Tilbage til sager

BRByretterne

SS-5493/2020-RAN

OL-2020-BYR-00152

Appelleret
Dato
01-12-2020
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59b, stk. 1, samt straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, røveri af særlig grov beskaffenhed. Påstand om udvisning og erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D23.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. december 2020

Rettens nr. 4-5493/2020 Politiets nr. 4200-76317-00015-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født Dato

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. november 2020.

Sage er oprindeligt fremsendt som en nævningesag, men tiltalte har frafaldet nævningebehandling imf. retsplejelovens § 687, stk. 1.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. Udlændingelovens § 59b, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt før den 24. oktober 2018 ca. kl. 13.00 at være indrejst i Danmark i strid med indrejse-forbud, uagtet han ved dom af 24. september 2014 blev udvist med indrej-seforbud i 6 år gældende indtil 1. oktober 2020.

2. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, røveri af særlig grov beskaffenhed, ved den 24. oktober 2018 ca. kl. 13.00 ved vold eller trussel om vold at være trængt ind på Adresse i By i Forurettedes private hjem og i soveværelset at have grebet fat i Forurettedes venstre hånd og underarm med skade til følge ligesom han tillige gav hende et skub, hvorefter han bragte smykker til en samlet værdi af ca. 40.000 kr., som han netop havde taget, i sikkerhed, idet han undløb fra stedet medbrin-gende de stjålne smykker.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, stk. 1 eller 2, skal udvises for bestandigt, jf. § 32,

Std 75284

side 2

stk. 1, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig iforhold 1, da hantroede indrejseforbuddet var 3 år. Tiltalte har nægtet sig skyldig i røveri i forhold 2, men har erkendt sig skyldig i tyveri.

Forurettede v/advokat Ole Steen Christensen har påstået, at tiltalte skal betale 2.320 kr. i erstatning

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Codan Forsikring, skadenr. 1017213884, har påstået, at tiltalte skal betale 40.300 kr. i erstatning

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han kom til Danmark i oktober 2018 i bil. Han var klar over, at han den 14. september 2014 var idømt indrejseforbud. Han troede dog, at det var 3 år i stedet for 6 år. Da han indrejste til Danmark, blev hans pas tjekket, og han fik ikke noget at vide om, at han havde indrejseforbud.

Foreholdt ekstrakt side 13, bilag 1-3, forkyndelse af indrejseforbud, har til-talte forklaret, at han havde misforstået det. Han troede, at indrejseforbuddet var for 3 år. Han er ked af, at han har begået en fejl.

Tiltalte blev foreholdt, at han fik indrejseforbuddet oversat af tolk i forbin-delse med afsigelse af dommen af 14. september 2014, og han fik indrejsefor-buddet forkyndt i forbindelse med udvisning.

Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 22.

Tiltalte har hertil forklaret, at der var to mænd fra ambassaden, og at han har underskrevet papirerne på politigården.

Foreholdt ekstrakt side 13, bilag 1-3, forkyndelse af indrejseforbud, hvoraf fremgår, at indrejseforbuddet er gældende i 6 år, men at han vil kunne straf-fes med fængsel i 3 år, hvis han overtrådte indrejseforbuddet, har tiltalte be-kræftet, at han underskrev indrejseforbuddet. Han blev standset ved grænsen, da han kom til Danmark i 2018, og der blev ikke sagt noget om, at han havde indrejseforbud.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han den 24. oktober 2018 var i By omkring kl. 12 til 13. Han var i transit i Danmark idet han havde været i Sverige. Han skulle mødes med en pige i Aarhus. Han havde mødtes med

side 3

hende, og han sagde til sig selv, at han skulle stjæle, da han ikke havde nok penge til at rejse hjem. Det var tilfældigt, at han valgte Adresse. Han kunne ikke se, at der var nogen hjemme. Der holdt ikke en bil i ind-kørslen, og han kunne heller ikke se, at der var lys i vinduerne. Han tænkte ikke på, at der kunne være nogen hjemme. Døren var ikke låst.

Han tænkte ikke over, at der var nogen hjemme, fordi døren ikke var låst. Han gik ind i huset. Han kunne ikke høre, om der var nogen hjemme. Han gik ind i sove-værelset. Han åbnede en skuffe i et natbord og stjal smykkerne. Han hørte stemmer og gemte sig under sengen. Der kom en person ind i soveværelset. Han kunne ikke se, om det var en mand eller en kvinde. Han lå ca. 5 minutter under sengen.

