VLR — Vestre Landsret
AM2020.01.15V
OL-2020-V-00003
[AM2020.01.15V] Retten i Horsens
DOM
- 10. april 2019 - 4542/2018 - 3700-84111- 00151-17
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1960
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 7. november 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 20. september 2017 ca. kl. 10.20 på adressen Adresse1 at have besiddet og dyrket 22 cannabis- planter og 17 stiklinger med det formål at fremstille et samlet skønnet udbytte på ikke under 1111,5 gram hash, delvist med henblik på videreoverdragelse.
2. færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.), ved den 20. september 2017 ca. kl. 10.20 at have ført personbil med reg.nr. … ad Havrevej efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden og som ikke var indtaget i henhold til en recept, i et sådant omfang værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,009 mg THC pr. kilogram blod.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en bøde på 1.500 kr.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 22 cannabisplanter og 17 stiklinger, 4 stk. varmelamper, 2 grindere, 10 stk. rullepapir, en vægt, en plantesaks og et minidrivhus hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, men har erkendt sig skyldig i besiddelse af de nævnte planter. Til- talte har ikke været enig i opgørelsen af udbyttet. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden, men han har påstået frifindelse for fraken- delsespåstanden.
Sagens oplysninger
Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at der blev foretaget en ransagning på hans adresse den 20. september 2017. Han havde det antal planter og stiklinger, som er anført i tiltalen, men han vidste ikke, om det var han eller hun planter, og derfor om de ville kunne bruges. Han havde kræft, og han skulle derfor lave olie til sig selv, og han skulle eventuelt ryge noget.
Han havde derudover meget at spekulere på, da hans datter havde en sag vedrørende sin ekskæreste kørende. Det afhang af, hvordan han havde det, hvor meget han røg. Det var ikke nødvendigvis dagligt. Han røg måske 10-15 gram om ugen. Han vidste ikke, hvor meget der blev ud af planterne, og derfor var det ikke mange planter i forhold til hans forbrug.
Han havde ikke prøvet det tidli- gere, og han ville ikke ud i det kriminelle miljø, hvilket var grunden til, at han hellere ville dyrke planterne selv. Han brugte varmelamperne til at få gang i planterne. Drivhuset blev brugt til at starte planterne op i. Vægten brugte han til mad, da han er den, der som oftest laver mad. Han vejede også hash af for at se, hvor meget planterne havde givet.
Han delte ikke ud af hashen. Han købte lamperne, og så gik han bare i gang. Han havde kun den høst, som politiet fandt. Forevist fotomappe, bilag 1.5, forklarede tiltalte, at væg- ten var i køkkenet, hvor han brugte den til madlavning.
Tiltalte forklarede om forhold 2, at han var ude og køre tidligere den samme dag. Han kom kørende hen af den vej, som han bor på. Han var godt klar over, at han måske ikke burde køre, men han blev stoppet af po- litiet, fordi han ikke havde sele på. Han havde aftenen forinden røget hash. Han følte sig ikke påvirket i den grad, som undersøgelsen viser, og han tror derfor, at det må skyldes hans sygdom. Han troede, at hashen var ude, da han kørte afsted.
Af retskemisk erklæring af 6. oktober 2017 fra Aarhus Universitet, Afdelingen for Retskemi, fremgår, at der i prøve udtaget den 20. september 2017 blev fundet 0,024 mg/kg tetrahydrocannabinol (THC).
Anklagemyndigheden har oplyst, at resultatet skal multipliceres med 0,67, hvorefter der er fundet mindst 0,016 mg/kg tetrahydrocannabinol (THC) i prøven.
Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse den 1. maj 2018. Det fremgår heraf, at tiltalte er vurderet egnet til at en modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden og en forholdsvis lang længstetid. Det anbefales videre,
at der fastsættes et betinget vilkår om, at tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af euforise- rende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.
