29/2023

AM2023.09.20H Retten i Roskildes

DOM

Dato: 31. marts 2022 Rettens sagsnr.: 9-1675/2022 Politiets sagsnr.: 1200-71289-00003-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1986 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7. marts 2022.

Tiltalte, pt. arrestant er tiltalt for 1. (1200-71289-00003-21) overtrædelse af straffelovens § 192 a stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ved den 15. februar 2021 og umiddelbart forud herfor, på offentligt tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have indført, besiddet og forsøgt at udføre en pistol, mrk.

Kimar, 6 mm Flobert, idet tiltalte omkring den 5. november 2020 bestilte pistolen hos våbenforhandleren … i Tjekkiet, hvorefter han fik indført pistolen til Danmark og herefter var i besiddelse af pistolen med tilhørende skarp ammunition, indtil han den 15. februar 2021 forsøgte at udføre pistolen til Tjekkiet, idet han indleverede pistolen til forsendelse hos Butik1, … i Viby Sjælland, hvorefter pistolen den 19. februar 2021 blev udtaget i tolden. 2. (1200-71298-00001-21) overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, ved den 15. marts 2021 på Adresse i By, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af følgende skydevåben, magasiner til montering på skydevåben, ammunition der bl.a. kunne anvendes i de fundne skydevåben samt lyddæmpere: glatløbet forladergevær af mrk.

Detonics kaliber .50, Salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, revolver, mrk. Atak Arms, model Streamer R1C3, kaliber 6 mm Flobert, gas/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, omdannet gas/signalpistol mrk. R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner, CO2drevet gevær, mrk.

Umarex, model Beretta CX4, Storm, kaliber 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler, CO2drevet pistol, mrk. Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler, Gas/signal maskinpistol, mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm, 24 haglpatroner, kaliber 9 mm Flobert, 50 stk. projektiler, kaliber .50, 289 stk. patroner kaliber 5,6 mm og 6 mm Flobert, 50 stk. løsskudspatroner mrk.

Walther, kaliber 9 mm, 34 stk. ammunition i forskellige kaliber og typer, 97 stk. løsskudspatroner, kaliber 22, 2 magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner og 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, 3 lyddæmpere, 3. (1200-84181-00056-21) overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, ved den 15. marts 2021 på Adresse i By, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af følgende blankvåben: sværd med en bladlængde på 68 cm tveægget jagtkniv med en bladlængde på 14 cm kniv med en bladlængde på 17,3 cm kastekniv sværd med en bladlængde på 40,5 cm Daggert med en bladlængde på 20 cm 4. (1200-84181-00023-21) forsøg på overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, ved forud for den 26. januar 2021, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have erhvervet en kniv med en bladlængde på 14 cm, som han via postforsendelse indførte til Danmark med henblik på at besidde kniven, hvorefter forsendelsen med kniven blev udtaget til kontrol ved Det Internationale Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup den 26. januar 2021, hvorved besiddelsen mislykkedes.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 3 år 3 mdr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 8, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Anklagemyndigheden har endeligt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af: (j.nr. 1200-71289-00003-21) Pistol af mrk.

Kimar, koster 1, (j.nr.1200-71298-00001-21) 24 stk. patroner, koster 6 våbenkasse med indhold, koster 10 glatløbet forladergevær, koster 11 krudthorn, koster 12 50 projektiler, koster 13 50 stk. filtpropper, koster 14 ladestok, koster 15 rensestok, koster 16 våbenmanual, koster 17 diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18 våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20 salonriffel, mrk.

Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, koster 21 2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22 manual + reservedele, koster 23 ammunition (289 stk.), koster 24 revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1RC, kaliber 6 mm Flobert, koster 25 gas/signalpistol mrk.

Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50 2 stk. lyddæmpere, koster 27 omdannet gas/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner, koster 28 våbenkasse med indhold, koster 30 CO2gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31 355 stk. ammunition, koster 32 1 lyddæmper, koster 33 134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34 3. stk.

CO2patroner, koster 35 8. stk. CO2patroner, koster 36 våbendele, sigte + støttefod, koster 37 CO2drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38 våbenkasse med indhold, koster 40 gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40 50 stk. løsskudsammunition mrk.

Walther, koster 41 34 stk. ammunition, koster 51 97 ammunition, koster 52 (j.nr. 1200-84181-00056-21) sværd, koster 2 tveægget jagtkniv, koster 3 kniv, koster 4 kastekniv, koster 19 sværd med en bladlængde på 40,5 cm Daggert med en bladlængde på 20 cm (j.nr. 1200-71298-00001-21) kniv, koster 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Sagens baggrund Tiltalte blev den 27. januar 2021 idømt en straf på fængsel i 60 dage for overtrædelse af våbenloven. I forbindelse med denne sag, blev tiltaltes hjem ransaget den 4. maj 2020, hvor tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 5. maj 2020, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a.

Tiltalte blev løsladt den 21. juni 2020, og der blev den 14. december 2020 af politiet udleveret en række effekter til ham, som politiet havde beslaglagt ved ransagningen. Tiltalte har under nærværende sag hævdet, at politiet ved ransagningen i maj 2020 overså/ikke medtog effekter, som indgår i nærværende sag.

Den 19. februar 2021 blev den i forhold 1 nævnte pistol udtaget af tolden, idet tiltalte den 16. februar 2021 havde indleveret den til postforsendelse til en butik i Tjekkiet. Tiltalte har under sagen gjort gældende, at han ikke havde bestilt den omhandlede pistol i butikken og derfor ville sende den tilbage.

Der blev den 15. marts 2021 igen foretaget ransagning hos tiltalte, hvor man fandt de i sagen øvrige våben, og tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 16. marts 2021 og har været varetægtsfængslet under sagen.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne1, politiassistent Vidne2, politiassistent Vidne3, politiassistent Vidne4, våbentekniker Vidne5 og vicestatsobducent Vidne6. [FORKLARINGER UDELADT] *** Der er under sagen udover det ovenfor anførte dokumenteret fra: fil 2, side 149189, fotomappe ransagning den 4. maj 2020 på Adresse, By fil 2, side 157 sammenholdt med side 220, billeder af jagtkniv. kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020, fil 2, side 220, fotorapport af 12. april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag. fil 2, side 180, magasin. fil 1, side 13, udskrift af dombogen af 27. januar 2021 fil grundlovsforhør den 5. maj 2020 fil undersøgelse fra tidligere sag, side 1516, våbenrapport af 14. og 15. maj 2020 fil retsbog af 22. juni 2020 fil anklageskrift fra tidligere sag fil 1, side 5867, indrapportering til Toldstyrelsen fil 2, side 230235, Kriminalteknisk erklæring af 21. maj 2021, vedrørende KT2-gas/signalpistol, Kimar 6 mm, KT6-forladergevær, KT14-salonriffel Grand Power, KT18-revolver 6 mm.

