BR — Byretterne
SS-1027/2022-HER
OL-2022-BYR-00326
D115.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. juli 2022
Rettens nr. 99-1027/2022 Politiets nr. 4100-73112-00002-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1986
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 28. marts 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, forsøg på manddrab, ved den 20. juli 2021 ca. kl. 04.30 ved Markedspladsen i Herning, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte tog et kraftigt halsgreb på Forurettede 1, hvorved Forurettede 1 mistede bevidstheden efter kort tid, havde ufri-villig urinafgang og fik punktformede blødninger i begge øjnes bindehinder, alt hvorved Forurettede 1 var i livsfare, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet tiltalte fejlagtigt troede, at Forurettede 1 var død, hvorfor han slap grebet og forlod stedet,
2.
straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, forsøg på manddrab, ved den 22. juli 2021 i tiden omkring ca. kl. 10.45 ved Markedspladsen i Herning, at have forsøgt at dræbe Forurettede 2, idet tiltalte ind-fandt sig ved Markedspladsen efter at have hentet en kniv, hvor tiltalte snitte-de Forurettede 2 flere gange i ansigtet med kniven, hvorved Forurettede 2 blev påført en stor, gabende skraprandet læsion målende 12 x 4 centimeter i venstre side af an-sigtet med dybde ned til underkæbeknoglen samt en skarprandet læsion på venstre øre målende 2,5 x 0,5 centimeter, alt hvilket medførte, at Forurettede 2 kom i livsfare, idet snittene medførte, at ansigtspulsåren blev overskåret, at der op-stod siveblødning fra mindre blodkar, at tyggemusklen samt ørespytkirtlen blev overskåret, hvorved Forurettede 2 havde et stort blodtab, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 2 blev bragt til hospitalet, hvor han modtog
Std 75274
side 2
akut, kompetent lægelig behandling,
3.-4.
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og § 266, vold i gentagelsestil-fælde og trusler, ved den 29. juni 2021 ca. kl. 08.45 i Fakta, Grøndahlsvej 20 i Herning at ha-ve sparket Forurettede 3 en gang på kroppen, ligesom tiltalte udtalte ”skal jeg slå dig” og ”vil du dø” eller lignende til Forurettede 4, hvorefter til-talte gik frem mod Forurettede 4, alt hvilket ved Forurettede 4 var egnet til at frem-kalde alvorlig frygt for Forurettede 4's liv, helbred eller velfærd,
5.
straffelovens § 119, stk. 1, vold eller trussel om vold mod offentlig ansat, ved på et ukendt tidspunkt forud for den 21. oktober 2021 ca. kl. 22.30 i Herning Arrest, Østergade 9 i Herning, hvor tiltalte på daværende tidspunkt var placeret på grund af varetægtsfængsling, at have fremsat en trussel om vold mod fængselsbetjent Forurettede 5, ID-nr., idet tiltalte skrev ”Dræb vagten Forurettede 5” på sin cellevæg.
Påstande
Anklagemyndigheden har i første række nedlagt påstand om forvaring og i anden række fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i godt-gørelse med forrentning fra den 23. juli 2022, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 30.000 i godtgørel-se med forrentning fra den 2. august 2022, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.
Sagens baggrund (forhold 1 og 2):
Politiet blev den 20. juli 2021 tidligt om morgenen sendt til Markedspladsen i Herning, efter at en person havde anmeldt et overfald. På stedet blev politiet mødt af Forurettede 1, som oplyste, at han kort tid forinden var blevet overfaldet og kvalt til han besvimede. Forurettede 1 oply-ste, at personen, der havde overfaldet ham, hed Tiltalte. Politiet optog i for-
side 3
bindelse med afhøringen 4 billeder af Forurettede 1 herunder blandt andet af de nedre øjenlåg, som havde flere små blodsprængninger. Forurettede 1 ønskede på dette tidspunkt ikke, at politiet skulle foretage sig yderligere og ønskede heller ikke at medvirke til en lægeunder-søgelse.
Den 22. juli 2021 kl. 10.48 blev politiet på ny sendt til Markedspladsen i Herning, efter at der var indgået en anmeldelse om et knivstikkeri. Ved poli-tiets ankomst til Markedspladsen oplyste anmelderen, at forurettede var ble-vet løftet ind i en taxa og kørt i retning af skadestuen i Herning. På pladsen blev der fundet dele til en scooter samt blodpletter flere steder på jorden.
Forurettede fra knivstikkeriet, Forurettede 2, blev kort afhørt sam-me dag kl. cirka 11.15 på Akutmodtagelsen på Herning Sygehus. Forurettede 2 blev herefter overført med ambulance til Akutmodtagelsen på Skejby Sygehus, hvor han blev opereret. Tiltalte blev anholdt på sin bopæl i Herning den 22. juli 2021 kl. 11.23.
Den 22. og 23. juli 2021 blev der foretaget en eftersøgning med hunde på forskellige ruter mellem Markedspladsen og tiltaltes bopæl. Der blev den 23. juli 2021 fundet en kniv på et engareal på den vestlige side af Vej. Kniven var en kokkekniv af nyere dato, med hvad der lignede indtørret blod-lignende materiale.
Kniven og andre effekter, herunder blandt andet en rygsæk og en jakke fra tiltaltes bopæl, blev efterfølgende undersøgt på Retsgenetisk Afdeling. På alle de nævnte effekter blev der fundet dnaspor fra Forurettede 2.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af vidnerne fængselsbetjent Forurettede 5, ID-nr., Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 4, Forurettede 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, speciallæge i retsmedicin Vidne 9, Vidne 10 og Forurettede 2.
Fængselsbetjent Forurettede 5, ID-nr. har til forhold 3. - 4 forklaret, at han var på arbejde om aftenen den 21. oktober 2021 i arresten i Herning. Til-talte var placeret i arresten på dette tidspunkt. Der var ikke umiddelbart no-gen skænderier eller andre voldsomme episoder mellem ham og tiltalte. Han tog dog en cigaretpakke fra tiltalte den aften. Det blev tiltalte sur over. Man må ikke ryge i fængslet, og de indsatte må ikke have lightere på cellerne. De har haft problemer med kortslutning af ledninger i forbindelse med, at indsat-te har brugt disse til at tænde cigaretter med. Den aften gik en sikring, og han
side 4
og en kollega gik derfor en runde. De kunne lugte cigaretrøg fra tiltaltes cel-le. De bad tiltalte følge med ud, så de kunne undersøge cellen. De fandt ciga-retter i cellen. I forbindelse med deres gennemgang af tiltaltes celle, konstate-rede de, at der var revet et stykke tapet af med samme form som Grønland, hvor der var skrevet bynavne på.
Tiltalte kom tilbage på cellen, og efter de havde lukket døren til cellen, kunne de høre nogle brag inde fra cellen. De åbnede døren igen, og de kunne se, at tiltalte havde smadret en fjernbetjening og kop. De bad ham stoppe. De lukkede døren til cellen igen men kunne igen høre, at tiltalte begyndte at rumstere rundt. De tilkaldte derfor politiet for at få tiltalte flyttet. Klokken var omkring 22.30 til 23.00.
Der skete ikke mere den dag. Dagen efter skulle cellen gøres klar til en ny indsat. Gangmanden bad ham komme og hjælpe med at lave tv’et på cellen. I den forbindelse op-dagede han, at der til venstre for døren nu stod skrevet ”dræb vagten Forurettede 5” . Det havde der ikke stået på væggen aftenen før, da de gennemgik cellen. Det var alene gangmanden, der havde været inde i cellen for at gøre rent.
