BS-386/2007-HJR

Dokument til udskrivning, der er omdirigeret fra fjernskrivebord

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 91.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 7. maj 2008

Sag 386/2007 (2. afdeling)

Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B (advokat Lars Gregersen) mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS (advokat Erik Aagaard Poulsen)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 9. afdeling den 15. december 2006.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Michael Rekling.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B, har principalt nedlagt påstand om, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS, skal betale Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B 125.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten, subsidiært et mindre beløb end 125.000 kr., dog ikke min-dre end 47.475 kr.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B, har anført, at det vejledende proceduresalær for en tilsvarende sag inden ændringen af retsafgiftsloven ved lov nr. 1436 af 22. december 2004 ville have været 360.965 kr. med tillæg af moms for en sag med gennemført hovedforhand-

- 2 -

ling. Det har ikke fra politisk side været hensigten, at ændringerne af reglerne for beregning af retsafgift skulle få betydning for fastsættelse af størrelsen af sagsomkostninger til den vin-dende part i medfør af retsplejelovens § 312. Appellant A/Bs, tidligere Sagsøgte A/B advokat havde for landsretten et tidsforbrug på ikke under 50 timer.

Det betydelige tidsforbrug skyldtes Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS forhold, idet hovedforhandlingen som følge af Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS forsømmelse med hensyn til vidneindkaldelser måtte omberammes med kort varsel. Endvidere meddelte Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS først få dage inden den omberam-mede hovedforhandling, at selskabet ville udeblive fra hovedforhandlingen.

Appellant A/Bs, tidligere Sagsøgte A/B advokat måtte derfor forgæves forberede hovedforhandlingen to gange. Der bør til-lægges Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B 96.275 kr. til dækning af udgift til advokat og 3.725 kr. for ekstrakten alt med tillæg af moms.

Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har anført, at sagens værdi må beregnes efter retsafgiftslovens § 3, således som den er affattet ved ændringen ved lov nr. 1436 af 22. december 2004.

Som anført af landsretten må det føre til, at sagens værdi er 0 kr., idet der skal foretages en bereg-ning af nettoværdien mellem ejendommens værdi på 11.487.500 kr. og påstanden om Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS betaling af 11.487.500 kr.

Sagsomkostningerne skal efter de vejle-dende satser for proceduresager fastsættes efter sagens omfang, beskaffenhed og kompleksi-tet, og der bør ske en nedsættelse, som følge af, at sagen sluttedes uden procedure under ho-vedforhandling. Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B burde have været klar over, at hovedforhandlingen ikke ville være blevet gennemført på det tidspunkt, den var blevet omberammet til.

Sagen var hverken juridisk eller faktisk usædvanlig vanskelig. Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS advokat har selv registreret 37 timer på sagen for landsretten, og Appellant A/Bs, tidligere Sagsøgte A/B advokats tidsforbrug må antages at have været unødvendigt stort, bl.a. fordi advokaten havde anmeldt sagen som prøvesag for landsretten.

Retsgrundlaget

Ved lov nr. 1436 af 22. december 2004 ændredes retsafgiftsloven, således at § 3, stk. 1, fik følgende ordlyd:

”§ 3. Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen. Ved fastsættelsen af afgif-ten efter § 2 bestemmes sagens værdi dog efter påstanden på det tidspunkt, hvor afgiften skal betales, jf. § 2, stk. 4 og 5. Omfatter påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af disse krav, også hvor sagen anlægges af flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte. Renter og omkostninger medregnes ikke.”

- 3 -

I lovforslaget hedder det i de almindelige bemærkninger bl.a. (L 110 af 17. november 2004, Folketingstidende 2004-05 (1. samling), tillæg A, s. 3039):

”3.2. Lovforslaget indeholder endvidere nogle elementer af mere teknisk karakter. Reglerne om opgørelse af sagens værdi foreslås ændret således, at hvis påstanden er be-tinget af en modydelse, medregnes kun nettoværdien af påstanden ved beregningen af retsafgiften. Til illustration kan nævnes en aftale om køb af en fast ejendom til 1 mio. kr., hvor sælgeren ikke vil vedstå købsaftalen.