Flobert Atak Arms, KT19 og KT32, slæde/bundstykke, styreramme og magasin til Ekol Alp2, KT21-omdannet gas-/signalpistol 6 mm. Flobert R&R, KT22-Co2 drevet luftfjedergevær Umarex Beretta CX4, KT29-Co2 drevet pistol Umarex Beretta Elite II, KT30-gas-/signalpistol 9 mm.

Atak Arms, KT5-24 haglpatroner 9 mm, kunne ikke optages i nogen våben, KT8-50 stk. projektiler .50, KT 15-2 magasiner med 6 skarpe patroner, KT 17-289 patroner (ingen er forsøgt affyret), KT 20-2 lyddæmpere, KT 24-lyddæmper, KT33-æske og KT 34-KT 65 æske med ammunition, kunne ikke affyres i nogen af våbnene) fil 2, side 287-289, adresselabel og fotos af kniv, forhold 4, fil 2, side 228-229, rapport af 20. juni 2021 om tiltaltes blankvåbentilladelse fil 2, side 28-43, oversættelse af messengerkorrespondance med … . faktura og pengeoverførsler fil 1, side 105-106, ransagningsrapport af 15. marts 2021, sammenholdt med side 129, fotomappe fra ransagning støttebilag fra anklageren vedrørende våben, ammunition, hjemmeside.

Personlige oplysninger Vedrørende personlige oplysninger er der dokumenteret fra blandt andet fil 5, side 153, rapport skatteoplysninger af 18. marts 2022 fil 5, side 193, anmeldelsesrapport af 15. marts 2021, ingen tilføjelser til § 26 afhøringen. fil 1, side 2328, § 26 afhøring af 13. maj 2020 Tiltalte er tidligere straffet, Tiltalte er tidligere straffet, ved Retten i Roskildes dom af 27. januar 2021 efter våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 7, 8 og 10 og lov om euforiserende stoffer med fængsel i 60 dage.

Straffen blev anset for udstået med varetægtsfængsling. Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning. Konfiskation af effekter. Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 27. januar 2022 lagt til grund, at tiltaltes nationalitet er Afghanistan og har anført: "... Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 4 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Tiltalte er tidligere straffet for anden og lignende kriminalitet. Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågældende tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 1 måned og 17 dage. Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 16. marts 2021.

Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark den 31. december 1999, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 17. november 2000 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 til den 17. september 2003. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 31. marts 2004 meddelt tidsubegrænset.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 17. november 2000, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. l.

Tiltalte har således når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 2 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 8.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt opholdher i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af l. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. maj 2020.

Det skal bemærkes, at § 26afhøringsrapporten er af ældre dato, hvorfor der kan være nye og ændrede forhold, som Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: føler sig integreret i det danske samfund tidligere har arbejdet i restaurationsbranchen og i Butik2 samt Butik3 på nuværende tidspunkt ikke arbejder kan skrive og tale dansk tidligere har haft et misbrug af heroin derudover har et misbrug af metadon, når han har det psykisk dårligt er i et samlivsforhold med en dansk kvinde har ingen børn for 10 år siden besøgte sin mormor i hjemlandet ikke har familie i Afghanistan hverken kan skrive eller tale afghansk.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af anklagemyndigheden har indsendt en § 26-afhøringsrapport som er mere end et år gammel, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 47.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 48 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, "… at han er født i Tadjikistan. Han har måske opholdt sig i Afghanistan i ca. 1 ½ år, da han var lille, men det er noget, han har fået det fortalt. Han har ikke været der siden.

Han kan hverken tale eller forstå afghansk. Han kan kun tale og forstå russisk. Han har ikke nogen familie i Afghanistan. Hans mormor bor fortsat i Rusland. Han har noget familie på sin mors side, der bor i Rusland. Hans forældre og bror bor i Danmark. De har besøgt ham, mens han har siddet varetægtsfængslet. .... Han har tidligere haft store problemer med misbrug.

Det var også grunden til, at han afbrød sine uddannelser. Siden sidste fængsling, har han ikke røget hash. Det er ca. 10 år siden, han kom i metadonbehandling. Det var, da han begyndte at komme sammen med Vidne1. Han er fortsat på metadonnedtrapning, men er snart færdig med behandlingen. Han har tidligere været i beskæftigelse via kommunen, men det stoppede, da corona kom. Det var forskellige aktiveringsprojekter.

Vidne1 har haft sit eget firma, som beskæftigede sig med rengøring. Han hjalp til i firmaet, men modtog ikke løn for arbejdet. Han har tænkt sig fremadrettet at leve et lovlydigt liv, når han kommer ud. Han vil gerne have et arbejde og kunne klare sig selv. Han mangler kun 1 år af sin uddannelse. Hans bror er ansat som sagsbehandler i Kommune og vil hjælpe ham, når han kommer ud. Han har ikke noget afghansk pas.

Da familien kom til Sandholmlejren, spurgte de hans far, hvor de kom fra. Det er nok grunden til, at han står anført som afghaner. Tiltalte har boet næsten hele sit liv i Rusland, inden han kom til Danmark. Hans far har måske haft nogle afghanske papirer. Tiltaltes mor er oprindeligt russisk statsborger. Han har aldrig haft noget afghansk statsborgerskab. Han tror ikke, at han står anført som afghansk statsborger.

Han har et dansk fremmedpas, da han ikke står anført som statsborger i noget land. Han ansøgte om dansk statsborgerskab, da han var yngre. Det blev afvist, men han fik at vide, at han kan kunne søge igen på et senere tidspunkt. Foreholdt, at han i cpr-registeret ikke står anført med en mor, forklarede tiltalte, at hans mor og bror kom til Danmark samtidig. Han er sikker på, at hans mor har dansk statsborgerskab.

Hun fjernede sit efternavn, da hun blev skilt fra tiltaltes far. …" *** Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. marts 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at pistolen, mrk. Kimar, 6 mm Flobert (KT 2) er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Våbentekniker Vidne5 har forklaret, at det er et våben, der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition, og der er i pistolen isat et riflet løb, som gør, at projektilet kan rotere, hvilket optimerer mulighederne for at ramme præcist og har betydning for hastigheden på projektilet. Vidnet har forklaret, at våbnet ikke er lige så godt som et almindeligt våben, der er født til at skyde med skarpt.