Der havde ikke været andre inde i cellen. Gangmanden er en indsat, der blandt andet gør cellerne rent. Vedkommende er stadig gangmand og er velfunge-rende.
Han har et godt forhold til gangmanden. Gangmanden sidder også vare-tægtsfængslet. Han er den eneste i arresten, som hedder Forurettede 5. Han var kon-taktperson for tiltalte. Han husker ikke, hvor længe tiltalte havde boet i den celle. Han var ikke i tvivl om, at det var møntet på ham, da tiltalte var sur over det med cigaretterne, og det var ikke rart at læse.
Vidne 1 har til forhold 2 forklaret, at han var på ar-bejde den 22. juli 2021, og at han kørte flextaxa. Han husker ikke præcis, hvornår han kom til Markedspladsen, hvor han holdt pause. Han holdt så langt henne, som man kan på pladsen. Han kunne pludselig høre tumult til højre for sig. Han kunne se to mænd, hvor den ene person havde fat rundt om ansigtet på den anden.
Den ene person faldt til jorden, og den anden per-son råbte ambulance flere gange. En tredje person løb væk fra stedet. Han st-artede bilen og kørte derhen, mens han dyttede flere gange for at få opmærk-somhed. Den person, som løb væk fra pladsen, kom tilbage. De stod alle tre omkring personen, som var blevet stukket og talte om situationen. De løftede den tilskadekomne ind i taxaen.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 202, foto, forklarede han, at han holdt parkeret helt oppe til højre med bilens bagende mod kantstenen. Personerne stod på græsarealet til højre ved bogstavet B. Situationen var kaotisk. Personen, som prøvede at hjælpe den tilskadekomne, var meget oppe at køre og svær at for-stå. Den tilskadekomne lå bare stille og kiggede rundt. Han kørte den tilska-dekomne på skadestuen sammen med den ene af de to andre. De sad begge på bagsædet. Personen holdt på såret hos den tilskadekomne. Det blødte rig-tig meget.
Han så ikke selve episoden ske. Der var to personer ud over den tilskade-
side 5
komne. Personen, som løb væk fra stedet og kom tilbage, og personen som holdt på såret på den tilskadekomne og som tog med på sygehuset. Den tred-je person tog ikke med i bilen. De kørte til Herning sygehus.
Vidne 2 har til forhold 2 forklaret, at hun kom inde fra Normal og ud på gågaden. Der ligger en Føtex skrå overfor ca. 20-30 meter fra, hvor hun stod. Hun var på vej til parkeringen bag ved Føtex. Hun så en mand komme ud af Føtex. Manden virkede meget oprevet. Manden var meget voldsom i sine reaktioner. Han rev noget plastik i stykker, som han havde i hånden. Han tog noget blankt ud.
Genstanden var bred og gik ud i en spids. Hun er ret sikker på, at det var en kniv. Manden tog genstanden om bag på sin ryg. Hun ved ikke, om manden puttede den i sit bælte eller i bukserne. Det kunne hun ikke se. Manden var meget bleg med sort pagehår ned til skulderne. Han havde mørkt tøj på. Han havde lange bukser og langærmet trøje på. Hun hus-ker ikke, om han havde noget på sin ryg.
Det tror hun ikke, at han havde. Manden steg op på sin scooter, og det var på dette tidspunkt, at han tog gen-standen om på ryggen. Manden kørte ud af gågaden. Hun husker ikke det præcise tidspunkt.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 400, afhøringsrapport af 22. juli 2021, afsnittet ”Kl. ca. I0.40 kom hun ud fra Normal ”, forklarede hun, at hun stadig ikke husker tidspunktet. Hun fornemmede, at klokken var lidt over 11.00, da hun kom tilbage til sin bil.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 401, samme afhøringsrapport, afsnittet ”Han medbragte en sort rygsæk, som han bar på ryggen ”, husker hun ikke det med rygsækken. Hun har lagt episoden bag sig. Hun kontaktede selv politiet, da hun hørte om drabsforsøget.
Hun tror, at genstanden var en kniv. Hun var nok for langt væk til at se det med sikkerhed. Men det var noget blankt. Det var først, da hun hørte om drabsforsøget, at hun tænkte, at det, som hun havde set, måtte være en kniv.
Forurettede 4 har til forhold 3.- 4 forklaret, at han er Stilling i Fakta. Han husker, at politiet kom i forretningen den 29. juni 2021. Der havde været en episode i flaskemodtagelsen med en kunde, som var gået amok både på ham og en anden kunde. Han sad på sit kontor, da han hørte råb ude fra flaske-modtagelsen. Han gik derud og mødte en kunde, som var vred og aggressiv over noget med nogle flasker.
Manden truede ham med, at han ville dø. Man-den gik frem mod ham, mens han sagde det. Manden havde en styrthjelm på, og det virkede som om, at han ville give ham en skalle. Han bad flere gange manden forlade stedet. Manden var meget truende i sin adfærd. Manden var af grønlandsk udseende. Det kunne han se trods hjelmen, da han kunne se mandens ansigt.
Han husker ikke, at der blev sagt andre ting til ham.
side 6
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 527, afhøringsrapport 10. juli 2021 afsnittet ”Under diskussion råbte manden "skal jeg slå dig - vil du dø ", forklarede han, at han i dag kun husker udtalelsen, vil du dø, men han har givet vis for-klaret sådan til politiet. Han kan nu sagtens huske, at han har forklaret sådan til politiet.
Senere på dagen kom politiet igen, da der havde været en anden episode tid-ligere samme dag med en kunde. De kiggede overvågningsmaterialet for flas-kemodtagelsen igennem, og inden hans egen konfrontation med manden, havde en kunde været i konfrontation med den samme person.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 508, foto, forklarede han, at fotoet er taget fra Fakta, og fotoet viser den person, som han havde en konfrontation med den dag.
Forurettede 1 har til forhold 1 forklaret, at han ved, hvem tiltalte er. Tiltalte kom ofte på Markedspladsen og på varmestuen. Den 20. juli 2021 lå han og sov i sit telt på Markedspladsen. Det gør han ofte om sommeren. Tiltalte kom hen til teltet og stod råbte efter Person. Klokken var 4 eller 5. Han råbte ud, at der ikke var nogen, som hed Person her. Tiltalte blev ved med at råbe efter Person og tog fat i teltet.
Han gik ud af sit telt. Tiltalte sad på sin scooter. Der var ikke andre i nærheden. Han spurgte tiltal-te, hvad han havde gang i, og han skubbede til tiltalte. Han ved ikke, hvor han ramte tiltalte, men det var på overkroppen. Han skubbede kun tiltalte én gang. Han var irriteret på tiltalte og spurgte, hvad fuck han havde gang i. Han bakkede lidt bagud. Tiltalte hoppede af scooteren og tog halsgreb på ham.
Han gav tegn til tiltalte om, at han gav op, men tiltalte stoppede ikke. Tiltalte tog fat i ham bagfra og trak ham ned. Tiltalte lå under ham og havde sin arm omkring hans hals. Han kunne ikke sige noget men gjorde tegn om, at tiltalte skulle stoppe ved at banke på hans lår. Det gjorde han to gange, og så husker han ikke mere. Det er et normalt tegn, når man giver op. Tiltalte klemte bare hårdere.
