninger i KSIL, KSIK og KSI4. De andre datoer var sat ind som sammenligningsgrundlag med Brugernavn 8's normale adfærd.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at EKDK var markeret med lyserød i søjlediagrammet. EKDK er hovedmenuen ligesom EXMN. Alle søgninger, som var foretaget i systemet i perioden, var taget

side 139

med i søjlediagrammet.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-28, side 10, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 9, tidslinje for observationer fra den 2. december 2008 til den 3. december 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at det var en typisk observation for de cases, de havde lavet, med mistænkelig nulstilling af adgangskode. Brugernavn 9 logger ud den 2. december 2008, kl. 16:07, og dagen efter den 3. december 2008, kl. 08:32, blev der foretaget en nulstilling af adgangskoden uden for-udgående mislykkede log-in forsøg. Kl. 08:42 var der et mislykket log-in forsøg, hvilket kunne være den retmæssige bruger af Brugernavn 9, som forsøgte at logge på.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 10 og side 14, tabel 1 og 2, samt søjlediagram.

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet, at der kun var foretaget to søgnin-ger, efter at adgangskoden for Brugernavn 9 var blevet nulstillet, og der var ikke anormale søgninger at se i diagrammet.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at man skulle gennem EXMN for at komme ind i KSI-systemerne. Der kunne sagtens være en adgang til EXMN, som ikke var logget, da det kun var 1 % af de logs, som blev gemt.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-40, side 10, rapport af 3. august 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 10, tidslinje for observationer fra den 2. december 2008 til den 6. december 2008.

Vidnet har hertil forklaret, at der igen var tale om en anormal nulstilling af adgangskoden for Brugernavn 10 uden forudgående aktivitet, der indikere-de behov for nulstilling, og at der igen var mistænkelige søgninger i KSI4, KSIK og KSIL.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 11 og side 15, tabel 1 og 2, i alt 9 søgninger samt søjlediagram.

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet, at det dels var antallet af søgninger og dels søgningernes art, der viste et anormalt søgebillede.

Anklageren henviste til bilag U-1-0-34-2, side 41 og 42, sms-beskeder af 3. december 2008, kl. 14:06 og kl. 14:45, fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3 om kreditkortoplysninger og dokumenterede bilag F-1-24-27, si-de 10, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 11, tidslinje for observati-oner fra den 30. december 2008 til den 1. januar 2009.

side 140

Vidnet har hertil forklaret, at Brugernavn 11 loggede af den 30. december 2008, kl. 15:04, hvorefter adgangskoden blev nulstillet af Brugernavn 1 den 31. december 2008, kl. 01:10 uden forudgående mislykkedes log-in for-søg.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 10 og side 14, tabel 1 og 2, i alt 9 søgninger samt søjlediagram.

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet, at det var de foretagne søgninger u-delukkende i KSI4, KSIL og KSIK, der var mistænkelige. Søjlerne før og ef-ter den 31. december 2008 viser den normale aktivitet for Brugernavn 11.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-20, side 10, rapport af 6. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 12, tidslinje for observationer fra den 4. februar 2009 til den 6. februar 2009.

Vidnet har hertil forklaret, at der var en hyppig forekomst af nulstillinger af adgangskode for Brugernavn 12. Brugernavn 12 loggede af den 4. februar 2009, kl. 07:55, og to dage efter den 6. februar 2009, kl. 13:55 blev adgangs-koden nulstillet uden forudgående mislykkede log-in forsøg. Det var Virksomhed A/S 2's opfattelse, at det var den retmæssige bruger af Brugernavn 12, der foretog søgninger den 6. februar 2009 fra kl. 16:41 til kl. 17:17.

Anklageren dokumenterede samme bilag side 10, 15 og side 16, tabel 1 og 2, i alt 12 søgninger samt søjlediagrammer.

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet, at det var nulstillingen, der var mis-tænkelig. Den 6. februar 2009 søgte både den retmæssige og den uretmæssi-ge bruger i KSI-systemerne. Diagrammet på side 16 viste søgninger den 6. februar 2009 i tidsrummet mellem kl. 13:57 til kl. 14:20, der var foretaget i KSIL og KSIK, hvor det efter Virksomhed A/S 2's opfattelse var den uretmæssige bruger, der var logget på med Brugernavn 12.

Anklageren henviste til bilag U-1-0-33, side 2, rapport af 4. juni 2015, Sms fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3, sms af 21. januar 2009, kl. 20:54:45 med cpr-nummer på Forurettede 10

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at de som udgangspunkt ikke havde været inde og søge på de enkelte brugere for at se, om der var andre nulstillinger af passwords.

De foretagne dataudtræk var lavet efter en anormal nulstilling.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-26, side 10 og side 14, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 13, tidslinje for observationer fra den 24. feb-ruar 2009 til den 28. februar 2009 samt søjlediagram.

side 141

Vidnet har hertil forklaret, at Tiltalte 1 også var bruger af Brugernavn 2. Det var en typisk observation om mistænkelig nulstilling, der var foretaget. Den mistænkelige adfærd bestod endvidere i, at der den 27. februar 2016 alene var søgninger i KSIK og KSIL, hvor søgningerne de an-dre dage havde en langt større variation.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-29, side 10 og side 15, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 14, tidslinje for observationer fra den 29. marts 2009 til den 16. april 2009, tabel 1 og 2 samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at årsagen til, at man nedlagde en konto, typisk var, brugeren ikke længere var ansat i Virksomhed A/S 2. Det eneste, der skilte sig ud ved denne observation, var, at kontoen ikke blev taget tilbage af den retmæs-sige bruger. Det mistænkelige var opslagene i KSIL, KSIK og KSI4.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at det kun var event 5 og 7 på side 10, der kunne ses i tabellerne. De gange, der var logget ind og ud, kunne ses i Excel-arkene.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-30, side 10-12, 15 og 16, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 15, tidslinje for observationer fra den 28. april 2009 til den 29. april 2009, tabel 1-3 samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at det var de typiske observationer omkring anor-mal nulstilling af Brugernavn 15. Søjlediagrammet var delt op på brugere i to tidsintervaller, hvor det tydeligt fremgik, at der var en anormal aktivitet i tidsrummet fra kl. 22:00 til kl. 24:00.

Anklageren henviste til bilag U-1-0-34-4, side 17, sms-besked af 28. april 2009, kl. 22:13 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3 om nye navne og dokumenterede bilag F-1-24-31, side 10-11 og side 14, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 16, tidslinje for observationer fra den 29. april 2009 til den 1. maj 2009, tabel 1 og 2 samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at der var en anormal nulstilling af Brugernavn 16 den 29. april 2009, kl. 22:14, hvorefter der blev logget på og lavet søgninger i KSIL og KSIK, indtil den retmæssige bruger af Brugernavn 16 den 1. maj 2009 forsøgte at logge på igen, og kontoen blev låst, hvorefter adgangskoden igen blev nulstillet. Man havde ikke her opdelt søjlediagram-met på brugere, men der var kun søgt i KSIL og KSIK i den anormale perio-de.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-32, side 10-11, 15 og 16, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 17, tidslinje for observationer fra den 2. juni 2009 til den 3. juni 2009, tabel 1 samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at begge Tiltalte 1's bruger-id’er var

side 142

logget på den 3. juni 2009. Det var ikke noget, de havde tillagt betydning, da Tiltalte 1 frit kunne logge på med begge id’er. De søgninger, der var før og efter den 3. juni 2009, ville vidnet betegne som normale. Den mistænkelige adfærd var søgningerne i KSIL og KSIK.

Anklageren henviste til bilag U-1-0-27, side 3, rapport af 2. juni 2015, Mail fra Tiltalte 2 til Medie 1 redaktionen, mail af 2. juni 2009, kl. 14:30 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3, cc. Vidne 2, Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 5 med emne "NYE NAVNE TIL TIPPER ", og do-kumenterede bilag F-1-24-33, side 10, 11, 14 og 15, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 15, tidslinje for observationer fra den 30. juni 2009 til den 1. juli 2009, tabel 1 samt søjlediagram.

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet, at antallet af søgninger var markant højere end normalt, ligesom søgningerne i KSI4, KSIK og KSIL var mistæn-kelig adfærd.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-34, side 10-13 og side 16, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 18, tidslinje for observationer fra den 27. juli 2009 til den 24. august 2009, tabel 1-7 samt søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at der var et langt større antal log-ins og log-offs i denne case, og Brugernavn 18 blev brugt i langt højere grad end tidligere set, ligesom søgningerne strakte sig over flere dage. I søjlediagrammet var den normale og den anormale aktivitet sammenlignet. Det gav en indikation af, at den retsmæssige bruger ikke søgte særligt meget i systemerne.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-35, side 10, 11 og side 14, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 19, tidslinje for observationer fra den 31. august 2009 til 21. september 2009, tabel 1 og 2 samt søjlediagram.

Vidnet har forklaret til søjlediagrammet, at den anormale aktivitet var søg-ningerne i KSIL, KSIK og KSI4.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-19, side 10, 11 og side 14, rapport af 6. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 12, tidslinje for observationer fra den 22. september 2009 til den 5. oktober 2009, tabel 1 og 2, samt søjledia-gram.

Anklageren henviste til bilag U-1-0-15-5, side 55 og 56, sms-beskeder af 24. september 2009, kl. 11:40 og kl. 12:02, mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 vedrørende forespørgsel på Forurettede 28 og dokumenterede bilag F-1-24-36, side 10, 11 og 15, rapport af 27. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 20, tidslinje for observationer fra den 29. oktober 2009 til den 2. novem-ber 2009, tabel 1 og 2 samt søjlediagram.

Anklageren dokumenterede bilag F-1-24-22, side 10-13, rapport af 9. juli

side 143

2015, vedr. misbrug af Brugernavn 10, tidslinje for observationer fra den 11. septem-ber 2009 til den 23. december 2009 samt tabel 1-3.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret til tabel 3, at det var søgninger, der ikke var foretaget af den retmæssige bruger af Brugernavn 10. Tiltalte 1 havde adgang til KSI0 fra sin bruger-id.

Forurettede 2 har forklaret, at han i 2008 var medlem af folketinget, hvor han havde en række ordførerposter. Han havde været i politik i en årrække og var en del af det offentlige mediebillede, og han antog, at det var derfor, at Medie 1 var interesseret i ham som person.

I forsommeren 2008 var vidnet i Berlin for at deltage i møde i NATOs Par-lamentariske Forsamling. Man kunne godt have sin ægtefælle eller partner med, da der også var nogle sociale arrangementer. Dengang dannede vidnet par med Forurettede 1. Det blev kendt i pressen efter turen til Berlin. Pressens interesse i vidnet tog til, efter at han begyndte at danne par med Forurettede 1.

Da vidnet kom hjem fra Berlin, blev der bragt en historie i Medie 1 om, at han og Forurettede 1 havde været i Berlin, og at det var en skatteyderbetalt elskovsferie. Vidnet studsede over, hvordan Medie 1 kunne vide, hvor de havde været, hvad de havde foretaget sig, og hvor de havde spist.

Som vidnet erindrer det, var der også angivelser af bilag og transaktioner, som han havde svært ved at forstå, at de var kommet i besiddelse af. Han og Forurettede 1 talte om det, men de kom ikke frem til noget svar. Det var ret grænseover-skridende at få sit privatliv udpenslet på den måde, men det var ikke noget, der gjorde, at de holdt sig hjemme. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse.

Nogle måneder senere tog vidnet og Forurettede 1 til Rom. Han husker ikke, om der skete noget i den forbindelse.

I 2014 blev han kontaktet af BT. Journalisten ringede for at sige, at der var dokumentation for, at der var nogen, der havde været inde og kigge i vidnets dankort og vidnets transaktioner. Vidnet troede ikke på det. Journalisten fastholdt, at han havde dokumentation, og det endte med, at journalisten kom ud til ham og viste ham nogle mails og korrespondance.

Vidnet havde svært ved at tro på, at det kunne være sket, fordi det var så grænseoverskri-dende. Det forekom helt surrealistisk. Det var en meget ubehagelig fornem-melse at se udskrifterne og materialet og vide, at nogen havde været inde og kigge på, hvad han havde brugt sit dankort på. Det var samme fornemmelse og krænkelse som efter et indbrud. Han følte sig overvåget.

Han begyndte i tiden efter at tænke over sin brug af kreditkort, og han begyndte i langt stør-re omfang at bruge kontanter. Han tænkte, at hvis systemet ikke var sikkert, måtte man tage sine forholdsregler.

