OLR — Østre Landsret
AM2021.10.29Ø
OL-2021-Ø-00069
[AM2021.10.29Ø] Københavns Byrets
DOM
- 25. februar 2021 - SS 3-2876/2021 - DC 0100-71281-00007-21
Anklagemyndigheden mod T1 , født marts 1980 og T2 , født oktober 1966
Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 29. januar 2021.
T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af 1. (0100-71281-00007-21) Begge tiltalte: straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og 205, ved den 4. januar 2021 ca. kl. 20.30 på … i København i forening og efter forudgående aftale eller fælles for- ståelse, at have været i besiddelse af ca. 19,95 gram methamfetamin og ca. 0,15 gram kokain med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, ligesom at de tiltalte forud herfor i Københavnsområdet var i besiddelse af yderligere 4,26 gram amfetamin, hvilket de tiltalte havde videreoverdraget til et større antal personer for et samlet beløb på 5.100 kr, hvilket beløb tiltalte T2 blev fundet i besiddelse af ved sin anholdelse.
2. (0100-71281-00009-21) Begge tiltalte: straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og 205, ved den 4. januar 2021 ca. kl. 20.30 på … i Hvidovre i forening og efter forudgående aftale eller fælles for- ståelse at have været i besiddelse af ca. 0,46 gram kokain samt ca. 1,03 gram methamfetamin med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder.
3. (0100-71281-00008-21) Begge tiltalte: straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 205, ved forud for den 4. januar 2021 ca. kl. 20.30 i Københavnsområdet i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder at have været i af besiddelse af yderligere ca. 86,79 gram methamfetamin, hvilket tiltalte havde videreoverdraget til et større antal personer for et samlet beløb på ikke under 104.150 kr., hvilket fremgik af et regnskab som tiltalte T1 var i besiddelse af på sin telefon.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og stk. 2, konfiskeres 3 Huawei mobiltelefoner, 1 Samsung mobiltelefon, 19,95 gram methamfe- tamin, en frysepose, 0,15 gram kokain, 5.100 kr., pølsemandsposer, 1 digitalvægt, 0,46 gram kokain, 1,03 gram methamfetamin og 1 digitalvægt.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 4, og § 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 12 år, jf. udlæn- dingelovens § 32, stk. 4, nr. 6, jf. stk. 1.
T1 har erkendt besiddelse til eget brug i forhold 2 og har påstået frifindelse for den øvrige del af tiltalen.
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
T2 har erkendt besiddelse til eget brug i forhold 1 og har påstået frifindelse for den øvrige del af tiltalen.
Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden vedrørende 2 mobiltelefoner og 5.100 kr.
Tiltalte T2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent V1 og politiassistent V2 .
Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.
Oplysningerne i sagen Der er under hovedforhandlingen forevist skærmprint fra tiltalte T1’s telefon. Personlige oplysninger Tiltalte T1 , har om sine personlige forhold forklaret, at han frem til anholdelse læste til erhvervsøkonom på CBS. Han modtog SU. Han har fra 2011 til 2014 læst medicin i Polen. Da han kom hjem, hjalp han til i broderens firma. Han er tilmeldt på … , men han bor der ikke.
Han bor hos en ven på … , hvor han blev an- holdt. Han har en kæreste, og det er planen, at de skal flytte sammen. Han har hjulpet medtiltalte og andre med regnskaber, skønt han ikke er uddannet i dette. Han har de seneste 2 år taget stoffer, dels mod smer- ter og dels for at kunne holde sig vågen og for at kunne fungere i hverdagen. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 4. januar 2021. Udlændingestyrelsen har i erklæring af 22. februar 2021 anført, at tiltalte T2 , har haft lovligt ophold i Danmark i 1 år og 1 måned. Tiltalte er ugift, og har ikke børn i Danmark. Københavns Politi har oplyst, at T2 ikk e har ønsket at medvirke til en afhøring om sine personlige og familiemæssige forhold vedr. udvis- ningsspørgsmålet.
Udlændingestyrelsen tiltræder, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvis- ning. Til talte har om sine personlige forhold forklaret, at hun er svensk statsborger. Hun har tidligere arbejdet i Danmark gennem 10 år. Hun er indehaver af en wellnessclub. Hun har ingen familie i Danmark. I Sverige har hun en søn på 20 år med autisme.