Tiltalte sagde ikke noget. Han tror, at der kun gik 10 sekunder, inden han var væk. Han husker, at han kom tilbage til bevidsthed ved at høre en stemme kalde på ham. Han tror, at det var Vidne 3, der talte til ham. Da han vågnede, havde han pisset i bukserne og næsten skidt i dem. Han husker ikke så meget fra denne del af episoden. Han husker, at Vidne 3 var der.
Han koncentrerede sig bare om at trække vejret, da han vågnede op. Han havde været helt væk. Han havde ondt i halsen flere dage efter. Da han vågnede, var knallerten væk. Han husker, at politiet kom. Han ville ikke gøre mere ved sagen og ville ikke undersøges af lægen. Han ville bare selv gøre gengæld. Da det med Forurettede 2 var sket, ville han gerne anmelde episoden.
Han havde ikke tidligere talt med tiltalte før denne episode.
Dagen efter kom tiltalte igen på Markedspladsen, hvor han spillede frisbee. Han blev selv inden på varmestuen, da han ikke havde lyst til at møde tiltalte. Dagen efter igen kom tiltalte igen til pladsen. Tiltalte sagde til ham, at han ik-ke kunne forstå, at han kunne stå og tale med ham, når han havde slået ham
side 7
ihjel. Vidne 3 var der, men han ved ikke, om hun hørte det. Han drømmer sta-dig om det.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 380, afhøringsrapport af 22. juli 2021, afsnittet ”Onsdag morgen var afhørte på vej ud fra varmestuen, da Tiltalte var på vej ind og gik lige imod afhørte. Tiltalte strakte sin hånd frem mod afhørte til håndtryk, men afhørte gad ikke have noget med ham at gøre, og ignorerede Tiltaltes forsøg på at " give hånd ". Afhørte sagde til Tiltalte at han bare skulle holde sig væk fra afhørte, da han ikke ville have noget med ham at gøre ” forklarede han, at sådan har han forklaret. Han er stadig forvirret over dagene.
Vidnet forklarede videre til forhold 2, at han var på Markedspladsen. Forurettede 2 var der også i løbet af dagen. Han sad på varmestuen. Damerne og en kam-merat kom løbende ind og fortalte, at tiltalte stod og råbte udenfor, at han ik-ke havde gjort vidnet noget. Han så en masse af sine kammerater udenfor. Han havde lyst til at gå hen og smadre tiltalte. Han tog tiltaltes styrthjelm og smadrede hans scooter.
Der havde været tumult forinden, og de andre havde forsøgt at få tiltalte væk fra stedet. Tiltalte kørte lidt væk og sagde, at han ville komme tilbage med en kniv. Tiltalte kom kørende tilbage på scooteren med en kniv. Han parkerede lige ved viadukten og trak en kæmpe kniv frem.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 202, foto, forklarede han, at tiltalte holdt ved punktet A.
Alle gik mod tiltalte. Han gik hen til dem og sagde, at de skulle lade være, da kniven var kæmpestor. De holdt afstand til tiltalte. Han tror, at tiltalte stak af igen og kom tilbage igen. Tiltalte kørte mod viadukten. Han så Forurettede 2 rejse sig op. Forurettede 2 stod ved punktet B. Forurettede 2 gjorde ingenting. Tiltalte parke-rede lige foran Forurettede 2 og hakkede kniven frem mod Forurettede 2.
Han så kniven svinge én gang. Tiltalte havde taget kniven op fra sin rygsæk. Tiltalte kørte igen og gav dem fingeren, mens han grinte. Forurettede 2 rejste sig op, og så kun-ne han se hele Forurettede 2's kind hænge ud. Han stod selv ved punktet A. Han trak Forurettede 2 ind på græsset og råbte på en ambulance. Han tog Forurettede 2's t-shirt af og viklede rundt om hovedet på ham.
Den gled rundt, og der var blod over det hele. Der var en flextaxa lige bagved ham, som tog Forurettede 2 med på sygehuset. Forurettede 2 var ved at blive kvalt i blodet på vej ind til sygehuset, men Forurettede 2 sagde, at han havde prøvet det, som var værre. Han troede ik-ke, at Forurettede 2 ville overleve.
Han så ikke nogen andre personer gøre noget ved tiltalte. Han tror ikke, at der var fysisk kontakt mellem de andre og tiltalte. Ingen forsøgte at forhindre tiltalte i at køre fra stedet. Han er usikker på, hvor mange gange tiltalte kørte og kom tilbage igen. Tiltalte havde ikke en kniv med første gang, han kom. I dag ved han fra politiet, at tiltalte stjal kniven i Føtex. Der gik ikke lang tid, inden tiltalte kom tilbage med kniven.
side 8
Damerne og en kammerat fortalte ham, at tiltalte stod udenfor og sagde, at han ikke havde gjort ham noget. Han gik derud og sagde, at tiltalte ikke skul-le stå og lyve. Han tror, at han var ophidset. Der var 10-15 stykker til stede. De andre blev ophidset på hans vegne. Han ved ikke, om de andre råbte ad tiltalte. De trak mod tiltalte for at få ham væk. Tiltalte sagde, at han ville komme tilbage med kniv og stikke ham ned. Det har han også fortalt til poli-tiet.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 380, afsnittet ”Folk begyndte at stimle sammen om Tiltalte, og stemningen mod ham var vred og ophidset ”, forklarede han, at de andre blev ophidset.
Han klaskede hjemlen i scooteren. Han husker ikke, at han slog tiltalte med den. Plastikken på scooteren blev smadret. Han ved ikke, om han sparkede på scooteren. Han tror, at tiltalte væltede på scooteren.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 381, afsnittet ”Det lykkedes afhørte og de øvri-ge varmestuebrugere at tvinge Tiltalte til at sætte sig op på sin scooter og køre fra stedet. Netop som han havde sat i gang, sparkede afhørte på scooteren, hvorved Tiltalte væltede. Han kom hurtigt op igen, og kørte fra stedet i retning mod Fakta og Vestergade ”, forklarede han, at det er rig-tigt, at han har forklaret sådan.
Vidne 3 har til forhold 1 forklaret, at hun den 20. juli 2021 var på vej ned på Markedspladsen. En scooter var ved at køre hende ned ved Fakta. Hun kender ikke tiltalte men ved, hvem han er fra Markedspladsen. Det var tiltaltes scooter, og hun så hans ansigt. Mest ud fra scooteren vidste hun, at det var tiltalte. Tiltalte kørte gennem porten ind til Markedspladsen. Klokken var ca. 04.30 - 05.00.
Hun ville sige godmorgen til Forurettede 1, som lå i telt på pladsen. Teltet så lidt underligt ud. Hun husker ikke, om Forurettede 1 stod op eller sad ned uden for teltet. Forurettede 1 var ikke sig selv. Hun ved ikke, om han var ved bevidsthed. Forurettede 1 kom til sig selv, men han var konfus og for-virret. Han var bange. Han havde svært ved at trække vejret, og han havde tisset i bukserne.
Hun ville hjælpe ham ind på varmestuen, men da han havde tisset i bukserne og hun ikke ville gøre ham flov, cyklede hun en runde for ik-ke at gå lige bag ham. Han fortalte, at han havde fået et eller andet i hovedet, og så blev han kvalt. Forurettede 1 fortalte, at det var tiltalte, som havde kvalt ham.