Af oplysninger fra Skatteforvaltningen, R75, fremgår, at tiltalte i 2017 havde en indkomst på 36.195 kr.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold er blevet bedre. Han behøver ikke så ofte at tage cannabisolie. Han forsøger at undgå det, og han ryger slet ikke hash mere. Sagen omkring hans dat- ter er anket, men det har hjulpet meget, at gerningsmanden er fængslet og udvist. Han søger rengøringsar- bejde, men det er lidt svært, hvis han mister sit kørekort, da han kører ud til sine rengøringsjobs.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har erkendt, at han dyrkede cannabisplanter og stiklinger som anført i tiltalen.
På denne baggrund og henset til de foreviste fotos, beskrivelsen i anmeldelsesrapporten og ransagningsrapporten af de gjorte fund, har retten fundet det bevist, at tiltalte dyrkede cannabis under sådanne forhold, at der ikke er grund- lag for at fravige det skønnede udbytte, der kan beregnes på baggrund af den praksis, som fremgår af UfR2017.261H, og tiltalte er herefter skyldig i at have besiddet og dyrket planterne med det formål at frem- stille 1.111,5 gram hash.
Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold sammenholdt med de lægelige oplysningerne, finder retten det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte besad og dyrkede can- nabisplanterne delvist med henblik på videreoverdragelse af hash. Tiltalte frifindes derfor herfor, og han findes alene skyldig i, at besiddelsen og dyrkningen skete med det formål at fremstille udbytte til eget brug.
Forhold 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig i hashkørsel. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, her- under den retskemiske erklæring. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage og en bøde på 1.500 kr., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.).
Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på mængden af skønnet udbytte i forhold 1, mængde af THC målt i prøven udtaget fra tiltalte i forhold 2, tiltaltes indkomst i 2017 og i øvrigt at der er tale om før- stegangstilfælde i begge forhold.
Tiltalte er fundet skyldig i hashkørsel med et højt THC-niveau, og tiltalte skal derfor frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det for- nødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.
Tiltalte skal betale en bøde på 1.500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres 22 cannabisplanter og 17 stiklinger, 4 stk. varmelamper, 2 grindere, 10 stk. rullepa- pir, en vægt, en plantesaks og et minidrivhus.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
::::::::::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 15. afdelings
DOM
- 15. januar 2020 - S–0961–19 dommerne Olav D. Larsen, Thomas Klyver og Neia Volstrup Andersen (kst.) med domsmænd
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1960, (advokat Ole Møller Jespersen, Horsens)
Retten i Horsens har den 10. april 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4542/2018).
Påstande
Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse, navnlig således at førerretsfrakendelsen gøres betinget.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer Tiltalte har forklaret, at politiet tog hans kørekort den 20. september 2017. Han fik ikke noget midlertidigt kørekort af politiet. Han fik sit kørekort igen en måneds tid senere.
Han var i september 2017 i kemobehandling for tyktarmskræft. Han var forinden blevet opereret for syg- dommen. Han havde forsøgt at få ordineret cannabisolie hos egen læge, men det ville lægen ikke være med til. Han brugte hash til at modvirke generne fra sygdommen.
Han er nu kureret for kræftsygdommen. Han udfører rengøringsarbejde 4 timer om måneden. Han arbejder to forskellige steder, og han har brug for kørekort for at komme til arbejdsstederne. Han får også penge fra kommunen. Han ryger stadig ikke hash. Han har lovligt købt cannabisolie, men han har ikke mere af det.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at frihedsstraffen er fastsat til fængsel i 30 dage, der er gjort betinget med prøvetid og vilkår som anført i byrettens dom, og at tiltalte tillige er idømt en bøde på 1.500 kr.
Det følger af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, at tiltalte skal frakendes førerretten ubetinget, medmindre der foreligger særligt formildende omstændigheder, jf. § 126, stk. 2. Den tid, der er forløbet, siden forhol- dene blev begået, og tiltaltes nuværende og tidligere arbejds- og helbredsmæssige forhold udgør ikke så- danne særligt formildende omstændigheder. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er frakendt førerretten ubetinget i 3 år, som skal regnes fra endelig dom.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