Vidnet husker ikke, om han blev kontaktet af BT, før bogen ”Titel 1

side 144

blev udgivet. Han gik til en advokat, fordi han ikke vidste, hvad han skulle gøre med den viden, han havde fået, og fordi han ikke vidste, hvilke forholdsregler han skulle tage. Hans advokat rådede ham til at gå til politiet.

Vidnet blev forevist bilag F-1-89-1, side 3, anmeldelsesrapport af 29. april 2014.

Vidnet har forklaret hertil, at han havde aftalt med sin advokat, at det skulle anmeldes, og at han havde en dialog med sin advokat i den forbindelse.

Vidnet tog forbehold for erstatning.

Medie 1's historie om vidnets tur til Berlin kom i Pressenævnet. Han tab-te sagen, og han undrede sig over nævnets afgørelse.

Forurettede 1 har forklaret, at hun havde været i Medie 1 mange gange, men forholdet til Medie 1 ændrede sig. Hun havde ikke på eget initiativ noget med Medie 1 at gøre. I 2008 var hendes forhold til Medie 1 ikke særlig godt grundet nogle historier om hendes privatliv, de havde bragt.

I 2008 dannede hun par med Forurettede 2. De var i Berlin sam-men. Hun kunne efterfølgende læse om turen i Medie 1. Hun blev meget træt af det. Hun havde gjort sig meget umage med at holde turen hemmelig. Hun havde blandt andet booket rejsen gennem TV2s rejseselskab. Hun blev meget overrasket, da hun læste om det. Hun havde ikke noget ønske om, at deres forhold skulle ”boostes op” på forsiden.

Det var rædselsfuldt at blive vist på den måde med en, man var ved at lære at kende. Hun undrede sig stærkt over, at Medie 1 vidste, hvor de havde været, hvad de havde lavet, og at de næsten på minuttal vidste, hvad de havde købt. De var ikke under turen blevet kontaktet af journalister. Hun talte med Forurettede 2 om, at det var mærkeligt, men de var enige om, at det ikke skulle lægge begrænsninger på deres forhold.

Et par måneder efter tog vidnet og Forurettede 2 til Rom. Hun var på det tidspunkt meget varsom med, hvem hun fortalte hvad. Hun havde ikke nogen fornem-melse af, at der var nogen, der havde ”snablen” nede i hendes kreditkort. Det blev hun først klar over, da BT begyndte at skrive om bogen ”Titel 1” . Der blev i BT gengivet transaktioner, hun havde foretaget med sit kreditkort.

Vidnet var rystet. Hun syntes, at de historier, der var bragt, var krænkende. Inden 2014 havde hun ingen anelse om, hvordan de historier var blevet til. Hun var meget omhyggelig med, at ingen vidste noget om hendes rejse med Forurettede 25 til Sardinien i sommeren 2010. Hun havde alle tænkelige foran-staltninger for, at ingen skulle vide det. Hun havde igen fået TV2s hjælp til

side 145

at booke rejsen, og hun havde valgt et hotel, der lå lidt afsides, og som ikke blev benyttet af andre danskere. Vidnet fortalte ikke ret mange om sin gøren og laden. Det var kun de allernærmeste, der i forbindelse med den rejse vid-ste, hvor de skulle hen.

Da de kom hjem og så historien i Medie 1, spurgte hun dem, hun havde fortalt om turen, om de var kommet til at sige noget til nogen. Hun spurgte også ham, hun havde rejst med, om han havde sagt noget til nogen. Der var mistillid og mistro også til ham, hun rejste med. Ved at spørge ham, om han havde gjort det, havde hun indirekte beskyldt ham for at have sagt noget.

Da de ankom til Sardinien, var hendes kuffert ikke kommet frem, og de tog ind til byen for at købe nogle fornødenheder. Hun betalte med sit Master-card. De tog tilbage til hotellet, som lå 8 km fra byen, helt afsides bag nogle låger. De var på hotellet i 3-4 dage. Da de kom til hotellet, forsøgte hun ved poolen at undersøge, om der var nogen, der talte dansk. Der var en mor med to piger.

Hun gik hen til hende, men hun gav udtryk for, at hun vidste, hvem hun var. På 2. dagen ankom der en italiensk familie. Manden havde et kæm-pe kamera med, og hun sagde til ham, hun rejste med, at det måske var en paparazzi-fotograf. Hun prøvede at holde øje med manden, og han havde al-drig kameraet rettet mod hende.

De billeder, der blev bragt i Medie 1, var meget afslørende. Hun havde aldrig optrådt i bikini offentligt før, og hun følte det meget krænkende. Da-gen efter hjemkomsten fra Sardinien blev hun ringet op af en journalist fra Medie 1, som sagde velkommen hjem fra ferie. Hun sagde, at hun ikke havde noget at tale med Medie 1 om og lagde røret på.

Dagen før udgivelsen af bladet, ringede Forurettede 25, som hun havde rejst med, og fortalte, at han af en ven havde fået oplyst, at der i Medie 1 næste dag var en 8-siders billedserie om deres tur til Sardinien. Det føltes som om, at vidnets hjerte gik i stå. Hun troede, at det var løgn. Hun følte det som en hævngerning, fordi hun havde lagt sag an mod Medie 1 i en anden sam-menhæng.

Vidnet skrev et indlæg på facebook, og hun ringede til sin advokat for at fin-de ud af, om bladet kunne trækkes tilbage. Hun forsøgte at ringe til sin eks-mand, som var på ferie med deres børn, for at advare dem om, hvad der ville blive bragt i bladet. Hendes yngste søn nåede at se bladet i Brugsen, inden han havde fået det at vide. Det var ikke rart.

Hun havde ingen idé om, hvordan historien om turen til Sardinien var blevet til. I 2014 blev hun klar over, hvad der var foregået. Det var chokerende, at nogen havde kigget i hendes kontokort, og hun havde ikke forestillet sig, at der udover hende selv og hendes bank var nogen, der vidste, hvad hun havde foretaget af transaktioner. Vidnet tænkte, at det var dybt ulovligt.

side 146

Vidnet blev forevist bilag F-1-87-6, side 1, artikel af 2. maj 2014 på Nyhe-derne.tv2.dk.

Vidnet har hertil forklaret, at beskrivelsen i artiklen også svarer til hendes følelser i dag. Hun havde en fornemmelse af, at hun var blevet beluret og krænket. Hun kiggede sig over skulderen og var lidt paranoid. Hun bruger dog fortsat sit kreditkort.

Vidnet valgte at indgive en anmeldelse til politiet, fordi hun opfattede det som en ulovlig overvågning af hendes liv. Hun gik til sin advokat for at få vurderet, hvilke muligheder der var. Hun valgte at anmelde det for at være på den sikre side i forhold til en eventuel retssag.

Anklageren foreviste vidnet en liste over transaktioner med vidnets kredit-kort, i alt 35 transaktioner.

Vidnet har hertil forklaret, at hun godt var klar over, at der var mange tran-saktioner.

Vidnet havde i forbindelse med bogudgivelsen i 2014 fundet ud af, at hun også var blevet fulgt ved et besøg på et privathospital ved Vejle, og at der var spekuleret i, hvad hun havde lavet der. Hun valgte i 2014 at sygemelde sig for at få lidt afstand til det hele. Hun havde det skidt.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at hun i 2008 havde en sag kørende mod blandt andet Medie 1. Hun var godt klar over, at Medie 1 gerne ville skrive om hende. Hun ved ikke, om hendes for-hold til Forurettede 2 på det tidspunkt var kendt af medierne. Hun var godt klar over, at det ville være en interessant historie, hvis det blev kendt af medierne.

Hun tog sine forholdsregler, da hun bestilte rejsen til Berlin. Det var TV2, der bestilte flybilletten for hende, og hun tog en taxa ind til hotellet. Hun var ikke dengang bekendt med, at der var en kilde i luft-havnen, som Medie 1 benyttede sig af. Hun og Forurettede 2 var ude og spise og gå tur, men hun var også alene ude at shoppe og kigge på byen. Hun var godt klar over, at Forurettede 2 var på arbejde i Berlin.

Forurettede 2 var der, når han kunne, og ellers passede hun sig selv. Hun boede ikke på samme hotel som Forurettede 2.

Foreholdt at journalisten, der havde skrevet artiklen i Medie 1 om hen-des tur til Sardinien, havde forklaret, at hun ikke blev fundet på Sardinien på grundlag af kreditkortkilden, har vidnet forklaret, at det var hendes opfattel-se, at det var kreditkort-transaktioner, der gjorde, at Medie 1 vidste, at hun var på Sardinien. Hun så ikke nogen journalist, der spurgte efter hende på hotellet.

Hun garanterede med sit kreditkort ved ankomsten til hotellet, og hun betalte med kreditkort, da hun rejste. Hun havde i Tiltalte 3's bog læst, at der var kreditkortoplysninger fra turen. I artiklen i Medie 1 fremgik også, hvor hun havde været, og hvor de havde spist.

side 147

Adspurgt af advokat Casper Andreasen har vidnet forklaret, at hun ikke lagde sag an mod Medie 1 efter turen til Sardinien, fordi hun simpelthen ikke orkede det.

Forurettede 5 har forklaret, at han i 2008 var Stilling 2 på Det Kongelige Teater. Han kom i Medie 1's søgelys, da hans ekskone Person 35 døde. Person 35 var kendt fra TV, og derfor kom der en hel del skriverier om deres forhold. Det var både BT, Ekstra Bladet, Medie 1 og andre blade, der skrev om det.

I 2008 var han begyndt at se en ny kvinde, Person 36. Der kom meget pres fra medierne lige efter Person 35's død for at få billeder, og ved begravelsen i sep-tember 2008, der var offentlig, måtte han leve med, at der blev taget nærgå-ende billeder af ham. Mediedækningen af begravelsen var meget overvæl-dende.

Han og Person 36 besluttede sig derfor i oktober 2008 for at tage lidt væk for at få et pusterum væk fra Danmark. Der var alene to personer, som vidste, hvor de skulle hen. Det var hans mor og hans sekretær. Hele formålet med turen var at få fred, og derfor var det et bevidst valg, at der ikke var andre, der kendte til turen. Han stolede fuldt ud på sin sekretær.

Vidnet og Person 36 tog et par dage til Rom, hvor han havde fornemmelsen af, at han blev genkendt. De lejede herefter en bil og kørte til Sorrento, hvor han ikke mente, at der ville så mange, der kendte ham. Allerede efter den første dag blev han ringet op af en fra hotellet, som sagde, at der var en mand fra Rom, som ville tale med ham.

Vidnet talte med Person 36 om, at der nok var nogen, der havde fundet dem, og at de nok gerne ville have et bille-de af dem sammen. Deres forhold var ikke nogen hemmelighed. De blev enige om at få det overstået og gik ned på en restaurant på stranden for at spise frokost med det ene formål at lade pressen få det billede, som de så gerne ville have, så de herefter ville kunne få ro.

Der var ingen, der hen-vendte sig til dem, og de så ikke noget kamera.

Vidnet havde booket hotellet med sit kreditkort på hotels.com. Ugen efter hjemkomsten fra Sorrento var vidnet og hans kæreste Person 36 på forsiden af Medie 1 med et foto fra den restaurant, hvor de havde spist frokost. Han valgte selv ikke at se forsiden.

Vidnet havde forud for turen været i kontakt med Tiltalte 6, og han fik fornemmelsen af, at der var forståelse for hans private situation. Han var skuffet over, at Medie 1 valgte en sådan fremgangsmåde og skuffet over, at de ikke kunne få lov til at få lidt fred. Han hørte ikke noget fra Medie 1, før historien udkom. Han havde sin telefon slukket, så han kan ikke u-delukke, at nogen havde forsøgt at kontakte ham.

side 148

Vidnet blev forevist bilag U-1-0-38, side 3-6, rapport af 28. maj 2015, Medie 1 – Artikel om Forurettede 5.

Vidnet har hertil forklaret, at det sådan set var en meget sober artikel.

Vidnet og Person 36 brugte meget tid på at tænke over, hvordan Medie 1 havde fundet dem, og om der var nogen, der havde sladret. Han havde ikke fantasi til at forestille sig, hvordan de havde gjort det, men han gjorde sig mange tanker. Det var først, da BT i 2014 bragte historien om kreditkortkil-den, at han fandt ud af, hvad der var foregået. BT ringede og fortalte ham, at de havde set en mail, hvor hans kreditkort-transaktioner var gengivet. Han fik det læst højt i telefonen. Han blev først og fremmest vred. Han følte sig forulempet. Han havde i mange år tænkt over, hvordan i alverden Medie 1 havde fundet dem.