Dagen efter om onsdagen var hun nok nede ved varmestuen. Hun er tit der-nede. Hun mener, at hun mødte Forurettede 1 dernede. Tiltalte kom forbi på et tids-punkt og ville hilse på Forurettede 1. Det var mellem kl. 10 og 12. Tiltalte ville give ham hånden, men det ville Forurettede 1 ikke tage imod. Tiltalte sagde noget med, at han troede, at Forurettede 1 var død. Hun stod der, men hun fik ikke lige det hele med.
Hun hørte det ikke klart. Hun stod måske nogle meter væk og talte med nogen andre. Hun hørte, der blev sagt noget. De stod udenfor varmestu-en. Der er altid rimelig mange mennesker der. Hun hørte klart det med, at til-
side 9
talte ville give hånden til Forurettede 1, og Forurettede 1 sagde nej. Hun hørte også noget i retningen med, at tiltalte ikke havde regnet med at skulle se ham igen eller noget med, at tiltalte troede, han var død. Hun husker ikke det sidste så tyde-ligt. Hun fokuserede på noget andet, da hun ikke ville blande sig i det. Dagen efter talte hun med Forurettede 1 om det.
Vidne 4 har til forhold 2 forklaret, at hun var ansat på varmestu-
en ved Markedspladsen.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 201 f., fotos forklarede hun, at varmestuen lig-ger omkring punktet 3A.
Den 22. juli 2021 oplevede hun, at nogen kom løbende ind på varmestuen og råbte, at en person var stukket ned, og de skulle ringe 112. De råbte ikke, hvem der havde gjort det. Hun så ikke selve episoden, da hun var inde på varmestuen. Hun gik udenfor og kunne se to personer. Den ene lå ned, og den anden stod op. Hun kunne ikke se personen, som lå ned.
Hun kunne se, at det var Forurettede 1, som stod ved personen som lå ned. Der kom en taxa, som tog begge personer med. Tiltalte kom cyklende ind på Markedspladsen og hen mod nogle af de andre på pladsen. Hun er sikker på, at tiltalte kom cyk-lende. Hun genkendte tiltalte fra varmestuen. Nogle af de andre fortalte, at det var tiltalte, som havde stukket personen ned.
Vidne 5 har til forhold 2 forklaret, at han sad på Markedsplad-sen sammen med 3-4 andre og drak en øl den 22. juli 2021 omkring kl. 10.30-11.00. Han så tiltalte den dag. Han ved, hvem Forurettede 2 og Forurettede 1 er. Der havde været noget ballade om natten omkring et telt, som tiltalte var væltet ned over. Tiltalte kom kørende ind på Markedspladsen på sin scooter. Tiltalte var der kun kort tid.
Der opstod lidt tumult. Forurettede 1 var utilfreds med det, som var sket om natten. De råbte efter tiltalte. Tiltalte kørte fra stedet men kom hurtigt tilbage. Der gik kun omkring 5 minutter, så var han tilbage. Han vidste ikke, at tiltalte bor tæt på Markedspladsen. Tiltalte havde åben-bart hentet en køkkenkniv. Tiltalte skar Forurettede 2 i ansigtet.
Han lagde ikke specielt mærke til, hvad der gik forud for, at tiltalte brugte kniven mod Forurettede 2. Tiltalte fægtede rundt med kniven, og han ramte ham den rødhårede, Forurettede 2. Tiltalte ramte ham i ansigtet. Han lagde ikke mærke til, hvor mange gange tiltalte svingede kniven. De sparkede til tiltaltes scooter. Det var lige efter, at tiltalte brugte kniven. Tiltalte stak af med resterne af sin scooter.
Han hjalp Forurettede 2, som blødte. Forurettede 2 var ved at dø. Han tog sin trøje af og pressede ned mod såret.
Han kender ikke tiltalte specielt godt. Han snakker kun med dem, han kender på Markedspladsen. Han vidste ikke den dag, at tiltalte hedder Tiltalte. Han kan godt genkende tiltalte, men han så anderledes ud den dag. Han tror ikke, at der havde været et skænderi mellem tiltalte og Forurettede 2 lige inden, at tiltal-
side 10
te svang kniven.
Han mener, at tiltalte kørte fra stedet på sin scooter.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 368, afhøringsrapport af 22. juli 2021, afsnittet ”Kort tid efter stod A og forurettede igen og skændtes. Denne gang stod A med en lang køkkenkniv med sort skæfte i højre hånd, som han gemte bag sin ryg ”, forklarede han, at det hele gik så hurtigt den dag, og der skete så meget. Han så, at de diskuterede inden, og så kørte tiltalte fra Markedsplad-sen og hentede kniven, og der var også diskussion mellem Forurettede 2 og tiltalte efter tiltalte kom tilbage til pladsen og brugte kniven mod Forurettede 2.
Vidne 6 har til forhold 2 forklaret, at han var ved Markedspladsen den 22. juli 2021 omkring kl. 10.30-11.00. Han kom gående mod Fakta og så, at der var lidt tumult. En person kom kørende på en scooter. Vedkommende havde styrthjelm på, men hans lange hår stak ud. Han havde set personen før i bylivet. Han kan ikke genkende tiltalte i dag. Det må have taget hårdt på til-talte at sidde i varetægt. Der var noget skænderi og skubben.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 202, foto, forklarede han, at tumulten skete ved punkt A. Fakta ligger gennem porten. De kom ud midt på pladsen, hvor til-taltes scooter væltede. Tiltalte rejste den og kørte ud mod porten ved punkt B. Forurettede kom gående ved træerne ved punkt B. Tiltalte satte farten ned og stoppede scooteren.
Mens tiltalte sad på scooteren, tog tiltalte kniven op bag fra sin ryg og huggede ud mod ansigtet på forurettede. Han så kun kni-ven blive trukket én gang. Tiltalte brugte højre hånd. Det var en lang kniv. Det lignede en brødkniv. Det skete lige ved træerne ved punkt B. Forurette-de havde været en del af tumulten forinden. Han havde skubbet til tiltaltes scooter.
Da tiltalte slog ud med kniven, gjorde forurettede ikke noget. Foru-rettede kom bare gående. Kniven blev hugget frem, og han kunne høre klas-ket.
Under den forudgående tumult havde der været 3-4 stykker mod tiltalte. Til-talte blev skubbet af scooteren. Han tror, at det var forurettede, der sparkede til tiltaltes scooter, så tiltalte væltede af. Forurettede var ikke med til at slå på tiltalte. Forurettede gik væk fra stedet. De andre gav tiltalte et par slag og et spark. Det var ikke ret meget. Han så med sikkerhed et spark. Der kan have været flere. De gik væk fra tiltalte.
Han så en taxa tage forurettede med. Han hjalp ikke selv til, da han ikke er god til førstehjælp.
Vidne 7 har til forhold 2 forklaret, at hun fra sit arbejde har udsigt ud over Markedspladsen.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 202 foto, forklarede hun, at hun sad i vinduet
side 11
på 3. sal til højre over porten. Hun gik så ind i rummet til venstre, da hun hørte tumult nede på pladsen. Hun så to mænd, og der lå en scooter på jor-den, lige inden man kommer ind på markedspladsen. Scooteren kørte væk ud mod vejen. Hun satte sig til at arbejde igen. Kort tid efter hørte hun igen en høj lyd af scooteren, der kørte gennem buen i porten. Der gik nok mellem 2-5 minutter.