Hvis ejendommens værdi på tidspunktet for sagens anlæg kan anslås til 1,2 mio. kr., vil der skulle betales retsafgift af en sags-værdi på 200.000 kr., hvad enten køberen nedlægger påstand om tilskødning af ejen-dommen mod betaling af 1 mio. kr. eller om betaling af en erstatning på 200.000 kr. Der henvises til betænkning nr. 1436/2004 side 243-244 …”

I lovforslagets specielle bemærkninger til § 3 hedder det bl.a. (s. 3042-3043):

”Reglen om, at der ved opgørelsen af sagens værdi, ikke skal tages hensyn til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være betinget, foreslås ophævet, jf. pkt. 3.2 i lov-forslagets almindelige bemærkninger. Fremover vil der således skulle tages hensyn til værdien af en modydelse, hvoraf et krav måtte være betinget, således at sagens værdi opgøres som nettoværdien af påstanden. Dette medfører en mindre retsafgift end i dag. …

Det forudsættes i øvrigt, at der fremover ved opgørelse af værdien af sager om fast ejendom - ligesom i andre sager - lægges vægt på den konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der forudsætningsvis skal tages stilling til.

Hvis sagsøgeren har nedlagt påstand om tilkendelse af erstatning for sagsøgtes påståede uberettigede ophævelse af en aftale om køb af fast ejendom, er sagsgenstandens værdi således erstatningens størrelse.

Det samme gælder, hvor sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning for sagsøgtes påstå-ede misligholdelse af en aftale om køb af fast ejendom, og hvor kravet bl.a. er afhængig af, om sagsøgerens ophævelse af aftalen var berettiget.”

Lovforslaget bygger i vidt omfang på Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). I betænkningen hedder det om rets-afgifternes beregning bl.a. s. 243 og s. 244:

”Når kravet er betinget af en modydelse, bør værdien af modydelsen imidlertid – i mod-sætning til i dag – fradrages ved opgørelsen af sagsgenstandens værdi, således at der kun skal betales retsafgift af nettoværdien af påstanden. Hvis parten får medhold i en sådan betinget påstand, vil betingelsen fremgå af domskonklusionen, og et fradrag for modydelsens værdi er således i overensstemmelse med princippet om, at retsafgiften skal betales af det, sagen i formel forstand drejer sig om. Samtidig er det forskellen mellem værdien af kravet og værdien af modydelsen, som parterne reelt tvister om. …

Retsplejerådets forslag har blandt andet den konsekvens, at sagens værdi vil være den samme, hvad enten sagsøgeren påstår naturalopfyldelse, eksempelvis af et køb, eller sagsøgeren hæver aftalen og påstår erstatning af den positive opfyldelsesinteresse.

- 4 -

…

Som det fremgår … finder Retsplejerådet, at praksis for opgørelsen af værdien af sager om fast ejendom bør ændres. Efter rådets opfattelse bør der således – i overensstem-melse med hovedprincippet – lægges vægt på den konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der forudsætningsvist skal tages stilling til.

Hvis sagsøgeren har nedlagt påstand om tilkendelse af erstatning for sagsøgtes påståede uberettigede ophævelse af en aftale om køb af fast ejendom, er sagsgenstandens værdi således erstatningens størrelse.

Det samme gælder, hvor sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning for sagsøgtes påstå-ede misligholdelse af en aftale om køb af fast ejendom, og hvor kravet blandt andet er afhængig af, om sagsøgerens ophævelse af aftalen var berettiget.”

Ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 ændredes retsplejeloven, således at § 316, stk. 1, fik følgende ordlyd:

”§ 316. Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.”

I lovforslaget hedder det i de almindelige bemærkninger bl.a. (L 132 af 30. marts 2005, Fol-ketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, s. 5519):

”1. Formål og baggrund Formålet med lovforslaget er at modernisere og forbedre retsplejelovens regler om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces i civile sager.