Da våbnet blev indbragt til undersøgelse, kunne det ikke skyde, da slagstiften var skæv. Det fremgår, at våbentekniker Person5 kunne rette denne ud med en tang, hvorefter våbnet kunne skyde med ammunition (KT17), som også blev fundet hos tiltalte. Det fremgår dog, at der var flere funktionsfejl på våbnet. Af tillæg til våbenrapport fremgår, at mundingshastigheden ved et spidst projektil lå fra 105 til 139 m/s.

Tiltalte har forklaret, at han modtog våbnet i en pakke, der var stillet foran hans hoveddør, uden at han havde bestilt det, hvorefter han ca. en uge efter returnerede våbnet og indleverede det til postforsendelse i Butik1, hvorefter det blev udtaget fra tolden. Retten finder at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om erhvervelsen.

Det fremgår af faktura fra … af 5. november 2020 med Ordrenummer, at der var faktureret en Kimar PK46 mm til Vidne1, og det fremgår af en pengeoverførsel af samme dato fra tiltalte til … , at pengeoverførslen dækkede dette ordrenummer blandt andet samt ”much more like gladiator and other items” .

Retten finder derfor at kunne lægge til grund, at pistolen er købt af tiltalte, der således har haft den i sin besiddelse, indtil han af ukendte årsager returnerede den. Spørgsmålet er herefter, om våbnet har været besiddet i den stand det var med nærliggende risiko for andre, og om tiltalte bestemt måtte have indset dette.

Ved bedømmelse af dette spørgsmål, lægger retten vægt på, at slagstiften nemt kunne rettes op, at våbnet ikke var opbevaret i et sikret våbenskab, idet et sådant ikke fandtes, at der var skarp ammunition, som kunne afskydes i våbnet, tilgængeligt, og at tiltalte forud for anskaffelsen var blevet løsladt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen og derfor måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben, ligesom han havde bestilt pistolen ca. 3 måneder før, han returnerede den.

Retten finder derfor, at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Spørgsmålet er, om skærpelsesreglen i § 192 a, stk. 3, tillige finder anvendelse. Retten lægger til grund, at tiltalte bragte pistolen fra sit hjem til Butik1 for at sende våbnet retur.

I bemærkningerne til bestemmelsen er anført blandt andet: Om offentligt tilgængeligt sted anføres, at det omfatter ”steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre, forlystelsessteder og offentlige kontorer.

Besiddelse af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.” Om den samtidige besiddelse af ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, anføres, at bestemmelsen ikke indebærer ”et krav om, at skydevåbnet er skarpladt, men den, der er i besiddelse af skydevåbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori den pågældende antræffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde.

Der skal være tale om ammunition, der kan affyres med det pågældende skydevåben, men ikke nødvendigvis ammunition, der er fabrikeret specifikt til skydevåbnet” . Retten må lægge til grund, at der ikke var medbragt ammunition til pistolen, da det blev indleveret.

Henset til, at tiltaltes formål med et bringe pistolen til Butik1 var et skaffe sig af med den, at pistolen var indpakket til postforsendelse, og til, at pistolen ikke kunne skyde i den stand, den var i, finder retten ikke, at skærpelsesreglen i stk. 3, bør bringes i anvendelse.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette våben. Forhold 2 Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detronics kaliber.50.(KT 6) Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at forladergeværet er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte har anerkendt at have været i besiddelse heraf. Indkøbet heraf fremgår af en faktura fra 20. januar 2021. Våbentekniker Vidne5 har forklaret, at NKC aldrig har set et lignende våben, som fungerer som et gammelt forladergevær. Det fremgår af våbenrapporten, at det blev prøveskudt med projektiler, KT 8, som var medfølgende, og at det blev opladt med sort krudt, som ikke medfulgte.

Vidne5 har videre forklaret, at våbnet var glatløbet, at det vil tage under et minut at lade geværet, hvis man havde alle komponenter foran sig, og at kraften ved skudafgivelsen afhænger af forskellige ting, blandt om krudtmængde, og om dette ligger plant i løbet.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger om geværets funktion, at der ikke er grundlag for at udtale, at besiddelsen af våbnet er sket under særligt skærpende omstændigheder. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at geværet ikke kunne skyde uden krudt, som ikke fandtes på tiltaltes bopæl, og at det krævede forskellige tiltag og viden for at lade geværet, ligesom skydeevnen afhænger af forskellige faktorer.

Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, men findes skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette våben. Salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm, Flobert (KT 14) Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben.

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at våbnets var opladt med 15 indstikspatroner, hvoraf 14 var kaliber 6 mm Flobert med spidst projektil og en patron af typen med rundkugle.

Når bortses fra patronerne 11 og 14, hvor projektilet er gået løst fra hylstret, fremgår det, at mundingshastighederne for spidskuglerne har været fra 144 – 163 m/s, og hastighederne på 20 meter 121 til 135 m/s, dvs. efter retsmedicinerens forklaring tilstrækkeligt for at gennembryde huden og dermed livsfarligt.

Ved bedømmelsen af om våbnet er besiddet under særligt skærpende omstændigheder, lægger retten vægt på, at våbnet var opladt med skarp ammunition, at våbnet var opbevaret frit fremme, dvs. ikke i et sikret våbenskab, at det var bestilt, efter tiltalte fik sin dom af 27. januar 2021, idet dette fremgår af faktura af 4. februar 2021, der ganske vist angiver en Strib- og SP9A2F, og at tiltalte betalte for det den 11. februar 2021, hvilket fremgår af matchende ordrenumre mellem faktura og betaling.

Retten finder derfor, at tiltalte måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben. Retten finder derfor, at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette våben.

Revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1C3, kaliber 6 mm Flobert (KT 18) Tiltalte har erkendt at have været i besiddelse af våbnet. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår, at våbnet er prøveskudt med medsendte patroner, KT 17.

Våbentekniker Vidne5 har forklaret, at våbnet virkede, som det skulle, at han tror, at det er originalt og ikke omdannet, og at der ikke ville være riffelgange, hvis det skød løsskud.

Uanset mundingshastighed ved afskydning og hastighed på 20 meter er lavere end våbnet i forhold 1, idet dog mundingshastigheden for et spidst projektil er på 111 til 120 m/s, og dermed livsfarligt, finder retten, at der er tale om besiddelse under særligt skærpende omstændigheder, herunder henset til, at våbnet er erhvervet, ifølge faktura af 16. februar 2021, efter tiltalte fik dom den 27. januar 2021, at det ikke var sikret i våbenskab, og at skarp ammunition, der kunne affyres i våbnet, var opbevaret i umiddelbar nærhed af dette.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette våben. Omdannet gas og signalpistol mrk R & R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner (KT 21) Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben.