Hun gik ind i det andet rum og kiggede ud. Scooteren stoppede foran porten ved punkt B. De to andre mænd stod stadigvæk ved punkt A. Den ene af de to mænd gik roligt over mod scooteren. Vedkommende gik helt over til manden på scooteren, der holdt stille med fødderne på jorden. Der var ikke håndgemæng eller fysisk kontakt mellem dem. Hun kunne ikke høre, hvad de sagde. Hun kunne høre nogen råbe.
Pludselig trak manden på scooteren en kniv mod personens ansigt. Kniven blev svunget to gange, som hun husker det. Manden på scooteren satte kniven tilbage i rygsækken. Kni-ven stak ud af rygsækkens bund. Hun kunne se knivbladet hænge ud af ryg-sækkens bund. Det var en lang kniv.
Hun kan huske, at hun har talt med politiet.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 389, afhøringsrapport af 22. juli 2022 forklare-de hun, at hun sundede sig lidt, og så gik hun ned og sagde til politiet, at hun havde set episoden.
Foreholdt side 390, afsnittet ”Hun så, at kniven blev svunget en enkelt gang ”, forklarede hun, at det kan godt være, at hun har forklaret sådan. Det har hun nok sagt, når det står i rapporten. I dag husker hun det som, at kni-ven blev svunget to gange. Men hun kunne ikke se det præcist. Hun synes, at det både var oppe - og nedefra kniven kom.
Hun så scooteren ligge ned, og manden samlede den op. Hun så ikke, at manden blev slået eller sparket. Hun så to mænd stå stille ved stedet, og manden samlede sin scooter op. Hun så ikke nogen sparkede til scooteren.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 390, afhøringsrapport af 22. juli 2022, afsnittet ”Hun gik hen til vinduet, hvor hun så, at der var en person, som sparkede til en knallert med en fører på. Føreren havde en sort styrthjelm på. Hun kun-ne umiddelbart ikke beskrive manden der sparkede. Knallerten væltede sam-men med føreren og der var nogle råb frem og tilbage ”, forklarede hun, at sådan har hun ikke forklaret til politiet.
Foreholdt samme fil, side 389 afsnittet ”Der kom et par stykker til fra en nærliggende bænk. De samlede sig ved ham der lå ned med knallerten. De råbte ad ham ”, forklarede hun, at det har hun heller ikke sagt. Hun har for-klaret, at der kom nogle mænd til efterfølgende. Da hun første gang kiggede ud ad vinduet, så hun scooteren ligge ned.
Vidne 8 har til forhold 2 forklaret, at han var ved Mar-kedspladsen den 22. juli 2021 kl. ca. 10.30-11.00. Han så en person, som han
side 12
formoder er grønlænder. Han kender ikke personen, men han har tidligere set ham i By, hvor han selv bor. Der opstod slagsmål. Der var en 5-6 stykker, og grønlænderen fik tæsk. De sparkede ham. Han gik selv over for at tisse og gik derefter over til grillen. Han kender Forurettede 2. Forurettede 2 var en del af gruppen, som slog på grønlænderen. Han kunne ikke se, hvad Forurettede 2 gjorde. Han kunne ikke se det, fordi der var en hæk i vejen. Så smuttede grønlænderen igen fra pladsen. Grønlænderen kom igen efter ca. 20 minutter. Han så grønlænderen fægte rundt med en brødkniv. Han så ikke nogen blive ramt med kniven.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 201, foto, forklarede han, at han sad ved punkt 3a, da han så grønlænderen komme til pladsen. Det med kniven skete ved den røde pil på fotoet.
Han kender ikke personen, som kom til skade, men han mener, at personen er lyshåret. Grønlænderen svingede flere gange med kniven. Han så ikke, hvad der gik lige forud herfor. Han så ikke fysisk kontakt mellem dem eller snak, inden kniven kom frem.
Vidne 9 har til forhold 1 og 2 forklaret, at hun er speciallæge i retsmedicin og er ansat på Aarhus Universitetshospital. De undersøger ofre og gernings-mænd i straffesager. De obducerer også døde og forholder sig til, om folk har været i livsfare.
Hun kan vedstå sin afgivne erklæring til forhold 1 med tillæg.
Ilt er nødvendigt for kroppens celler og hjerne. Hvis luftvejene blokeres, så får cellerne ikke ilt, og det kan være farligt.
Processen med kvælning har flere stadier.
1. stadie er lufthungerstadiet. Her forsøger man kraftigt på at trække luft ind. 2. stadie er krampestadiet. Her bliver man bevidstløs og kan få urinafgang og måske afgang af afføring. 3. stadie er point of no return. Her kan man ikke selv komme tilbage til nor-mal vejrtrækning.
Det er svært at sige, hvornår man går fra et stadie til det næste. Man besvi-mer, fordi der ikke kommer ilt til hjernen. Hvis man ikke får luft nok, så be-svimer man. Der er forskel på, hvor hurtigt det går fra person til person, da det afhænger af størrelsen af luftrør og luftvejenes forhold. Der går længere tid, hvis der ikke er sket fuldstændig afklemning af luftvejene. Der er tale om minutter. Der er ikke lavet forsøg, så hun kan ikke angive nærmere omkring tiden mellem stadierne.
De kigger altid efter punktformede blødninger på de i rapporten angivne ste-der. Det kan nemlig fortælle noget om, hvor langvarigt afklemningen har væ-
side 13
ret. Hvis man trykker på halsen, så kan blodet ikke komme fra hovedet, og så opstår der tryk på blodkarrene. Det er ligesom, hvis man holder på en vand-slange og afklemmer den. Så vil der opstå en bule. Det samme sker i blodkar-rene. De helt små kar vil briste, og der opstår små punktformede blødninger. Disse små blødninger er nemmest at se på kroppens slimhinder. Derfor kig-ger de efter blødninger her.
Det er trykket, som er blevet for stort i blodkarrene, og det kræver en vis tid, før trykket bliver for stort. Det er ikke muligt at sætte tid på, hvornår blød-ningerne opstår, men der er tale om flere minutter.
Der er ikke sammenhæng mellem antallet af små punktblødninger og varighe-den af blokeringen af luftvejene.
Foreholdt ekstrakt, fil 1, side 86 ff., fotos, forklarede hun, at politiet viste hende de 4 fotos. Hun så også selv de punktformede blødninger under sin undersøgelse af forurettede, så derfor beskrev hun ikke disse fotos nærmere i sin rapport.
Man besvimer af selve luftmanglen til hjernen.
Hun konstaterede punktblødninger i begge øjne hos forurettede, så der har været tale om et kraftigt og langvarigt tryk. Det har derfor været farligt og også livsfarligt.
Når musklerne slapper af, så tisser man i bukserne. Det sker også, når man besvimer. Hun har fået oplyst, at forurettede tissede i bukserne. Så forurette-de har formentlig været bevidstløs.