Der foreslås en ny samlet regulering af spørgsmålet om sagsomkostninger, der i vidt omfang viderefører principper, som allerede gælder i dag. Hovedprincippet vil fortsat være, at den tabende part skal betale sagsomkostninger til den vindende part, og dette vil også fremover kunne fraviges, hvis særlige grunde taler for det. Endvidere viderefø-res de gældende regler om, at andre udgifter end udgifter til advokatbistand i princippet erstattes fuldt ud, hvorimod udgifter til advokatbistand erstattes med et standardiseret beløb, der ikke direkte afhænger af udgiften i den konkrete sag.

Der lægges med lovforslaget op til en væsentlig forhøjelse af de standardbeløb, der an-vendes ved tilkendelse af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand. Formålet hermed er at opnå en bedre overensstemmelse mellem de sagsomkostninger, som den vindende part får tilkendt, og partens faktiske udgifter til advokatbistand.”

Lovforslaget bygger i vidt omfang på Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). Om Retsplejerådets forslag om er-statning af udgifter til advokatbistand hedder det i lovforslagets almindelige bemærkninger bl.a. (s. 5524-5525):

- 5 -

”2.2.3. Retsplejerådet finder, at udgifter til advokatbistand fortsat (alene) bør erstattes med et passende beløb.

Allerede i 1877-udkastet til lov om den borgerlige retspleje anføres, at det ikke skal komme den tabende part til skade, at den vindende part, for at få en særligt kendt eller udmærket advokat, har tilsagt advokaten et ekstraordinært stort salær. Et sådant ekstra-ordinært stort salær kan nemlig ikke anses for fornødent til sagens forsvarlige førelse.

Efter Retsplejerådets opfattelse kan man imidlertid ikke blive stående ved, at ekstraor-dinært store udgifter til advokatsalær ikke dækkes som sagsomkostning. Både af hensyn til modparten og af hensyn til, at de samlede udgifter til førelsen af ci-vile retssager ikke løber løbsk, er der behov for en strammere styring af, hvilke beløb der tilkendes til dækning af udgifter til advokatsalær.

Retsplejerådet foreslår derfor at opretholde den nuværende praksis, hvor der alene til-kendes et beløb svarende til, hvad der kan betegnes som et »normalsalær«.

Efter Retsplejerådets opfattelse er der imidlertid behov for en tilnærmelse mellem de sagsomkostninger, der tilkendes til dækning af advokatsalær, og de advokatsalærer, som faktisk betales af parterne til deres advokater. Sagsomkostninger bør udmåles på en så-dan måde, at de opleves som rimelige i langt de fleste sager.

Tilnærmelsen mellem tilkendte sagsomkostninger og faktisk betalte advokatsalærer kan i sagens natur ske ved, at advokaterne opkræver mindre salærer, eller ved, at der tilken-des højere beløb som sagsomkostninger til dækning af advokatsalær, eller ved en kom-bination heraf. …

Til gengæld foreslår Retsplejerådet en generel forhøjelse af de sagsomkostningsbeløb, der tilkendes til dækning af udgifter til advokatbistand i sager om krav på mellem 50.000 kr. og ca. 5 mio. kr. For sager om krav på over ca. 5 mio. kr. er der efter rådets opfattelse ikke behov for en forhøjelse. …

I sager med en sagsgenstand på over 1 mio. kr. vil der også kunne udmåles et beløb, der er højere end det, der typisk ville blive udmålt i dag, men jo højere sagsgenstand, jo mindre bør forhøjelsen efter Retsplejerådets opfattelse gennemsnitligt set være. Når sagsgenstanden nærmer sig 5 mio. kr., er det hensigten, at de fremtidige sagsomkost-ningsbeløb gennemsnitligt skal ligge på linje med de nuværende, men at udmålingen li-gesom i sager med en sagsgenstand under 1 mio. kr. kan være mere differentieret end i dag.”