Vidnet kontaktede politiet, fordi han var vred. Politiet ringede og spurgte ind til sagen, og det var en kæmpe lettelse for ham, at der var nogen, der tog det alvorligt. Han havde en god fornemmelse, fordi han følte, at det, der var fo-regået, var meget forulempende.

Vidnet blev forevist F-1-88-1, side 3, anmeldelsesrapport af 12. maj 2014.

Vidnet har bekræftet, at det var den mail, han skrev til politiet.

Artiklen i Medie 1 førte i tiden efter til paranoia. Vidnet spurgte sin se-kretær, om hun var kommet til at fortælle nogen om rejsen til Sorrento.

Adspurgt af advokat Anders Németh har forklaret, at han godt kunne huske en samtale med Tiltalte 6 om, at Medie 1 godt måtte holde lidt igen med omtalen af vidnets nye parforhold, da hans ekskone var syg. Det var vidnets indtryk at der var forståelse fra Tiltalte 6's side, men at Tiltalte 6 samtidig ikke kunne love noget, da han måtte gøre det, der var bedst for bladet.

Vidne 15 har forklaret, at hun arbejder i Virksomhed A/S 2. Hun arbejder i dag med projekter, men var tidligere fagspecialist i kundeservice. Hun var ikke med i det team, der foretog den interne undersøgelse i sagen.

Fra 2008-2012 var hun leder af aftenholdet i kundeservice. Der var et dag-hold og et nathold. Natholdet bestod af studerende, som tog sig af alt efter almindelig kontortid. Det var service for banker, kortudstedere, kortholdere og forretninger. Kundeservice udførte blandt andet kortspærringer. Medar-bejderne havde adgang til forskellige søgefunktioner.

Vidnet bekræftede beskrivelsen af de tre søgefunktioner i Virksomhed A/S 2 i hjælpebi-lag søgefunktioner Virksomhed A/S 2, transaktioner til søgning på korttransaktionsop-lysninger, KSI0, KSI3 og KSI2.

side 149

Ved søgning i KSI3 kunne man se en liste over transaktioner med angivelse af beløb, tidspunkt og dato, men man kunne ikke se, hvor kortet var anvendt.

Vidnet blev foreholdt samme hjælpebilag, transaktioner til søgning efter Masterdata-information, KSI4, KSIK og KSIL.

Vidnet har hertil forklaret, at Masterdata-information ikke omfattede dan-kort og visakort, men alene Mastercard.

I KSI4 kunne man søge på navn, men der blev oftest søgt på cpr-nummer, da mange navne kunne give flere hits. Resultatet af en søgning i KSI4 var en liste med kortholdernavn og kortnummer/kortnumre.

KSIK adskilte sig fra KSI4 ved, at man i KSIK fik resultatet af sin søgning. Søgning i KSIL indeholdt mere detaljerede oplysninger om et specifikt kre-ditkort. KSIL er oplysninger om et valgt kort fra listen over kreditkort i KSIK.

Der var også andre søgefunktioner i deres systemer, men de seks anførte sø-gefunktioner dækker primært søgefunktionerne på kreditkort.

Det var forskelligt, hvor mange søgninger en kundeservicemedarbejder fore-tog, men man var typisk gennem alle søgefunktioner i løbet af en arbejds-dag. Det ville være et atypisk mønster for en kundeservicemedarbejder, hvis man kun søgte i KSI4, KSIK og KSIL.

Vidnet blev forevist bilag F-1-24-23, side 15, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 4, søjlediagram med indrammet angivelse af de mistænkeli-ge søgninger.

Vidnet har hertil forklaret, at den indrammede søjle fra den 28. juni 2008 var atypisk for en almindelig servicemedarbejder. Det var ikke en almindelig ad-færd. Som vidnet netop har forklaret, kunne man ikke udføre sit arbejde i kundeservice ved kun at søge i de systemer. En kundeservicemedarbejder ville være nødt til at bruge andre end de tre funktioner, da man jo typisk havde en kunde i telefonen og derfor allerede havde navnet og kortnummer på den person, man skulle betjene. Man ville således skulle bruge oplysnin-ger fra KSI0, KSI3 og KSI2. EXMN er hovedbilledet, når man logger sig på systemet.

Vidnet blev forevist bilag F-1-24-24, side 16, rapport af 9. juli 2015, vedr. misbrug af Brugernavn 12, søjlediagram.

Vidnet har hertil forklaret, at det samme, som hun netop havde forklaret, gjorde sig gældende for søjlen den 11. februar 2010 kl. 10:49 til kl. 11:52.

side 150

Man kunne i KSI3 kun søge på ét kortnummer ad gangen, men der var ikke nogen grænse for, hvor mange gange man kunne søge på kortnumre. Ved et enkelt klik tilbage, kunne man søge på et nyt kortnummer, mens man fortsat var logget på KSI3.

En bruger, som ikke havde adgang til KSI4, KSIK og KSIL, ville ikke kunne falde over oplysninger fra de systemer. Kortnumre er ikke fortløbende. Der er sikkerhedskriterier, som gør, at man ikke kunne gætte sig til et kortnum-mer. Kortnummeret på et Mastercard består af 16 cifre. I 2008 var der 1,6 mio. Mastercards på Virksomhed A/S 2's platform.

Person 37 var ansat i 2008 i kundeservice. Han skiftede funktion og kom over til en projektopgave.

Hun kender ikke Tiltalte 1. Han var ikke i hendes team. Han kendte nogen i kundeservice, og hun havde set ham der nogle gange.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen har vidnet forklaret, at kundeser-vicemedarbejderne ikke kendte til systemkoderne for KSI-systemerne. Hvert skærmbillede havde et navn. Man var godt klar over, når man gik over i et andet skærmbillede. Man havde kun adgang til de systemer, der var nødven-dige for at passe sit arbejde. Det var både af praktiske hensyn og af sikker-hedshensyn.

Ved nulstilling af passwords udover normal arbejdstid skulle man rette henvendelse til en helpdisk hos Virksomhed ApS. Hun ved ikke, hvilke adgan-ge Virksomhed ApS havde. Det var operatøren, der gav et nyt midlertidigt password til en medarbejder, hvis en konto var låst. Det var et engangspassword, som skulle skiftes med det samme.

Proceduren er efterfølgende ændret, så det midlertidige password ikke læn-gere gives af operatøren over telefonen. Hun kender ikke årsagen til den ændring i arbejdsrutinen. Der var ikke tilfælde, hvor man havde brug for at komme ind på en anden medarbejders konto uden dennes medvirken, og det ville altid ske via HR og ikke via personlige adgange til systemet.

Skærmbilledet KSI4 hedder i daglig tale KRTST. Man kunne ikke søge ale-ne på en adresse. Hvis der var en log på søgning i KSI4, var der søgt på navn og adresse eller cpr-nummer. Man kunne også søge på et kontonummer. Søgte man alene på et registreringsnummer og et kortnummer på dankort el-ler visakort, fik man ikke navnet på kortholderen frem. Det var alene de kombinationer, der var mulighed for at søge på.

Vidnet kender ikke vagtplanerne for operatørerne.

Adspurgt af anklageren har vidnet supplerende forklaret, at hvis man søgte i et system, som man ikke havde adgang til, ville man få en besked om, at man ikke havde ”autoriseret” adgang.

side 151

Vidne 16 har forklaret, at han har været administrerende direktør i Virksomhed A/S 3 siden 2002. Han var opmærksom på den sag, der foregik i det norske Medie 1. Det var noget, der generelt blev talt om. Det er muligt, at han talte med Tiltalte 4 om det. Da den norske sag kom frem i 2007, talte vidnet med Tiltalte 6 om den norske sag og spurgte ham, om Medie 1 benyttede tilsvarende metoder som i Norge.

Tiltalte 6 svarede, at det ikke var tilfældet. Vidnet tog det op med Tiltalte 6 for at sikre sig, at de ikke benyttede tilsvarende metoder. Vidnet sagde ikke noget om, hvad han mente om den metode, der var blevet brugt i Norge, men det fremstod tydeligt, at vidnet ikke syntes, at det var ok.

Vidnet var godt klar over, at Tiltalte 6 havde givet et interview om sagen i Norge, men vidnet husker ikke, om deres samtale var før eller efter dette interview.

Vidnet hørte første gang om kreditkortkilden i april 2014. Vidnet husker ik-ke, hvordan det kom frem, men der gik nogle rygter om, at der ville komme en bog, men de vidste ikke, hvad bogen nærmere indeholdt. Der blev talt om det. Mediebranchen er ikke så stor, så rygterne gik hurtigt. Vidnet talte ikke før bogudgivelsen med Tiltalte 4 om, hvorvidt der var en kreditkortkilde på Medie 1. Vidnet husker ikke, om han og Tiltalte 4 skrev sammen på mail om bogen. Jo tættere udgivelsen af bogen kom, jo mere blev de klar over, hvad den handlede om, og det var vigtigt for dem at klarlægge, hvad der var foregået.

Vidnet blev foreholdt bilag F-1-0-17, (U-1-0-129, side 77-78), rapport af 17. marts 2016, godkendt af Virksomhed A/S 3, men ej i rapportmateriale, mail af 2. april 2014, kl. 05:07:36 fra Tiltalte 4 til vidnet samt vidnets svar herpå af 7. april 2014, kl. 07:03 om en bog på vej om Medie 1 i Danmark.

Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker mailen fra Tiltalte 4, men at han har modtaget den. Han husker ikke, om Tiltalte 4 svarede på vidnets mail af 7. april 2014. Når vidnet nu ser mailen, kan han godt huske, at han sendte mai-len til Tiltalte 4. Der var en del korrespondance, før bogen udkom. Tiltalte 4 havde ikke på det tidspunkt over for vidnet bekræftet, at Tiltalte 4 kendte til kreditkortkilden.

Tiltalte 4 sagde ikke noget til vidnet om, at han havde bedt Tiltalte 5 om at stoppe samarbejdet med kreditkortkilden. Senere kom det i den uvildige interne undersøgelse hos Virksomhed A/S 3 frem, at Tiltalte 4 havde kendt til kilden på et eller andet tidspunkt. Efter den interne undersø-gelse blev lavet, bekræftede Tiltalte 4, at han kendte til kilden.

Tiltalte 4 fratrådte sin stilling som udgiverdirektør. Vidnet tror ikke, at det på dette tidspunkt kom frem, at Tiltalte 4 af Vidne 3 skulle være orien-teret om kilden. Tiltalte 4's kendskab til kilden kom først frem i forbindelse med den interne undersøgelse.

Adspurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at han kendte Medie 1's motto om at gå over stregen, og at det var afstemt med direktionen i Virksomhed A/S 3.

side 152

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har vidnet forklaret, at Vidne 11 blev fyret, fordi han sad i en position, hvor kontrol og årvågenhed i for-hold til de regnskabsmæssige registreringer var en vigtig del af hans virke. De mente ikke, at Vidne 11 havde levet op til det ansvar, han havde. Vidne 11 burde have reageret mere tydeligt på de bilag med afvigelser, som han var stødt på.

Personlige oplysninger

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 3. maj 2016 oplyst, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 15. april 2016 oplyst, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han har tre børn og ikke to børn som anført i undersøgelsen, men at undersø-gelsen herudover er dækkende for hans personlige forhold.

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 28. april 2016 oplyst, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at at han bor alene i en lejlighed på Frederiksberg. Han har en datter, der bor i Berlin.

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 15. april 2016 oplyst, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 4 har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har 3 børn. Han ophørte i Virksomhed A/S 3 i 2014 og har siden startet egen virksomhed og har tillige investeret i en virksomhed, og han har et aktivt arbejdsliv in-den for mediebranchen.

Tiltalte 5 er tidligere straffet

ved bødeforlæg af 6. juni 2013 med en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 264 c, jf. medieansvarslovens § 11, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, og

ved bødeforlæg af 19. september 2013 med en bøde på 5.000 kr. for over-trædelse af straffelovens § 264 d, jf. medieansvarlovens § 13, jf. til dels § 9, stk. 2, og § 11, stk. 1, jf. til dels § 9, stk. 2.

side 153

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 31. august 2016 oplyst, at Tiltalte 5 er egnet til at modtage en betinget dom, herun-der med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 5 har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold fortsat er som beskrevet i personundersøgelsen. Han har opstar-tet et firma, der går rigtig godt.