Forurettede har været i livsfare. Det har ikke haft betydning, at han først blev undersøgt 2 ½ døgn efter. Hun kunne ikke konstatere røde mærker på hal-sen. Rødme forsvinder ofte i løbet af 1 døgn. Egentlige blodunderløbne mær-ker forsvinder først efter ca. 2 døgn. Hun har fået oplyst, at der var tale om et armgreb. Det betyder, at det er et stort område af halsen, der trykkes på. Hvis trykket kommer fra fingre, så er der stort tryk på et lille område, og så vil der normalt komme blodunderløbne mærker. Så det undrer hende ikke, at der ikke blev konstateret blodunderløbne mærker på forurettede.
I rapporten nævner hun de steder, hvor de normalt kigger efter punktblødnin-ger. De kigger de steder, hvor punktblødninger er nemmest at se. Når øjen-lågshuden nævnes, så er det fordi, at det er et af de steder, hvor de kigger, da huden er meget tynd her. Det kan være, at forurettede slet ikke har haft punktblødninger i øjenlågshuden.
Hun har ikke lavet personundersøgelsen til forhold 2, men hun har sat sig ind i den og kan svare på spørgsmål.
side 14
Hun er enig i rapportens konklusion. Overskæres en pulsåre, så springer blo-det frem og pulserer grundet det høje tryk. Hvis sådan en skade ikke behand-les, så forbløder man. Det farlige i sådan en skade er forblødning.
Forurettede fik blod både i ambulancen samt før og under operationen. En person har ca. 5 liter blod i kroppen. De 400 ml. mistede forurettede under selve operationen. Han havde mistet mere blod end det, men hun kan ikke si-ge hvor meget. Man kan godt tåle at miste 400 ml., der svarer til den mæng-de blod, man giver som bloddonor. Forurettede fik hurtigt og god førstehj-ælp og fik kompetent lægebehandling, så derfor overlevede han.
Når der i en rapport beskrives en forskel mellem et knivstik og snit, så er det fordi, at de ved knivstik normalt antager, at dybden på såret er større end længden af det, og ved snit er det omvendt.
Mod hagen ses tre skarpe læsioner og en ved øret på forurettede, så der er tale om minimum to snit. Der kan være tale om flere.
En skade på en pulsåre kan ikke hele af sig selv. Der skal tryk på, og det skal sys. Så forurettede skulle have behandling. Hvis en stor pulsåre skæres over, så går det stærkt med blodtabet. Hvis en mindre pulsåre skæres over, så går der lidt længere tid. Hun kan ikke sige, hvor lang tid der ville gået, inden for-urettede vlle have været død,, men der er tale om flere minutter.
Vidne 10 har til forhold 3. - 4 forklaret, at hun er ansat på et bofællesskab, hvor Forurettede 3 bor. Hun har en periode været kontaktperson for ham. Hun ringede til politiet den 29. juni 2021. Hun blev hentet af en anden beboer, og de gik hen og fandt Forurettede 3 hulkende på gulvet. Han fortalte, at han havde oplevet noget forfærdeligt. Han fortalte, at han havde været i flaskeautomaten i Fakta. En grønlænder passede ham op og bad ham skynde sig. Han blev sparket af manden. Forurettede 3 var rystet og choke-ret. Forurettede 3 havde ingen skader.
Forurettede 2 har til forhold 2 forklaret, at han var på vej væk fra Markedspladsen og hen til banegården på det tidspunkt, hvor han så stødte ind i personen. Han erindrer ikke, at der skete noget fysisk mellem dem, in-den personen trak kniven. Personen havde kørt rundt på Markedspladsen nogle gange, og vedkommende havde været i karambolage med nogle af de andre forinden.
Denne tumult var han ikke selv en del af, men han var i om-rådet og så det. Personen sagde på et tidspunkt, at han ville køre efter en kniv og komme tilbage og stikke nogle af de andre. Da personen kom tilba-ge, mødte han ham i porten. Forholdt ekstrakt fil 1, side 202, foto, forklarede han, at det var omkring punkt B, at han stødte ind i personen på knallerten. Han så kniven komme frem.
Så fik han bare kniven i ansigtet. Hvis han ikke
side 15
var blevet hjulpet hurtigt, havde han været død. Han er ikke så kendt i Her-ning, men han går ud fra, at det var på Markedspladsen, de befandt sig. Han har efterfølgende set nogle kort fra stedet. Han tror, at han havde overnattet udenfor på pladsen natten op til og skulle hjem til det værested, som han bo-ede på. Personen kom på Markedspladsen af flere omgange.
Han lagde ikke så me-get mærke til, hvad der skete omkring personen og de andre på pladsen. Der var noget råb og skrigen. Han husker ikke, om de var ved at komme op at slås. Personen sad på sin knallert. Han havde selv drukket og var derfor på-virket af alkohol. Personen var grønlænder og langhåret. Han kendte ham ik-ke.
Forholdt ekstrakt, fil 1, side 362 ff., fotos forklarede han, at disse viser ven-stre side af hans ansigt. Han er i dag lam ved halvdelen af sit øre. Han har knust nogle kæbestykker, så han har smerter, når han tygger. Og så har han fået et grimt ar. Han gennemgår situationen hver dag, når han ser sit ar i spej-let. Han har også mistet lidt af hørelsen på det ene øre. Han går ikke til be-handling længere.
Han har spurgt om psykologhjælp men ikke fået det end-nu. Forurettede 3's forklaring til politiet den 29. juni 2021 er blevet doku-menteret. Heraf fremgår bl.a.
"Afhørte forklarede, at han havde været i butikken, Fakta, idet han skulle pante nogle flasker i pantautomaten. Han havde en pose, der skulle pantes. Idet han var i gang med at pante, kom der pludselige en mand ind i rummet. Manden råbte, "bliv nu færdig", hvorefter manden sparkede ham i venstre side ved ribbene. Han mente, at det formentlig var højre fod, han sparkede med."
Tiltalte er tidligere straffet blandt andet
ved dom afsagt den 6. august 2012 af Københavns Byret blev tiltalte straffet med fængsel i 1 år og 2 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig farlig, rå og brutal karakter ved at have slået en anden person 8 gange i hovedet og på kroppen med en stump genstand og straffelo-vens § 244, vold, ved at have overfaldet en person med slag og spark samt § 119, stk. 1, vold og trussel om vold mod en person, som handler i offentlig tjeneste eller hverv, ved at have slået og taget halsgreb på en tjenestegørende politibetjent, ved dom afsagt den 15. januar 2015 af Retten i Aalborg blev tiltalte straffet med fængsel i 6 måneder for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved blandt andet at have slå-et en anden person i hovedet med sin arm, samt spyttet en anden person i an-sigtet og slået ud efter vedkommende med knyttet hånd,
side 16
ved dom afsagt den 6. april 2016 af Retten i Aalborg blev tiltalte straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold af særlig farlig, rå og brutal karakter i gentagelsestilfælde ved at have slået en person og stukket en anden over venstre hofte med en kniv og straf-felovens § 244, vold i gentagelsestilfælde ved at have slået en anden person i hovedet, og ved dom afsagt den 16. august 2019 af Retten i Århus blev tiltalte straffet med fængsel i 20 dage for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, vold og trussel om vold mod en person, som handler i offentlig tjene-ste eller hverv, ved i 2 tilfælde at have spyttet på en polititjenestemand.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 13. decem-ber 2021 bl.a., at
"Konklusion
Tiltalte er ved mentalundersøgelsen ikke fundet sindssyg, og der er ikke holdepunkt for at antage, at han har væ-ret sindssyg på tidspunkterne for det nu påsigtede.