Personen, som kom ind i soveværelset, gik ud igen. Da han så, at der ikke var nogen i soveværelset længere, tænkte han, at han kunne smut-te. Han kravlede ud fra under sengen. På vej ud i gangen, hørte han nogen råbe. Han gemte sig ved en væg, men blev opdaget af en dame. Hun tog fat i hans arm. Hun spurgte ham om noget, man han forstod ikke, hvad hun sag-de.

Han sagde til hende på engelsk, at han var ked af det, og at han beklage-de. Han gjorde ikke noget ved hende, da hun havde fat i hans arm. Han tog fat i kvindens hånd, som havde fat på hans arm. Han gjorde det, fordi han gerne ville slippe fri. Han trykkede ikke hårdt på hendes arm. Han udøvede ikke nogen vold. Damen havde en alder, så hun kunne være hans bedstemor. Han skubbede ikke til hende.

Han passede på, at hun ikke faldt og slog sig. Han ville kysse hendes hånd, men hun trak hånden tilbage.

Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 6. afsnit:

"Sigtede forklarede, at han i oktober 2018 var iDanmark. Han var i huset hos en kvinde og en mand. Han var isoveværelset, og han tog nogle smyk-ker. Da han var på vej ud af huset, var der en dame, der så ham og kom hen til ham og tog fat i hanshånd. Han gik i baglås. Kvinden råbte eftersin mand. Han løb herefter fra stedet. Han var inde i huset for at stjæle. Døren var ikke låst.

Da han kom ind i gangen, som førte til soveværelset, må der have været nogen i stuen. Han hørte dem, da han gik ind i huset. Han var inde i huset, da han hørte dem. Han kan ikke huske, om døren var åben eller ej, men han tror, at den var åben. Han tror, at han vidste, at der var nogen hjemme, oghan gik ind for at stjæle. Han kan ikke huske, om han tænkte, at han kunne risikere at blive opdaget.

Da han kom ind i huset, gik han direkte ind i soveværelset."

Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at han forklarede sådan under grundlovsforhøret.

Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 5. afsnit.

"Det var kort tid efter, at han kom ind i huset, at han opdagede, at der var nogen hjemme. Han tror, at de talte til hinanden, da han kom ind. Han hørte stemmerne, da han var i soveværelset og skyndte sig at tage smykkerne"

side 4

Tiltalte forklarede hertil, at der måske er blevet misforstået noget under grundlovsforhøret med hensyn til rækkefølgen i forløbet. Fra han kom i hu-set, til han stjal smykkerne, hørte han ikke noget. Det var først efter, at han havde stjålet smykkerne, at han hørte nogen i huset. Han gemte sig under sengen, fordi han ikke kunne nå at løbe væk. Da han løb fra stedet, var han rigtig bange. Hun kunne høre, at damen råbte efter nogen, da hun tog fat i hans arm. Han var alene med damen, efter at hun havde råbt efter nogen.

Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 2. linie.

Tiltalte forklarede hertil, at det var en misforståelse, at han hørte stemmer fra stuen, da han kom ind i huset. Det er også en misforståelse, at han kørte stemmer, da han var i soveværelset. Han havde ikke travlt med at komme ud, og han lagde æskerne til smykkerne pænt på plads. Han var forvirret omkring rækkefølgen af, hvornår tingene skete. Det var først, da han havde stjålet smykkerne inde i soveværelset, at han hørte, at der var nogen hjemme. Han nåede ikke at tage alle smykkerne. Da han hørte stemmer, skyndte han sig at gemme sig under sengen.

Han bemærkede ikke, at der skete noget med damen, da han flyttede hendes hånd fra sin arm. Han var opmærksom på, at hun ikke skulle komme til ska-de.

Foreholdt ekstrakt side 59-60, fotos, har tiltalte forklaret, at han er meget ked af det, hvis damen kom til skade.

Foreholdt ekstrakt side 180, foto, har tiltalte forklaret, at han ikke så, at der holdt en bil i indkørslen.