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 14. juni 2016 oplyst, at Tiltalte 6 er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltaltes forsvarer har oplyst, at tiltalte rettelig har 6 børn.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Indledning

Efter de tiltaltes forklaringer og forklaringerne fra vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 sammenholdt med artikel i Medie 1 den 12.-18. juni 2008 lægger retten til grund, at Tiltalte 1 primo juni 2008 via Medie 1's tiptelefon rettede henvendelse til bladet og oplyste, at han kunne fortælle, hvor Forurettede 3 og Forurettede 4 holdt bryllups-rejse, at der den 24. juni 2008 herefter blev afholdt et møde på Tiltalte 6's kontor med deltagelse af ham, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at der på mødet blev indgået aftale om et tiphonorar på 20.000 kr. for tippet om bryllupsrejsen, og at der blev indgået en aftale om, at Tiltalte 1 løbende skulle sende oplysninger om offentligt kendte personers kreditkorttransaktioner til Medie 1, samt at han som betaling for de oplysninger, han kunne finde, skulle have 10.000 kr. om måneden, der ikke ville blive indberettet til SKAT, men udbetalt kontant som ”sorte pen-ge” .

Retten lægger til grund som ubestridt, at der i alt i perioden fra den 24. juni 2008 til den 31. december 2011 blev videreformidlet oplysninger om 906 kreditkorttransaktioner. Transaktionerne er fordelt med i alt 133 transaktio-ner i perioden fra den 24. juni 2008 til den 31. december 2008, i alt 303 tran-saktioner i perioden fra den 1. januar 2009 til den 14. juni 2009 og i alt 470 transaktioner i perioden fra den 15. juni 2009 til den 31. december 2011.

Den sidste transaktion, der er fremlagt i sagen, vedrører en transaktion, der den 14. december 2011 blev mailet fra Tiltalte 2 til Vidne 1.

Retten lægger endvidere til grund som ubestridt, at der i perioden fra den 19. august 2008 til den 15. august 2011 er udbetalt i alt 365.503 kr. til Tiltalte 1 fra Medie 1.

side 154

Oplysningerne med kreditkorttransaktioner er sendt per sms fra Tlf nr. 2, der er registreret til Tiltalte 1, og en sam-mentælling viser, at der i alt har været 135 offentligt kendte personer, hvis transaktioner fremgår af oplysningerne, eller som har været omfattet af li-ster, der kunne søges ud fra.

Efter vidneforklaringerne afgivet af Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2, Vidne 11 og Vidne 12 samt forklaringen fra Tiltalte 2 lægger retten endvidere til grund, at Tiltalte 1 ikke var en sædvanlig kilde, men en kilde med en særlig status, herunder at han var den eneste kilde, der blev aflønnet med en fast månedlig betaling, uanset om hans oplysninger bidrog til en artikel i bladet, og at det ikke var normalt, at kilder fik penge eller et fast honorar.

Efter forklaringerne fra de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 5 samt vidnerne Vidne 3 og Vidne 1 lægger retten herudover til grund, at Medie 1 fra medio 2010 og frem uofficielt fortsatte med at bruge kilden efter Tiltalte 5's be-slutning, at Medie 1 omkring den 24. marts 2011 ophørte med at betale kilden det faste månedlige beløb på 10.000 kr., men overgik til en ordning, hvorefter der ville blive udbetalt et tiphonorar, såfremt et tip blev til en hi-storie, og at det herefter alene var Tiltalte 2, Tiltalte 3, Vidne 1, Vidne 3 og Tiltalte 5, der kendte til den fortsatte brug af kilden, samt at man først i slutningen af 2011 helt stoppede med at anvende kilden.

Efter forklaringerne fra de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 samt Vidne 1, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 4 sammenholdt med de fremlagte artikler og sms-transaktioner i tilknyt-ning til tidspunkterne for de offentliggjorte artikler lægger retten endelig til grund, at der i den samlede periode i anklageskriftet er skrevet ikke under 20-25 artikler, hvor kreditkortoplysninger fra Tiltalte 1 er indgået, heraf ikke under 10 artikler, som også har givet anledning til forsi-deomtale.

Retsgrundlaget

vedrørende forhold 1, 3, 4, 6, 8, 10, 12 og 13 ( straffelovens § 263, stk. 2 og 3 )

Efter straffelovens § 263, stk. 2, straffes den, der uberettiget skaffer sig ad-gang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås de i stk. 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængs-el indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter, jf. straf-

side 155

felovens § 263, stk. 3.

Efter straffelovens § 264 c finder de i §§ 263, 264 og 264 a indeholdte straf-febestemmelser tilsvarende anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er frem-kommet ved overtrædelsen.

Straffelovens § 263, stk. 2 og 3, blev indført ved lov nr. 229 af 6. juni 2006. Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. 221 af 24. april 1985, fremgår bl.a., at lovforslaget bygger på straffelovrådets betænkning 1985 nr. 1032 om datakriminalitet.

Af betænkningens kapitel 1.1. om datateknikken fremgår bl.a., at en særlig form for sikring er den, der er indlagt i systemet med henblik på adgangsbe-grænsning og anvendelseskontrol. Som eksempler på sådan sikring kan næv-nes navne- og initialidentificering (hvor kun indtastning af legale brugeres navne eller initialer åbner forbindelsen), anvendelse af passwords eller kode-ord, der bestemmer, hvilke dele af systemet den pågældende har adgang til, samt anvendelse af protektionskoder, der bestemmer, hvad den pågældende må foretage sig (læse, skrive, slette) i den del af systemet, som han har legal adgang til.

Af betænkningens kapitel 1.2. om datakriminalitet fremgår vedrørende den nærmere forståelse af udtrykket datakriminalitet bl.a.:

”… Når det gælder den nærmere forståelse af udtrykket »datakriminalitet«, bør man formentlig lægge til grund, at den egent-lige datakriminalitet er de strafbare handlinger, der rummer en an-vendelse af den for databehandling særegne teknik med hensyn til re-gistrering, opbevaring, bearbejdelse og brug af oplysninger. Hertil hører ikke blot uberettiget tilføjelse, ændring eller slettelse af oplys-ninger, indgreb i dataanlæggets programmering etc., men også det forhold, at en person uden at ændre noget skaffer sig kendskab til op-lysninger eller programmer ved uberettiget brug af dataanlægget... ”

Af betænkningens kapitel 2.6. om fredskrænkelser fremgår bl.a., at i lighed med flere af de andre fredskrænkelser vil overtrædelser af den foreslåede be-stemmelse bestå i, at en person skaffer sig adgang til noget, der i forhold til ham med rimelighed kan ventes at være et lukket område, det vil sige util-gængeligt.

Bestemmelsen omfatter dels den, der som helt udenforstående benytter anlægget (f.eks. ved at tilkoble egen terminal), dels den, der i kraft af et ansættelsesforhold eller som reparatør har lovlige opgaver med hensyn til betjening af anlægget, men går ud over det, som han er bemyndiget til at foretage sig. Det fremgår endvidere, at:

”… Ligesom med hensyn til en række andre fredskrænkelser må det

side 156

anses for nødvendigt at indføje ordet »uberettiget« som led i gernings-beskrivelsen. Det antydes herved, at der kan forekomme tilfælde, hvor man kun ved et konkret skøn kan afgøre, om en handling, der formelt falder under bestemmelsens ordlyd, skal anses som strafbar.

Det nævnte forbehold får næppe nogen praktisk betydning, når det drejer sig om handlinger foretaget af personer, der mangler enhver adkomst til at beskæftige sig med det pågældende dataanlæg.

For så vidt angår ansatte, vil resultatet være det samme, såfremt den pågældende har benyttet en personlig kode, der ikke tilkommer ham, og på den måde har skaffet sig adgang til oplysninger, der ligger udenfor hans bemyn-digelse. Men der kan tænkes grænsetilfælde, hvor den ansatte vel må siges at være gået udenfor sine arbejdsopgaver, men dog ikke på en sådan måde, at han bør straffes.

Med henblik på sådanne tilfælde vil ordet »uberettiget« indicere, at der skal anlægges en konkret vurde-ring af den pågældendes forhold...”

Ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 blev strafferammen i § 263, stk. 2, ændret til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og strafmaksimum i straffelo-vens § 263, stk. 3, blev forhøjet til fængsel i 6 år og således, at den forhøje-de strafferamme ligeledes finder anvendelse i tilfælde, hvor overtrædelse af stk. 2 er af mere systematisk eller organiseret karakter.

Af forarbejderne til lovændringen, jf. lovforslag nr. 55 af 11. maj 2003, fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 9 (straffelovens § 263, stk. 3), at det vil afhænge af en konkret vurdering, om overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret karakter, at bestemmelsen herom bl.a. skal ses i sammenhæng med artikel 7 i forslag til rammeafgørelse om angreb på informationssystemer, der henviser til EUs fælles aktion af 21. de-cember 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i EUs medlemsstater, og at udtrykket systematisk eller organiseret ikke er be-grænset til aktiviteter foretaget af en kriminel organisation som defineret i den fælles aktion, men at andre former for systematisk eller organiseret hacking vil skulle anses for en skærpende omstændighed ved anvendelsen af § 263, stk. 3.

Af bemærkningernes pkt. 2.3.1.1. fremgår endvidere bl.a., at der ikke er tilsigtet en realitetsændring i forhold til, hvilke tilfælde der efter Brydensholt-udvalgets forslag bør være omfattet af den skærpede sidestraf-feramme.

Af betænkning 2002 nr. 1417, delbetænkning VIII afgivet af Justitsministe-riets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget), fremgår af pkt. 3.3. bl.a.:

”… Der er ikke mange fortolkningsbidrag til bestemmelsen i strfl. § 263, stk. 3, om »eller under andre særlig skærpende omstændighe-der«. … Udvalget har overvejet, hvad der må anses for særligt skær-pende. Det synes i hvert fald umiddelbart tvivlsomt, om det tab, der al-

side 157

tid påføres ved hacking, der er lykkedes, i form af udgifter til kontrol af alle dele af systemet og eventuel midlertidig driftsstandsning, er en særlig skærpende omstændighed, eftersom det er en normalsituation og ikke en specialsituation. Udvalget har på den baggrund overvejet, om strafferammen i strfl. § 263, stk. 2, på 6 måneders fængsel er til-strækkelig i de situationer, der ikke omfattes af stk. 3.

I de foreliggen-de domme er idømt bøder eller givet betinget dom. Udvalget finder, at der bør være et højere strafmaksimum i straffelovens § 263, stk. 2. Ud-valget finder, at hacking er så alvorligt et indgreb for de fleste virk-somheder, at strafmaksimum bør afspejle dette også i den ikke kvalifi-cerede bestemmelse… ”

Retsgrundlaget

vedrørende forhold 2, 5, 7, 9, 11 og 14 ( straffelovens § 299, stk. 2 )

Efter straffelovens § 299, stk. 2, straffes den, som ved varetagelse af en an-dens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modta-ger, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Bestemmelsen i straffelovens § 299 blev ændret ved lov nr. 634 af 12. juni 2013, hvor der skete en opdeling i stk. 1 og stk. 2 (i stedet for i nr. 1 og nr. 2) samt en strafskærpelse fra 1 år og 6 måneder til 4 år i stk. 2. Lovændrin-gen trådte i kraft den 1. juli 2013.

Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. 164 af 28. februar 2013, fremgår bl.a., at formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som skal sikre de bedst mulige betingelser for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet, at Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO) i sin tredje evalueringsrapport fra juli 2009 har anbefalet Danmark at forhøje strafferammen for bestikkelse i den private sektor, at de foreslåede forhøjelser af strafmaksimum navnlig har til formål at skabe rum for udmåling af en passende straf i særligt grove tilfælde, og at § 299, stk. 2, ikke længere skal være subsidiær i forhold til straffelovens § 280 om man-datsvig, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1., pkt. 2.1.6.2. og pkt. 2.2.1.

Formuleringen af den tidligere § 299, nr. 2, der blev indført med straffelo-ven i 1930, blev ændret ved lov nr. 228 af 4. april 2000.

Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. 15 af 6. oktober 1999, fremgår af pkt. 4.7.2.5. i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om at hæve straf-maksimum i nr. 2 indebærer, at strafferammen hæves tilsvarende for de med returkommission beslægtede forhold, jf. § 299, nr. 1. Af de særlige bemærk-ninger til forslagets nr. 9 (straffelovens § 299, nr. 2) fremgår bl.a., at bestem-melsen om såkaldt returkommission (bestikkelse i private retsforhold) fore-slås ændret, så der kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder i tilfælde, hvor en person, uden at betingelserne for at anvende §

side 158

280 foreligger, ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel. Det fremgår endvidere, at:

”... Efter den hidtidige bestemmelse om returkommission har det afgø-rende været, om fordelen skulle holdes skjult for hvervgiveren. Det af-gørende efter den nye bestemmelse er, om den, der er adressat for for-delen, begår et pligtstridigt forhold ved at modtage fordelen.