Han kan have været under indflydelse af alkohol eller andre psykoakti-ve stoffer, men der er ikke holdepunkt for at antage, at han har befun-det sig i en heraf betinget psykisk abnorm tilstand.
Han er begavet indenfor normalornrådet uden tegn til dementiel reduk-tion eller anden organisk hjernelidelse.
Han er født og opvokset i Grønland og har siden 2004 boet forskellige steder i Danmark og haft vekslende ufaglært beskæftigelse , men har forud for varetægtsfængsling påbegyndt HF.
Han har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling.
Ved mentalundersøgelsen er han fundet begavet indenfor normalområ-det uden tegn til sindssygdom , men har koopereret vekslende , hvilket har vanskeliggjort vurderingen af hans personlighed og farlighed.
Han findes med baggrund heri muligt omfattet af straffelovens § 69 , men der er ikke holdepunkter for at antage , at han skulle være omfat-tet af straffelovens § 16.
Såfremt han finde skyldig, kan der ikke peges på foranstaltninger, jf. straffelovens § 68 , 2. pkt., som mere formålstjenlige end eventuelt for-skyldt straf.
På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes det ikke, at der
side 17
kan antages at bestå en så nærliggende fare for andres liv, legeme, hel-bred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel, jf. straffelovens § 70 stk. 1, findes påkrævet for at forebygge denne fare."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 24. februar 2022 bl.a. har udtalt, at
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund at til-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 13. december 2021 ved Overlæge, Retspsykiatrien, Aalborg Universi-tetshospital, udtale, at Tiltalte ikke aktuelt er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tids-punkterne for det påsigtede. Det kan ikke udelukkes, at han var påvir-ket af rusmidler på tidspunkterne for det påsigtede, men der er ikke mistanke om en patologiskrustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.
Tiltalte er født og opvokset på Grønland med sine forældre, der senere blev skilt, samt sine søskende, hvor af han er den ældste af tre. Opvækstforholdene var gode. Tiltalte har grundskolens afgangseksamen. Han har efter-følgende været på højskole og er påbegyndt HF. Forinden har han haft længerevarende ufaglært arbejde, og han har haft ophold i Danmark si-den 2004. Han har haft mange kortvarige kæresteforhold, men er aktu-elt enlig og barnløs. Han bor i lejebolig.
Tiltalte har aldrig været i kontakt med hos-pitalspsykiatri, psykiater eller psykolog. Han var en del af det kriminel-le miljø i Grønland fra 15-års alderen og har modtaget flere fængsels-domme, første gang da han var 26 år gammel.
Tiltalte giver divergerende og modstriden-de oplysninger omkring rusmiddelindtag, og benægter enhver form for misbrug. Ved flere lægeundersøgelser, herunder umiddelbart efter det ene påsigtede forhold, har han dog fremstået påvirket af rusmidler. Han har desuden modtaget flere domme for overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer. Han har aldrig modtaget misbrugsbehandling.
Ved aktuelle mentalundersøgelse har Tiltalte koopereret mangelfuldt, hvilket har vanskeliggjort en detaljeret be-skrivelse af hans personlighed og en entydig bedømmelse af hans farlig-hed. Han er med sikkerhed ikke fundet sindssyg i tidsrummet for un-dersøgelsen. Hvorvidt han tidligere, i en forbigående rusmiddelpåvirket tilstand, har haft psykosenære symptomer, kan ikke sikkert afgøres. Der er beskrevet personlighedsmæssigt afvigende træk med mangel på anger, manglende empati og en livsførelse uden særlige sociale tilknyt-ninger. Hertil er han usandfærdig i sine ytringer. Ved en struktureret ri-
side 18
sikovurdering med hensyn til fremtidig vold placerer han sig i gruppen med en moderat risiko.
Retslægerådet finder herefter ikke, at der er observationer, der under-bygger, at Tiltalte var sindssyg på tids-punkterne for det påsigtede, og han er dermed ikke omfattet af straffe-lovens § 16, stk. 1 , men han er personlighedsmæssigt afvigende og omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigte-de, kan Retslægerådet ikke pege på foranstaltninger, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige, til imødegåelse af en betydelig ri-siko for ny kriminalitet, end straf.
Retslægerådet vurderer, at Tiltalte, på bag-grund af tidligere kriminalitet, afvigende personlighed og et muligt mis-brug af rusmidler, udgør en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, således at anvendelse af forvaring, jf. straffelovens § 70 , stk. 1, muligvis kan være påkrævet for at forebygge denne fare."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han begyndte HF inden han blev varetægtsfængslet, og at det gik godt. Han har læst erhvervsøkono-mi under sin varetægtsfængsling. Han fik 12 til eksamen. I matematik fik han 8 og 10. Han vil gerne læse arkæologi i Grønland.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Der er afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Vedrørende sagens forhold 1:
3 dommere og 5 nævninger udtaler:
Det må på baggrund af Forurettede 1's forklaring lægges til grund, at han den 20. juli 2021 mellem kl. 4.00 og 5.00 sov i sit telt på Markeds-pladsen, da han hørte en person tage fat i teltet og kalde på ”Person” . Han vidste, hvem tiltalte var, og da han kom ud af teltet, så han tiltalte sidde på sin scooter. Han spurgte først tiltalte, hvad han havde gang i, hvorefter han skubbede til ham.
Tiltalte steg af scooteren og tog med sin ene arm hals-greb på ham samtidig med, at han trak ham ned. Som følge af halsgrebet kunne Forurettede 1 ikke sige noget, og han forsøgte derfor to gange at banke på tiltaltes lår for at gøre ham opmærksom på, at han gav op, og at tiltalte skulle slippe. Tiltalte klemte alligevel hårdere og efter kort tid ”var han væk” .
Både Forurettede 1 og Vidne 3 har forklaret, at de efterfølgende kunne konstatere, at Forurettede 1 havde tisset i bukserne. I sin forklaring anførte speciallæge i retsmedicin Vidne 9, at det forhold, at Forurettede 1 havde tisset i bukserne,
side 19
var et udtryk for, at han formentlig havde været bevidstløs som følge af hals-grebet. I den retsmedicinske personundersøgelse anføres det, at Forurettede 1 havde punktformede blødninger i øjnenes bindehinder som efter et kraftigt og langvarigt greb om halsen, og at han må antages at have været i livsfare.
Det må på baggrund af Forurettede 1 og Vidne 3's forklaringer lægges til grund, at de den følgende dag mødte tiltalte på Mar-kedspladsen, og at tiltalte henvendt til Forurettede 1 udtalte noget i retning af, at han ikke kunne forstå, at Forurettede 1 kunne stå og tale, når han havde slået ham ihjel.
Når der henses til, at tiltalte med sin arm tog et kraftigt og langvarigt greb om Forurettede 1's hals, at han ikke standsede, selv om Forurettede 1 tydeligt signalerede, at han overgav sig, at Forurettede 1 tabte bevidstheden og må antages at have været i livsfare, og at tiltal-te den følgende dag tilkendegav overfor Forurettede 1, at han tro-ede, at han havde slået ham ihjel, finder vi det bevist, at tiltalte vidste eller måtte indse, at Forurettede 1 ved halsgrebet kunne afgå ved dø-den.
Tiltalte er derfor skyldig i forsøg på manddrab.