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at våbnet er afskudt med blandt andet de i magasinet siddende indstikspatroner.

Dette våben ses bestilt af tiltalte i maj 2020 lige i forbindelse med, at han blev varetægtsfængslet i den tidligere sag, og da faktura er udstedt den 5. maj 2020, kan våbnet således først være modtaget efter tiltalte blev anholdt den 4. maj 2020. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at det er et våben, som politiet har overset i forbindelse med ransagning i den første sag.

På baggrund af oplysningerne i våbenrapporten, finder retten, at der er tale om et livsfarligt våben, selvom mundingshastighederne og hastigheden på 20 meter er meget varierende.

Da våbnet ikke var sikret i våbenskab, og at det var opladt med skarp ammunition, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette våben. Gas- og signalpistol mrk. Ekol, Model Alp2, kaliber 9 mm (KT19/32) og gas- og signalpistol, mrk.

Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm.(KT 30) Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben. Våbentekniker Vidne5 har forklaret om disse våben, at de kan sige ”bang” , dvs. at der er tale om almindelige gas- og signalpistoler, der blandt andet anvendes som startpistoler ved sportsstævner, men som ikke er farlige våben og skyder med løsskudspatroner.

De er dog omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. § 10, stk. 1, og tiltalte findes skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse. CO2-drevet gevær mrk. Umarex, model Beretta CX4, Storm, kaliber, 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler (KT 22), og CO2drevet pistol, mrk.

Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler. (KT 29) Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnene er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Våbentekniker Vidne5 har forklaret blandt andet, at man lovligt kan købe billigere våben, der anvender atmosfærisk luft, og som skyder bedre, og at han vurderer, at våbnene ikke er lige så farlige, som et almindeligt luftgevær.

På denne baggrund finder retten ikke, at der er tale om besiddelse af disse våben under særligt skærpende omstændigheder, og hvorfor tiltalte alene findes skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Ammunition mv. Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af de under forhold 2 nævnte effekter i form af ammunition og våbendele.

Retten finder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3, og 9, idet bemærkes, at flere af effekterne kunne oplades/monteres på skarpe våben.

Afslutningsvis bemærker retten ad forhold 1 og 2, at tiltaltes forklaring om, at han ville aflevere våbnene i forbindelse med en frit lejde aktion kan tilsidesættes, idet han er fortsat med at anskaffe sig våben frem til, at han blev varetægtsfængslet i marts 2021. Forhold 3 Det fremgår, at tiltalte sammen med Vidne1 i fællesskab ejer et samuraisværd – uvist hvilke af de to nævnte – og en daggert.

Vidne1 har ifølge det oplyste blankvåbentilladelse. Retten finder derfor, at disse våben er lovlige og dækket af Vidne1's blankvåbentilladelse, uanset, at tiltalte ikke længere har blankvåbentilladelse, og tiltalte frifindes derfor for så vidt. Det fremgår af den tidligere sag, at tiltalte fik udleveret en tveægget jagtkniv helt magen til den, der er beslaglagt i forbindelse med denne senere sag.

Uanset om det er den samme kniv, eller en helt magen til, finder retten, at tiltalte – da politiet selv havde udleveret en sådan kniv til ham – var i undskyldelig uvidenhed om, at det var ulovligt at besidde den. Han frifindes derfor med hensyn hertil, men kniven skal konfiskeres, jf. straffelovens § 77 a.

Da tiltalte ikke har bestridt besiddelse af de i forholdet nævnte øvrige genstande, dvs. kniv med bladlængde på 17,3 cm og kastekniv, og da effekterne ikke kan besiddes lovligt uden tilladelse, finder retten ham skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 7.

Forhold 4 Da tiltalte har erkendt at have erhvervet kniven, og da denne ikke lovligt kan erhverves uden tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, findes han skyldig i forholdet og dermed i overtrædelse af knivlovens § § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 Strafudmåling Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 7, jf. tildels § 21, til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at der har været tale om flere farlige, men atypiske våben, og at tiltalte tidligere er straffet for overtrædelse af våbenloven, der dog ikke nær havde den alvorlighed som i nærværende sag.

Retten har også i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte ikke havde anskaffet sig våbnene med henblik på at begå anden form for kriminalitet udover den ulovlige våbenbesiddelse, ligesom det lægges til grund, at han ikke har anvendt våbnene, hvilket bekræftes af Vidne1's forklaring.

Konfiskation Konfiskationspåstanden, der ikke er bestridt, tages til følge, som nedenfor bestemt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, og § 77 a, idet der henvises til det anførte under forhold 3.

Udvisningsspørgsmålet Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Abdi mod Danmark blandt andet: "In the three abovecited cases, the Court found that the persons in question did not pose a serious threat to public order.

In the present case, the Court does not call into question that the applicant’s crime leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (…).

It notes, however, like the District Court (…) that, prior to the case at hand, apart from the crimes committed as a minor, the offences committed mainly concerned traffic offences and violations of the legislation on controlled substances, none of which indicated that in general the applicant posed a threat to public order. … The Court also observes that the applicant had not previously been warned of expulsion or had a conditional expulsion order imposed (…).

Nevertheless, despite the lack of relevant prior convictions and warnings of expulsion, and although a relatively lenient sentence was imposed in the present case, the Danish courts decided, in accordance with the applicable legislation, to combine the expulsion of the applicant with a permanent reentry ban.

This observation should also be seen in the light that the applicant arrived in Denmark at a very young age and had lawfully resided there for approximately twenty years. He thus had very strong ties with Denmark, whereas his ties with Somalia were virtually nonexisting.

The Court is therefore of the view, given all the circumstances of the case, that the expulsion of the applicant combined with a lifelong ban on returning was disproportionate (…)." *** Betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 22, nr. 8, er opfyldt, da tiltalte har overtrådt straffelovens § 192 a, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, jf. tildels § 21.

Endvidere er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 2, for udvisning endvidere opfyldt, da tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Tiltalte er i dag 36 år og har boet i Danmark, siden han var ca. 14 år, hvor han fik opholdstilladelse som flygtning. Han har i 2004 fået tidsubegrænset opholdstilladelse. Han har i ca. 10 år været samlevende med en kvinde, der er dansk statsborger, men forholdet er ophørt lige før årsskiftet, og mens tiltalte sad varetægtsfængslet.