Bestem-melsens typiske anvendelsesområde vil være tilfælde, hvor en person, der er ansat eller på anden måde knyttet til en virksomhed, fra tredjemand modtager en fordel, og hvor fordelen er ydet for at få den pågældende til i strid med sine pligter over for hvervgiveren at foretage eller undlade at foretage en handling eller eventuelt at foretage en handling på en bestemt måde.

Såvel den, der yder m.v. en sådan fordel (aktiv bestikkelse), som den, der modtager m.v. fordelen (passiv bestik-kelse), er omfattet af bestemmelsen...”

Af lovforslagets pkt. 4.4.2. fremgår endvidere bl.a., at bestemmelsen bygger på Europarådets korruptionskonventions artikel 7 og 8, hvorefter det skal være en strafbar handling i henhold til national ret, at en person som led i sine forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover, tilbyder eller giver en utilbørlig fordel, uanset dennes art, til en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal foretage eller undlade at foretage en handling, eller at en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, som led i sine forretnings-mæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for i strid med sine pligter at foretage eller undlade at foretage en handling.

Lovforslaget bygger endvidere på EU’s fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor, hvorefter det betragtes som passiv be-stikkelse, at en person forsætligt, som led i sine forretningsmæssige aktivite-ter, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager en uberet-tiget fordel, uanset dennes art, for sig selv eller tredjemand, eller tager imod et løfte herom, for i strid med sine pligter at udføre eller undlade at udføre en handling, og som aktiv bestikkelse, at enhver forsætligt, direkte eller gen-nem tredjemand, lover, tilbyder eller yder en person en uberettiget fordel, u-anset dennes art, for vedkommende selv eller for tredjemand, som led i ved-kommendes forretningsmæssige aktiviteter, for at denne person i strid med sine pligter skal udføre eller undlade at udføre en handling, jf. artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1.

side 159

Medlemsstaterne skal efter artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 2, træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i stk. 1 omhandlede adfærd gøres strafbar, og disse foranstaltninger skal mindst dække adfærd, som medfører eller kan medføre konkurrencefordrejning i det mindste inden for det fælles marked, og som påfører eller kan påføre andre økonomisk skade ved uretmæssig tildeling eller mangelfuld udførelse af en kontrakt.

Forhold 1 – Tiltalte 1

Efter indholdet af de 32 udarbejdede arbejdsrapporter fra Virksomhed A/S 2 Sikkerhedsafdeling og Vidne 14's forklaring lægger retten til grund:

- At tiltalte havde Brugernavn 1 hos Virksomhed A/S 1, men at dette senere i forbin-delse med overførelsen til Virksomhed ApS blev ændret til Brugernavn 2,

- at tiltalte som operatør hos Virksomhed ApS havde legal adgang til søgesystemerne KSI0, KSI3 og KSI2, der viser korttransaktioner ud fra et givet kortnummer, men at han ikke havde adgang til søgesystemerne KSI4, KSIK og KSIL, der ved indtastning af et navn eller cpr.nr. anvendes til at tilgå oplysninger om, hvilke kortnumre en given kortholder har,

- at der med tiltaltes Brugernavn 1 den 4. juni 2008 blev forsøgt logget på søgefunktionen KSI4 (en såkaldt ”violation”),

- at der herefter i perioden fra den 18. juni 2008 til den 12. november 2011 af de to bruger-ID, tiltalte havde fået tildelt, blev foretaget i alt 31 nulstillin-ger af i alt 22 adgangskoder for brugere hos Virksomhed A/S 2 og i alt 71 log-ons samt udført i alt 528 søgesessioner i KSI4, KSIK og KSIL,

- at der var tale om anormale nulstillinger, idet der ikke forud for nulstillin-gerne havde været forsøgt logget på ved fejlindtastede adgangskoder fra bru-gerens side,

- og at der i forbindelse med de angivne søgesessioner, der blev foretaget ef-ter de anormale nulstillinger, var tale om et atypisk søgemønster sammen-holdt med de nulstillede brugeres almindelige søgemønstre.

Vidne 15 har forklaret bl.a., at det var forskelligt, hvor mange søgninger en kundeservicemedarbejder, der havde adgang til alle seks søge-funktioner, foretog, men at man typisk var gennem alle søgefunktioner i lø-bet af en arbejdsdag, og at det ville være et atypisk mønster for en kundeser-vicemedarbejder, hvis man kun søgte i KSI4, KSIK og KSIL, idet en kunde-servicemedarbejder ville være nødt til at bruge andre end de tre funktioner. Hun har endvidere forklaret, at hvis en bruger søgte i et system, man ikke havde adgang til, ville brugeren få besked om, at man ikke havde autoriseret adgang.

side 160

Tiltalte har ikke ønsket at udtale sig i retten, men tiltaltes forsvarer har ikke villet bestride, at der fra tiltaltes telefon og mail er sendt lister med navne på offentligt kendte personer, at der er konstateret 906 kreditkorttransaktioner/

-oplysninger i perioden fra den 24. juni 2008 til den 31. december 2011, el-ler at tiltalte i perioden fra den 19. august 2008 til den 15. august 2011 har fået udbetalt i alt 365.503 kr. fra Medie 1.

På denne baggrund og henset til de fremlagte sms-beskeder med kredit-korttransaktioner fra tiltaltes telefon og de fremsendte lister med navne på offentligt kendte personer sammenholdt med tidspunkterne for og karakteren af de søgninger, der er foretaget efter de i de tekniske rapporter anførte anor-male nulstillinger, lægger retten til grund, at det er tiltalte, der den 4. juni 2008 forgæves forsøgte at logge på søgefunktionen KSI4, og at han har fore-taget de anormale nulstillinger og udført de beskrevne søgninger til brug for at kunne sende oplysninger til Medie 1 om kendtes kreditkorttransaktio-ner.

Som anført i indledningen har retten efter bevisførelsen lagt til grund, at til-talte primo juni 2008 via Medie 1's tiptelefon rettede henvendelse med et tip om Parrets bryllupsrejse, at der den 24. juni 2008 herefter blev afholdt et møde med medtiltalte Tiltalte 6, hvor der blev aftalt et honorar for tippet om bryllupsrejsen og indgået en aftale om, at tiltalte løbende skulle sende oplysninger om kendte personers kreditkortoplysninger til Medie 1, og at han som betaling for de oplysninger, han kunne finde, skulle have 10.000 kr. om måneden, der skulle udbetales kontant som ”sorte penge” .

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte ved sin adfærd vidste, at han ube-rettiget skaffede sig adgang til oplysninger om en lang række offentligt kendte personers kreditkorttransaktioner for systematisk at sælge disse op-lysninger til Medie 1 for en fast betaling på 10.000 kr. om måneden, at dette foregik i en periode på 3 1/2 år, hvorved han samlet set tjente ikke un-der 365.503 kr. på at sælge oplysningerne til Medie 1, og at han herved under disse omstændigheder har gjort sig skyldig i under særligt skærpende omstændigheder at have overtrådt straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklagesk-riftet.

Forhold 2, 5, 7, 9, 11 og 14 – alle de tiltalte

Det fremgår af de udarbejdede arbejdsrapporter fra Virksomhed A/S 2 Sikkerhedsafdeling og af Vidne 14's forklaring, at der på et tidspunkt i 2007 skete en virksomhedsoverdragelse fra det daværende Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS af den del af IT-funktionen, hvor Tiltalte 1 var beskæftiget, da man outsourcede driften på sagssystemerne til Virksomhed ApS. Det fremgår endvidere, at Tiltalte 1 var ansat som operatør, og at han som operatør havde adgang til at kunne nulstille passwords og adgang

side 161

til søgefunktionerne KSI0, KSI3 og KSI2, men ikke med sin egen bruger-ID havde adgang til systemerne KSI4, KSIK og KSIL, der anvendes til at tilgå information om, hvilke kort (kortnumre) en given kortholder har.

Af Tiltalte 1's forklaring til politirapport af 6. maj 2014 fremgår endvidere, at tiltalte har forklaret, at han i april/maj 2007 skiftede arbejdsplads fra Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS, hvor han fik en ny ansættelseskontrakt, og at han beholdt samme funktion og rettigheder som hos Virksomhed A/S 1.

Som det fremgår ovenfor, lægger retten til grund, at Tiltalte 1 primo juni 2008 via Medie 1's tiptelefon rettede henvendelse til bladet og oplyste, at han kunne fortælle, hvor Forurettede 3 og Forurettede 4 holdt bryllupsrejse, at der den 24. juni 2008 herefter blev afholdt et møde på Tiltalte 6's kontor, hvor der blev aftalt et honorar på 20.000 kr. for tippet om bryllupsrejsen og indgået en aftale om, at Tiltalte 1 løbende skulle sende oplysninger om kendte personers kreditkortoplysninger til Medie 1, og at han som betaling for de oplysninger, han kunne finde, skulle have betaling i form af 10.000 kr. om måneden.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, at Tiltalte 1 som led i sit arbejde som ansat systemoperatør hos Virksomhed ApS udadtil kunne handle på vegne af Virksomhed ApS eller det daværende Virksomhed A/S 1, herunder som mellemmand indgå aftaler på disses vegne, eller i øvrigt på vegne af disse disponere i økonomiske anliggender eller indgå i juridisk forpligtende forhold, ligesom kontakten mellem Tiltalte 1 og Medie 1 ikke skete som led i Tiltalte 1's forretningsmæssige aktiviteter.

Herefter, og henset til gerningsindholdet af straffelovens § 299, stk. 2, som beskrevet ovenfor under retsgrundlaget, og hvorefter det er en betingelse for strafansvar efter denne bestemmelse, at den pågældende i medfør af sin an-sættelse eller en særlig aftale har en pligt til at varetage et formueanliggende for en anden, finder retten, at det ikke er bevist, at Tiltalte 1 i kraft af sin stilling som operatør hos Virksomhed ApS varetog Virksomhed A/S 1's eller Virksomhed ApS' for-mueanliggender som anført i anklageskriftets forhold 2, 5, 7, 9, 11 og 14.

Retten bemærker, at det forhold, at Tiltalte 1 som operatør bl.a. varetog opgaver med relation til IT-systemer, der anvendes til at registrere kreditkortoplysninger, efter det ovenfor anførte ikke i sig selv kan føre til, at forholdet er omfattet af straffelovens § 299, stk. 2.

Alle de tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2.

Forhold 3 og 4 – Tiltalte 2

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og har i retten forklaret bl.a., at tiltalte i 2008 fik tippet fra medtiltalte Tiltalte 1 om Parrets bryllupsrejse til Canada, da tiltalte havde til opgave at dække Parret. Tiltalte 1 fortalte, at han kunne se, at Parret rejste rundt i

side 162

Canada, men tiltalte husker ikke mere præcist, om Tiltalte 1 fortalte, hvor han havde oplysningerne fra. Tiltalte husker ikke, om det var i den første samtale, at han fik at vide, at oplysningerne stammede fra kreditkorttransak-tioner, men under turen til Canada blev tiltalte klar over, at Tiltalte 1 fik sine oplysninger fra specifikke kreditkorttransaktioner. Tiltalte talte med medtiltalte Tiltalte 6 om kilden, og Tiltalte 6 tog initiativ til et møde med kilden, hvor også tiltalte skulle deltage, der blev fastsat til den 24. juni 2008.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han godt vidste, at der var tale om kredit-kortoplysninger, men at tiltalte ikke vidste, hvordan Tiltalte 1 gjorde det, og at de heller ikke på mødet talte herom, men at Tiltalte 1 sagde, at han kunne se kreditkorttransaktioner via sit arbejde. Tiltalte blev bedt om at have kontakten til kilden. Medtiltalte Tiltalte 3 kom på som ekstra kontaktperson omkring august 2008, og de delte tjansen og fik begge alle sms-beskeder fra Tiltalte 1.

Tiltalte tænkte ikke på noget tidspunkt, at der var noget ulovligt ved at bruge Tiltalte 1 som kilde, og tiltalte vidste ikke, hvilken adgang Tiltalte 1 havde, eller hvad han gjorde. Han vidste, at Tiltalte 1 kunne føje nye navne til listen, og at han skulle en proces igennem, som var svær.