1 nævning udtaler:
Jeg er enig med flertallet i, at Forurettede 1 blev udsat for forsøg på manddrab men finder, at der ikke er ført et til domfældelse fuldt tilstræk-keligt bevis for, at tiltalte var gerningsmanden.
Efter afstemningen er tiltalte skyldig i forsøg på manddrab.
Vedrørende sagens forhold 2:
Alle dommere og nævninger udtaler:
Det må lægges til grund, at tiltalte opholdt sig på Markedspladsen den 22. ju-li 2021 om formiddagen. Som følge af episoden den 20. juli 2021 opstod der tumult mellem tiltalte og flere andre, bl.a. Forurettede 1. Under tumulten blev tiltalte skubbet, og hans scooter blev væltet med den følge, at der opstod skader på scooteren. Tiltalte kørte væk fra Markedspladsen og hen til Føtex.
Det må på baggrund af overvågningen og Vidne 2's for-klaring lægges til grund, at tiltalte kort efter kom ud fra Føtex med en bred spids genstand i hånden, som han anbragte i enten sit bælte eller sine bukser på ryggen. Når der henses til det efterfølgende forløb, må det lægges til grund, at den brede spidse genstand var en større kniv.
side 20
Tiltalte kørte herefter tilbage til Markedspladsen, hvor han fik kontakt med bl.a. Forurettede 2. Siddende på sin scooter trak tiltalte kniven frem, og uden varsel snittede han Forurettede 2 i ansigtet med den synlige følge, at Forurettede 2 fik en lang, bred og dyb flænge fra lige under øret og ned til hagespidsen.
Ifølge den retsmedicinske personundersøgelse var der tale om to snit. Det ene snit var en stor gabende skarprandet læsion i venstre side af ansigtet, må-lende 12 x 4 cm og med dybde ned til underkæbeknoglen, og det andet snit en skarprandet tværgående læsion ved venstre øreflip målende 2,5 x 0,5 cm. Som følge af snittet i ansigtet var bl.a. ansigtspulsåren blevet skåret over. Forurettede 2 blev herved bragt i livsfare og ville uden akut læ-gehjælp næppe have overlevet.
Tiltalte forlod herefter Markedspladsen på sin scooter med kniven i sin ryg-sæk. Kniven blev bortskaffet, og kort efter var tiltalte tilbage ved sin bopæl, hvor politiet efterfølgende fandt hans taske og jakke med DNA fra Forurettede 2.
På baggrund af ovenstående samt farligheden af et så omfattende snit i ansig-tet med blandt andet den følge, at ansigtspulsåren blev skåret over, finder vi det bevist, at tiltalte vidste eller måtte indse, at Forurettede 2 ved hans knivangreb kunne afgå ved døden.
Tiltalte er derfor skyldig i forsøg på manddrab.
Vedrørende sagens forhold 3 – 4:
6 nævninger udtaler:
Forurettede 4 har forklaret, at han hørte tumult ved flaskeautomaten og gik ned for at se, hvad der var på færde. Her mødte han en mand af grønlandsk udseende med styrthjelm, som var aggressiv og truende sagde ”vil du dø” el-ler lignende. På baggrund af Forurettede 4's forklaring og videooptagelserne fra flaskeautomaten finder vi det bevist, at den mand, som truede Forurettede 4, var tiltalte. Truslen var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 4's liv, helbred eller velfærd, og tiltalte er i det anførte omfang skyldig i trusler.
Ifølge politiets afhøringsrapport af 29. juli 2021 forklarede Forurettede 3 bl.a., at han havde været i Fakta for at pante flasker, da der pludselig kom en mand ind i rummet og råbte "bliv nu færdig", hvorefter manden spar-kede ham i venstre side ved ribbenene. Selv om den forklaring alene er afgi-vet til politiet, finder vi, at den er troværdig, da den støttes af forklaringen fra
side 21
Vidne 10. Vi finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i at have sparket Forurettede 3 en gang på kroppen.
3 dommere udtaler:
Af de grunde, som nævningerne har anført, finder vi, at tiltalte har gjort sig skyldig i trusler overfor Forurettede 4 i det anførte omfang.
Forurettede 3 har ikke afgivet forklaring under hovedforhandlingen, og der er ikke afspillet video fra flaskeautomaten, som viser en voldsepisode. Vi finder, at der ikke alene ved Forurettede 3's forklaring til politirap-port sammenholdt med Vidne 10's forklaring, er ført et til domfældelse fuldt tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte har sparket Forurettede 3 og dermed har gjort sig skyldig i vold.
Efter afstemningen er tiltalte skyldig i trusler mod Forurettede 4 ved at have udtalt ”Vil du dø” .
Vedrørende sagens forhold 5:
Alle dommere og nævninger udtaler:
Det må lægges til grund, at der ved gennemgang af tiltaltes celle den 22. ok-tober 2021 om morgenen med håndskrift på væggen stod skrevet ”Dræb vagten Forurettede 5.” Det må også lægges til grund, at fængselsbetjent Forurettede 5, ID-nr. på et tidspunkt den forudgående aften havde været inde i tiltaltes celle uden at bemærke teksten på væggen.
Det kan derfor læg-ges til grund, at teksten blev skrevet på et tidspunkt imellem den forudgåen-de aften og næste morgen. Forurettede 5, ID-nr. har forkla-ret, at cellen i løbet af morgenen var blevet rengjort af en anden varetægtsar-restant.
Der er ikke foretaget afhøring i retten af den person, som rengjorde cellen, og der er heller ikke foretaget nærmere undersøgelse af den hånd-skrift, som truslen var skrevet med. Under de anførte omstændigheder er der ikke ført et til domfældelse fuldt tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte er skyldig i sagens forhold 5.
Tiltalte frifindes derfor for vold eller trussel om vold mod offentlig ansat.
Thi bestemmes
:
Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 237, jf. § 21, stk. 1, forsøg på manddrab, ved at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2, samt overtræ-delse af straffelovens § 266, trusler, ved til Forurettede 4 at have udtalt ”vil du dø” eller lignende."
side 22
Sanktionsspørgsmålet
Der var enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 9 år.
Det kan efter oplysningerne om tiltaltes tidligere kriminalitet sammenholdt med Retslægerådets oplysninger om hans personlige forhold, ikke antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring er påkrævet, jf. straffelovens § 70.
Der er ved straffens udmåling lagt særlig vægt på, at tiltalte har begået 2 af hinanden uafhængige drabsforsøg på 2 personer med kort tids mellemrum, og at der ikke har foreligget formildende omstændigheder.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. juli 2021.
Erstatning
Dommerne tager påstandene om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 til følge som nedenfor bestemt. Der er ved fastsættelsen af beløbe-ne lagt vægt på grovheden og farligheden ved begge drabsforsøg og i forhold 2 særligt de betydelige fysiske skader.
Kravene forrentes fra det tidspunkt, hvor de kan kræves betalt efter § 16, stk. 1, jf. § 16, stk. 2. I det foreliggende tilfælde forrentes godtgørelsesbelø-bet for Forurettede 2 fra en måned efter fremsættelsen i retten og for Forurettede 1 en måned efter forsvarerens modtagelse af kra-vet. Kravene forrentes herefter som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 9 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til Forurettede 1. Beløbet forrentes fra den 27. juli 2022.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til Forurettede 2. Beløbet forrentes fra den 2. august 2022.
Rentesatsen for begge beløb fastsættes efter erstatningsansvarslovens § 16.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