Tiltalte har videre om forhold 2 forklaret, at han kom kørende i bil. Han kan ikke huske nøjagtigt, hvad han havde på, men han tror, at det var cowboy-bukser, bluse, en taske og kondisko. Han havde ikke hue eller maske på, og han havde heller ikke våben med. Han havde ikke noget værktøj med. Tasken var en lille taske, hvor han havde sine papirer. Han var ikke maskeret, da han gik ind i huset.

Han gik direkte fra hoveddøren og ind i soveværelset. Han gik til højre i soveværelset over til et sengebord, og han fandt nogle smykker. Han åbnede æskerne, tog smykkerne og lagde æskerne tilbage. Han følte ik-ke, at han havde travlt på det tidspunkt. Han hørte stemmer, mens han var ved at tage smykkerne i en æske af gangen. Han var næsten færdig med at ta-ge smykker, da han hørte stemmerne.

Han lukkede skuffen og ville gå. Det var første gang, at han hørte stemmer. Han var inde i soveværelset, da han mødte damen. Det kan godt passe, at han sagde "peace" eller "please" til da-men. Han formoder, at hun spurgte ham, hvad han lavede der, og han mente, at han beklagede.

side 5

Tiltalte har videre forklaret, at han ønskede at sige undskyld til damen. Han sagde "I´m sorry please" til hende.

Forurettede har som vidne forklaret, at hun den 24. oktober 2018 var hjemme sammen med sin mand omkring frokosttid. De har et fast program, hvor de spiller bridge onsdag eftermiddag. De møder til bridge ca. 13.30 og går hjemmefra ca. kl. 13.20. Deres bil stod i indkørslen.

Foreholdt ekstrakt side 183, foto, har vidnet forklaret, at det er deres hus. Det kan passe, at bilen holdt parkeret som man kan se i venstre side af bille-det. Hvis man står ude på vejen, vil man kunne se bilen, hvis man går ind på deres grund.

Deres hoveddør var ikke låst. Førhen låste man ikke sine døre. Hun tror, at hun hørte en dør på et tidspunkt. Om onsdagen har det et fast program, de spiser deres rugbrød og ser nyheder kl. 12.00. Ca. kl. 12.20 går hendes mand ind og lægger sig med en bog indtil hun kalder på ham ca. kl. 13.00. Hun ryddede væk og pakkede sin taske. Ca. kl. 12.40 satte hun sig med enten en kryds og tværs eller sit strikketøj.

Hun synes, at hun hørte en dør, der gik. Hun tænkte, at hendes mand var stået op. Hun gik ud i gangen og kiggede, og dørene var lukket, så hun tænkte, at hun tog fejl. Kl. 13 gik hun ind til sin mand og sagde, at han godt kunne stå op. Han stod op og gik på toilettet og ind i soveværelset og skiftede tøj. Han kom ud igen og gik ud på en over-dækket terrasse for at ryge ½ smøg.

Hun gik ind i soveværelset, og hun ville tage et par sko under sengen. Hun opdagede, at der stod en person på hen-des højre side ved siden af natbordet. Hun spurgte ham, hvad fanden han la-vede det. Manden satte fingeren op foran sin mund og sagde "peace" eller "please". Han tog sin hånd og rev hende, så det begyndte at bløde. Han fik revet hul på hendes hånd. Manden tog fat i hendes arm.

Han skubbede til hende for at komme ud. Hun blev på benene. Mens hun stod i soveværelset, råbte hun på sin mand, men han hørte hende ikke. Hun løb efter ham ud på fortovet. De bor på en lukket vej. Hun tænkte, at der måtte holde en bil. Hun så ikke skyggen af manden, så hurtig var han. Hun kan huske, at hun var til afhøring hos politiet.

Foreholdt ekstrakt side 32, har vidnet forklaret, at det godt kan være, at hun trådte et par skridt tilbage, da manden skubbede hende. Hun opfattede det som et skub. Det var først senere på dagen, at hun opdagede, at der var ble-vet stjålet nogle smykker. Hun har sine smykker i et smykkeskrin i natbordet og i æsker. Hun kiggede i natbordet, efter manden var løbet væk, og alle lå-gene var på.