Tiltalte havde indtrykket af, at Tiltalte 1 havde lettere ved at gøre det på nogle tidspunkter frem for andre, men han tænkte ikke nærmere over, hvilke metoder der blev anvendt, og han spurgte aldrig, hvorfor der var de tidsfrister. Tiltalte var nok godt klar over, at Tiltalte 1 ville blive fyret, hvis Virksomhed A/S 2 fandt ud af, hvad han gjorde, da han nok havde overtrådt nogle interne regler.

Tiltalte og Tiltalte 1 fik hen ad vejen et rigtig godt venskab.

Om tiltaltes andel i betalingen af Tiltalte 1 lægger retten efter be-visførelsen til grund, at Tiltalte 1 efter Tiltalte 6's beslut-ning hver måned skulle komme med bilag på 10.000 kr. til tiltalte, som he-refter fik bilagene skrevet under af chefredaktøren, hvorefter tiltalte gik i kassen og fik penge udbetalt og herefter videregav pengene til Tiltalte 1, ligesom tiltalte i Tiltalte 5's periode som chefredaktør over et længere forløb korresponderede med Vidne 3, Tiltalte 5 og økonomichef Vidne 11 om betaling af Tiltalte 1, om en oparbejdet gæld til ham og om en ny model for aflønning af ham.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han af tiltalte fik at vide, at kilden kunne gå ind på nogle bestemte tidspunkter, og at han skulle benytte sig af et ”vindue” for at få oplysningerne.

I mails af 29. september 2008, af 2. februar og 2. juni 2009 og af 5. marts og 9. september 2010 skriver tiltalte bl.a.: ”Vores kreditkortkilde har indtil i af-ten kl. 24 til at finde nye navne ”, ”kilden kan kun tjekke folks Mastercard og American Express – ikke Visa/Dankort ”, ”Hvis I har nogle nye navne til rækken af kendisser, vores tys-tys kilde skal have på listen, så kom med dem nu. Han tjekker i aften… Deadline inden fyraften i dag ”, ”Vores tipper kan

side 163

gå ind i morgen og lede efter nye navne i systemet (kreditkort). Og KUN i morgen. Det er svært og risikabelt at gøre løbende for ham ” og ”Han har ik-ke brug for cpr for at tjekke nye kreditkort – bare et navn (og en adresse, hvis navnet f.eks er Hans Jensen, og der findes 1000 af dem i landet)… nor-malt kan han kun tjekke nye navne omkring d. 1. i måneden. Ellers er det for risky ”.

Af sms-besked fra den 28. april 2009 kl. 22.13 fra Tiltalte 1 til Tiltalte 3's telefon fremgår bl.a.: ”Er inde i systemet nu, har I nogle nye navne? ”

Af mail af 28. april 2014 fra tiltalte til sin far skriver tiltalte endvidere om Tiltalte 3's bog ”Titel 1” : ”… bygger på vir-kelige hændelser… jeg er jo en central mand i hele den sag… men dog en aktiv del- og vidende om noget ulovligt …”

Retten finder efter en samlet vurdering, at tiltalte, der havde en meget tæt og hyppig kontakt til Tiltalte 1, på den anførte baggrund må have an-set det for overvejende sandsynligt, at Tiltalte 1 ikke havde lovlig adgang til de oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner, som han lø-bende og systematisk i en samlet periode på ca. 3 1/2 år bl.a. ud fra lister over offentligt kendte personer sendte til tiltalte, og at han uberettiget skaffe-de sig denne adgang, samt at fremskaffelsen, modtagelsen og anvendelsen af disse oplysninger skete under særligt skærpende omstændigheder.

Der er ikke i bevisførelsen fremkommet oplysninger om det nærmere ind-hold af den kontakt, tiltalte havde med Tiltalte 1 efter dennes hen-vendelse på tiptelefonen, eller om den viden, tiltalte på dette indledende tidspunkt måtte have haft om Tiltalte 1's arbejde og fremskaffelse af oplys-ninger. På denne baggrund finder retten, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte også forud for mødet den 24. juni 2008 havde forsæt til, at Tiltalte 1 under særligt skær-pende omstændigheder havde fremskaffet oplysningerne om Parrets bryllupsrejse.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 3, men findes skyldig i forhold 4 i overens-stemmelse med anklageskriftet.

Forhold 6 – Tiltalte 3

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og har i retten for-klaret bl.a., at han blev bekendt med medtiltalte Tiltalte 1 som kil-de i juli 2008 i forbindelse med research til en historie om Forurettede 2 og Forurettede 1 i Berlin, hvor medtiltalte Tiltalte 6 introducerede ham for en kilde, der kunne tjekke kreditkortoplysninger. Til-talte begyndte at få sms’er fra Tiltalte 1 omkring oktober 2008. Tiltalte vid-ste intet om, hvordan Tiltalte 1 konkret foretog sine søgninger, og han hav-de ikke fået oplysninger om, hvordan han gjorde rent teknisk, men han hav-

side 164

de dog et indtryk af, hvordan han gjorde det. Tiltalte 1 var medtiltalte Tiltalte 2's kilde, og tiltalte var bare cc på sms’erne som backup for Tiltalte 2. At Tiltalte 1 brugte kollegers log-on var tiltaltes antagelse. Det var meget få gange, tiltalte brugte Tiltalte 1's oplysninger, og han brugte oplys-ningerne til at verificere historier. Tiltalte har ikke videregivet oplysninger om korttransaktioner til andre. Tiltalte blev reelt fyret og havde sin sidste ar-bejdsdag i september 2011.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke havde kendskab til honoreringen af kilden, mens han var ansat på Medie 1, men at han efterfølgende hav-de hørt om det fra Tiltalte 2 i en facebook-korrespondance ca. 6 uger før ud-givelsen af tiltaltes bog. Det var og er fortsat tiltaltes opfattelse, at det var en medarbejder hos Virksomhed ApS, der med to klik på tastaturet kunne finde de oplysnin-ger, de fik.

De personer, der er omtalt i tiltaltes bog ”Titel 1” , er fiktive personer. Det er en roman, og det hele er dramatiseret. Bogens kapitel 79 var fri fantasi, men også lidt baseret på virkeligheden, og tiltalte havde talt med en masse mennesker og haft en facebook-korrespondance med Tiltalte 2 i 2014, hvor det blev beskrevet, hvordan aftalen med kilden blev lavet.

Tiltalte har til politirapport den 14. maj 2014 forklaret bl.a., at kilden kun en gang om måneden havde mulighed for at gå ind og tilføje nye navne, som så fremover kunne døgntjekkes af kilden, uden at der var risiko for at efterlade spor i systemet, og at det var for farligt for kilden at gå ind i systemerne lø-bende og tilføje nye navne, ligesom kilden i forbindelse med tilføjelse af nye navne heller ikke brugte sit eget log-in, men i stedet kollegers log-in.

Tiltalte har endvidere til politirapport forklaret, at mens Virksomhed A/S 3 stadig havde domicil i Valby, foregik udbetalingerne kontant i hovedkassen ved, at kilden en gang om måneden kom ind med kvitteringer for 10.000 kr., der kunne være re-staurationsregninger, rejser, kamera mv. Tiltalte har i retten vedstået at have forklaret sådan til politiet, men har forklaret, at det var noget, han havde fra Tiltalte 2.

Der er i tiltaltes telefon vedrørende perioden fra den 2. juli 2008 til den 15. april 2011 fundet i alt 333 mails/sms’er med i alt 662 transaktioner fordelt på i alt 61 offentligt kendte personer, heraf er 22 mails/sms’er sendt fra Tiltalte 2's telefon og 311 fra Tiltalte 1's telefon.

Efter de dokumenterede mails og sms’er, der blev fundet i tiltaltes telefon, lægger retten til grund, at Tiltalte 2 første gang sendte oplysninger om korttransaktioner til tiltalte den 30. juni 2008, og at tiltalte herefter i pe-rioden frem til den 9. oktober 2008 fra Tiltalte 2 modtog i alt 18 be-skeder med oplysninger om kreditkorttransaktioner. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte første gang modtog en sms fra Tiltalte 1 om kreditkorttransaktioner den 14. oktober 2008 med oplysninger om Forurettede 5.

side 165

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han fik sms-beskeder med oplysninger fra kilden fra både tiltalte og Tiltalte 2, men at det til sidst i 2011 kun var Tiltalte 2, der havde kontakt til kilden. Vidne 1 har forklaret, at tiltalte eller Tiltalte 2 formidlede oplysningerne fra Tiltalte 1 videre til hende eller Vidne 3.

Af sms-beskeder af 28. oktober og 3. december 2008 samt af 21. februar og 24. september 2009 fremgår, at tiltalte og Tiltalte 1 direkte kom-munikerede med hinanden om oplysninger, ligesom det af mails af 14. feb-ruar 2010 mellem Tiltalte 2 og Vidne 4 fremgår, at ”Tiltalte 3 får updates ” og ”Og husk at han skal sende dem videre til mig ”.

Henset hertil og efter indholdet af de fremlagte artikler fra Medie 1 i henholdsvis nr. 42 i 2008, nr. 9 i 2009, nr. 35 i 2009 og nr. 8 i 2010 sam-menholdt med oplysningerne om transaktioner i mail af 6. oktober 2008 fra Tiltalte 2 til tiltalte og sms-beskeder fra den 14. oktober 2008, den 21. februar, den 15., 19., 22. og 29. august 2009 samt den 16. og 17. februar 2010 fra Tiltalte 1 lægger retten til grund, at tiltalte har modtaget og sendt oplysninger videre til andre ansatte, og at oplysningerne bl.a. er an-vendt til brug for 4 forsidehistorier om henholdsvis Forurettede 5, Forurettede 4, Forurettede 11 og Forurettede 12.

Af de fremlagte mails af 7. juli 2008 fra tiltalte til Tiltalte 6, af 28. april 2009 fra Tiltalte 1 til tiltalte og af 5. marts 2010 fra Tiltalte 2 til 13 personer, herunder tiltalte, fremgår henholdsvis bl.a., at det er ”risky ” at anvende kilden, at Tiltalte 1 til tiltalte skriver, at Tiltalte 1 er ”er inde i systemet nu, har I nogle nye navne ”, og at Tiltalte 2 skriver ”vores tip-per kan gå ind i morgen og lede efter nye navne i systemet (kreditkort). Og KUN i morgen. Det er svært og risikabelt at gøre løbende for ham ”.

Af mail af 12. juli 2010 fra Tiltalte 2 til Tiltalte 5 frem-går: ”Mandag er ok. Jeg har bare snakket med Tiltalte 3 om et forslag vedr. Tipper, som vi gerne vil fremlægge for dig:-) ”, og af mail af 16. juli 2010 fra Tiltalte 2 til tiltalte fremgår: ”Kommer du mandag? Har aftalt møde med Tiltalte 5 om tipper kl. 15.30 ”.

Vidne 14 har forklaret, at Virksomhed A/S 2 i den indledende fase af de tekniske undersøgelser brugte ledetråde bl.a. fra det, der var beskrevet i tiltaltes bog, herunder angivelse af bestemte tidsperioder, til at indsnævre fo-kus for undersøgelsen og feltet af mistænkte.

Kapitel 79 i tiltaltes bog ”Titel 1” , der udkom i slutningen af april 2010, indeholder en detaljeret beskrivelse af det fiktive blad Fiktivt medies anvendelse af oplysninger om offentligt kendte personers anven-delse af kreditkort, herunder med angivelse af bestemte personer og episo-der, og om den nærmere aftale om betaling af kilden ”Navn 3” fra Virksomhed ApS, der

side 166

var en tidligere ansat hos Virksomhed A/S 1.

Efter bevisførelsen, herunder at det første efterforskningsmøde mellem poli-tiet og Virksomhed A/S 2 fandt sted den 14. maj 2014 kl. 09.50, forkaster retten på den baggrund tiltaltes forklaring om, at han alene havde en helt passiv rolle i for-hold til modtagelsen og anvendelsen af de oplysninger, som Tiltalte 1 sendte, og at han ikke vidste noget om Tiltalte 1's arbejde og metoder til at fremskaffe oplysninger om offentligt kendtes kreditkorttransaktioner, herunder aftalen om fast betaling af Tiltalte 1.

Retten finder herefter efter en samlet vurdering, at tiltalte på den anførte baggrund må have anset det for overvejende sandsynligt, at Tiltalte 1 ikke havde lovlig adgang til de oplysninger om kendtes kreditkorttran-saktioner, som han løbende og systematisk over en periode på ca. 3 år bl.a. ud fra lister over offentligt kendte personer sendte til tiltalte, og at han ube-rettiget skaffede sig denne adgang, og at fremskaffelsen, modtagelsen og an-vendelsen af disse oplysninger skete under særligt skærpende omstændighe-der.