Han har haft hele sin ungdom og voksenår i Danmark, og han har sine forældre og sin bror her i landet. Han har afsluttet folkeskolen med 9. og 10. klasseseksamen, men har ikke afsluttet HF. Han har haft forskellige jobs, men har de sidste ca. 10 år levet af kontanthjælp. Han behersker dansk fuldt ud.

Han har ikke familie i Afghanistan, han har kun været der kortvarigt som spæd, ca. 1½ år, og taler ikke afghanske sprog, hvorimod han taler russisk. Det må antages, at tiltalte ingen tilknytning har til Afghanistan, hvorimod tiltaltes tilknytning til Danmark er langt større end til noget andet land. Udvisning vil derfor være et indgreb i hans privatliv og familieliv, jf.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsafvejning.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der som tiltalte, har boet her i landet ca. i 22 år. Tiltalte er tidligere den 27. januar 2021 idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af våbenloven og er meddelt en advarsel om udvisning.

Tiltalte er i dag idømt fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. ovenfor.

Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet finder to voterende efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Afghanistan.

Det bemærkes endvidere, at den del af hans familie, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved at kommunikere med ham via telefon og internet. Disse voterende finder herefter, at ubetinget udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Disse voterende stemmer for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år, idet udvisning for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Disse voterende har lagt vægt på længden af den idømte straf, jf. det ovenfor anførte om straffen, sammenholdt med tiltaltes personlige forhold, og det ovenfor anførte i Adbi-dommen, som må forstås således, at domstolen i den sag har lagt vægt på, at det var uproportionelt at udvise denne tiltalte for bestandigt, selvom denne tiltalte ikke tidligere var tildelt en advarsel om, at fremtidig kriminalitet kunne medføre udvisning.

Det følger udlændingelovens § 49 a, at Udlændingestyrelsen forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

En af de voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold og trods alvoren af den begåede kriminalitet vil en udvisning med indrejseforbud for bestandigt eller for en kortere periode, og uanset at tiltalte tidligere har fået en advarsel om udvisning, udgøre et uproportionalt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familieliv og således med sikkerhed være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Som følge heraf frifindes tiltalte for påstanden om udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Det følger af udlændingelovens § 24 b, at hvis der ikke er grundlag for at udvise en udlænding efter udlændingelovens § 2224, skal der tildeles en advarsel om, at hvis den pågældende igen begår strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særligt påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres: (j.nr. 1200-71289-00003-21) Pistol af mrk.

Kimar, koster 1, (j.nr.1200-71298-00001-21) 24 stk. patroner, koster 6 våbenkasse med indhold, koster 10 glatløbet forladergevær, koster 11 krudthorn, koster 12 50 projektiler, koster 13 50 stk. filtpropper, koster 14 ladestok, koster 15 rensestok, koster 16 våbenmanual, koster 17 diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18 våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20 salonriffel, mrk.

Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, koster 21 2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22 manual + reservedele, koster 23 ammunition (289 stk.), koster 24 revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1RC, kaliber 6 mm Flobert, koster 25 gas/signalpistol mrk.

Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50 2 stk. lyddæmpere, koster 27 omdannet gas/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner, koster 28 våbenkasse med indhold, koster 30 CO2gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31 355 stk. ammunition, koster 32 1 lyddæmper, koster 33 134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34 3. stk.

CO2patroner, koster 35 8. stk. CO2patroner, koster 36 våbendele, sigte + støttefod, koster 37 CO2drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38 våbenkasse med indhold, koster 40 gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40 50 stk. løsskudsammunition mrk.

Walther, koster 41 34 stk. ammunition, koster 51 97 ammunition, koster 52 (j.nr. 1200-84181-00056-21) tveægget jagtkniv, koster 3 kniv, koster 4 kastekniv, koster 19 (j.nr. 1200-71298-00001-21) kniv, koster 1 Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 20. afdelings

DOM

(landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Jørgen Jørgensen (kst.) med domsmænd). Dato: 4. august 2022 Rettens sagsnr.: S-1000-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1986, (advokat Martin Andersen, besk.) Retten i Roskildes dom af 31. marts 2022 (91675/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således, at der ikke sker udvisning.

Anklagemyndigheden har nedlagt følgende påstand: Forhold 1: Domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte. Forhold 2: Domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog således at gas/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, gas/signalpistol mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm, 50 stk. løsskudspatroner mrk.

Walther, kaliber 9 mm, og 97 stk. løsskudspatroner, kaliber 22, alene henføres under våbenloven. Forhold 3 og 4: Stadfæstelse. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der sker konfiskation i medfør af straffelovens § 77a af de to i forhold 3 omhandlede sværd.

Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om skærpelse af straffen, samt om at det ved byrettens dom fastsatte indrejseforbud skal gælde for bestandig. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne1, politiassistent Vidne2 og politiassistent Vidne4.

De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne3, våbenteknikser Vidne5, og vicestatsobducent Vidne6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

En politirapport af 26. juli 2022 vedrørende afhøring af Person6 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 5. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Af supplerende udtalelse af 7. juli 2022 fra Udlændingestyrelsen fremgår blandt andet: ”… Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte under hovedforhandlingen ved Retten i Roskilde den 31. marts 2022, har oplyst følgende vedrørende sine personlige forhold: Han er født i Tadjikistan Han måske har opholdt sig i Afghanistan i cirka 1½ år, da han var lille og ikke har været der siden Han ikke behersker afghansk Han kan tale og forstå russisk Han ikke har familie i Afghanistan Hans mormor bor i Rusland Han har familie i Rusland på sin mors side Hans forældre og bror bor i Danmark Han tidligere har haft problemer med misbrug og nu er på metadonnedtrapning, men snart er færdig med behandlingen Han tidligere har været i beskæftigelse via kommunen, men at det stoppede grundet COVID-19 Han mangler 1 år af sin uddannelse Hans mor er russisk statsborger Han aldrig selv har haft afghansk statsborgerskab og mener ikke at han står anført som afghansk statsborger Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrelsen om en ny udtalelse til brug for sagens behandling i Østre Landsret.

Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at ovenstående ikke giver anledning til ændring af Udlændingestyrelsens udtalelse. Udlændingestyrelsen vurderer således stadig, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 8. …” Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1: Det tiltrædes som anført af byretten, at den omhandlede pistol er anskaffet af tiltalte, hvilket han i realiteten har erkendt til politirapport af 15. marts 2021, som vedstået i byretten, og uanset hans senere forklaring om, at pistolen blev sendt til ham uopfordret. Efter de foreliggende våbentekniske undersøgelser kan pistolen skyde med skarp ammunition og har et riflet løb.