Hun har haft flere kærester, mens hun har boet i Danmark, men har ikke nogen for tiden. Hun havde misbrugsproblemer, da hun blev anholdt. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 4. januar 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Tiltalte T2 har forklaret, at hun opbevarede stoffet i sin massageklinik, og at hun har røget stof sammen kunderne og med medtiltalte, når han var inde på klinikken. Hun røg selv ½-1 gram om dagen. Tiltalte T1 har forklaret, at han ofte var på klinikken, da han hjalp medtiltalte med regnskaberne. Han har købt stof af hende, og de har røget stof sammen. Henset til mængden at stof og fundet af små poser og en vægt samt
et betydeligt kontantbeløb og vedrørende tiltalte T1 tillige under hensyn til bevisresultatet i de øvrige forhold og i øvrigt sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at de tiltalte er skyl- dige i overensstemmelse med tiltalen. Forholdet vedrørende tiltalte T2 henføres alene under lov om eu- foriserende stoffer.
Forhold 3 Tiltalte har forklaret, at de på hans telefon fundne notater med angivelse af tal og navne ikke vedrører salg af narkotika, men penge han skylder og har til gode vedrørende andre forhold. "Out 105.150" er et notat vedrørende størrelse af medtiltaltes huslejerestance.
Efter indholdet af notaterne sammenholdt med sms- korrespondance omkring salg af stoffer, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at de omhand- lede notater udgår et narkoregnskab, og at out. 104.500 er en opgørelse over, hvor meget tiltalte har solgt for i en given periode.
På denne baggrund og sammenhold med de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte T1 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen. Retten finder det ikke bevist, at medtil- talte T2 har medvirket til videreoverdragelse af denne stofmængde, hvorfor denne tiltalte frifindes i dette forhold. Forhold 2 Tiltalte T1 var i besiddelse af effekterne ved anholdelsen.
På denne baggrund og sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at denne tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte T2 frifindes i dette forhold, idet der ikke findes ført bevis for, at tiltalte har medvirket i dette for- hold.
Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euf oriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og 205.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af methamfetamin samt hensyn til, at der er tale om et meget kraftigt euforiserende stof. Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 3 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og 205.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af methamfetamin samt hensyn til, at der er tale om et meget kraftigt euforiserende stof.
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, i det tiltalte T2 frifindes for påstanden om konfiskation af hendes 2 mobiltelefoner, idet der ikke er ført bevis for, at hun har anvendt disse til udøvelsen det i forhold 1 beskrevne.
Udvisning tiltalte T2 er statsborger i Sverige, og har opholdt sig i Danmark i 1 år og 1 måned. Hun driver virksomhed i Danmark, men har ingen familiemæssig tilknytning til landet.
Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved videreoverdragelse af methamfetamin er grov kriminali- tet, der findes at indebære en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed. På denne baggrund anses det for bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, at tiltalte udvises, hvor- for retten i medfør af i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, jf. stk. 1, tager påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T1 straffes med fængsel i 10 måneder.
Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 måneder.
Hos de tiltalte konfiskeres 2 Huawei mobiltelefoner, 19,95 gram methamfetamin, en frysepose, 0,15 gram kokain, 5.100 kr., pølsemandsposer, 1 digitalvægt, 0,46 gram kokain, 1,03 gram methamfetamin og 1 digi- talvægt.
Tiltalte T2 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra ud- rejsen eller udsendelsen.
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.
Tiltalte T1 skal betale 28.927 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Knud Ole Ravn Meden.
Tiltalte T2 skal betale 20.900 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Jacob Kiil. Et tidligere udlagt sa- lær på 8.180 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat A1 , udredes endeligt af tiltalte samt et yderligere tidligere udlagt salær på 8.950 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat A2 , udredes endeligt af tiltalte.
Mikael Kragh
::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 2. afdelings
DOM
- 29. oktober 2021 - S-862-21 (landsdommerne Jeanette Ørnvang (kst.), Kaspar Linkis og Peter Mortensen med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T1 , født marts 1980, (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk.)
Københavns Byrets dom af 25. februar 2021 (SS-3-2876/2021) er anket af T1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært til formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden at have dokumenteret lovligt forfald, hvorfor hans anke er blevet afvist i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2. Sagen er efter anklagemyndighedens anmodning herom herefter blevet fremmet til behandling af anklagemyndighedens påstand om skærpelse, jf. retspleje- lovens § 921, stk. 2.
Tiltalte har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.
Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 4. januar 2021 til den 25. februar 2021.
Landsrettens begrundelse og resultat
Henset til den samlede mængde af methamfetamin i forhold 1-3 og til stoffets betydelige farlighed, finder landsretten, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stof- fer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og 205, bør forhøjes.
5 voterende stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år.
1 voterende stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod T1 ændres, således at han straffes medfængsel i 1 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