Tiltalte er derfor skyldig i forhold 6 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 8 – Tiltalte 4

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig og har i retten forklaret bl.a., at til-talte fortsatte som udgiverdirektør, da han blev konstitueret som chefredak-tør. Tiltalte var på redaktionen en gang om ugen til forsidemøderne. Han godkendte eller attesterede ikke bilag. Det var Vidne 3, der styrede den daglige drift. Tiltalte havde ikke viden om nogle kilder, mens han var che-fredaktør.

Han har aldrig modtaget mails eller sms-beskeder om en kredit-kortkilde. En sådan kilde ville have undret ham, og han ville have reageret, hvis han havde fået en sådan besked. Efter at han var stoppet som chefredak-tør, fik han af Tiltalte 5 at vide, at der var en kilde hos Virksomhed A/S 1, som var anderledes end andre kilder, og de blev enige om at de skulle stoppe samarbejdet med kilden.

Tiltalte fik først i 2014 af Person 15 at vide, at der havde været en kreditkortkilde på Medie 1. Vidne 3 orienterede ham ikke om nogle kilder. Tiltalte var ikke bekendt med, at der blev udbetalt penge til Tiltalte 1.

De medtiltalte Tiltalte 6 og Tiltalte 3 og Vidne 1 har forklaret, at de ikke fortalte tiltalte om samarbejdet med Tiltalte 1. Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke fortalte til-talte om Tiltalte 1, men at han i 2014 af Vidne 3 havde fået at vide, at han havde orienteret tiltalte om Tiltalte 1. Vidne 2 har forklaret, at han overvejede at fortælle tiltalte om kreditkortkilden, og at han forholdsvis kort tid efter, at tiltalte var startet som konstitueret chefre-daktør, sagde til Vidne 3, at det var en god ide at fortælle tiltalte om kilden, og at Vidne 3 nogle dage senere fortalte ham, at nu havde han sagt det til til-talte.

side 167

Vidne 3 har forklaret, at han fortalte tiltalte, at Tiltalte 6 havde lavet en aftale med en kreditkortkilde, og at kilden sendte oplys-ninger til Tiltalte 2 og Tiltalte 3, og at kilden kunne komme med oplysninger om, hvor kendte havde brugt deres kreditkort, men han husker ikke præcist, hvornår mødet fandt sted, og han sagde ikke noget til tiltalte om, at det efter hans opfattelse var ulovligt at bruge kilden. Han husker ikke at have talt med Vidne 2 herom.

Efter tiltaltes egen forklaring, de medtiltalte Tiltalte 2's og Tiltalte 3's forklaringer, mail af 18. december 2008 og forklaringerne fra vidnerne Vidne 2, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 4 og Vidne 1 lægger retten til grund, at tiltalte ikke var synlig som chefredaktør, at han alene deltog i det ugentlige forsidemøde, at Vidne 3 fungerede som daglig chef i denne periode, og at tiltalte ikke godkendte eller attesterede bilag, idet Vidne 3 fik fuld prokura.

Af mail af 6. september 2011 fra tiltalte til Tiltalte 5 skriver til-talte bl.a. følgende som svar på en mail fra Tiltalte 5 dagen før, at ”… Til gengæld skal jeg understrege, at jeg ikke har kendt til denne kilde… Første gang vi i direktionen blev orienteret om, at der fandtes en sådan kilde, var da du orienterede os om det kort tid efter din tiltrædelse. Som du sikkert husker, instruerede vi dig om at afbryde forbindelsen til denne kilde… ”

På denne baggrund finder retten, at der ikke mod tiltaltes benægtelse er ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis for, at tiltalte havde kendskab til den aftale, der var indgået med Tiltalte 1, eller at man anvendte en kilde, der via sit arbejde hos Virksomhed A/S 1/Virksomhed ApS uberettiget skaffede sig oplysninger om offentligt kendte personers kreditkorttransaktioner, og at dette skete under særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte frifindes derfor.

Forhold 10 – Tiltalte 5

Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig og har i retten forklaret bl.a., at tiltalte var bekendt med Tiltalte 1 som kilde og med, at de medtiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 2 fik sms-beskeder fra ham. Han blev gjort bekendt med kilden af Tiltalte 3 og Tiltalte 2 på hans første arbejdsdag. De fortalte ham kort, at Medie 1 havde en kilde, som gennem sit arbejde i Virksomhed A/S 1 havde adgang til kreditkortinformationer.

Tiltaltes svar til det var, at det var fedt. Tiltalte havde nogle overvejelser om lovligheden af at bruge kilden, men hans konklusion blev, at det lå inden for det strafferetligt lovlige, da det var oplysninger, som den pågældende havde adgang til gennem sit arbejde. Tiltalte blev ikke oriente-ret om andre kilder af Tiltalte 2 og Tiltalte 3.

Tiltalte fik ikke ordre fra Tiltalte 4 om at stoppe med at bruge kreditkortkilden. Han mød-

side 168

te personligt Tiltalte 1 en gang i forbindelse med, at de var kommet bagud med honoreringen. Vidne 1 gjorde ham som den eneste opmærksom på, at der kunne være en risiko ved at bruge kilden. Han mener, at det var i forbindelse med News of the World skandalen.

Tiltaltes opfattelse var, at Tiltalte 1 gennem sit arbejde kunne skaffe oplys-ninger om, hvor bestemte personer var på bestemte tidspunkter, og tiltalte vidste godt, at han fik sine oplysninger gennem kreditkorttransaktioner. Til-talte havde modtaget enkelte mails med angivelse af kreditkorttransaktioner. Tiltalte ved ikke, hvad kilden blev brugt til.

Tiltalte modtog mails, hvor der blev spurgt til nye navne til listen, og tiltalte bidrog måske med et navn. I til-taltes tid på Medie 1 havde oplysningerne fra Tiltalte 1 leveret stof til 15-20 artikler. Tiltalte traf i juli 2010 beslutning om at stoppe samarbejdet med kilden og meldte det offentligt ud. Det var for at beskytte kilden. Det var dog ikke hans intention at stoppe med at bruge ham.

De oplysninger, de fik fra Tiltalte 1, efter at de officielt ikke brugte ham mere, kunne kamufle-res ved, at tiltalte sagde, at han selv eller en ven havde set noget. Tiltalte måtte flere gange hæve kontanter i banken med sit firmakreditkort for at be-tale Tiltalte 1. Tiltalte var ikke direkte involveret i betalingen af andre kilder.

Det lyder sandsynligt, at det var i december 2011, at tiltalte besluttede at stoppe med at bruge Tiltalte 1. De stoppede på grund af stor betænkelighed fra Vidne 1's side. Hun sagde ved flere lejligheder, at de skulle stoppe. Hun gav ikke udtryk for, at det var ulovligt at bruge kilden. Tiltalte spurgte ikke ind til, hvordan Tiltalte 1 fik sine oplysninger.

Havde han haft en mis-tanke om, at han skaffede dem ulovligt, ville han have undersøgt det.

Vidne 4 har forklaret, at tingene blev anderledes, da tiltalte blev ansat, og at han var meget aktiv omkring historierne og interesseret i indholdet.

Efter tiltaltes, Tiltalte 2's og Vidne 11's forklaringer samt indholdet af mails af 1. september og 8. septem-ber 2009 og mails af 2. februar, 1. marts, 2. marts, 16. marts, 19. marts og af 8. april 2010 mellem Tiltalte 2 og tiltalte samt mail af 14. september 2009 mellem tiltalte og Vidne 11 lægger retten til grund, at tiltalte fra begyndelsen af sin ansættelse og frem til tiltaltes udmelding i juli 2010 om, at samarbejdet med kilden skulle stoppe, løbende var meget aktivt involveret i betalingen af Tiltalte 1, at han herunder bl.a. selv hævede penge i banken til Tiltalte 1, at han personligt mødte ham og vidste, hvornår han kom for at hente penge, at han selv korresponderede med øko-nomichefen om bilag og betaling til ”vores hemmelige undercover-kilde ”, og at den ulovlige måde at honorere Tiltalte 1 på og alternative metoder blev drøftet.

Efter indholdet af de afgive forklaringer sammenholdt med mail af 1. juli 2010 fra tiltalte til blandt andre Vidne 3 og Vidne 1, mails af 12. juli, 16. august, 30. august og 18. oktober 2010 mellem tiltalte

side 169

og Tiltalte 2, mail af 10. januar 2011 fra Tiltalte 2 til Vidne 3, mails af 21. marts 2011 mellem tiltalte og Tiltalte 2 og mail af 23. og 24. marts 2011 mellem Tiltalte 2, Vidne 3 og tiltalte, samt mails af 13. og 25. april 2011 mellem Tiltalte 2 og tiltalte lægger retten endvidere til grund, at tiltalte efter den officielle udmelding om at stoppe samarbejdet med kilden alligevel fortsatte med at anvende Tiltalte 1, at dette fortsatte samarbejde var meget hemmeligt, og at tiltalte fortsat var meget aktiv i betalingen af Tiltalte 1, herunder i arbejdet med at finde en måde at fortsætte betalingen på, hvor denne og den fortsatte anvendelse af Tiltalte 1 blev maskeret.

Af mails af 27. oktober og 25. november 2009 fremgår endvidere, at tiltalte fra Tiltalte 2 modtog mails med specifikke kreditkorttransaktioner.

Efter Tiltalte 4's forklaring, der understøttes af mail af 6. september 2011 fra Tiltalte 4 til tiltalte, lægger retten endelig til grund, at tiltalte af ledelsen i efteråret 2009 fik besked på at afbryde forbindelsen til Tiltalte 1.

Af mail af 5. marts 2010 fra Tiltalte 2 til i alt 13 personer, herunder tiltalte, fremgår bl.a.: ”Vores tipper kan gå ind i morgen og lede efter nye navne i systemet (kreditkort). Og KUN i morgen. Det er svært og risikabelt at gøre løbende for ham ”.

Vidne 5 har forklaret, at han mener, at han over for tiltalte og Vidne 1 havde nævnt, at han havde hørt, at der var en kilde, der var ”lidt på kanten ”, og at man, hvis det var rigtigt, burde tage samarbejdet op til overvejelse.

Vidne 1 har forklaret, at hun flere gange i tiden omkring skan-dalen om News of the World delte sine etiske overvejelser om fortsat at bru-ge kilden med tiltalte, og at han efter noget tid var enig med hende.

Af mail af 1. maj 2014 anfører tiltalte til en bekendt bl.a., at han ”har lavet noget forfærdeligt pis ” og ”jeg var desværre ikke klog nok til at gennemskue HVOR alvorligt det var, det jeg godkendte, for i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg jo sagtens se, at det var rablende vanvittigt ”.

På baggrund af det anførte om tiltaltes meget aktive rolle og adfærd, herun-der på trods af de advarsler og beskeder han fik om brugen af kilden sam-menholdt med det nærmere indhold af de fremlagte mails, finder retten efter en samlet bedømmelse, at tiltalte må have anset det for overvejende sands-ynligt, at Tiltalte 1 ikke havde lovlig adgang til de oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner, som tiltalte vidste, at Tiltalte 1 løbende og systematisk siden den 24. juni 2008 bl.a. ud fra lister over offentligt kendte personer havde sendt til Medie 1, og at Tiltalte 1 uberettiget skaffede sig denne adgang, samt at fremskaffelsen, modtagelsen og anvendelsen af

side 170

disse oplysninger skete under særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte er derfor skyldig i forhold 10 i overensstemmelse med anklageskrif-tet.

Forhold 12 og 13 – Tiltalte 6

Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig og har i retten forklaret bl.a., at han ikke har opfordret de ansatte til at bryde loven, og at mottoet om at gå over stregen alene var udtryk for, at Medie 1 havde ry for at gå over stre-gen. Han skulle som chefredaktør tilsikre, at de overholdt loven. Han husker ikke, om han havde en samtale med Vidne 16 om, hvorvidt det i Norge kunne ske på det danske Medie 1.

Det kan godt passe, at mødet med Tiltalte 1 blev afholdt ½ år efter, at tiltaltes udtalelser i netavisen.dk om den norske sag blev bragt. Tiltalte husker ikke, hvem der tog initiativ til mødet, og hans husker kun svagt mødet, men det kan godt passe, at han havde bedt Tiltalte 2 ringe til Tiltalte 1 og aftale et møde. Tiltalte 2 deltog også i mødet.