Det fremgår endvidere, at pistolen ved beslaglæggelsen ikke umiddelbart kunne skyde, men kunne skyde efter et simpelt teknisk indgreb og med en mundingshastighed ved anvendelse af et spidst projektil fra 105 til 139 m/s. Det tiltrædes herefter, at pistolen må anses for omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte har besiddet pistolen under særligt skærpende omstændigheder. Det tiltrædes ligeledes af de af byretten anførte grunde, at den yderligere skærpelsesregel i straffelovens § 192a, stk.3, ikke skal finde anvendelse. Tiltalte findes herefter i dette forhold skyldig i overensstemmelse med byrettens afgørelse.

Forhold 2: Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte i dette forhold er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192a, stk.1, nr. 1 jf. våbenlovens § 2, stk.1, jf. § 1, stk.1, nr.1 for så vidt angår en salonriffel, mrk. Grand Power, model Strib- og SP9a3F, kaliber 6 mm, en revolver mrk. Atak Arms, model Streamer R1C3 kaliber 6 mm, samt en omdannet gas og signalpistol mrk.

R&R, model Alp2, kaliber 6 mm med isat magasin med 7 skarpe patroner. Det tiltrædes ligeledes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte for så vidt angår de øvrige våben og ammunition omfattet af dette forhold alene er fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven som fastslået ved byrettens dom.

Forhold 3 og 4: Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i det af byretten fastslåede omfang.

Straffastsættelse Tiltalte, der er tidligere straffet for bl.a. overtrædelse af våbenloven og har begået nye strafbare forhold umiddelbart efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling under den tidligere sag, og som er fortsat hermed efter dommens afsigelse, er nu fundet skyldig i fire tilfælde at have besiddet skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

På denne baggrund, og henset til den ved lov nr. 494 af 22. maj 2017 fastsatte minimumsstraf på fængsel i 2 år finder landsretten herefter, at straffen bør skærpes til fængsel i 3 år. Konfiskation Konfiskationspåstanden, herunder vedrørende de to sværd der påstås konfiskeret efter straffelovens § 77a, tages til følge, idet landsretten bemærker, at der ikke fra tiltaltes side er rejst indsigelse herimod.

Udvisning Det tiltrædes af de af byrettens flertal anførte grunde, at tiltalte er udvist. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet, sammenholdt med længden af den nu idømte fængselsstraf, finder landsretten, at udvisning bør ske med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 7, idet dette ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel 3 år. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes med den ændring, at der yderligere sker konfiskation af to sværd, jf. forhold 3. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen, Jørgen Steen Sørensen og Peter Mørk Thomsen. Dato: 20. september 2023 Rettens sagsnr.: 29/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Martin Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 31. marts 2022 (9-1675/2022) og af Østre Landsrets 20. afdeling den 4. august 2022 (S-1000-22). Procesbevillingsnævnet har den 21. april 2023 meddelt Tiltalte begrænset tilladelse til anke til Højesteret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om udvisning.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvisning, således at han alene tildeles en advarsel om udvisning, subsidiært at udvisning sker med et tidsbestemt indrejseforbud. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Tiltalte er ud over de domme, der er nævnt i byrettens dom, straffet ved Retten i Roskildes dom af 11. april 2008 med betinget fængsel i 5 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 171, 174 og 279 samt våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1.

Retsgrundlag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 5. september 2023 to domme, hvor Domstolen fandt, at det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv at udvise to afghanske statsborgere fra Danmark med indrejseforbud i 12 år.

Af dommen i sag 31434/21 (Sharifi mod Danmark) fremgår bl.a.: ”… THE FACTS … The facts of the case may be summarised as follows. In 2001, when the applicant was 9 years old, he entered Denmark together with his parents and siblings. On 10 February 2003 they were granted a residence permit under section 7(2) of the Aliens Act (see paragraph 13 below). The applicant has a criminal past.

When he was a minor (between 15 and 18 years old), he was convicted of the following offences: by a judgment of 28 February 2008, he was convicted of violence and witness tam- pering and sentenced to six months’ imprisonment, suspended; by a judgment of 17 April 2009, he was convicted of theft, use of a motor vehicle belonging to someone else and violations of the Weapons and Explosives Act and the Controlled Substances Act, for which he received a forty-day suspended sentence; and by a judgment of 24 September 2010, he was convicted of taking a motor vehicle without the owner’s consent, with particularly aggravating circumstances, and was sentenced to twenty days’ imprisonment, suspended.

As an adult, by a judgment of 14 February 2012, the applicant was convicted of repeated violence, and sentenced to thirty days’ imprisonment, and by a judgment of 15 August 2012, he was fined for a violation of the Controlled Substances Act.

By a District Court (Retten i Holbæk) judgment of 27 September 2019 the applicant was convicted under Article 192a of the Penal Code of being in possession of two shotguns with particularly aggravating circumstances in a public place, with a view to their illegal sale, committed on 18 January 2019, which carried a sentence of up to eight years’ imprisonment.

He was also convicted of being in possession of 0.4 grams of cocaine.

He was sentenced to two years and six months’ imprisonment, and was expelled from Denmark with a twelve-year re-entry ban. … By a judgment of 1 July 2020, the High Court upheld the judgment of the District Court… … As to the criterion “the solidity of social, cultural and family ties with the host country and with the country of destination”, the domestic courts properly took this into account.

They accepted that his ties with Denmark were stronger than his ties with Afghanistan, but found that he would not be lacking the basic requirements for establishing a life in his country of origin. … In the present case, the Court does not call into question the finding that the applicant’s crime leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (see also, among other authorities and mutatis mutandis, Abdi, cited above, § 39; Mutlag, cited above, §§ 61-62; and Balogun, cited above, § 53).

The Court notes, however, that, prior to the case at hand, apart from the three offences committed as a minor, as an adult the applicant was convicted on two occasions, both in 2012 (see paragraph 6 above), but that during the following six years he had no further convictions. Accordingly, it cannot be said that in general during this period he posed a threat to public order.

In this respect the present case resembles the situation in, for example, Ezzouhdi (cited above, § 34) and Abdi (cited above, § 40). The Court also observes that the applicant had not previously been cautioned about the risk of expulsion or given a conditional expulsion order (see, for example, Abdi, cited above, § 41).

Nevertheless, despite his lack of recent previous convictions and the absence of any warnings as to the risk of expulsion, and although a relatively lenient sentence was imposed in the present case (compare Abdi, cited above, § 42), the High Court decided, in accordance with the applicable legislation, to combine the expulsion of the applicant with a re-entry ban for twelve years, although it had discretion to reduce the duration of the ban even further (see paragraph 16 above, and contrast Savran, cited above, § 200), and although it could have explored whether a shorter ban would have been pertinent in the circumstances of the present case.