Hun troede derfor ikke, at manden havde nået at stjæle noget. Hun havde tårer i øjnene, da hun fortalte sin mand, hvad der var sket, men hun tog til bridge alligevel, fordi der ellers ville blive to oversidderborde. Mens hun var til bridge, kom hun i tanke om, at manden havde haft en taske, og at han klamrede sig til den, mens han løb ud.

Da de kom tilbage fra bridge, tjekkede hun smykkeæskerne, og alt var væk.

side 6

Hun valgte herefter at melde det til politiet. Hun var til afhøring på politigår-den i Randers, og hun fik også lavet en politiattest.

Foreholdt ekstrakt side 55 har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske ordret, hvad hun forklarede, da hun fik lavet politiattesten. Hun opfattede det, som om at manden tog hårdt fat i hendes hånd.

Vidnet har videre forklaret, at manden stod ved hendes side af sengen. Han stod langs væggen i hovedenden. Manden begyndte at rende hen imod hende. Det var selvfølgelig, fordi han ville ud. Hun lagde sin hånd på hans arm og spurgte, hvad fanden han lavede der. Hun stod tættest på udgangsdøren. Manden skubbede til hende, fordi han skulle ud. Manden har været i sovevæ-relset, mens hendes mand var i soveværelset. Han har 100% sikkert stået un-der hendes morgenkåbe, mens hendes mand var inde i soveværelset.

Vidnet har supplerende forklaret, at hun ikke kan huske, om de havde lys tændt i hjemmet. Hvis det var mørkt i vejret, ville de tænde lys.

Foreholdt ekstrakt side 36, afhøringsrapport af 26. oktober 2020, har vidnet forklaret, at hun kan huske, at hun blev afhørt af politiet. Hun kan ikke i dag huske, om der var lys på badeværelset.

Vidne har som vidne forklaret, at han og hans kone skulle til bridge den 24. oktober 2018. Deres bil har nok holdt i indkørslen. Hoved-døren var ikke låst. Det er rigtigt, at de har en fast procedure, når de skal til bridge. Mens han lå på værelset, hørte han ikke nogen komme ind i huset. Han hørte ikke på noget tidspunkt sin kone kalde på sig.

Han kan ikke huske, om han på noget tidspunkt kom ind i soveværelset, hvor han så sin kone stå. Han så på et tidspunkt sin kone, og hun så rystet ud. Hun fortalte ham, at hun var kommet ind soveværelset, hvor der stod en mand. Hun havde en rift tværs over den ene hånd, og det blødte fra den. Hun fortalte, at manden hav-de taget fat i hende.

Han tror nok, at hun fortalte, at manden trak hende til si-de, og at han løb væk. Det er rigtigt, at det først var, da de kom hjem fra bridge, at de opdagede, at smykkerne var væk. De tog til politiet og anmeld-te forholdet næste dag. Han kan ikke huske, om de havde lys tændt den på-gældende dag.

Af politiattest af 26. oktober 2018, bilag 2-6, fremgår følgende vedrørende det objektive fund på forurettede:

"Læsion 1. På venstre håndryg et "blåt mærke" på ca 4x4 cm. Ingen hævelse. I midten af mærket en helt overfladisk rift på 2,5 cm s længde, som kun lige gennembryder huden. Læsion 2. På højre håndryg et blåt mærke uden hævelse eller sår, ca 1 cm i diameter."

Tiltalte er tidligere straffet

side 7

ved dom af 3. marts 2014 med fængsel i måneder for tyveri. Tiltalte er ud-vist med indrejseforbud i 6 år. Løsladt 8. marts 2014 med rststraf 8 dage, prøvetid 2 år.

ved dom af 24. september 2014 med fængsel i 3 måneder (fællesstraf) samt udvisning med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 172, stk. 1, jf. § 171 og udlændingelovens § 59b.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han savner sin familie i Rumænien og gerne vil hjem hurtigst muligt.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet in absentia fra den 30. janu-ar 2019 og er efter udlevering fra de Rumænske myndigheder fremstillet i grundlovsforhør den 23. oktober 2020.

Det er oplyst, at tiltalte er frihedsberøvet i Rumænien af anden grund end nærværende sag / anholdelsesbeslutningen.

Det kan på denne baggrund lægges til grund, at tiltalte har været frihedsberø-vet på grundlag af denne sag fra den 22. oktober 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse

ad udlændingeloven.