I Retsplejerådets betænkning hedder det bl.a. om udmålingen af sagsomkostninger s. 274, 277 og 283:

”Udgangspunktet for udmåling af normalsalæret …

Retsplejerådet finder på den baggrund, at udmålingen af normalsalæret fremover bør ske med udgangspunkt i takster, der bygger både på sagens karakter og på dens værdi. …

- 6 -

Sager om meget store værdier …

Efter Retsplejerådets opfattelse bør normalsalæret i sager om meget store værdier frem-over fastsættes (alene) på grundlag af sagens omfang og karakter, og en opgørelse over tidsforbruget vil være et væsentligt parameter. Sagens værdi har betydning, for så vidt som sagen i kraft af sin meget store værdi henregnes til en særlig kategori af sager, hvor der under alle omstændigheder bør fastsættes et meget højt salær. Bortset fra det må normalsalæret imidlertid fastsættes uden egentlig sammenhæng med sagens værdi, og det er således ikke i sig selv afgørende, om sagen angår 20, 50 eller 100 millioner kro-ner. …

Opgørelse af sagens værdi …

Retsplejerådet finder, at der fortsat bør være parallelitet mellem den sagsværdi, som an-vendes ved betaling af retsafgift, og den sagsværdi, som anvendes ved udmåling af sagsomkostninger. De særlige forhold, der gør sig gældende i sager, hvis reelle betyd-ning overstiger den sagsværdi, som anvendes ved betaling af retsafgift, diskuteres i …”

Højesterets begrundelse og resultat

Tvisten mellem parterne i den for landsretten indbragte sag drejede sig om afgivelse af ejen-domsretten til en fast ejendom mod betaling af 11.487.500 kr. Retsafgift blev i overensstem-melse med retsafgiftsloven beregnet ud fra en værdi på 0 kr., idet det blev lagt til grund, at de ydelser, der blev påstået udvekslet, havde samme værdi.

Ved fastsættelse af sagsomkostninger skal der i almindelighed tages udgangspunkt i sagens værdi og karakter, men samtidig tages hensyn til det opnåede resultat, betydningen heraf og advokatarbejdets omfang. Det er herved i lovforarbejderne forudsat, at der skal anvendes samme sagsværdi ved sagsomkostningsfastsættelsen som ved beregning af retsafgift. Det er dog samtidig forudsat, at der skal være et rimeligt forhold mellem de sagsomkostninger, der tilkendes til dækning af advokatsalær, og de advokatsalærer, der faktisk betales.

På denne baggrund finder Højesteret, at der i en sag som den foreliggende med påstand om udveksling af ydelser af samme værdi – i kraft af en sådan sags karakter – ved sagsomkost-ningsfastsættelsen skal tages udgangspunkt i det opnåede resultat og den økonomiske betyd-ning heraf samt advokatarbejdets omfang. Der skal derfor i sagen også tillægges værdien af den ejendom, der påstås tilskødet, en vis betydning, idet denne værdi i almindelighed vil være af betydning for parternes interesse i sagen, advokatarbejdets omfang og det med sagsførelsen forbundne ansvar.

- 7 -

Efter det i sagen opnåede resultat og betydningen heraf for andelshaverne, efter det oplyste om advokatarbejdets omfang og under hensyn til ejendommens værdi på ca. 11,5 mio. kr. finder Højesteret, at sagsomkostningsbeløbet for landsretten til dækning af udgiften til advo-kat passende kan sættes til 100.000 kr. inklusive udgiften til ekstrakt og med tillæg af moms.

Det er ikke tillagt betydning, at hovedforhandlingen ikke blev gennemført, idet Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS først umiddelbart før hovedforhandlingen meddelte, at selskabet ikke ville møde frem, og tidligere havde givet anledning til, at hovedforhandlingen med kort varsel var blevet omberammet.

Højesteret tager herefter Appellant A/Bs, tidligere Sagsøgte A/B påstand til følge.

Sagsomkostningerne for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. og af retsafgift for Højesteret med 3.260 kr., i alt 28.260 kr.

Thi kendes for ret

:

I sagsomkostninger for landsretten skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS betale 125.000 kr. til Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS betale 28.260 kr. til Appellant A/B, tidligere Sagsøgte A/B.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.