This observation should also be seen in the light of the fact that the applicant had arrived in Denmark at a young age and had lawfully resided there for approximately sixteen years. He thus had very strong ties with Denmark (see paragraphs 29-30 above), whereas his ties with Afghanistan were virtually non-existent.

The Court is therefore of the view, given all the circumstances of the case, that the expulsion of the applicant, in particular combined with a re-entry ban for twelve years was disproportionate (see, in particular and mutatis mutandis, Ezzouhdi, cited above, §§ 34-35; Keles, cited above, § 66; Bousarra, cited above, §§ 53-54; and Abdi, cited above § 44, although all the cases cited concerned permanent re-entry bans).

It follows that there has been a violation of Article 8 of the Convention. …” Af dommen afsagt samme dag i sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark) fremgår bl.a.: ”… THE FACTS … The facts of the case may be summarised as follows. The applicant was born in Afghanistan in 1995. In 2000, when he was five years old, he entered Denmark and was granted a residence permit on the basis of family reunion.

The applicant has a criminal past. When he was a minor (between 15 and 18 years old), he was convicted of the following offences: by a judgment of 28 April 2011, he was convicted of violence and sentenced to thirty days’ imprisonment, suspended; and by a judgment of 6 February 2013, he was convicted of offences including violence and sentenced to sixty days’ imprisonment, suspended.

As an adult, the applicant was fined several times for theft and vandalism (2015 and 2016) and violations of the Controlled Substances Act and the Traffic Act.

By a judgment of 21 May 2019, the Lyngby District Court (Retten i Lyngby) convicted the applicant under Article 191 of the Penal Code (carrying a sentence of up to ten years’ imprisonment) for being in possession of around 15.7 kg of cannabis intended for distribution.

He was also convicted of violence against two individuals whom he had punched several times in the face and elsewhere, possession of a knife, having driven a vehicle without a driving licence and, under another count, being in possession of 54.3 grams of cannabis intended for distribution. The applicant was sentenced to one year and two months’ imprisonment and cautioned about the risk of expulsion.

The applicant appealed to the High Court of Eastern Denmark (Østre Landsret), before which he stated, among other things, that after his release, that is some time after the District Court’s judgment, he had undergone therapy and had also taken up his studies again to become a kindergarten teacher.

By a judgment of 28 January 2020, the High Court found the applicant guilty of an additional count of attempted threats, and therefore increased the sentence to one year and three months’ imprisonment.

Moreover, it issued an expulsion order with a twelve-year re-entry ban… … As to the criterion “the solidity of social, cultural and family ties with the host country and with the country of destination”, the High Court properly took this into account.

It accepted that his ties with Denmark were stronger than his ties with Afghanistan, but found that he would not be lacking the basic requirements for establishing a life in his country of origin. … In the present case, the Court does not call into question the finding that the applicant’s offence leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (see also, among other authorities and mutatis mutandis, Abdi, cited above, § 39; Mutlag, cited above, §§ 61-62; and Balogun, cited above, § 53).

It notes, however, that, prior to the case at hand, apart from the two offences committed as a minor, which involved violence (see paragraph 6 above), the offences committed by the applicant as an adult concerned vandalism, theft, traffic offences and violations of the legislation on controlled substances (see paragraph 7 above), all of which resulted in fines, and none of which indicated that in general he posed a threat to public order.

In this respect the present case resembles the situation in, for example, Ezzouhdi (cited above, § 34) and Abdi (cited above, § 40). The Court also observes that the applicant had not previously been cautioned about the risk of expulsion or given a conditional expulsion order (see, for example, Abdi, cited above, § 41).

The Court also notes that the applicant had undergone therapy and taken up his studies again upon being released after serving his sentence (see paragraphs 9 and 29). The High Court appears not to have taken this fact into consideration in its reasoning.

Nevertheless, despite the fact that the applicant’s previous convictions did not indicate that he in general posed a threat to public order, that he had not received any previous warnings as to the risk of expulsion, that he had attempted to reintegrate himself into Danish society after serving his sentence, and although a relatively lenient sentence was imposed in the present case (compare Abdi, cited above, § 42), the High Court decided, in accordance with the applicable legislation, to combine the expulsion of the applicant with a re-entry ban for twelve years, although it had discretion to reduce the duration of the ban (see paragraph 14 above, and contrast Savran, cited above, § 200).

This observation should also be seen in the light of the fact that the applicant had arrived in Denmark at a very young age and had lawfully resided there for approximately eighteen years. He thus had very strong ties with Denmark (see paragraph 30 above), whereas his ties with Afghanistan were virtually non-existent.

The Court is therefore of the view, given all the circumstances of the case, that the expulsion of the applicant combined with a re-entry ban for twelve years was disproportionate (see, in particular and mutatis mutandis, Ezzouhdi, cited above, §§ 34-35; Keles, cited above, § 66; Bousarra, cited above, §§ 53-54; and Abdi, cited above § 44, although all the cases cited concerned permanent re-entry bans).

It follows that there has been a violation of Article 8 of the Convention. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at udvisningen er uproportional og med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der skal efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis foreligge meget tungtvejende grunde til at udvise en person, der kom til landet som barn, og som har haft mange års ophold i landet, jf.

Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Han kom til Danmark som 13-årig, og hans nærmeste familie er alle danske statsborgere. Han har ingen tilknytning til Afghanistan. Han har aldrig været i landet og taler ikke sproget. Han har således ingen forudsætninger for at kunne klare sig i Afghanistan.

Hans opvækst og senere voksenliv har været i Danmark, hvor han også var samboende med en dansk kæreste i mere end 10 år. Han har afsluttet 10. klasses afgangseksamen og taler og skriver dansk. Han er født i Tajikistan og har, før han kom til Danmark, alene boet der og senere i Rusland. Han er ikke russisk statsborger og har ikke familie i landet ud over sin mormor, som han ikke har set i 10 år.

Han har i øvrigt ikke noget opholdsgrundlag i Rusland, og han kan ikke forventes at tage ophold der i tilfælde af udvisning. Hans begrænsede tilknytning til Rusland kan derfor under alle omstændigheder ikke tillægges betydning. Landsrettens udvisningsafgørelse er uproportional. Landsretten har ikke tillagt hans personlige forhold og manglende tilknytning til Afghanistan tilstrækkelig vægt.