På mødet kom det frem, at Tiltalte 1 kunne skaffe lignende oplysninger som dem, han havde skaffet om bryllupsrejsen. Tiltalte husker ikke, om det på mødet blev nævnt, at der var tale om kreditkortoplysninger. Tiltalte 1 fortalte, at han arbejdede hos Virksomhed ApS i en Virksomhed A/S 2-relateret opgave.

Tiltalte husker ikke, at der blev nævnt kre-ditkort, og Tiltalte 1 fortalte ikke, hvordan han gjorde det teknisk eller ope-rationelt, men fortalte, at han havde adgang til oplysningerne. Tiltalte spurgte ikke nærmere ind til det. Det var hans indtryk, at Tiltalte 1 uden vi-dere havde adgang til oplysningerne, og at han bare kunne trykke på en knap, og så kom oplysningerne frem.

Han var en mand, som uhindret kunne finde eller falde over oplysninger om, hvor og hvornår en person befandt sig, og tiltalte fik ikke indtryk af, at det gik ud over hans beføjelser.

På mødet talte de også om et fremadrettet samarbejde. Tiltalte ville sikre sig, at hvis Tiltalte 1 faldt over oplysninger, ville han komme til Medie 1 først. De aftalte, at han skulle ringe til dem forud for andre, hvis han faldt over oplysninger, som kunne være interessante for Medie 1, og han skul-le have et fast honorar for det.

Tiltalte foreslog 5.000 kr., men Tiltalte 1 vil-le have 10.000 kr., hvilket det endte med. Det lå logisk i ordningen, at Medie 1 selvfølgelig også kunne ringe til Tiltalte 1, hvis de ville have oplys-ninger. Tiltalte tog det for gode varer, at en mand, som arbejdede i Virksomhed ApS med tilknytning til Virksomhed A/S 2, havde adgang til de oplysninger, som han påstod at kunne skaffe.

Det var en løbende aftale, der til enhver tid kunne annulleres. Det var en aftale helt som med andre kilder. Det var en meget anvendt prak-sis, at kilder blev betalt sort, og det blev Tiltalte 1 også.

Det honorar, som Tiltalte 1 fik, var af en størrelse, hvor tiltalte skulle attes-tere bilagene. Da de holdt mødet med ham, vidste tiltalte ikke, at Tiltalte 1 var så specifik med sine oplysninger. Han husker ikke at have modtaget en mail om nye navne til kilden. I marts 2014 spurgte Tiltalte 2, om der var skrevet noget ned fra mødet, og da det ikke var tilfældet, sagde han til

side 171

Tiltalte 2, at så kunne de godt være enige om, at det møde aldrig havde fun-det sted.

Efter de af vidnerne Vidne 5, Vidne 9 og Vidne 1 afgivne forklaringer lægger retten til grund, at tiltalte som chefredaktør stod for en hård linje på bladet, at han efter mødet med Tiltalte 1 var begejstret, fordi Tiltalte 1 via kreditkortoplysninger havde mulighed for at finde ud af, hvad kendte mennesker lavede, og at tiltalte kort tid herefter til Vidne 9 fortalte, at de havde en kilde, som kunne følge Parrets kreditkortoplysninger, og at det fremgik, at kilden var ansat et sted, hvor han kunne overvåge folks kreditkortoplysninger.

Af mail af 4. juli 2008 fra Tiltalte 2 til tiltalte, fremgår bl.a., at Tiltalte 2 anmodede om lønstigning, herunder med henvisning til ”Jeg bruger ef-terhånden mit internet rigtig meget hjemmefra i forbindelse med jobbet - ik-ke mindst kontakten med vores ”guldkilde” , som sender mig kreditkort-tran-saktioner på mails osv. ”

Tiltalte 2 har i retten vedstået, at han til politiet har forklaret, at han havde forespurgt Tiltalte 6, om dette med kilden ikke var meget risi-kabelt, og at Tiltalte 6gav indtryk af, at han blot skulle fortsætte samarbej-det med Tiltalte 1.

Af mail af 7. juli 2008 fra medtiltalte Tiltalte 3 til tiltalte anføres i relation til artiklen om Forurettede 2 og Forurettede 1 i Rom bl.a., at det er ”farligt at skrive en artikel udelukkende baseret på korttransaktioner … Der skal ikke meget til at lægge to og to sammen, vis vores historie ikke stemmer, men kun korresponderer med kreditkort-transaktioner” .

Af mail af 29. september 2008 fra Tiltalte 2 til tiltalte, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Tiltalte 3 fremgår: ”Vores kreditkortkilde har indtil i aften kl. 24 til at finde nye navne ”.

Af udskrift af netavisen.dk fra den Dato 2007 fremgår bl.a., at tiltalte er citeret for at sige, at de danske Nordea-ansatte med fordel kunne lære noget af deres norske kolleger.

Vidne 16 har forklaret, at han havde en samtale med tiltalte om den norske sag, da den kom frem, og at han spurgte tiltalte, om Medie 1 benyttede sig af tilsvarende metoder som i Norge, samt at han tog det op med tiltalte for at sikre sig, at de ikke benyttede tilsvarende metoder.

Medtiltalte Tiltalte 2 har i retten forklaret, at tiltalte i marts 2014 rin-gede ham op for at samstemme forklaringer, og af mail af 25. marts 2014 fra Tiltalte 2 til Person 15 fremgår bl.a., at tiltalte har været ”god til at sam-

side 172

stemme forklaringer og holde mig opdateret ”.

På denne baggrund finder retten efter en samlet vurdering, at tiltalte ved ind-gåelsen af aftalen om løbende systematisk at købe oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner af Tiltalte 1 for en fast pris af 10.000 kr. om måneden ikke blot indså det som en mulighed, som han accepterede, men at han i lyset af de anførte omstændigheder må have anset det som overvejende sandsynligt, at sådanne oplysninger om bestemte kendte perso-ner ikke var nogle, som Tiltalte 1 som et naturligt led i sit arbejde som ope-ratør blot kunne falde over eller få frem ved et tryk på en knap, men at han var nødt til uberettiget at skaffe sig adgang til oplysningerne, og at denne aftale og den efterfølgende brug af aftalen, de månedlige betalinger og anvendelsen af oplysningerne var særligt skærpende omstændigheder.

Der er ikke i bevisførelsen fremkommet oplysninger om det nærmere ind-hold af den kontakt, der var mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 efter dennes oplysning til tiptelefonen om Parrets bryllupsrejse, og der foreligger efter bevisførelsen i øvrigt ikke nærmere oplysninger om den viden, tiltalte på dette tidspunkt måtte have haft om Tiltalte 1's arbejde og fremskaffelse af oplysninger om Parrets bryllupsrejse.

På denne bag-grund finder retten herefter, at det ikke med den til domfældelse i en straffe-sag fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte også forud for mødet den 24. juni 2008 havde forsæt til, at Tiltalte 1 under særligt skærpende om-stændigheder havde fremskaffet oplysningerne.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 12, men findes skyldig i forhold 13 i over-ensstemmelse med anklageskriftet.

Strafudmåling

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på omfanget og karakteren af det strafbare forhold, herunder at forholdet har strakt sig over en periode på 3 1/2 år, at tiltalte ved sin adfærd groft har forbrudt sig mod den tillid, samfundet skal have til håndtering af systemer til registrering af betalingskort, og at den af tiltalte anvendte metode har medført, at tiltalte udsatte en række andre ansatte for en ikke ubetydelig risiko for at blive genstand for en undersøgelse.

Retten har endvidere lagt vægt på, at hensynet bag indgåelsen af aftalen med Medie 1 var at tjene penge på at levere oplysninger uden samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren underholdning, og at tiltalte i perioden – hovedsageligt uden om skattevæsenet – har fået udbetalt ikke under 365.503 kr. Retten har endelig lagt vægt på, at det strafbare forhold har ka-rakter af systematisk overvågning af en lang række offentligt kendte perso-ners færden, og at det, uanset om oplysningerne er anvendt og offentliggjort,

side 173

har medført en betydelig krænkelse af disse personer.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 4 måneder, jf. straf-felovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.

Retten har ved straffens udmåling for de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 lagt vægt på omfanget af de tiltaltes medvirken og formålet hermed, herunder at de på den ene side i en periode på henhold-svis 3 1/2 og 3 år systematisk har modtaget og anvendt oplysninger om en lang række offentligt kendte personer, men at de på den anden side som me-nige medarbejdere ikke har haft et ledelsesmæssigt ansvar for, at aftalen om at betale Tiltalte 1 et fast månedligt beløb for til gengæld løbende og systematisk at levere oplysninger om offentligt kendte personer til Medie 1 blev indgået og i flere år fortsatte, ligesom de fik opgaven med at være kontaktpersoner til Tiltalte 1 tildelt.

Uanset forholdets grovhed har retten på denne baggrund og henset til den udvidelse af området for anvendelse af samfundstjeneste, der er gennemført ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, samt under hensyn til de tiltaltes person-lige forhold, herunder at de begge ikke tidligere er straffede, fundet det for-svarligt at gøre straffene betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 5 straffes med fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 23. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 89 som en tillægsstraf til bødevedtagelser af 6. juni 2013 og 17. september 2013.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på karakteren og grovheden af det forhold, som tiltalte har medvirket til, og til tiltaltes andel i det strafbare forhold, herunder at tiltalte som chefredaktør på ethvert tidspunkt havde mu-lighed for at stoppe samarbejdet med Tiltalte 1, men at tiltalte til trods herfor og uagtet, at han modtog advarsler om at anvende Tiltalte 1

side 174

som kilde og i 2009 af direktionen i Virksomhed A/S 3 fik besked om at stoppe samarbej-det med kilden, fortsatte med at anvende Tiltalte 1 helt frem til ved årsskif-tet 2011/2012.

Uanset grovheden og omfanget af tiltaltes medvirken har retten henset til oplysningerne om tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold, herunder at han både i 2013 og 2014 pådrog sig en reaktiv depression af svær grad med længerevarende indlæggelser på psykiatrisk afdeling, behandlinger med elektrochok og medicinsk behandling med antidepressiv medicin til følge, rent undtagelsesvist fundet det forsvarligt at gøre hele straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 6 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straf-felovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Den resterende del af straffen skal ik-ke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet neden-for, jf. straffelovens § 62, § 63 og § 64, jf. § 58, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på grovheden og karakteren af det begåede forhold, herunder at tiltalte var den, der i 2008 som chefredaktør indgik aftalen med Tiltalte 1 om, at Medie 1 ville betale Tiltalte 1 et fast månedligt beløb for til gengæld løbende og systematisk at leve-re oplysninger om offentligt kendte personer, at aftalen indebar en systema-tisk overvågning af en lang række offentligt kendte personers færden og der-med en betydelig krænkelse af disse personer og et brud på den grundlæg-gende tillid, offentligheden må have til håndteringen af private personers be-talingsoplysninger.

Retten har endvidere i skærpende retning lagt vægt på, at hensynet bag ind-gåelsen af aftalen efter tiltaltes egen forklaring var at sikre, at Tiltalte 1 solgte sine oplysninger til Medie 1 frem for til andre og på den måde få oplysninger om offentligt kendte personer, der kunne anvendes til historier i bladet og dermed bidrage til bladets indtjening.

Henset til tiltaltes personlige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet, til det begåede forholds alder, og til at tiltalte alene var chefredaktør i en relativt kort periode, efter at aftalen var indgået, samt til den udvidelse af området for anvendelse af samfundstjeneste, der er gennemført ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen del-vis betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.

Retten har for alle de tiltalte fundet, at sagen henset til sagens omfang og ka-rakter og de betydelige tekniske efterforskningsskrift, der har været nødven-dige, er afgjort inden for en rimelig tid, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

side 175

Retten tager for så vidt angår påstanden om konfiskation hos Tiltalte 1 denne til følge for så vidt angår et beløb på 365.503 kr., der er lagt til grund som udbetalt fra Medie 1 til tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 4 måneder.

Fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 1 år, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse udfører samfunds-tjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 4 måneder.

Fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 1 år, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse udfører samfunds-tjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Tiltalte 4 frifindes.

Tiltalte 5 straffes med fængsel i 1 år.

Fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 2 år, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse udfører samfunds-tjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.

Tiltalte 6 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Fuldbyrdelse af den resterende del af straffen udsættes og bortfalder på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 2 år, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse udfører samfunds-tjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.

side 176

Hos Tiltalte 1 konfiskeres 365.503 kr.

Sagens omkostninger, for så vidt angår Tiltalte 4, betales af statskas-sen.

De øvrige tiltalte skal betale de af sagens omkostninger, som vedrører ham, herunder salæret til sin forsvarer.

Dommer Dommer