Tiltalte er to gange dømt for berigelse i Danmark og er begge gange udvist med indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte har været til stede ved begge domsafsigelser og der har deltaget tolk i de retsmøder, hvor dommene er afsagt.

Tiltalte har den 20. oktober 2015´4 fået forkyndt og underskrevet et doku-ment vedrørende udrejsefrist, hvoraf fremgår, at indrejseforbud et gældende i 6 år.

Tiltalte kan på det foreliggende ikke have været i tvivl om. at den meddelte indrejseforbud ikke var udløbet, da han indrejste i danmark uden særlig tilla-delse og ha ner derfor skydlig i sagens forohld 1.

Tiltalte har erkendt, at han gik ind i forurettedes hus gennem en åben dør og stjal smykker fra en skuffe i et natbord i soveværelset.

På baggrund af Forurettedes forklaring er det godtgjort, at hun overaskede tiltalte i soveværelset og at han tog fat i hendes arm / hånd og skubbede til hende for at komme ud. Efter politiattesten må det lægges til grund, at forurettede ved tiltaltes greb i

side 8

hendes arm pådrog sig en flænge tværs over håndryggen på venstre hånd og at hun pådrog sig et blåt mærke på den anden hånd.

Det er ubetænkeligt at lægges til grund. at tiltaltes hensigt med at gribe fat i forurettede og skubbe til hende var at komme væk og derved bringe såvel sig selv som de stjålne smykker i sikkerhed.

Tiltalte er herefter skyldig i røveri.

Tiltalte har i grundlovsforhøret afgivet en detaljeret og gentagen forklaring, hvoraf fremgår, at han umiddelbart efter at være kommet ind i husets gang / entre, og altså før han tilegnede sig forurettedes smykker, hørte at der var nogen hjemme i huset. Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen afviger herfra, men der er ikke holdepunkter for at antage, at gengivelsen af den detaljerede indenretlige forklaring fra grundlovsforhøret skulle bero på en misforståelse.

Det kan herefter lægges til grund at tiltalte allerede umiddelbart efter han trængte ind i huset, og inden han fortsatte i den hensigt at berige sig, var klar over, at han ikke var alene i huset. Der kan endvidere lægges vægt på forurettede og hendes mand forklaringer om, at deres bil stod parkeret i indkørslen, at entredøren var ulåst og på tids-punktet på dagen.

Tiltalte har indledningsvis accepteret risikoen for, at nogen var hjemme i hu-set og da han fik vished herfor umiddelbart efter indtrængen fortsat sit fore-havende.

Røveriet er herefter omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, som et egentligt hjemmerøveri, idet tiltalte har forsæt i form af dolus eventualis.

Udmåling af straf for et egentligt hjemmerøveri må efter forarbejderne til strafskærpelsen for røveri gennemført i 2011 tage sit udgangspunkt i en straf på 5 års fængsel.

I det foreliggende tilfælde trækker voldens forholdsvis begrænsede omfang i formildende retning, mens det er en skærpende omstændighed, at den der ud-sættes for vold er en ældre kvinde.

Der er herefter hverken særligt formildende eller særligt skærpende omstæn-digeheder til støtte for konkret at fravige lovgivers udgangspunkt for strafni-veauet i sager om egentligt hjemmerøveri, hvorfor straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. udlændingelovens § 59b, stk. 1 og straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.

Betingelserne i udlændingelovens § , jf. 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er op-fyldt.

side 9

Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid-delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam-fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder at han ikke har nogen tilknytning til Danamrk kan udvisning ikke være i strid med pro-portionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. l.

Opholdsdirektivet er derfor ikke til hinder for, at der sker udvisning, jf. her-ved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26b, jfr. § 2, stk. 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte be-stemmelser til følge som nedenfor bestemt.

Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 5.

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/advokat Ole Steen Christen-sen, Østergade 10, 8450 Hammel, betale 2.320 kr. med tillæg af procesrente fra dommens dato.

Tiltalte skal inden 14 dage til Codan Forsikring, Gl. Kongevej 60, 1790 Kø-benhavn V, skadenr. 1017213884, betale 40.300 kr. med tillæg af procesren-te fra dommens dato.

Dommer

side 10

Tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59b, stk. 1, samt straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, røveri af særlig grov beskaffenhed. Påstand om udvisning og erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1026