Det skal ved vurderingen af alvoren af den begåede kriminalitet indgå, at han var i besiddelse af våbnene på grund af sin interesse for våben. Våbnene var atypiske og har ikke været anvendt eller tiltænkt anvendt til kriminelle formål. Han har kun én gang tidligere fået en advarsel om udvisning, og forholdene i denne sag er i al væsentligt begået, før den advarsel blev givet.

Landsretten har heller ikke tillagt det fornøden vægt, at han søgte om råd til at skaffe sig af med våbnene efter dommen i 2021. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 8, er opfyldt. Udvisning vil ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udvisning må anses for et indgreb i Tiltaltes privatliv efter artikel 8, men kan ikke anses for at være et indgreb i hans familieliv i konventionens forstand. Grovheden af den begåede kriminalitet og længden af den idømte frihedsstraf taler for udvisning. Lovgiver ser med stor alvor på ulovlig besiddelse af skydevåben, som potentielt indebærer en alvorlig trussel mod andres liv eller helbred.

Det må endvidere indgå med betydelig vægt, at Tiltalte begik nogle af de strafbare forhold umiddelbart efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling som sigtet for overtrædelse af våbenloven, og at han fortsatte med at begå nye forhold, efter at han ved dom af 27. januar 2021 blev straffet for overtrædelse af våbenloven.

Der er derfor betydelig risiko for, at Tiltalte også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis ikke han udvises. Tiltalte blev ved dommen af 27. januar 2021 advaret om, at yderligere kriminalitet kunne føre til udvisning. Alligevel fortsatte han med at begå nye overtrædelser af våbenloven. Dette taler med styrke for, at han skal udvises.

Tiltalte har en stærk tilknytning til Danmark, men han kan ikke anses for at være særligt godt integreret. Han har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2008 og har gennem flere år været i misbrugsbehandling. Han har ikke en stærk tilknytning til Afghanistan, hvor han er statsborger, men han har en vis tilknytning til Rusland, hvor hans mor kommer fra.

Han har således ifølge sin egen forklaring boet i Rusland i en stor del af sin barndom, ligesom han har familie der og taler russisk. Gennem moderen må man også antage, at han har et vist kendskab til russisk kultur. Der er efter de foreliggende oplysninger dog ikke grund til at antage, at han vil kunne tage ophold i Rusland.

Når der henses til karakteren af det strafbare forhold, som Tiltalte er dømt for, det korte recidiv og længden af den idømte frihedsstraf, skal der ske udvisning. Det forhold, at han kun har en meget begrænset tilknytning til sit statsborgerskabsland, kan ikke føre til, at udvisning undlades.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved at have besiddet fire skydevåben med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder. Han er endvidere fundet skyldig i flere overtrædelser af våbenloven og knivloven. Han er i landsretten straffet med fængsel i 3 år og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning. Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 8, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er 37 år og er i Danmark registreret som afghansk statsborger. Han indrejste i Danmark som 13-årig og har boet her siden. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68.

Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet (”the country of destination”), jf. dommens præmis 71.

Særligt med hensyn til betydningen af tilknytning til modtagerlandet bemærkes, at Menneskerettighedsdomstolens praksis må forstås således, at udvisning ikke er udelukket, selv om den pågældendes tilknytning til modtagerlandet reelt er ikke-eksisterende (”virtually non-existent”).

Der må også i sådanne tilfælde foretages en samlet vurdering, jf. herved domme af 5. september 2023 i sag 31434/21 (Sharifi mod Danmark), præmis 37 og 38, og sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark), ligeledes præmis 37 og 38. Udlændingeloven og dens forarbejder må forstås i overensstemmelse hermed, jf. herved Højesterets dom af 25. august 2023 (sag 28/2023).

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte er som anført straffet for bl.a. at have besiddet fire skydevåben med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder. Han er tidligere ved dom af 27. januar 2021 straffet med fængsel i 60 dage for overtrædelse af våbenloven, og han var i den forbindelse varetægtsfængslet fra den 4. maj til den 21. juni 2020.

Landsretten lagde ved domfældelsen i den nu foreliggende sag til grund, at Tiltalte begik nye strafbare forhold umiddelbart efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling den 21. juni 2020, og at han fortsatte med at begå kriminalitet efter afsigelsen af den tidligere dom i januar 2021.

På den baggrund og efter oplysningerne om hans personlige forhold i øvrigt finder Højesteret, at der er betydelig risiko for, at han fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Tiltalte havde overvejelser om at skaffe sig af med våbnene.

Ved dommen fra januar 2021 blev Tiltalte tildelt en advarsel om udvisning, og han blev dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning. Tiltalte er efter det oplyste født i Tajikistan og indrejste som nævnt i Danmark som 13-årig. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Hans forældre og bror, der nu er danske statsborgere, bor i Danmark.

Han har i Danmark gået i skole, hvor han har afsluttet 10. klasse. Han har ikke afsluttet anden uddannelse. Han har ikke været i beskæftigelse siden 2008 og har de seneste mange år levet af kontanthjælp. Han er i Danmark registreret som afghansk statsborger, men har efter det oplyste kun været i Afghanistan indtil omkring hans andet leveår.

Han taler ingen af de sprog, der tales i Afghanistan, og han har ikke familie i landet. Han har fra sin tidlige barndom, og indtil han udrejste til Danmark, boet i Rusland med sin familie, og moderen var oprindelig russisk statsborger. Han har familie i Rusland og taler russisk.

Det må imidlertid efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at Tiltalte ikke kan forventes at kunne tage ophold i Rusland, som derfor ikke kan anses for modtagerland. Hans tilknytning til modtagerlandet skal som følge heraf alene vurderes i forhold til Afghanistan, hvor de danske myndigheder som anført har registreret ham som statsborger.

Højesteret finder, at Tiltaltes tilknytning til Afghanistan reelt er ikke-eksisterende, og at hans tilknytning til Danmark er langt stærkere.

Efter karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, der som nævnt er straffet med fængsel i 3 år, og henset til Tiltaltes tidligere dom fra januar 2021, og at han efter denne dom er fortsat med at begå ligeartet kriminalitet efter at være meddelt advarsel om udvisning, finder Højesteret, at meget stærke grunde taler for at udvise ham.

Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark – hvor han dog ikke har stiftet egen familie – og hans manglende tilknytning til Afghanistan ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Højesteret finder imidlertid, at et indrejseforbud for bestandig vil være uproportionalt, og at indrejseforbuddets varighed passende kan fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Konklusion Højesteret stadfæster byrettens dom for så vidt angår spørgsmålet om udvisning, således at indrejseforbuddets varighed fastsættes til 6 år.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår spørgsmålet om udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.